Ægtefællebidrag. Erhvervsdrivendes bidragsevne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ægtefællebidrag. Erhvervsdrivendes
bidragsevne
Erhvervsdrivendes bidragsevne bl.a. i relation til
afskrivninger.
Ægteskabslovens § 50, stk. 2.
Civilretsdirektoratets afgørelse af 29. december
1998, j.nr. 1998-550-477:
"Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage
over X Statsamts afgørelse af 29. maj 1998 om bidrag. Ved
afgørelsen bestemte statsamtet, at M skal betale 1.500 kr.
månedligt til Deres underhold med virkning fra den 1. juni 1998.
De har anmodet om, at bidraget forhøjes til mindst
5.000 kr. månedligt. De har navnlig henvist M s økonomiske
forhold og anfægtet hans indkomstopgørelse, særligt
afskrivningernes størrelse.
Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke
statsamtets afgørelse.
Begrundelsen for vores afgørelse er den samme, som
står i statsamtets afgørelse.
Vedrørende M s landbrug har vi lagt til grund, at
det i følge regnskaberne for 1995, 1996 og 1997 gav et overskud efter
renter og afskrivninger på ca. 95.000 kr., 232.000 kr. og 233.000
kr.
Det fremgår af M s regnskab for 1995, at han i 1994
henlagde 140.000 kr. til investeringsfond. Han har oplyst, at disse 140.000
kr. blev anvendt til udskiftning af traktor i 1995.
I følge afskrivningslovens § 2, stk. 2-5, kan der
på driftsmidler højst afskrives 30 % om året, inklusiv
anskaffelsesåret. Hvis der var blevet afskrevet på det aktiv, der
er købt for ovennævnte henlæggelser, ville M i 1995-1997
Læs alt
have kunnet afskrive følgende beløb: ca. 42.000 kr., ca. 30.000
kr. og ca. 20.000 kr. Disse beløb skal trækkes fra
ovennævnte overskud.
Ved ovennævnte opgørelse af virksomhedens
resultater er der fradraget følgende prioritetsrenteudgifter: ca.
346.000 kr., ca. 354.000 kr., og ca. 298.000 kr. En del af disse
renteudgifter vedrører stuehuset, som M bebor. Efter det oplyste
udgør værdien af stuehuset ca. 9 % af ejendommen. Da der ved
bidragsberegningen ses bort fra private udgifter som f.eks. prioritetsrenter
vedrørende fast ejendom, skal der i denne sag ses bort fra den del af
renteudgifterne, der vedrører stuehuset. Det drejer sig om henholdsvis
ca. 31.000 kr., ca. 31.000 kr. og ca. 26.000 kr. Disse beløb
lægges til overskuddet.
Vedrørende regnskabet for 1996 skal der ses bort
fra en ekstraordinær indtægt på ca. 23.000 kr., der
vedrører tilbagebetaling af AMBI. Dette skyldes, at denne post ikke er
en del af virksomhedens fremtidige indtægtsgrundlag.
Vi finder herefter, at vurderingen af M s bidragsevne skal
foretages på baggrund af følgende overskud i 1995-1997: ca.
84.000 kr., ca. 210.000 kr. og ca. 239.000 kr.
Idet virksomhedsoverskuddene i 1996 og 1997 er
væsentlig større end i 1995, må dette ses som udtryk for
en opadgående tendens for virksomheden, og derfor skal M s bidragsevne
vurderes udfra overskuddene i 1996 og 1997.
Hertil kommer, at han har en årlig
honorarindtægt på 6.000 kr., og at han i 1997 havde en
renteindtægt på 1.050 kr.
På denne baggrund finder ikke grundlag for at
forhøje bidraget. Det bemærkes, at vi ikke finder grundlag for
at antage, at regnskaberne indeholder andre private udgifter end
prioritetsrenterne vedrørende stuehuset. Afskrivningerne skal
kompensere for slid på de aktiver, der er nødvendige for at
opretholde landbrugsdriften. Vi kan derfor ikke se bort fra de foretagne
afskrivninger.
Det er uden betydning for vurderingen af M s bidragsevne,
at han nu bor sammen med en ny ægtefælle, da den nye
ægtefælle ikke har forsørgelsespligt over for
Dem...".
Lignende dokumenter
- Sag om fastsættelse af børnebidrag Domsdatabasen · 19. oktober 2009
- Ægtefællebidrag. Aftrapning. Retsinformation · 4. maj 1999
- Ægtefællebidrag. Lav indtægt hos bidragspligtige Retsinformation · 4. maj 1999
- Ægtefællebidrag. International kompetence Retsinformation · 4. maj 1999
- Skattereformens virkning for udmåling af underholdsbidrag Retsinformation · 25. juni 2003
- Kommunes erstatningsansvar for inddrivelse af ægtefællebidrag. Forældelse Retsinformation · 2. oktober 2002