Spring til indhold

Retsinformation

Ægtefællebidrag. Erhvervsdrivendes bidragsevne

AFG nr 9435 af 29/12/1998AfgørelseSocial- og Boligministeriet4. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ægtefællebidrag. Erhvervsdrivendes

bidragsevne

Erhvervsdrivendes bidragsevne bl.a. i relation til

afskrivninger.

Ægteskabslovens § 50, stk. 2.

Civilretsdirektoratets afgørelse af 29. december

1998, j.nr. 1998-550-477:

"Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage

over X Statsamts afgørelse af 29. maj 1998 om bidrag. Ved

afgørelsen bestemte statsamtet, at M skal betale 1.500 kr.

månedligt til Deres underhold med virkning fra den 1. juni 1998.

De har anmodet om, at bidraget forhøjes til mindst

5.000 kr. månedligt. De har navnlig henvist M s økonomiske

forhold og anfægtet hans indkomstopgørelse, særligt

afskrivningernes størrelse.

Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke

statsamtets afgørelse.

Begrundelsen for vores afgørelse er den samme, som

står i statsamtets afgørelse.

Vedrørende M s landbrug har vi lagt til grund, at

det i følge regnskaberne for 1995, 1996 og 1997 gav et overskud efter

renter og afskrivninger på ca. 95.000 kr., 232.000 kr. og 233.000

kr.

Det fremgår af M s regnskab for 1995, at han i 1994

henlagde 140.000 kr. til investeringsfond. Han har oplyst, at disse 140.000

kr. blev anvendt til udskiftning af traktor i 1995.

I følge afskrivningslovens § 2, stk. 2-5, kan der

på driftsmidler højst afskrives 30 % om året, inklusiv

anskaffelsesåret. Hvis der var blevet afskrevet på det aktiv, der

er købt for ovennævnte henlæggelser, ville M i 1995-1997

Læs alt

have kunnet afskrive følgende beløb: ca. 42.000 kr., ca. 30.000

kr. og ca. 20.000 kr. Disse beløb skal trækkes fra

ovennævnte overskud.

Ved ovennævnte opgørelse af virksomhedens

resultater er der fradraget følgende prioritetsrenteudgifter: ca.

346.000 kr., ca. 354.000 kr., og ca. 298.000 kr. En del af disse

renteudgifter vedrører stuehuset, som M bebor. Efter det oplyste

udgør værdien af stuehuset ca. 9 % af ejendommen. Da der ved

bidragsberegningen ses bort fra private udgifter som f.eks. prioritetsrenter

vedrørende fast ejendom, skal der i denne sag ses bort fra den del af

renteudgifterne, der vedrører stuehuset. Det drejer sig om henholdsvis

ca. 31.000 kr., ca. 31.000 kr. og ca. 26.000 kr. Disse beløb

lægges til overskuddet.

Vedrørende regnskabet for 1996 skal der ses bort

fra en ekstraordinær indtægt på ca. 23.000 kr., der

vedrører tilbagebetaling af AMBI. Dette skyldes, at denne post ikke er

en del af virksomhedens fremtidige indtægtsgrundlag.

Vi finder herefter, at vurderingen af M s bidragsevne skal

foretages på baggrund af følgende overskud i 1995-1997: ca.

84.000 kr., ca. 210.000 kr. og ca. 239.000 kr.

Idet virksomhedsoverskuddene i 1996 og 1997 er

væsentlig større end i 1995, må dette ses som udtryk for

en opadgående tendens for virksomheden, og derfor skal M s bidragsevne

vurderes udfra overskuddene i 1996 og 1997.

Hertil kommer, at han har en årlig

honorarindtægt på 6.000 kr., og at han i 1997 havde en

renteindtægt på 1.050 kr.

På denne baggrund finder ikke grundlag for at

forhøje bidraget. Det bemærkes, at vi ikke finder grundlag for

at antage, at regnskaberne indeholder andre private udgifter end

prioritetsrenterne vedrørende stuehuset. Afskrivningerne skal

kompensere for slid på de aktiver, der er nødvendige for at

opretholde landbrugsdriften. Vi kan derfor ikke se bort fra de foretagne

afskrivninger.

Det er uden betydning for vurderingen af M s bidragsevne,

at han nu bor sammen med en ny ægtefælle, da den nye

ægtefælle ikke har forsørgelsespligt over for

Dem...".

Lignende dokumenter