Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt arbejdsmateriale. Journalisering.

FOU nr 1994.401UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i Øresundsudvalgets dokumenter. Internt

arbejdsmateriale. Journalisering.

En journalist A klagede til

mig over Generaldirektoratet for Statsbanernes afslag på hans anmodning om

aktindsigt i dokumenter vedrørende en fast Øresundsforbindelse.

Af sagen fremgik det at A i

et brev af 12. oktober 1993 anmodede DSB om aktindsigt i følgende dokumenter:

·

”(Ih 002.012) Ref af møde 20.8.90 i

Øresundsudvalget, dateret den 29.08.90,

·

(Ih 002.012) Indkaldelse til møde i

Øresundsudvalget den 10.10.90 kl. 14, dateret den 14.09.90,

·

(Ih 002.01) Ref af møde 10.10.90 i

Øresundsudvalget + dagsorden for møde i miniudv d 24.10.90, dateret den

23.10.90,

·

(Ih 002.01) Dagsorden/mat til møde 23.11.90

kl. 14 i Øresundsudvalget, dateret den 20.11.90,

·

(Ih 002.01) Indk til møde i

Øresundsudvalget den 04.01.91 kl. 14.00, dateret den 21.12.90,

·

(Ih 002.01) Referat af møde den 04.01.91 i

Øresundsudvalget, dateret den 22.01.91

·

(Ih 002.01) Referat af møde 25.01.91 i

Øresundsudvalget, dateret den 31.01.91,

·

Læs alt

(Ih 002.01) Dagsorden for konstituerende

bestyrelsesmøde i Øresundsforb 10.12.91, dateret den 9.12.91,

·

(Ih 002.) Notat om dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse + baggrundsnotater, dateret den 14.03.90,

·

(Ih 002.07) Udkast til aftale om teknisk

rådgivning og bistand til ffo Øresund, dateret den 13.08.90,

·

(Ih 002.012) Referat af mødet 20.8.90 i

Øresundsudvalget, dateret den 29.08.90,

·

(Ih 002.09) Øresundsforbindelsen. Vurdering

af alternative løsninger, dateret den 26.10.90,

Numrene i parentes såvel som

titlerne på dokumenterne stammer fra en aktindsigt i DSBs journalkort vedr.

driftsøkonomisk rentabilitet i en fast forbindelse over Øresund, som jeg fik

den 8.10.1993."

I skrivelse af 26. oktober

1993 meddelte Generaldirektoratet for Statsbanerne at generaldirektoratet

beklagede at måtte meddele, at det desværre ikke havde været muligt at

færdiggøre en gennemgang af det udbedte materiale med henblik på at vurdere,

i

hvilket omfang begæringen kunne imødekommes inden for den 10-dages-frist, der

er fastsat i offentlighedslovens § 16.

Den 9. november 1993

besvarede generaldirektoratet A's anmodning om aktindsigt således:

"... de dokumenter,

hvori du har ønsket aktindsigt, stort set alle er interne arbejdsdokumenter,

der kan undtages fra aktindsigt ifølge offentlighedslovens § 7. Dokumenterne

indeholder i helt overvejende grad Øresundsudvalgets interne overvejelser om

og

vurderinger af projektet.

Vi har dog desuagtet ment at

kunne imødekomme din anmodning for følgende dokumenter:

·

Notat fra november 1990 om fast forbindelse

over Øresund kyst-kyst strækningen

·

Notat fra november 1990 om fast forbindelse

over Øresund. Danske landanlæg herunder også bilagssamling med eksterne

myndigheders tekniske kommentarer.

·

Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse

fra februar 1990

·

Notat af 19. februar 1990 vedrørende

miljøvurderinger af fast forbindelse over Øresund

·

Notat af 8. februar 1990 vedrørende

trafikale effekter

·

Notat af 8. februar om Tårnbymotorvejen

·

Notat af 1. december 1989 vedrørende

vurdering af konsekvenser for Københavns Lufthavn ved etablering af en fast

Øresundsforbindelse

·

Udkast til aftale om teknisk rådgivning og

bistand, DSB (- et rådgivende ingeniørfirma) dateret den 13. august 1990.

..."

I sin klage til mig påpegede

A at 8 af de notater som han bad om aktindsigt i, var enten mødeindkaldelser,

dagsordener eller mødereferater fra Øresundsudvalget. Øresundsudvalget var

sammensat af embedsmænd fra bl.a. DSB, Vejdirektoratet og Trafikministeriet.

Da mødeindkaldelser, dagsordener og referater fra møderne blev sendt til de

respektive myndigheder og ikke til mødedeltagerne som privatpersoner, kunne

notaterne ikke længere betegnes som interne. Notatet der indeholdt dagsorden

for det konstituerende bestyrelsesmøde i A/S Øresundsforbindelsen, havde ikke

noget med Øresundsudvalget at gøre. Heller ikke de 2 notater, nemlig

"Notat om dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse +

baggrundsnotater,

dateret den 14.3.90" og "Øresundsforbindelsen. Vurdering af

alternative

løsninger, dateret den 26.10.90", havde noget med Øresundsudvalget at

gøre. Hvis de nævnte dokumenter imod A's forventning var interne

arbejdsdokumenter,

bad A om at han måtte få aktindsigt i de oplysninger om de faktiske

omstændigheder, som han måtte være berettiget til at få aktindsigt i på trods

af dokumenternes interne karakter.

Den 16. december 1993 udtalte

Danske Statsbaner (tidligere Generaldirektoratet for Statsbanerne) i en

skrivelse til mig følgende:

"...

Journalistens ønske om

aktindsigt har fra starten været omfattende, jf således bla formuleringen i

anmodningen af 10. maj 1993 om aktindsigt i "samtlige dokumenter

mv..".

DSB kunne naturligvis have

valgt at søge journalistens ønsker yderligere præciseret, men valgte at

udlevere kopi af alle de notater om emnet, som efter den pågældende

sagsbehandlers undersøgelse var i DSBs besiddelse på det pågældende tidspunkt

(4 notater).

Den fornyede anmodning om

aktindsigt af 24. september 1993 har DSB, som det vil ses, imødekommet ved

tilsendelse den 8. oktober 1993 af de ønskede journalkort.

Videre har DSB besvaret

journalistens henvendelse af 12. oktober 1993 ved udlevering dels af et af de

konkret udbedte dokumenter, som efter DSBs opfattelse er undergivet

aktindsigt,

dels en række andre dokumenter, som skønnedes at kunne være af interesse for

journalisten.

Når der ikke er givet

journalisten aktindsigt i de øvrige i journalistens skrivelse af 24. oktober

1993 udbedte dokumenter, skyldes det, at disse dokumenter efter DSBs

opfattelse

kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7, stk. 1,

nr.

1, der fra retten til aktindsigt undtager dokumenter, der udarbejdes af en

myndighed til eget brug.

Det har således været DSBs

opfattelse, at Øresundsudvalget i denne forbindelse kan betragtes som en

selvstændig myndighed. Og dette i forbindelse med den omstændighed, at

dokumenterne alene er tilgået udvalgets medlemmer, har været bestemmende for

DSBs handlemåde.

Fsv angår

ekstraheringspligten efter offentlighedslovens § 11, stk. 1, bemærkes, at de

ikke-udleverede dokumenter efter DSBs opfattelse i helt overvejende grad

alene

indeholder Øresundsudvalgets interne overvejelser og vurderinger af projektet

således, at uddrag af oplysninger om sagens faktiske omstændigheder ikke

ville

være meningsfyldt.

Til klagerens bemærkning om

manglende overensstemmelse mellem journalkort og foreliggende dokumenter i en

sag bemærkes mere generelt, at f eks et internt mødereferat nok skal

indlægges

i sagen, hvorimod der ikke synes at være krav om indførsel i journaler af et

sådant dokument.

Jeg skal sluttelig beklage

den sene besvarelse af ombudsmandens skrivelse i denne sag såvel som

tidligere

forsinkelser i sagsbehandlingen. Jeg tillader mig dog samtidig at pege på et

overordentlig stort arbejdspres i flere af de implicerede kontorer i

forbindelse

med de mange DSB-sager, der i årets løb har haft offentlighedens store

bevågenhed.

..."

A kommenterede denne

udtalelse i et brev af 18. januar

1994.

A

skrev bl.a. følgende:

"Den 12. oktober 1993

havde jeg bl.a. søgt aktindsigt i et bestemt notat med titlen "Dansk

vurdering

af fast Øresundsforbindelse + baggrundsnotater", dateret i DSBs

journalkort den 14. marts 1990. Med i sit brev af 9. november 1993 sendte DSB

et notat med titlen "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse"

fra

februar

1990.

Jeg var og er fortsat ikke

klar over om der er tale om det samme dokument, og DSB har endnu ikke

ulejliget

sig med at oplyse nærmere om det.

Derudover

kunne

- ligeledes som anført i mit brev

til Folketingets Ombudsmand af 28. november 1993 - enkelte af de øvrige

dokumenter, DSB medsendte den 9. november 1993, være nogle af de

"baggrundsnotater", som jeg havde søgt aktindsigt i i forbindelse

med notatet "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse +

baggrundsnotater

" (min fremhævning).

Titlen på 4 af

baggrundsnotaterne pegede i den retning (et notat om miljøvurdering, et andet

om trafikale effekter, et tredje om Tårnbymotorvejen og et fjerde om

konsekvenser for Københavns lufthavn).

Med DSBs afgørelse af 9.

november 1990 (retteligt 1993) havde jeg så - med en vis sandsynlighed - 4 ud

af i alt 7 bilag (de såkaldte baggrundsnotater) til "Dansk vurdering af

fast Øresundsforbindelse".

Følgelig er der 3, jeg ikke

havde. ...

Den 23. november 1993 skrev

jeg til DSB, at jeg samme dag havde udarbejdet en klage til Folketingets

Ombudsmand over DSBs afgørelse af den 9. november 1993. Klagen blev medsendt

i

kopi.

Samtidig bad jeg om

aktindsigt i de 3 resterende bilag til "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse,

februar 1990".

...

Den 8. december 1993 skrev

DSB til mig som følge af min anmodning af 23. november 1993 om aktindsigt i

de

resterende 3 bilag til "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse":

"Vi skal bemærke at de

dokumenter, du har ønsket aktindsigt i er undtaget fra aktindsigt ifølge

offentlighedslovens

paragraf 7. Dokumenterne er interne arbejdsdokumenter, der indeholder egne

interne

overvejelser eller økonomi- og prognosegruppens interne overvejelser om og

vurdering af projektet."

...

Når DSB vælger at betragte

Øresundsudvalget som "en selvstændig myndighed", kan det kun hænge

sammen med - som også anført af DSB - at så

kan

de forskellige dokumenter, som er udarbejdet af Øresundsudvalget, falde ind

under offentlighedslovens paragraf 7, stk. 1, nr. 1.

Det er et spørgsmål for sig,

som Folketingets Ombudsmand må afgøre, hvorvidt Øresundsudvalget er en

selvstændig myndighed eller ej.

I notatet "Dansk

vurdering af Øresundsforbindelsen" udarbejdet af "Arbejdsgruppen

for

dansk Øresundsvurdering, februar 1990", beskriver arbejdsgruppen sig

selv

således:

"I oktober 1989

nedsattes under Trafikministeriet en arbejdsgruppe som skulle belyse den

danske

interesse i de typer af Øresundsforbindelse.."

Og senere:

"Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Trafikministeriets

departement, DSB, Københavns Lufthavnsvæsen, Vejdirektoratet og

Miljøministeriet. Formålet med gruppens arbejde var at komplettere det

eksisterende grundlag for en vurdering af hvilken type forbindelse, der bør

foretrækkes fra et dansk synspunkt."

Og videre:

"Arbejdsgruppen har derfor koncentreret sig om at belyse de områder,

hvor

de særlige danske konsekvenser ikke fremgår af de eksisterende rapporter,

eller

hvor den efterfølgende debat har vist en interesse i at få belyst et område,

som ikke tidligere har været aktuelt. For hvert af de udvalgte områder er

resultatet af arbejdsgruppens overvejelser dokumenteret i form af et notat.

En

liste over de udarbejdede notater er optrykt som bilag 1."

3 af de i alt 4 notater fra

nævnte bilag 1 - som jeg har modtaget med DSBs afgørelse den 9. november 1993

-

er udarbejdet af andre myndigheder (henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen under

Miljøstyrelsen, Planlægningsafdelingen under Københavns Lufthavn og endelig

Vejdirektoratet). Det er derfor oplagt, at disse 3 notater falder ind under

offentlighedsloven.

Det fjerde, som jeg har fået,

er udarbejdet af Øresundsudvalget selv.

Efter DSBs argumentation at

dømme må de resterende 3 notater være udarbejdet af Øresundsudvalget selv.

(Dog

behøver det ikke at være sådan - eftersom DSB i afgørelsen den 8. december

1993

jo nævner to forskellige "forfattere", nemlig "egne interne

overvejelser

eller

økonomi- og

prognosegruppens interne overvejelser om og vurderinger af projektet." -

min fremhævning).

Jeg vil mene, at jeg

har ret til

at få aktindsigt i de

omtalte dokumenter - og at DSBs argumentation bider sig selv i halen.

Hvis

DSB har ret i, at Øresundsudvalget er "en selvstændig

myndighed", skylder DSB en forklaring på, hvorfor

alle

de dokumenter, som jeg har bedt om, er journaliseret som

selvstændige dokumenter i DSBs journalkort.

...

Hvis den selvstændige

myndighed Øresundsudvalget har sendt en række dokumenter til DSB, som er en

anden selvstændig myndighed, så må de alene af den grund være underlagt

adgangen til offentlighed.

Det er i øvrigt værd at

bemærke, at i DSBs journalkort er det

Trafikministeriet

,

der står som afsender af mødeindkaldelserne, dagsordenerne, mødereferat samt

notatet om dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse + baggrundsnotater.

Hvis DSB derimod kun har

modtaget dokumenterne, fordi en eller flere embedsmænd fra DSB har deltaget i

den selvstændige myndighed Øresundsudvalget, må de i følge DSBs logik være

sendt til DSB-embedsmændene som en slags privat post modtaget på DSBs

adresse.

Hvorfor er de så journaliseret og indgår i DSBs samling af dokumenter?

Og med mindre

journaliseringen derfor skyldes en fejltagelse (hvad DSB jo ikke anfører), så

vil jeg mene, at alene i kraft af journaliseringen og indførslen af

dokumenterne i DSBs sagsmapper, må jeg have adgang til notaterne. Andre

personer end kun medlemmerne af Øresundsudvalget har jo på denne måde haft

adgang til indholdet af dokumenterne.

Men også andre steder end i

DSBs journalkort kan man finde anført skrivelser fra Øresundsudvalget.

I den forbindelse skal jeg

pege på - ... - at i en liste, som Finansministeriet har sendt til mig om

dette

ministeriums samling af dokumenter om driftsøkonomiske

rentabilitetsberegninger

og trafikprognoser/skøn på den faste Øresundsforbindelse, optræder der

dokumenter, som DSB har givet afslag på aktindsigt i (nemlig et dokument af

23.

januar 1990 om "Vurdering af lufthavns- og lokaltrafikken på en fast

Øresundsforbindelse" - et af de 3 ikke-udleverede bilag til notatet

"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse". Afsender anføres som

Trafikministeriet). Det samme gør i øvrigt flere af de øvrige notater nævnt i

bilag 1.

I følge Øresundsudvalgets

beskrivelse af sig selv som anført ovenfor indgår der ikke embedsmænd fra

Finansministeriet i udvalget - og ifølge DSBs logik burde der derfor ikke

være

nogen grund til at sende flere af bilagene hertil, hvis de kun sendes til

internt brug for udvalgets medlemmer.

Endelig findes der i et

journalkort fra Finansministeriets budgetdepartement (om emnet: Aftale mellem

Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund)

journaliseret et dokument dateret den 31. januar 1991, modtaget fra

Trafikministeriet, med følgende ord: "Referat af møde (2/91) i

Øresundsudvalget fredag den 25. januar 1991".

Jeg er imidlertid ikke klar

over, om dette Øresundsudvalg er det samme udvalg som det, der nedsættes

under

Trafikministeriet i oktober 1989.

Derudover kan jeg gøre

Folketingets Ombudsmand opmærksom på, at der også i journalkort fra

Vejdirektoratet, som jeg også har fået aktindsigt i, optræder skrivelser fra

Øresundsudvalget.

...

Den 26. oktober 1990

journaliserer Vejdirektoratet følgende: "Øresundsudvalget. Vurdering af

alternative

linieføringsforslag." Denne sidste journalisering afsluttes op med

yderligere 3 ord: "UDTAGET iflg. bem" - som jeg ikke ved, hvad

betyder.

Dette notat om vurdering af

alternative linieføringer med datoen 26. oktober 1990 er i øvrigt også

journaliseret i DSBs journalkort - og det er et af de dokumenter, som jeg den

12. oktober 1993 forgæves søgte aktindsigt i.

Jeg er ikke i stand til at

meddele, hvorvidt der i Trafikministeriets journalkort findes dokumenter fra

Øresundsudvalget, idet den aktindsigt, som ministeriet har givet mig i deres

journalkort, først starter fra den 1. oktober 1990 - altså et halvt års tid

senere.

...

..., så kommer dernæst

spørgsmålet om ekstrahering af dokumenterne. ...

... Efter min mening

dækker

ekstraheringspligten både faktiske oplysninger

og

vurderinger af disse faktiske forhold.

..."

Trafikministeriet udtalte i

en supplerende udtalelse af 28. marts 1994 bl.a. følgende:

"Øresundsudvalget er et

embedsmandsudvalg, som efter forhandlinger mellem den danske Minister for

Offentlige arbejder og den svenske Kommunikationsminister, nedsattes den 3.

juli 1984. Samtidigt blev et tilsvarende udvalg nedsat i Sverige. I Det

Danske

Øresundsudvalg deltog embedsmænd fra Ministeriet for Offentlige Arbejder

(senere Trafikministeriet), DSB, Finansministeriet, Miljøministeriet og

Vejdirektoratet, som alle var personligt udpegede af Ministeren for

Offentlige

Arbejder. Departementschefen for Ministeriet for offentlige Arbejder (senere

Trafikministeriet) var formand herfor.

Udvalgenes opgave var at

forelægge en gennemgang af de tekniske, økonomiske, finansielle og

miljømæssige

spørgsmål, som er forbundet med anlæg af faste forbindelser over Øresund.

Udvalgene har i 1985, 1987 og 1989 afgivet rapporter herom.

Både det danske og det

svenske Øresundsudvalg har været bistået af teknikkergrupper som stod for det

egentlige udredningsarbejde og for udarbejdelsen af rapporterne.

Teknikkergruppernes arbejde blev forelagt for Øresundsudvalgene, som tog

endelig stilling hertil. Den danske teknikergruppe ved udarbejdelsen af

1989-rapporten bestod af repræsentanter for Vejdirektoratet, DSB,

Trafikministeriet,

Københavns Lufthavnsvæsen, Skov- og Naturstyrelsen, Planstyrelsen og

Miljøstyrelsen.

Der har også efter

1989-rapporten været afholdt møder i Øresundsudvalget. Efter vedtagelsen af

Lov nr. 590 af 19. august 1991, om anlæg af fast forbindelse over Øresund, er

Øresundsudvalgets arbejde imidlertid ophørt."

Efter en foreløbig gennemgang

af sagen meddelte jeg i et brev til Trafikministeriet af 4. juli 1994 at

sagen

gav mig anledning til følgende kommentarer og spørgsmål:

"Generaldirektoratet for

Statsbanerne afslog anmodningen om aktindsigt under henvisning til at

dokumenterne var interne. Bestemmelsen om at undtage interne dokumenter fra

aktindsigt findes i offentlighedslovens § 7, der har følgende ordlyd:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter

anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed og

3) ..."

Det er fast antaget at

interne arbejdsdokumenter mister deres interne karakter, hvis dokumenterne

bliver afgivet til en anden administrativ myndighed eller til andre

udenforstående. Jeg henviser bl.a. til pkt. 30 i Justitsministeriets

vejledning

om offentlighedsloven fra 1986.

Var Øresundsudvalget en særlig, selvstændig myndighed?

Den første betingelse for at

dokumenterne i form af mødereferater mv. om møder afholdt i Øresundsudvalget

kunne betragtes som interne arbejdsdokumenter var, at Øresundsudvalget kunne

anses for at være en selvstændig myndighed. Hvis Øresundsudvalget ikke var en

selvstændig myndighed, måtte referater mv. anses for udsendt til den række af

myndigheder som de enkelte medlemmer af udvalget repræsenterede, og

dokumenterne ville dermed være eksterne.

Ombudsmanden har i en række

sager taget stilling til spørgsmålet om hvornår der foreligger en selvstændig

myndighed. Denne praksis er nærmere beskrevet i "Forvaltningsret"

(1994) af Karsten Loiborg m.fl. s. 74ff. Efter denne praksis lægges der bl.a.

vægt på:

·

"hvor

omfattende og betydningsfulde

de

opgaver

, der er henlagt til den administrative enhed, må siges at

være,

·

hvor klart den administrative enheds

opgaver er

afgrænset

fra andre

administrative enheders opgaver,

·

...

·

om den administrative enhed har eller er

undergivet instruktionsbeføjelse. I bekræftende fald må der ses på, om

instruktionsbeføjelsen er rettet mod eller tilkommer en i forhold til den

administrative

enhed forskellig forvaltningsenhed, eller - alternativt - en i forhold til

den

administrative enhed direkte foresat eller underordnet

forvaltningsstilling;...

·

...

·

i øvrigt den grad af selvstændighed i

forhold til det omgivende administrative system, den administrative enhed

indtager."

Jeg henviser endvidere til

den gennemgang af ombudsmandspraksis som fremgår af

"Forvaltningsret",

s. 76ff.

Som beskrevet af

Trafikministeriet var Øresundsudvalget et embedsmandsudvalg. Det fremgår af

de

referater af møder i Øresundsudvalget som indgår i sagen, at det var

højtstående embedsmænd, der som medlemmer deltog i Øresundsudvalgets møder.

Det

fremgår endvidere af referaterne at der, ud over embedsmænd fra de

myndigheder

som Trafikministeriet har nævnt, også deltog departementschefen for

Forsvarsministeriet, den administrerende direktør for A/S

Storebæltsforbindelsen

og en medarbejder fra Statsministeriet.

De dokumenter, som

aktindsigtsanmodningen vedrører, er referater, mødeindkaldelser og

dagsordener

vedrørende møder i Øresundsudvalget. Brevene er skrevet på Trafikministeriets

brevpapir og underskrevet af medlemmer af Øresundsudvalget. I et enkelt

tilfælde har en sekretær underskrevet. Som adressat på brevene er angivet

"medlemmerne af Øresundsudvalget."

Jeg har tidligere i en sag,

der er optrykt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1989, s. 175ff,

haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om aktindsigt i

dokumenter

der var udarbejdet af et af statsministeren nedsat departementschefsudvalg

("Brundtland-udvalget") og 2 underudvalg. Ombudsmanden udtalte i

denne sag at de tre nedsatte embedsmandsudvalg måtte betragtes som en

selvstændig myndighed med en emne- og tidsmæssigt begrænset opgave.

Sammensætningen af Øresundsudvalget minder om sammensætningen af

Brundtland-udvalget.

Øresundsudvalgets opgave

bestod ifølge Trafikministeriets oplysninger i en gennemgang af de tekniske,

økonomiske, finansielle og miljømæssige spørgsmål som var forbundet med anlæg

af faste forbindelser over Øresund. Øresundsudvalgets opgave var således

(ligesom Brundtland-udvalgets opgave) at udøve en koordinerende funktion,

herunder at varetage et interministerielt samarbejde der havde det specifikke

og afgrænsede mål at etablere faste forbindelser over Øresund. På baggrund af

den personmæssige sammensætning af Øresundsudvalget sammenholdt med det

indtryk

jeg, på baggrund af mødereferaterne, har fået af indholdet af det arbejde som

Øresundsudvalget udførte, er det min opfattelse at Øresundsudvalgets arbejde

var af selvstændig karakter.

Jeg kan på denne baggrund

ikke kritisere at generaldirektoratet var af den opfattelse, at

Øresundsudvalget

måtte anses for en selvstændig myndighed. Dette medførte at fremsendelse af

dokumenter til de medarbejdere der indgik i den særlige myndighed

"Øresundsudvalget", ikke medførte at dokumenterne mistede deres

karakter af interne arbejdsdokumenter, jf. offentlighedslovens § 7. At

referaterne

med videre blev udsendt af Trafikministeriets medlemmer af Øresundsudvalget

på

ministeriets brevpapir, kan ikke i sig selv give mig anledning til

bemærkninger.

Kan dokumenterne anses for afgivet til udenforstående?

Ombudsmanden har tidligere i

en række sager, i tilslutning til afgrænsningen af hvornår der foreligger en

selvstændig myndighed, taget stilling til hvornår et internt dokument må

anses

for

afgivet

til en anden myndighed

eller til en anden udenforstående. Jeg henviser på ny til den gengivelse af

ombudsmandspraksis som fremgår af "Forvaltningsret", s. 76ff.

Afgørende for om de

dokumenter der var interne i forhold til medlemmerne af Øresundsudvalget,

alligevel ikke kunne undtages efter offentlighedslovens § 7, var om

dokumenterne kunne anses for afgivet til en anden offentlig myndighed eller

til

en anden udenforstående. Om dokumenterne eller de oplysninger der fremgår af

dokumenterne, kunne anses for afgivet, måtte bero på om andre personer end de

medarbejdere der var tilknyttet myndigheden "Øresundsudvalget",

fik kendskab til Øresundsudvalgets interne arbejdsmateriale eller til de

oplysninger

der fremgik af materialet. Materialet kunne endvidere anses for afgivet hvis

det indgik på en af myndighedens sager, som ikke udelukkende var forbeholdt

medarbejdere med særlig tilknytning til Øresundsudvalget.

Ved den konkrete vurdering af

om afgivelse har fundet sted, må der primært tages udgangspunkt i oplysninger

om hvordan det konkrete dokument eller den konkrete oplysning fra

(sær)myndigheden rent faktisk blev håndteret. Har f.eks. en oplysning fra

særmyndigheden været drøftet med en minister eller anden udenforstående, må

oplysningen

anses for afgivet. Er det usikkert, hvordan en oplysning fra særmyndigheden

rent

faktisk er blevet håndteret i forhold til udenforstående, kan der ved den

nærmere bedømmelse af om afgivelse har fundet sted, indgå mere generelle

overvejelser om forholdet mellem særmyndigheden og den pågældende

udenforstående. Når den mulige udenforstående er den myndighed, hvor en

medarbejder knyttet til særmyndigheden har sin hovedbeskæftigelse, kan der

bl.a. tages hensyn til

·

særmyndighedens grad af selvstændighed i

forhold til den mulige udenforstående modtager af oplysninger,

·

medarbejderens grad af selvstændighed i

varetagelsen af sit hverv for særmyndigheden, herunder omfanget af en

eventuel

instruktionsbeføjelse for hovedarbejdsgiveren og

·

i hvilket omfang medarbejderen faktisk har

holdt oplysninger fra særmyndigheden adskilt i forhold til sin virksomhed for

hovedarbejdsgiveren.

I den foreliggende sag har

(A) henvist til at dokumenterne måtte anses for afgivet, fordi dokumenterne

var

journaliseret i Generaldirektoratet for Statsbanerne.

Til dette synspunkt vil jeg

anføre følgende:

De medarbejdere der deltog i

arbejdet i Øresundsudvalget, var alle dels tilknyttet den særlige myndighed,

Øresundsudvalget, dels ansat i andre myndigheder (den pågældendes normale

arbejdsplads). Spørgsmålet var derfor om disse medarbejdere på nogen måde

kunne lade det materiale de modtog fra den særlige myndighed, journalisere på

deres sædvanlige arbejdsplads, uden at materialet dermed måtte anses for

afgivet; eller om forudsætningen for at materialet bevarede sin interne

karakter, var at materialet fra den særlige myndighed af medarbejderen blev

holdt adskilt fra andre dokumenter på den normale arbejdsplads som en i

forhold

til den normale arbejdsplads privat korrespondance.

Ordensmæssige grunde taler

efter min opfattelse for at den enkelte medarbejder i den særlige myndighed

har mulighed for at råde over en praktisk journaliserings- og

arkiveringsmulighed. Det forhold at der oprettes en særlig myndighed, som en

medarbejder fra eksempelvis et ministerium er deltager i, kræver formentlig

ikke at der oprettes et særligt journaliseringssystem i den særlige

myndighed,

der står til rådighed for den enkelte medarbejder. Den enkelte medarbejder

vil

formentlig sædvanligvis fortsat have kontor på sin normale arbejdsplads. Det

vil derfor være praktisk og naturligt for medarbejderen at kunne råde over

det

journaliserings- og arkiveringssystem som allerede består på hans

arbejdsplads, uden at modtagne oplysninger fra den særlige myndighed dermed

anses for afgivet til udenforstående.

Over for dette hensyn til den

enkelte medarbejders arkiveringsmuligheder står hensynet til at de dokumenter

som medarbejderen modtager som led i sin virksomhed for den særlige

myndighed,

ikke kan indgå på sædvanlig måde i den normale arbejdsplads' sager uden at

måtte anses for afgivet. Det vil sige at dokumenterne må behandles som

dokumenter der kun vedkommer denne medarbejder, og som kun han må have

kendskab

til. Andre medarbejdere på den normale arbejdsplads må ikke have adgang til

disse dokumenter. I så fald mister de deres interne karakter og må anses for

afgivet til medarbejderens sædvanlige arbejdsplads.

Jeg mener ikke at der er

sådanne betænkeligheder ved at lade en medarbejder råde over den

journaliseringsfunktion

som medarbejderen i det daglige arbejde råder over, at det bør afskære denne

fra at anvende den praktisk set mest hensigtsmæssige arkiveringsform. Det er

dog en forudsætning at det sikres, at adskillelsen fra den normale

arbejdsplads' øvrige sager er reel. For at sikre at adskillelsen fra

myndighedens øvrige sager bliver reel og respekteret, også når den særlige

myndighed er ophørt, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt på en eller anden

måde at markere det materiale som den pågældende har modtaget i sin egenskab

af medarbejder i den særlige myndighed.

Jeg beder Trafikministeriet

om at oplyse mig om hvorvidt journaliseringen i det tidligere

Generaldirektorat

for Statsbanerne har fundet sted på sager, der har været almindeligt

tilgængelige for medarbejdere i DSB, eller om journaliseringen har fundet

sted

på sager, som kun har været tilgængelige for de medarbejdere, der havde

tilknytning til Øresundsudvalget.

Jeg beder i tilslutning

hertil Trafikministeriet om at oplyse mig om hvorvidt andre medarbejdere i

DSB

end de medarbejdere der var tilknyttet Øresundsudvalget, rent faktisk har

fået kendskab til indholdet af de pågældende dokumenter. Jeg beder om

Trafikministeriets udtalelse, eventuelt efter at spørgsmålet har været

forelagt

Danske Statsbaner.

Kan indkaldelsen til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S

ØRESUNDSFORBINDELSEN

undtages fra aktindsigt som et internt arbejdsdokument?

Under et møde med 2

medarbejdere fra Trafikministeriet i januar måned 1994 fik jeg det indtryk at

denne indkaldelse til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S

Øresundsforbindelsen

blev sendt til generaldirektøren for Statsbanerne, fordi han var udpeget som

medlem af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen.

Generaldirektoratet for

Statsbanerne har i begrundelsen for afslaget på aktindsigt henvist til at de

dokumenter som (A) søgte om aktindsigt i, var Øresundsudvalgets interne

arbejdsdokumenter. Da indkaldelsen til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S

Øresundsforbindelsen ikke blev udarbejdet af Øresundsudvalget, kan det ikke i

forhold til Øresundsudvalget anses for et internt arbejdsdokument.

Jeg beder derfor

Trafikministeriet om, eventuelt efter forud at have indhentet en udtalelse

fra

Danske Statsbaner, at oplyse hvorfor dette dokument indgik på sagen, og hvem

der har haft adgang til det.

Kan de 3 baggrundsnotater til rapporten "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse" fra februar 1990 undtages fra aktindsigt?

De 3 baggrundsnotater

fremstår som udarbejdet af henholdsvis

1. DSB, Planlægningskontoret,

2. Trafikministeriet, 8. kontor og

3. Trafikministeriet, 8. kontor.

Det fremgår af navnet

"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" at notaterne var

resultatet af de overvejelser som arbejdsgruppen der udarbejdede rapporten,

havde haft.

Trafikministeriet har oplyst

at teknikergrupper stod for det egentlige udredningsarbejde og for

udarbejdelsen af rapporterne. Teknikergrupperne var tværministerielt

sammensat. Jeg kan ikke ud fra de oplysninger som jeg har modtaget fra Danske

Statsbaner og Trafikministeriet, afgøre om disse 3 notater anses for

udarbejdet af de respektive myndigheder, DSB og Trafikministeriet, eller som

en

bestanddel af det arbejde der blev lavet i Øresundsudvalget eller i

teknikergrupperne. Jeg er heller ikke klar over hvilken relation der var

mellem

teknikergrupperne og Øresundsudvalget. Jeg ved således ikke om

Trafikministeriet er af den opfattelse, at teknikergrupperne var en del af

den

særlige myndighed "Øresundsudvalget". Udgangspunktet må ud fra

brevhovedet være at det var arbejde udarbejdet i de respektive myndigheder og

afgivet til Øresundsudvalget for at skulle indgå i grundlaget for

Øresundsudvalgets arbejde.

Jeg beder Trafikministeriet

om en udtalelse om dette spørgsmål.

(A) går i sin skrivelse af

18. januar 1994 ud fra at "Arbejdsgruppen for dansk

Øresundsvurdering" der udarbejdede notatet "Dansk vurdering af

Øresundsforbindelsen", er Øresundsudvalget. Jeg beder om

Trafikministeriets udtalelse om hvorvidt dette er tilfældet. Sammensætningen

af

arbejdsgruppen som den er beskrevet i notatet, er ikke sammenfaldende med

Øresundsudvalgets

sammensætning.

Kan dokumentet "Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative

løsninger" undtages fra aktindsigt.

Dokumentet er udarbejdet af

Øresundsudvalget, Projektorganisation DSB/VD Øresund og sendt til Københavns

Kommune, att. 3 navngivne medarbejdere.

Det fremgår ikke af de

dokumenter som jeg har modtaget, at medarbejdere fra Københavns Kommune

indgik

i den særlige myndighed, Øresundsudvalget.

Generaldirektoratet for

Statsbanerne har som begrundelse for afslaget på aktindsigt henvist til at

dokumenterne var interne.

Da dette dokument er stilet

til en udenforstående myndighed, forstår jeg ikke hvorpå statsbanerne støtter

synspunktet om, at dokumentet er internt. Jeg beder derfor Trafikministeriet

om

(eventuelt efter at have forelagt spørgsmålet for Danske Statsbaner) at

uddybe

dette synspunkt.

(A) stillede i sin kommentar

til Danske Statsbaners udtalelse af 16. december 1993 bl.a. følgende

spørgsmål:

Er det notat med titlen "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse" fra

februar

1990 som DSB sendte (A), identisk med det notat dateret den 14. marts 1990

som

han søgte om aktindsigt i?

Er 4 af de notater som DSB gav (A) aktindsigt i,

identiske med 4 af de baggrundsnotater der er nævnt i notatet "Dansk

vurdering af fast Øresundsforbindelse"?

Trafikministeriet har ikke i

sin supplerende udtalelse udtalt sig om disse spørgsmål. Jeg beder derfor om

Trafikministeriets udtalelse om disse spørgsmål.

Til sidst vil jeg bede om en

kopi af den skrivelse af 8. december 1993 som DSB sendte til (A), og som han

har

henvist til i sin kommentar af 18. januar 1994".

I skrivelse af 2. september

1994 fremsendte Trafikministeriet sin udtalelse i anledning heraf. I

udtalelsen

anførte ministeriet bl.a. følgende:

"

Ad 1. Indkaldelser til,

dagsordener for og referater fra møder i Øresundsudvalget.

...

DSB har ... oplyst, at de

pågældende dokumenter vedrørende Øresundsudvalget er journaliseret i DSB i

den

daværende generaldirektørs arkiv. Den daværende generaldirektør og den

daværende planlægningschef deltog i udvalgets arbejder. DSB har videre

oplyst,

at ingen udenforstående har haft adgang til de pågældende dokumenter.

Ministeriet

kan henholde sig hertil.

Ad 2. Indkaldelse til

konstituerende møde i A/S Øresundsforbindelsen

Trafikministeriet kan

bekræfte, at indkaldelsen til det konstituerende bestyrelsesmøde i A/S

Øresundsforbindelsen

blev sendt til generaldirektøren for statsbanerne, fordi han var udpeget som

medlem

af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen, og at indkaldelsen ikke var

udarbejdet af Øresundsudvalget.

DSB har oplyst, at dette

første dokument vedrørende A/S Øresundsforbindelsen ved en rutinemæssig

ekspedition er indgået på journalnummeret for den hidtidige Øresundssag jf.

det ovenfor under pkt. 1 anførte. Efterfølgende korrespondance er

journaliseret

på et andet nummer i DSB's system, idet sagerne dog er opbevaret særskilt,

således at papirerne ikke har været tilgængelige for udenforstående.

Ad 3. Baggrundsnotater til

"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" fra februar 1990

Notatet "Dansk vurdering

af fast Øresundsforbindelse" fra februar 1990 er udarbejdet af

arbejdsgruppen

for dansk Øresundsvurdering, der ikke er identisk med Øresundsudvalget,

ligesom

sammensætningen af arbejdsgruppen ikke har været sammenfaldende med

sammensætningen af Øresundsudvalget.

Der er nærmere redegjort for

nedsættelse af arbejdsgruppen i vedlagte notat af 4. oktober 1989. Det

fremgår

heraf, at arbejdsgruppen er nedsat af formanden for Øresundsudvalget som en

arbejdsgruppe under dette udvalg.

De tre baggrundsnotater til

notatet af februar 1990, der fremstår som udarbejdet af DSB,

Planlægningskontoret,

og Trafikministeriet, 8. kontor, er udarbejdet af medarbejdere i henholdsvis

DSB og Trafikministeriet som en bestanddel af det arbejde, der blev udført i

arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering.

Vedrørende spørgsmålet om

notatet "Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" fra februar

1990 er identisk med det notat, der i DSB's journal er dateret 14. marts 1990

har DSB oplyst, at der ikke i DSB forefindes et notat med den anførte titel

og

med denne dato påført. Trafikministeriet skal i tilslutning hertil efter

gennemgang af journalen oplyse, at der heller ikke i ministeriet eksisterer

et

sådant notat. Der er således tale om identiske dokumenter.

DSB har endvidere oplyst, at

de 4 notater, som DSB har givet aktindsigt i, er identiske med 4 af de

baggrundsnotater, der er nævnt i bilagsfortegnelsen til notatet "Dansk

vurdering af fast Øresundsforbindelse".

Ad 4. Dokument af 26. oktober

1990. Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative løsninger.

Det fremgår, at der er tale

om et brev, der er sendt til Københavns Kommune, att. 3 navngivne

medarbejdere.

Disse medarbejdere indgik ikke i den særlige myndighed, Øresundsudvalget,

ligesom disse medarbejdere heller ikke indgik i arbejdsgrupper herunder. Der

er

således tale om en fejl, når dette dokument af DSB tidligere er anført som et

internt dokument.

Ministeriet har derfor

anmodet DSB om at give A aktindsigt i dette brev og de heri anførte

dokumenter

vedrørende de alternative linieføringsforslag A til G for bane og motorvej

uden

at afvente den endelige udtalelse fra Folketingets Ombudsmand."

I et brev af 9. november 1994

til A udtalte jeg herefter følgende:

"

Indkaldelser til, dagsordener for og referater fra møder i Øresundsudvalget.

Som det fremgår blev

dokumenterne vedrørende Øresundsudvalget journaliseret i den daværende

generaldirektørs arkiv. Den daværende generaldirektør og den daværende

planlægningschef deltog i udvalgets arbejder. Ingen udenforstående havde

adgang til de pågældende dokumenter. Jeg har forstået denne oplysning således

at kun den daværende generaldirektør og den daværende planlægningschef havde

adgang til de pågældende dokumenter. Begge disse medarbejdere deltog i

Øresundsudvalgets

arbejder.

Jeg kan herefter på baggrund

af det jeg har anført i mit brev af 4. juli 1994 til Trafikministeriet,

konkludere at dokumenterne ikke har mistet deres karakter af interne

arbejdsdokumenter i Øresundsudvalget.

Indkaldelse til konstituerende bestyrelsesmøde i A/S Øresundsforbindelsen

Trafikministeriet har

bekræftet at mødeindkaldelsen blev sendt til generaldirektøren for

statsbanerne,

fordi han var udpeget som medlem af bestyrelsen i A/S Øresundsforbindelsen.

Dokumentet blev rutinemæssigt journaliseret på den hidtidige Øresundssag.

Papirerne har ikke været tilgængelige for udenforstående.

Generaldirektøren for

statsbanerne var offentlig ansat. Jeg har ved min gennemgang af sagen lagt

til

grund at han netop i sin egenskab af generaldirektør for statsbanerne og ikke

som privatperson blev udpeget som bestyrelsesmedlem i A/S

Øresundsforbindelsen.

Spørgsmålet er om materiale

som en offentlig ansat medarbejder modtager i sin egenskab af

bestyrelsesmedlem

i et selskab, er materiale som må anses for indgået til den myndighed, hvor

den

offentligt ansatte har sin hovedbeskæftigelse.

Jeg har i mit brev af 4. juli

1994 til Trafikministeriet omtalt de tilfælde hvor en medarbejder i en

offentlig

myndighed udover sit sædvanlige arbejde varetager opgaver i en særlig

offentlig

administrativ myndighed. I disse tilfælde anses post til den pågældende

medarbejder for at bevare sin interne karakter i den særlige myndighed,

medmindre materialet afgives til medarbejderens sædvanlige arbejdsplads.

Spørgsmålet er om tilsvarende

synspunkter kan overføres på den situation, hvor en medarbejder ikke er

tilknyttet en særlig selvstændig offentlig myndighed, men hvor medarbejderen

er

udpeget som bestyrelsesmedlem i et selskab som ikke er omfattet af

offentlighedsloven.

Situationen hvor

medarbejderen er udnævnt som bestyrelsesmedlem, ligner på visse punkter

situationen

hvor medarbejderen er medlem af en særlig myndighed. Jeg sigter her til

tilfælde hvor det navnlig er medarbejderens hovedbeskæftigelse, der

kvalificerer den pågældende til at deltage såvel i selskabsbestyrelsen som i

den særlige myndighed.

Der er imidlertid også

forskelle på de to situationer. De regler der gælder for adgangen til

aktindsigt

i internt arbejdsmateriale i den særlige offentlige administrative myndighed

og

i et selskab, adskiller sig fra hinanden. Der gælder således pligt til for

den

særlige offentlige myndighed at ekstrahere faktiske oplysninger, jf.

offentlighedslovens § 11, stk. 1, ligesom myndigheden er undergivet reglen om

mer-offentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Disse regler

gælder ikke for selskabet.

Selv med disse forskelle

mener jeg at de synspunkter som jeg anførte om betingelserne for, at

materiale

fra en særlig offentlig myndighed kan bevare sin interne karakter selv om det

bliver sendt til medarbejderen på dennes sædvanlige arbejdsplads, i vidt

omfang

kan overføres til spørgsmålet om, hvorvidt dokumenter fra et selskab må anses

for indgået til den offentlige myndighed, som er bestyrelsesmedlemmets

sædvanlige arbejdsplads.

Det afgørende vil være om

materiale eller oplysninger fra selskabet kan anses for indgået til den

normale

arbejdsplads, f.eks. ved at andre medarbejdere end bestyrelsesmedlemmet er

blevet bekendt med materialet, ved at en overordnet har udøvet en

instruktionsbeføjelse

overfor sin medarbejder eller ved at materialet er indgået på en af

myndighedens almindelige sager. Først når dokumentet er indgået til

myndigheden vil det efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, være omfattet af

retten til aktindsigt.

Trafikministeriet har oplyst

at det første dokument vedrørende A/S Øresundsforbindelsen (indkaldelsen til

konstituerende bestyrelsesmøde) ved en rutinemæssig ekspedition indgik på

journalnummeret for den hidtidige Øresundssag. Papirerne har ikke været

tilgængelige for udenforstående.

Hvis denne udtalelse skal

forstås således at det kun er generaldirektøren, der har set indkaldelsen, er

det min opfattelse at brevet må anses for sendt til generaldirektøren som

bestyrelsesmedlem og ikke til myndigheden Generaldirektoratet for

Statsbanerne.

Jeg mener derfor ikke at materialet kan anses for indgået på myndighedens

sag,

hvis generaldirektøren har været den eneste, der havde adgang til materialet.

Hvis derimod den daværende planlægningschef (som jeg formoder ikke var

bestyrelsesmedlem

i A/S Øresundsforbindelsen) også havde adgang til mødeindkaldelsen, fordi den

lå på en sag, hvortil han også havde adgang, mener jeg at indkaldelsen må

anses

for indgået til myndigheden (Øresundsudvalget eller Generaldirektoratet for

Statsbanerne). Dermed vil den være omfattet af de akter der er omfattet af

adgangen til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 1.

Jeg har gjort

Trafikministeriet bekendt med min opfattelse og bedt ministeriet om på

baggrund

heraf at tage stilling til om De har krav på aktindsigt i dette dokument.

Baggrundsnotater til "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse" fra februar 1990

Trafikministeriet har henvist

til at arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering var nedsat af formanden for

Øresundsudvalget som en arbejdsgruppe under dette udvalg. I det notat af 4.

oktober 1989 som Trafikministeriet har henvist til, er anført følgende om

arbejdsgruppen:

"Til at bistå ved

forberedelsen af regeringens stillingtagen hertil har formanden for det

danske

Øresundsudvalg nedsat en særlig arbejdsgruppe ledet af

departementet/planlægningsafdelingen og med repræsentanter fra DSB,

Vejdirektoratet, KLV og Miljøministeriet."

I mit brev af 4. juli 1994

til Trafikministeriet redegjorde jeg for de kriterier der efter ombudsmandens

praksis lægges vægt på ved bedømmelsen af, om der foreligger en selvstændig

myndighed. Jeg henviser særligt til det der er anført (...) i dette brev.

Som det fremgår heraf, lægges

der bl.a. vægt på "om den administrative enhed har eller er undergivet

instruktionsbeføjelse; i bekræftende fald må der ses på, om

instruktionsbeføjelsen er rettet mod eller tilkommer en i forhold til den

administrative enhed forskellig forvaltningsenhed, eller - alternativt - en i

forhold til den administrative enhed direkte foresat eller underordnet

forvaltningsstilling."

Trafikministeriet har i sin

udtalelse af 2. september 1994 oplyst at de tre baggrundsnotater til notatet

om

"Dansk vurdering af fast Øresundsforbindelse" blev udarbejdet af

medarbejdere i henholdsvis DSB og Trafikministeriet, som en bestanddel af det

arbejde der blev udført i arbejdsgruppen for dansk Øresundsvurdering.

Det er i notatet af 4.

oktober 1989 fra Øresundsudvalget, arbejdsgruppen for dansk vurdering, oplyst

at "formanden for det danske Øresundsudvalg (har) nedsat en særlig

arbejdsgruppe ledet af departementet/planlægningsafdelingen".

Når jeg sammenholder

indholdet af notatet med Trafikministeriets udtalelse af 2. september 1994,

står det mig ikke klart hvor instruktionsbeføjelsen overfor dette udvalg var

placeret; om instruktionsbeføjelsen overfor udvalget var hos

Trafikministeriets departement eller hos Øresundsudvalget. Jeg henviser til

at

jeg i den sag som er omtalt i mit brev til Trafikministeriet af 4. juli 1994

om

Brundtlandudvalget (FOB 1989, s. 175), beskæftigede mig med et tilsvarende

problem.

Jeg kan ikke på grundlag af

de oplysninger jeg har modtaget, afgøre hvorledes departementets relation til

arbejdsgruppen har været. Jeg kan derfor heller ikke tage stilling til om de

3

baggrundsnotater som er udarbejdet til "Dansk vurdering af fast

Øresundsforbindelse", kan anses for at være internt arbejdsmateriale

udarbejdet af en arbejdsgruppe under Øresundsudvalget; eller om den stilling

som departementet har haft i arbejdsgruppens arbejde, indebærer at

arbejdsgruppen ikke kan anses for at være en del af den særlige myndighed

"Øresundsudvalget". Hvis det sidste er tilfældet, må dokumenterne

anses for afgivet til Øresundsudvalget og vil dermed ikke være interne.

Jeg har derfor henstillet til

Trafikministeriet at ministeriet overfor Dem redegør for, hvorledes arbejdet

i

arbejdsgruppen for dansk vurdering har været tilrettelagt, og på denne

baggrund træffer afgørelse om hvorvidt notaterne er omfattet af retten til

aktindsigt.

"Øresundsforbindelsen. Vurdering af alternative løsninger"

Trafikministeriet har bedt

DSB om at give Dem aktindsigt i dette brev og de heri anførte dokumenter

vedrørende de alternative linieføringsforslag A til G for bane og motorvej.

Det er efter min opfattelse

kritisabelt at Generaldirektoratet for Statsbanerne ikke ved sin første

afgørelse gav Dem aktindsigt i dette materiale.

Jeg har gjort

Trafikministeriet og Danske Statsbaner bekendt med min opfattelse, men

foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Efter min gennemgang af

dokumenterne har jeg ikke fundet grundlag for at tage stilling til om der er

oplysninger i dokumenterne, der er omfattet af ekstraheringspligten, jf.

offentlighedslovens § 11, stk. 1. Jeg henviser til ombudsmandslovens § 6,

stk.

4, hvorefter det er ombudsmanden der afgør, "om en klage giver

tilstrækkelig anledning til undersøgelser".

NOTER: (*1) Jf.

FOB 1989, s. 175ff

Lignende dokumenter