Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt arbejdsmateriale. Journalisering.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt
arbejdsmateriale. Journalisering.
En journalist A klagede til
mig over Generaldirektoratet for Statsbanernes afslag på hans anmodning om
aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast Øresundsforbindelse.
Af sagen fremgik det at A i
et brev af 12. oktober 1993 anmodede DSB om aktindsigt i følgende dokumenter:
·
”(Ih 002.012) Ref af møde 20.8.90 i
Øresundsudvalget, dateret den 29.08.90,
·
(Ih 002.012) Indkaldelse til møde i
Øresundsudvalget den 10.10.90 kl. 14, dateret den 14.09.90,
·
(Ih 002.01) Ref af møde 10.10.90 i
Øresundsudvalget + dagsorden for møde i miniudv d 24.10.90, dateret den
23.10.90,
·
(Ih 002.01) Dagsorden/mat til møde 23.11.90
kl. 14 i Øresundsudvalget, dateret den 20.11.90,
·
(Ih 002.01) Indk til møde i
Øresundsudvalget den 04.01.91 kl. 14.00, dateret den 21.12.90,
·
(Ih 002.01) Referat af møde den 04.01.91 i
Øresundsudvalget, dateret den 22.01.91
·
(Ih 002.01) Referat af møde 25.01.91 i
Øresundsudvalget, dateret den 31.01.91,
·
Læs alt
(Ih 002.01) Dagsorden for konstituerende
bestyrelsesmøde i Øresundsforb 10.12.91, dateret den 9.12.91,
·
(Ih 002.) Notat om dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse + baggrundsnotater, dateret den 14.03.90,
·
(Ih 002.07) Udkast til aftale om teknisk
rådgivning og bistand til ffo Øresund, dateret den 13.08.90,
·
(Ih 002.012) Referat af mødet 20.8.90 i
Øresundsudvalget, dateret den 29.08.90,
·
(Ih 002.09) Øresundsforbindelsen. Vurdering
af alternative løsninger, dateret den 26.10.90,
Numrene i parentes såvel som
titlerne på dokumenterne stammer fra en aktindsigt i DSBs journalkort vedr.
driftsøkonomisk rentabilitet i en fast forbindelse over Øresund, som jeg fik
den 8.10.1993."
I skrivelse af 26. oktober
1993 meddelte Generaldirektoratet for Statsbanerne at generaldirektoratet
beklagede at måtte meddele, at det desværre ikke havde været muligt at
færdiggøre en gennemgang af det udbedte materiale med henblik på at vurdere,
i
hvilket omfang begæringen kunne imødekommes inden for den 10-dages-frist, der
er fastsat i offentlighedslovens § 16.
Den 9. november 1993
besvarede generaldirektoratet A's anmodning om aktindsigt således:
"... de dokumenter,
hvori du har ønsket aktindsigt, stort set alle er interne arbejdsdokumenter,
der kan undtages fra aktindsigt ifølge offentlighedslovens § 7. Dokumenterne
indeholder i helt overvejende grad Øresundsudvalgets interne overvejelser om
og
vurderinger af projektet.
Vi har dog desuagtet ment at
kunne imødekomme din anmodning for følgende dokumenter:
·
Notat fra november 1990 om fast forbindelse
over Øresund kyst-kyst strækningen
·
Notat fra november 1990 om fast forbindelse
over Øresund. Danske landanlæg herunder også bilagssamling med eksterne
myndigheders tekniske kommentarer.
·
Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse
fra februar 1990
·
Notat af 19. februar 1990 vedrørende
miljøvurderinger af fast forbindelse over Øresund
·
Notat af 8. februar 1990 vedrørende
trafikale effekter
·
Notat af 8. februar om Tårnbymotorvejen
·
Notat af 1. december 1989 vedrørende
vurdering af konsekvenser for Københavns Lufthavn ved etablering af en fast
Øresundsforbindelse
·
Udkast til aftale om teknisk rådgivning og
bistand, DSB (- et rådgivende ingeniørfirma) dateret den 13. august 1990.
..."
I sin klage til mig påpegede
A at 8 af de notater som han bad om aktindsigt i, var enten mødeindkaldelser,
dagsordener eller mødereferater fra Øresundsudvalget. Øresundsudvalget var
sammensat af embedsmænd fra bl.a. DSB, Vejdirektoratet og Trafikministeriet.
Da mødeindkaldelser, dagsordener og referater fra møderne blev sendt til de
respektive myndigheder og ikke til mødedeltagerne som privatpersoner, kunne
notaterne ikke længere betegnes som interne. Notatet der indeholdt dagsorden
for det konstituerende bestyrelsesmøde i A/S Øresundsforbindelsen, havde ikke
noget med Øresundsudvalget at gøre. Heller ikke de 2 notater, nemlig
"Notat om dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse +
baggrundsnotater,
dateret den 14.3.90" og "Øresundsforbindelsen. Vurdering af
alternative
løsninger, dateret den 26.10.90", havde noget med Øresundsudvalget at
gøre. Hvis de nævnte dokumenter imod A's forventning var interne
arbejdsdokumenter,
bad A om at han måtte få aktindsigt i de oplysninger om de faktiske
omstændigheder, som han måtte være berettiget til at få aktindsigt i på trods
af dokumenternes interne karakter.
Den 16. december 1993 udtalte
Danske Statsbaner (tidligere Generaldirektoratet for Statsbanerne) i en
skrivelse til mig følgende:
"...
Journalistens ønske om
aktindsigt har fra starten været omfattende, jf således bla formuleringen i
anmodningen af 10. maj 1993 om aktindsigt i "samtlige dokumenter
mv..".
DSB kunne naturligvis have
valgt at søge journalistens ønsker yderligere præciseret, men valgte at
udlevere kopi af alle de notater om emnet, som efter den pågældende
sagsbehandlers undersøgelse var i DSBs besiddelse på det pågældende tidspunkt
(4 notater).
Den fornyede anmodning om
aktindsigt af 24. september 1993 har DSB, som det vil ses, imødekommet ved
tilsendelse den 8. oktober 1993 af de ønskede journalkort.
Videre har DSB besvaret
journalistens henvendelse af 12. oktober 1993 ved udlevering dels af et af de
konkret udbedte dokumenter, som efter DSBs opfattelse er undergivet
aktindsigt,
dels en række andre dokumenter, som skønnedes at kunne være af interesse for
journalisten.
Når der ikke er givet
journalisten aktindsigt i de øvrige i journalistens skrivelse af 24. oktober
1993 udbedte dokumenter, skyldes det, at disse dokumenter efter DSBs
opfattelse
kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7, stk. 1,
nr.
1, der fra retten til aktindsigt undtager dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til eget brug.
Det har således været DSBs
opfattelse, at Øresundsudvalget i denne forbindelse kan betragtes som en
selvstændig myndighed. Og dette i forbindelse med den omstændighed, at
dokumenterne alene er tilgået udvalgets medlemmer, har været bestemmende for
DSBs handlemåde.
Fsv angår
ekstraheringspligten efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, bemærkes, at de
ikke-udleverede dokumenter efter DSBs opfattelse i helt overvejende grad
alene
indeholder Øresundsudvalgets interne overvejelser og vurderinger af projektet
således, at uddrag af oplysninger om sagens faktiske omstændigheder ikke
ville
være meningsfyldt.
Til klagerens bemærkning om
manglende overensstemmelse mellem journalkort og foreliggende dokumenter i en
sag bemærkes mere generelt, at f eks et internt mødereferat nok skal
indlægges
i sagen, hvorimod der ikke synes at være krav om indførsel i journaler af et
sådant dokument.
Jeg skal sluttelig beklage
den sene besvarelse af ombudsmandens skrivelse i denne sag såvel som
tidligere
forsinkelser i sagsbehandlingen. Jeg tillader mig dog samtidig at pege på et
overordentlig stort arbejdspres i flere af de implicerede kontorer i
forbindelse
med de mange DSB-sager, der i årets løb har haft offentlighedens store
bevågenhed.
..."
A kommenterede denne
udtalelse i et brev af 18. januar
1994.
A
skrev bl.a. følgende:
"Den 12. oktober 1993
havde jeg bl.a. søgt aktindsigt i et bestemt notat med titlen "Dansk
vurdering
af fast Øresundsforbindelse + baggrundsnotater", dateret i DSBs
journalkort den 14. marts 1990. Med i sit brev af 9. november 1993 sendte DSB
et notat med titlen "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse"
fra
februar
1990.
Jeg var og er fortsat ikke
klar over om der er tale om det samme dokument, og DSB har endnu ikke
ulejliget
sig med at oplyse nærmere om det.
Derudover
kunne
- ligeledes som anført i mit brev
til Folketingets Ombudsmand af 28. november 1993 - enkelte af de øvrige
dokumenter, DSB medsendte den 9. november 1993, være nogle af de
"baggrundsnotater", som jeg havde søgt aktindsigt i i forbindelse
med notatet "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse +
baggrundsnotater
" (min fremhævning).
Titlen på 4 af
baggrundsnotaterne pegede i den retning (et notat om miljøvurdering, et andet
om trafikale effekter, et tredje om Tårnbymotorvejen og et fjerde om
konsekvenser for Københavns lufthavn).
Med DSBs afgørelse af 9.
november 1990 (retteligt 1993) havde jeg så - med en vis sandsynlighed - 4 ud
af i alt 7 bilag (de såkaldte baggrundsnotater) til "Dansk vurdering af
fast Øresundsforbindelse".
Følgelig er der 3, jeg ikke
havde. ...
Den 23. november 1993 skrev
jeg til DSB, at jeg samme dag havde udarbejdet en klage til Folketingets
Ombudsmand over DSBs afgørelse af den 9. november 1993. Klagen blev medsendt
i
kopi.
Samtidig bad jeg om
aktindsigt i de 3 resterende bilag til "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse,
februar 1990".
...
Den 8. december 1993 skrev
DSB til mig som følge af min anmodning af 23. november 1993 om aktindsigt i
de
resterende 3 bilag til "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse":
"Vi skal bemærke at de
dokumenter, du har ønsket aktindsigt i er undtaget fra aktindsigt ifølge
offentlighedslovens
paragraf 7. Dokumenterne er interne arbejdsdokumenter, der indeholder egne
interne
overvejelser eller økonomi- og prognosegruppens interne overvejelser om og
vurdering af projektet."
...
Når DSB vælger at betragte
Øresundsudvalget som "en selvstændig myndighed", kan det kun hænge
sammen med - som også anført af DSB - at så
kan
de forskellige dokumenter, som er udarbejdet af Øresundsudvalget, falde ind
under offentlighedslovens paragraf 7, stk. 1, nr. 1.
Det er et spørgsmål for sig,
som Folketingets Ombudsmand må afgøre, hvorvidt Øresundsudvalget er en
selvstændig myndighed eller ej.
I notatet "Dansk
vurdering af Øresundsforbindelsen" udarbejdet af "Arbejdsgruppen
for
dansk Øresundsvurdering, februar 1990", beskriver arbejdsgruppen sig
selv
således:
"I oktober 1989
nedsattes under Trafikministeriet en arbejdsgruppe som skulle belyse den
danske
interesse i de typer af Øresundsforbindelse.."
Og senere:
"Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Trafikministeriets
departement, DSB, Københavns Lufthavnsvæsen, Vejdirektoratet og
Miljøministeriet. Formålet med gruppens arbejde var at komplettere det
eksisterende grundlag for en vurdering af hvilken type forbindelse, der bør
foretrækkes fra et dansk synspunkt."
Og videre:
"Arbejdsgruppen har derfor koncentreret sig om at belyse de områder,
hvor
de særlige danske konsekvenser ikke fremgår af de eksisterende rapporter,
eller
hvor den efterfølgende debat har vist en interesse i at få belyst et område,
som ikke tidligere har været aktuelt. For hvert af de udvalgte områder er
resultatet af arbejdsgruppens overvejelser dokumenteret i form af et notat.
En
liste over de udarbejdede notater er optrykt som bilag 1."
3 af de i alt 4 notater fra
nævnte bilag 1 - som jeg har modtaget med DSBs afgørelse den 9. november 1993
-
er udarbejdet af andre myndigheder (henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen under
Miljøstyrelsen, Planlægningsafdelingen under Københavns Lufthavn og endelig
Vejdirektoratet). Det er derfor oplagt, at disse 3 notater falder ind under
offentlighedsloven.
Det fjerde, som jeg har fået,
er udarbejdet af Øresundsudvalget selv.
Efter DSBs argumentation at
dømme må de resterende 3 notater være udarbejdet af Øresundsudvalget selv.
(Dog
behøver det ikke at være sådan - eftersom DSB i afgørelsen den 8. december
1993
jo nævner to forskellige "forfattere", nemlig "egne interne
overvejelser
eller
økonomi- og
prognosegruppens interne overvejelser om og vurderinger af projektet." -
min fremhævning).
Jeg vil mene, at jeg
har ret til
at få aktindsigt i de
omtalte dokumenter - og at DSBs argumentation bider sig selv i halen.
Hvis
DSB har ret i, at Øresundsudvalget er "en selvstændig
myndighed", skylder DSB en forklaring på, hvorfor
alle
de dokumenter, som jeg har bedt om, er journaliseret som
selvstændige dokumenter i DSBs journalkort.
...
Hvis den selvstændige
myndighed Øresundsudvalget har sendt en række dokumenter til DSB, som er en
anden selvstændig myndighed, så må de alene af den grund være underlagt
adgangen til offentlighed.
Det er i øvrigt værd at
bemærke, at i DSBs journalkort er det
Trafikministeriet
,
der står som afsender af mødeindkaldelserne, dagsordenerne, mødereferat samt
notatet om dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse + baggrundsnotater.
Hvis DSB derimod kun har
modtaget dokumenterne, fordi en eller flere embedsmænd fra DSB har deltaget i
den selvstændige myndighed Øresundsudvalget, må de i følge DSBs logik være
sendt til DSB-embedsmændene som en slags privat post modtaget på DSBs
adresse.
Hvorfor er de så journaliseret og indgår i DSBs samling af dokumenter?
Og med mindre
journaliseringen derfor skyldes en fejltagelse (hvad DSB jo ikke anfører), så
vil jeg mene, at alene i kraft af journaliseringen og indførslen af
dokumenterne i DSBs sagsmapper, må jeg have adgang til notaterne. Andre
personer end kun medlemmerne af Øresundsudvalget har jo på denne måde haft
adgang til indholdet af dokumenterne.
Men også andre steder end i
DSBs journalkort kan man finde anført skrivelser fra Øresundsudvalget.
I den forbindelse skal jeg
pege på - ... - at i en liste, som Finansministeriet har sendt til mig om
dette
ministeriums samling af dokumenter om driftsøkonomiske
rentabilitetsberegninger
og trafikprognoser/skøn på den faste Øresundsforbindelse, optræder der
dokumenter, som DSB har givet afslag på aktindsigt i (nemlig et dokument af
23.
januar 1990 om "Vurdering af lufthavns- og lokaltrafikken på en fast
Øresundsforbindelse" - et af de 3 ikke-udleverede bilag til notatet
"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse". Afsender anføres som
Trafikministeriet). Det samme gør i øvrigt flere af de øvrige notater nævnt i
bilag 1.
I følge Øresundsudvalgets
beskrivelse af sig selv som anført ovenfor indgår der ikke embedsmænd fra
Finansministeriet i udvalget - og ifølge DSBs logik burde der derfor ikke
være
nogen grund til at sende flere af bilagene hertil, hvis de kun sendes til
internt brug for udvalgets medlemmer.
Endelig findes der i et
journalkort fra Finansministeriets budgetdepartement (om emnet: Aftale mellem
Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund)
journaliseret et dokument dateret den 31. januar 1991, modtaget fra
Trafikministeriet, med følgende ord: "Referat af møde (2/91) i
Øresundsudvalget fredag den 25. januar 1991".
Jeg er imidlertid ikke klar
over, om dette Øresundsudvalg er det samme udvalg som det, der nedsættes
under
Trafikministeriet i oktober 1989.
Derudover kan jeg gøre
Folketingets Ombudsmand opmærksom på, at der også i journalkort fra
Vejdirektoratet, som jeg også har fået aktindsigt i, optræder skrivelser fra
Øresundsudvalget.
...
Den 26. oktober 1990
journaliserer Vejdirektoratet følgende: "Øresundsudvalget. Vurdering af
alternative
linieføringsforslag." Denne sidste journalisering afsluttes op med
yderligere 3 ord: "UDTAGET iflg. bem" - som jeg ikke ved, hvad
betyder.
Dette notat om vurdering af
alternative linieføringer med datoen 26. oktober 1990 er i øvrigt også
journaliseret i DSBs journalkort - og det er et af de dokumenter, som jeg den
12. oktober 1993 forgæves søgte aktindsigt i.
Jeg er ikke i stand til at
meddele, hvorvidt der i Trafikministeriets journalkort findes dokumenter fra
Øresundsudvalget, idet den aktindsigt, som ministeriet har givet mig i deres
journalkort, først starter fra den 1. oktober 1990 - altså et halvt års tid
senere.
...
..., så kommer dernæst
spørgsmålet om ekstrahering af dokumenterne. ...
... Efter min mening
dækker
ekstraheringspligten både faktiske oplysninger
og
vurderinger af disse faktiske forhold.
..."
Trafikministeriet udtalte i
en supplerende udtalelse af 28. marts 1994 bl.a. følgende:
"Øresundsudvalget er et
embedsmandsudvalg, som efter forhandlinger mellem den danske Minister for
Offentlige arbejder og den svenske Kommunikationsminister, nedsattes den 3.
juli 1984. Samtidigt blev et tilsvarende udvalg nedsat i Sverige. I Det
Danske
Øresundsudvalg deltog embedsmænd fra Ministeriet for Offentlige Arbejder
(senere Trafikministeriet), DSB, Finansministeriet, Miljøministeriet og
Vejdirektoratet, som alle var personligt udpegede af Ministeren for
Offentlige
Arbejder. Departementschefen for Ministeriet for offentlige Arbejder (senere
Trafikministeriet) var formand herfor.
Udvalgenes opgave var at
forelægge en gennemgang af de tekniske, økonomiske, finansielle og
miljømæssige
spørgsmål, som er forbundet med anlæg af faste forbindelser over Øresund.
Udvalgene har i 1985, 1987 og 1989 afgivet rapporter herom.
Både det danske og det
svenske Øresundsudvalg har været bistået af teknikkergrupper som stod for det
egentlige udredningsarbejde og for udarbejdelsen af rapporterne.
Teknikkergruppernes arbejde blev forelagt for Øresundsudvalgene, som tog
endelig stilling hertil. Den danske teknikergruppe ved udarbejdelsen af
1989-rapporten bestod af repræsentanter for Vejdirektoratet, DSB,
Trafikministeriet,
Københavns Lufthavnsvæsen, Skov- og Naturstyrelsen, Planstyrelsen og
Miljøstyrelsen.
Der har også efter
1989-rapporten været afholdt møder i Øresundsudvalget. Efter vedtagelsen af
Lov nr. 590 af 19. august 1991, om anlæg af fast forbindelse over Øresund, er
Øresundsudvalgets arbejde imidlertid ophørt."
Efter en foreløbig gennemgang
af sagen meddelte jeg i et brev til Trafikministeriet af 4. juli 1994 at
sagen
gav mig anledning til følgende kommentarer og spørgsmål:
"Generaldirektoratet for
Statsbanerne afslog anmodningen om aktindsigt under henvisning til at
dokumenterne var interne. Bestemmelsen om at undtage interne dokumenter fra
aktindsigt findes i offentlighedslovens § 7, der har følgende ordlyd:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.
Som interne arbejdsdokumenter
anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,
2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed og
3) ..."
Det er fast antaget at
interne arbejdsdokumenter mister deres interne karakter, hvis dokumenterne
bliver afgivet til en anden administrativ myndighed eller til andre
udenforstående. Jeg henviser bl.a. til pkt. 30 i Justitsministeriets
vejledning
om offentlighedsloven fra 1986.
Var Øresundsudvalget en særlig, selvstændig myndighed?
Den første betingelse for at
dokumenterne i form af mødereferater mv. om møder afholdt i Øresundsudvalget
kunne betragtes som interne arbejdsdokumenter var, at Øresundsudvalget kunne
anses for at være en selvstændig myndighed. Hvis Øresundsudvalget ikke var en
selvstændig myndighed, måtte referater mv. anses for udsendt til den række af
myndigheder som de enkelte medlemmer af udvalget repræsenterede, og
dokumenterne ville dermed være eksterne.
Ombudsmanden har i en række
sager taget stilling til spørgsmålet om hvornår der foreligger en selvstændig
myndighed. Denne praksis er nærmere beskrevet i "Forvaltningsret"
(1994) af Karsten Loiborg m.fl. s. 74ff. Efter denne praksis lægges der bl.a.
vægt på:
·
"hvor
omfattende og betydningsfulde
de
opgaver
, der er henlagt til den administrative enhed, må siges at
være,
·
hvor klart den administrative enheds
opgaver er
afgrænset
fra andre
administrative enheders opgaver,
·
...
·
om den administrative enhed har eller er
undergivet instruktionsbeføjelse. I bekræftende fald må der ses på, om
instruktionsbeføjelsen er rettet mod eller tilkommer en i forhold til den
administrative
enhed forskellig forvaltningsenhed, eller - alternativt - en i forhold til
den
administrative enhed direkte foresat eller underordnet
forvaltningsstilling;...
·
...
·
i øvrigt den grad af selvstændighed i
forhold til det omgivende administrative system, den administrative enhed
indtager."
Jeg henviser endvidere til
den gennemgang af ombudsmandspraksis som fremgår af
"Forvaltningsret",
s. 76ff.
Som beskrevet af
Trafikministeriet var Øresundsudvalget et embedsmandsudvalg. Det fremgår af
de
referater af møder i Øresundsudvalget som indgår i sagen, at det var
højtstående embedsmænd, der som medlemmer deltog i Øresundsudvalgets møder.
Det
fremgår endvidere af referaterne at der, ud over embedsmænd fra de
myndigheder
som Trafikministeriet har nævnt, også deltog departementschefen for
Forsvarsministeriet, den administrerende direktør for A/S
Storebæltsforbindelsen
og en medarbejder fra Statsministeriet.
De dokumenter, som
aktindsigtsanmodningen vedrører, er referater, mødeindkaldelser og
dagsordener
vedrørende møder i Øresundsudvalget. Brevene er skrevet på Trafikministeriets
brevpapir og underskrevet af medlemmer af Øresundsudvalget. I et enkelt
tilfælde har en sekretær underskrevet. Som adressat på brevene er angivet
"medlemmerne af Øresundsudvalget."
Jeg har tidligere i en sag,
der er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1989, s. 175ff,
haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om aktindsigt i
dokumenter
der var udarbejdet af et af statsministeren nedsat departementschefsudvalg
("Brundtland-udvalget") og 2 underudvalg. Ombudsmanden udtalte i
denne sag at de tre nedsatte embedsmandsudvalg måtte betragtes som en
selvstændig myndighed med en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave.
Sammensætningen af Øresundsudvalget minder om sammensætningen af
Brundtland-udvalget.
Øresundsudvalgets opgave
bestod ifølge Trafikministeriets oplysninger i en gennemgang af de tekniske,
økonomiske, finansielle og miljømæssige spørgsmål som var forbundet med anlæg
af faste forbindelser over Øresund. Øresundsudvalgets opgave var således
(ligesom Brundtland-udvalgets opgave) at udøve en koordinerende funktion,
herunder at varetage et interministerielt samarbejde der havde det specifikke
og afgrænsede mål at etablere faste forbindelser over Øresund. På baggrund af
den personmæssige sammensætning af Øresundsudvalget sammenholdt med det
indtryk
jeg, på baggrund af mødereferaterne, har fået af indholdet af det arbejde som
Øresundsudvalget udførte, er det min opfattelse at Øresundsudvalgets arbejde
var af selvstændig karakter.
Jeg kan på denne baggrund
ikke kritisere at generaldirektoratet var af den opfattelse, at
Øresundsudvalget
måtte anses for en selvstændig myndighed. Dette medførte at fremsendelse af
dokumenter til de medarbejdere der indgik i den særlige myndighed
"Øresundsudvalget", ikke medførte at dokumenterne mistede deres
karakter af interne arbejdsdokumenter, jf. offentlighedslovens § 7. At
referaterne
med videre blev udsendt af Trafikministeriets medlemmer af Øresundsudvalget
på
ministeriets brevpapir, kan ikke i sig selv give mig anledning til
bemærkninger.
Kan dokumenterne anses for afgivet til udenforstående?
Ombudsmanden har tidligere i
en række sager, i tilslutning til afgrænsningen af hvornår der foreligger en
selvstændig myndighed, taget stilling til hvornår et internt dokument må
anses
for
afgivet
til en anden myndighed
eller til en anden udenforstående. Jeg henviser på ny til den gengivelse af
ombudsmandspraksis som fremgår af "Forvaltningsret", s. 76ff.
Afgørende for om de
dokumenter der var interne i forhold til medlemmerne af Øresundsudvalget,
alligevel ikke kunne undtages efter offentlighedslovens § 7, var om
dokumenterne kunne anses for afgivet til en anden offentlig myndighed eller
til
en anden udenforstående. Om dokumenterne eller de oplysninger der fremgår af
dokumenterne, kunne anses for afgivet, måtte bero på om andre personer end de
medarbejdere der var tilknyttet myndigheden "Øresundsudvalget",
fik kendskab til Øresundsudvalgets interne arbejdsmateriale eller til de
oplysninger
der fremgik af materialet. Materialet kunne endvidere anses for afgivet hvis
det indgik på en af myndighedens sager, som ikke udelukkende var forbeholdt
medarbejdere med særlig tilknytning til Øresundsudvalget.
Ved den konkrete vurdering af
om afgivelse har fundet sted, må der primært tages udgangspunkt i oplysninger
om hvordan det konkrete dokument eller den konkrete oplysning fra
(sær)myndigheden rent faktisk blev håndteret. Har f.eks. en oplysning fra
særmyndigheden været drøftet med en minister eller anden udenforstående, må
oplysningen
anses for afgivet. Er det usikkert, hvordan en oplysning fra særmyndigheden
rent
faktisk er blevet håndteret i forhold til udenforstående, kan der ved den
nærmere bedømmelse af om afgivelse har fundet sted, indgå mere generelle
overvejelser om forholdet mellem særmyndigheden og den pågældende
udenforstående. Når den mulige udenforstående er den myndighed, hvor en
medarbejder knyttet til særmyndigheden har sin hovedbeskæftigelse, kan der
bl.a. tages hensyn til
·
særmyndighedens grad af selvstændighed i
forhold til den mulige udenforstående modtager af oplysninger,
·
medarbejderens grad af selvstændighed i
varetagelsen af sit hverv for særmyndigheden, herunder omfanget af en
eventuel
instruktionsbeføjelse for hovedarbejdsgiveren og
·
i hvilket omfang medarbejderen faktisk har
holdt oplysninger fra særmyndigheden adskilt i forhold til sin virksomhed for
hovedarbejdsgiveren.
I den foreliggende sag har
(A) henvist til at dokumenterne måtte anses for afgivet, fordi dokumenterne
var
journaliseret i Generaldirektoratet for Statsbanerne.
Til dette synspunkt vil jeg
anføre følgende:
De medarbejdere der deltog i
arbejdet i Øresundsudvalget, var alle dels tilknyttet den særlige myndighed,
Øresundsudvalget, dels ansat i andre myndigheder (den pågældendes normale
arbejdsplads). Spørgsmålet var derfor om disse medarbejdere på nogen måde
kunne lade det materiale de modtog fra den særlige myndighed, journalisere på
deres sædvanlige arbejdsplads, uden at materialet dermed måtte anses for
afgivet; eller om forudsætningen for at materialet bevarede sin interne
karakter, var at materialet fra den særlige myndighed af medarbejderen blev
holdt adskilt fra andre dokumenter på den normale arbejdsplads som en i
forhold
til den normale arbejdsplads privat korrespondance.
Ordensmæssige grunde taler
efter min opfattelse for at den enkelte medarbejder i den særlige myndighed
har mulighed for at råde over en praktisk journaliserings- og
arkiveringsmulighed. Det forhold at der oprettes en særlig myndighed, som en
medarbejder fra eksempelvis et ministerium er deltager i, kræver formentlig
ikke at der oprettes et særligt journaliseringssystem i den særlige
myndighed,
der står til rådighed for den enkelte medarbejder. Den enkelte medarbejder
vil
formentlig sædvanligvis fortsat have kontor på sin normale arbejdsplads. Det
vil derfor være praktisk og naturligt for medarbejderen at kunne råde over
det
journaliserings- og arkiveringssystem som allerede består på hans
arbejdsplads, uden at modtagne oplysninger fra den særlige myndighed dermed
anses for afgivet til udenforstående.
Over for dette hensyn til den
enkelte medarbejders arkiveringsmuligheder står hensynet til at de dokumenter
som medarbejderen modtager som led i sin virksomhed for den særlige
myndighed,
ikke kan indgå på sædvanlig måde i den normale arbejdsplads' sager uden at
måtte anses for afgivet. Det vil sige at dokumenterne må behandles som
dokumenter der kun vedkommer denne medarbejder, og som kun han må have
kendskab
til. Andre medarbejdere på den normale arbejdsplads må ikke have adgang til
disse dokumenter. I så fald mister de deres interne karakter og må anses for
afgivet til medarbejderens sædvanlige arbejdsplads.
Jeg mener ikke at der er
sådanne betænkeligheder ved at lade en medarbejder råde over den
journaliseringsfunktion
som medarbejderen i det daglige arbejde råder over, at det bør afskære denne
fra at anvende den praktisk set mest hensigtsmæssige arkiveringsform. Det er
dog en forudsætning at det sikres, at adskillelsen fra den normale
arbejdsplads' øvrige sager er reel. For at sikre at adskillelsen fra
myndighedens øvrige sager bliver reel og respekteret, også når den særlige
myndighed er ophørt, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt på en eller anden
måde at markere det materiale som den pågældende har modtaget i sin egenskab
af medarbejder i den særlige myndighed.
Jeg beder Trafikministeriet
om at oplyse mig om hvorvidt journaliseringen i det tidligere
Generaldirektorat
for Statsbanerne har fundet sted på sager, der har været almindeligt
tilgængelige for medarbejdere i DSB, eller om journaliseringen har fundet
sted
på sager, som kun har været tilgængelige for de medarbejdere, der havde
tilknytning til Øresundsudvalget.
Jeg beder i tilslutning
hertil Trafikministeriet om at oplyse mig om hvorvidt andre medarbejdere i
DSB
end de medarbejdere der var tilknyttet Øresundsudvalget, rent faktisk har
fået kendskab til indholdet af de pågældende dokumenter. Jeg beder om
Trafikministeriets udtalelse, eventuelt efter at spørgsmålet har været
forelagt
Danske Statsbaner.
Kan indkaldelsen til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S
ØRESUNDSFORBINDELSEN
undtages fra aktindsigt som et internt arbejdsdokument?
Under et møde med 2
medarbejdere fra Trafikministeriet i januar måned 1994 fik jeg det indtryk at
denne indkaldelse til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S
Øresundsforbindelsen
blev sendt til generaldirektøren for Statsbanerne, fordi han var udpeget som
medlem af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen.
Generaldirektoratet for
Statsbanerne har i begrundelsen for afslaget på aktindsigt henvist til at de
dokumenter som (A) søgte om aktindsigt i, var Øresundsudvalgets interne
arbejdsdokumenter. Da indkaldelsen til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S
Øresundsforbindelsen ikke blev udarbejdet af Øresundsudvalget, kan det ikke i
forhold til Øresundsudvalget anses for et internt arbejdsdokument.
Jeg beder derfor
Trafikministeriet om, eventuelt efter forud at have indhentet en udtalelse
fra
Danske Statsbaner, at oplyse hvorfor dette dokument indgik på sagen, og hvem
der har haft adgang til det.
Kan de 3 baggrundsnotater til rapporten "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse" fra februar 1990 undtages fra aktindsigt?
De 3 baggrundsnotater
fremstår som udarbejdet af henholdsvis
1. DSB, Planlægningskontoret,
2. Trafikministeriet, 8. kontor og
3. Trafikministeriet, 8. kontor.
Det fremgår af navnet
"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" at notaterne var
resultatet af de overvejelser som arbejdsgruppen der udarbejdede rapporten,
havde haft.
Trafikministeriet har oplyst
at teknikergrupper stod for det egentlige udredningsarbejde og for
udarbejdelsen af rapporterne. Teknikergrupperne var tværministerielt
sammensat. Jeg kan ikke ud fra de oplysninger som jeg har modtaget fra Danske
Statsbaner og Trafikministeriet, afgøre om disse 3 notater anses for
udarbejdet af de respektive myndigheder, DSB og Trafikministeriet, eller som
en
bestanddel af det arbejde der blev lavet i Øresundsudvalget eller i
teknikergrupperne. Jeg er heller ikke klar over hvilken relation der var
mellem
teknikergrupperne og Øresundsudvalget. Jeg ved således ikke om
Trafikministeriet er af den opfattelse, at teknikergrupperne var en del af
den
særlige myndighed "Øresundsudvalget". Udgangspunktet må ud fra
brevhovedet være at det var arbejde udarbejdet i de respektive myndigheder og
afgivet til Øresundsudvalget for at skulle indgå i grundlaget for
Øresundsudvalgets arbejde.
Jeg beder Trafikministeriet
om en udtalelse om dette spørgsmål.
(A) går i sin skrivelse af
18. januar 1994 ud fra at "Arbejdsgruppen for dansk
Øresundsvurdering" der udarbejdede notatet "Dansk vurdering af
Øresundsforbindelsen", er Øresundsudvalget. Jeg beder om
Trafikministeriets udtalelse om hvorvidt dette er tilfældet. Sammensætningen
af
arbejdsgruppen som den er beskrevet i notatet, er ikke sammenfaldende med
Øresundsudvalgets
sammensætning.
Kan dokumentet "Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative
løsninger" undtages fra aktindsigt.
Dokumentet er udarbejdet af
Øresundsudvalget, Projektorganisation DSB/VD Øresund og sendt til Københavns
Kommune, att. 3 navngivne medarbejdere.
Det fremgår ikke af de
dokumenter som jeg har modtaget, at medarbejdere fra Københavns Kommune
indgik
i den særlige myndighed, Øresundsudvalget.
Generaldirektoratet for
Statsbanerne har som begrundelse for afslaget på aktindsigt henvist til at
dokumenterne var interne.
Da dette dokument er stilet
til en udenforstående myndighed, forstår jeg ikke hvorpå statsbanerne støtter
synspunktet om, at dokumentet er internt. Jeg beder derfor Trafikministeriet
om
(eventuelt efter at have forelagt spørgsmålet for Danske Statsbaner) at
uddybe
dette synspunkt.
(A) stillede i sin kommentar
til Danske Statsbaners udtalelse af 16. december 1993 bl.a. følgende
spørgsmål:
Er det notat med titlen "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse" fra
februar
1990 som DSB sendte (A), identisk med det notat dateret den 14. marts 1990
som
han søgte om aktindsigt i?
Er 4 af de notater som DSB gav (A) aktindsigt i,
identiske med 4 af de baggrundsnotater der er nævnt i notatet "Dansk
vurdering af fast Øresundsforbindelse"?
Trafikministeriet har ikke i
sin supplerende udtalelse udtalt sig om disse spørgsmål. Jeg beder derfor om
Trafikministeriets udtalelse om disse spørgsmål.
Til sidst vil jeg bede om en
kopi af den skrivelse af 8. december 1993 som DSB sendte til (A), og som han
har
henvist til i sin kommentar af 18. januar 1994".
I skrivelse af 2. september
1994 fremsendte Trafikministeriet sin udtalelse i anledning heraf. I
udtalelsen
anførte ministeriet bl.a. følgende:
"
Ad 1. Indkaldelser til,
dagsordener for og referater fra møder i Øresundsudvalget.
...
DSB har ... oplyst, at de
pågældende dokumenter vedrørende Øresundsudvalget er journaliseret i DSB i
den
daværende generaldirektørs arkiv. Den daværende generaldirektør og den
daværende planlægningschef deltog i udvalgets arbejder. DSB har videre
oplyst,
at ingen udenforstående har haft adgang til de pågældende dokumenter.
Ministeriet
kan henholde sig hertil.
Ad 2. Indkaldelse til
konstituerende møde i A/S Øresundsforbindelsen
Trafikministeriet kan
bekræfte, at indkaldelsen til det konstituerende bestyrelsesmøde i A/S
Øresundsforbindelsen
blev sendt til generaldirektøren for statsbanerne, fordi han var udpeget som
medlem
af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen, og at indkaldelsen ikke var
udarbejdet af Øresundsudvalget.
DSB har oplyst, at dette
første dokument vedrørende A/S Øresundsforbindelsen ved en rutinemæssig
ekspedition er indgået på journalnummeret for den hidtidige Øresundssag jf.
det ovenfor under pkt. 1 anførte. Efterfølgende korrespondance er
journaliseret
på et andet nummer i DSB's system, idet sagerne dog er opbevaret særskilt,
således at papirerne ikke har været tilgængelige for udenforstående.
Ad 3. Baggrundsnotater til
"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" fra februar 1990
Notatet "Dansk vurdering
af fast Øresundsforbindelse" fra februar 1990 er udarbejdet af
arbejdsgruppen
for dansk Øresundsvurdering, der ikke er identisk med Øresundsudvalget,
ligesom
sammensætningen af arbejdsgruppen ikke har været sammenfaldende med
sammensætningen af Øresundsudvalget.
Der er nærmere redegjort for
nedsættelse af arbejdsgruppen i vedlagte notat af 4. oktober 1989. Det
fremgår
heraf, at arbejdsgruppen er nedsat af formanden for Øresundsudvalget som en
arbejdsgruppe under dette udvalg.
De tre baggrundsnotater til
notatet af februar 1990, der fremstår som udarbejdet af DSB,
Planlægningskontoret,
og Trafikministeriet, 8. kontor, er udarbejdet af medarbejdere i henholdsvis
DSB og Trafikministeriet som en bestanddel af det arbejde, der blev udført i
arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering.
Vedrørende spørgsmålet om
notatet "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" fra februar
1990 er identisk med det notat, der i DSB's journal er dateret 14. marts 1990
har DSB oplyst, at der ikke i DSB forefindes et notat med den anførte titel
og
med denne dato påført. Trafikministeriet skal i tilslutning hertil efter
gennemgang af journalen oplyse, at der heller ikke i ministeriet eksisterer
et
sådant notat. Der er således tale om identiske dokumenter.
DSB har endvidere oplyst, at
de 4 notater, som DSB har givet aktindsigt i, er identiske med 4 af de
baggrundsnotater, der er nævnt i bilagsfortegnelsen til notatet "Dansk
vurdering af fast Øresundsforbindelse".
Ad 4. Dokument af 26. oktober
1990. Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative løsninger.
Det fremgår, at der er tale
om et brev, der er sendt til Københavns Kommune, att. 3 navngivne
medarbejdere.
Disse medarbejdere indgik ikke i den særlige myndighed, Øresundsudvalget,
ligesom disse medarbejdere heller ikke indgik i arbejdsgrupper herunder. Der
er
således tale om en fejl, når dette dokument af DSB tidligere er anført som et
internt dokument.
Ministeriet har derfor
anmodet DSB om at give A aktindsigt i dette brev og de heri anførte
dokumenter
vedrørende de alternative linieføringsforslag A til G for bane og motorvej
uden
at afvente den endelige udtalelse fra Folketingets Ombudsmand."
I et brev af 9. november 1994
til A udtalte jeg herefter følgende:
"
Indkaldelser til, dagsordener for og referater fra møder i Øresundsudvalget.
Som det fremgår blev
dokumenterne vedrørende Øresundsudvalget journaliseret i den daværende
generaldirektørs arkiv. Den daværende generaldirektør og den daværende
planlægningschef deltog i udvalgets arbejder. Ingen udenforstående havde
adgang til de pågældende dokumenter. Jeg har forstået denne oplysning således
at kun den daværende generaldirektør og den daværende planlægningschef havde
adgang til de pågældende dokumenter. Begge disse medarbejdere deltog i
Øresundsudvalgets
arbejder.
Jeg kan herefter på baggrund
af det jeg har anført i mit brev af 4. juli 1994 til Trafikministeriet,
konkludere at dokumenterne ikke har mistet deres karakter af interne
arbejdsdokumenter i Øresundsudvalget.
Indkaldelse til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S Øresundsforbindelsen
Trafikministeriet har
bekræftet at mødeindkaldelsen blev sendt til generaldirektøren for
statsbanerne,
fordi han var udpeget som medlem af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen.
Dokumentet blev rutinemæssigt journaliseret på den hidtidige Øresundssag.
Papirerne har ikke været tilgængelige for udenforstående.
Generaldirektøren for
statsbanerne var offentlig ansat. Jeg har ved min gennemgang af sagen lagt
til
grund at han netop i sin egenskab af generaldirektør for statsbanerne og ikke
som privatperson blev udpeget som bestyrelsesmedlem i A/S
Øresundsforbindelsen.
Spørgsmålet er om materiale
som en offentlig ansat medarbejder modtager i sin egenskab af
bestyrelsesmedlem
i et selskab, er materiale som må anses for indgået til den myndighed, hvor
den
offentligt ansatte har sin hovedbeskæftigelse.
Jeg har i mit brev af 4. juli
1994 til Trafikministeriet omtalt de tilfælde hvor en medarbejder i en
offentlig
myndighed udover sit sædvanlige arbejde varetager opgaver i en særlig
offentlig
administrativ myndighed. I disse tilfælde anses post til den pågældende
medarbejder for at bevare sin interne karakter i den særlige myndighed,
medmindre materialet afgives til medarbejderens sædvanlige arbejdsplads.
Spørgsmålet er om tilsvarende
synspunkter kan overføres på den situation, hvor en medarbejder ikke er
tilknyttet en særlig selvstændig offentlig myndighed, men hvor medarbejderen
er
udpeget som bestyrelsesmedlem i et selskab som ikke er omfattet af
offentlighedsloven.
Situationen hvor
medarbejderen er udnævnt som bestyrelsesmedlem, ligner på visse punkter
situationen
hvor medarbejderen er medlem af en særlig myndighed. Jeg sigter her til
tilfælde hvor det navnlig er medarbejderens hovedbeskæftigelse, der
kvalificerer den pågældende til at deltage såvel i selskabsbestyrelsen som i
den særlige myndighed.
Der er imidlertid også
forskelle på de to situationer. De regler der gælder for adgangen til
aktindsigt
i internt arbejdsmateriale i den særlige offentlige administrative myndighed
og
i et selskab, adskiller sig fra hinanden. Der gælder således pligt til for
den
særlige offentlige myndighed at ekstrahere faktiske oplysninger, jf.
offentlighedslovens § 11, stk. 1, ligesom myndigheden er undergivet reglen om
mer-offentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Disse regler
gælder ikke for selskabet.
Selv med disse forskelle
mener jeg at de synspunkter som jeg anførte om betingelserne for, at
materiale
fra en særlig offentlig myndighed kan bevare sin interne karakter selv om det
bliver sendt til medarbejderen på dennes sædvanlige arbejdsplads, i vidt
omfang
kan overføres til spørgsmålet om, hvorvidt dokumenter fra et selskab må anses
for indgået til den offentlige myndighed, som er bestyrelsesmedlemmets
sædvanlige arbejdsplads.
Det afgørende vil være om
materiale eller oplysninger fra selskabet kan anses for indgået til den
normale
arbejdsplads, f.eks. ved at andre medarbejdere end bestyrelsesmedlemmet er
blevet bekendt med materialet, ved at en overordnet har udøvet en
instruktionsbeføjelse
overfor sin medarbejder eller ved at materialet er indgået på en af
myndighedens almindelige sager. Først når dokumentet er indgået til
myndigheden vil det efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, være omfattet af
retten til aktindsigt.
Trafikministeriet har oplyst
at det første dokument vedrørende A/S Øresundsforbindelsen (indkaldelsen til
konstituerende bestyrelsesmøde) ved en rutinemæssig ekspedition indgik på
journalnummeret for den hidtidige Øresundssag. Papirerne har ikke været
tilgængelige for udenforstående.
Hvis denne udtalelse skal
forstås således at det kun er generaldirektøren, der har set indkaldelsen, er
det min opfattelse at brevet må anses for sendt til generaldirektøren som
bestyrelsesmedlem og ikke til myndigheden Generaldirektoratet for
Statsbanerne.
Jeg mener derfor ikke at materialet kan anses for indgået på myndighedens
sag,
hvis generaldirektøren har været den eneste, der havde adgang til materialet.
Hvis derimod den daværende planlægningschef (som jeg formoder ikke var
bestyrelsesmedlem
i A/S Øresundsforbindelsen) også havde adgang til mødeindkaldelsen, fordi den
lå på en sag, hvortil han også havde adgang, mener jeg at indkaldelsen må
anses
for indgået til myndigheden (Øresundsudvalget eller Generaldirektoratet for
Statsbanerne). Dermed vil den være omfattet af de akter der er omfattet af
adgangen til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Jeg har gjort
Trafikministeriet bekendt med min opfattelse og bedt ministeriet om på
baggrund
heraf at tage stilling til om De har krav på aktindsigt i dette dokument.
Baggrundsnotater til "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse" fra februar 1990
Trafikministeriet har henvist
til at arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering var nedsat af formanden for
Øresundsudvalget som en arbejdsgruppe under dette udvalg. I det notat af 4.
oktober 1989 som Trafikministeriet har henvist til, er anført følgende om
arbejdsgruppen:
"Til at bistå ved
forberedelsen af regeringens stillingtagen hertil har formanden for det
danske
Øresundsudvalg nedsat en særlig arbejdsgruppe ledet af
departementet/planlægningsafdelingen og med repræsentanter fra DSB,
Vejdirektoratet, KLV og Miljøministeriet."
I mit brev af 4. juli 1994
til Trafikministeriet redegjorde jeg for de kriterier der efter ombudsmandens
praksis lægges vægt på ved bedømmelsen af, om der foreligger en selvstændig
myndighed. Jeg henviser særligt til det der er anført (...) i dette brev.
Som det fremgår heraf, lægges
der bl.a. vægt på "om den administrative enhed har eller er undergivet
instruktionsbeføjelse; i bekræftende fald må der ses på, om
instruktionsbeføjelsen er rettet mod eller tilkommer en i forhold til den
administrative enhed forskellig forvaltningsenhed, eller - alternativt - en i
forhold til den administrative enhed direkte foresat eller underordnet
forvaltningsstilling."
Trafikministeriet har i sin
udtalelse af 2. september 1994 oplyst at de tre baggrundsnotater til notatet
om
"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" blev udarbejdet af
medarbejdere i henholdsvis DSB og Trafikministeriet, som en bestanddel af det
arbejde der blev udført i arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering.
Det er i notatet af 4.
oktober 1989 fra Øresundsudvalget, arbejdsgruppen for dansk vurdering, oplyst
at "formanden for det danske Øresundsudvalg (har) nedsat en særlig
arbejdsgruppe ledet af departementet/planlægningsafdelingen".
Når jeg sammenholder
indholdet af notatet med Trafikministeriets udtalelse af 2. september 1994,
står det mig ikke klart hvor instruktionsbeføjelsen overfor dette udvalg var
placeret; om instruktionsbeføjelsen overfor udvalget var hos
Trafikministeriets departement eller hos Øresundsudvalget. Jeg henviser til
at
jeg i den sag som er omtalt i mit brev til Trafikministeriet af 4. juli 1994
om
Brundtlandudvalget (FOB 1989, s. 175), beskæftigede mig med et tilsvarende
problem.
Jeg kan ikke på grundlag af
de oplysninger jeg har modtaget, afgøre hvorledes departementets relation til
arbejdsgruppen har været. Jeg kan derfor heller ikke tage stilling til om de
3
baggrundsnotater som er udarbejdet til "Dansk vurdering af fast
Øresundsforbindelse", kan anses for at være internt arbejdsmateriale
udarbejdet af en arbejdsgruppe under Øresundsudvalget; eller om den stilling
som departementet har haft i arbejdsgruppens arbejde, indebærer at
arbejdsgruppen ikke kan anses for at være en del af den særlige myndighed
"Øresundsudvalget". Hvis det sidste er tilfældet, må dokumenterne
anses for afgivet til Øresundsudvalget og vil dermed ikke være interne.
Jeg har derfor henstillet til
Trafikministeriet at ministeriet overfor Dem redegør for, hvorledes arbejdet
i
arbejdsgruppen for dansk vurdering har været tilrettelagt, og på denne
baggrund træffer afgørelse om hvorvidt notaterne er omfattet af retten til
aktindsigt.
"Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative løsninger"
Trafikministeriet har bedt
DSB om at give Dem aktindsigt i dette brev og de heri anførte dokumenter
vedrørende de alternative linieføringsforslag A til G for bane og motorvej.
Det er efter min opfattelse
kritisabelt at Generaldirektoratet for Statsbanerne ikke ved sin første
afgørelse gav Dem aktindsigt i dette materiale.
Jeg har gjort
Trafikministeriet og Danske Statsbaner bekendt med min opfattelse, men
foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.
Efter min gennemgang af
dokumenterne har jeg ikke fundet grundlag for at tage stilling til om der er
oplysninger i dokumenterne, der er omfattet af ekstraheringspligten, jf.
offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg henviser til ombudsmandslovens § 6,
stk.
4, hvorefter det er ombudsmanden der afgør, "om en klage giver
tilstrækkelig anledning til undersøgelser".
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1989, s. 175ff
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i sag om Øresundsforbindelsen. Sagsbehandlingstid, begrundelse m.m. Retsinformation · 25. juni 2003
- Rettens dom (Tredje Udvidede Afdeling) af 12. maj 2015. — John Dalli mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 12. maj 2015
- Aktindsigt i forbindelse med udførelsen af sekretariatsopgaver for en anden myndighed Retsinformation · 25. januar 2019
- 97/84/EF: Kommissionens beslutning af 30. oktober 1996 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/34.503 - Færgeselskaber - Valutatillæg) (Kun de engelske, franske og nederlandske udgaver er autentiske) EU-lovgivning · 30. oktober 1996
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 26. januar 2010 EU-domme · 26. januar 2010
- Aktindsigt i oplysninger om transport af farligt gods på Øresundsbroen Retsinformation · 19. januar 2004