Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed. Opbevaring/sagsbehandling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed.
Opbevaring/sagsbehandling
En advokat klagede til mig
for sin klient (A) over Indenrigsministeriets udtalelse af 27. oktober 1994.
Ministeriet fandt ikke at Københavns Kommune handlede i strid med
offentlighedslovens regler ved den 9. august 1994 at afslå A's anmodning om
aktindsigt i dokumenter om udskrivelsen af arkitektkonkurrencen om Ørestaden.
I anledning af klagen
indhentede jeg udtalelser af 2. januar og 9. marts 1995 fra henholdsvis
Københavns Kommune og Indenrigsministeriet. Jeg havde endvidere sagens akter
til gennemsyn.
Sagens forløb var følgende:
Den 30. juni 1994 afslog
Ørestadsselskabet I/S A's anmodning om aktindsigt i dokumenter om
arkitektkonkurrencen om Ørestaden. Selskabet henviste til at
Justitsministeriet
(den 3. maj 1994) havde udtalt at Ørestadsselskabet I/S ikke kunne henregnes
til den offentlige forvaltning, og at reglerne om offentlighed i
forvaltningen
derfor ikke umiddelbart gjaldt for selskabet.
Ifølge lov om Ørestaden ejer
Københavns Kommune 55% af interessentskabet og finansministeren 45%.
Den 3. august 1994 anmodede
advokaten - efter at A havde fået mundtligt afslag - Københavns Kommunes
plan-
og ejendomsdirektorat om aktindsigt i dokumenterne. Kommunen afslog den 9.
august 1994 anmodningen med følgende begrundelse:
"I den anledning skal man
meddele, at udskrivelsen af Arkitektkonkurrencen ikke henhører under den
kommunale forvaltning, men foretages af Ørestadsselskabet, som i henhold til
Læs alt
en
Justitsministeriel afgørelse ikke er omfattet af forvaltnings- og
offentlighedsloven.
I henhold til
forvaltningslovens § 2, stk. 1, gælder loven for behandlingen af sager, hvori
der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed og i
henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt
alene dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed, som led i en administrativ sagsbehandling i
forbindelse
med dennes virksomhed. Da udskrivningen af Arkitektkonkurrencen alene er et
anliggende for Ørestadsselskabet, er dokumenter vedrørende udskrivning af
Arkitektkonkurrencen ikke undergivet en administrativ sagsbehandling i
Københavns kommune. På denne baggrund er de ønskede dokumenter ikke omfattet
af
retten til aktindsigt."
I brev af 15. august 1994
klagede advokaten over afslaget til Indenrigsministeriet. Han anførte bl.a.
følgende:
"...
Kommunen bestrider ikke, at
sagsmaterialet rent faktisk findes i kommunens forvaltning.
Det afgørende spørgsmål er
herefter, om materialet kan siges at være eller have været genstand for
sagsbehandling i en af kommunens forvaltningsgrene, herunder Plan- og
Ejendomsdirektoratet.
Der søges om aktindsigt i
dokumenter angående udskrivelsen af arkitektkonkurrencen. Navnlig søges der
om
aktindsigt i referatet fra det møde, der blev afholdt den 5. januar d.å.
vedrørende arkitektkonkurrencen. I dette møde deltog direktøren for
Københavns
Kommunes Plan- og Ejendomsdirektorat (B).
Det fremgår af Betænkning til
Lovforslag L 24 vedrørende Ørestaden m.v. afgivet af Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg den 15. juni 1992, s. 2, 2. sp., og s. 3, at
arkitektkonkurrencen vedrørende Ørestaden i henseende til tilrettelæggelse og
indhold skal "koordineres med planlægningen af de tilgrænsede fredede
områder på Amager..." (s. 2, sp. 2) og "forholdet til de
tilgrænsede
bebyggede områder på Amager både for at sikre et arkitektonisk og funktionelt
samspil mellem de gamle og nye byområder..." (s. 3, sp. 1) inddrages.
Det fremgår endvidere, at
"den konkrete planlægning af Ørestaden må ske i fuld åbenhed..."
(s.
3, sp. 1). Programmet for arkitektkonkurrencen skal fremsendes til partierne
bag loven, inden endelig afgivelse af programmet til Københavns Kommune (s.
3,
sp. 3).
Det fremgår således,
·
at direktøren for Københavns Kommunes Plan-
og Ejendomsdirektorat rent faktisk deltager i møder vedrørende forberedelsen
af
afholdelsen af arkitektkonkurrencen,
·
at kommunen - bl.a. i egenskab af
planmyndighed - løbende skal inddrages i forberedelse, afholdelse og
gennemførelse af arkitektkonkurrencen,
·
at kommunens egen planlægning berøres af
det nærmere indhold af arkitektkonkurrencen og
·
at processen i øvrigt skal gennemføres i
størst mulig offentlighed.
Kommunen er således efter
forarbejderne til loven om Ørestaden forpligtet til løbende at behandle
spørgsmålet. Kommunens begrundelse om, at de pågældende dokumenter ikke
indgår
i en sagsbehandling, synes således ganske uholdbar. Enten har man undladt at
opfylde sine forpligtelser efter loven ved ikke løbende at sagsbehandle
spørgsmålet eller også meddeler man offentligheden oplysninger, som er i
strid
med sandheden.
..."
Ministeriet indhentede en
udtalelse af 9. september 1994 fra kommunen der bl.a. anførte følgende:
"...
Som det fremgår af
bestemmelserne
(i lov om Ørestaden; min
bemærkning)
, skal Københavns Kommune, som planmyndighed, tidligst inddrages
i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Det er således alene
Ørestadsselskabets ansvar - i samråd med Ørestadsrådet - at udskrive, afholde
og bedømme idékonkurrencen og herefter i sammenhæng med den offentlige debat
udarbejde
en helhedsplan.
Københavns Kommune har ikke,
udover rent praktisk at bidrage med uddrag, planer og andet materiale fra
Kommuneplan 1993, som Ørestadsselskabet ønskede skulle indgå i
konkurrenceprogrammet, været deltager i udskrivningen af konkurrencen og
ligger
ikke inde med dokumenter om idékonkurrencens udskrivning, der er eller har
været undergivet en administrativ behandling i Københavns Kommune. Københavns
Kommunes bidrag er optrykt dels i den offentligt tilgængelige Kommuneplan
1993,
dels i det offentligt tilgængelige konkurrenceprogram, udgivet af
Ørestadsselskabet.
For så vidt angår det af
advokaten særligt fremhævede mødereferat fra mødet den 5. januar 1994, skal
det
oplyses, at Københavns Kommune ikke var repræsenteret på mødet, ligesom
Ørestadsselskabets anden ejerpart, Finansministeriet, heller ikke deltog i
mødet, men at plandirektør (B), sammen med Undervisningsministeriets
byggedirektør (C), på baggrund af deres personlige erfaringer med udskrivning
af større arkitektkonkurrencer, var anmodet om at deltage i mødet som
Ørestadsselskabets direktørs rådgivere. Det aktuelle mødereferat er således
ikke indgået i Københavns Kommune med henblik på en administrativ behandling,
men alene fremsendt til orientering for plandirektør (B) som mødedeltager.
..."
I brev af 23. september 1994
fremsatte advokaten bemærkninger til udtalelsen. Advokaten konkluderede bl.a.
at sagen efter hans opfattelse havde været under behandling i kommunen. Han
anførte at kommunen ikke burde omgå aktindsigtsreglerne ved at lade
embedsmænd
optræde som privatpersoner under møder som klart ligger inden for deres
normale stillingsmæssige opgaver.
I sin udtalelse af 27.
oktober 1994 anførte Indenrigsministeriet bl.a. følgende:
"...
§ 4, stk. 1, i
offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen nr. 572 af 19.
december
1985 med senere ændringer) indeholder den generelle bestemmelse med adgang
til
aktindsigt. Bestemmelsen lyder:
"Enhver kan med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med de
dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som
led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En
forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet
følger af regler om tavshedspligt m.v."
Udgangspunktet er herefter,
at en anmodning om aktindsigt i en sag inden for den offentlige forvaltning
skal imødekommes. Et afslag kan kun gives, hvis betingelserne i bestemmelsen
i
§ 4, stk. 1, ikke er opfyldt (eller betingelserne i undtagelsesbestemmelserne
i
§§ 7-14 er opfyldt).
Denne ret til aktindsigt
gælder dog ifølge § 4, stk. 1, kun for sagsakter, der foreligger i kommunens
forvaltning og indgår i en administrativ sagsbehandling i kommunen.
Når det drejer sig om
materiale, der er udarbejdet af selvstændige offentlige organer som
eksempelvis
statslige udvalg til eget brug, foreligger der som udgangspunkt ingen sag i
en
kommune, selv om materialet er oversendt til en mødedeltager, der er ansat i
kommunen, når dette er sket til vedkommendes personlige brug.
På samme måde foreligger der
efter Indenrigsministeriets opfattelse, når det drejer sig om materiale, der
er
udarbejdet af et selvstændigt, uafhængigt organ som Ørestadsselskabet til
organets eget brug, som udgangspunkt ingen sag i Københavns Kommune, selv om
en
ansat i kommunen, i dette tilfælde plandirektør (B), deltager i et møde i
Ørestadsselskabets regi.
I det omfang, som det
materiale, den pågældende ansatte har modtaget, derimod måtte være afgivet
til
sagsbehandling i kommunen, er materialet i henhold til offentlighedslovens §
4, stk. 1, omfattet af adgangen til aktindsigt.
Indenrigsministeriet har ikke
i de foreliggende oplysninger fundet grundlag for at antage, at materialet er
afgivet til administrativ sagsbehandling i Københavns Kommune.
Det er i denne forbindelse
efter ministeriets opfattelse i sig selv uden betydning, at plandirektør (B)
i
det omhandlede referat af mødet den 5. januar 1994 er beskrevet som ansat i
kommunen.
Indenrigsministeriet finder
på denne baggrund ikke, at Københavns Kommune har handlet i strid med
offentlighedslovens regler ved at afslå Deres klienters anmodning om
aktindsigt
i dokumenter vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen om Ørestaden, da
sådanne dokumenter, herunder det omhandlede mødereferat, ikke er indgået i en
administrativ sagsbehandling i kommunen.
..."
Advokaten klagede til mig den
31. oktober 1994. I den anledning bad jeg Indenrigsministeriet om en
udtalelse
efter at ministeriet forinden havde indhentet en udtalelse fra Københavns
Kommune. Jeg skrev bl.a. følgende til ministeriet:
"...
Det fremgår at Københavns
Kommune, Plan- og Ejendomsdirektoratet, i sin udtalelse af 9. september 1994
til Indenrigsministeriet har oplyst at kommunen "ikke ligger inde med
dokumenter om idékonkurrencens udskrivning, der er eller har været undergivet
en administrativ behandling i Københavns Kommune". Det bedes oplyst
hvilke
dokumenter vedrørende idékonkurrencens udskrivning Københavns Kommune i det
hele taget er i besiddelse af, og hvordan disse dokumenter i givet fald er
journaliseret og opbevaret i kommunen.
..."
I udtalelsen af 2. januar
1995 (til Indenrigsministeriet) anførte Københavns Kommune følgende:
"...
Plan- og Ejendomsdirektoratet
har på j.nr. 1, som omfatter vej- og bebyggelsesforhold på Amager Fælled og
Ørestaden, registreret 2 dokumenter vedrørende udskrivning af idékonkurrencen
for Ørestaden:
1) (Indbog 1a). Kopi af skrivelse af 3. marts 1993 fra
selskabet (D) A/S til Overborgmester (E) i egenskab af næstformand for
Ørestadsselskabets bestyrelse. Selskabet tilbyder sig som rådgiver i den
forberedende planlægningsproces før en evt. arkitektkonkurrence. Skrivelsen
er
umiddelbart henlagt uden yderligere behandling i direktoratet.
Originalskrivelsen er
overgået til Økonomidirektoratet i Overborgmesterens Afdeling under j.nr. 2.
Økonomidirektoratet har med skrivelse af 7. juni 1993 fremsendt kopi til
Ørestadsselskabet og henlagt sagen uden yderligere behandling. Orientering om
fremsendelsen er modtaget i Plan- og Ejendomsdirektoratet og henlagt på 3
(indbog 5), jf. nedenfor.
2) (Indbog 1b). Telefax af 8. juli 1993 fra arkitekt (F), fa.
(G), Byplanlæggere og arkitekter m.a.a., til (H), regionplansagkyndig i
Plandirektoratet i anledning af (F's) daværende opgaver for
Ørestadsselskabet.
Telefaxen, der udover til (H) også ses at være fremsendt til (I),
Ørestadsselskabets direktør, er et oplæg til en indledende snak om
arkitektkonkurrencen om Ørestaden. (H) var på daværende tidspunkt fra
Københavns Kommune stillet til rådighed for Ørestadsselskabet med henblik på
at indarbejde materiale fra Københavns Kommuneplan 1993 i
konkurrencematerialet. Oplægget har ikke været forelagt andre medarbejdere i
direktoratet og er henlagt uden yderligere behandling i direktoratet.
Pr. 24. januar 1994
oprettedes i Plan- og Ejendomsdirektoratet selvstændigt sagsnummer 4,
arkitektkonkurrence Ørestad. Frem til konkurrencens udskrivning den 13. april
1994 er registreret 2 dokumenter:
Med telefax af 22. december 1993 til (B) fremsender
Ørestadsselskabet I/S kopi af skrivelse af 20. december 1993 fra ...,
v/direktør (K) til Ørestadsselskabet, hvori der anmodes om et møde angående
idékonkurrencens omfang. Materialet er henlagt uden behandling efter (B's)
deltagelse i møde den 5. januar 1994, jf. nedenfor under b).
(Indbog 4a). Referat af 21. januar 1994 fra møde den 5.
januar 1994 i Ørestadsselskabet fra Ørestadsselskabet til (B). Referatet er
nærmere beskrevet i den ovennævnte skrivelse af 9. september 1994 fra Plan-
og
Ejendomsdirektoratet til Indenrigsministeriet og er i forbindelse med
Indenrigsministeriets behandling af klagesagen tidligere fremsendt.
(Indbog 4b). Skrivelse af 13. april 1993
(skal rettelig være 1994; min udhævning)
med bilag fra Ørestadsselskabet til dommerkomiteen m.fl. Skrivelsen er en
orientering om offentliggørelsen af idékonkurrencen samme dag bilagt
dommerkomiteens mødeoversigt, pressemeddelelse og konkurrenceprogrammet samt
DAL's vejledning for dommere i arkitektkonkurrencer. Materialet er henlagt
uden yderligere behandling med henblik på opbevaring af materialet for
Overborgmesteren.
Derudover har Plan- og
Ejendomsdirektoratet - i anledning af, at (H) fungerer som sekretær for
Overborgmesteren i dennes egenskab af næstformand i Ørestadsselskabets
bestyrelse - oprettet sag PD 3, Ørestadsselskabets bestyrelse og
Ørestadsrådet.
Sagen opbevares adskilt fra Plan- og Ejendomsdirektoratets øvrige sager og
kan
alene rekvireres af (H), som i denne sammenhæng alene refererer til
Overborgmesteren.
Sagen er temmelig omfattende
og indeholder diverse bestyrelsesmaterialer - såsom mødeindkaldelser,
dagsordener med bilag, oplæg til bestyrelsesmøder m.v. og mødereferater.
Udskrivning af idékonkurrencen er behandlet i en række af disse dokumenter,
som alene er modtaget som følge af Overborgmesterens medlemskab af det
private
selskab Ørestadsselskabets bestyrelse. Såfremt Ombudsmanden uanset dette
måtte
ønske at se materialet, skal man foreslå, at Ombudsmanden retter henvendelse
til Plan- og Ejendomsdirektoratet, fuldmægtig (L), tlf. ..., med henblik på
nærmere aftale om gennemsyn af sagen, da det er meget vanskeligt at udtage
den
del af materialet, der omhandler udskrivningen af idékonkurrencen.
..."
Den 25. januar 1995 bad
Indenrigsministeriet kommunen - under henvisning til at det af kommunens
udtalelse fremgik at der fandtes dokumenter vedrørende konkurrencens
udskrivning - om at udskille dette materiale og fremsende det til
ministeriet.
I udtalelsen af 9. marts 1995
henholdt Indenrigsministeriet sig til sin udtalelse af 27. oktober 1994 og
anførte videre følgende:
"...
Hverken det anførte i
(advokatens) brev af 31. oktober 1994 til Folketingets Ombudsmand eller det
materiale, Københavns Kommune har fremsendt ved brevene af henholdsvis den 2.
januar og 6. februar 1995 giver således ministeriet anledning til en ændret
opfattelse af sagen.
Om det fremkomne materiale
bemærkes, at der er tale om breve fra Ørestadsselskabet, som er tilgået
overborgmesteren i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for
Ørestadsselskabet.
Disse breve kan således ikke
efter Indenrigsministeriets opfattelse anses for tilgået Københavns Kommune
med
henblik på administrativ sagsbehandling i kommunen.
Det bemærkes i den
forbindelse, at det forhold, at materialet er journaliseret i kommunens Plan-
og Ejendomsdirektorat, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke i sig selv
indebærer, at materialet kan anses for afgivet af overborgmesteren til
administrativ sagsbehandling i kommunen med den virkning, at materialet er
omfattet af adgangen til aktindsigt efter § 4, stk. 1, i offentlighedsloven
(lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer).
..."
I brev af 22. marts 1995
fremsatte advokaten bemærkninger til ministeriets udtalelse og anførte bl.a.
at "klagen ikke blot drejer sig om overborgmesterens behandling af sager
vedrørende Ørestadsselskabet, men også og navnligt vedrørende de to
embedsmænd
(B's) og (H's) deltagelse i møder vedrørende Ørestadsselskabet".
Efter en gennemgang af sagen
udtalte jeg i min afsluttende skrivelse af 4. juli 1995 følgende:
"
1. Omfanget af min undersøgelse
.
Min undersøgelse har alene
omfattet kommunens afgørelse i aktindsigtssagen og Indenrigsministeriets
udtalelse. Ørestadsselskabet I/S' beslutning af 30. juni 1994 - på baggrund
af
Justitsministeriets udtalelse af 3. maj 1994 - har ikke været omfattet af min
undersøgelse.
2. § 4, stk. 1, i offentlighedsloven
.
Lov om offentlighed i
forvaltningen har bl.a. følgende bestemmelse i § 4, stk. 1:
"Enhver kan med de
undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter,
der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i
administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. ..."
Retten til aktindsigt
forudsætter således at dokumenterne
er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed
som
led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med
dens virksomhed.
a) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået til
myndigheden.
På baggrund af oplysningerne
i sagen og min gennemgang af de dokumenter jeg har modtaget, må jeg lægge til
grund at materialet - også vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen -
fysisk er sendt til kommunen og journaliseret og opbevaret i kommunens plan-
og
ejendomsdirektorat.
I hvert fald følgende tre
personer i Københavns Kommune har modtaget et eller flere dokumenter fra
Ørestadsselskabet I/S med oplysninger om arkitektkonkurrencens udskrivning:
·
overborgmester (E) der er næstformand for
bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S,
·
afdelingsarkitekt (H) der har været stillet
til rådighed for Ørestadsselskabet I/S med henblik på at indarbejde materiale
fra kommuneplanen i konkurrencematerialet og som fungerer/har fungeret som
sekretær for overborgmesteren i dennes egenskab af næstformand i selskabets
bestyrelse,
og
·
plandirektør (B) der har deltaget i et møde
(den 5. januar 1994) i Ørestadsselskabet I/S om arkitektkonkurrencen som
rådgiver for selskabets direktør.
Spørgsmålet er derfor om det
materiale de pågældende modtog fra Ørestadsselskabet I/S har kunnet
journaliseres og opbevares i kommunen uden at materialet dermed måtte anses
for
indgået til kommunen, eller om forudsætningen herfor må være at materialet
blev
holdt adskilt fra andre dokumenter i kommunen som en i forhold til de
pågældende privat korrespondance.
Jeg har tidligere givet
udtryk for den opfattelse at en offentligt ansat der har eksterne opgaver -
f.eks. som bestyrelsesmedlem i et selskab der varetager offentlige opgaver
eller som medarbejder i en særligt oprettet offentlig administrativ myndighed
-
af praktiske grunde må have mulighed for at råde over det journaliserings- og
arkiveringssystem der allerede består på (hoved)arbejdspladsen, uden at
modtagne oplysninger herved kan anses for indgået til denne myndighed. Det er
dog naturligvis herved en forudsætning at det sikres at adskillelsen fra
myndighedens øvrige sager er reel, og at materialet således ikke har været
tilgængeligt for myndighedens øvrige medarbejdere, og at det ikke afgives til
myndigheden.
b) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået "som led i administrativ
sagsbehandling".
Københavns Kommune har i
afgørelsen af 9. august 1994 og i udtalelserne af 9. september 1994 og 2.
januar 1995 flere gange fremhævet at det pågældende materiale ikke har været
undergivet almindelig sagsbehandling. Det er således anført at dokumenterne
efter at have været modtaget (umiddelbart) er henlagt uden yderligere
behandling i direktoratet.
I bemærkningerne til
forslaget om lov om offentlighed i forvaltningen (Folketingstidende 1985/86
tillæg A, sp. 210) er der anført følgende om betingelserne for at et dokument
kan anses som værende undergivet administrativ sagsbehandling:
"...
Uden for falder således
dokumenter, der blot modtages til "opbevaring" (f.eks. i
Rigsarkivet)
eller alene undergives "ren teknisk" eller lignende bearbejdning
(stempling,
legalisering o.l.). Tilsvarende gælder dokumenter, der er sendt til en
myndighed ved en åbenbar fejltagelse, når disse ikke indgår som element i
myndighedens afgørelsesgrundlag.
Uden for falder endvidere
andet "papirmateriale" som f.eks. undervisningsmateriale, kort,
bøger, brochurer, selv om det produceres eller anvendes af offentlige
myndigheder. Indgår et sådant materiale derimod f.eks. i en klagesag over den
pågældende myndighed, vil det normalt på det grundlag blive omfattet af
retten
til aktindsigt i den pågældende klagesag.
Om dokumentbegrebets nærmere
afgrænsning henvises til bemærkninger til §§ 5-6, samt til udvalgets
overvejelser s. 160ff i betænkningen."
I betænkning nr. 857/1978, s.
160, anføres bl.a. følgende om hvilke dokumenter der bør være omfattet af
loven:
"...
For det første må
bestemmelsen - ligesom loven i almindelighed - antages at bygge på en
forudsætning om, at dokumenter kun bliver undergivet aktindsigt efter loven,
såfremt de modtages af eller afsendes fra en forvaltningsmyndighed som led i
en
administrativ sagsbehandling. Med denne begrænsning af lovens rækkevidde har
det navnlig været tanken at afskære aktindsigt med hensyn til dokumenter, der
blot opbevares eller befordres af en forvaltningsmyndighed eller alene gøres
til genstand for en teknisk bearbejdning af myndigheden. Det gælder således
også for egentlige dokumenter, at de skal have karakter af aktstykker for at
blive omfattet af loven, sml. ovenfor under 1 om det beslægtede problem med
hensyn til andre genstande end skriftstykker i traditionel forstand.
At eksempelvis dokumenter,
der af private indleveres til postbesørgelse hos postvæsenet, ikke bør være
omfattet af loven, er da også efter udvalgets opfattelse indlysende. Det
samme
gælder imidlertid ligeledes dokumenter, der af private indleveres til
opbevaring
i det offentliges arkiver m.v. - ofte med klausuler om hemmeligholdelse i en
kortere eller længere årrække. Såfremt offentlighedsloven blev gjort
anvendelig
på private arkivalier, måtte det befrygtes, at indlevering af sådanne
dokumenter i en række tilfælde ville blive undladt til skade navnlig for
forskningen. Heller ikke i tilfælde, hvor dokumenter alene indleveres til
forvaltningsmyndigheder med henblik på en teknisk eller anden dermed
ligestillet bearbejdning, såsom stempling, legalisering o.lign., bør de være
undergivet aktindsigt.
..."
Som det fremgår er der snævre
grænser for hvilke dokumenter der ikke er omfattet af bestemmelsen, og på
baggrund af forarbejderne må det efter min opfattelse lægges til grund at den
nævnte passus i § 4, stk. 1, - om at dokumenterne skal være indgået til
myndigheden "som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med
dens
virksomhed" - kun udeholder dokumenter som ikke er tillagt eller kan
tillægges betydning for myndighedens administrative virksomhed på området.
Det
skal med andre ord typisk være dokumenter hvis indhold er myndighedens
almindelige løbende administrative virksomhed helt uvedkommende.
På den baggrund kan der efter
min opfattelse vanskeligt argumenteres for at dokumenter vedrørende Ørestaden
- herunder vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen - isoleret set kan
udeholdes på baggrund af dette led i offentlighedslovens § 4, stk. 1.
Kommunen
ejer 55% af interessentskabet, og kommunen har naturligvis en væsentlig
interesse i alle spørgsmål om planlægning af Ørestaden og de tilhørende bane-
og vejanlæg. Jeg mener derfor at det afgørende for aktindsigtsspørgsmålet er
om materialet efter retningslinierne ovenfor under a) har været tilgængeligt
i
kommunen for andre end dem der direkte har deltaget i
Ørestadsselskabet I/S'
(i modsætning til kommunens) arbejde i
sagen.
3. Vurdering af aktindsigtsspørgsmålet for de enkelte sager/dokumenter.
På baggrund af det jeg har
anført ovenfor har jeg følgende bemærkninger til spørgsmålet om aktindsigt i
de dokumenter der er omtalt i kommunens udtalelse af 2. januar 1995, og som
jeg
har haft lejlighed til at gennemse.
a) Ifølge Københavns Kommunes
oplysninger er der på sagen ét dokument vedrørende udskrivning af
idékonkurrencen for Ørestaden og på sagen fire dokumenter om konkurrencens
udskrivning til og med orientering om offentliggørelsen af idékonkurrencen
den
13. april 1994.
Jeg må på baggrund af
kommunens oplysninger gå ud fra at de pågældende sager er blevet opbevaret
sammen med plan- og ejendomsdirektoratets øvrige sager, og at der ikke er
taget
særlige forholdsregler for at sikre at kun personer med hverv i
Ørestadsselskabet
I/S havde adgang til dokumenterne. På den baggrund er der efter min
opfattelse
ikke på grundlag af offentlighedslovens § 4, stk. 1, mulighed for at undtage
dokumenterne i disse sager fra aktindsigt. I bestemmelsens forstand må
dokumenterne siges at være indgået til Københavns Kommune som led i
administrativ sagsbehandling, jf. det jeg har anført ovenfor under afsnit 2.
For så vidt angår disse dokumenter er jeg således ikke enig i den afgørelse
kommunen traf den 9. august 1994, og dermed ikke i Indenrigsministeriets
udtalelse af 27. oktober 1994.
Jeg har gjort
Indenrigsministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet
at foranledige at Københavns Kommune træffer en ny afgørelse vedrørende Deres
anmodning om aktindsigt på baggrund af det jeg har anført.
b) Plan- og
Ejendomsdirektoratets sag PD 3 er opbevaret adskilt fra Plan- og
Ejendomsdirektoratets øvrige sager og har alene kunnet rekvireres af arkitekt
(H), jf. oplysningerne i kommunens udtalelse af 2. januar 1995. Dokumenterne
i sagen består fortrinsvis af mødeindkaldelser, dagsordener og referater fra
bestyrelsesmøder i Ørestadsselskabet I/S. Det fremgår endvidere heraf at (H)
har fungeret som sekretær for overborgmesteren i dennes egenskab af
næstformand for bestyrelsen. På den baggrund er det min opfattelse at denne
sag har været holdt adskilt fra andre sager i kommunen og har været
utilgængelig for kommunens øvrige medarbejdere på en sådan måde, at sagens
dokumenter ikke kan siges at være indgået til Københavns Kommune som
forvaltningsmyndighed. Jeg kan derfor ikke kritisere at Indenrigsministeriet
har tiltrådt at Københavns Kommune ikke har givet aktindsigt i dokumenterne i
denne sag.
Jeg foretager herefter ikke
mere i sagen."
Lignende dokumenter
- 2018-32. Bestyrelsesreferater fra et selskab var ikke ”indgået til” Nationalbanken Retsinformation · 14. december 2018
- Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndigheden. Opbevaring eller sagsbehandling Retsinformation · 11. januar 2002
- 1990 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 3. maj 1991
- 1991 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 20. juli 1992
- 1995 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 21. december 1995
- 1991 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1992