Aktindsigt i mødereferater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg. Udvalget selvstændig myndighed?
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i mødereferater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg.
Udvalget selvstændig myndighed?
A klagede over, at
Fiskeriministeriet den 6. og 13. februar 1992 afslog A's anmodning om at få
aktindsigt
i referater fra Det rådgivende Fiskeriudvalg.
Det fremgik af sagen, at A
ved brev sendt via telefax den 14. januar 1992 anmodede Fiskeriministeriet om
forskellige oplysninger, herunder aktindsigt efter lov om offentlighed i
forvaltningen i "referat af møde i det daværende Det rådgivende
Fiskeriudvalg den 21. og 22. november 1984
samt
referat af henholdsvis det forudgående og det efterfølgende møde i samme
udvalg".
Ved brev af 6. februar 1992
afslog Fiskeriministeriet A's anmodning om aktindsigt i de nævnte
mødereferater
med følgende begrundelse:
"...
Fra mødet den 21. og 22.
november 1984 er der ikke udarbejdet et egentligt mødereferat, men en
sammenfatning, som er udleveret til medlemmerne.
Referatet fra mødet i
reguleringsudvalget udarbejdes alene til brug for ministeriet og for
udvalgsmedlemmerne,
hvorfor de betragtes som interne og dermed ikke undergivet aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 7, nr. 1.
Selvom Fiskeriministeriet er
af den opfattelse, at beslutningsreferatet fra mødet i november 1984 må
betragtes som internt i lighed med reguleringsudvalgsreferaterne, er
Læs alt
ministeriet dog villig til at udlevere dette materiale, idet materialet ikke
indeholder enkeltpersoners holdninger.
Kopi af sammenfatningen
vedlægges.
..."
Ved brev af 6. februar 1992
kommenterede A Fiskeriministeriets afslag på aktindsigt i mødereferaterne og
anførte i den forbindelse bl.a. følgende:
"...
I brevet anføres det, at vi
ikke kan få udleveret referater fra reguleringsudvalget under henvisning til
offentlighedslovens § 7, nr. 1. Jeg er ikke enig i den begrundelse, og jeg
skal
derfor endnu engang anmode om, at få udleveret referater fra henholdsvis det
forudgående og efterfølgende møde til mødet den 21. og 22. november 1984,
idet
jeg har forstået, at der ikke er udarbejdet referat af mødet den 21. og 22.
november 1984.
Jeg skal henlede
Fiskeriministeriets opmærksomhed på den kommenterede offentlighedslov, DJØF's
forlag 1986, pp. 118 og 119, punkt 5, hvori der klart og utvetydigt gives
adgang til referater fra udvalgsmøder. Hvis udvalget betragtes som en
"selvstændig myndighed" er referaterne undergivet aktindsigt, idet
de, som det anføres i brevet, videresendes til en anden myndighed,
ministeriet.
Hvis udvalget er en del af
ministeriet, og altså ikke selvstændig myndighed, er referaterne undergivet
aktindsigt, idet organisationsmedlemmerne i lovmæssig forstand betragtes som
udenforstående. Jeg skal henvise til ombudsmandens udtalelse af 19/9-1988
vedrørende et udvalg under Energiministeriet (se FOB 1988), hvori
ombudsmanden
afviser afslag på aktindsigt efter § 7, 1. pkt. bl.a. med henvisning til pkt.
30 i den vejledning om offentlighedsloven, som Justitsministeriet udsendte i
1986."
Fiskeriministeriet fastholdt
afslaget på aktindsigt ved brev af 13. februar 1992. I denne forbindelse
oplyste Fiskeriministeriet bl.a.:
"... at Det rådgivende
Fiskeriudvalg er nedsat i henhold til § 9 i lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.
december
1986. Udvalget, der i daglig tale omtales som
"Reguleringsudvalget",
nedsættes af fiskeriministeren til at bistå denne ved administration af
lovens
bestemmelser.
Ministeren udpeger udvalgets
medlemmer. Ministeren udpeger endvidere udvalgets formand og fastsætter
forretningsordenen. Fiskeriministeriet varetager udvalgets
sekretariatsopgaver.
Ifølge lovens § 9, stk. 2,
forhandler ministeren visse generelle forskrifter med udvalget, derudover
forhandles sådanne spørgsmål i øvrigt, for hvilke fiskeriministeren skønner
udvalgets bistand formålstjenligt.
Det er således obligatorisk
for fiskeriministeren at forhandle visse spørgsmål med udvalget, medens
ministeren i øvrigt er frit stillet til at inddrage udvalget. Dette betyder,
at
udvalget kommer til at fungere som en integreret del i ministerens og
ministeriets forvaltning af loven.
Ministeren udpeger formanden
- i praksis har det altid været en embedsmand i ministeriet. Det personale,
der
varetager sekretariatsfunktionen er sammenfaldende med de personer, der
arbejder med de pågældende forvaltningsspørgsmål. Dette er naturligvis under
hensyn til, at udvalget ikke har nogen selvstændig beslutningskompetence.
Som led i rådgivningen
udarbejdes der referater af udvalgets møder. Formålet med referatet er dels
at
sikre videregivelse af rådgivningen til ministeren forud for beslutninger
dels
ordensmæssigt at fastholde sagsforløbet på samme måde som internt
arbejdsmateriale i øvrigt noteres og videregives. Referaterne indeholder
udvalgsmedlemmernes rådgivning, funktionen af referatet er således ikke at
videregive oplysningerne om faktiske forhold, der er omfattet af notatpligten
i
offentlighedslovens § 6.
Netop fordi der er tale om en
rådgivning udformes referaterne traditionelt med angivelse af det enkelte
medlems holdninger. Gennem den forholdsvis detaljerede reference får
udvalgsmedlemmerne mulighed for at sikre sig, at deres rådgivning er opfattet
rigtigt og videregivet til ministeren uden misforståelser.
Referaterne beholdes internt
i ministeriet og videregives til medlemmerne som materiale, der vedrører
udvalgsarbejdet.
Efter Fiskeriministeriets
opfattelse er udvalget således ikke en selvstændig myndighed og man må derfor
fastholde, at referaterne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
offentlighedslovens § 7, nr. 1.
Det bemærkes, at
Fiskeriministeriet i sin behandling af referaterne i øvrigt ikke har
foretaget
noget, som ville ændre referaternes karakter af internt materiale. F.eks.
udsendes referaterne ikke til de foreninger, der har udpeget de pågældende
som
udvalgsmedlemmer.
Som nævnt i brev af 6.2.92
til (A) har man konkret gjort en undtagelse for denne praksis, ved udlevering
af sammenfatningen af mødet den 21. og 22. november 1984. Baggrunden herfor
er,
at materialet ikke indeholder enkeltpersoners holdninger, men en samlet
fremstilling af de synspunkter der kom frem på mødet."
I klagen af 26. februar 1992
til mig anførte A bl.a.:
"...
Ministeriet begrunder
afslaget med, at udvalget ikke er nogen selvstændig myndighed, hvorfor
referaterne
må betragtes som internt arbejdsmateriale.
Efter min opfattelse er det
ikke afgørende for retten til aktindsigt, om udvalget har karakter af en
selvstændig myndighed eller ej, og jeg skal kort begrunde det:
Hvis der er tale om en
selvstændig myndighed betyder det pr. definition, at referaterne er underlagt
aktindsigt, idet referaterne videresendes til ministeriet, jf. svarene fra
ministeriet.
Er udvalget derimod direkte
underlagt ministeriet, som anført i afslagene, vil referaterne alligevel være
underlagt aktindsigt, eftersom udvalgets medlemmer bl.a. er repræsentanter
fra
interesseorganisationerne. Disse repræsentanter må i lovmæssig forstand
betragtes som udenforstående, idet de selvfølgelig repræsenterer deres
organisationer i udvalget.
I lovbekendtgørelse nr. 806
af 2. december 1986, § 9, fremgår det, at udvalget består af ti medlemmer,
hvoraf de otte er repræsentanter for navngivne organisationer. Det er
organisationerne selv, der udpeger deres repræsentanter, hvorfor de klart
repræsenterer organisationerne i udvalget. Det understreges i øvrigt af, at
organisationerne ved flere lejligheder har været repræsenteret af personer,
der
formelt
ikke
var medlem af udvalget.
Det er således ikke medlemmernes personlige holdninger, der videreformidles
til
ministeren, men organisationernes holdning.
At ministeriet varetager
udvalgets sekretariatsopgaver betyder i øvrigt ikke automatisk, at udvalget
er
en integreret del af ministeriet, som det anføres i afslagene."
Fiskeriministeriet bemærkede
i udtalelse af 2. april 1992 i anledning af klagen til mig bl.a. følgende:
"...Sammensætningen af
og funktionen for "Det rådgivende Fiskeriudvalg" fremgår af § 9 i
lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986 om regulering af fiskeriet.
Udvalgets forretningsorden vedlægges.
Ifølge § 9, stk. 3, i
ovennævnte lov udpeger fiskeriministeren udvalgets formand. Fiskeriministeren
beskikker de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra den
organisation, som medlemmet skal repræsentere. I klagen til ombudsmanden af
28.
februar 1992 anfører (A), at organisationerne ved flere lejligheder har været
repræsenteret ved personer, der ikke har været medlemmer af udvalget. Det er
korrekt, at der af og til har deltaget andre repræsentanter for de pågældende
organisationer i udvalgets møder end de personer, der er opført på
medlemslisten som medlemmer og suppleanter. Dette har baggrund i, at
medlemmer
og suppleanter kan være forhindrede i at deltage eller at medlemmer mener at
kunne give en mere kvalificeret rådgivning, hvis de ledsages af andre
foreningsrepræsentanter,
der kan supplere suppleanterne.
Mødereferater fra "Det
rådgivende Fiskeriudvalg" udsendes kun til udvalgets medlemmer og
suppleanter.
I Fiskeriministeriets departement fordeles referatet til departementschefen,
ministersekretæren og de kontorer, der er inddraget i udvalgets arbejde.
..."
Jeg modtog fra
Fiskeriministeriet sagens akter, herunder de nævnte referater af møder den
11.
oktober og 18. december 1984 og en fortegnelse over medlemmer og
stedfortrædere
af Det rådgivende Fiskeriudvalg af 26. november 1984. Det fremgik af
fortegnelsen over medlemmer og suppleanter, at medlemmerne repræsenterede
ialt
9 myndigheder, interesseorganisationer og foreninger. De fleste af
medlemmerne
var anført med adresse hos den organisation m.v., de repræsenterede.
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Offentlighedslovens § 7
indeholder følgende bestemmelse:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter
anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes
udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer
indbyrdes."
Mødereferater er som
udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, idet de er udarbejdet til
myndighedens
eget brug. Et dokument, der videregives til en anden forvaltningsmyndighed,
eller som i øvrigt afgives til udenforstående i forbindelse med behandlingen
af
en sag, vil i almindelighed ikke kunne undtages fra aktindsigt efter
bestemmelsen i § 7, jf. Justitsministeriets vejledning til
offentlighedsloven,
pkt. 30.
Spørgsmålet er, om Det
rådgivende Fiskeriudvalg er en selvstændig myndighed, eller om udvalget som
anført af Fiskeriministeriet i relation til offentlighedsloven må betragtes
som
en integreret del af ministeriet, således at udvalgets videregivelse af
referaterne
til Fiskeriministeriet er "brevveksling mellem forskellige enheder inden
for samme myndighed", jf. § 7, nr. 2.
Det rådgivende Fiskeriudvalg
er nedsat i henhold til § 9 i bekendtgørelse af lov om regulering af
fiskeriet
(lov nr. 806 af 2. december 1986), der indeholder følgende bestemmelser:
"Til at bistå
fiskeriministeren ved administrationen af bestemmelserne i denne lov
nedsætter
fiskeriministeren et rådgivende udvalg på 10 medlemmer. Udvalget består af 1
repræsentant for Fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser, 2 repræsentanter for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1
repræsentant for hver af følgende organisationer: Dansk Fiskeriforening,
Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,
Foreningen for Danmarks Fiskekonservesindustri, Foreningen for Danmarks
Fiskemel- og Fiskeolieindustri samt 1 repræsentant valgt i fællesskab af
producentorganisationerne inden for fiskerisektoren.
Stk. 2.
Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinier, de
i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for
hvilke
fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig.
Stk. 3.
Fiskeriministeren udpeger udvalgets formand og fastsætter
dets forretningsorden.
Stk. 4.
Udvalgets sekretariatsopgaver varetages af
Fiskeriministeriet."
Efter § 3 i
fiskerireguleringsloven udarbejder Fiskeriministeriet hvert år retningslinier
for fiskeriet bl.a. på baggrund af biologisk rådgivning samt de for Danmark
disponible fangstmængder. Efter lovens §§ 4 og 5 kan fiskeriministeren
fastsætte fangstkvoter, indføre standsning af fiskeriet samt indføre
licenskrav.
Forretningsordenen af 20.
september 1979 for rådgivende fiskeriudvalg (*1) indeholder bl.a. følgende
bestemmelser:
"...
3. I udvalgets møder kan
deltage de i medfør af § 9, stk. 1, i lov nr. 221 af 23. maj 1979 beskikkede
medlemmer eller disses suppleanter samt udvalgets sekretariat.
Når emner på dagsordenen
kræver særlig sagkundskab, kan andre end de ovennævnte efter formandens
forudgående tilladelse deltage i mødet, medens det pågældende emne drøftes.
...
5. Udvalgets sekretariat
udarbejder referat af møderne.
6. Udvalgets medlemmer har
tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, der forelægges
udvalget."
I betænkning om offentlighed
i forvaltningen, bet. 325/1963, s. 65, anføres bl.a. følgende:
"Under tiden kan det
blive et spørgsmål, hvad der i denne henseende skal forstås ved en
"myndighed"
i modsætning til enkelte led af en samvirkende enhed. ... Uden betydning for
begrebet myndighed i den omhandlende henseende er det, om virksomheden udøves
i
et over- og underordnelsesforhold.
...
Mange nævn, udvalg, råd
o.s.v., som er oprettet i henhold til lovgivningen, f.eks. Statens
Jordlovsudvalg,
Monopolrådet, Forsikringsrådet, Radiorådet, sundhedskommissioner og
bygningskommissioner,
må anses som myndigheder i lovens forstand."
I den kommenterede
offentlighedslov omtales på s. 28 Justitsministeriets sag L.A. 1983-543-11.
Sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt internt arbejdsmateriale, der blev
udvekslet mellem Energiministeriet og et af energiministeren nedsat
rådgivende
udvalg, fortsat var internt arbejdsmateriale efter lovens § 5, nr. 3 (den
nugældende lovs § 7) og således ikke undergivet almindelig adgang til
aktindsigt. Udvalget skulle undersøge mulighederne for at forbedre
naturgasprojektets økonomi. Udvalget bestod af 3 sagkyndige, der ikke i
øvrigt
havde tilknytning til Energiministeriet. Udvalgets arbejde foregik i snæver
tilknytning til det arbejde, der i øvrigt på området blev varetaget af
Energiministeriets
departement. Departementets naturgassekretariat fungerede som sekretariat for
udvalget.
Justitsministeriet udtalte
bl.a., at udvalget ikke kunne anses for at være en del af Energiministeriet,
således at videregivelse af dokumenter fra departementet til udvalget fik
karakter af brevveksling inden for samme myndighed.
Der henvises i denne
forbindelse endvidere til den kommenterede offentlighedslov af Asbjørn Jensen
m.fl. (1986), s.
118 f.,
hvor der nævnes en række forskellige udvalg, råd, arbejdsgrupper m.v., der i
relation til offentlighedsloven er anset som selvstændige myndigheder.
Ombudsmanden har i flere
udtalelser også af nyere dato taget stilling til, om en myndighed kan
betragtes
som en selvstændig myndighed. Bl.a. kan nævnes sagen i Folketingets
Ombudsmands
beretning 1989, s. 175, hvor jeg udtalte, at tre embedsmandsudvalg nedsat
under
det såkaldte "Brundtlandudvalg" måtte betragtes som en selvstændig
myndighed (med en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave).
Det er efter min opfattelse
utvivlsomt, at Det rådgivende Fiskeriudvalg må betragtes som en selvstændig
myndighed i forhold til Fiskeriministeriet. Det rådgivende Fiskeriudvalg er
oprettet ved lov med nærmere angivne funktioner i forhold til ministeriet.
Udvalget består overvejende af interesserepræsentanter uden ansættelsesmæssig
tilknytning til ministeriet. Efter fiskerireguleringslovens § 9, stk. 4,
varetages udvalgets sekretariatsopgaver af ministeriet; bestemmelsen synes at
bygge på en almindelig lovgivningsmæssig forudsætning om, at udvalget har en
selvstændig status i forhold til Fiskeriministeriet. Den ville være
overflødig,
hvis udvalget var en del af ministeriet.
Det forhold, at udvalgets
opgaver alene er af rådgivende karakter, og at ministeriet i et vist omfang
selv afgør, hvilke sager udvalget skal inddrages i, er uden betydning for, om
udvalget skal anses som en selvstændig myndighed.
Heller ikke det forhold, at
udvalgets formand er en embedsmand ansat i Fiskeriministeriet (ligesom
udvalgets sekretær), at udvalgets møder, så vidt jeg forstår, normalt foregår
i
ministeriet - og at det er de samme embedsmænd, som deltager i udvalgets
arbejde, der senere træffer afgørelser på ministeriets vegne i de sager,
hvortil udvalget yder bistand - spiller nogen rolle for afgørelsen af, om der
i
relation til offentlighedsloven er tale om en selvstændig myndighed. Jeg
henviser til den sag, der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning
1988,
s. 150 ff.
Det rådgivende Fiskeriudvalg
må altså efter min mening betragtes som en selvstændig myndighed i forhold
til
Fiskeriministeriet. Konsekvensen heraf er, at dokumenter, som udveksles
mellem
udvalget og ministeriet, er undergivet aktindsigt, medmindre en af de særlige
undtagelsesbestemmelser i offentlighedslovens § 10 og §§ 12 og 13 kan finde
anvendelse.
Fiskeriministeriets
varetagelse af sekretariatsopgaver rejser spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen
i
offentlighedslovens § 10, nr. 4, finder anvendelse. Efter § 10, nr. 4,
omfatter
retten til aktindsigt ikke dokumenter, der udveksles "i forbindelse med
at
en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed".
Dokumenter, der er udvekslet mellem Det rådgivende Fiskeriudvalg og
Fiskeriministeriet
alene som et led i ministeriets sekretariatsbetjening af udvalget, er således
ikke på grund af videregivelsen til ministeriet omfattet af retten til
aktindsigt. Fiskeriministeriet har imidlertid, i relation til de referater
denne sag vedrører, oplyst, at referaterne udover at være sendt til det
kontor
i ministeriet, der er inddraget i udvalgets arbejde, er sendt til
departementschefen og ministersekretæren. Jeg må på denne baggrund antage, at
referaterne har været videregivet udover den udveksling, der har fundet sted
i
forbindelse med varetagelsen af sekretariatsfunktionen. Selve de
"råd", som fra udvalgets side gives til ministeren (ministeriet)
som
bistand ved dennes administration af fiskerireguleringslovens bestemmelser,
jf.
lovens § 9, stk. 1, vil iøvrigt næppe kunne undtages fra aktindsigt i medfør
af
offentlighedslovens § 10, nr. 4. Jeg henviser til ovennævnte udtalelse i
Folketingets Ombudsmands beretning 1988, s. 150 ff.
Sammenfattende er det således
min opfattelse, at referaterne af 11. oktober og 18. december 1984 fra Det
rådgivende Fiskeriudvalg er omfattet af retten til aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen - medmindre nogle af de særlige
undtagelsesbestemmelser i lovens §§ 12 og 13 kan finde anvendelse.
Jeg har gjort
Fiskeriministeriet bekendt med min opfattelse og har samtidig henstillet til
ministeriet at træffe en ny afgørelse vedrørende Deres begæring om
aktindsigt."
NOTER:(*1)Forretningsordenen for Det rådgivende Fiskeriudvalg
kan rekvireres hos Fiskeriministeriet.
(*2) Jf. FOB 1988, s. 150 og
FOB 1989, s. 175.
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende Fiskerikontrollen - sagsbehandlingstid m.m. Retsinformation · 5. november 2003
- Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed. Opbevaring/sagsbehandling Retsinformation · 25. juni 2003
- Aktindsigt i materiale vedrørende elprognosegruppens arbejde. Elprognosegruppen selvstændig myndighed? Retsinformation · 6. november 2003
- Aktindsigt i referater fra bispemøder Retsinformation · 3. marts 2003
- Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt arbejdsmateriale. Journalisering. Retsinformation · 25. juni 2003
- Post- og Telegrafvæsenets afslag på aktindsigt i internt arbejdsdokument. Retsinformation · 5. november 2003