Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr. Formalitetsspørgsmål skattestraffesager suspension af ansættelsesfrist

KEN nr 10179 af 03/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 3. september 2002 vedr.

Formalitetsspørgsmål – skattestraffesager – suspension af

ansættelsesfrist

A’s klage vedrører spørgsmålet om skatteforvaltningens

forhøjelser af 5. juli 2000 for indkomstårene 1995 – 1998 inkl. er

gyldigt foretaget.

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten den 12. august 1999

har afsagt kendelse vedrørende indkomstårene 1992, 1993 og 1994. Afgørelsen

vedrørte værdi af fri bil bl.a. vedrørende en minibus af mærket Chevrolet

Teton

og en bil af mærket Toyota Celica, samt godtgørelse for lejeindtægter betalt

af

klagerens selskab for udgifter i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse af

klagerens ejendomme i hhv. X, der tillige har tjent til bolig for klageren og

dennes familie, og i Y. Landsskatteretten fandt, at der var sket suspension

af

fristen i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, i henhold til samme

bestemmelses stk. 4, da klageren ved ikke at selvangive disse punkter havde

handlet groft uagtsomt. Retten fandt endvidere, at klageren var skattepligtig

af værdi af fri bil, og stadfæstede skatteankenævnets ansættelser på dette

punkt.

Retten fandt endvidere at

klageren var skattepligtig af den fra selskabet modtagne godtgørelse, og

retten

fandt ikke grundlag for at ændre kapitalindkomsten vedrørende overskud ved

udleje.

Sagen blev indbragt for domstolene, men sagen blev senere hævet

af klageren.

Det fremgår, at klagerens advokat blev beskikket som forsvarer

for klageren den 20. marts 2000 i en administrativ skattestraffesag, hvor

Læs alt

klageren efter bestemmelsen i skattekontrolloven § 13, stk. 2, blev sigtet

for

ved grov uagtsomhed at have afgivet urigtige selvangivelser vedrørende

indkomstårene 1992 – 1994. Det fremgår videre af meddelelse af 22.

september

2000 fra told- og skatteregionen, at forsvarsbeskikkelsen af 20. marts 2000

efter regionens opfattelse tillige omfatter en eventuel kommende

skattestraffesag vedrørende indkomstårene 1995 – 1998. Det blev samtidig

meddelt, at regionen har stillet behandlingen af straffesagen vedrørende 1992

–

1994 i bero, indtil regionen har modtaget sagen fra X kommune, samt indtil

der

forelå en afgørelse på klagesagen vedrørende årene 1995 – 1998. Det

fremgår

af

meddelelse af 7. november 2001 fra

Politimesteren, at påtale for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk.

2,

i forbindelse med, at klageren har været sigtet for ved grov uagtsomhed at

have

afgivet urigtige selvangivelser

for

indkomstårene 1992 – 1998, er blevet opgivet.

Der blev på baggrund af Landsskatterettens kendelse af 12.

august 1999 foretaget en revisionsmæssig gennemgang af klagerens forhold, og

der blev på baggrund heraf udarbejdet en revisionsrapport af 27. april 2000

til

brug for indkomstreguleringer for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998.

Det fremgår af sagen, at X kommune den 27. april 2000 har

udsendt agterskrivelse med forslag til ændring af klagerens skatteansættelser

for indkomstårene 1995, 1996, 1997 og 1998. Ændringerne vedrørte en række

forhøjelser, dels som ligningsmæssige ændringer, dels som udeholdte

indtægter.

De ligningsmæssige reguleringer vedrørte værdi af fri telefon,

fradrag for rejseudgifter samt renteudgifter. De udeholdte indtægter vedrørte

renteindtægter, lejeindtægter fra to faste ejendomme, maskeret udlodning samt

værdi af rådighed over 2 biler.

Klagerens repræsentant har den 8 maj 2000 rettet henvendelse til

X kommune og har med henvisning til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af

13.

marts 2000 forespurgt, hvorvidt kommunen mente at have den fornødne

ansættelseskompetence, henset til at straffeansvar kunne komme på tale.

Skatteafdelingen har i skrivelse af 10. maj 2000 anført, at

Told- og Skattestyrelsen i brev af 13. marts 2000 har informeret kommunerne

om

Retssikkerhedsudvalgets anbefalinger i forbindelse med behandling af

ligningssager, hvor der hos kommunerne er en konkret, begrundet mistanke om

strafbare forhold. Dette er anset for tilfældet i klagerens sag på baggrund

af

den foreliggende ansvarssag for indkomstårene 1992 – 1994.

Skatteforvaltningen

har endvidere den 16. februar 2000 indkaldt materiale i sagen.

Der blev på baggrund heraf rettet henvendelse til told- og

skatteregionen, der under hensyn til at indkaldelse af materiale ligger før

udsendelsen af Retssikkerhedsudvalgets anbefalinger, har anmodet kommunen om

at

gennemføre ansættelserne.

Det er

endvidere anført, at ansættelserne skal gennemføres på grundlag af de

oplysninger, bevislighed mv., der p.t. er til rådighed.

Vedrørende indhentelse af kontroloplysninger i strid med Told-

og Skattestyrelsens meddelelse har forvaltningen anført, at ansættelserne er

foretaget på baggrund af det materiale, der foreligger, herunder det

forudgående indhentede materiale, samt materiale indsendt fra klageren den

20.

marts 2000.

Myndighederne har videre henvist til, at den kommunale

skattemyndighed foretager skatteansættelsen i medfør af skattestyrelseslovens

§

2 og kompetencen til at ændre skatteansættelsen anses at være givet i medfør

af

skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Følgende fremgår endvidere af Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1998-2, af 3. februar 1998 vedrørende

gennemførelse

af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager:

”I de sager, der er udtaget i forbindelse med den kommunale

ligning, foretages skatteansættelsen som udgangspunkt af kommunen med

klageadgang til skatteankenævnet.”

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens seneste skrivelse af

29. maj 2000 til kommunerne,

at sager,

hvor kommunerne skønner, at et strafansvar kan komme på tale, snarest muligt

skal tilsendes told- og skatteregionen med henblik på vurdering af

ansvarsspørgsmålet. Oversendelsen kan dog afvente fristen for klage til

skatteankenævnet over skatteansættelsen. Det er yderligere præciseret, at

det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om, at en

skatteansættelse

kan påklages i to administrative instanser, i videst muligt omfang

efterleves.

Der blev afsagt kendelse i overensstemmelse med

agterskrivelsen

den 5. juli 2000.

Klagerens repræsentant har den 3. august 2000 påklaget afgørelsen til

skatteankenævnet, med påstand om ugyldighed, på grund af manglende saglig

kompetence.

Skatteankenævnet har fundet, at den af skatteforvaltningen

foretagne ansættelse var gyldigt foretaget med henvisning til, at

skatteadministrationen efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, har

kompetence

til at ændre skatteansættelsen. Nævnet har endvidere ikke anset den

foretagne

ansættelse i strid med de

foreliggende retningslinier beskrevet i TS-cirkulære 1998-2 eller i skrivelse

af 29. maj 2000 fra Told- og Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant har supplerende oplyst, at der som led i

den strafferetlige efterforskning blev foretaget afhøringer af klageren den

31.

januar og 25. april 2001 hos henholdsvis told- og skatteregionen og politiet.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

principal påstand om, at den påklagede ansættelse er ugyldig som følge af

manglende saglig kompetence hos Skatteforvaltningen i X kommune.

Han har til støtte herfor henvist til, at Told- og

Skattestyrelsen den 13. marts 2000 har udsendt meddelelse til kommunerne om

kompetencespørgsmål i sager, hvor kommunen har en konkret begrundet mistanke

om

et strafbart forhold. Af TfS 2000.340 fremgår bl.a. følgende:

”Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver

yderligere oplysninger fra skatteyderen, skal de straffeprocessuelle regler

iagttages, jf. Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 5/3 1998 (TfS

1998 236), punkt. 3. Dvs. at sagen hurtigst muligt skal sendes til regionen

såvel til gennemførelse af skatteansættelsen som til vurdering af

ansvarsspørgsmålet, herunder – ved politiets foranstaltning –

eventuelt

iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler.”

Meddelelsen af 13. marts 2000 er efterfølgende blevet suppleret

af meddelelse af 20. maj 2000, idet skatteministeriet har genovervejet

spørgsmålet om, hvordan kommunerne skal forholde sig i straffesager. Der

fremgår bl.a. følgende af meddelelsen:

”Hvis kommunen finder, at en skatteansættelse ikke giver

anledning til tvivl, idet den kan foretages på baggrund af de oplysninger,

der

foreligger allerede på det tidspunkt, da der hos kommunen er opstået mistanke

om strafbart forhold, herunder f.eks. oplysninger der er indhentet efter

skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, kan

skatteansættelsen gennemføres af kommunen. Sagen sendes derfor snarest muligt

til told- og skatteregionen til vurdering af et eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver

yderligere oplysninger fra skatteyderen, efter at der hos kommunen er opstået

mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages.

Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet

grundlag

end skattekontrollovens beføjelser og oplysningsmidler, eventuelt må politiet

inddrages med henblik på iværksættelse af straffeprocessuelle tvangsmidler,

f.eks. ransagning.

En sådan sag skal derfor snarest muligt sendes til told- og

skatteregionen såvel til gennemførelse af skatteansættelsen, jf. dog

nedenfor,

som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder – ved politiets

foranstaltning – eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle

tvangsmidler.”

Såfremt gennemførelse af skatteansættelsen i en skattestraffesag

giver anledning til tvivl eller kræver yderligere oplysninger fra

skatteyderen,

er

ansættelseskompetencen således

overdraget til told- og skatteregionerne, henset til den større sagkundskab

som

regionerne besidder ved behandlingen af skattestraffesager.

Repræsentanten har vedrørende spørgsmålet om retsvirkning i

forbindelse med manglende saglig kompetence bl.a. henvist til

”Forvaltningsret.

Sagsbehandling”, 4. udg. af Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, og Steen

Rønsholdts ”Forvaltningsret, Retssikkerhed, Proces, Sagsbehandling”

fra juni

2001. Det kan udfra det anførte heri lægges til grund, at såfremt en

underordnet myndighed træffer afgørelse i en sag, hvor kompetencen af hensyn

til retsgarantier et tillagt en overordnet myndighed, vil dette medføre

forvaltningsaktens ugyldighed for så vidt angår bebyrdende forvaltningsakter.

X Kommune har haft en konkret begrundet mistanke om, at klageren

havde begået strafbare forhold, jf. kommunens skrivelse af 10 maj 2000.

Endvidere har kommunens skatteansættelse været behæftet med væsentlig tvivl,

idet skatteankenævnet har nedsat ansættelsen med 167.497 kr. Endelig

forudsætter en gennemførelse af skatteansættelsen for forældede indkomstår,

at

der afgives oplysninger fra skatteyderen med henblik på at belyse, hvorvidt

forældelsen er suspenderet som følge af grov uagtsomhed. Disse oplysninger er

givet af klageren i retsplejelovens former ved afhøringer hos told- og

skatteregionen og politiet.

Klagerens repræsentant har derfor gjort gældende, at X Kommune

har tilsidesat en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed

ved

at træffe afgørelse den 5. juli 2000, idet ansættelseskompetencen i medfør af

Told- og Skattestyrelsens tidligere meddelelser tilkom told- og

skatteregionen.

Det er videre gjort gældende, at retsvirkningen ved tilsidesættelse af

garantiforskrifter vedrørende den saglige kompetencefordeling er ugyldighed.

Landsskatteretten

bemærker:

Det fremgår af LBKG. nr. 531 af 25.6.1999 bestemmelse i

skattestyrelseslovens § 2, at den kommunale skattemyndighed foretager

skatteansættelsen af indkomst. Efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, kan

den

kommunale skatteforvaltning ændre en ansættelse i forhold til det

selvangivne.

Denne ansættelse kan påklages til skatteankenævnet efter

skattestyrelseslovens

§ 5, jf. § 21.

I henhold til skattestyrelseslovens § 14 skal den centrale told-

og skatteforvaltning undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders

afgørelser i de i § 2 nævnte sager. Det fremgår af lovmotiverne, at

bestemmelsen er en videreførelse af og i det hele svarer til tidligere

regler,

dog har den centrale told- og skatteforvaltning nu kompetence til at revidere

og til selvstændigt af foretage ansættelserne, jf. skattestyrelseslovens §

14,

stk. 4, 1. og 2. pkt.

Told- og Skattestyrelsen har ved TS-cirk. 1998-2 gennemførelse

af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager bl.a. anført, at

klagesager som udgangspunkt behandles i det administrative klagesystem, før

straffesagen gennemføres. I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset

klagen, indstiller regionen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at

sagsbehandlingen stilles i bero.

Det fremgår af meddelelse fra Told & Skat af 29. maj 2000,

at skatteansættelsen kan gennemføres af kommunen hvis kommunen finder, at

skatteansættelsen ikke giver anledning til tvivl, idet den kan foretages på

baggrund af de oplysninger, der forelå allerede på det tidspunkt, da der hos

kommunen opstod mistanke om strafbart forhold, herunder f.eks. oplysninger

der

er indhentet efter skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler.

Sagen sendes derefter snarest muligt til told- og skatteregionen til

vurdering

af et eventuelt ansvarsspørgsmål.

Hvis en gennemførelse af skatteansættelsen derimod kræver

yderligere oplysninger fra skatteyderen, efter at der hos kommunen er opstået

mistanke om strafbart forhold, skal de straffeprocessuelle regler iagttages.

Dvs. at efterforskningsskridt over for en mistænkt må ske på et andet

grundlag

end skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler. En sådan sag

skal snarest muligt sendes til told- og skatteregionen såvel til

gennemførelse

af skatteansættelsen, som til vurdering af ansvarsspørgsmålet, herunder

– ved

politiets foranstaltning – eventuel iværksættelse af straffeprocessuelle

tvangsmidler.

Det bør tilstræbes, at skattestyrelseslovens princip om at en

skatteansættelse kan påklages i to administrative instanser, i videst muligt

omfang efterleves.

Landsskatteretten finder

,

at den kommunale skatteforvaltning har haft kompetence til at ændre

skatteansættelserne for indkomstårene 1995 – 1998 inkl. jf.

skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Der er herved henset til, at

Landsskatteretten

ved kendelse af 12. august 1999 har afsagt kendelse vedrørende tilsvarende

forhold for indkomstårene 1992 – 1994 inkl., herunder, at retten fandt,

at der

var sket suspension af fristen efter dagældende skattestyrelseslov § 35, stk.

4, på grund af grov uagtsomhed, og at skattemyndighederne på grundlag

herefter

har foretaget en revisionsmæssig gennemgang af klagerens forhold for de

påklagede indkomstår, der resulterede i revisionsrapport af 27. april 2000.

Indholdet i Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 13. marts

2000 og 20. maj 2000 kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes

herved,

at ansættelserne er blevet foretaget på grundlag af de oplysninger, der

forelå,

og at disse oplysninger må anses at ligge indenfor skattekontrollovens

kontrolbeføjelser og oplysningsmidler. For så vidt angår det anførte

vedrørende

afgivelse af oplysninger fra skatteyderen for at belyse, hvorvidt forældelsen

er suspenderet som følge af grov uagtsomhed, finder retten, at

skattemyndighederne har kunnet foretage bedømmelse heraf.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter