Spring til indhold

Retsinformation

Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag. Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse

FOU nr 1998.417UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag.

Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse

I forbindelse med

behandlingen af en klage fra A over Trafikministeriets og Post Danmarks

afgørelser

i en disciplinærsag blev jeg opmærksom på nogle processuelle spørgsmål som

jeg

under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, anmodede

Trafikministeriet

og Post Danmark om at udtale sig om.

Sagens omstændigheder var

følgende:

A var ansat som overpostbud

ved X Postkontor i en tjenestemandsstilling.

Den 20. februar 1994 blev han

af sin postmester ikendt en bøde på 300 kr. som følge af at han den 24.

januar

1994 undlod at omdele 95 brevforsendelser.

Den 20. april 1995 opdagede

den fungerende postvagtmester at A på sin postrute havde undladt at udbringe

5

breve samt undladt at omadressere 2 breve til en adressat der havde givet

gyldig flytteanmeldelse. Disse forhold havde han ligeledes undladt at oplyse

om ved hjemkomsten fra ruten. Postvagtmesteren indberettede forholdet til

kredspostmesteren den 21. april 1995.

Efter at have haft en samtale

med A den 3. maj 1995 indberettede kredspostmesteren sagen til Post Danmarks

hovedkontor den 18. maj 1995. Post Danmark bad den 6. juni 1995

auditørfunktionen

om at afholde tjenstligt forhør i sagen. Forhøret blev afholdt den 20. juli

Læs alt

1995. Af forhørsprotokollen fremgik bl.a.:

"...

Overpostbud (A) erkender, at

han den 20. april 1995 har undladt omdeling af 5 A-breve, samt at han derved

har begået en alvorlig tjenesteforseelse. (A) angiver som forklaring, at han

ikke kunne finde nøglen til (adressen). Forespurgt, om hvorfor han senere har

oplyst, at han havde glemt nøglen på postkontoret, siger (A), at det for ham

er

det samme, fordi han ikke kunne finde den under omdelingen.

For så vidt angår 2 af

brevene, der var til en tandlæge, forklarer (A), at han under omdeling mente,

at der skulle være post. Han ledte derfor efter brevene, men da han ikke

kunne

finde nogen, troede han, at han huskede forkert, og der ikke var nogen post.

Han havde først fundet brevene ved hjemkomsten, fordi de var kommet blandt

nogle reklamer.

(A) føjer til, at der var

tale om en noget anderledes dag, idet der var arbejdsnedlæggelser ved flere

postkontorer, samt at der ved arbejdstids begyndelse også havde været fagligt

møde på (X) Postkontor. Under omdelingen havde da også flere kunder givet

udtryk for overraskelse over, at der var postomdeling, og (A) er af den

opfattelse, at det var årsagen til, at han ikke har taget omdelingen af de 5

breve så alvorligt, at han, da han blev klar over, at nøglen er på

postkontoret

og dels ved hjemkomsten finder de 2 breve til tandlægen, retter den begåede

fejl og får brevene omdelt.

(A) erkender, at han er

vidende om, at manglende omdeling af forsendelser skal meddeles til

arbejdslederen,

og han erkender, at han ikke har underrettet arbejdslederen om ikke-omdelte

forsendelser, selvom han den 20.02.1994 var ikendt en disciplinærstraf blandt

andet for en tilsvarende forseelse.

(A) angiver som årsag til, at

han ikke har foretaget omadressering af 2 breve til (X) Foto/Video, at

flytteanmeldelsen var udløbet, og han ville spørge den kollega, der havde

haft

turen før ham, om han kendte den nye adresse.

Foreholdt flytteanmeldelsen

af 20.03.1995, der viser, at flytteanmeldelsen er gældende indtil 7.

september

1995, siger (A), at han havde glemt, at der var kommet en flytteanmeldelse,

for

der var tale om en forretning, der var lukket, hvilket var sket, imens han

havde haft turen. Den første tid havde han måttet returnere brevene med

angivelse af 'flyttet hvorhen vides ikke', og der var først senere kommet

meddelelse om ny adresse.

(A) kan ikke give nogen

forklaring på, hvorfor han i sine skriftlige bemærkninger til den fungerende

personalevagtmesters notat og hvorfor han ved samtalen med postmesteren havde

sagt, at flytteanmeldelsen var forældet, og at han skulle spørge den

tidligere

omdeler på turen, når han idag erkender, at lukningen af forretningen var

sket

mens han havde haft turen, og når han i en periode af ca. 3 uger havde

returneret brevene og i en periode af ca. 4 uger havde foretaget

omadressering

til (Z-vej).

..."

Auditørfunktionen sendte den

28. juli 1995 sin indstilling til Post Danmarks hovedkontor. Af indstillingen

fremgik at A erkendte at have undladt omdeling af 5 breve, omadressering af 2

breve og underretning af arbejdslederen om dette, samt erkendte at han derved

havde begået en alvorlig tjenesteforseelse. Endvidere:

"...

(A) har ikke påberåbt sig

ukendskab til gældende regler, og han har, som det fremgår af protokollen,

angivet som årsag til, at han ikke var ansvarsbevidst og foretog fejlretning

og

omdelte de 5 forsendelser, da han opdagede sin fejl, at det var en anderledes

dag på grund af bl.a. arbejdsnedlæggelse ved andre kontorer og kunderne havde

givet udtryk for overraskelse over, at de fik post.

Som det vil fremgå af

forhørsprotokollen, har (A) under forhøret ændret forklaring med hensyn til,

hvorfor han ikke foretog omadressering af de 2 forsendelser. Han kan ikke

give

nogen forklaring på, hvorfor han har givet ledelsen den urigtige oplysning

om,

at flytteanmeldelsen var forældet. Den nye forklaring, der blev givet under

forhøret, er så ulogisk, at troværdigheden betvivles.

(A) har ved ikke at omdele og

behandle de omtalte breve forskriftsmæssigt overtrådt tjenestemandslovens §

10,

idet han ikke samvittighedsfuldt har overholdt de regler, der gælder for hans

stilling, og han har ved ikke at underrette arbejdslederen om manglende

omdeling og gennem sine ændrede forklaringer om årsagerne hertil, bragt sig i

konflikt med bestemmelsen om, at tjenestemænd såvel i som uden for tjenesten

skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Ved sagens afgørelse må det

anses for skærpende omstændigheder, at (A) den 20. februar 1994 ved lokal

afgørelse er tildelt en bøde for overtrædelse af reglerne for omdeling og

undladelse af underretning af arbejdslederen om ikke-omdelte forsendelser.

Det er auditørfunktionens

opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til

de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens §

10.

Det indstilles derfor, at

disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.

..."

Gengivelse af dette brev -

bortset fra de sidste to sætninger - samt kopi af forhørsprotokollen blev

sendt

til A den 1. august 1995 med henblik på hans eventuelle bemærkninger. A

sendte

den 7. august 1995 sine bemærkninger til sagen.

I brev af 16. august 1995

meddelte Post Danmark til de Statsansattes Kartel at Post Danmark agtede at

afskedige A. De Statsansattes Kartel gjorde den 25. august 1995 indsigelse

imod dette. Den 26. oktober 1995 afholdtes møde mellem Post Danmark og de

Statsansattes Kartel. Af mødereferatet dateret den 27. oktober 1995 fremgår

at repræsentanten fra Post Danmark fortsat var af den opfattelse at sagen

burde

afgøres ved afskedigelse. Efter forhandling blev det dog aftalt at afgøre

sagen med en bøde på 5.000 kr. i stedet. Der blev her lagt vægt på det lange

sagsforløb samt oplysninger om at A siden det tjenstlige forhør havde opført

sig eksemplarisk.

Afgørelsen blev fremsendt til

A gennem postkontoret i (Y-by) den 27. oktober 1995. I afgørelsen gentoges

auditørens præmisser fra brevet af 28. juli 1995 (refereret ovenfor)

hvorefter

det blev tilføjet:

"...

Det forhold, at (A) på ny i

april 1995 undlader omdeling af forsendelser giver en formodning om, at

alvoren

i sådanne tjenesteforseelser ikke er gået op for ham, og det har derfor været

alvorligt overvejet at afskedige ham.

Efter det oplyste har der

imidlertid ikke været noget at udsætte på (A)'s tjenesteudførelse siden

afholdelsen

af det tjenstlige forhør, og Hovedkontoret har derfor - omend med megen

betænkelighed - besluttet at give ham en sidste chance for at bevise, at han

fremover kan leve op til de krav, der stilles til medarbejdere i Post

Danmark.

Sagen afgøres derfor med, at (A) tildeles en bøde på 5.000,00 kr.

Bødebeløbet vil blive

indeholdt sammen med lønnen for december måned 1995.

Det bedes tilkendegivet (A),

at den milde afgørelse er truffet i forventning om, at han fremover vil leve

op

til de pligter, der er gældende for en tjenstemand, og at han

samvittighedsfuldt

overholder de gældende regler og viser sig værdig til den agtelse og tillid,

som stillingen kræver. I modsat fald vil der ikke blive givet ham flere

chancer

for at bevare sin ansættelse i Post Danmark.

..."

A klagede herefter til mig

den 8. november 1995. Jeg sendte klagen over til Trafikministeriet der den 8.

januar 1996 stadfæstede afgørelsen.

Sagen blev på ny indbragt for

mig den 22. januar 1996. Efter at have indhentet udtalelser fra

Trafikministeriet

og Post Danmark udtalte jeg den 30. maj 1997 at jeg ikke havde fundet

grundlag

for at kritisere Trafikministeriets eller Post Danmarks afgørelser.

I mit samtidige brev til

Trafikministeriet bad jeg ministeriet og Post Danmark om at udtale sig om

nogle

processuelle spørgsmål. Jeg gjorde opmærksom på at der er tale om

processuelle

spørgsmål som tidligere har været genstand for undersøgelse i forbindelse med

min behandling af 130 sager inden for DSB og P&T i 1989, gengivet i

Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 339ff. Af mit brev til

ministeriet fremgik:

"

A. Partshøring

...

I forbindelse med det

tjenstlige forhør over (A) fremsendte auditøren den 28. juli 1995 sin

indstilling

til Post Danmark. I denne indstilling blev sagens faktiske forløb gennemgået,

og det blev konkluderet at (A) havde overtrådt tjenestemandslovens § 10.

Herefter anføres det:

'Det er Auditørfunktionens

opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til

de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens §

10.

Det indstilles derfor, at

disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.'

Post Danmark partshørte

herefter (A) hvor auditørens brev blev citeret, men hvor den ovenfor anførte

indstilling blev udeladt.

Jeg vil derfor bede

Trafikministeriet og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor Post Danmark

undlod at gengive disse dele af auditørens brev i forbindelse med partshøring

af (A).

B. Begrundelse

...

Der var hverken i Post

Danmarks afgørelse af 27. oktober 1995 eller i Trafikministeriets afgørelse

af

8. januar 1996 henvist til tjenestemandslovens § 24.

Jeg beder derfor ministeriet

og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor afgørelserne ikke henviste til

tjenestemandslovens § 24.

C. Afgørelsens meddelelse

...

Det fremgår at Post Danmarks

afgørelse af 27. oktober 1995 blev fremsendt til kredspostmesteren i (Y-by),

som forkyndte afgørelsen og udleverede en genpart til (A).

Jeg beder derfor endelig

Trafikministeriet og Post Danmark om en udtalelse om, hvorfor afgørelsen ikke

blev tilsendt (A) direkte.

..."

Trafikministeriet indhentede

en udtalelse fra Post Danmark. Af denne udtalelse - dateret 23. juni 1997 -

fremgik:

"...

Med hensyn til Ombudsmandens

spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i forbindelse med partshøring af (A)

undlod

at gengive visse dele af auditørens brev over for denne, skyldtes dette at

Post

Danmark var af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt at høre parten

angående auditørens indstilling om afsked, da man havde under overvejelse at

ændre sanktionen over for (A) til bøde i stedet for.

For så vidt angår

Ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i sin afgørelse af 27.

oktober

1995 til (A) undlod at henvise til tjenestemandslovens § 24, kan det oplyses,

at Post Danmark ved ekspeditionen af den konkrete sag ved en beklagelig fejl

undlod at gøre opmærksom på tjenestemandslovens § 24.

Angående Ombudsmandens

spørgsmål om, hvorfor Post Danmark ikke tilsendte (A) afgørelsen af 27.

oktober

1995 direkte, kan det oplyses, at Post Danmark i den konkrete sag vurderede,

at

afgørelsen burde sendes via tjenestestedet, hvilket Ombudsmanden på side 183

i

sin rapport maj 1991 vedrørende egen drift projekt angående 130 sager fra DSB

og P&T vedrørende uansøgt afsked, j.nr. (...), finder er en passende

fremgangsmåde, hvis dette er mest hensynsfuldt over for parten."

Ministeriet svarede den 2.

juli 1997. I svaret henholder ministeriet sig til Post Danmarks udtalelse og

bemærker at Post Danmark supplerende har oplyst at de fremtidig ved

partshøring i disciplinærsager vil medtage auditørens indstilling.

Ombudsmandens udtalelse

"

A. Partshøring

Tjenestemandslovens §§ 20, stk. 1, og 31, stk. 1, lyder således:

'

§ 20.

En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et

strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske

omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om

fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt

til at udtale sig om fremstillingen.'

'

§ 31.

Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i §

29 nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som

tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været

afholdt efter §§ 20-22.'

Forvaltningslovens § 19 har følgende ordlyd:

'

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og

er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en

frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for

ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt

frist for sagens afgørelse,

partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,

findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private

interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i

kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt

kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af

oplysningerne

for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer

parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte

afgørelse

og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

...'

I sager om anvendelse af

disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte er det i ombudsmandens

praksis og i retspraksis antaget at der - ud over de nævnte regler - gælder

en

ulovbestemt grundsætning om partshøring - ikke blot om sagens faktum, men

også om den besluttende myndigheds retlige kvalifikation af faktum og

eventuelle bevismæssige vurderinger. Jeg henviser herved til Vestre Landsrets

dom af 8. december 1993, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 198,

Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1990, s. 363, og Finansministeriets

personaleadministrative

vejledning, kap. 9, s. 8-9, samt kap. 32.

Jeg bemærker at partshøringen

i visse situationer vil kunne foretages over for den pågældende tjenestemands

faglige organisation i stedet for over for tjenestemanden selv. Dette kan

særligt tænkes at være tilfældet hvor den faglige organisation er indtrådt

som

repræsentant for tjenestemanden. Jeg henviser her til Højesterets dom af 29.

september 1997, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 1523, hvor den

pågældendes faglige organisation havde bistået tjenestemanden under det

tjenstlige forhør.

Post Danmark har i sin

udtalelse af 23. juni 1997 anført at udeladelsen af visse dele af auditørens

brev i forbindelse med partshøringen skyldtes at Post Danmark ikke mente at

det var nødvendigt at medtage disse da man overvejede at ændre sanktionen til

bøde i stedet for afskedigelse. Jeg er ikke enig i denne opfattelse.

For det første vil det under

alle omstændigheder være relevant at medtage den retlige kvalifikation af

faktum, også selv om den påtænkte sanktion er en bøde i stedet for en

afskedigelse.

For det andet er der ikke

noget i sagen der tyder på at Post Danmark på det tidspunkt hvor

partshøringen

fandt sted - den 1. august 1995 - overvejede at ændre sanktionen til en bøde

i

stedet for afskedigelse. Tværtimod fremgår det at Post Danmark helt frem til

mødet med de Statsansattes Kartel den 26. oktober 1995 stadig agtede at

afskedige (A). Dette meddelte Post Danmark i breve af 16. august 1995 til de

Statsansattes Kartel og til Dansk Postforbund, og det fremgår ligeledes af

referatet af 27. oktober 1995 af omtalte møde. Det var således først på dette

møde at det blev foreslået at afgøre sagen med vedtagelsen af en bøde på

5.000

kr.

Det fremgår af sagen at Post

Danmark i brev af 16. august 1995 meddelte (A)'s fagforening, de

Statsansattes

Kartel, at man agtede at afskedige (A). Denne meddelelse havde dog ikke

karakter af en egentlig partshøring, og Post Danmark kunne efter min

opfattelse

ikke med rette anse at meddelelsen til de Statsansattes Kartel kunne varetage

alle de hensyn som normalt søges varetaget i forbindelse med partshøring.

Post Danmark kunne således

ikke på forhånd udelukke at (A) ved partshøringen kunne bibringe oplysninger

af betydning for sagen, herunder kunne påpege forhold af betydning for valget

af sanktion. Ligeledes er det min opfattelse at (A) også fortsat havde en

personlig interesse i at få kendskab til auditørens vurdering af sagen

forinden der blev truffet afgørelse.

Det havde derfor efter min

mening været velbegrundet og mere hensynsfuldt over for (A) om Post Danmark i

forbindelse med sin partshøring af ham også havde medtaget auditørens

indstilling.

Trafikministeriet burde have

påtalt dette forhold.

Trafikministeriet har i sit

brev af 2. juli 1997 meddelt mig at Post Danmark fremover vil medtage

auditørens indstilling ved partshøring i disciplinærsager. Jeg har taget

dette

til efterretning.

B. Begrundelse

Ikendelse af en disciplinær

sanktion efter tjenestemandsloven er en afgørelse i forvaltningslovens

forstand. Hjemlen til ikendelse af sanktionen følger af tjenestemandslovens

§ 24. Ifølge § 22 i forvaltningsloven skal en afgørelse når den meddeles

skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud

giver

den pågældende part medhold. Forvaltningslovens § 24, stk. 1, fastsætter

følgende krav til begrundelsens indhold:

'

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.'

Da Post Danmark i sin

afgørelse af 27. oktober 1995 - stadfæstet af Trafikministeriet den 8. januar

1996 - ikendte (A) en tjenstlig bøde, havde han under henvisning til

forvaltningslovens

§ 22 krav på en begrundelse for afgørelserne. Som det fremgår af

forvaltningslovens

§ 24 skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de

retsregler

som afgørelsen er truffet efter.

Post Danmark og

Trafikministeriet burde derfor i deres afgørelser have henvist til

tjenestemandslovens

§ 24. Trafikministeriet burde ligeledes have påtalt forholdet.

Jeg bemærker at Post Danmark

i sin udtalelse af 23. juni 1997 har forklaret at den manglende henvisning

til

tjenestemandslovens § 24 beroede på en fejltagelse, hvilket jeg har taget til

efterretning.

C. Afgørelsens meddelelse

Det følger af god forvaltningsskik

at en afgørelse skal meddeles direkte til parten af den myndighed der har

truffet afgørelse i sagen. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for så

vidt angår afgørelser om tjenstlige sanktioner. Jeg bemærker at disse

afgørelser

ofte er meget alvorlige og indgribende for parten. Jeg har i den før omtalte

undersøgelse også taget stilling til dette spørgsmål, jf. Folketingets

Ombudsmands beretning for året 1990, s. 366, 386 og 421ff. Se endvidere

Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1948, s. 851, samt Karsten Loiborg

mfl.,

Forvaltningsret

(1994), s.

395ff, og Carl Aage Nørgaard og Jens Garde,

Forvaltningsret

- Sagsbehandling

(1995), s. 267ff (272).

Post Danmarks afgørelse af

27. oktober 1995 blev udleveret til (A) gennem kredspostmesteren i (Y-by).

Den

blev forkyndt for ham, og han fik samtidig udleveret en genpart af

afgørelsen.

Post Danmark har i sin

udtalelse af 23. juni 1997 anført at Post Danmark i den konkrete sag

vurderede

at afgørelsen burde sendes via tjenestestedet. Jeg forstår dette således at

Post Danmark konkret vurderede at dette var den mest hensynsfulde

fremgangsmåde

over for (A).

Jeg er enig i at det ikke kan

udelukkes at en fremsendelse af afgørelsen gennem tjenestestedet

undtagelsesvis

og efter en konkret vurdering kan være mere hensynsfuld over for parten. Jeg

er

derimod uenig i at det har været det i denne sag.

De hensyn der kan betinge at

en afgørelse udleveres gennem tjenestestedet, blev opregnet i forbindelse med

min nævnte undersøgelse fra 1989. Her anførte det daværende Generaldirektorat

for P&T navnlig at der var manglende kendskab til den enkelte medarbejder

på centralt plan, og at medarbejderen følte generaldirektoratet som et

'fjernt' kontor. En korrespondance direkte til den pågældende medarbejder

ville

kunne virke upersonlig, mens det var en fordel for den ansatte og en mere

sober

og menneskeværdig måde at afslutte sagen ved at den lokale chef udleverede

afgørelsen.

I denne sag blev afgørelsen

udleveret gennem kredspostmesteren i (Y-by). Denne kredspostmester var ikke

den

lokale chef for (A) der var tjenstgørende i (X-by), og de hensyn der generelt

kan tale for en beslutning om at meddele afgørelsen gennem postmesteren

gjorde

sig derfor ikke gældende i nærværende sag.

Det fremgår endvidere af

sagen at kredspostmesteren indberettede tjenesteforseelsen til Post Danmark,

og

at det således var ham der tog initiativ til tjenestemandssagen mod (A).

Kredspostmesteren afholdt i den forbindelse et møde med (A). Om dette møde

skrev (A) i et brev af 24. maj 1995 til Post Danmark bl.a.:

'...

At Kredspostmesteren har

bragt disse sager op

(ikke nærværende sag

-min bemærkning)

, tror jeg, skulle have til formål at gøre mig nervøs og

usikker. Ydermere startede den tjenstlige samtale med et foredrag om,

hvorledes

Kredspostmesteren ser på løgnagtighed, og han sluttede med en 'henkastet'

bemærkning om, at jeg efter hans mening aldrig skulle have været

tjenestemand.

...'

(A) skrev endvidere i sit

brev af 5. august 1995 til Post Danmark:

'...

Under tjenstlig samtale 3.

maj 95 med kredspostmesteren fik jeg heller ikke opklaret misforståelsen om

de

2 omadresseringer. Samtalen foregik i en meget ubehagelig atmosfære, hvilket

i

nogen grad kom bag på mig, ...'

Under henvisning til det her

anførte og til det øvrige indhold af (A)'s breve er den opfattelse at en

fremsendelse af afgørelsen gennem kredspostmesteren var mere hensynsfuld,

efter min mening ikke berettiget. Tværtimod opfatter jeg (A)'s breve - såvel

de her nævnte som de øvrige breve i sagen - således at han nærede mistillid

til

kredspostmesteren, og at det var (A)'s opfattelse at kredspostmesteren under

hele sagens forløb ønskede ham afskediget.

Det er derfor efter min

opfattelse uheldigt at Post Danmark sendte afgørelsen gennem

kredspostmesteren

i (Y-by) i stedet for at sende den direkte til (A).

Trafikministeriet burde have

påtalt dette forhold.

Jeg foretager mig ikke mere i

sagen."

NOTER (*1) Jf.

FOB 1990, s. 339ff.

Lignende dokumenter