Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 23. maj 2003 vedr. Investering i
erhvervsejendom i Tyskland - underskudsbegrænsning
A’s klage for indkomståret 1996 skyldes, at skattemyndighederne
har anset underskud og renteudgifter fra I/S B for kapitalindkomst efter
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Dette medfører, at interessentskabets
resultat er omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens §
13,
stk. 6. Som følge heraf har myndighederne ikke godkendt rentefradrag på
176.758
kr. – 101.014 kr. eller 75.744 kr. og underskud på 37.817 – 34.260
eller 3.557 kr. Endvidere er de godkendte
fradrag henført til kapitalindkomst.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren havde én ud af 10
andele i I/S B. I/S B blev stiftet ultimo 1990. Interessentskabets formål var
at købe og udleje ejendommen X i
Tyskland.
I/S B blev udbudt af C via D S.A. Luxembourg. Udbyderen har
udbudt en række tilsvarende projekter om investering i fast ejendom
i Tyskland.
Ifølge udbudsmaterialet for I/S B var investeringen
likviditetsneutral efter ca. 27 måneder. Nettoresultatet var ifølge
udbudsmaterialet skattefrit i henhold til gældende skattelovgivning og
dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Det
fremgår af udbudsmaterialet, at der forelå en huslejegaranti i 5 år, der var
sikret via bankgarantier. Der forelå tillige driftsgaranti for overholdelse
af
driftsbudgettets omkostninger i 5 år med supplerende sikkerhedsstillelse i
forbindelse med ejendommens finansiering. Driftsgarantien var supplerende
sikret gennem bankgaranti på 500.000 kr.
Læs alt
Det fremgår af
tegningsaftalen, at klageren indbetalte i alt 372.701 kr. i
indskudskapital fordelt i 4 årlige rater. Klageren hæftede som udgangspunkt
ubegrænset, solidarisk og direkte for interessentskabets gæld. For så vidt
angår pengemarkedslån og kassekredit optaget i långivende dansk pengeinstitut
på i alt 1.222.294 DM hæftede klageren pro rata. Det fremgår videre af
tegningsaftalen, at direktør C og advokat E var bemyndiget til at indgå alle
nødvendige aftaler og underskrive alle nødvendige dokumenter i forbindelse
med
erhvervelsen af ejendommen X. Direktør C og advokat E var tillige bemyndiget
til at optage de fornødne lån og indgå administrationsaftale vedrørende
omhandlede ejendom.
Der er ikke fremlagt administrationsaftale for I/S B. Der er
udarbejdet administrationsaftale med F i et tilsvarende projekt: I/S G. I
denne
adminstrationsaftale er F’s (ejendomsinspektør) opgaver fastlagt i
relation til
bygnings- og arealtilsyn, bogføring og afregning samt eftersynsrapport.
Det fremgår af
interessentskabskontrakten, at interessentskabets indskudskapital
udgjorde 3.727.015 kr. fordelt på 10 lige store andele. Interessenternes
hæftelse var ubegrænset, solidarisk og direkte – dog var hæftelsen alene
pro
rata for så vidt angår pengemarkedslån og kassekredit, ca. 1.222.294 kr. Det
tilstræbtes at interessentskabets likviditet balancerede således, at der
hverken var over- eller underskud. Eventuelt underskud skulle indbetales af
interessenterne ligesom et eventuelt overskud skulle udloddes. Det fremgår
videre af interessentskabskontrakten, at interessentskabets resultat deltes
mellem interessenterne i forhold til antal andele. Indskud til dækning af
likviditetsmæssigt underskud eller udlodning fra I/S B fordeltes ligeledes i
forhold til antal andele. Interessentskabets øverste myndighed var
interessentskabsmødet og interessentskabet blev ledet af en bestyrelse
bestående af
3 interessenter.
Ejendommen X blev erhvervet den 15. december 1990 for 15.246.650
kr. I/S B finansierede dette via indskudskapitalen og via låneoptagelser hos
dansk bank (1.620.000 DM) og hos tysk bank
(2.626.000 DM). Der foreligger lånedokumenter med begge banker.
Til ejendommen X var der knyttet to lejemål. Det ene lejemål
vedrørte en lager/fabrikshal med tilhørende kontor og personalefaciliteter.
Det
andet lejemål vedrørte en tankstation. Tankstationen blev siden solgt fra
hovedejendommen.
Det fremgår af
lejekontrakten for lager/fabrikshal med tilhørende
kontorer, at den årlige leje var 246.000 DM.
Den årlige leje blev indeksreguleret med 80 % af stigningen i
forbrugerprisindekset
med basis 1985 = 100. Lejemålet var uopsigeligt indtil 31. december 1999. Det
påhvilede ifølge kontrakten lejer at betale alle med ejendommen forbundne
driftsomkostninger f.eks. renholdelse af vej, kloakgebyr, skorstensfejer,
glasskader, glasforsikring, brandforsikring, bygningsforsikring. Herudover
påhvilede det lejeren at forestå fjernelse af
sne og is, vedligeholdelse, reparation af skader, skønhedsreparationer,
service på alle tekniske og mekaniske anlæg og alle bygningsskader i øvrigt.
Det fremgår videre af lejekontrakten, at lejeren skulle betale
alle omkostninger og udgifter til den berettigede. Ejeren skulle afholde
ejendomsskatter og den del af udvendig vedligehold, der vedrørte almindeligt
slid.
For så vidt angår lejemålet til tankstationen fremgår det, at
den årlige leje var 31.800 DM. Lejekontrakten havde en løbetid på 3 år uden
lejeregulering. Der forholdes med driftsomkostninger som i hovedlejemålet.
Ejendommens viceværtopgaver blev varetaget af
F og hustru. På grundlag af bilagsmateriale,
der er fremkommet under sagens behandling hos skattemyndighederne er der
udarbejdet følgende oversigt til illustration af
deres opgaver for interessentskabet:
Bilag R 142
Brev af 14.11.94
fra klageren til F med anmodning om at der sker afregning via
check af rejseudgifter til H og klageren, samt at der betales til den tyske
revisor.
Bilag R 143
Brev af 03.03.95
med anmodning om betaling af den tyske revisor, samt honorar
til bestyrelsens medlemmer
Bilag R 144
Brev af 19.04.96
fra H til I om forlods afregning med anmodning om at F’s
efterfølgende check videreendosseres til H (der har lagt rejsepengene ud)
Bilag R 145
Brev af 25.04.96
fra bank vedr. 50 checks tilsendt F
Bilag R 146
Brev af 07.10.96
Overførselsanmodning til banken underskrevet af F til K
(vedrørende varmeanlæg). Beløbet er ændret fra 57.500 DM til 43.000 DM
Bilag R 147
Brev af 05.12.96
fra F til bank
ang.: überweisungsauftrag von 07.10.1996 zu ändern von 57.500 DM auf 43.000
DM.“
Bilag R 148
Brev af 06.01.97
fra F til bank med anmodning om afregning så hurtigt som
muligt til K af restbeløb på 14.500 DM.
Bilag R 149
Brev af 06.01.97
Afregningsbilag fra bank underskrevet af F på 14.500 DM
Bilag R 150
Brev af 22.01.97
Kontoudtog fra bank til F vedr.
Nebenkostkontoen
Bilag R 151
Brev af 22.01.97
Opkrævningsbilag/overførselsbilag til bank fra Stadtwerke
(forsyningsværkerne) udfyldt af F vedrørende vand.
Bilag R 152
Brev af 23.01.97
Kontoudskrift fra bank til F
Bilag R 153
Brev af 03.02.97
Overførselsanmodning til bank underskrevet af F for afregning
til Finannzamt X (antageligt moms)
Bilag R 154
Brev af 06.02.97
Kontoudtog fra banken adresseret til F
Bilag R 155
Brev af 14.02.97
fra F til den tyske revisor ang. diverse projekters
regnskabsforhold.
Bilag R 156
Brev af 17.02.97
Rykkerskrivelse til I/S B c/o F fra firma K til F (beløb
12.681 DM).
Bilag R 157
Brev af 20.02.97
Anmodning fra F til banken om afregning p.g.a. rykker fra
firma K. (Tilføjelse: ” Herr Investor A vom Vorstand (bestyrelsen) der
I/S
Stadt B wurde hiervon unterrichtet”.)
Bilag R 158
Brev af 21.02.97
Kontoudtog til F fra banken vedr. diverse pengeoverførsler
Bilag R 159
Brev af 24.02.97
do.
Bilag R 160
Brev af 23.05.97
fra F til lejeren indeholdende en årsopgørelse af
”nebenkosten” vedrørende 1996, som det påhviler denne lejer at
betale, og en
anmodning om at saldoen DM 30.331,32 indsættes på
”Nebenkost”-kontoen.
Til ejendommen var der knyttet en konto ”Nebenkostkontoen” i
banken. På denne konto indbetalte lejerne vedligeholdelsesomkostninger m.v.
På
kontoen blev der trukket beløb til betaling af vedligeholdelse, moms,
bestyrelsesomkostninger, vicevært m.m. F’s hustru havde eneprokura til
Nebenkostkontoen. Bestyrelsen rettede henvendelse til F, når bestyrelsen
skulle
have egne omkostninger og honorar dækket. Nedenfor følger oversigt over
samtlige posteringer på kontoen i 1996:
Måned
Dato
Tekst
Debet, DEM
Kredit, DEM
Januar
5
A conto neben
L
316,25
8
Plakatleje
2.616,25
10
Moms
3.640,76
Februar
6
A conto neben
L
316,25
8
Moms
9
Overført fra hovedkonto
4.300,00
12
Skorstensfejer
95,54
15
Ejendomsskat
3.737,16
16
Overført fra hovedkonto
3.800,00
Marts
4
Rep. af tag
411,32
6
A conto neben
L
316,25
6
Moms
3.750,18
12
Overført fra hovedkonto
3.900,00
14
Vicevært
934,38
15
Kopier m.v.
265,08
18
Kørsel m.v.
2.166,05
31
Renter og gebyrer
80,22
April
4
A conto neben
L
316,25
9
Overført fra hovedkonto
3.040,00
10
Moms
3.270,00
17
Momsefterbetaling
1.744,14
18
Overført fra hovedkonto
5.100,00
24
Efterbetaling nebenkosten
390,64
25
Bankomkostninger
26,50
26
Efterbetalinger nebenkosten
30.863,61
Maj
6
A conto neben
L
316,25
7
Moms
3.762,64
8
Bestyrelsesomkostninger
3.276,00
10
Bestyrelsesomkostninger
4.023,00
17
Bestyrelsesomkostninger
2.910,00
20
Ejendomsskat
3.737,16
Juni
5
A conto neben
L
316,25
11
Moms
7.326,05
30
Renter og gebyrer
103,88
Juli
4
A conto neben
L
316,25
8
Plakatleje
2.616,25
11
Moms
3.762,94
August
5
A conto neben
L
316,25
12
Moms
4.103,89
16
Ejendomsskat
3.737,16
19
Overført fra hovedkonto
5.500,00
29
Udlæg bestyrelse
490,00
September
2
Vicevært
934,38
3
A conto neben
L
316,25
9
Overført fra hovedkonto
1.100,00
10
Moms
3.762,64
11
Overført fra hovedkonto
3.800,00
30
Renter og gebyrer
88,26
30
934,38
Oktober
4
A conto neben
L
316,25
9
Moms
3.518,88
24
Overført fra hovedkonto
2.900,00
November
4
Forsikring
5.477,70
5
Skorstensfejer
140,22
5
A conto neben
L
316,25
6
Reparation af tag
1.154,61
7
Moms
3.762,64
18
Ejendomsskat
3.737,17
19
Overført fra hovedkonto
16.000,00
21
Reparation af tag
642,69
December
3
A conto neben
L
316,25
5
Varmeanlæg
43.000,00
6
Reparation at
tag
1.594,15
9
Overført fra hovedkonto
45.000,00
13
Moms
3.508,61
18
Vicevært
934,38
20
Overført fra hovedkonto
3.700,00
30
Renter og gebyrer
334,15
Sum DEM
123.435,01
117.476,23
F modtog et årligt honorar på 3.250 DM af
I/S B. Herudover betalte interessentskabet
særskilt for andre ydelser – uden at dette fremgår af regnskaberne eller
bilagsmaterialet i øvrigt.
Interessentskabets bestyrelse blev ifølge regnskaberne honoreret
som følger:
År
Bestyrelseshonorar
Rejseudgifter
Uspecificeret
bestyrelses-
honorar/rejseudgifter
1991
25.000
16.905
1992
50.000
12.628
1993
25.000
-0-
1994
25.000
23.623
1995
25.000
14.012
1996
25.000
20.276
1997
89.169
1998
73.485
1999
80.120
Der er udarbejdet følgende drifts- og statusbudget pr. andel i
I/S B:
År:
Investering:
Skatte-
besparelse
Udbetalinger
Indtægter akk.
v. 5 % på ½ år
Akkumuleret
likviditet
1990
187.711
75.663
0
75.663
-112.048
1991
60.748
133.803
0
216.641
-31.818
1992
61.659
134.341
0
365.308
55.191
1993
62.584
128.378
0
515.389
142.688
1994
0
108.301
0
652.489
279.788
1995
0
96.612
0
784.548
411.847
1996
0
95.396
0
922.047
549.345
1997
0
99.389
0
1.070.599
697.897
1998
0
104.150
0
1.231.552
858.850
1999
0
102.093
755.902
2.173.343
1.800.642
Indbetalinger pr. andel
372.701
Skattebesparelse i alt pr. andel:
1.078.124
Udbetalinger i alt pr. andel:
755.902
Nettoresultat pr. andel á 1/10
2.173.343
Samme beløb investeret i obligationer
554.236
”Risikopræmie”:
1.619.107
Akkumuleret likviditet i alt ultimo
1999
1.800.642
Nutidsværdi v. rente 5 % (halvårligt) tilbageført, (18
terminer) fra år 9 til år 1:
1.393.474
Skattemyndighederne har gjort gældende, at I/S B’s ejendom og en
række andre ejendomme blev administreret af F. Det medfører, at ejendommen må
anses for omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12. Myndighederne
har
henvist til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, afsnit
2.1.1.2.2. om formidling og administration af udlejning - samt cirkulære nr.
15
af 22. januar 1990, punkt 9. Der er videre henvist til revisionsrapport om
ejendomsprojekter udbudt af
C.
Skattemyndighederne har særligt lagt vægt på omfanget og
karakteren af de opgaver F udførte for interessentskabet og andre
ejendomsbesiddere. Myndighederne har ikke i de fremlagte bilag fundet støtte
for den påståede arbejdsindsat fra bestyrelsens side.
Myndighederne er af den opfattelse, at alle henvendelser fra
eksterne leverandører m.v. skete til F, der også betalte alle fremlagte
regninger, herunder honorarer og rejseomkostninger til bestyrelsen. Klageren
har ifølge myndighederne ikke fremlagt nogen bilag, der viser, at lejer,
bank,
revisorer, ejendomsmæglere, tinglysningskontor, håndværkere eller offentlige
myndigheder henvendte sig til bestyrelsen eller modtog henvendelser fra
bestyrelsen i indkomståret 1996. Hertil kommer, at det var hr. F, der havde
den
direkte kontakt med håndværkerne.
Der er derfor ifølge myndighederne ikke grundlag for advokatens
udtalelse om: ”at F’s bistand har indskrænket sig til udarbejdelse
af
foreløbigt momsregnskab samt et mindre antal betalinger af driftsudgifter,
herunder aconto afregninger af moms, ligesom der i enkelte tilfælde efter
konkret anmodning har været tale om rådgivning om byggetekniske
spørgsmål.”
Bilagsmaterialet
dokumenterer ifølge myndighederne, at F’s arbejdsopgaver var langt mere
vidtgående. Klageren har afvist, at der er indgået en samlet aftale med hr.
og
fru F om omfanget af deres forpligtelser, uden at kunne fremlægge
dokumentation
af nogen som helst art for karakteren af det samarbejde, som tydeligvis
eksisterer.
Myndighederne har herefter lagt den i sagsfremstillingen nævnte
fordeling af arbejdsopgaver i I/S B mellem bestyrelsen og F til grund ved
sagens afgørelse. Det er således myndighedernes opfattelse, at F udførte
følgende opgaver:
kontrol af rettidig betaling af den kontraktfastsatte husleje
bogføring / kontering
betaling og fakturakontrol af alle regninger
beregning og afregning af moms til tyske myndigheder
beregning af
nebenkost
opkrævning af nebenkost over for lejer
årsafslutning af alle konti og videregivelse af alle ønskede
oplysninger til interessentskabets revisor i Tyskland inden den 31. januar i
hvert kalenderår med henblik på udarbejdelse af lovpligtige tyske regnskaber
omgående orientering til ejer såfremt der opstår forhold, der
medfører betydelige budgetafvigelser
opkrævning af lejebetaling og korrekt varsling af alle mulige
lejeforhøjelser
repræsentant i forhold til tyske myndigheder
tilsyn med ejendommen
rådgivning om ejendomsforhold i vid forstand, herunder
byggeteknisk assistance, udlejningsforhold, matrikulære forhold,
bisidder/deltager ved forhandlinger med forretningspartnere og andre
ejendomsforhold
forbindelse mellem lejer og ejer
har prokura
har forbindelsen til / tilsyn med håndværkere.
Det er skattemyndighedernes opfattelse, at bestyrelsen har
varetaget følgende opgaver:
budgetkontrol
forhandlinger med udbyderne
forhandlinger med pengeinstitutter vedrørende finansiering
forhandlinger med lejerne vedrørende forlængelse af lejemål
forhandlinger med naboer og lejer om etablering af
varmeforsyning
forhandlinger vedrørende frasalg af
tankstationen
stillingtagen til renoverings- og forbedringsarbejder
årligt besøg på ejendommen
kontrol af regnskaber
afvikling af
interessentmøde
orientering af interessenterne om interessentskabets forhold.
Skattemyndighederne har i sin begrundelse bl.a. lagt vægt på
nogle dokumenter, der ikke
vedrører I/S
B. Myndighederne har herved anset det for sandsynliggjort, at forholdene
vedrørende ejendomsadministration er ens i de projekter som er udbudt af C.
Der
er tale om følgende dokumenter:
Bilag R110
:et udkast af 7. december 1992 til en aftale
mellem F og I/S G, der er etableret af samme udbydere som I/S B.
Bilag R111
:en underskrevet aftale mellem I/S G og F af
den 19. og 27. marts 1993.
Bilag R131
:referat af 11. januar 1993 af et
bestyrelsesmøde i K/S M, der også er etableret af samme udbyder som I/S B og
I/S G.
Told- og Skattestyrelsen er enig med skattemyndighederne i, at
det foreligger fælles administration. Styrelsen har bl.a. begrundet dette
med,
at den omstændighed at klageren ikke på opfordring er i stand til at
fremlægge
dokumentation, der må anses at være sædvanlig i sådanne forhold, og som
godtgør
hans påståede retsstilling, medfører skadesvirkning for klageren. Styrelsen
har
videre bemærket, at reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, er en
del af et lovindgreb, der i 1989 blev vedtaget for at modvirke de
skattemæssige
fordele ved deltagelse i anpartsprojekter.
Regionen kan ligeledes tilslutte sig skattemyndighedernes
opfattelse om, at der foreligger fælles administration. Dette er særligt
begrundet med, at det ikke forekommer sandsynligt, at der som påstået ikke
eksisterer nogen skriftlig aftale med Hausverwaltung F. Det er i denne
forbindelse bemærket, at der eksisterer sådanne aftaler i relation til
tilsvarende projekter, og at der nødvendigvis må være formuleret
retningslinier
for F’s beføjelser og arbejdsopgaver, jf. især den omstændighed at F
disponerer
over ”nebenkostkontoen” og udbetaler alt lige fra ejendomsskatter
til refusion
af bestyrelsesomkostninger. Regionen er ikke enig med Landsskatterettens
kontor
i, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger
fælles administration. Der er fremlagt dokumenter fra Y Kommune (koordinator
på
projektet), der ifølge regionen sandsynliggør, at der er indgået ensartede
administrationsaftaler med Hausverwaltung F i relation til alle de af
direktør
C udbudte projekter. Dokumenterne kan endvidere sandsynliggøre, at det af
Hausverwaltung F modtagne administrationshonorar er udtryk for et normalt
honorar for ejendomsadministration.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at klageren for indkomståret 1996 er berettiget til at fradrage
yderligere
underskud på 3.557 kr. og yderligere renteudgifter på 75.744 kr.
Der er særligt henvist til, at I/S B ikke er
omfattet af underskudsbegrænsningen i personskattelovens § 13, stk. 6.
Advokaten er af den opfattelse, at den omstændighed, at et
skatteankenævn når frem til en anden afgørelse end 3 andre skatteankenævn i
lignende sager, er i strid med lighedsgrundsætningen. De 3 andre
skatteankenævn
har haft de samme oplysninger om sagens faktuelle forhold. Der er således
ikke
tale om tilfælde, hvor de 3 andre ankenævn har været uvidende om sagens
faktuelle forhold. Der er derimod tale om at de 3 andre ankenævn har en anden
faktuel og juridisk vurdering af den samme sag.
Der er i denne forbindelse henvist til advokatens supplerende
indlæg til skatteankenævnet af 14. december 2001 med tilhørende bilag. Heraf
fremgår:
at nr. 1 Skatteankenævn den 21. november 2000 fandt det
sandsynliggjort, at F ikke var administrator, og dermed var projektet ikke
begrænset af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,
at nr. 2 Skatteankenævn den 17. august 2001 udtalte, at der ikke
er grundlag for at fastholde skatteforvaltningens afgørelse for så vidt angår
K/S N, samt
at nr. 3 Skatteankenævn den 14. november 2001 tilkendegav, at man
kunne tilslutte sig de to andre ankenævns afgørelser.
Advokaten har tilføjet, at Skatteankenævnet i nærværende sag
alene har taget stilling til, om F administrerede I/S B’s ejendom.
Skatteankenævnet har derimod ikke taget stilling til, om F administrerede
andre
ejendomme, hvilket er forudsætningen for at anvende personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 12.
I/S B’s ejendom (og ejendommene i de 12 tilsvarende projekter)
blev ifølge advokaten ikke administreret af
F, hvorfor ejendommen ikke omfattes af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 12.
Skatteankenævnet har ifølge advokaten ikke taget hensyn til en
række faktiske forhold, der kan udledes af parternes forklaringer og af de
fremlagte bilag. Advokaten har i denne forbindelse særligt fremhævet følgende
forhold:
Bestyrelsen forestod administrationen af ejendommen.
Bestyrelsen besigtigede årligt og i forbindelse med relevante
forhold ejendommen i X.
Bestyrelsen tog selvstændigt stilling til forhold om anskaffelse
af nyt varmeanlæg, salg af en del af ejendommen til en lejer, pålægning af
nyt
tag og andre praktiske forhold vedrørende den faste ejendom.
F’s rolle var at skaffe oplysninger til brug for bestyrelsens
beslutninger.
Bestyrelsen var tillagt rollen at skaffe oplysninger til brug
for bestyrelsens beslutninger.
Bestyrelsen var tillagt et honorar på 50.000 kr. på grund af
bestyrelsens omfattende arbejde.
Bestyrelsen bestod af
personer, der var kyndige med ejendomme, idet klageren selv var
professionel opkøber og udlejer af ejendomme, og idet én af de andre
bestyrelsesmedlemmer var uddannet arkitekt m.a.a.
I/S B har ikke indgået nogen skriftlig administrationsaftale med
F.
F havde alene fuldmagt til Nebenkostkontoen, hvorfra der kunne
betales regninger med accept fra bestyrelsen.
Der er herefter henvist til advokatens bilag omfattende breve af
29. september 2000, 12. oktober 2000 og telefax af 21. november 2000 samt
”Übersetzung”. Det er advokatens opfattelse, at F i disse bilag
erklærer
følgende:
Ejendommens administration blev forestået af interessentskabets
bestyrelse.
Bestyrelsen havde den fornødne viden til at foretage
ejendomsadministration.
F var ansat til at passe de pligter som naturligt følger af
viceværtfunktionen, herunder afregning af tysk moms.
F modtog herfor et beskedent honorar på 3.500 DEM årligt (ca.
11-12.000 kr.).
Bestyrelsen havde løbende kontrol, herunder med udbetaling af
regninger.
Bestyrelsen aflagde besøg på ejendommen og talte med lejere og
tog stilling til vedligeholdelse af ejendommens tag og facader m.v.
Bestyrelsen har været i kontakt med det lokale
gasforsyningsselskab.
Bestyrelsen førte forhandlinger vedrørende salget af en del af
ejendommen, herunder med offentlige myndigheder vedrørende udstykning m.v.
Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om omfanget og
afregningen af F’s bistand.
Fru F er uden særligt uddannelse.
Ægtefællen har en fuldtidsstilling som ingeniør i det
offentlige.
Fru F blev anmodet om at aflægge det månedlige momsregnskab,
herunder afregne den foreløbige moms, i alt 13 betalinger, samt de faste
tilbagevendende beløb til ejendomsskat og forsikring, i alt 5 betalinger.
Der blev i 1996 i alt foretaget 35 betalinger, hvilket med
fradrag af ovennævnte 18 betalinger svarer til 17 betalinger, hvoraf 6
betalinger vedrørte F’s eget honorar, herunder kørsel. 4 betalinger
vedrørte
bestyrelsesomkostninger, 4 betalinger vedrørte dagrenovation og 3 betalinger
vedrørte oliefyrsservice.
F havde ikke at gøre med andre økonomiske forhold, men var dog
på konkret forespørgsel interessentskabet behjælpelig med råd om
vedligeholdelsesopgaver,
herunder tagrenovering.
Advokaten har herefter henvist til bestyrelsens beretninger for
1996/97 og 1997 samt til ”Referat fra møde i Tyskland den 12. januar
1996”. Det
fremgår heraf, at det var bestyrelsen, der tog stilling til alle væsentlige
spørgsmål vedrørende ejendommen, herunder besigtigelse af ejendommen ved
mangler (tagdækning, facade, brandmur og olietank) samt møde med ingeniør,
maler og VVS-firmaet K. F er alene benævnt som vicevært.
Advokaten har herefter i detaljer gennemgået
”Nebenkostenkontoen”. Advokaten har i denne forbindelse forklaret,
at der var i
alt 35 posteringer på kontoen opdelt i ”moms”, ”ejd
skat”, ”tagdækker”,
”forsikring”, ”F”, ”best omk” og
”andet”. F modtog sit årlige honorar på 3.500
DEM for disse ydelser.
Der er herefter henvist til de almindelige retningslinier for
administration af ejendomme. Det fremgår af
”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom 1998
(ABA98)”, at administrator står for den løbende økonomiske
administration
omfattende opkrævning og debitorkontrol (A 1.0), betalinger (A 1.1),
lønninger
og honorarer (A 1.2), bogføring og afstemninger (A 1.3), moms (A 1.4),
delregnskaber (A 1.5), forbrugsregnskaber (A 1.5), budgettering &
Budgetkontrol (A 1.7), årsregnskab og revision (A 1.8), overvågning (A 1.9)
samt rapportering & statistik (A 1.10).
Det fremgår videre af ABA98, at administrator står for
supplerende økonomisk administration, herunder forbrugsregnskaber (A 5.0),
lejeregulering (A 5.1), udlejning (A 5.2), ind- & udflytning (A 5.3),
lejehenvendelse & sagsbehandling (A 5.4), fælles aktiviteter (A 5.5) samt
tvistbehandling (A 5.6).
Det er advokatens opfattelse, at disse almindelige
retningslinier for administration af ejendomme indebærer en ganske anden
aktiv
indsats fra administrators side end den indsats, som F har ydet for I/S B.
Advokaten har videre henvist til I/S B’s årsregnskab for 1996,
hvoraf fremgår, at ejendomsindtægterne i alt udgjorde 1.156.150 kr., at
driftsudgifterne udgjorde 347.724 kr., og at renteudgifter udgjorde 757.438
kr.
Ejendommen er i regnskabet under ”aktiver” anført med et beløb på
ca. 13,4 mio.
kr.
Der er henvist til bilagene R147, R148, R149 og R157, der viser,
at F har bedt banken om at betale omkostningerne vedrørende installering af
varmeanlæg (oliefyret) i 1996. Ifølge nævnte bilag blev der først overført et
aconto beløb på 43.000 DEM og siden 14.500 DEM. Restbeløbet på 12.631 DEM
blev
overført i 1997.
Advokaten har i denne forbindelse bemærket, at ankenævnets
argument for, at F varetog den fælles administration, tilsyneladende er, at F
bad banken om at betale oliefyret. Det er videre bemærket, at regningerne
forud
for betaling blev gennemgået og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen
overførte
beløbene fra sin hovedkonto til Nebenkostkontoen, således at F rent faktisk
kunne betale regningerne. Der er ifølge advokaten ikke nogen
uoverensstemmelse
mellem bilagene og den af klageren afgivne forklaring.
Advokaten har på baggrund af ovenstående bemærkninger gjort
gældende, at det forekommer temmelig klart, at F ikke har forestået
administration af ejendommen.
F’s
bistand bestod alene i udarbejdelse af foreløbigt momsregnskab samt et mindre
antal betalinger af driftsudgiftsposter. I enkelte tilfælde var der tale om
rådgivning af byggetekniske spørgsmål.
Det er henvist til forarbejderne til lov nr. 425 af 25. juni
1993 og Skatteministerens redegørelse refereret i TfS 1990.439,
ligningsvejledningen 1990 E.F.1.4., cirkulære
nr. 129 af 4. juli 1994, pkt. 20.1.1.2.2. Det følger heraf, at F’s
bistand ikke
kan anses for administration.
For så vidt angår skatteankenævnet bemærkninger m.m. i
sagsfremstillingen har advokaten særligt fremhævet følgende forhold:
F kontrollerede ikke betaling af husleje, men havde alene med
den bogføring at gøre, der relaterede sig til momsbeløbene.
F foretog ikke betalinger og fakturakontrol af alle regninger.
F foretog alene beregning og afregning af aconto moms over for
de tyske myndigheder, mens det er den tyske revisor, der forestod den
endelige
opgørelse.
F forestod ikke opkrævning af Nebenkosten og ikke andre konto.
Vedrørende tilsyn af ejendommen var det ligeledes bestyrelsen,
der havde besigtiget og gennemgået ejendommen.
F havde ikke prokura på selskabets vegne, men alene adgang til
via Nebenkostkontoen at betale godkendte regninger.
Det var bestyrelsen selv, som havde kontakten til håndværkerne,
eventuelt med bistand fra F.
Advokaten har endelig gjort gældende, at investorerne er
uafhængige af hinanden og ikke har et investeringsfællesskab, ligesom der
ikke
er tale om ensartede lejekontrakter. Der er såvel finansieringsmæssig som
forsikringsmæssig adskillelse, hvilket ifølge regionen taler for, at der ikke
foreligger fælles administration. Hertil kommer, at det ifølge advokaten er
skattemyndighederne, der har bevisbyrden for fælles administration.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 12, i den dagældende
personskattelov, lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, at indkomst
ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset
antal ejere, medregnes til kapitalindkomsten, når administration af udlejning
varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang.
Det fremgår af reglen om underskudsbegrænsning i
personskattelovens § 13, stk. 6, at underskud i almindelig eller særlig
indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 12, fratrækkes i
samme
indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et
resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i
den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men alene
fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et
senere
indkomstår fra samme virksomhed.
Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har
godtgjort at F var egentlig administrator for ejendommen. Retten har særligt
lagt vægt på, at skattemyndighederne
ikke har godtgjort, at der er tale om sådanne arbejdsopgaver som beskrevet
i ”Almindelige Betingelser for Administration af fast ejendom”. Det
forhold at
F havde eneprokura til Nebenkostkontoen og forestod betalinger og afregninger
vedrørende ejendommen kan ikke i sig selv medføre, at
F kan anses for administrator. Endvidere er
henvisningen til en række dokumenter, der vedrører andre tilsvarende
projekter
ikke tilstrækkeligt.
Klageren får herefter medhold i sin påstand, hvorved den
selvangivne indkomst opretholdes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
- Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen Landsskatteretten · 8. februar 2010
- Ikke godkendt fradrag for underskud ved deltagelse i [virksomhed1] K/S Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed ved vindmøller beliggende i [USA] Landsskatteretten · 12. oktober 2010
- Ikke godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger på vindmøller i [USA]. Genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 16. september 2010 i henhold til… Landsskatteretten · 4. april 2013
Lignende dokumenter
- Underskudsbegrænsning for kommanditselskaber, jf. personskattelovens § 13, stk. 7 – ej fradrag for renteudgifter SKM-databasen · 5. februar 2025
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Landsskatteretskendelse af 13. december 2002 vedr. Investering i erhvervsejendom i Skotland lån på non recourse vilkår Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 3. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. rettigheder til olie- og gasfelter i USA – afskrivning Retsinformation · 20. januar 2011
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025