Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag. Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsbehandling i forbindelse med tjenestemandssag.
Partshøring. Begrundelse. Afgørelsens meddelelse
I forbindelse med
behandlingen af en klage fra A over Trafikministeriets og Post Danmarks
afgørelser
i en disciplinærsag blev jeg opmærksom på nogle processuelle spørgsmål som
jeg
under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, anmodede
Trafikministeriet
og Post Danmark om at udtale sig om.
Sagens omstændigheder var
følgende:
A var ansat som overpostbud
ved X Postkontor i en tjenestemandsstilling.
Den 20. februar 1994 blev han
af sin postmester ikendt en bøde på 300 kr. som følge af at han den 24.
januar
1994 undlod at omdele 95 brevforsendelser.
Den 20. april 1995 opdagede
den fungerende postvagtmester at A på sin postrute havde undladt at udbringe
5
breve samt undladt at omadressere 2 breve til en adressat der havde givet
gyldig flytteanmeldelse. Disse forhold havde han ligeledes undladt at oplyse
om ved hjemkomsten fra ruten. Postvagtmesteren indberettede forholdet til
kredspostmesteren den 21. april 1995.
Efter at have haft en samtale
med A den 3. maj 1995 indberettede kredspostmesteren sagen til Post Danmarks
hovedkontor den 18. maj 1995. Post Danmark bad den 6. juni 1995
auditørfunktionen
om at afholde tjenstligt forhør i sagen. Forhøret blev afholdt den 20. juli
Læs alt
1995. Af forhørsprotokollen fremgik bl.a.:
"...
Overpostbud (A) erkender, at
han den 20. april 1995 har undladt omdeling af 5 A-breve, samt at han derved
har begået en alvorlig tjenesteforseelse. (A) angiver som forklaring, at han
ikke kunne finde nøglen til (adressen). Forespurgt, om hvorfor han senere har
oplyst, at han havde glemt nøglen på postkontoret, siger (A), at det for ham
er
det samme, fordi han ikke kunne finde den under omdelingen.
For så vidt angår 2 af
brevene, der var til en tandlæge, forklarer (A), at han under omdeling mente,
at der skulle være post. Han ledte derfor efter brevene, men da han ikke
kunne
finde nogen, troede han, at han huskede forkert, og der ikke var nogen post.
Han havde først fundet brevene ved hjemkomsten, fordi de var kommet blandt
nogle reklamer.
(A) føjer til, at der var
tale om en noget anderledes dag, idet der var arbejdsnedlæggelser ved flere
postkontorer, samt at der ved arbejdstids begyndelse også havde været fagligt
møde på (X) Postkontor. Under omdelingen havde da også flere kunder givet
udtryk for overraskelse over, at der var postomdeling, og (A) er af den
opfattelse, at det var årsagen til, at han ikke har taget omdelingen af de 5
breve så alvorligt, at han, da han blev klar over, at nøglen er på
postkontoret
og dels ved hjemkomsten finder de 2 breve til tandlægen, retter den begåede
fejl og får brevene omdelt.
(A) erkender, at han er
vidende om, at manglende omdeling af forsendelser skal meddeles til
arbejdslederen,
og han erkender, at han ikke har underrettet arbejdslederen om ikke-omdelte
forsendelser, selvom han den 20.02.1994 var ikendt en disciplinærstraf blandt
andet for en tilsvarende forseelse.
(A) angiver som årsag til, at
han ikke har foretaget omadressering af 2 breve til (X) Foto/Video, at
flytteanmeldelsen var udløbet, og han ville spørge den kollega, der havde
haft
turen før ham, om han kendte den nye adresse.
Foreholdt flytteanmeldelsen
af 20.03.1995, der viser, at flytteanmeldelsen er gældende indtil 7.
september
1995, siger (A), at han havde glemt, at der var kommet en flytteanmeldelse,
for
der var tale om en forretning, der var lukket, hvilket var sket, imens han
havde haft turen. Den første tid havde han måttet returnere brevene med
angivelse af 'flyttet hvorhen vides ikke', og der var først senere kommet
meddelelse om ny adresse.
(A) kan ikke give nogen
forklaring på, hvorfor han i sine skriftlige bemærkninger til den fungerende
personalevagtmesters notat og hvorfor han ved samtalen med postmesteren havde
sagt, at flytteanmeldelsen var forældet, og at han skulle spørge den
tidligere
omdeler på turen, når han idag erkender, at lukningen af forretningen var
sket
mens han havde haft turen, og når han i en periode af ca. 3 uger havde
returneret brevene og i en periode af ca. 4 uger havde foretaget
omadressering
til (Z-vej).
..."
Auditørfunktionen sendte den
28. juli 1995 sin indstilling til Post Danmarks hovedkontor. Af indstillingen
fremgik at A erkendte at have undladt omdeling af 5 breve, omadressering af 2
breve og underretning af arbejdslederen om dette, samt erkendte at han derved
havde begået en alvorlig tjenesteforseelse. Endvidere:
"...
(A) har ikke påberåbt sig
ukendskab til gældende regler, og han har, som det fremgår af protokollen,
angivet som årsag til, at han ikke var ansvarsbevidst og foretog fejlretning
og
omdelte de 5 forsendelser, da han opdagede sin fejl, at det var en anderledes
dag på grund af bl.a. arbejdsnedlæggelse ved andre kontorer og kunderne havde
givet udtryk for overraskelse over, at de fik post.
Som det vil fremgå af
forhørsprotokollen, har (A) under forhøret ændret forklaring med hensyn til,
hvorfor han ikke foretog omadressering af de 2 forsendelser. Han kan ikke
give
nogen forklaring på, hvorfor han har givet ledelsen den urigtige oplysning
om,
at flytteanmeldelsen var forældet. Den nye forklaring, der blev givet under
forhøret, er så ulogisk, at troværdigheden betvivles.
(A) har ved ikke at omdele og
behandle de omtalte breve forskriftsmæssigt overtrådt tjenestemandslovens §
10,
idet han ikke samvittighedsfuldt har overholdt de regler, der gælder for hans
stilling, og han har ved ikke at underrette arbejdslederen om manglende
omdeling og gennem sine ændrede forklaringer om årsagerne hertil, bragt sig i
konflikt med bestemmelsen om, at tjenestemænd såvel i som uden for tjenesten
skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Ved sagens afgørelse må det
anses for skærpende omstændigheder, at (A) den 20. februar 1994 ved lokal
afgørelse er tildelt en bøde for overtrædelse af reglerne for omdeling og
undladelse af underretning af arbejdslederen om ikke-omdelte forsendelser.
Det er auditørfunktionens
opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til
de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens §
10.
Det indstilles derfor, at
disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.
..."
Gengivelse af dette brev -
bortset fra de sidste to sætninger - samt kopi af forhørsprotokollen blev
sendt
til A den 1. august 1995 med henblik på hans eventuelle bemærkninger. A
sendte
den 7. august 1995 sine bemærkninger til sagen.
I brev af 16. august 1995
meddelte Post Danmark til de Statsansattes Kartel at Post Danmark agtede at
afskedige A. De Statsansattes Kartel gjorde den 25. august 1995 indsigelse
imod dette. Den 26. oktober 1995 afholdtes møde mellem Post Danmark og de
Statsansattes Kartel. Af mødereferatet dateret den 27. oktober 1995 fremgår
at repræsentanten fra Post Danmark fortsat var af den opfattelse at sagen
burde
afgøres ved afskedigelse. Efter forhandling blev det dog aftalt at afgøre
sagen med en bøde på 5.000 kr. i stedet. Der blev her lagt vægt på det lange
sagsforløb samt oplysninger om at A siden det tjenstlige forhør havde opført
sig eksemplarisk.
Afgørelsen blev fremsendt til
A gennem postkontoret i (Y-by) den 27. oktober 1995. I afgørelsen gentoges
auditørens præmisser fra brevet af 28. juli 1995 (refereret ovenfor)
hvorefter
det blev tilføjet:
"...
Det forhold, at (A) på ny i
april 1995 undlader omdeling af forsendelser giver en formodning om, at
alvoren
i sådanne tjenesteforseelser ikke er gået op for ham, og det har derfor været
alvorligt overvejet at afskedige ham.
Efter det oplyste har der
imidlertid ikke været noget at udsætte på (A)'s tjenesteudførelse siden
afholdelsen
af det tjenstlige forhør, og Hovedkontoret har derfor - omend med megen
betænkelighed - besluttet at give ham en sidste chance for at bevise, at han
fremover kan leve op til de krav, der stilles til medarbejdere i Post
Danmark.
Sagen afgøres derfor med, at (A) tildeles en bøde på 5.000,00 kr.
Bødebeløbet vil blive
indeholdt sammen med lønnen for december måned 1995.
Det bedes tilkendegivet (A),
at den milde afgørelse er truffet i forventning om, at han fremover vil leve
op
til de pligter, der er gældende for en tjenstemand, og at han
samvittighedsfuldt
overholder de gældende regler og viser sig værdig til den agtelse og tillid,
som stillingen kræver. I modsat fald vil der ikke blive givet ham flere
chancer
for at bevare sin ansættelse i Post Danmark.
..."
A klagede herefter til mig
den 8. november 1995. Jeg sendte klagen over til Trafikministeriet der den 8.
januar 1996 stadfæstede afgørelsen.
Sagen blev på ny indbragt for
mig den 22. januar 1996. Efter at have indhentet udtalelser fra
Trafikministeriet
og Post Danmark udtalte jeg den 30. maj 1997 at jeg ikke havde fundet
grundlag
for at kritisere Trafikministeriets eller Post Danmarks afgørelser.
I mit samtidige brev til
Trafikministeriet bad jeg ministeriet og Post Danmark om at udtale sig om
nogle
processuelle spørgsmål. Jeg gjorde opmærksom på at der er tale om
processuelle
spørgsmål som tidligere har været genstand for undersøgelse i forbindelse med
min behandling af 130 sager inden for DSB og P&T i 1989, gengivet i
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 339ff. Af mit brev til
ministeriet fremgik:
"
A. Partshøring
...
I forbindelse med det
tjenstlige forhør over (A) fremsendte auditøren den 28. juli 1995 sin
indstilling
til Post Danmark. I denne indstilling blev sagens faktiske forløb gennemgået,
og det blev konkluderet at (A) havde overtrådt tjenestemandslovens § 10.
Herefter anføres det:
'Det er Auditørfunktionens
opfattelse, at der ikke kan næres tillid til, at (A) fremover vil leve op til
de krav, der stilles til en tjenestemand i henhold til tjenestemandslovens §
10.
Det indstilles derfor, at
disciplinærsagen afgøres ved, at (A) meddeles afsked.'
Post Danmark partshørte
herefter (A) hvor auditørens brev blev citeret, men hvor den ovenfor anførte
indstilling blev udeladt.
Jeg vil derfor bede
Trafikministeriet og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor Post Danmark
undlod at gengive disse dele af auditørens brev i forbindelse med partshøring
af (A).
B. Begrundelse
...
Der var hverken i Post
Danmarks afgørelse af 27. oktober 1995 eller i Trafikministeriets afgørelse
af
8. januar 1996 henvist til tjenestemandslovens § 24.
Jeg beder derfor ministeriet
og Post Danmark om at udtale sig om, hvorfor afgørelserne ikke henviste til
tjenestemandslovens § 24.
C. Afgørelsens meddelelse
...
Det fremgår at Post Danmarks
afgørelse af 27. oktober 1995 blev fremsendt til kredspostmesteren i (Y-by),
som forkyndte afgørelsen og udleverede en genpart til (A).
Jeg beder derfor endelig
Trafikministeriet og Post Danmark om en udtalelse om, hvorfor afgørelsen ikke
blev tilsendt (A) direkte.
..."
Trafikministeriet indhentede
en udtalelse fra Post Danmark. Af denne udtalelse - dateret 23. juni 1997 -
fremgik:
"...
Med hensyn til Ombudsmandens
spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i forbindelse med partshøring af (A)
undlod
at gengive visse dele af auditørens brev over for denne, skyldtes dette at
Post
Danmark var af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt at høre parten
angående auditørens indstilling om afsked, da man havde under overvejelse at
ændre sanktionen over for (A) til bøde i stedet for.
For så vidt angår
Ombudsmandens spørgsmål om, hvorfor Post Danmark i sin afgørelse af 27.
oktober
1995 til (A) undlod at henvise til tjenestemandslovens § 24, kan det oplyses,
at Post Danmark ved ekspeditionen af den konkrete sag ved en beklagelig fejl
undlod at gøre opmærksom på tjenestemandslovens § 24.
Angående Ombudsmandens
spørgsmål om, hvorfor Post Danmark ikke tilsendte (A) afgørelsen af 27.
oktober
1995 direkte, kan det oplyses, at Post Danmark i den konkrete sag vurderede,
at
afgørelsen burde sendes via tjenestestedet, hvilket Ombudsmanden på side 183
i
sin rapport maj 1991 vedrørende egen drift projekt angående 130 sager fra DSB
og P&T vedrørende uansøgt afsked, j.nr. (...), finder er en passende
fremgangsmåde, hvis dette er mest hensynsfuldt over for parten."
Ministeriet svarede den 2.
juli 1997. I svaret henholder ministeriet sig til Post Danmarks udtalelse og
bemærker at Post Danmark supplerende har oplyst at de fremtidig ved
partshøring i disciplinærsager vil medtage auditørens indstilling.
Ombudsmandens udtalelse
"
A. Partshøring
Tjenestemandslovens §§ 20, stk. 1, og 31, stk. 1, lyder således:
'
§ 20.
En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et
strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske
omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om
fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt
til at udtale sig om fremstillingen.'
'
§ 31.
Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i §
29 nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som
tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været
afholdt efter §§ 20-22.'
Forvaltningslovens § 19 har følgende ordlyd:
'
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og
er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse,
partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i
kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt
kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af
oplysningerne
for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller
der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte
afgørelse
og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
...'
I sager om anvendelse af
disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte er det i ombudsmandens
praksis og i retspraksis antaget at der - ud over de nævnte regler - gælder
en
ulovbestemt grundsætning om partshøring - ikke blot om sagens faktum, men
også om den besluttende myndigheds retlige kvalifikation af faktum og
eventuelle bevismæssige vurderinger. Jeg henviser herved til Vestre Landsrets
dom af 8. december 1993, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 198,
Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1990, s. 363, og Finansministeriets
personaleadministrative
vejledning, kap. 9, s. 8-9, samt kap. 32.
Jeg bemærker at partshøringen
i visse situationer vil kunne foretages over for den pågældende tjenestemands
faglige organisation i stedet for over for tjenestemanden selv. Dette kan
særligt tænkes at være tilfældet hvor den faglige organisation er indtrådt
som
repræsentant for tjenestemanden. Jeg henviser her til Højesterets dom af 29.
september 1997, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 1523, hvor den
pågældendes faglige organisation havde bistået tjenestemanden under det
tjenstlige forhør.
Post Danmark har i sin
udtalelse af 23. juni 1997 anført at udeladelsen af visse dele af auditørens
brev i forbindelse med partshøringen skyldtes at Post Danmark ikke mente at
det var nødvendigt at medtage disse da man overvejede at ændre sanktionen til
bøde i stedet for afskedigelse. Jeg er ikke enig i denne opfattelse.
For det første vil det under
alle omstændigheder være relevant at medtage den retlige kvalifikation af
faktum, også selv om den påtænkte sanktion er en bøde i stedet for en
afskedigelse.
For det andet er der ikke
noget i sagen der tyder på at Post Danmark på det tidspunkt hvor
partshøringen
fandt sted - den 1. august 1995 - overvejede at ændre sanktionen til en bøde
i
stedet for afskedigelse. Tværtimod fremgår det at Post Danmark helt frem til
mødet med de Statsansattes Kartel den 26. oktober 1995 stadig agtede at
afskedige (A). Dette meddelte Post Danmark i breve af 16. august 1995 til de
Statsansattes Kartel og til Dansk Postforbund, og det fremgår ligeledes af
referatet af 27. oktober 1995 af omtalte møde. Det var således først på dette
møde at det blev foreslået at afgøre sagen med vedtagelsen af en bøde på
5.000
kr.
Det fremgår af sagen at Post
Danmark i brev af 16. august 1995 meddelte (A)'s fagforening, de
Statsansattes
Kartel, at man agtede at afskedige (A). Denne meddelelse havde dog ikke
karakter af en egentlig partshøring, og Post Danmark kunne efter min
opfattelse
ikke med rette anse at meddelelsen til de Statsansattes Kartel kunne varetage
alle de hensyn som normalt søges varetaget i forbindelse med partshøring.
Post Danmark kunne således
ikke på forhånd udelukke at (A) ved partshøringen kunne bibringe oplysninger
af betydning for sagen, herunder kunne påpege forhold af betydning for valget
af sanktion. Ligeledes er det min opfattelse at (A) også fortsat havde en
personlig interesse i at få kendskab til auditørens vurdering af sagen
forinden der blev truffet afgørelse.
Det havde derfor efter min
mening været velbegrundet og mere hensynsfuldt over for (A) om Post Danmark i
forbindelse med sin partshøring af ham også havde medtaget auditørens
indstilling.
Trafikministeriet burde have
påtalt dette forhold.
Trafikministeriet har i sit
brev af 2. juli 1997 meddelt mig at Post Danmark fremover vil medtage
auditørens indstilling ved partshøring i disciplinærsager. Jeg har taget
dette
til efterretning.
B. Begrundelse
Ikendelse af en disciplinær
sanktion efter tjenestemandsloven er en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Hjemlen til ikendelse af sanktionen følger af tjenestemandslovens
§ 24. Ifølge § 22 i forvaltningsloven skal en afgørelse når den meddeles
skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud
giver
den pågældende part medhold. Forvaltningslovens § 24, stk. 1, fastsætter
følgende krav til begrundelsens indhold:
'
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.'
Da Post Danmark i sin
afgørelse af 27. oktober 1995 - stadfæstet af Trafikministeriet den 8. januar
1996 - ikendte (A) en tjenstlig bøde, havde han under henvisning til
forvaltningslovens
§ 22 krav på en begrundelse for afgørelserne. Som det fremgår af
forvaltningslovens
§ 24 skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de
retsregler
som afgørelsen er truffet efter.
Post Danmark og
Trafikministeriet burde derfor i deres afgørelser have henvist til
tjenestemandslovens
§ 24. Trafikministeriet burde ligeledes have påtalt forholdet.
Jeg bemærker at Post Danmark
i sin udtalelse af 23. juni 1997 har forklaret at den manglende henvisning
til
tjenestemandslovens § 24 beroede på en fejltagelse, hvilket jeg har taget til
efterretning.
C. Afgørelsens meddelelse
Det følger af god forvaltningsskik
at en afgørelse skal meddeles direkte til parten af den myndighed der har
truffet afgørelse i sagen. Dette princip finder tilsvarende anvendelse for så
vidt angår afgørelser om tjenstlige sanktioner. Jeg bemærker at disse
afgørelser
ofte er meget alvorlige og indgribende for parten. Jeg har i den før omtalte
undersøgelse også taget stilling til dette spørgsmål, jf. Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1990, s. 366, 386 og 421ff. Se endvidere
Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1948, s. 851, samt Karsten Loiborg
mfl.,
Forvaltningsret
(1994), s.
395ff, og Carl Aage Nørgaard og Jens Garde,
Forvaltningsret
- Sagsbehandling
(1995), s. 267ff (272).
Post Danmarks afgørelse af
27. oktober 1995 blev udleveret til (A) gennem kredspostmesteren i (Y-by).
Den
blev forkyndt for ham, og han fik samtidig udleveret en genpart af
afgørelsen.
Post Danmark har i sin
udtalelse af 23. juni 1997 anført at Post Danmark i den konkrete sag
vurderede
at afgørelsen burde sendes via tjenestestedet. Jeg forstår dette således at
Post Danmark konkret vurderede at dette var den mest hensynsfulde
fremgangsmåde
over for (A).
Jeg er enig i at det ikke kan
udelukkes at en fremsendelse af afgørelsen gennem tjenestestedet
undtagelsesvis
og efter en konkret vurdering kan være mere hensynsfuld over for parten. Jeg
er
derimod uenig i at det har været det i denne sag.
De hensyn der kan betinge at
en afgørelse udleveres gennem tjenestestedet, blev opregnet i forbindelse med
min nævnte undersøgelse fra 1989. Her anførte det daværende Generaldirektorat
for P&T navnlig at der var manglende kendskab til den enkelte medarbejder
på centralt plan, og at medarbejderen følte generaldirektoratet som et
'fjernt' kontor. En korrespondance direkte til den pågældende medarbejder
ville
kunne virke upersonlig, mens det var en fordel for den ansatte og en mere
sober
og menneskeværdig måde at afslutte sagen ved at den lokale chef udleverede
afgørelsen.
I denne sag blev afgørelsen
udleveret gennem kredspostmesteren i (Y-by). Denne kredspostmester var ikke
den
lokale chef for (A) der var tjenstgørende i (X-by), og de hensyn der generelt
kan tale for en beslutning om at meddele afgørelsen gennem postmesteren
gjorde
sig derfor ikke gældende i nærværende sag.
Det fremgår endvidere af
sagen at kredspostmesteren indberettede tjenesteforseelsen til Post Danmark,
og
at det således var ham der tog initiativ til tjenestemandssagen mod (A).
Kredspostmesteren afholdt i den forbindelse et møde med (A). Om dette møde
skrev (A) i et brev af 24. maj 1995 til Post Danmark bl.a.:
'...
At Kredspostmesteren har
bragt disse sager op
(ikke nærværende sag
-min bemærkning)
, tror jeg, skulle have til formål at gøre mig nervøs og
usikker. Ydermere startede den tjenstlige samtale med et foredrag om,
hvorledes
Kredspostmesteren ser på løgnagtighed, og han sluttede med en 'henkastet'
bemærkning om, at jeg efter hans mening aldrig skulle have været
tjenestemand.
...'
(A) skrev endvidere i sit
brev af 5. august 1995 til Post Danmark:
'...
Under tjenstlig samtale 3.
maj 95 med kredspostmesteren fik jeg heller ikke opklaret misforståelsen om
de
2 omadresseringer. Samtalen foregik i en meget ubehagelig atmosfære, hvilket
i
nogen grad kom bag på mig, ...'
Under henvisning til det her
anførte og til det øvrige indhold af (A)'s breve er den opfattelse at en
fremsendelse af afgørelsen gennem kredspostmesteren var mere hensynsfuld,
efter min mening ikke berettiget. Tværtimod opfatter jeg (A)'s breve - såvel
de her nævnte som de øvrige breve i sagen - således at han nærede mistillid
til
kredspostmesteren, og at det var (A)'s opfattelse at kredspostmesteren under
hele sagens forløb ønskede ham afskediget.
Det er derfor efter min
opfattelse uheldigt at Post Danmark sendte afgørelsen gennem
kredspostmesteren
i (Y-by) i stedet for at sende den direkte til (A).
Trafikministeriet burde have
påtalt dette forhold.
Jeg foretager mig ikke mere i
sagen."
NOTER (*1) Jf.
FOB 1990, s. 339ff.
Lignende dokumenter
- A. Undersøgelse angående 130 sager om uansøgt afsked fra DSB og P&T Retsinformation · 6. november 2003
- Degradation af postmester som disciplinærstraf Retsinformation · 9. marts 2019
- Diskretionær advarsel og forflyttelse af tjenestemand Ulovbestemt pligt til udvidet partshøring Retsinformation · 23. februar 2005
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 15. januar 2009 1 Sag C-357/07 EU-domme · 15. januar 2009
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2023/2388 af 10. august 2022 om statsstøtte SA.57991 — 2021/C (ex 2021/NN) gennemført af Danmark som kompensationen for befordringspligten til Post Danmark A/S for 2020 (meddelt under nummer C(2022) 5706) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 10. august 2022
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 17. maj 2001. - TNT Traco SpA mod Poste Italiane SpA m.fl.. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunale civile di Genova - Italien. - EF-traktatens artikel 86 og 90 (nu artikel 82 EF og 86 EF) - Posttjenester - National ordning, hvorefter virksomheder, der ikke driver den almindelige posttjeneste, skal betale den postafgift, som normalt betales for almindel… EU-domme · 17. maj 2001