Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed. Opbevaring/sagsbehandling

FOU nr 1995.132UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed.

Opbevaring/sagsbehandling

En advokat klagede til mig

for sin klient (A) over Indenrigsministeriets udtalelse af 27. oktober 1994.

Ministeriet fandt ikke at Københavns Kommune handlede i strid med

offentlighedslovens regler ved den 9. august 1994 at afslå A's anmodning om

aktindsigt i dokumenter om udskrivelsen af arkitektkonkurrencen om Ørestaden.

I anledning af klagen

indhentede jeg udtalelser af 2. januar og 9. marts 1995 fra henholdsvis

Københavns Kommune og Indenrigsministeriet. Jeg havde endvidere sagens akter

til gennemsyn.

Sagens forløb var følgende:

Den 30. juni 1994 afslog

Ørestadsselskabet I/S A's anmodning om aktindsigt i dokumenter om

arkitektkonkurrencen om Ørestaden. Selskabet henviste til at

Justitsministeriet

(den 3. maj 1994) havde udtalt at Ørestadsselskabet I/S ikke kunne henregnes

til den offentlige forvaltning, og at reglerne om offentlighed i

forvaltningen

derfor ikke umiddelbart gjaldt for selskabet.

Ifølge lov om Ørestaden ejer

Københavns Kommune 55% af interessentskabet og finansministeren 45%.

Den 3. august 1994 anmodede

advokaten - efter at A havde fået mundtligt afslag - Københavns Kommunes

plan-

og ejendomsdirektorat om aktindsigt i dokumenterne. Kommunen afslog den 9.

august 1994 anmodningen med følgende begrundelse:

"I den anledning skal man

meddele, at udskrivelsen af Arkitektkonkurrencen ikke henhører under den

kommunale forvaltning, men foretages af Ørestadsselskabet, som i henhold til

Læs alt

en

Justitsministeriel afgørelse ikke er omfattet af forvaltnings- og

offentlighedsloven.

I henhold til

forvaltningslovens § 2, stk. 1, gælder loven for behandlingen af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed og i

henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt

alene dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed, som led i en administrativ sagsbehandling i

forbindelse

med dennes virksomhed. Da udskrivningen af Arkitektkonkurrencen alene er et

anliggende for Ørestadsselskabet, er dokumenter vedrørende udskrivning af

Arkitektkonkurrencen ikke undergivet en administrativ sagsbehandling i

Københavns kommune. På denne baggrund er de ønskede dokumenter ikke omfattet

af

retten til aktindsigt."

I brev af 15. august 1994

klagede advokaten over afslaget til Indenrigsministeriet. Han anførte bl.a.

følgende:

"...

Kommunen bestrider ikke, at

sagsmaterialet rent faktisk findes i kommunens forvaltning.

Det afgørende spørgsmål er

herefter, om materialet kan siges at være eller have været genstand for

sagsbehandling i en af kommunens forvaltningsgrene, herunder Plan- og

Ejendomsdirektoratet.

Der søges om aktindsigt i

dokumenter angående udskrivelsen af arkitektkonkurrencen. Navnlig søges der

om

aktindsigt i referatet fra det møde, der blev afholdt den 5. januar d.å.

vedrørende arkitektkonkurrencen. I dette møde deltog direktøren for

Københavns

Kommunes Plan- og Ejendomsdirektorat (B).

Det fremgår af Betænkning til

Lovforslag L 24 vedrørende Ørestaden m.v. afgivet af Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg den 15. juni 1992, s. 2, 2. sp., og s. 3, at

arkitektkonkurrencen vedrørende Ørestaden i henseende til tilrettelæggelse og

indhold skal "koordineres med planlægningen af de tilgrænsede fredede

områder på Amager..." (s. 2, sp. 2) og "forholdet til de

tilgrænsede

bebyggede områder på Amager både for at sikre et arkitektonisk og funktionelt

samspil mellem de gamle og nye byområder..." (s. 3, sp. 1) inddrages.

Det fremgår endvidere, at

"den konkrete planlægning af Ørestaden må ske i fuld åbenhed..."

(s.

3, sp. 1). Programmet for arkitektkonkurrencen skal fremsendes til partierne

bag loven, inden endelig afgivelse af programmet til Københavns Kommune (s.

3,

sp. 3).

Det fremgår således,

·

at direktøren for Københavns Kommunes Plan-

og Ejendomsdirektorat rent faktisk deltager i møder vedrørende forberedelsen

af

afholdelsen af arkitektkonkurrencen,

·

at kommunen - bl.a. i egenskab af

planmyndighed - løbende skal inddrages i forberedelse, afholdelse og

gennemførelse af arkitektkonkurrencen,

·

at kommunens egen planlægning berøres af

det nærmere indhold af arkitektkonkurrencen og

·

at processen i øvrigt skal gennemføres i

størst mulig offentlighed.

Kommunen er således efter

forarbejderne til loven om Ørestaden forpligtet til løbende at behandle

spørgsmålet. Kommunens begrundelse om, at de pågældende dokumenter ikke

indgår

i en sagsbehandling, synes således ganske uholdbar. Enten har man undladt at

opfylde sine forpligtelser efter loven ved ikke løbende at sagsbehandle

spørgsmålet eller også meddeler man offentligheden oplysninger, som er i

strid

med sandheden.

..."

Ministeriet indhentede en

udtalelse af 9. september 1994 fra kommunen der bl.a. anførte følgende:

"...

Som det fremgår af

bestemmelserne

(i lov om Ørestaden; min

bemærkning)

, skal Københavns Kommune, som planmyndighed, tidligst inddrages

i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Det er således alene

Ørestadsselskabets ansvar - i samråd med Ørestadsrådet - at udskrive, afholde

og bedømme idékonkurrencen og herefter i sammenhæng med den offentlige debat

udarbejde

en helhedsplan.

Københavns Kommune har ikke,

udover rent praktisk at bidrage med uddrag, planer og andet materiale fra

Kommuneplan 1993, som Ørestadsselskabet ønskede skulle indgå i

konkurrenceprogrammet, været deltager i udskrivningen af konkurrencen og

ligger

ikke inde med dokumenter om idékonkurrencens udskrivning, der er eller har

været undergivet en administrativ behandling i Københavns Kommune. Københavns

Kommunes bidrag er optrykt dels i den offentligt tilgængelige Kommuneplan

1993,

dels i det offentligt tilgængelige konkurrenceprogram, udgivet af

Ørestadsselskabet.

For så vidt angår det af

advokaten særligt fremhævede mødereferat fra mødet den 5. januar 1994, skal

det

oplyses, at Københavns Kommune ikke var repræsenteret på mødet, ligesom

Ørestadsselskabets anden ejerpart, Finansministeriet, heller ikke deltog i

mødet, men at plandirektør (B), sammen med Undervisningsministeriets

byggedirektør (C), på baggrund af deres personlige erfaringer med udskrivning

af større arkitektkonkurrencer, var anmodet om at deltage i mødet som

Ørestadsselskabets direktørs rådgivere. Det aktuelle mødereferat er således

ikke indgået i Københavns Kommune med henblik på en administrativ behandling,

men alene fremsendt til orientering for plandirektør (B) som mødedeltager.

..."

I brev af 23. september 1994

fremsatte advokaten bemærkninger til udtalelsen. Advokaten konkluderede bl.a.

at sagen efter hans opfattelse havde været under behandling i kommunen. Han

anførte at kommunen ikke burde omgå aktindsigtsreglerne ved at lade

embedsmænd

optræde som privatpersoner under møder som klart ligger inden for deres

normale stillingsmæssige opgaver.

I sin udtalelse af 27.

oktober 1994 anførte Indenrigsministeriet bl.a. følgende:

"...

§ 4, stk. 1, i

offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen nr. 572 af 19.

december

1985 med senere ændringer) indeholder den generelle bestemmelse med adgang

til

aktindsigt. Bestemmelsen lyder:

"Enhver kan med de

undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med de

dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En

forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet

følger af regler om tavshedspligt m.v."

Udgangspunktet er herefter,

at en anmodning om aktindsigt i en sag inden for den offentlige forvaltning

skal imødekommes. Et afslag kan kun gives, hvis betingelserne i bestemmelsen

i

§ 4, stk. 1, ikke er opfyldt (eller betingelserne i undtagelsesbestemmelserne

i

§§ 7-14 er opfyldt).

Denne ret til aktindsigt

gælder dog ifølge § 4, stk. 1, kun for sagsakter, der foreligger i kommunens

forvaltning og indgår i en administrativ sagsbehandling i kommunen.

Når det drejer sig om

materiale, der er udarbejdet af selvstændige offentlige organer som

eksempelvis

statslige udvalg til eget brug, foreligger der som udgangspunkt ingen sag i

en

kommune, selv om materialet er oversendt til en mødedeltager, der er ansat i

kommunen, når dette er sket til vedkommendes personlige brug.

På samme måde foreligger der

efter Indenrigsministeriets opfattelse, når det drejer sig om materiale, der

er

udarbejdet af et selvstændigt, uafhængigt organ som Ørestadsselskabet til

organets eget brug, som udgangspunkt ingen sag i Københavns Kommune, selv om

en

ansat i kommunen, i dette tilfælde plandirektør (B), deltager i et møde i

Ørestadsselskabets regi.

I det omfang, som det

materiale, den pågældende ansatte har modtaget, derimod måtte være afgivet

til

sagsbehandling i kommunen, er materialet i henhold til offentlighedslovens §

4, stk. 1, omfattet af adgangen til aktindsigt.

Indenrigsministeriet har ikke

i de foreliggende oplysninger fundet grundlag for at antage, at materialet er

afgivet til administrativ sagsbehandling i Københavns Kommune.

Det er i denne forbindelse

efter ministeriets opfattelse i sig selv uden betydning, at plandirektør (B)

i

det omhandlede referat af mødet den 5. januar 1994 er beskrevet som ansat i

kommunen.

Indenrigsministeriet finder

på denne baggrund ikke, at Københavns Kommune har handlet i strid med

offentlighedslovens regler ved at afslå Deres klienters anmodning om

aktindsigt

i dokumenter vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen om Ørestaden, da

sådanne dokumenter, herunder det omhandlede mødereferat, ikke er indgået i en

administrativ sagsbehandling i kommunen.

..."

Advokaten klagede til mig den

31. oktober 1994. I den anledning bad jeg Indenrigsministeriet om en

udtalelse

efter at ministeriet forinden havde indhentet en udtalelse fra Københavns

Kommune. Jeg skrev bl.a. følgende til ministeriet:

"...

Det fremgår at Københavns

Kommune, Plan- og Ejendomsdirektoratet, i sin udtalelse af 9. september 1994

til Indenrigsministeriet har oplyst at kommunen "ikke ligger inde med

dokumenter om idékonkurrencens udskrivning, der er eller har været undergivet

en administrativ behandling i Københavns Kommune". Det bedes oplyst

hvilke

dokumenter vedrørende idékonkurrencens udskrivning Københavns Kommune i det

hele taget er i besiddelse af, og hvordan disse dokumenter i givet fald er

journaliseret og opbevaret i kommunen.

..."

I udtalelsen af 2. januar

1995 (til Indenrigsministeriet) anførte Københavns Kommune følgende:

"...

Plan- og Ejendomsdirektoratet

har på j.nr. 1, som omfatter vej- og bebyggelsesforhold på Amager Fælled og

Ørestaden, registreret 2 dokumenter vedrørende udskrivning af idékonkurrencen

for Ørestaden:

1) (Indbog 1a). Kopi af skrivelse af 3. marts 1993 fra

selskabet (D) A/S til Overborgmester (E) i egenskab af næstformand for

Ørestadsselskabets bestyrelse. Selskabet tilbyder sig som rådgiver i den

forberedende planlægningsproces før en evt. arkitektkonkurrence. Skrivelsen

er

umiddelbart henlagt uden yderligere behandling i direktoratet.

Originalskrivelsen er

overgået til Økonomidirektoratet i Overborgmesterens Afdeling under j.nr. 2.

Økonomidirektoratet har med skrivelse af 7. juni 1993 fremsendt kopi til

Ørestadsselskabet og henlagt sagen uden yderligere behandling. Orientering om

fremsendelsen er modtaget i Plan- og Ejendomsdirektoratet og henlagt på 3

(indbog 5), jf. nedenfor.

2) (Indbog 1b). Telefax af 8. juli 1993 fra arkitekt (F), fa.

(G), Byplanlæggere og arkitekter m.a.a., til (H), regionplansagkyndig i

Plandirektoratet i anledning af (F's) daværende opgaver for

Ørestadsselskabet.

Telefaxen, der udover til (H) også ses at være fremsendt til (I),

Ørestadsselskabets direktør, er et oplæg til en indledende snak om

arkitektkonkurrencen om Ørestaden. (H) var på daværende tidspunkt fra

Københavns Kommune stillet til rådighed for Ørestadsselskabet med henblik på

at indarbejde materiale fra Københavns Kommuneplan 1993 i

konkurrencematerialet. Oplægget har ikke været forelagt andre medarbejdere i

direktoratet og er henlagt uden yderligere behandling i direktoratet.

Pr. 24. januar 1994

oprettedes i Plan- og Ejendomsdirektoratet selvstændigt sagsnummer 4,

arkitektkonkurrence Ørestad. Frem til konkurrencens udskrivning den 13. april

1994 er registreret 2 dokumenter:

Med telefax af 22. december 1993 til (B) fremsender

Ørestadsselskabet I/S kopi af skrivelse af 20. december 1993 fra ...,

v/direktør (K) til Ørestadsselskabet, hvori der anmodes om et møde angående

idékonkurrencens omfang. Materialet er henlagt uden behandling efter (B's)

deltagelse i møde den 5. januar 1994, jf. nedenfor under b).

(Indbog 4a). Referat af 21. januar 1994 fra møde den 5.

januar 1994 i Ørestadsselskabet fra Ørestadsselskabet til (B). Referatet er

nærmere beskrevet i den ovennævnte skrivelse af 9. september 1994 fra Plan-

og

Ejendomsdirektoratet til Indenrigsministeriet og er i forbindelse med

Indenrigsministeriets behandling af klagesagen tidligere fremsendt.

(Indbog 4b). Skrivelse af 13. april 1993

(skal rettelig være 1994; min udhævning)

med bilag fra Ørestadsselskabet til dommerkomiteen m.fl. Skrivelsen er en

orientering om offentliggørelsen af idékonkurrencen samme dag bilagt

dommerkomiteens mødeoversigt, pressemeddelelse og konkurrenceprogrammet samt

DAL's vejledning for dommere i arkitektkonkurrencer. Materialet er henlagt

uden yderligere behandling med henblik på opbevaring af materialet for

Overborgmesteren.

Derudover har Plan- og

Ejendomsdirektoratet - i anledning af, at (H) fungerer som sekretær for

Overborgmesteren i dennes egenskab af næstformand i Ørestadsselskabets

bestyrelse - oprettet sag PD 3, Ørestadsselskabets bestyrelse og

Ørestadsrådet.

Sagen opbevares adskilt fra Plan- og Ejendomsdirektoratets øvrige sager og

kan

alene rekvireres af (H), som i denne sammenhæng alene refererer til

Overborgmesteren.

Sagen er temmelig omfattende

og indeholder diverse bestyrelsesmaterialer - såsom mødeindkaldelser,

dagsordener med bilag, oplæg til bestyrelsesmøder m.v. og mødereferater.

Udskrivning af idékonkurrencen er behandlet i en række af disse dokumenter,

som alene er modtaget som følge af Overborgmesterens medlemskab af det

private

selskab Ørestadsselskabets bestyrelse. Såfremt Ombudsmanden uanset dette

måtte

ønske at se materialet, skal man foreslå, at Ombudsmanden retter henvendelse

til Plan- og Ejendomsdirektoratet, fuldmægtig (L), tlf. ..., med henblik på

nærmere aftale om gennemsyn af sagen, da det er meget vanskeligt at udtage

den

del af materialet, der omhandler udskrivningen af idékonkurrencen.

..."

Den 25. januar 1995 bad

Indenrigsministeriet kommunen - under henvisning til at det af kommunens

udtalelse fremgik at der fandtes dokumenter vedrørende konkurrencens

udskrivning - om at udskille dette materiale og fremsende det til

ministeriet.

I udtalelsen af 9. marts 1995

henholdt Indenrigsministeriet sig til sin udtalelse af 27. oktober 1994 og

anførte videre følgende:

"...

Hverken det anførte i

(advokatens) brev af 31. oktober 1994 til Folketingets Ombudsmand eller det

materiale, Københavns Kommune har fremsendt ved brevene af henholdsvis den 2.

januar og 6. februar 1995 giver således ministeriet anledning til en ændret

opfattelse af sagen.

Om det fremkomne materiale

bemærkes, at der er tale om breve fra Ørestadsselskabet, som er tilgået

overborgmesteren i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for

Ørestadsselskabet.

Disse breve kan således ikke

efter Indenrigsministeriets opfattelse anses for tilgået Københavns Kommune

med

henblik på administrativ sagsbehandling i kommunen.

Det bemærkes i den

forbindelse, at det forhold, at materialet er journaliseret i kommunens Plan-

og Ejendomsdirektorat, efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke i sig selv

indebærer, at materialet kan anses for afgivet af overborgmesteren til

administrativ sagsbehandling i kommunen med den virkning, at materialet er

omfattet af adgangen til aktindsigt efter § 4, stk. 1, i offentlighedsloven

(lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer).

..."

I brev af 22. marts 1995

fremsatte advokaten bemærkninger til ministeriets udtalelse og anførte bl.a.

at "klagen ikke blot drejer sig om overborgmesterens behandling af sager

vedrørende Ørestadsselskabet, men også og navnligt vedrørende de to

embedsmænd

(B's) og (H's) deltagelse i møder vedrørende Ørestadsselskabet".

Efter en gennemgang af sagen

udtalte jeg i min afsluttende skrivelse af 4. juli 1995 følgende:

"

1. Omfanget af min undersøgelse

.

Min undersøgelse har alene

omfattet kommunens afgørelse i aktindsigtssagen og Indenrigsministeriets

udtalelse. Ørestadsselskabet I/S' beslutning af 30. juni 1994 - på baggrund

af

Justitsministeriets udtalelse af 3. maj 1994 - har ikke været omfattet af min

undersøgelse.

2. § 4, stk. 1, i offentlighedsloven

.

Lov om offentlighed i

forvaltningen har bl.a. følgende bestemmelse i § 4, stk. 1:

"Enhver kan med de

undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter,

der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i

administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. ..."

Retten til aktindsigt

forudsætter således at dokumenterne

er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed

som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med

dens virksomhed.

a) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået til

myndigheden.

På baggrund af oplysningerne

i sagen og min gennemgang af de dokumenter jeg har modtaget, må jeg lægge til

grund at materialet - også vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen -

fysisk er sendt til kommunen og journaliseret og opbevaret i kommunens plan-

og

ejendomsdirektorat.

I hvert fald følgende tre

personer i Københavns Kommune har modtaget et eller flere dokumenter fra

Ørestadsselskabet I/S med oplysninger om arkitektkonkurrencens udskrivning:

·

overborgmester (E) der er næstformand for

bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S,

·

afdelingsarkitekt (H) der har været stillet

til rådighed for Ørestadsselskabet I/S med henblik på at indarbejde materiale

fra kommuneplanen i konkurrencematerialet og som fungerer/har fungeret som

sekretær for overborgmesteren i dennes egenskab af næstformand i selskabets

bestyrelse,

og

·

plandirektør (B) der har deltaget i et møde

(den 5. januar 1994) i Ørestadsselskabet I/S om arkitektkonkurrencen som

rådgiver for selskabets direktør.

Spørgsmålet er derfor om det

materiale de pågældende modtog fra Ørestadsselskabet I/S har kunnet

journaliseres og opbevares i kommunen uden at materialet dermed måtte anses

for

indgået til kommunen, eller om forudsætningen herfor må være at materialet

blev

holdt adskilt fra andre dokumenter i kommunen som en i forhold til de

pågældende privat korrespondance.

Jeg har tidligere givet

udtryk for den opfattelse at en offentligt ansat der har eksterne opgaver -

f.eks. som bestyrelsesmedlem i et selskab der varetager offentlige opgaver

eller som medarbejder i en særligt oprettet offentlig administrativ myndighed

-

af praktiske grunde må have mulighed for at råde over det journaliserings- og

arkiveringssystem der allerede består på (hoved)arbejdspladsen, uden at

modtagne oplysninger herved kan anses for indgået til denne myndighed. Det er

dog naturligvis herved en forudsætning at det sikres at adskillelsen fra

myndighedens øvrige sager er reel, og at materialet således ikke har været

tilgængeligt for myndighedens øvrige medarbejdere, og at det ikke afgives til

myndigheden.

b) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået "som led i administrativ

sagsbehandling".

Københavns Kommune har i

afgørelsen af 9. august 1994 og i udtalelserne af 9. september 1994 og 2.

januar 1995 flere gange fremhævet at det pågældende materiale ikke har været

undergivet almindelig sagsbehandling. Det er således anført at dokumenterne

efter at have været modtaget (umiddelbart) er henlagt uden yderligere

behandling i direktoratet.

I bemærkningerne til

forslaget om lov om offentlighed i forvaltningen (Folketingstidende 1985/86

tillæg A, sp. 210) er der anført følgende om betingelserne for at et dokument

kan anses som værende undergivet administrativ sagsbehandling:

"...

Uden for falder således

dokumenter, der blot modtages til "opbevaring" (f.eks. i

Rigsarkivet)

eller alene undergives "ren teknisk" eller lignende bearbejdning

(stempling,

legalisering o.l.). Tilsvarende gælder dokumenter, der er sendt til en

myndighed ved en åbenbar fejltagelse, når disse ikke indgår som element i

myndighedens afgørelsesgrundlag.

Uden for falder endvidere

andet "papirmateriale" som f.eks. undervisningsmateriale, kort,

bøger, brochurer, selv om det produceres eller anvendes af offentlige

myndigheder. Indgår et sådant materiale derimod f.eks. i en klagesag over den

pågældende myndighed, vil det normalt på det grundlag blive omfattet af

retten

til aktindsigt i den pågældende klagesag.

Om dokumentbegrebets nærmere

afgrænsning henvises til bemærkninger til §§ 5-6, samt til udvalgets

overvejelser s. 160ff i betænkningen."

I betænkning nr. 857/1978, s.

160, anføres bl.a. følgende om hvilke dokumenter der bør være omfattet af

loven:

"...

For det første må

bestemmelsen - ligesom loven i almindelighed - antages at bygge på en

forudsætning om, at dokumenter kun bliver undergivet aktindsigt efter loven,

såfremt de modtages af eller afsendes fra en forvaltningsmyndighed som led i

en

administrativ sagsbehandling. Med denne begrænsning af lovens rækkevidde har

det navnlig været tanken at afskære aktindsigt med hensyn til dokumenter, der

blot opbevares eller befordres af en forvaltningsmyndighed eller alene gøres

til genstand for en teknisk bearbejdning af myndigheden. Det gælder således

også for egentlige dokumenter, at de skal have karakter af aktstykker for at

blive omfattet af loven, sml. ovenfor under 1 om det beslægtede problem med

hensyn til andre genstande end skriftstykker i traditionel forstand.

At eksempelvis dokumenter,

der af private indleveres til postbesørgelse hos postvæsenet, ikke bør være

omfattet af loven, er da også efter udvalgets opfattelse indlysende. Det

samme

gælder imidlertid ligeledes dokumenter, der af private indleveres til

opbevaring

i det offentliges arkiver m.v. - ofte med klausuler om hemmeligholdelse i en

kortere eller længere årrække. Såfremt offentlighedsloven blev gjort

anvendelig

på private arkivalier, måtte det befrygtes, at indlevering af sådanne

dokumenter i en række tilfælde ville blive undladt til skade navnlig for

forskningen. Heller ikke i tilfælde, hvor dokumenter alene indleveres til

forvaltningsmyndigheder med henblik på en teknisk eller anden dermed

ligestillet bearbejdning, såsom stempling, legalisering o.lign., bør de være

undergivet aktindsigt.

..."

Som det fremgår er der snævre

grænser for hvilke dokumenter der ikke er omfattet af bestemmelsen, og på

baggrund af forarbejderne må det efter min opfattelse lægges til grund at den

nævnte passus i § 4, stk. 1, - om at dokumenterne skal være indgået til

myndigheden "som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med

dens

virksomhed" - kun udeholder dokumenter som ikke er tillagt eller kan

tillægges betydning for myndighedens administrative virksomhed på området.

Det

skal med andre ord typisk være dokumenter hvis indhold er myndighedens

almindelige løbende administrative virksomhed helt uvedkommende.

På den baggrund kan der efter

min opfattelse vanskeligt argumenteres for at dokumenter vedrørende Ørestaden

- herunder vedrørende udskrivelsen af arkitektkonkurrencen - isoleret set kan

udeholdes på baggrund af dette led i offentlighedslovens § 4, stk. 1.

Kommunen

ejer 55% af interessentskabet, og kommunen har naturligvis en væsentlig

interesse i alle spørgsmål om planlægning af Ørestaden og de tilhørende bane-

og vejanlæg. Jeg mener derfor at det afgørende for aktindsigtsspørgsmålet er

om materialet efter retningslinierne ovenfor under a) har været tilgængeligt

i

kommunen for andre end dem der direkte har deltaget i

Ørestadsselskabet I/S'

(i modsætning til kommunens) arbejde i

sagen.

3. Vurdering af aktindsigtsspørgsmålet for de enkelte sager/dokumenter.

På baggrund af det jeg har

anført ovenfor har jeg følgende bemærkninger til spørgsmålet om aktindsigt i

de dokumenter der er omtalt i kommunens udtalelse af 2. januar 1995, og som

jeg

har haft lejlighed til at gennemse.

a) Ifølge Københavns Kommunes

oplysninger er der på sagen ét dokument vedrørende udskrivning af

idékonkurrencen for Ørestaden og på sagen fire dokumenter om konkurrencens

udskrivning til og med orientering om offentliggørelsen af idékonkurrencen

den

13. april 1994.

Jeg må på baggrund af

kommunens oplysninger gå ud fra at de pågældende sager er blevet opbevaret

sammen med plan- og ejendomsdirektoratets øvrige sager, og at der ikke er

taget

særlige forholdsregler for at sikre at kun personer med hverv i

Ørestadsselskabet

I/S havde adgang til dokumenterne. På den baggrund er der efter min

opfattelse

ikke på grundlag af offentlighedslovens § 4, stk. 1, mulighed for at undtage

dokumenterne i disse sager fra aktindsigt. I bestemmelsens forstand må

dokumenterne siges at være indgået til Københavns Kommune som led i

administrativ sagsbehandling, jf. det jeg har anført ovenfor under afsnit 2.

For så vidt angår disse dokumenter er jeg således ikke enig i den afgørelse

kommunen traf den 9. august 1994, og dermed ikke i Indenrigsministeriets

udtalelse af 27. oktober 1994.

Jeg har gjort

Indenrigsministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet til ministeriet

at foranledige at Københavns Kommune træffer en ny afgørelse vedrørende Deres

anmodning om aktindsigt på baggrund af det jeg har anført.

b) Plan- og

Ejendomsdirektoratets sag PD 3 er opbevaret adskilt fra Plan- og

Ejendomsdirektoratets øvrige sager og har alene kunnet rekvireres af arkitekt

(H), jf. oplysningerne i kommunens udtalelse af 2. januar 1995. Dokumenterne

i sagen består fortrinsvis af mødeindkaldelser, dagsordener og referater fra

bestyrelsesmøder i Ørestadsselskabet I/S. Det fremgår endvidere heraf at (H)

har fungeret som sekretær for overborgmesteren i dennes egenskab af

næstformand for bestyrelsen. På den baggrund er det min opfattelse at denne

sag har været holdt adskilt fra andre sager i kommunen og har været

utilgængelig for kommunens øvrige medarbejdere på en sådan måde, at sagens

dokumenter ikke kan siges at være indgået til Københavns Kommune som

forvaltningsmyndighed. Jeg kan derfor ikke kritisere at Indenrigsministeriet

har tiltrådt at Københavns Kommune ikke har givet aktindsigt i dokumenterne i

denne sag.

Jeg foretager herefter ikke

mere i sagen."

Lignende dokumenter