Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i mødereferater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg. Udvalget selvstændig myndighed?

FOU nr 1992.79UdtalelserFolketinget6. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i mødereferater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg.

Udvalget selvstændig myndighed?

A klagede over, at

Fiskeriministeriet den 6. og 13. februar 1992 afslog A's anmodning om at få

aktindsigt

i referater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg.

Det fremgik af sagen, at A

ved brev sendt via telefax den 14. januar 1992 anmodede Fiskeriministeriet om

forskellige oplysninger, herunder aktindsigt efter lov om offentlighed i

forvaltningen i "referat af møde i det daværende Det rådgivende

Fiskeriudvalg den 21. og 22. november 1984

samt

referat af henholdsvis det forudgående og det efterfølgende møde i samme

udvalg".

Ved brev af 6. februar 1992

afslog Fiskeriministeriet A's anmodning om aktindsigt i de nævnte

mødereferater

med følgende begrundelse:

"...

Fra mødet den 21. og 22.

november 1984 er der ikke udarbejdet et egentligt mødereferat, men en

sammenfatning, som er udleveret til medlemmerne.

Referatet fra mødet i

reguleringsudvalget udarbejdes alene til brug for ministeriet og for

udvalgsmedlemmerne,

hvorfor de betragtes som interne og dermed ikke undergivet aktindsigt, jf.

offentlighedslovens § 7, nr. 1.

Selvom Fiskeriministeriet er

af den opfattelse, at beslutningsreferatet fra mødet i november 1984 må

betragtes som internt i lighed med reguleringsudvalgsreferaterne, er

Læs alt

ministeriet dog villig til at udlevere dette materiale, idet materialet ikke

indeholder enkeltpersoners holdninger.

Kopi af sammenfatningen

vedlægges.

..."

Ved brev af 6. februar 1992

kommenterede A Fiskeriministeriets afslag på aktindsigt i mødereferaterne og

anførte i den forbindelse bl.a. følgende:

"...

I brevet anføres det, at vi

ikke kan få udleveret referater fra reguleringsudvalget under henvisning til

offentlighedslovens § 7, nr. 1. Jeg er ikke enig i den begrundelse, og jeg

skal

derfor endnu engang anmode om, at få udleveret referater fra henholdsvis det

forudgående og efterfølgende møde til mødet den 21. og 22. november 1984,

idet

jeg har forstået, at der ikke er udarbejdet referat af mødet den 21. og 22.

november 1984.

Jeg skal henlede

Fiskeriministeriets opmærksomhed på den kommenterede offentlighedslov, DJØF's

forlag 1986, pp. 118 og 119, punkt 5, hvori der klart og utvetydigt gives

adgang til referater fra udvalgsmøder. Hvis udvalget betragtes som en

"selvstændig myndighed" er referaterne undergivet aktindsigt, idet

de, som det anføres i brevet, videresendes til en anden myndighed,

ministeriet.

Hvis udvalget er en del af

ministeriet, og altså ikke selvstændig myndighed, er referaterne undergivet

aktindsigt, idet organisationsmedlemmerne i lovmæssig forstand betragtes som

udenforstående. Jeg skal henvise til ombudsmandens udtalelse af 19/9-1988

vedrørende et udvalg under Energiministeriet (se FOB 1988), hvori

ombudsmanden

afviser afslag på aktindsigt efter § 7, 1. pkt. bl.a. med henvisning til pkt.

30 i den vejledning om offentlighedsloven, som Justitsministeriet udsendte i

1986."

Fiskeriministeriet fastholdt

afslaget på aktindsigt ved brev af 13. februar 1992. I denne forbindelse

oplyste Fiskeriministeriet bl.a.:

"... at Det rådgivende

Fiskeriudvalg er nedsat i henhold til § 9 i lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.

december

1986. Udvalget, der i daglig tale omtales som

"Reguleringsudvalget",

nedsættes af fiskeriministeren til at bistå denne ved administration af

lovens

bestemmelser.

Ministeren udpeger udvalgets

medlemmer. Ministeren udpeger endvidere udvalgets formand og fastsætter

forretningsordenen. Fiskeriministeriet varetager udvalgets

sekretariatsopgaver.

Ifølge lovens § 9, stk. 2,

forhandler ministeren visse generelle forskrifter med udvalget, derudover

forhandles sådanne spørgsmål i øvrigt, for hvilke fiskeriministeren skønner

udvalgets bistand formålstjenligt.

Det er således obligatorisk

for fiskeriministeren at forhandle visse spørgsmål med udvalget, medens

ministeren i øvrigt er frit stillet til at inddrage udvalget. Dette betyder,

at

udvalget kommer til at fungere som en integreret del i ministerens og

ministeriets forvaltning af loven.

Ministeren udpeger formanden

- i praksis har det altid været en embedsmand i ministeriet. Det personale,

der

varetager sekretariatsfunktionen er sammenfaldende med de personer, der

arbejder med de pågældende forvaltningsspørgsmål. Dette er naturligvis under

hensyn til, at udvalget ikke har nogen selvstændig beslutningskompetence.

Som led i rådgivningen

udarbejdes der referater af udvalgets møder. Formålet med referatet er dels

at

sikre videregivelse af rådgivningen til ministeren forud for beslutninger

dels

ordensmæssigt at fastholde sagsforløbet på samme måde som internt

arbejdsmateriale i øvrigt noteres og videregives. Referaterne indeholder

udvalgsmedlemmernes rådgivning, funktionen af referatet er således ikke at

videregive oplysningerne om faktiske forhold, der er omfattet af notatpligten

i

offentlighedslovens § 6.

Netop fordi der er tale om en

rådgivning udformes referaterne traditionelt med angivelse af det enkelte

medlems holdninger. Gennem den forholdsvis detaljerede reference får

udvalgsmedlemmerne mulighed for at sikre sig, at deres rådgivning er opfattet

rigtigt og videregivet til ministeren uden misforståelser.

Referaterne beholdes internt

i ministeriet og videregives til medlemmerne som materiale, der vedrører

udvalgsarbejdet.

Efter Fiskeriministeriets

opfattelse er udvalget således ikke en selvstændig myndighed og man må derfor

fastholde, at referaterne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i

offentlighedslovens § 7, nr. 1.

Det bemærkes, at

Fiskeriministeriet i sin behandling af referaterne i øvrigt ikke har

foretaget

noget, som ville ændre referaternes karakter af internt materiale. F.eks.

udsendes referaterne ikke til de foreninger, der har udpeget de pågældende

som

udvalgsmedlemmer.

Som nævnt i brev af 6.2.92

til (A) har man konkret gjort en undtagelse for denne praksis, ved udlevering

af sammenfatningen af mødet den 21. og 22. november 1984. Baggrunden herfor

er,

at materialet ikke indeholder enkeltpersoners holdninger, men en samlet

fremstilling af de synspunkter der kom frem på mødet."

I klagen af 26. februar 1992

til mig anførte A bl.a.:

"...

Ministeriet begrunder

afslaget med, at udvalget ikke er nogen selvstændig myndighed, hvorfor

referaterne

må betragtes som internt arbejdsmateriale.

Efter min opfattelse er det

ikke afgørende for retten til aktindsigt, om udvalget har karakter af en

selvstændig myndighed eller ej, og jeg skal kort begrunde det:

Hvis der er tale om en

selvstændig myndighed betyder det pr. definition, at referaterne er underlagt

aktindsigt, idet referaterne videresendes til ministeriet, jf. svarene fra

ministeriet.

Er udvalget derimod direkte

underlagt ministeriet, som anført i afslagene, vil referaterne alligevel være

underlagt aktindsigt, eftersom udvalgets medlemmer bl.a. er repræsentanter

fra

interesseorganisationerne. Disse repræsentanter må i lovmæssig forstand

betragtes som udenforstående, idet de selvfølgelig repræsenterer deres

organisationer i udvalget.

I lovbekendtgørelse nr. 806

af 2. december 1986, § 9, fremgår det, at udvalget består af ti medlemmer,

hvoraf de otte er repræsentanter for navngivne organisationer. Det er

organisationerne selv, der udpeger deres repræsentanter, hvorfor de klart

repræsenterer organisationerne i udvalget. Det understreges i øvrigt af, at

organisationerne ved flere lejligheder har været repræsenteret af personer,

der

formelt

ikke

var medlem af udvalget.

Det er således ikke medlemmernes personlige holdninger, der videreformidles

til

ministeren, men organisationernes holdning.

At ministeriet varetager

udvalgets sekretariatsopgaver betyder i øvrigt ikke automatisk, at udvalget

er

en integreret del af ministeriet, som det anføres i afslagene."

Fiskeriministeriet bemærkede

i udtalelse af 2. april 1992 i anledning af klagen til mig bl.a. følgende:

"...Sammensætningen af

og funktionen for "Det rådgivende Fiskeriudvalg" fremgår af § 9 i

lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986 om regulering af fiskeriet.

Udvalgets forretningsorden vedlægges.

Ifølge § 9, stk. 3, i

ovennævnte lov udpeger fiskeriministeren udvalgets formand. Fiskeriministeren

beskikker de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra den

organisation, som medlemmet skal repræsentere. I klagen til ombudsmanden af

28.

februar 1992 anfører (A), at organisationerne ved flere lejligheder har været

repræsenteret ved personer, der ikke har været medlemmer af udvalget. Det er

korrekt, at der af og til har deltaget andre repræsentanter for de pågældende

organisationer i udvalgets møder end de personer, der er opført på

medlemslisten som medlemmer og suppleanter. Dette har baggrund i, at

medlemmer

og suppleanter kan være forhindrede i at deltage eller at medlemmer mener at

kunne give en mere kvalificeret rådgivning, hvis de ledsages af andre

foreningsrepræsentanter,

der kan supplere suppleanterne.

Mødereferater fra "Det

rådgivende Fiskeriudvalg" udsendes kun til udvalgets medlemmer og

suppleanter.

I Fiskeriministeriets departement fordeles referatet til departementschefen,

ministersekretæren og de kontorer, der er inddraget i udvalgets arbejde.

..."

Jeg modtog fra

Fiskeriministeriet sagens akter, herunder de nævnte referater af møder den

11.

oktober og 18. december 1984 og en fortegnelse over medlemmer og

stedfortrædere

af Det rådgivende Fiskeriudvalg af 26. november 1984. Det fremgik af

fortegnelsen over medlemmer og suppleanter, at medlemmerne repræsenterede

ialt

9 myndigheder, interesseorganisationer og foreninger. De fleste af

medlemmerne

var anført med adresse hos den organisation m.v., de repræsenterede.

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Offentlighedslovens § 7

indeholder følgende bestemmelse:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter

anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes

udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer

indbyrdes."

Mødereferater er som

udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, idet de er udarbejdet til

myndighedens

eget brug. Et dokument, der videregives til en anden forvaltningsmyndighed,

eller som i øvrigt afgives til udenforstående i forbindelse med behandlingen

af

en sag, vil i almindelighed ikke kunne undtages fra aktindsigt efter

bestemmelsen i § 7, jf. Justitsministeriets vejledning til

offentlighedsloven,

pkt. 30.

Spørgsmålet er, om Det

rådgivende Fiskeriudvalg er en selvstændig myndighed, eller om udvalget som

anført af Fiskeriministeriet i relation til offentlighedsloven må betragtes

som

en integreret del af ministeriet, således at udvalgets videregivelse af

referaterne

til Fiskeriministeriet er "brevveksling mellem forskellige enheder inden

for samme myndighed", jf. § 7, nr. 2.

Det rådgivende Fiskeriudvalg

er nedsat i henhold til § 9 i bekendtgørelse af lov om regulering af

fiskeriet

(lov nr. 806 af 2. december 1986), der indeholder følgende bestemmelser:

"Til at bistå

fiskeriministeren ved administrationen af bestemmelserne i denne lov

nedsætter

fiskeriministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1

repræsentant for Fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1

repræsentant for hver af følgende organisationer: Dansk Fiskeriforening,

Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Foreningen for Danmarks Fiskekonservesindustri, Foreningen for Danmarks

Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af

producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.

Stk. 2.

Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinier, de

i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for

hvilke

fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig.

Stk. 3.

Fiskeriministeren udpeger udvalgets formand og fastsætter

dets forretningsorden.

Stk. 4.

Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af

Fiskeriministeriet."

Efter § 3 i

fiskerireguleringsloven udarbejder Fiskeriministeriet hvert år retningslinier

for fiskeriet bl.a. på baggrund af biologisk rådgivning samt de for Danmark

disponible fangstmængder. Efter lovens §§ 4 og 5 kan fiskeriministeren

fastsætte fangstkvoter, indføre standsning af fiskeriet samt indføre

licenskrav.

Forretningsordenen af 20.

september 1979 for rådgivende fiskeriudvalg (*1) indeholder bl.a. følgende

bestemmelser:

"...

3. I udvalgets møder kan

deltage de i medfør af § 9, stk. 1, i lov nr. 221 af 23. maj 1979 beskikkede

medlemmer eller disses suppleanter samt udvalgets sekretariat.

Når emner på dagsordenen

kræver særlig sagkundskab, kan andre end de ovennævnte efter formandens

forudgående tilladelse deltage i mødet, medens det pågældende emne drøftes.

...

5. Udvalgets sekretariat

udarbejder referat af møderne.

6. Udvalgets medlemmer har

tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, der forelægges

udvalget."

I betænkning om offentlighed

i forvaltningen, bet. 325/1963, s. 65, anføres bl.a. følgende:

"Under tiden kan det

blive et spørgsmål, hvad der i denne henseende skal forstås ved en

"myndighed"

i modsætning til enkelte led af en samvirkende enhed. ... Uden betydning for

begrebet myndighed i den omhandlende henseende er det, om virksomheden udøves

i

et over- og underordnelsesforhold.

...

Mange nævn, udvalg, råd

o.s.v., som er oprettet i henhold til lovgivningen, f.eks. Statens

Jordlovsudvalg,

Monopolrådet, Forsikringsrådet, Radiorådet, sundhedskommissioner og

bygningskommissioner,

må anses som myndigheder i lovens forstand."

I den kommenterede

offentlighedslov omtales på s. 28 Justitsministeriets sag L.A. 1983-543-11.

Sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt internt arbejdsmateriale, der blev

udvekslet mellem Energiministeriet og et af energiministeren nedsat

rådgivende

udvalg, fortsat var internt arbejdsmateriale efter lovens § 5, nr. 3 (den

nugældende lovs § 7) og således ikke undergivet almindelig adgang til

aktindsigt. Udvalget skulle undersøge mulighederne for at forbedre

naturgasprojektets økonomi. Udvalget bestod af 3 sagkyndige, der ikke i

øvrigt

havde tilknytning til Energiministeriet. Udvalgets arbejde foregik i snæver

tilknytning til det arbejde, der i øvrigt på området blev varetaget af

Energiministeriets

departement. Departementets naturgassekretariat fungerede som sekretariat for

udvalget.

Justitsministeriet udtalte

bl.a., at udvalget ikke kunne anses for at være en del af Energiministeriet,

således at videregivelse af dokumenter fra departementet til udvalget fik

karakter af brevveksling inden for samme myndighed.

Der henvises i denne

forbindelse endvidere til den kommenterede offentlighedslov af Asbjørn Jensen

m.fl. (1986), s.

118 f.,

hvor der nævnes en række forskellige udvalg, råd, arbejdsgrupper m.v., der i

relation til offentlighedsloven er anset som selvstændige myndigheder.

Ombudsmanden har i flere

udtalelser også af nyere dato taget stilling til, om en myndighed kan

betragtes

som en selvstændig myndighed. Bl.a. kan nævnes sagen i Folketingets

Ombudsmands

beretning 1989, s. 175, hvor jeg udtalte, at tre embedsmandsudvalg nedsat

under

det såkaldte "Brundtlandudvalg" måtte betragtes som en selvstændig

myndighed (med en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave).

Det er efter min opfattelse

utvivlsomt, at Det rådgivende Fiskeriudvalg må betragtes som en selvstændig

myndighed i forhold til Fiskeriministeriet. Det rådgivende Fiskeriudvalg er

oprettet ved lov med nærmere angivne funktioner i forhold til ministeriet.

Udvalget består overvejende af interesserepræsentanter uden ansættelsesmæssig

tilknytning til ministeriet. Efter fiskerireguleringslovens § 9, stk. 4,

varetages udvalgets sekretariatsopgaver af ministeriet; bestemmelsen synes at

bygge på en almindelig lovgivningsmæssig forudsætning om, at udvalget har en

selvstændig status i forhold til Fiskeriministeriet. Den ville være

overflødig,

hvis udvalget var en del af ministeriet.

Det forhold, at udvalgets

opgaver alene er af rådgivende karakter, og at ministeriet i et vist omfang

selv afgør, hvilke sager udvalget skal inddrages i, er uden betydning for, om

udvalget skal anses som en selvstændig myndighed.

Heller ikke det forhold, at

udvalgets formand er en embedsmand ansat i Fiskeriministeriet (ligesom

udvalgets sekretær), at udvalgets møder, så vidt jeg forstår, normalt foregår

i

ministeriet - og at det er de samme embedsmænd, som deltager i udvalgets

arbejde, der senere træffer afgørelser på ministeriets vegne i de sager,

hvortil udvalget yder bistand - spiller nogen rolle for afgørelsen af, om der

i

relation til offentlighedsloven er tale om en selvstændig myndighed. Jeg

henviser til den sag, der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning

1988,

s. 150 ff.

Det rådgivende Fiskeriudvalg

må altså efter min mening betragtes som en selvstændig myndighed i forhold

til

Fiskeriministeriet. Konsekvensen heraf er, at dokumenter, som udveksles

mellem

udvalget og ministeriet, er undergivet aktindsigt, medmindre en af de særlige

undtagelsesbestemmelser i offentlighedslovens § 10 og §§ 12 og 13 kan finde

anvendelse.

Fiskeriministeriets

varetagelse af sekretariatsopgaver rejser spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen

i

offentlighedslovens § 10, nr. 4, finder anvendelse. Efter § 10, nr. 4,

omfatter

retten til aktindsigt ikke dokumenter, der udveksles "i forbindelse med

at

en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed".

Dokumenter, der er udvekslet mellem Det rådgivende Fiskeriudvalg og

Fiskeriministeriet

alene som et led i ministeriets sekretariatsbetjening af udvalget, er således

ikke på grund af videregivelsen til ministeriet omfattet af retten til

aktindsigt. Fiskeriministeriet har imidlertid, i relation til de referater

denne sag vedrører, oplyst, at referaterne udover at være sendt til det

kontor

i ministeriet, der er inddraget i udvalgets arbejde, er sendt til

departementschefen og ministersekretæren. Jeg må på denne baggrund antage, at

referaterne har været videregivet udover den udveksling, der har fundet sted

i

forbindelse med varetagelsen af sekretariatsfunktionen. Selve de

"råd", som fra udvalgets side gives til ministeren (ministeriet)

som

bistand ved dennes administration af fiskerireguleringslovens bestemmelser,

jf.

lovens § 9, stk. 1, vil iøvrigt næppe kunne undtages fra aktindsigt i medfør

af

offentlighedslovens § 10, nr. 4. Jeg henviser til ovennævnte udtalelse i

Folketingets Ombudsmands beretning 1988, s. 150 ff.

Sammenfattende er det således

min opfattelse, at referaterne af 11. oktober og 18. december 1984 fra Det

rådgivende Fiskeriudvalg er omfattet af retten til aktindsigt efter lov om

offentlighed i forvaltningen - medmindre nogle af de særlige

undtagelsesbestemmelser i lovens §§ 12 og 13 kan finde anvendelse.

Jeg har gjort

Fiskeriministeriet bekendt med min opfattelse og har samtidig henstillet til

ministeriet at træffe en ny afgørelse vedrørende Deres begæring om

aktindsigt."

NOTER:(*1)Forretningsordenen for Det rådgivende Fiskeriudvalg

kan rekvireres hos Fiskeriministeriet.

(*2) Jf. FOB 1988, s. 150 og

FOB 1989, s. 175.

Lignende dokumenter