Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Formalitetsspørgsmål skattestraffesager suspension af ansættelsesfrist
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Skattestyrelsesloven § 3 ophævet 95 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 35 ophævet 732 afgørelser
- Skattekontrolloven § 13 ophævet 110 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 2 ophævet 25 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 14 ophævet 41 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 5 ophævet 8 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr.
Formalitetsspørgsmål – skattestraffesager – suspension af
ansættelsesfrist
A’s klage vedrører spørgsmålet om skatteforvaltningens
forhøjelser af 5. juli 2000 for indkomstårene 1995 – 1998 inkl. er
gyldigt foretaget.
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten den 12. august 1999
har afsagt kendelse vedrørende indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Afgørelsen
vedrørte værdi af fri bil bl.a. vedrørende en minibus af mærket Chevrolet
Teton
og en bil af mærket Toyota Celica, samt godtgørelse for lejeindtægter betalt
af
klagerens selskab for udgifter i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse af
klagerens ejendomme i hhv. X, der tillige har tjent til bolig for klageren og
dennes familie, og i Y. Landsskatteretten fandt, at der var sket suspension
af
fristen i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, i henhold til samme
bestemmelses stk. 4, da klageren ved ikke at selvangive disse punkter havde
handlet groft uagtsomt. Retten fandt endvidere, at klageren var skattepligtig
af værdi af fri bil, og stadfæstede skatteankenævnets ansættelser på dette
punkt.
Retten fandt endvidere at
klageren var skattepligtig af den fra selskabet modtagne godtgørelse, og
retten
fandt ikke grundlag for at ændre kapitalindkomsten vedrørende overskud ved
udleje.
Sagen blev indbragt for domstolene, men sagen blev senere hævet
af klageren.
Det fremgår, at klagerens advokat blev beskikket som forsvarer
for klageren den 20. marts 2000 i en administrativ skattestraffesag, hvor
Læs alt
klageren efter bestemmelsen i skattekontrolloven § 13, stk. 2, blev sigtet
for
ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige selvangivelser vedrørende
indkomstårene 1992 – 1994. Det fremgår videre af meddelelse af 22.
september
2000 fra told- og skatteregionen, at forsvarsbeskikkelsen af 20. marts 2000
efter regionens opfattelse tillige omfatter en eventuel kommende
skattestraffesag vedrørende indkomstårene 1995 – 1998. Det blev samtidig
meddelt, at regionen har stillet behandlingen af straffesagen vedrørende 1992
–
1994 i bero, indtil regionen har modtaget sagen fra X kommune, samt indtil
der
forelå en afgørelse på klagesagen vedrørende årene 1995 – 1998. Det
fremgår
af
meddelelse af 7. november 2001 fra
Politimesteren, at påtale for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk.
2,
i forbindelse med, at klageren har været sigtet for ved grov uagtsomhed at
have
afgivet urigtige selvangivelser
for
indkomstårene 1992 – 1998, er blevet opgivet.
Der blev på baggrund af Landsskatterettens kendelse af 12.
august 1999 foretaget en revisionsmæssig gennemgang af klagerens forhold, og
der blev på baggrund heraf udarbejdet en revisionsrapport af 27. april 2000
til
brug for indkomstreguleringer for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998.
Det fremgår af sagen, at X kommune den 27. april 2000 har
udsendt agterskrivelse med forslag til ændring af klagerens skatteansættelser
for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Ændringerne vedrørte en række
forhøjelser, dels som ligningsmæssige ændringer, dels som udeholdte
indtægter.
De ligningsmæssige reguleringer vedrørte værdi af fri telefon,
fradrag for rejseudgifter samt renteudgifter. De udeholdte indtægter vedrørte
renteindtægter, lejeindtægter fra to faste ejendomme, maskeret udlodning samt
værdi af rådighed over 2 biler.
Klagerens repræsentant har den 8 maj 2000 rettet henvendelse til
X kommune og har med henvisning til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af
13.
marts 2000 forespurgt, hvorvidt kommunen mente at have den fornødne
ansættelseskompetence, henset til at straffeansvar kunne komme på tale.
Skatteafdelingen har i skrivelse af 10. maj 2000 anført, at
Told- og Skattestyrelsen i brev af 13. marts 2000 har informeret kommunerne
om
Retssikkerhedsudvalgets anbefalinger i forbindelse med behandling af
ligningssager, hvor der hos kommunerne er en konkret, begrundet mistanke om
strafbare forhold. Dette er anset for tilfældet i klagerens sag på baggrund
af
den foreliggende ansvarssag for indkomstårene 1992 – 1994.
Skatteforvaltningen
har endvidere den 16. februar 2000 indkaldt materiale i sagen.
Der blev på baggrund heraf rettet henvendelse til told- og
skatteregionen, der under hensyn til at indkaldelse af materiale ligger før
udsendelsen af Retssikkerhedsudvalgets anbefalinger, har anmodet kommunen om
at
gennemføre ansættelserne.
Det er
endvidere anført, at ansættelserne skal gennemføres på grundlag af de
oplysninger, bevislighed mv., der p.t. er til rådighed.
Vedrørende indhentelse af kontroloplysninger i strid med Told-
og Skattestyrelsens meddelelse har forvaltningen anført, at ansættelserne er
foretaget på baggrund af det materiale, der foreligger, herunder det
forudgående indhentede materiale, samt materiale indsendt fra klageren den
20.
marts 2000.
Myndighederne har videre henvist til, at den kommunale
skattemyndighed foretager skatteansættelsen i medfør af skattestyrelseslovens
§
2 og kompetencen til at ændre skatteansættelsen anses at være givet i medfør
af
skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Følgende fremgår endvidere af Told- og
Skattestyrelsens cirkulære 1998-2, af 3. februar 1998 vedrørende
gennemførelse
af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager:
”I de sager, der er udtaget i forbindelse med den kommunale
ligning, foretages skatteansættelsen som udgangspunkt af kommunen med
klageadgang til skatteankenævnet.”
Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens seneste skrivelse af
29. maj 2000 til kommunerne,
at sager,
hvor kommunerne skønner, at et strafansvar kan komme på tale, snarest muligt
skal tilsendes told- og skatteregionen med henblik på vurdering af
ansvarsspørgsmålet. Oversendelsen kan dog afvente fristen for klage til
skatteankenævnet over skatteansættelsen. Det er yderligere præciseret, at
det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om, at en
skatteansættelse
kan påklages i to administrative instanser, i videst muligt omfang
efterleves.
Der blev afsagt kendelse i overensstemmelse med
agterskrivelsen
den 5. juli 2000.
Klagerens repræsentant har den 3. august 2000 påklaget afgørelsen til
skatteankenævnet, med påstand om ugyldighed, på grund af manglende saglig
kompetence.
Skatteankenævnet har fundet, at den af skatteforvaltningen
foretagne ansættelse var gyldigt foretaget med henvisning til, at
skatteadministrationen efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, har
kompetence
til at ændre skatteansættelsen. Nævnet har endvidere ikke anset den
foretagne
ansættelse i strid med de
foreliggende retningslinier beskrevet i TS-cirkulære 1998-2 eller i skrivelse
af 29. maj 2000 fra Told- og Skattestyrelsen.
Klagerens repræsentant har supplerende oplyst, at der som led i
den strafferetlige efterforskning blev foretaget afhøringer af klageren den
31.
januar og 25. april 2001 hos henholdsvis told- og skatteregionen og politiet.
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
principal påstand om, at den påklagede ansættelse er ugyldig som følge af
manglende saglig kompetence hos Skatteforvaltningen i X kommune.
Han har til støtte herfor henvist til, at Told- og
Skattestyrelsen den 13. marts 2000 har udsendt meddelelse til kommunerne om
kompetencespørgsmål i sager, hvor kommunen har en konkret begrundet mistanke
om
et strafbart forhold. Af TfS 2000.340 fremgår bl.a. følgende:
”Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver
yderligere oplysninger fra skatteyderen, skal de straffeprocessuelle regler
iagttages, jf. Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 5/3 1998 (TfS
1998 236), punkt. 3. Dvs. at sagen hurtigst muligt skal sendes til regionen
såvel til gennemførelse af skatteansættelsen som til vurdering af
ansvarsspørgsmålet, herunder – ved politiets foranstaltning –
eventuelt
iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler.”
Meddelelsen af 13. marts 2000 er efterfølgende blevet suppleret
af meddelelse af 20. maj 2000, idet skatteministeriet har genovervejet
spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal forholde sig i straffesager. Der
fremgår bl.a. følgende af meddelelsen:
”Hvis kommunen finder, at en skatteansættelse ikke giver
anledning til tvivl, idet den kan foretages på baggrund af de oplysninger,
der
foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen er opstået mistanke
om strafbart forhold, herunder f.eks. oplysninger der er indhentet efter
skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, kan
skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Sagen sendes derfor snarest muligt
til told- og skatteregionen til vurdering af et eventuelt ansvarsspørgsmål.
Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver
yderligere oplysninger fra skatteyderen, efter at der hos kommunen er opstået
mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages.
Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet
grundlag
end skattekontrollovens beføjelser og oplysningsmidler, eventuelt må politiet
inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler,
f.eks. ransagning.
En sådan sag skal derfor snarest muligt sendes til told- og
skatteregionen såvel til gennemførelse af skatteansættelsen, jf. dog
nedenfor,
som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder – ved politiets
foranstaltning – eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle
tvangsmidler.”
Såfremt gennemførelse af skatteansættelsen i en skattestraffesag
giver anledning til tvivl eller kræver yderligere oplysninger fra
skatteyderen,
er
ansættelseskompetencen således
overdraget til told- og skatteregionerne, henset til den større sagkundskab
som
regionerne besidder ved behandlingen af skattestraffesager.
Repræsentanten har vedrørende spørgsmålet om retsvirkning i
forbindelse med manglende saglig kompetence bl.a. henvist til
”Forvaltningsret.
Sagsbehandling”, 4. udg. af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, og Steen
Rønsholdts ”Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling”
fra juni
2001. Det kan udfra det anførte heri lægges til grund, at såfremt en
underordnet myndighed træffer afgørelse i en sag, hvor kompetencen af hensyn
til retsgarantier et tillagt en overordnet myndighed, vil dette medføre
forvaltningsaktens ugyldighed for så vidt angår bebyrdende forvaltningsakter.
X Kommune har haft en konkret begrundet mistanke om, at klageren
havde begået strafbare forhold, jf. kommunens skrivelse af 10 maj 2000.
Endvidere har kommunens skatteansættelse været behæftet med væsentlig tvivl,
idet skatteankenævnet har nedsat ansættelsen med 167.497 kr. Endelig
forudsætter en gennemførelse af skatteansættelsen for forældede indkomstår,
at
der afgives oplysninger fra skatteyderen med henblik på at belyse, hvorvidt
forældelsen er suspenderet som følge af grov uagtsomhed. Disse oplysninger er
givet af klageren i retsplejelovens former ved afhøringer hos told- og
skatteregionen og politiet.
Klagerens repræsentant har derfor gjort gældende, at X Kommune
har tilsidesat en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed
ved
at træffe afgørelse den 5. juli 2000, idet ansættelseskompetencen i medfør af
Told- og Skattestyrelsens tidligere meddelelser tilkom told- og
skatteregionen.
Det er videre gjort gældende, at retsvirkningen ved tilsidesættelse af
garantiforskrifter vedrørende den saglige kompetencefordeling er ugyldighed.
Landsskatteretten
bemærker:
Det fremgår af LBKG. nr. 531 af 25.6.1999 bestemmelse i
skattestyrelseslovens § 2, at den kommunale skattemyndighed foretager
skatteansættelsen af indkomst. Efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kan
den
kommunale skatteforvaltning ændre en ansættelse i forhold til det
selvangivne.
Denne ansættelse kan påklages til skatteankenævnet efter
skattestyrelseslovens
§ 5, jf. § 21.
I henhold til skattestyrelseslovens § 14 skal den centrale told-
og skatteforvaltning undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders
afgørelser i de i § 2 nævnte sager. Det fremgår af lovmotiverne, at
bestemmelsen er en videreførelse af og i det hele svarer til tidligere
regler,
dog har den centrale told- og skatteforvaltning nu kompetence til at revidere
og til selvstændigt af foretage ansættelserne, jf. skattestyrelseslovens §
14,
stk. 4, 1. og 2. pkt.
Told- og Skattestyrelsen har ved TS-cirk. 1998-2 gennemførelse
af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager bl.a. anført, at
klagesager som udgangspunkt behandles i det administrative klagesystem, før
straffesagen gennemføres. I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset
klagen, indstiller regionen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at
sagsbehandlingen stilles i bero.
Det fremgår af meddelelse fra Told & Skat af 29. maj 2000,
at skatteansættelsen kan gennemføres af kommunen hvis kommunen finder, at
skatteansættelsen ikke giver anledning til tvivl, idet den kan foretages på
baggrund af de oplysninger, der forelå allerede på det tidspunkt, da der hos
kommunen opstod mistanke om strafbart forhold, herunder f.eks. oplysninger
der
er indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler.
Sagen sendes derefter snarest muligt til told- og skatteregionen til
vurdering
af et eventuelt ansvarsspørgsmål.
Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver
yderligere oplysninger fra skatteyderen, efter at der hos kommunen er opstået
mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages.
Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet
grundlag
end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler. En sådan sag
skal snarest muligt sendes til told- og skatteregionen såvel til
gennemførelse
af skatteansættelsen, som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder
– ved
politiets foranstaltning – eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle
tvangsmidler.
Det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om at en
skatteansættelse kan påklages i to administrative instanser, i videst muligt
omfang efterleves.
Landsskatteretten finder
,
at den kommunale skatteforvaltning har haft kompetence til at ændre
skatteansættelserne for indkomstårene 1995 – 1998 inkl. jf.
skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Der er herved henset til, at
Landsskatteretten
ved kendelse af 12. august 1999 har afsagt kendelse vedrørende tilsvarende
forhold for indkomstårene 1992 – 1994 inkl., herunder, at retten fandt,
at der
var sket suspension af fristen efter dagældende skattestyrelseslov § 35, stk.
4, på grund af grov uagtsomhed, og at skattemyndighederne på grundlag
herefter
har foretaget en revisionsmæssig gennemgang af klagerens forhold for de
påklagede indkomstår, der resulterede i revisionsrapport af 27. april 2000.
Indholdet i Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 13. marts
2000 og 20. maj 2000 kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes
herved,
at ansættelserne er blevet foretaget på grundlag af de oplysninger, der
forelå,
og at disse oplysninger må anses at ligge indenfor skattekontrollovens
kontrolbeføjelser og oplysningsmidler. For så vidt angår det anførte
vedrørende
afgivelse af oplysninger fra skatteyderen for at belyse, hvorvidt forældelsen
er suspenderet som følge af grov uagtsomhed, finder retten, at
skattemyndighederne har kunnet foretage bedømmelse heraf.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indkomstskattepligtig gave Landsskatteretten · 20. marts 2018
- Opgørelse af resultat af værelsesudlejning for indkomståret 2002 efter ligningslovens § 15 P, stk. 3, opgørelse af resultat af virksomhed for indkomståret 2002… Landsskatteretten · 30. september 2008
- Grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000 m.fl. Landsskatteretten · 6. januar 2021
- Ikke selvangivet skattepligtigt honorar fra [virksomhed1] Ltd – Overførsler fra (e-wallet), anset for skattepligtig b-indkomst m.fl. Landsskatteretten · 16. februar 2018
- Indsætninger og renteindtægter mv. vedrørende klagerens udenlandske bankkonti. Der er nedlagt påstand om ugyldighed Landsskatteretten · 16. november 2011
- Fradrag for underskud af skibsanparter. Klageren har desuden rejst en række formalitetsindsigelser Landsskatteretten · 17. november 2008
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms af varevogn. Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af fri bil hos hovedanpartshaver - overholdelse af ansættelsesfrist Retsinformation · 28. marts 2013
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.) Retsinformation · 12. marts 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. forhøjelse af den skattepligtige indkomst Retsinformation · 30. juni 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. Ugyldig afgørelse - fristgennembrud - beskatning af negativ driftsmiddelsaldo Retsinformation · 29. marts 2007
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR SKATTER OG AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008