Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning

KEN nr 9637 af 23/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i

erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning

A’s klage for indkomståret 1996 skyldes, at skattemyndighederne

har anset underskud og renteudgifter fra I/S B for kapitalindkomst efter

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Dette medfører, at interessentskabets

resultat er omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens §

13,

stk. 6. Som følge heraf har myndighederne ikke godkendt rentefradrag på

176.758

kr. – 101.014 kr. eller 75.744 kr. og underskud på 37.817 – 34.260

eller 3.557 kr. Endvidere er de godkendte

fradrag henført til kapitalindkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren havde én ud af 10

andele i I/S B. I/S B blev stiftet ultimo 1990. Interessentskabets formål var

at købe og udleje ejendommen X i

Tyskland.

I/S B blev udbudt af C via D S.A. Luxembourg. Udbyderen har

udbudt en række tilsvarende projekter om investering i fast ejendom

i Tyskland.

Ifølge udbudsmaterialet for I/S B var investeringen

likviditetsneutral efter ca. 27 måneder. Nettoresultatet var ifølge

udbudsmaterialet skattefrit i henhold til gældende skattelovgivning og

dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det

fremgår af udbudsmaterialet, at der forelå en huslejegaranti i 5 år, der var

sikret via bankgarantier. Der forelå tillige driftsgaranti for overholdelse

af

driftsbudgettets omkostninger i 5 år med supplerende sikkerhedsstillelse i

forbindelse med ejendommens finansiering. Driftsgarantien var supplerende

sikret gennem bankgaranti på 500.000 kr.

Læs alt

Det fremgår af

tegningsaftalen, at klageren indbetalte i alt 372.701 kr. i

indskudskapital fordelt i 4 årlige rater. Klageren hæftede som udgangspunkt

ubegrænset, solidarisk og direkte for interessentskabets gæld. For så vidt

angår pengemarkedslån og kassekredit optaget i långivende dansk pengeinstitut

på i alt 1.222.294 DM hæftede klageren pro rata. Det fremgår videre af

tegningsaftalen, at direktør C og advokat E var bemyndiget til at indgå alle

nødvendige aftaler og underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse

med

erhvervelsen af ejendommen X. Direktør C og advokat E var tillige bemyndiget

til at optage de fornødne lån og indgå administrationsaftale vedrørende

omhandlede ejendom.

Der er ikke fremlagt administrationsaftale for I/S B. Der er

udarbejdet administrationsaftale med F i et tilsvarende projekt: I/S G. I

denne

adminstrationsaftale er F’s (ejendomsinspektør) opgaver fastlagt i

relation til

bygnings- og arealtilsyn, bogføring og afregning samt eftersynsrapport.

Det fremgår af

interessentskabskontrakten, at interessentskabets indskudskapital

udgjorde 3.727.015 kr. fordelt på 10 lige store andele. Interessenternes

hæftelse var ubegrænset, solidarisk og direkte – dog var hæftelsen alene

pro

rata for så vidt angår pengemarkedslån og kassekredit, ca. 1.222.294 kr. Det

tilstræbtes at interessentskabets likviditet balancerede således, at der

hverken var over- eller underskud. Eventuelt underskud skulle indbetales af

interessenterne ligesom et eventuelt overskud skulle udloddes. Det fremgår

videre af interessentskabskontrakten, at interessentskabets resultat deltes

mellem interessenterne i forhold til antal andele. Indskud til dækning af

likviditetsmæssigt underskud eller udlodning fra I/S B fordeltes ligeledes i

forhold til antal andele. Interessentskabets øverste myndighed var

interessentskabsmødet og interessentskabet blev ledet af en bestyrelse

bestående af

3 interessenter.

Ejendommen X blev erhvervet den 15. december 1990 for 15.246.650

kr. I/S B finansierede dette via indskudskapitalen og via låneoptagelser hos

dansk bank (1.620.000 DM) og hos tysk bank

(2.626.000 DM). Der foreligger lånedokumenter med begge banker.

Til ejendommen X var der knyttet to lejemål. Det ene lejemål

vedrørte en lager/fabrikshal med tilhørende kontor og personalefaciliteter.

Det

andet lejemål vedrørte en tankstation. Tankstationen blev siden solgt fra

hovedejendommen.

Det fremgår af

lejekontrakten for lager/fabrikshal med tilhørende

kontorer, at den årlige leje var 246.000 DM.

Den årlige leje blev indeksreguleret med 80 % af stigningen i

forbrugerprisindekset

med basis 1985 = 100. Lejemålet var uopsigeligt indtil 31. december 1999. Det

påhvilede ifølge kontrakten lejer at betale alle med ejendommen forbundne

driftsomkostninger f.eks. renholdelse af vej, kloakgebyr, skorstensfejer,

glasskader, glasforsikring, brandforsikring, bygningsforsikring. Herudover

påhvilede det lejeren at forestå fjernelse af

sne og is, vedligeholdelse, reparation af skader, skønhedsreparationer,

service på alle tekniske og mekaniske anlæg og alle bygningsskader i øvrigt.

Det fremgår videre af lejekontrakten, at lejeren skulle betale

alle omkostninger og udgifter til den berettigede. Ejeren skulle afholde

ejendomsskatter og den del af udvendig vedligehold, der vedrørte almindeligt

slid.

For så vidt angår lejemålet til tankstationen fremgår det, at

den årlige leje var 31.800 DM. Lejekontrakten havde en løbetid på 3 år uden

lejeregulering. Der forholdes med driftsomkostninger som i hovedlejemålet.

Ejendommens viceværtopgaver blev varetaget af

F og hustru. På grundlag af bilagsmateriale,

der er fremkommet under sagens behandling hos skattemyndighederne er der

udarbejdet følgende oversigt til illustration af

deres opgaver for interessentskabet:

Bilag R 142

Brev af 14.11.94

fra klageren til F med anmodning om at der sker afregning via

check af rejseudgifter til H og klageren, samt at der betales til den tyske

revisor.

Bilag R 143

Brev af 03.03.95

med anmodning om betaling af den tyske revisor, samt honorar

til bestyrelsens medlemmer

Bilag R 144

Brev af 19.04.96

fra H til I om forlods afregning med anmodning om at F’s

efterfølgende check videreendosseres til H (der har lagt rejsepengene ud)

Bilag R 145

Brev af 25.04.96

fra bank vedr. 50 checks tilsendt F

Bilag R 146

Brev af 07.10.96

Overførselsanmodning til banken underskrevet af F til K

(vedrørende varmeanlæg). Beløbet er ændret fra 57.500 DM til 43.000 DM

Bilag R 147

Brev af 05.12.96

fra F til bank

ang.: überweisungsauftrag von 07.10.1996 zu ändern von 57.500 DM auf 43.000

DM.“

Bilag R 148

Brev af 06.01.97

fra F til bank med anmodning om afregning så hurtigt som

muligt til K af restbeløb på 14.500 DM.

Bilag R 149

Brev af 06.01.97

Afregningsbilag fra bank underskrevet af F på 14.500 DM

Bilag R 150

Brev af 22.01.97

Kontoudtog fra bank til F vedr.

Nebenkostkontoen

Bilag R 151

Brev af 22.01.97

Opkrævningsbilag/overførselsbilag til bank fra Stadtwerke

(forsyningsværkerne) udfyldt af F vedrørende vand.

Bilag R 152

Brev af 23.01.97

Kontoudskrift fra bank til F

Bilag R 153

Brev af 03.02.97

Overførselsanmodning til bank underskrevet af F for afregning

til Finannzamt X (antageligt moms)

Bilag R 154

Brev af 06.02.97

Kontoudtog fra banken adresseret til F

Bilag R 155

Brev af 14.02.97

fra F til den tyske revisor ang. diverse projekters

regnskabsforhold.

Bilag R 156

Brev af 17.02.97

Rykkerskrivelse til I/S B c/o F fra firma K til F (beløb

12.681 DM).

Bilag R 157

Brev af 20.02.97

Anmodning fra F til banken om afregning p.g.a. rykker fra

firma K. (Tilføjelse: ” Herr Investor A vom Vorstand (bestyrelsen) der

I/S

Stadt B wurde hiervon unterrichtet”.)

Bilag R 158

Brev af 21.02.97

Kontoudtog til F fra banken vedr. diverse pengeoverførsler

Bilag R 159

Brev af 24.02.97

do.

Bilag R 160

Brev af 23.05.97

fra F til lejeren indeholdende en årsopgørelse af

”nebenkosten” vedrørende 1996, som det påhviler denne lejer at

betale, og en

anmodning om at saldoen DM 30.331,32 indsættes på

”Nebenkost”-kontoen.

Til ejendommen var der knyttet en konto ”Nebenkostkontoen” i

banken. På denne konto indbetalte lejerne vedligeholdelsesomkostninger m.v.

På

kontoen blev der trukket beløb til betaling af vedligeholdelse, moms,

bestyrelsesomkostninger, vicevært m.m. F’s hustru havde eneprokura til

Nebenkostkontoen. Bestyrelsen rettede henvendelse til F, når bestyrelsen

skulle

have egne omkostninger og honorar dækket. Nedenfor følger oversigt over

samtlige posteringer på kontoen i 1996:

Måned

Dato

Tekst

Debet, DEM

Kredit, DEM

Januar

5

A conto neben

L

316,25

8

Plakatleje

2.616,25

10

Moms

3.640,76

Februar

6

A conto neben

L

316,25

8

Moms

9

Overført fra hovedkonto

4.300,00

12

Skorstensfejer

95,54

15

Ejendomsskat

3.737,16

16

Overført fra hovedkonto

3.800,00

Marts

4

Rep. af tag

411,32

6

A conto neben

L

316,25

6

Moms

3.750,18

12

Overført fra hovedkonto

3.900,00

14

Vicevært

934,38

15

Kopier m.v.

265,08

18

Kørsel m.v.

2.166,05

31

Renter og gebyrer

80,22

April

4

A conto neben

L

316,25

9

Overført fra hovedkonto

3.040,00

10

Moms

3.270,00

17

Momsefterbetaling

1.744,14

18

Overført fra hovedkonto

5.100,00

24

Efterbetaling nebenkosten

390,64

25

Bankomkostninger

26,50

26

Efterbetalinger nebenkosten

30.863,61

Maj

6

A conto neben

L

316,25

7

Moms

3.762,64

8

Bestyrelsesomkostninger

3.276,00

10

Bestyrelsesomkostninger

4.023,00

17

Bestyrelsesomkostninger

2.910,00

20

Ejendomsskat

3.737,16

Juni

5

A conto neben

L

316,25

11

Moms

7.326,05

30

Renter og gebyrer

103,88

Juli

4

A conto neben

L

316,25

8

Plakatleje

2.616,25

11

Moms

3.762,94

August

5

A conto neben

L

316,25

12

Moms

4.103,89

16

Ejendomsskat

3.737,16

19

Overført fra hovedkonto

5.500,00

29

Udlæg bestyrelse

490,00

September

2

Vicevært

934,38

3

A conto neben

L

316,25

9

Overført fra hovedkonto

1.100,00

10

Moms

3.762,64

11

Overført fra hovedkonto

3.800,00

30

Renter og gebyrer

88,26

30

934,38

Oktober

4

A conto neben

L

316,25

9

Moms

3.518,88

24

Overført fra hovedkonto

2.900,00

November

4

Forsikring

5.477,70

5

Skorstensfejer

140,22

5

A conto neben

L

316,25

6

Reparation af tag

1.154,61

7

Moms

3.762,64

18

Ejendomsskat

3.737,17

19

Overført fra hovedkonto

16.000,00

21

Reparation af tag

642,69

December

3

A conto neben

L

316,25

5

Varmeanlæg

43.000,00

6

Reparation at

tag

1.594,15

9

Overført fra hovedkonto

45.000,00

13

Moms

3.508,61

18

Vicevært

934,38

20

Overført fra hovedkonto

3.700,00

30

Renter og gebyrer

334,15

Sum DEM

123.435,01

117.476,23

F modtog et årligt honorar på 3.250 DM af

I/S B. Herudover betalte interessentskabet

særskilt for andre ydelser – uden at dette fremgår af regnskaberne eller

bilagsmaterialet i øvrigt.

Interessentskabets bestyrelse blev ifølge regnskaberne honoreret

som følger:

År

Bestyrelseshonorar

Rejseudgifter

Uspecificeret

bestyrelses-

honorar/rejseudgifter

1991

25.000

16.905

1992

50.000

12.628

1993

25.000

-0-

1994

25.000

23.623

1995

25.000

14.012

1996

25.000

20.276

1997

89.169

1998

73.485

1999

80.120

Der er udarbejdet følgende drifts- og statusbudget pr. andel i

I/S B:

År:

Investering:

Skatte-

besparelse

Udbetalinger

Indtægter akk.

v. 5 % på ½ år

Akkumuleret

likviditet

1990

187.711

75.663

0

75.663

-112.048

1991

60.748

133.803

0

216.641

-31.818

1992

61.659

134.341

0

365.308

55.191

1993

62.584

128.378

0

515.389

142.688

1994

0

108.301

0

652.489

279.788

1995

0

96.612

0

784.548

411.847

1996

0

95.396

0

922.047

549.345

1997

0

99.389

0

1.070.599

697.897

1998

0

104.150

0

1.231.552

858.850

1999

0

102.093

755.902

2.173.343

1.800.642

Indbetalinger pr. andel

372.701

Skattebesparelse i alt pr. andel:

1.078.124

Udbetalinger i alt pr. andel:

755.902

Nettoresultat pr. andel á 1/10

2.173.343

Samme beløb investeret i obligationer

554.236

”Risikopræmie”:

1.619.107

Akkumuleret likviditet i alt ultimo

1999

1.800.642

Nutidsværdi v. rente 5 % (halvårligt) tilbageført, (18

terminer) fra år 9 til år 1:

1.393.474

Skattemyndighederne har gjort gældende, at I/S B’s ejendom og en

række andre ejendomme blev administreret af F. Det medfører, at ejendommen må

anses for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Myndighederne

har

henvist til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit

2.1.1.2.2. om formidling og administration af udlejning - samt cirkulære nr.

15

af 22. januar 1990, punkt 9. Der er videre henvist til revisionsrapport om

ejendomsprojekter udbudt af

C.

Skattemyndighederne har særligt lagt vægt på omfanget og

karakteren af de opgaver F udførte for interessentskabet og andre

ejendomsbesiddere. Myndighederne har ikke i de fremlagte bilag fundet støtte

for den påståede arbejdsindsat fra bestyrelsens side.

Myndighederne er af den opfattelse, at alle henvendelser fra

eksterne leverandører m.v. skete til F, der også betalte alle fremlagte

regninger, herunder honorarer og rejseomkostninger til bestyrelsen. Klageren

har ifølge myndighederne ikke fremlagt nogen bilag, der viser, at lejer,

bank,

revisorer, ejendomsmæglere, tinglysningskontor, håndværkere eller offentlige

myndigheder henvendte sig til bestyrelsen eller modtog henvendelser fra

bestyrelsen i indkomståret 1996. Hertil kommer, at det var hr. F, der havde

den

direkte kontakt med håndværkerne.

Der er derfor ifølge myndighederne ikke grundlag for advokatens

udtalelse om: ”at F’s bistand har indskrænket sig til udarbejdelse

af

foreløbigt momsregnskab samt et mindre antal betalinger af driftsudgifter,

herunder aconto afregninger af moms, ligesom der i enkelte tilfælde efter

konkret anmodning har været tale om rådgivning om byggetekniske

spørgsmål.”

Bilagsmaterialet

dokumenterer ifølge myndighederne, at F’s arbejdsopgaver var langt mere

vidtgående. Klageren har afvist, at der er indgået en samlet aftale med hr.

og

fru F om omfanget af deres forpligtelser, uden at kunne fremlægge

dokumentation

af nogen som helst art for karakteren af det samarbejde, som tydeligvis

eksisterer.

Myndighederne har herefter lagt den i sagsfremstillingen nævnte

fordeling af arbejdsopgaver i I/S B mellem bestyrelsen og F til grund ved

sagens afgørelse. Det er således myndighedernes opfattelse, at F udførte

følgende opgaver:

kontrol af rettidig betaling af den kontraktfastsatte husleje

bogføring / kontering

betaling og fakturakontrol af alle regninger

beregning og afregning af moms til tyske myndigheder

beregning af

nebenkost

opkrævning af nebenkost over for lejer

årsafslutning af alle konti og videregivelse af alle ønskede

oplysninger til interessentskabets revisor i Tyskland inden den 31. januar i

hvert kalenderår med henblik på udarbejdelse af lovpligtige tyske regnskaber

omgående orientering til ejer såfremt der opstår forhold, der

medfører betydelige budgetafvigelser

opkrævning af lejebetaling og korrekt varsling af alle mulige

lejeforhøjelser

repræsentant i forhold til tyske myndigheder

tilsyn med ejendommen

rådgivning om ejendomsforhold i vid forstand, herunder

byggeteknisk assistance, udlejningsforhold, matrikulære forhold,

bisidder/deltager ved forhandlinger med forretningspartnere og andre

ejendomsforhold

forbindelse mellem lejer og ejer

har prokura

har forbindelsen til / tilsyn med håndværkere.

Det er skattemyndighedernes opfattelse, at bestyrelsen har

varetaget følgende opgaver:

budgetkontrol

forhandlinger med udbyderne

forhandlinger med pengeinstitutter vedrørende finansiering

forhandlinger med lejerne vedrørende forlængelse af lejemål

forhandlinger med naboer og lejer om etablering af

varmeforsyning

forhandlinger vedrørende frasalg af

tankstationen

stillingtagen til renoverings- og forbedringsarbejder

årligt besøg på ejendommen

kontrol af regnskaber

afvikling af

interessentmøde

orientering af interessenterne om interessentskabets forhold.

Skattemyndighederne har i sin begrundelse bl.a. lagt vægt på

nogle dokumenter, der ikke

vedrører I/S

B. Myndighederne har herved anset det for sandsynliggjort, at forholdene

vedrørende ejendomsadministration er ens i de projekter som er udbudt af C.

Der

er tale om følgende dokumenter:

Bilag R110

:et udkast af 7. december 1992 til en aftale

mellem F og I/S G, der er etableret af samme udbydere som I/S B.

Bilag R111

:en underskrevet aftale mellem I/S G og F af

den 19. og 27. marts 1993.

Bilag R131

:referat af 11. januar 1993 af et

bestyrelsesmøde i K/S M, der også er etableret af samme udbyder som I/S B og

I/S G.

Told- og Skattestyrelsen er enig med skattemyndighederne i, at

det foreligger fælles administration. Styrelsen har bl.a. begrundet dette

med,

at den omstændighed at klageren ikke på opfordring er i stand til at

fremlægge

dokumentation, der må anses at være sædvanlig i sådanne forhold, og som

godtgør

hans påståede retsstilling, medfører skadesvirkning for klageren. Styrelsen

har

videre bemærket, at reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er en

del af et lovindgreb, der i 1989 blev vedtaget for at modvirke de

skattemæssige

fordele ved deltagelse i anpartsprojekter.

Regionen kan ligeledes tilslutte sig skattemyndighedernes

opfattelse om, at der foreligger fælles administration. Dette er særligt

begrundet med, at det ikke forekommer sandsynligt, at der som påstået ikke

eksisterer nogen skriftlig aftale med Hausverwaltung F. Det er i denne

forbindelse bemærket, at der eksisterer sådanne aftaler i relation til

tilsvarende projekter, og at der nødvendigvis må være formuleret

retningslinier

for F’s beføjelser og arbejdsopgaver, jf. især den omstændighed at F

disponerer

over ”nebenkostkontoen” og udbetaler alt lige fra ejendomsskatter

til refusion

af bestyrelsesomkostninger. Regionen er ikke enig med Landsskatterettens

kontor

i, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger

fælles administration. Der er fremlagt dokumenter fra Y Kommune (koordinator

på

projektet), der ifølge regionen sandsynliggør, at der er indgået ensartede

administrationsaftaler med Hausverwaltung F i relation til alle de af

direktør

C udbudte projekter. Dokumenterne kan endvidere sandsynliggøre, at det af

Hausverwaltung F modtagne administrationshonorar er udtryk for et normalt

honorar for ejendomsadministration.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at klageren for indkomståret 1996 er berettiget til at fradrage

yderligere

underskud på 3.557 kr. og yderligere renteudgifter på 75.744 kr.

Der er særligt henvist til, at I/S B ikke er

omfattet af underskudsbegrænsningen i personskattelovens § 13, stk. 6.

Advokaten er af den opfattelse, at den omstændighed, at et

skatteankenævn når frem til en anden afgørelse end 3 andre skatteankenævn i

lignende sager, er i strid med lighedsgrundsætningen. De 3 andre

skatteankenævn

har haft de samme oplysninger om sagens faktuelle forhold. Der er således

ikke

tale om tilfælde, hvor de 3 andre ankenævn har været uvidende om sagens

faktuelle forhold. Der er derimod tale om at de 3 andre ankenævn har en anden

faktuel og juridisk vurdering af den samme sag.

Der er i denne forbindelse henvist til advokatens supplerende

indlæg til skatteankenævnet af 14. december 2001 med tilhørende bilag. Heraf

fremgår:

at nr. 1 Skatteankenævn den 21. november 2000 fandt det

sandsynliggjort, at F ikke var administrator, og dermed var projektet ikke

begrænset af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,

at nr. 2 Skatteankenævn den 17. august 2001 udtalte, at der ikke

er grundlag for at fastholde skatteforvaltningens afgørelse for så vidt angår

K/S N, samt

at nr. 3 Skatteankenævn den 14. november 2001 tilkendegav, at man

kunne tilslutte sig de to andre ankenævns afgørelser.

Advokaten har tilføjet, at Skatteankenævnet i nærværende sag

alene har taget stilling til, om F administrerede I/S B’s ejendom.

Skatteankenævnet har derimod ikke taget stilling til, om F administrerede

andre

ejendomme, hvilket er forudsætningen for at anvende personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 12.

I/S B’s ejendom (og ejendommene i de 12 tilsvarende projekter)

blev ifølge advokaten ikke administreret af

F, hvorfor ejendommen ikke omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 12.

Skatteankenævnet har ifølge advokaten ikke taget hensyn til en

række faktiske forhold, der kan udledes af parternes forklaringer og af de

fremlagte bilag. Advokaten har i denne forbindelse særligt fremhævet følgende

forhold:

Bestyrelsen forestod administrationen af ejendommen.

Bestyrelsen besigtigede årligt og i forbindelse med relevante

forhold ejendommen i X.

Bestyrelsen tog selvstændigt stilling til forhold om anskaffelse

af nyt varmeanlæg, salg af en del af ejendommen til en lejer, pålægning af

nyt

tag og andre praktiske forhold vedrørende den faste ejendom.

F’s rolle var at skaffe oplysninger til brug for bestyrelsens

beslutninger.

Bestyrelsen var tillagt rollen at skaffe oplysninger til brug

for bestyrelsens beslutninger.

Bestyrelsen var tillagt et honorar på 50.000 kr. på grund af

bestyrelsens omfattende arbejde.

Bestyrelsen bestod af

personer, der var kyndige med ejendomme, idet klageren selv var

professionel opkøber og udlejer af ejendomme, og idet én af de andre

bestyrelsesmedlemmer var uddannet arkitekt m.a.a.

I/S B har ikke indgået nogen skriftlig administrationsaftale med

F.

F havde alene fuldmagt til Nebenkostkontoen, hvorfra der kunne

betales regninger med accept fra bestyrelsen.

Der er herefter henvist til advokatens bilag omfattende breve af

29. september 2000, 12. oktober 2000 og telefax af 21. november 2000 samt

”Übersetzung”. Det er advokatens opfattelse, at F i disse bilag

erklærer

følgende:

Ejendommens administration blev forestået af interessentskabets

bestyrelse.

Bestyrelsen havde den fornødne viden til at foretage

ejendomsadministration.

F var ansat til at passe de pligter som naturligt følger af

viceværtfunktionen, herunder afregning af tysk moms.

F modtog herfor et beskedent honorar på 3.500 DEM årligt (ca.

11-12.000 kr.).

Bestyrelsen havde løbende kontrol, herunder med udbetaling af

regninger.

Bestyrelsen aflagde besøg på ejendommen og talte med lejere og

tog stilling til vedligeholdelse af ejendommens tag og facader m.v.

Bestyrelsen har været i kontakt med det lokale

gasforsyningsselskab.

Bestyrelsen førte forhandlinger vedrørende salget af en del af

ejendommen, herunder med offentlige myndigheder vedrørende udstykning m.v.

Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om omfanget og

afregningen af F’s bistand.

Fru F er uden særligt uddannelse.

Ægtefællen har en fuldtidsstilling som ingeniør i det

offentlige.

Fru F blev anmodet om at aflægge det månedlige momsregnskab,

herunder afregne den foreløbige moms, i alt 13 betalinger, samt de faste

tilbagevendende beløb til ejendomsskat og forsikring, i alt 5 betalinger.

Der blev i 1996 i alt foretaget 35 betalinger, hvilket med

fradrag af ovennævnte 18 betalinger svarer til 17 betalinger, hvoraf 6

betalinger vedrørte F’s eget honorar, herunder kørsel. 4 betalinger

vedrørte

bestyrelsesomkostninger, 4 betalinger vedrørte dagrenovation og 3 betalinger

vedrørte oliefyrsservice.

F havde ikke at gøre med andre økonomiske forhold, men var dog

på konkret forespørgsel interessentskabet behjælpelig med råd om

vedligeholdelsesopgaver,

herunder tagrenovering.

Advokaten har herefter henvist til bestyrelsens beretninger for

1996/97 og 1997 samt til ”Referat fra møde i Tyskland den 12. januar

1996”. Det

fremgår heraf, at det var bestyrelsen, der tog stilling til alle væsentlige

spørgsmål vedrørende ejendommen, herunder besigtigelse af ejendommen ved

mangler (tagdækning, facade, brandmur og olietank) samt møde med ingeniør,

maler og VVS-firmaet K. F er alene benævnt som vicevært.

Advokaten har herefter i detaljer gennemgået

”Nebenkostenkontoen”. Advokaten har i denne forbindelse forklaret,

at der var i

alt 35 posteringer på kontoen opdelt i ”moms”, ”ejd

skat”, ”tagdækker”,

”forsikring”, ”F”, ”best omk” og

”andet”. F modtog sit årlige honorar på 3.500

DEM for disse ydelser.

Der er herefter henvist til de almindelige retningslinier for

administration af ejendomme. Det fremgår af

”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom 1998

(ABA98)”, at administrator står for den løbende økonomiske

administration

omfattende opkrævning og debitorkontrol (A 1.0), betalinger (A 1.1),

lønninger

og honorarer (A 1.2), bogføring og afstemninger (A 1.3), moms (A 1.4),

delregnskaber (A 1.5), forbrugsregnskaber (A 1.5), budgettering &

Budgetkontrol (A 1.7), årsregnskab og revision (A 1.8), overvågning (A 1.9)

samt rapportering & statistik (A 1.10).

Det fremgår videre af ABA98, at administrator står for

supplerende økonomisk administration, herunder forbrugsregnskaber (A 5.0),

lejeregulering (A 5.1), udlejning (A 5.2), ind- & udflytning (A 5.3),

lejehenvendelse & sagsbehandling (A 5.4), fælles aktiviteter (A 5.5) samt

tvistbehandling (A 5.6).

Det er advokatens opfattelse, at disse almindelige

retningslinier for administration af ejendomme indebærer en ganske anden

aktiv

indsats fra administrators side end den indsats, som F har ydet for I/S B.

Advokaten har videre henvist til I/S B’s årsregnskab for 1996,

hvoraf fremgår, at ejendomsindtægterne i alt udgjorde 1.156.150 kr., at

driftsudgifterne udgjorde 347.724 kr., og at renteudgifter udgjorde 757.438

kr.

Ejendommen er i regnskabet under ”aktiver” anført med et beløb på

ca. 13,4 mio.

kr.

Der er henvist til bilagene R147, R148, R149 og R157, der viser,

at F har bedt banken om at betale omkostningerne vedrørende installering af

varmeanlæg (oliefyret) i 1996. Ifølge nævnte bilag blev der først overført et

aconto beløb på 43.000 DEM og siden 14.500 DEM. Restbeløbet på 12.631 DEM

blev

overført i 1997.

Advokaten har i denne forbindelse bemærket, at ankenævnets

argument for, at F varetog den fælles administration, tilsyneladende er, at F

bad banken om at betale oliefyret. Det er videre bemærket, at regningerne

forud

for betaling blev gennemgået og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen

overførte

beløbene fra sin hovedkonto til Nebenkostkontoen, således at F rent faktisk

kunne betale regningerne. Der er ifølge advokaten ikke nogen

uoverensstemmelse

mellem bilagene og den af klageren afgivne forklaring.

Advokaten har på baggrund af ovenstående bemærkninger gjort

gældende, at det forekommer temmelig klart, at F ikke har forestået

administration af ejendommen.

F’s

bistand bestod alene i udarbejdelse af foreløbigt momsregnskab samt et mindre

antal betalinger af driftsudgiftsposter. I enkelte tilfælde var der tale om

rådgivning af byggetekniske spørgsmål.

Det er henvist til forarbejderne til lov nr. 425 af 25. juni

1993 og Skatteministerens redegørelse refereret i TfS 1990.439,

ligningsvejledningen 1990 E.F.1.4., cirkulære

nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 20.1.1.2.2. Det følger heraf, at F’s

bistand ikke

kan anses for administration.

For så vidt angår skatteankenævnet bemærkninger m.m. i

sagsfremstillingen har advokaten særligt fremhævet følgende forhold:

F kontrollerede ikke betaling af husleje, men havde alene med

den bogføring at gøre, der relaterede sig til momsbeløbene.

F foretog ikke betalinger og fakturakontrol af alle regninger.

F foretog alene beregning og afregning af aconto moms over for

de tyske myndigheder, mens det er den tyske revisor, der forestod den

endelige

opgørelse.

F forestod ikke opkrævning af Nebenkosten og ikke andre konto.

Vedrørende tilsyn af ejendommen var det ligeledes bestyrelsen,

der havde besigtiget og gennemgået ejendommen.

F havde ikke prokura på selskabets vegne, men alene adgang til

via Nebenkostkontoen at betale godkendte regninger.

Det var bestyrelsen selv, som havde kontakten til håndværkerne,

eventuelt med bistand fra F.

Advokaten har endelig gjort gældende, at investorerne er

uafhængige af hinanden og ikke har et investeringsfællesskab, ligesom der

ikke

er tale om ensartede lejekontrakter. Der er såvel finansieringsmæssig som

forsikringsmæssig adskillelse, hvilket ifølge regionen taler for, at der ikke

foreligger fælles administration. Hertil kommer, at det ifølge advokaten er

skattemyndighederne, der har bevisbyrden for fælles administration.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 12, i den dagældende

personskattelov, lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, at indkomst

ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset

antal ejere, medregnes til kapitalindkomsten, når administration af udlejning

varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang.

Det fremgår af reglen om underskudsbegrænsning i

personskattelovens § 13, stk. 6, at underskud i almindelig eller særlig

indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 12, fratrækkes i

samme

indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et

resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i

den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men alene

fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et

senere

indkomstår fra samme virksomhed.

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har

godtgjort at F var egentlig administrator for ejendommen. Retten har særligt

lagt vægt på, at skattemyndighederne

ikke har godtgjort, at der er tale om sådanne arbejdsopgaver som beskrevet

i ”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom”. Det

forhold at

F havde eneprokura til Nebenkostkontoen og forestod betalinger og afregninger

vedrørende ejendommen kan ikke i sig selv medføre, at

F kan anses for administrator. Endvidere er

henvisningen til en række dokumenter, der vedrører andre tilsvarende

projekter

ikke tilstrækkeligt.

Klageren får herefter medhold i sin påstand, hvorved den

selvangivne indkomst opretholdes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter