Disciplinær bøde. Manglende partshøring, begrundelse, bekendtgørelse.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Disciplinær bøde. Manglende partshøring, begrundelse,
bekendtgørelse.
A klagede over at
Justitsministeriet ikke havde fundet grundlag for at ændre Rigspolitichefens
afgørelse,
hvorefter A blev ikendt en disciplinær bøde på 500 kr. på grund af
tjenesteforseelse.
Baggrunden for sagen var
følgende:
Den 6. januar 1992 blev A af
Rigspolitichefen indkaldt til at gennemgå Politiets Taktiske Lederkursus
(PTL)
i tiden fra den 23. marts til den 10. april 1992 på kursusejendommen i
Julebæk
i Hellebæk.
A ansøgte om fritagelse for
deltagelse i kurset og oplyste at han havde deltaget i andre kurser, hvis
indhold
efter hans opfattelse svarede til PTL-kurset.
Ansøgningen blev sendt til
Rigspolitichefen gennem Politimesteren i X-by i Jylland med påtegning om at A
havde oplyst, at han af private grunde ikke ønskede at deltage i kurser, der
var placeret i en sådan afstand fra hans bopæl, at han ikke kunne være hjemme
om aftenen. Efter politimesterens opfattelse kunne de kurser som A havde
deltaget i, ikke erstatte PTL-uddannelsen. Politimesteren gav endvidere
udtryk
for "at en vagthavende i (X-by) bør kunne lede og gennemføre sædvanlige
forekommende operative indsatser, således som PTL-uddannelsen giver baggrund
for."
I et brev af 4. marts 1992
Læs alt
til Politimesteren i X-by erklærede Rigspolitichefen sig enig i
politimesterens
opfattelse og fastholdt indkaldelsen af A til PTL-kurset. Rigspolitichefen
oplyste samtidig at A's ønsker om kursusstedets beliggenhed ikke kunne
imødekommes.
Politimesteren blev anmodet om at underrette A og påpege over for ham at han
senere ville blive indkaldt til "gennemgang af den obligatoriske del af
PL-uddannelsen, hvor nødvendighedskravet er helt tilsvarende, og ønsker om
kursusstedernes geografiske beliggenhed heller ikke kan forventes
imødekommet".
Den 5. marts 1992 blev A
gjort bekendt med at indkaldelsen blev fastholdt.
I en notits af 6. marts 1992
imødegik A politimesterens angivelse af baggrunden for A's ønske om ikke at
deltage i kurset. A oplyste at han af personlige årsager ikke kunne deltage i
kurser langt fra hjemmet. I tilfælde af kursusplacering i Jylland ville A
derimod have mulighed for at komme hjem et par gange om ugen. Om de
personlige
forhold oplyste A at "vi er stadig en familie med ægtefælles
selvstændige
virksomhed samt ½ tids udejob og med mindreårige børn hjemme - samt en del
off. gøremål - bl.a. ægtefællens plads i (X-by's) Byråd - samt naturligvis
vores privatliv, som vi værdsætter meget." Afslutningsvis ansøgte A om
udsættelse af indkaldelse til PTL-kurset indtil det kunne afholdes i
provinsen.
I forbindelse med
fremsendelsen af notitsen til Rigspolitichefen oplyste politimesteren den 9.
marts 1992 at A ved dens aflevering havde udtalt, at han af private grunde
ikke
var i stand til at møde til kurset den 23. marts 1992.
Rigspolitichefen meddelte
herefter i telefax af 19. marts 1992 politimesteren at ansøgningen fortsat
ikke
kunne imødekommes, og at mødeindkaldelsen således blev fastholdt. En kopi af
telefaxen blev den samme dag afgivet til A.
I en notits af 20. marts 1992
anførte A bl.a. at Rigspolitichefen ikke havde svaret på hans bemærkninger om
eventuel flytning af kurset til Jylland. A meddelte samtidig at han ikke så
sig
i stand til at møde op, "sålænge kurset afholdes i det storkøbenhavnske
område, men er villig til deltagelse, hvis kursusafholdelse finder sted i
Jylland." Endvidere anmodede A om overflytning til andet vagthavende
arbejde uden operative funktioner hvis Rigspolitichefen herefter fandt, at
hans
manglende deltagelse i PTL-kurset ville medføre, at det måtte vurderes, at
han
ikke ville være i stand til at varetage den daglige vagthavende funktion.
Politikommissær B udfærdigede
herefter den 20. marts 1992 denne notits:
"
Vpk. (A)
har meddelt mig, at han ikke er sindet at give møde som
indkaldt. Han blev endnu en gang gjort bekendt med, at udeblivelse vil
medføre
indberetning til rigspolitichefen med deraf følgende disciplinær reaktion.
Politimester (C)
er telefonisk gjort bekendt med ovenstående og med
at indberetning om udeblivelsen vil ske mandag den 23. ds."
Den 26. marts 1992
udfærdigede politiinspektør D en indberetning hvor der blev redegjort for
sagens
forløb. Af indberetningen fremgår i øvrigt:
"På denne baggrund og
under henvisning til de vedlagte bilag skal jeg herved indberette
vicepolitikommissær
(A's) manglende efterkommelse af Rigspolitichefens tjenstlige ordre om at
møde
til PTL-kurset, idet det er konstateret, at han ikke er mødt på kursusstedet.
Det er fortsat min
opfattelse, at de vagthavende vicepolitikommissærer i (X-by) skal gennemgå
den
fastlagte, elementær(e) uddannelse - herunder PTL-uddannelsen.
Når vicepolitikommissæren nægter
dette, må konsekvensen blive, at han ikke fortsat kan forrette
vagthavendetjeneste men bør overføres til andet ikke-chargeret arbejdsområde.
Jeg finder ikke mulighed for
at beskæftige vicepolitikommissæren i en ikke-operativ vagthavendetjeneste -
dertil er vagthavendenormativet for sparsomt.
Politiforeningens formand,
politiassistent (E), er gjort bekendt med min indstilling, som han er enig
i."
Indberetningen blev sendt med
politimesterens brev af 27. marts 1992 til Rigspolitichefen. I brevet er
bl.a.
anført:
"... i anledning af, at
ovennævnte ikke den 23. marts 1992 - på trods af adskillige henstillinger og
pålæg - mødte frem efter indkaldelse til PTL-kursus i Julebæk, Hellebæk.
Jeg skal i sagens anledning
fastholde min indstilling af 10. august 1989, idet jeg fastholder kravet om
en
fastlagt uddannelse på linie med andre ligestillede polititjenestemænd, og at
det manglende fremmøde får til konsekvens, at den pågældende ikke fortsat kan
bestride sin stilling som vagthavende i (X-by) politikreds. Jeg skal i øvrigt
henvise til indberetning og indstilling fra politiinspektøren, som jeg fuldt
ud kan tilslutte mig."
I et brev af 4. april 1992
til Dansk Politiforbund oplyste A at han havde modtaget indberetningen af 26.
marts 1992 og politimesterens brev af 27. marts 1992, der begge var lagt på
hans hylde på tjenestestedet. A anførte at brevene måtte formodes at være
sendt
til Rigspolitichefen, uden at han havde haft mulighed for at fremføre sine
synspunkter vedrørende sagsfremstillingen, og uden at han var blevet oplyst
om
hans mulighed for at kontakte Dansk Politiforbund.
Over for politiforbundet
fremsatte A indsigelse mod politimesterens angivelse af at han trods
"adskillige
henstillinger og pålæg" ikke mødte frem ved kursusstart. A oplyste at
han
ikke havde fået "een eneste henstilling eller eet eneste pålæg om at
give
møde". Over for A var der blot givet udtryk for at han burde møde op og
få
kurset overstået.
Af brevet til politiforbundet
fremgår det at en kopi heraf blev sendt til Politiet i X-by.
I et udateret notat
udarbejdet hos Rigspolitichefen er anført følgende:
"...
Det fremgår af notits af
20/03-92 udf. af pk. (B), at (A) er gjort bekendt med, at udeblivelse vil
medføre indberetning med deraf følgende disciplinær reaktion.
Det fremgår ikke af sagen,
at (A) har fået udleveret en
fremstilling af sagen
at han er gjort bekendt med
adgangen til at afgive en (en) skriftlig udtalelse om fremstillingen.
at han ikke har pligt til at
udtale sig om fremstillingen
at han skal gives lejlighed
til at søge bistand hos sin
men jfr. (F's) notat i sagen
har pk. (B) den 18/5-92 meddelt at (A) havde fået udleveret indberetningen.
Han
ønskede ikke at afgive en udtalelse.
pi. (D) har i dag ved min
telefoniske henvendelse bekræftet at formalia jfr. kdg. I nr. 10 er opfyldt.
selv om det ikke direkte fremgår af indberetningen.
..."
Den 21. maj 1992 sendte
Rigspolitichefen indberetningerne af 26. og 27. marts 1992 til Dansk
Politiforbund
under henvisning til kundgørelse I, nr. 10, punkt 30, og med bemærkning om at
Rigspolitichefen var sindet at afgøre sagen med en disciplinær bøde.
Den 27. maj 1992 meddelte
Dansk Politiforbund at forbundet kunne tiltræde indstillingen.
Rigspolitichefen traf
afgørelse i sagen den 19. august 1992. Af afgørelsen fremgik følgende:
"Af en med Deres
skrivelse af 27. marts 1992 fremsendt disciplinærsag fremgår, at
vicepolitikommissær
(A) har gjort sig skyldig i tjenesteforseelse ved at have undladt at møde
frem
efter indkaldelse til Politiets Taktiske Lederkursus (PTL) den 23. marts 1992
på kursusejendommen Julebæk, Hellebæk, på trods af, at han både den 4. marts
1992 og den 19. marts 1992 skriftligt herfra var meddelt afslag på ansøgning
om
fritagelse for deltagelse i omhandlede kursus.
I den anledning ikender jeg
vicepolitikommissæren en disciplinær bøde på kr. 500,00 og det bedes samtidig
tilkendegivet, at han udsætter sig for en alvorligere disciplinær reaktion,
såfremt han på ny gør sig skyldig i lignende tjenesteforseelse.
...
Der vedlægges 2 genparter af
nærværende skrivelse. Den ene bedes udleveret til vicepolitikommissæren ...
..."
Over for Politimesteren i
X-by tilkendegav Rigspolitichefen samtidig at det kunne godkendes, at A -
indtil PTL-kurset var gennemgået - blev sat til anden tjeneste med et
stillingsindhold svarende til lønrammen.
Afgørelsen i disciplinærsagen
indbragte A for Justitsministeriet den 25. august 1992 da den efter hans
opfattelse var truffet på et forkert grundlag. A henviste til sine notitser
af
6. og 20. marts 1992 vedrørende dels ansøgning om fritagelse på grund af
lignende uddannelse dels ansøgning om udsættelse - indtil kurset kunne
afholdes
i provinsen - på grund af personlige forhold.
A anmodede Justitsministeriet
om at vurdere sagen og besvare hans spørgsmål, som efter hans opfattelse
fortsat var ubesvaret - "bl.a. om pligten til at gennemgå kurset."
Over for Rigspolitichefen
oplyste Politimesteren i X-by den 2. september 1992 at A midlertidigt var sat
til tjeneste i ordenspolitiets sekretariat.
Rigspolitichefen afgav en
udtalelse i sagen over for Justitsministeriet den 9. september 1992 og
oplyste
heri bl.a. følgende:
"Vicepolitikommissæren
blev udnævnt til vagthavende den 5. december 1985.
Han har tidligere undladt at
møde på et for chargerede polititjenestemænd obligatorisk kursus, således
udeblev han den 7. august 1989 fra Politiets Forberedende Lederkursus (PFL).
I den anledning indberettede
Politimesteren i (X-by) ham for tjenesteforseelse og indstillede, at han blev
rykket fra lønramme 24 til lønramme 22, samt at han ikke burde fortsætte
tjenesten som vagthavende.
Jeg tiltrådte, at han på det
foreliggende grundlag blev sat til anden tjeneste, indtil han havde
gennemgået
PFL.
Han gennemførte PFL i
tidsrummet fra den 13. august til den 23. november 1990.
Vicepolitikommissæren blev
ved skrivelse herfra af 6. januar 1992 indkaldt til gennemgang af PTL-kursus,
der er det næste i rækken indenfor politiets lederuddannelse.
Han anmodede ved notits af
20. januar 1992 om fritagelse for at deltage i kurset, idet han mente, at han
havde tilegnet sig tilsvarende uddannelse ved civilforsvarsarbejde.
Indkaldelsen blev fastholdt
ved skrivelse herfra af 4. marts 1992.
Den 6. marts 1992 fremsendte
vicepolitikommissæren en notits, hvori han søgte udsættelse og meddelte, at
han
var villig til at deltage i PTL-kurset, såfremt dette blev afviklet i
Jylland.
Ved telefaxskrivelse herfra
af 19. marts 1992 blev der meddelt afslag på udsættelsen.
Vicepolitikommissæren
meddelte herefter i notits af 20. marts 1992, at han ikke så sig i stand til
at
møde under henvisning til kursusstedets beliggenhed.
I den anledning finder jeg,
at vicepolitikommissæren har gjort sig skyldig i tjenesteforseelse, og det
henstilles, at afgørelsen fastholdes."
Udtalelsen kommenterede A i
et brev af 28. september 1992 til Justitsministeriet. A anførte bl.a. at der
ikke kunne være tale om tjenesteforseelse, hvis han ikke havde pligt til
fremmøde. A oplyste endvidere at der siden hans udnævnelse til vagthavende i
1985 var blevet udnævnt politiinspektører, der hverken før eller efter
udnævnelsen havde gennemgået PFL- eller PTL-kurset.
Den 26. oktober 1992 meddelte
Justitsministeriet A at ministeriet ikke fandt grundlag for at ændre
Rigspolitichefens afgørelse, og at ministeriet havde lagt vægt på de forhold,
der var anført i Rigspolitichefens udtalelse af 9. september 1992.
Justitsministeriet oplyste i
afgørelsen endvidere:
"... at De i medfør af
tjenestemandslovens § 10 samvittighedsfuldt skal overholde de regler, som
gælder for Deres stilling. Det er Justitsministeriets opfattelse, at De i
medfør af denne bestemmelse kan pålægges at deltage i den efteruddannelse,
som
rigspolitichefen har tilrettelagt med henblik på udførelsen af
tjenesten."
Den 12. januar 1993 klagede A
til mig og redegjorde i den forbindelse for sin opfattelse af sagen. Klagen
blev indgivet med henblik på at få klarlagt hvorvidt "man kan pålægges
at
skulle tage på et kursus over flere uger uden mulighed for deltagelse i
familiemæssig
omgang og nødvendige forpligtigelser". A ønskede en vurdering af
spørgsmålet i lyset af at han blev udnævnt i 1985. I klageskrivelsen oplyste
A
at ansættelsesbetingelserne for chargeret personale var blevet ændret siden
1988.
Rigspolitichefen henholdt sig
i en udtalelse af 19. marts 1993 til den trufne afgørelse og oplyste i
øvrigt:
"Politiets uddannelse -
herunder lederuddannelsen - søges løbende tilpasset kravene til politiet.
Den taktiske lederuddannelse
(PTL) var således indtil 1984 indeholdt i den forberedende lederuddannelse
(PFL) men blev herefter udskilt som et selvstændigt kursus.
Dette kursus er som alle
øvrige kurser i politiet såvel med hensyn til indhold som målgruppe forinden
iværksættelse drøftet i et af Justitsministeriet nedsat Rådgivende
Skoleudvalg,
hvor blandt andet politiets personaleorganisationer er repræsenteret.
Til PTL-kurset indkaldes alle
chargerede i lønramme 26 - 28 (mellemlederne), der har gennemgået PFL efter
1984. Kurset er således obligatorisk for denne personalegruppe.
Om placeringen af kurserne
kan jeg oplyse, at PTL-kurserne afvikles på de kursusejendomme, der efter
pris
og faciliteter findes mest hensigtsmæssige. For netop PTL-kursus er det
nødvendigt med adgang til et velegnet øvelsesterræn. Kurserne er derfor
primært
afviklet på flyvestation Stensved og på Hjemmeværnsskolen i Hellebæk.
Det bemærkes endelig at
vicepolitikommissæren efter ansøgning med virkning fra den 1. april 1993 er
indplaceret i en uchargeret stilling som politiassistent."
På grund af principielle
overvejelser i Justitsministeriet vedrørende behandlingen af disciplinærsager
afgav ministeriet først en udtalelse til mig den 6. december 1993. I
udtalelsen
henholdt ministeriet sig til den trufne afgørelse og Rigspolitichefens
udtalelse.
Den 4. januar 1994 fremsatte
A bemærkninger til Rigspolitichefens udtalelse. Han oplyste at PTL-kurset
ikke
er obligatorisk for chargeret personale, der er udnævnt før 1990, og at en
del
chargerede kollegaer ikke har gennemgået kurset.
I en udtalelse af 6. juni
1994 til Justitsministeriet oplyste Rigspolitichefen bl.a.:
"... at det af referat
af 14. maj 1986 af møde i det af Justitsministeriet nedsatte Rådgivende
Skoleudvalg
fremgår, at politiets uddannelse i udryknings- og beredskabstjeneste var
optaget til behandling.
Det blev her besluttet, at
alle nye ledere skulle gennemgå PTL-uddannelsen, og at de ældre ledere, der
ikke havde en polititaktisk uddannelse, skulle optages på kurset i takt med,
at det blev muligt.
Denne ordning trådte i kraft
den 1. januar 1987."
Rigspolitichefen oplyste den
29. juni 1994 supplerende bl.a.:
"... at den
overgangsordning, der blev nævnt på (...) i referatet af møde i det
Rådgivende
Skoleudvalg d. 14. maj 1986, havde til formål at sikre, at ledere udnævnt før
den nye ordnings ikrafttrædelse før 1. januar 1987 ikke mistede muligheden
for
en taktisk uddannelse.
Overgangsordningen blev
administreret på den måde, at politiregionerne i december 1986 fra
Rigspolitichefen/afdeling A blev tilskrevet og anmodet om, at opgøre, hvor
mange og hvem man ønskede skulle gennemgå PTL i overgangsfasen 1987. ...
Politiets Taktiske
Lederuddannelse (PTL) afløste således Delingsføreruddannelsen (DF) pr. 1.
januar
1987, hvorefter PTL blev obligatorisk. Hele kursusåret 1987 blev herefter
anvendt til overgangsordningen, hvor politikredsenes behov for uddannelse af
ældre ledere blev tilgodeset.
Fra 1. januar 1988 blev
administrationen mere automatiseret, idet man nu, i henhold til beslutningen
om
obligatorisk gennemgang af PTL, som hovedregel indkaldte personale, der havde
gennemgået Politiets Forberedende Lederuddannelse (PFL) året før.
Da politiassistent (A) gennemgik
PFL i 1990 var nyordningen trådt i kraft, og PTL var derfor en obligatorisk
opfølgning af PFL."
Justitsministeriet henholdt
sig den 5. juli 1994 til Rigspolitichefens supplerende udtalelser.
A fremsatte ikke yderligere
bemærkninger til sagen.
I et brev til A udtalte jeg
herefter følgende:
"1. Disciplinær sanktion.
Efter tjenestemandslovens §
10 skal en tjenestemand samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder
for
hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den
agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Herudover indeholder
tjenestemandslovens § 24 denne bestemmelse:
"Som disciplinær straf
for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der
dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførsel til andet arbejde eller
arbejdssted eller til anden stilling inden for eller uden for
ansættelsesområdet, degradation -herunder nedrykning med ét eller flere
løntrin
inden for samme lønramme - eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og
overførelse
til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i
overensstemmelse
med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse,
i
hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede
forhold og erklærer sig skyldig i tjenesteforseelse. Overførelse til andet
arbejdssted eller til anden stilling inden for eller uden for
ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser
kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter
afholdt
tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen."
Grundbetingelsen for at
iværksætte en disciplinær straf efter tjenestemandslovens § 24 er, at der -
objektivt bedømt - foreligger en tjenstlig forseelse. Det er herudover
antaget,
at forseelsen skal kunne tilregnes tjenestemanden som forsætlig eller i hvert
fald uagtsom, jf. Jørgen Mathiassen, Forvaltningspersonellet (1990), s. 143,
og
Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (1994), s. 172. Fra praksis om dette
spørgsmål kan jeg henvise til Folketingets Ombudsmands beretning for 1984, s.
92ff.
Hvis de nævnte - objektive og
subjektive - betingelser er opfyldt, kan tjenestestedet iværksætte en af de
sanktioner, der er nævnt i tjenestemandslovens § 24. Bestemmelsen indeholder
ikke forskrifter om, hvilken af de nævnte sanktioner der i givet fald skal
anvendes. Dette bygger således på myndighedens skøn, der dog er begrænset af
den almindelige forvaltningsrets principper. I denne henseende er navnlig
forvaltningsrettens proportionalitetsprincip af betydning; sanktionen skal
således efter sin karakter stå i et rimeligt forhold til den
tjenesteforseelse,
der er begået.
Tjenestemandsloven regulerer
- ud over den almindelige bestemmelse i § 10 - ikke spørgsmålet om, hvad der
skal forstås ved en tjenesteforseelse. Der er imidlertid ikke tvivl om, at
der
for offentligt ansatte gælder en almindelig lydighedspligt; jeg forstår, det
er
denne pligt, som De efter Justitsministeriets opfattelse har overtrådt.
Hovedproblemet i Deres sag er
således, om De har haft pligt til at efterkomme Rigspolitichefens
tjenestebefaling om at deltage i PTL-kurset.
Det fremgår af sagen, at De
blev udnævnt til vicepolitikommissær den 1. december 1985, og at De gennemgik
PFL-kurset i 1990.
På tidspunktet for Deres
ansættelse bestod uddannelsen af politiets forberedelseskursus for
lederuddannelse
(PFL), delingsførerkursus (DF), vagthavendekursus og politiets lederkursus I
(PL I) (som beskrevet på s. 4 i delrapport af 18. januar 1983 om struktur og
uddannelse i udryknings- og beredskabstjeneste på PFL, PTL, PL-I, PL-II,
PTV).
Arbejdsgruppen, der havde
udarbejdet delrapporten, anførte om gruppens overvejelser om ny struktur og
ny
uddannelse på s. 9f:
"...
Gruppen mener, at udryknings-
og beredskabsuddannelsen bør have følgende forløb: Politiets
forberedelseskursus
for lederuddannelse (PFL), politiets taktisk(e) lederkursus (PTL), politiets
taktiske vedligeholdelseskursus (PTV), politiets lederkursus I (PL I) og
politiets lederkursus II (PL II), dog således at vedligeholdelsesuddannelsen
for vagthavende, afdelingsledere m.fl. også foregår efter PL I.
Betegnelserne
"delingsførerkursus" og "vagthavendekursus" er udgået og
erstattes af hhv. "politiets taktiske lederkursus" (PTL) og
"politiets taktiske vedligeholdels(es)kursus" (PTV). ...
På PFL skal der gives
deltagerne en målrettet funktionsuddannelse som gruppeførere. Dette
indebærer,
at deltagerne såvel under den teoretiske gennemgang af førervirksomhed,
befalingsudgivelse og de taktiske principper som under de praktiske øvelser
skal bedømme emner og opgaver under gruppeførerens indfaldsvinkel.
Ved at tilnærme udryknings-
og beredskabsuddannelsen på PFL til et konkret, snævert mål vil uddannelsen
blive basis for og hjørnestenen i den fortsatte uddannelse på lederplan.
...
PTL skal som nu (delingsførerkursus)
omfatte de taktiske forudsætninger, som er nødvendige for at kunne føre
enheder
af indtil delingsstørrelse. Kursus bør være obligatorisk for alle chargerede,
som har gennemgået PFL - også for kriminalpolitiet.
...".
Som målgruppe for PTL-kurset
er anført i delrapporten "politiledere i ordens- og kriminalpolitiet,
der
er indplaceret i lønramme 21 samt stedfortrædere og vagthavende i lønramme
17.
Deltagerne skal have gennemgået PFL".
Arbejdsgruppen foreslog, at
den skitserede struktur blev iværksat den 1. januar 1984. I en
overgangsperiode
fandt gruppen det nødvendigt, at der for nogle gruppers vedkommende kunne
dispenseres fra undervisningsforløbet. I delrapporten er det anført, at
dispensationsmuligheden især gjorde sig gældende for vagthavende, der ikke
havde gennemgået det
tidligere delingsførerkursus, og som nu ansøgte om PTL.
Delrapporten og andet
materiale blev behandlet på et møde den 14. maj 1986 i Det rådgivende
Skoleudvalg, hvori deltog bl.a. Rigspolitichefen, en repræsentant fra
Sammenslutningen af Kriminalinspektører og Kriminalkommissærer og
repræsentanter fra Dansk Politiforbund og Dansk Kriminalpolitiforening. På
mødet var der tilslutning til et ændret uddannelsesforløb.
I et brev af 19. december
1986 til regionspolitilederne skrev Rigspolitichefen bl.a.:
"Som bekendt udgår
delingsførerkursus fra udgangen af december måned 1986 og erstattes af
politiets
Taktiske Lederkursus (PTL).
Polititjenestemænd, der
gennemgår politiets Forberedende Lederkursus (PFL) efter 1. januar 1987 vil
blive indkaldt til gennemgang af PTL i 1988 eller senere."
I udtalelsen af 19. marts
1993 har Rigspolitichefen oplyst, at politiets uddannelse - herunder
lederuddannelsen
- løbende søges tilpasset kravene til politiet. Den ændring af politiets
uddannelse,
som fandt sted, og som er beskrevet i Deres sag, giver mig ikke anledning til
bemærkninger. Jeg kan endvidere ikke kritisere, at Rigspolitichefen i
overensstemmelse
hermed ved tjenestebefaling indkaldte Dem til deltagelse i PFL- og
PTL-kurserne.
Objektivt bedømt foreligger
der efter min opfattelse en tjenesteforseelse, hvis en tjenestebefaling om
deltagelse i et sådant kursus ikke efterkommes.
Spørgsmålet er herefter, om
også den subjektive betingelse for at ikende Dem en disciplinær straf er
opfyldt.
Efter at De havde modtaget
indkaldelsen til deltagelse i PTL-kurset, ansøgte De den 20. januar 1992 om
fritagelse herfor på grund af tilsvarende uddannelse. Ansøgningen blev
afslået
den 4. marts 1992 med angivelse af, at Deres ønsker om ændret beliggenhed af
kursusstedet ikke kunne imødekommes.
Den 6. marts 1992 redegjorde
De for, at De af personlige årsager ikke ville
kunne
deltage i kurser langt fra hjemmet. De ansøgte samtidig om
udsættelse af indkaldelse til PTL-kurset, indtil kurset kunne afholdes i
provinsen.
Den 19. marts 1992 fastholdt
Rigspolitichefen mødeindkaldelsen under henvisning til brevet af 4. marts
1992, hvor det, som anført, bl.a. var angivet, at Deres ønsker om ændret
beliggenhed af kursusstedet ikke kunne imødekommes.
Rigspolitichefen formulerede
afgørelsen som et afslag på en ansøgning om
fritagelse
for deltagelse i PTL-kursus og ikke som en ansøgning om
udsættelse. Dette forhold i sig selv giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
Jeg har herved lagt vægt på, at Rigspolitichefen allerede den 4. marts 1992
havde taget stilling til spørgsmålet om ændring af kursusstedets beliggenhed,
og at Deres ansøgning om "udsættelse indtil" på den baggrund i
realiteten måtte forstås som en ansøgning om "fritagelse" for
kursusdeltagelse.
Da Rigspolitichefen forud for
kursusdagen havde afslået Deres ansøgninger om
fritagelse/"udsættelse",
er den subjektive betingelse for at betragte Deres manglende fremmøde til
kursus den 23. marts 1992 som en tjenesteforseelse efter min opfattelse
opfyldt.
Jeg kan ikke for en
anderledes vurdering lægge vægt på oplysningen om, at De forud for den
seneste
afgørelse havde tilkendegivet, at De under ingen omstændigheder
kunne
møde til kurset den 23. marts
1992. Oplysningen fremgår af Deres notits af 20. marts 1992 uden nærmere
angivelse af en særskilt begrundelse for den manglende mødemulighed til netop
det kursus. Jeg må derfor forstå begrundelsen herfor i overensstemmelse med
notitsens øvrige indhold, hvor De meddelte, at De ikke
så Dem i stand til
at møde op,
så
længe
kurset afholdes i det storkøbenhavnske område, men at De er
villig til deltagelse, hvis
kursusafholdelse
finder sted i Jylland. Begrundelsen for den manglende mulighed for at møde
til
kurset den 23. marts 1992 har således været spørgsmålet om kursusstedets
beliggenhed; et spørgsmål, som Rigspolitichefen på det tidspunkt havde
afgjort.
Sammenfattende kan det
herefter ikke give mig anledning til bemærkninger, at Rigspolitichefen og
Justitsministeriet har fundet, at De ved at undlade at møde efter indkaldelse
til PTL-kurset den 23. marts 1992 gjorde Dem skyldig i en tjenesteforseelse.
Sanktionsvalget - ikendelse
af en disciplinær bøde på 500 kr. - giver mig i Deres sag ligeledes ikke
anledning til bemærkninger.
2. Partshøring.
Tjenestemandslovens § 20,
stk. 1, lyder sådan:
"
§ 20.
En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en
tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en
fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive
en
skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med,
at
han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.
..."
Herudover gælder om
partshøring forvaltningslovens § 19, der lyder sådan:
"
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at
myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens
faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort
parten
bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden
kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
det efter oplysningernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag,
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse,
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i
kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt
kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af
oplysningerne
for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte
afgørelse
og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
..."
Det fremgår af Deres brev af
4. april 1992 til Dansk Politiforbund, at politimesterens indberetning af 27.
marts 1992 med tilhørende indberetning af 26. marts 1992 fra
politiinspektøren
lå på Deres hylde, da De mødte på arbejde den 31. marts 1992.
Brevet af 4. april 1992, der
indeholder Deres bemærkninger til sagen, sendte De i kopi til
politiinspektøren..., og Deres bemærkninger indgik således på sagen.
Herefter kan jeg ikke
kritisere Rigspolitichefen for ikke at have overholdt de ovenfor nævnte
bestemmelser,
for så vidt angår spørgsmålet om partshøring.
Bestemmelsen i
tjenestemandslovens § 20 om, at De skulle gøres bekendt med, at De ikke havde
pligt til at udtale Dem om fremstillingen, giver mig anledning til denne
bemærkning:
Det fremgår ikke af Deres
brev af 4. april 1992, at De blev gjort bekendt hermed.
Spørgsmålet blev undersøgt i
forbindelse med Rigspolitichefens behandling af sagen. Af et notat fremgår
det,
at politiinspektøren ved (X) over for Rigspolitichefen oplyste, at formalia
blev opfyldt, selv om det ikke direkte fremgår af indberetningen.
Jeg har ikke fundet, at
yderligere undersøgelse fra min side vedrørende dette særskilte spørgsmål vil
kunne frembringe klarhed over det faktisk passerede. Jeg foretager mig derfor
ikke videre vedrørende spørgsmålet.
I sager om uansøgt afsked
eller anvendelse af andre sanktioner over for offentligt ansatte er det i
ombudsmandens
praksis endvidere fast antaget, at der gælder en ulovbestemt grundsætning om
partshøring ikke blot om sagens faktum, men også om den besluttende
myndigheds
retlige kvalifikation af faktum og eventuelle bevismæssige vurderinger. Jeg
henviser herved til Folketingets Ombudsmands beretning 1990, s. 363.
Dansk Politiforbund blev den
21. maj 1992 gjort bekendt med, at Rigspolitichefen (som afgørelsesmyndighed)
var sindet at afgøre sagen med en disciplinær bøde. De blev ikke gjort
bekendt
med det tilsvarende og havde, som nævnt ovenfor, alene adgang til at udtale
Dem
om sagens faktiske omstændigheder (og politimesterens indstilling om
overførsel til andet ikke-chargeret arbejdsområde).
Jeg finder det kritisabelt,
at Rigspolitichefen ikke foretog partshøring efter den nævnte grundsætning,
inden sagen blev afgjort.
Justitsministeriet burde have
påtalt dette forhold.
Jeg har samtidig hermed gjort
Justitsministeriet og Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
3. Begrundelse.
Forvaltningslovens § 22 lyder
sådan:
"
§ 22.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold."
Forvaltningslovens § 24, stk.
1 og 2, har denne ordlyd:
"
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som
er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."
Brevet af 19. august 1992,
hvor De blev ikendt en disciplinær bøde på 500 kr., indeholdt ingen retlig
henvisning. Der burde have været henvist til tjenestemandslovens §§ 10 og 24.
Justitsministeriet burde have
anført en retlig henvisning, ligesom ministeriet burde have påtalt dette
forhold over for Rigspolitichefen. (Justitsministeriets angivelse af
tjenestemandslovens § 10 ses at være foretaget i besvarelse af Deres
spørgsmål
om, hvorvidt De havde pligt til at tage på kursus).
Jeg har samtidig hermed gjort
Justitsministeriet og Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
I afgørelsen af 19. august
1992 henviste Rigspolitichefen alene til det forhold, at De havde undladt at
møde frem efter indkaldelse til PTL-kurset den 23. marts 1992 på trods af
afslag på ansøgning om fritagelse for deltagelse i kurset.
I Rigspolitichefens udtalelse
af 9. september 1992 til Justitsministeriet redegjorde Rigspolitichefen
tillige for det forhold, at De tidligere i 1989 var udeblevet fra PFL-kurset.
Redegørelsen blev afsluttet med en bemærkning om, at Rigspolitichefen "i
den anledning" fandt, at De havde gjort Dem skyldig i en
tjenesteforseelse.
Jeg må forstå
Rigspolitichefens udtalelse til Justitsministeriet sådan, at forholdet i 1989
blev tillagt vægt som en skærpende omstændighed i forbindelse med afgørelse
af
disciplinærsagen vedrørende forholdet i 1992. Herefter må jeg anse
Rigspolitichefens begrundelse, sådan som den fremgik af brevet af 19. august
1992, for ufuldstændig.
Ved afgørelsen af 26. oktober
1992 tiltrådte Justitsministeriet Rigspolitichefens afgørelse og henviste som
begrundelse for afgørelsen til Rigspolitichefens udtalelse af 9. september
1992. Justitsministeriet ses ikke på anden måde over for Rigspolitichefen at
have påtalt den ufuldstændige begrundelse, der fremgik af brevet af 19.
august
1992. Dette finder jeg beklageligt.
Jeg har samtidig hermed gjort
Justitsministeriet og Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
4. Afgørelsens meddelelse.
Det følger af god forvaltningsskik,
at en afgørelse skal meddeles direkte til parten af den myndighed, der har
truffet afgørelse i sagen. (Se herom Karsten Loiborg m.fl., Forvaltningsret
(1994) s. 395ff).
Rigspolitichefens brev af 19.
august 1992 blev sendt til Politimesteren i (X-by) og forkyndt for Dem på
politistationen af politiinspektøren. De fik samtidig udleveret en genpart af
afgørelsen.
En sådan fremgangsmåde må jeg
under hensyn til ovenstående anse for stridende mod god forvaltningsskik.
Justitsministeriet burde have
påtalt dette forhold.
Jeg har gjort
Justitsministeriet og Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
Som anført under pkt. 2 - 4
finder jeg, at der blev begået flere processuelle fejl i forbindelse med
ikendelsen af den disciplinære straf.
Ingen af de nævnte forhold
har dog haft betydning for grundlaget for ikendelsen af bøden, og jeg har
derfor ikke fundet at burde foretage mig videre ud over at gøre de
implicerede
myndigheder bekendt med min opfattelse.
NOTER(*1) Jf. FOB 1984, s.
92ff og FOB 1990, s. 363 (
FOB 1990, s. 339
).
Lignende dokumenter
- Disciplinær afskedigelse af polititjenestemand som følge af tyveri Retsinformation · 18. september 2001
- Disciplinær irettesættelse. Manglende partshøring, mangelfuld begrundelse, bekendtgørelse. Retsinformation · 26. juni 2003
- Afskedigelse fra DSB. Afgrænsning af "tjenesteforseelse" - proportionalitet - partshøring. Retsinformation · 25. juni 2003
- Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag. Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse Retsinformation · 3. marts 2003
- Diskretionær advarsel og forflyttelse af tjenestemand Ulovbestemt pligt til udvidet partshøring Retsinformation · 23. februar 2005
- Sognepræst frataget hvervet som begravelsesmyndighed Retsinformation · 4. oktober 2006