Spring til indhold

Retsinformation

Post- og Telegrafvæsenets afslag på aktindsigt i internt arbejdsdokument.

FOU nr 1992.203UdtalelserFolketinget5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Post- og Telegrafvæsenets afslag på aktindsigt i internt

arbejdsdokument.

A klagede over, at Generaldirektoratet for Post- og

Telegrafvæsenet den 7. november 1991 afslog A's begæring om aktindsigt i et

notat af 17. november 1988 udarbejdet af overpostmester (B). Notatet vedrørte

opsigelse af A's lejebolig i Hillerød Postbygning.

I anledning af A's henvendelse modtog jeg med brev af 18.

december 1991 sagens akter samt en udtalelse fra Generaldirektoratet for

Post-

og Telegrafvæsenet.

Det fremgik af sagen, at Generaldirektoratet for Post- og

Telegrafvæsenet ved lejekontrakt af 21. september 1983 udlejede en lejlighed

i

post- og telegrafbygningen til A og A's hustru. Lejekontrakten blev indgået i

forbindelse med, at A blev pensioneret fra sin stilling som postmester. Før A

blev pensioneret, havde A også lejet lejligheden i postbygningen, men

lejemålet

var da reguleret af andre bestemmelser.

Lejekontrakten af 21. september 1983 indeholdt under § 2 om

lejemålets begyndelse og ophør følgende bestemmelse:

"Lejemålet begynder den 1.11.83 og fortsætter, indtil

det skriftligt opsiges. Opsigelse fra udlejers side kan kun ske efter §§ 82

og

83 i lejeloven. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til fraflytning den 1. i

måneden. Såfremt det fra post- og telegrafvæsenet bliver nødvendigt at

inddrage

boligen til brug for tjenstlige formål, kan opsigelse ske med 6 måneders

varsel, jf. lejelovens § 83, litra b."

Ved brev af 5. september 1988 opsagde post- og

telegrafvæsenet lejemålet pr. 30. september 1989.

Læs alt

Opsigelsen blev ved brev af 7. oktober 1988 tilbagekaldt

under henvisning til, at den havde været behæftet med formelle mangler.

Den 16. november 1988 havde overpostmester B i København en

samtale med A. Samtalen fandt sted i forbindelse med, at overpostmesteren

besigtigede lokalerne på Hillerød Postkontor med henblik på at bedømme

pladsforholdene. Overpostmesteren udarbejdede et referat af samtalen med A

til

vicedirektør C fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. I

referatet, der er på knap 2 maskinskrevne sider, gengives hovedpunkterne af

den

samtale, overpostmesteren havde med A. Det fremgik heraf, at bl.a. følgende

spørgsmål blev drøftet:

-A's mulighed for at finde en anden bolig,

-hvorvidt postvæsenet ville bidrage til at betale

flytteudgifter,

-hvilken procedure postvæsenet ville følge ved en fornyet

opsigelse.

Notatet indeholdt endvidere en beskrivelse af postkontoret,

herunder lokalefordeling, areal og en vurdering af pladssituationen. Notatet

afsluttedes med en indstilling om, at opsigelsen blev stillet i bero i ca. ½

år

med henblik på at se, hvorledes A's boligsituation og postkontorets

pladssituation udviklede sig.

A fik ikke kopi af referatet tilsendt.

Ved brev af 30. august 1991 opsagde post- og telegrafvæsenet

A's lejemål til ophør med udgangen af februar 1992.

Ved brev af 2. november 1991 anmodede A om at få tilsendt en

kopi af overpostmesterens referat af samtalen med A den 16. november 1988.

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet afslog ved

brev af 7. november

1991 A

's anmodning under henvisning til, at

notatet var et internt arbejdsdokument, som ikke var omfattet af retten til

aktindsigt, jf. lov om offentlighed i forvaltningen § 7.

I klagen til mig anførte A, at A mente at have krav på at få

udleveret kopi af overpostmesterens notat. A anførte, at overpostmesteren

under

samtalen forsikrede A om, at postvæsenet ikke ville søge lejeaftalen bragt

til

ophør ad rettens vej.

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet fastholdt i

en udtalelse i skrivelse af 18. december 1991, at overpostmesterens notat var

undtaget fra retten til aktindsigt i henhold til offentlighedslovens § 7, nr.

1. Postvæsenet valgte dog den 18. december 1991 at sende A en

ekstraktudskrift

af overpostmesterens notat.

Jeg modtog kopi af såvel ekstraktudskriften som notatet i

dets fulde udstrækning. Det fremgik, at der fra ekstraktudskriften, som A

havde

modtaget, var udeladt oplysninger om overpostmesterens vurdering af

pladsforholdene, samt i hvilket omfang der var givet tilsagn om betaling af

flytteudgifter.

I et brev til A udtalte jeg følgende:

"Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985

om offentlighed i forvaltningen) indeholder i §§ 7 og 8 bl.a. følgende

bestemmelser:

§ 7:

"Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds

interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug.

..."

§ 8:

"Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i §

7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

...3) dokumenterne er

selvstændige dokumenter, der er

udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden

tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

..."

Offentlighedsloven gælder for al virksomhed, der udøves af

den offentlige forvaltning, herunder indgåelse og opsigelse af

(privatretlige)

aftaler.

Notatet af 17. november 1988 er et internt arbejdsdokument,

da det er udarbejdet til postvæsenets eget brug, og dokumentet, så vidt det

er

oplyst, ikke er afgivet til udenforstående. Som udgangspunkt er notatet

derfor

undtaget fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 7, nr. 1.

Efter bestemmelserne i § 8 omfatter retten til aktindsigt

visse dokumenttyper, der foreligger i endelig form, uanset at dokumentet

iøvrigt har karakter af et internt arbejdsdokument.

I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende

1985-86, tillæg A, sp. 221) anføres det bl.a.:

"Ifølge bestemmelsen i nr. 3, skal også selvstændige

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig

eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske

omstændigheder,

og som ikke tillige indeholder en vurderende stillingtagen, undergives lovens

almindelige regler om aktindsigt. Denne bestemmelse er en naturlig

videreudvikling af den ret til at blive gjort bekendt med oplysninger

vedrørende

en sags faktiske omstændigheder, der følger af bestemmelsen i lovforslagets §

6, sammenholdt med reglen om ekstraheringspligt i lovforslagets § 11.

Bestemmelsen går videre end, hvad der følger af nr. 2, idet det ikke kræves,

at

dokumentet alene indeholder oplysninger som nævnt i lovforslagets § 6.

Som eksempel på dokumenter, der vil være omfattet af nr. 3,

kan navnlig nævnes rapportmateriale, der udarbejdes af en myndighed med

henblik

på at tilvejebringe klarhed med hensyn til konkrete faktiske forhold, såsom

afhøringsrapporter, analyserapporter, besigtigelses- og inspektionsrapporter.

Er der i et konkret tilfælde tvivl om, om et dokument er omfattet af § 11, må

afgørelsen træffes på grundlag af en samlet vurdering af dokumentets indhold

og

funktion, og det afgørende er navnlig, om dokumentet primært er udarbejdet i

bevismæssigt øjemed, eller om det udarbejdes for at danne grundlag for

interne

overvejelser."

I betænkning om offentlighedslovens revision (857/1978),

hvortil der henvises i lovforslagsbemærkningerne anføres på s. 218 bl.a

følgende:

"Afgørelsen af, om et dokument må anses for udarbejdet

af en myndighed i bevismæssigt øjemed eller for på anden lignende måde at

skabe

klarhed over det faktiske afgørelsesgrundlag med den virkning, at det ikke

kan

undtages fra adgangen til aktindsigt som internt arbejdsdokument

, bør

efter udvalgets opfattelse

træffes på grundlag af en samlet vurdering

af dokumentets indhold og funktion. Det bør ikke herved være afgørende,

om

dokumentet

udelukkende

indeholder

oplysninger som nævnt i lovens § 4 (udkastets § 8), det vil sige konkrete

faktiske oplysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse

...

Udvalget er opmærksom på, at det i visse tilfælde formentlig

vil kunne give anledning til tvivl, om et dokument bør karakteriseres som et

internt arbejdsdokument eller må anses for omfattet af den af udvalget

foreslåede begrænsning i anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelserne

herom. I så fald bør der ved bedømmelsen af dokumentets karakter navnlig

lægges

vægt på, om det primært er udarbejdet i bevismæssigt øjemed, eller om det

tjener funktioner ved sagsbehandlingen, hvis varetagelse forudsætter, at

dokumentet karakteriseres som internt, f.eks. fordi det udarbejdes alene for

at

danne grundlag for interne overvejelser. Endvidere vil det i tvivlstilfælde

selvsagt være nærliggende at lægge vægt på, hvorvidt dokumentet overvejende

indeholder oplysninger som nævnt i lovens § 4 (udkastets § 8), det vil sige

konkrete faktiske oplysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse,

selvom dette som nævnt ikke er eneafgørende.

..."

I den foreliggende sag er notatet af 17. november 1988 et

selvstændigt, endeligt dokument. Notatet gengiver en række faktiske

oplysninger, bl.a. med hensyn til hvad der blev aftalt mellem

overpostmesteren

og Dem ved mødet samt en beskrivelse af lokaleforholdene på posthuset.

Derudover indeholder notatet overpostmesterens vurdering af lokaleforholdene,

samt hans indstilling til ledelsen om at stille sagen i bero et halvt år.

En samlet vurdering af dokumentets indhold og funktion fører

efter min opfattelse til den konklusion, at dokumentet overvejende må siges

at

være udarbejdet af Post- og Telegrafvæsenet for at skabe klarhed over en

række

faktiske omstændigheder, herunder sikre bevis for, hvad der blev aftalt under

samtalen med Dem.

Notatet er herefter omfattet af retten til aktindsigt efter

offentlighedslovens § 8, nr. 3.

Jeg har gjort postvæsenet bekendt med min opfattelse og

henstillet, at postvæsenet træffer ny afgørelse vedrørende Deres begæring om

aktindsigt."

Lignende dokumenter