Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 23. juni 2003 vedr. 10-mandsprojekt fast ejendom - afskrivningsgrundlag

KEN nr 9668 af 23/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 23. juni 2003 vedr.

10-mandsprojekt – fast ejendom - afskrivningsgrundlag

A klager for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 over, at

skatteankenævnet

ikke har godkendt de

selvangivne fradrag 109.639 kr., 109.639 kr. og 88.818 kr. for afskrivning på

bygninger og installationer i I/S B, men har nedsat disse til 100.749 kr.,

100.749 kr. og 81.250 kr.

C er hovedanpartshaver i D ApS, der er hovedaktionær i E A/S. I

sommeren 1996 udbød E A/S 10 andele i projektet I/S B. Af prospektet fremgik

blandt andet følgende:

”Købs- og salgsoversigt

Købspris:

Købspris

17.000.000

Købsomkostninger

1.200.000

Låneomkostninger

300.000

Samlet anskaffelsessum

18.500.000”

Klageren forpligtede sig ved kontrakt af 2. oktober 1996 til at

købe 1/10 andel i I/S B. Fra udbyders side var aftalen først bindende, når

der

var foretaget bekræftelse, og projektet var godkendt i sin helhed.

Klageren underskrev den 15. december 1996 en

interessentskabskontrakt. De øvrige interessenter har løbende underskrevet

kontrakten frem til 10. december 1999. Af kontrakten fremgår blandt andet

følgende:

”

Læs alt

Selskabets formål

§ 1

Virksomheden drives under navnet I/S B og har hjemsted på

adressen c/o A.

Virksomheden har til formål at erhverve ejendommen matr. nr. x

til erhvervsmæssig udlejning.

§ 2

Interessentskabets grundkapital udgør kr. 18.500.000 fordelt på

10 andele à kr. 1.850.000.

”

I/S B c/o E A/S havde ved slutseddel af 28. – 29. december 1994

og betinget skøde af 2. juli 1996 købt ejendommen beliggende matr. nr. x og

y.

Det fremgår af slutseddelen, at I/S B var ejet af C (57 %), F (16 %) og G (27

%). Af skødet fremgår blandt andet følgende:

”

Handlen er indgået på følgende vilkår:

4.

Købesum

Købesummen er aftalt til kr. 17.000.000,00

skriver sytten millioner kroner 00 øre, der berigtiges således:

A Køber overtager pr. overtagelsesdagen

følgende lån:

1. H kontantlån, stort

opr. kr. 4.321.000,00, opkrævet

rente 8,8028% p.a. uaflyst til

rest pr. 30/9 1995 nedbragt tilkr. 4.302.815,50

2. H kontantlån, stort

opr. kr. 4.093.000,00, opkrævet

rente 8,8188% p.a. uaflyst til

rest pr. 30/9 1995 nedbragt tilkr. 4.076.657,15

B Restkøbesummenkr. 8.620.527,35

berigtiget ved udstedelse af pantebrev til

sælger eller ordre på nærmere aftale vilkår_____________

Købesum ialtkr. 17.000.000,00”

Det betingede skøde blev tinglyst den 31. oktober 1996. Den 17.

februar 1998 blev der udstedt et endeligt skøde, der blev tinglyst den 25.

februar 1998.

A’s personligt drevne virksomhed, I, udstedte den 11. august

1997 en faktura til I/S B på handelsomkostninger ifølge prospekt på 1.500.000

kr. (1.875.000 kr. inkl. moms). Beløbet blev betalt den 24. november 1997.

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for afskrivninger med

100.749 kr. for indkomståret 1997, 100.749 kr. for 1998 og 81.250 kr. for

1999.

Nævnet har lagt til grund, at ejendommens afskrivningsgrundlag er 17.000.000

kr. svarende til købesummen på det betingede skøde dateret den 2. juli 1996.

Fakturaen af 11. august 1997 på 1.500.000 kr. er ikke anset at vedrøre

direkte

handelsomkostninger vedrørende selve handlen med ejendommen, men

prospektomkostninger vedrørende udbud og etablering af I/S B. Der er tale om

etableringsomkostninger til strukturering og tilrettelæggelse af den

finansielle organisering af prospektet samt forundersøgelser og

projektgennemgang mv. Sådanne omkostninger indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget, jf. afskrivningslovens § 17.

Omkostningerne er ikke anset at være fradragsberettigede efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. De er heller ikke anset for

omkostninger til markedsundersøgelser, jf. ligningslovens § 8 I eller

omkostninger til advokat og revisor, jf. ligningslovens § 8 J.

Der er henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS

2000.199.

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at det

ved ansættelsen lægges til grund, at afskrivningsgrundlaget udgør 1.850.000

kr., subsidiært 1.820.000 kr.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført,

at klageren har købt en interessentskabsandel for 1.850.000 kr., som skal

fordeles på interessentskabets aktiver, som udelukkende består af den

omhandlede ejendom. I/S B har senest den 2. juli 1996 erhvervet ejendommen.

Det

betingede skøde blev lyst første gang den 31. oktober 1996, hvilket ikke

kunne

ske, hvis I/S B ikke havde været etableret som en selvstændig juridisk

person.

Klageren købte den 2. oktober 1996 en ideel andel af I/S B for 1.850.000 kr.

Da

interessentskabet ikke ejer andre aktiver end ejendommen, betyder det, at

klageren har erhvervet en ideel tiendedel af ejendommen for 1.850.000 kr.,

som

derved bliver den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Forskellen mellem

udbyders anskaffelsessum og investorernes anskaffelsessum er udbyders

fortjeneste på ejendommen. Der indgår ikke advokatomkostninger,

stempeludgifter

eller lignende i dette beløb. Disse udgifter er indeholdt i de 17.000.000 kr.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.I.6, at ind- og

udtræden af interessentskaber eller ændringer af ideelle andele betragtes som

køb og salg af den til ændringen svarende del af interessentskabets

formuegoder. Ifølge Told- og Skattestyrelsen viste halvårsstatistikken for

salg

af den omhandlede type ejendom til butikker i sammenlignelige kommuner med

udgangspunkt i indeks 100 i 1992 en absolut bund i 1994 med indeks 92

stigende

til 105 i 1996. Siden sælgers køb i 1994 for 17.000.000 kr. til videresalget

i

1996 er indekset således steget med ca. 15 %. Der er derfor ikke belæg for at

anfægte en fortjeneste på 1.500.000 kr. svarende til ca. 8,8 %. Der er

endvidere

ikke hjemmel til at omkvalificere en sælgers bruttoavance til en

etableringsudgift for klageren.

For så vidt angår den subsidiære påstand har repræsentanten

anført, at det af prospektmaterialet med udbydererklæring af 1. august 1996

fremgår, at I/S B gennem E A/S udbyder ejendommen til salg ved tegning af

interessentskabsandele til en pris på 1.850.000 kr. pr. andel. Af side 9 i

prospektmaterialet fremgår, at købsprisen for ejendommen er fastsat til

18.500.000 kr., opgjort som tinglyst købspris (17.000.000 kr.) +

købsomkostninger (1.200.000 kr.) + låneomkostninger (300.000 kr.). Der er

endvidere foretaget følgende opgørelse af afskrivningsgrundlaget:

Anskaffelsessum

18.500.000 kr.

- låneomkostninger

300.000 kr.

- grundværdi

1.073.631 kr.

Afskrivningsgrundlag

17.126.369 kr.

Ved underskrivelsen af det betingede skøde har I/S B reelt

opnået en ejers beføjelser over ejendommen og dermed mulighed for opdeling og

videresalg i interessentskabsandele. De 1.850.000 kr. var klagerens

anskaffelsessum for en ideel andel af ejendommen, da han underskrev den

bindende tegningsaftale den 2. oktober 1996. Sælger fik dækket sine

omkostninger med avancen ved salget af ejendommen. Hvordan udbyders avance

skal

behandles skattemæssigt, er imidlertid uden betydning for investorernes

skatteforhold.

Repræsentanten er enig i, at låneomkostninger ikke kan indgå i

afskrivningsgrundlaget, hvis det lægges til grund, at der er tale om

klagerens

egne finansieringsomkostninger. Afskrivningsgrundlaget skal derfor reduceres

forholdsmæssigt med 30.000 kr.

Der er ikke tale om et tillæg til købesummen som i den bindende

forhåndsbesked, men en del af selve købesummen, som samtidig indgår i

udbyders

skattepligtige indkomst. I den bindende forhåndsbesked var der ikke identitet

mellem sælgeren af vindmøllerne, og den der stod for projektering af mv.,

idet

købet skete direkte hos producenten, mens omkostningerne skulle afholdes over

for tredjemand. Repræsentanten har henvist til artiklen i Tidsskrift for

Skatter og Afgifter 2001.724.

Repræsentanten har ingen oplysninger om selskabet I udover de,

der fremgår af fakturaen.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af

28. juni 2000, hvor det udtales: ”Den påklagede afgørelse nedsættes

således, at

der ved opgørelsen af klagerens indkomst under virksomhedsordningen medregnes

underskud, renteindtægter og renteudgifter efter de af Landsskatteretten

angivne retningslinier herfor. Ejendommens anskaffelsessum korrigeres tillige

i

overensstemmelse hermed.” Skattemyndighederne har afvist, at afgørelsen

skulle

have præjudikatsværdi, da den ikke blev indbragt for domstolene. Retten tog

konkret stilling til, i hvilket omfang skatteyderens indkomst skulle

nedsættes.

Det er forkert, at et spørgsmål om projektomkostninger ikke i sin tid blev

påklaget.

Skatteforvaltningens afgørelse blev påklaget i sin helhed. Efter

Landsskatterettens afgørelse forelå, er det kun den skatteforvaltning, der i

sin tid rejste sagen mod en enkelt interessent, der har givet udtryk for, at

der skal ske regulering af ejendommens anskaffelsessum for så vidt angår

prospektomkostninger. De øvrige interessenters kommuner foretog kun

regulering

i relation til finansieringsomkostninger.

Landsskatteretten skal

udtale:

Af den dagældende afskrivningslovs § 19 A fremgår følgende:

”Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi

efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger

foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum.”

Efter praksis indgår omkostninger, der umiddelbart kan henføres

til erhvervelsen af et bestemt aktiv, i afskrivningsgrundlaget for det

pågældende aktiv.

Retten finder, at forskellen mellem udbyders købspris for

ejendommen og investorernes anskaffelsessum for andelene i projektet er

udbyderens honorar for tilrettelæggelse af det samlede projekt og den

knowhow,

der ligger til grund for tilrettelæggelsen. Forskellen mellem udbyders

købspris

for ejendommen og investorernes anskaffelsessum for andelene kan ikke anses

for

en del af anskaffelsessummen for ejendommen. Udbyderens honorar er i det hele

en etableringsudgift for klageren, og udgiften kan ikke medregnes i

afskrivningsgrundlaget for ejendommen eller fradrages ved indkomstopgørelsen.

Det bemærkes, at der ikke indgår udgifter til stempel og advokat i honoraret,

idet udgifterne til overdragelsen af ejendommen var indeholdt i

interessentskabets anskaffelsessum på 17.000.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter