Post- og Telegrafvæsenets afslag på aktindsigt i internt arbejdsdokument.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Post- og Telegrafvæsenets afslag på aktindsigt i internt
arbejdsdokument.
A klagede over, at Generaldirektoratet for Post- og
Telegrafvæsenet den 7. november 1991 afslog A's begæring om aktindsigt i et
notat af 17. november 1988 udarbejdet af overpostmester (B). Notatet vedrørte
opsigelse af A's lejebolig i Hillerød Postbygning.
I anledning af A's henvendelse modtog jeg med brev af 18.
december 1991 sagens akter samt en udtalelse fra Generaldirektoratet for
Post-
og Telegrafvæsenet.
Det fremgik af sagen, at Generaldirektoratet for Post- og
Telegrafvæsenet ved lejekontrakt af 21. september 1983 udlejede en lejlighed
i
post- og telegrafbygningen til A og A's hustru. Lejekontrakten blev indgået i
forbindelse med, at A blev pensioneret fra sin stilling som postmester. Før A
blev pensioneret, havde A også lejet lejligheden i postbygningen, men
lejemålet
var da reguleret af andre bestemmelser.
Lejekontrakten af 21. september 1983 indeholdt under § 2 om
lejemålets begyndelse og ophør følgende bestemmelse:
"Lejemålet begynder den 1.11.83 og fortsætter, indtil
det skriftligt opsiges. Opsigelse fra udlejers side kan kun ske efter §§ 82
og
83 i lejeloven. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til fraflytning den 1. i
måneden. Såfremt det fra post- og telegrafvæsenet bliver nødvendigt at
inddrage
boligen til brug for tjenstlige formål, kan opsigelse ske med 6 måneders
varsel, jf. lejelovens § 83, litra b."
Ved brev af 5. september 1988 opsagde post- og
telegrafvæsenet lejemålet pr. 30. september 1989.
Læs alt
Opsigelsen blev ved brev af 7. oktober 1988 tilbagekaldt
under henvisning til, at den havde været behæftet med formelle mangler.
Den 16. november 1988 havde overpostmester B i København en
samtale med A. Samtalen fandt sted i forbindelse med, at overpostmesteren
besigtigede lokalerne på Hillerød Postkontor med henblik på at bedømme
pladsforholdene. Overpostmesteren udarbejdede et referat af samtalen med A
til
vicedirektør C fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. I
referatet, der er på knap 2 maskinskrevne sider, gengives hovedpunkterne af
den
samtale, overpostmesteren havde med A. Det fremgik heraf, at bl.a. følgende
spørgsmål blev drøftet:
-A's mulighed for at finde en anden bolig,
-hvorvidt postvæsenet ville bidrage til at betale
flytteudgifter,
-hvilken procedure postvæsenet ville følge ved en fornyet
opsigelse.
Notatet indeholdt endvidere en beskrivelse af postkontoret,
herunder lokalefordeling, areal og en vurdering af pladssituationen. Notatet
afsluttedes med en indstilling om, at opsigelsen blev stillet i bero i ca. ½
år
med henblik på at se, hvorledes A's boligsituation og postkontorets
pladssituation udviklede sig.
A fik ikke kopi af referatet tilsendt.
Ved brev af 30. august 1991 opsagde post- og telegrafvæsenet
A's lejemål til ophør med udgangen af februar 1992.
Ved brev af 2. november 1991 anmodede A om at få tilsendt en
kopi af overpostmesterens referat af samtalen med A den 16. november 1988.
Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet afslog ved
brev af 7. november
1991 A
's anmodning under henvisning til, at
notatet var et internt arbejdsdokument, som ikke var omfattet af retten til
aktindsigt, jf. lov om offentlighed i forvaltningen § 7.
I klagen til mig anførte A, at A mente at have krav på at få
udleveret kopi af overpostmesterens notat. A anførte, at overpostmesteren
under
samtalen forsikrede A om, at postvæsenet ikke ville søge lejeaftalen bragt
til
ophør ad rettens vej.
Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet fastholdt i
en udtalelse i skrivelse af 18. december 1991, at overpostmesterens notat var
undtaget fra retten til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 7, nr.
1. Postvæsenet valgte dog den 18. december 1991 at sende A en
ekstraktudskrift
af overpostmesterens notat.
Jeg modtog kopi af såvel ekstraktudskriften som notatet i
dets fulde udstrækning. Det fremgik, at der fra ekstraktudskriften, som A
havde
modtaget, var udeladt oplysninger om overpostmesterens vurdering af
pladsforholdene, samt i hvilket omfang der var givet tilsagn om betaling af
flytteudgifter.
I et brev til A udtalte jeg følgende:
"Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985
om offentlighed i forvaltningen) indeholder i §§ 7 og 8 bl.a. følgende
bestemmelser:
§ 7:
"Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds
interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug.
..."
§ 8:
"Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i §
7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når
...3) dokumenterne er
selvstændige dokumenter, der er
udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden
tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller
..."
Offentlighedsloven gælder for al virksomhed, der udøves af
den offentlige forvaltning, herunder indgåelse og opsigelse af
(privatretlige)
aftaler.
Notatet af 17. november 1988 er et internt arbejdsdokument,
da det er udarbejdet til postvæsenets eget brug, og dokumentet, så vidt det
er
oplyst, ikke er afgivet til udenforstående. Som udgangspunkt er notatet
derfor
undtaget fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 7, nr. 1.
Efter bestemmelserne i § 8 omfatter retten til aktindsigt
visse dokumenttyper, der foreligger i endelig form, uanset at dokumentet
iøvrigt har karakter af et internt arbejdsdokument.
I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende
1985-86, tillæg A, sp. 221) anføres det bl.a.:
"Ifølge bestemmelsen i nr. 3, skal også selvstændige
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig
eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske
omstændigheder,
og som ikke tillige indeholder en vurderende stillingtagen, undergives lovens
almindelige regler om aktindsigt. Denne bestemmelse er en naturlig
videreudvikling af den ret til at blive gjort bekendt med oplysninger
vedrørende
en sags faktiske omstændigheder, der følger af bestemmelsen i lovforslagets §
6, sammenholdt med reglen om ekstraheringspligt i lovforslagets § 11.
Bestemmelsen går videre end, hvad der følger af nr. 2, idet det ikke kræves,
at
dokumentet alene indeholder oplysninger som nævnt i lovforslagets § 6.
Som eksempel på dokumenter, der vil være omfattet af nr. 3,
kan navnlig nævnes rapportmateriale, der udarbejdes af en myndighed med
henblik
på at tilvejebringe klarhed med hensyn til konkrete faktiske forhold, såsom
afhøringsrapporter, analyserapporter, besigtigelses- og inspektionsrapporter.
Er der i et konkret tilfælde tvivl om, om et dokument er omfattet af § 11, må
afgørelsen træffes på grundlag af en samlet vurdering af dokumentets indhold
og
funktion, og det afgørende er navnlig, om dokumentet primært er udarbejdet i
bevismæssigt øjemed, eller om det udarbejdes for at danne grundlag for
interne
overvejelser."
I betænkning om offentlighedslovens revision (857/1978),
hvortil der henvises i lovforslagsbemærkningerne anføres på s. 218 bl.a
følgende:
"Afgørelsen af, om et dokument må anses for udarbejdet
af en myndighed i bevismæssigt øjemed eller for på anden lignende måde at
skabe
klarhed over det faktiske afgørelsesgrundlag med den virkning, at det ikke
kan
undtages fra adgangen til aktindsigt som internt arbejdsdokument
, bør
efter udvalgets opfattelse
træffes på grundlag af en samlet vurdering
af dokumentets indhold og funktion. Det bør ikke herved være afgørende,
om
dokumentet
udelukkende
indeholder
oplysninger som nævnt i lovens § 4 (udkastets § 8), det vil sige konkrete
faktiske oplysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse
...
Udvalget er opmærksom på, at det i visse tilfælde formentlig
vil kunne give anledning til tvivl, om et dokument bør karakteriseres som et
internt arbejdsdokument eller må anses for omfattet af den af udvalget
foreslåede begrænsning i anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelserne
herom. I så fald bør der ved bedømmelsen af dokumentets karakter navnlig
lægges
vægt på, om det primært er udarbejdet i bevismæssigt øjemed, eller om det
tjener funktioner ved sagsbehandlingen, hvis varetagelse forudsætter, at
dokumentet karakteriseres som internt, f.eks. fordi det udarbejdes alene for
at
danne grundlag for interne overvejelser. Endvidere vil det i tvivlstilfælde
selvsagt være nærliggende at lægge vægt på, hvorvidt dokumentet overvejende
indeholder oplysninger som nævnt i lovens § 4 (udkastets § 8), det vil sige
konkrete faktiske oplysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse,
selvom dette som nævnt ikke er eneafgørende.
..."
I den foreliggende sag er notatet af 17. november 1988 et
selvstændigt, endeligt dokument. Notatet gengiver en række faktiske
oplysninger, bl.a. med hensyn til hvad der blev aftalt mellem
overpostmesteren
og Dem ved mødet samt en beskrivelse af lokaleforholdene på posthuset.
Derudover indeholder notatet overpostmesterens vurdering af lokaleforholdene,
samt hans indstilling til ledelsen om at stille sagen i bero et halvt år.
En samlet vurdering af dokumentets indhold og funktion fører
efter min opfattelse til den konklusion, at dokumentet overvejende må siges
at
være udarbejdet af Post- og Telegrafvæsenet for at skabe klarhed over en
række
faktiske omstændigheder, herunder sikre bevis for, hvad der blev aftalt under
samtalen med Dem.
Notatet er herefter omfattet af retten til aktindsigt efter
offentlighedslovens § 8, nr. 3.
Jeg har gjort postvæsenet bekendt med min opfattelse og
henstillet, at postvæsenet træffer ny afgørelse vedrørende Deres begæring om
aktindsigt."
Lignende dokumenter
- Degradation af postmester som disciplinærstraf Retsinformation · 9. marts 2019
- Aktindsigt i bl.a. interne dokumenter hos P&T. Organer selvstændige myndigheder? Retsinformation · 6. november 2003
- Beskæftigelse af straffede (betinget dømte) ved postvæsenet Retsinformation · 13. marts 2019
- Ugyldig afgørelse om disciplinær forflyttelse af en postmester. Retsinformation · 25. juni 2003
- Aktindsigt i sagsjournaler. Interne arbejdsdokumenter. Retsinformation · 25. juni 2003
- Aktindsigt i sag om Øresundsforbindelsen. Sagsbehandlingstid, begrundelse m.m. Retsinformation · 25. juni 2003