Bekendtgørelse af_lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Gældende udgave: LBK nr 663 af 01/07/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 59 afgørelser
Domsdatabasen 25, Retsinformation 23, Landsskatteretten 9, Det finansielle ankenævn 1, Advokatnævnet 1
- § 50 15
- § 56 7
- § 49 6
- § 29 5
- § 58 5
- § 33 5
- § 22 b 5
- § 42 4
- § 21 3
- § 32 3
- § 34 2
- § 31 2
- § 18 2
- § 37 2
- § 20 2
De nyeste afgørelser
- Højesteretten frifinder de appelindstævnte i sag hvor Landsretten gav afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at appellanterne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 26. juni 2026
- Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag Landsskatteretten · 13. maj 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom Domsdatabasen · 8. april 2026
- Sagen drejer sig om afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at sagsøgerne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 24. november 2025
- Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – kæresteafslag Retsinformation · 19. marts 2025
- Landsrettens afgørelse i tre sambehandlede sager, der bl.a. drejer sig om erstatningskrav mod tidligere ægtefælle i forbindelse med bodeling Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sagen drejer sig om tvist om forlods udtagelse af beløb fra personskadeerstatning. Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sagen drejer sig om en skifteretlig tvist om tre aftalers gyldighed. Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sag om separation med henvisning til ægteskabslovens § 27 Domsdatabasen · 9. juli 2024
- Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma Retsinformation · 26. marts 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Herved bekendtgøres lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991 som ændret ved § 4
i
lov nr. 386 af 20. maj 1992, ved § 35 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, ved § 8
i
lov nr. 389 af 14. juni 1995, ved § 7 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og ved §
9
i lov nr. 232 af 2. april 1997.
Kapitel 1
Ægteskabsbetingelser
§ 1.
Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden statsamtets tilladelse.
Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en
ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er
mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.
§ 2.
Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå
ægteskab uden forældrenes samtykke.
Stk. 2.
Hvis den
ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i
forældremyndigheden, eller hvis hans erklæring ikke kan indhentes uden særlig
vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.
§ 3.
Den
som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå
ægteskab uden værgens samtykke.
Læs alt
§ 4.
Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan statsamtet give tilladelse til
ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.
§ 5.
(Ophævet)
§ 6.
Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje
eller
mellem søskende.
§ 7.
Ægteskab må ikke uden justitsministerens tilladelse indgås mellem personer,
af
hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller
nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen
kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.
§ 8.
Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe
adoptivforholdet består.
§ 9.
Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret
partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller
registrerede partnerskab består.
§ 10.
Den, som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må
ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved
bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog
ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller
fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan justitsministeren
tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler
derfor.
§ 11.
Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den
myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om,
hvorvidt den pågældende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde.
Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er
bortadopteret.
Kapitel 2
Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse
§ 12.
Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er
opfyldt.
Justitsministeren fastsætter regler herom.
§ 13.
Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand.
I
kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ
ledelse,
jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i
kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et
magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand.
Stk. 2.
Prøvelsen
foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl
her
i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.
Stk. 3.
Ved indgivelse
af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis
ingen af parterne har bopæl her i landet.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til
oversættelse
af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af
ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om
betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af
ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i
landet.
§ 14.
Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen.
Regler herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 15.
Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Stk. 2.
Ægtefæller
kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet
af
en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 16.
Kirkelig vielse kan finde sted:
1)
inden for
folkekirken, når en af parterne hører til denne,
2)
inden for de
anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund,
3)
indenfor andre
trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og
trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at
foretage
vielser.
Stk. 2.
Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af udenlandske
evangelisk-lutherske
trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til
adgangen til kirkelig vielse.
§ 17.
Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster.
Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan
foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.
Stk. 2.
Kirkelig
vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er særligt
bemyndiget
dertil.
§ 18.
Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af
de
myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.
Stk. 2.
Den
myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige
en
eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.
§ 19.
Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13,
stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten
skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.
Stk. 2.
Er der på
grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af
vielsen
vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om
der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Stk. 3.
Vielse må
aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at
ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.
§ 20.
Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner.
Stk. 2.
Parterne
skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville
ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.
Stk. 3.
Regler om
fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af
henholdsvis kirkeministeren og justitsministeren. For de anerkendte
trossamfund
gælder disses særlige forskrifter. For andre trossamfund godkendes
fremgangsmåden ved vielse efter § 16, stk. 1, nr. 3, af
kirkeministeren.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken
af
tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.
§ 21.
En
vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan
foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20,
stk. 2.
Stk. 2.
En vielse,
der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som
gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.
§ 22.
Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for danske præster til at
foretage vielser i udlandet.
Stk. 2.
Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og
konsulære
tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 3.
Lovens
regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der
foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan
foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af
udenrigsministeren er bemyndiget hertil.
Stk. 4.
Ved
overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås
for
vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her
i
landet, er gyldige i Danmark.
Kapitel 3
Ægteskabs omstødelse
§ 23.
Et
ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med § 6 eller
§ 9.
Stk. 2.
Er
ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det dog ikke omstødes, når det
tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.
Stk. 3.
Sag til
omstødelse kan anlægges af justitsministeren eller den, han bemyndiger
dertil,
eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan
tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.
§ 24.
Et
ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle:
1)
hvis han ved
ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at
handle fornuftsmæssigt,
2)
hvis han blev tvunget
til at indgå ægteskab,
3)
hvis han ved en
fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville
indgå
ægteskab, eller
4)
hvis han blev forledt
til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem falske
oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den
anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med
fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må
tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet
ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.
Stk. 2.
Sag må
anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte
tilstand
eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de
forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter
ægteskabets indgåelse.
§ 25.
Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.
Stk. 2.
Om formuedelingen
gælder reglerne i skiftelovens § 69.
§ 26.
Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i
god
tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde
kende denne, kan der ved dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en
godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de
øvrige
omstændigheder.
§ 27.
Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden
omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne
kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen
kan
kræve godtgørelse efter § 26.
Stk. 2.
Samme ret
har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24, når den anden ægtefælle
dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2,
er
udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af
arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse.
Stk. 3.
Krav efter
stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.
§ 28.
Hvis
en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 9, dør, inden
ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension
eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en efterlevende
ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår
af omstændighederne.
Kapitel 4
Separation
§ 29.
En
ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til
separation.
§ 30.
Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne
genoptager
eller fortsætter samlivet.
Skilsmisse efter separation
§ 31.
En
ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation.
Stk. 2.
Ægtefæller
har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om
skilsmisse.
2 års adskillelse
§ 32.
En
ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af
uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.
Utroskab
§ 33.
En
ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro
eller
har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves,
hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at
have frafaldet sin ret.
Stk. 2.
Skilsmisse
kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens
ægtefællerne er separeret.
Stk. 3.
Ansøgning
om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 6 måneder
efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at
den er foretaget.
Vold
§ 34.
En
ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet
forsætlig
vold af grovere karakter over for denne eller børnene.
Stk. 2.
Ansøgning
om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 1 år efter,
at
ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er
begået.
Bigami
§ 35.
En
ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt
ægteskab i strid med § 9.
§§ 36 - 41.
(Ophævet)
Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller
skilsmisse
§ 42.
Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling.
Stk. 2.
Bevilling
kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller
skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 46, 49 og 54-56 nævnte
vilkår, jf. dog § 45. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan
ægtefællerne henskyde til statsamtets afgørelse.
Stk. 3.
Findes det
betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.
§ 42 a.
Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter
justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2.
Ved indgivelse
af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr. til statsamtet.
Stk. 3.
Hvis ansøgeren
inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmisse, for
hvilken der er sket
betaling, skal der
dog ikke ske fornyet betaling.
Mægling
§ 43.
Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom
fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller,
inden der meddeles separation eller skilsmisse.
Vilkårsforhandling
§ 44.
Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages
vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse efter § 31, og vilkårene
for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er
vilkårsforhandling
dog ikke nødvendig.
Stk. 2.
Regler om
vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler
bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har
ophold her i landet.
Kapitel 5
Separations- og skilsmissevilkår og ændring af
vilkårene m.v.
§ 45.
De
vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i landet, gælder
også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med
hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden
bestemmelse.
Forældremyndighed
§ 46.
Om
forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller
skilsmisse
gælder reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.
§ 47.
(Ophævet)
Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed
§ 48.
(Ophævet)
Underholdsbidrag
§ 49.
I
forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om,
hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens
underhold.
§ 50.
Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om
bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens statsamtet
fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et
bestemt
tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.
Stk. 2.
Afgørelser
efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker
bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt
underhold,
og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige
omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til
ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker
bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.
§ 51.
Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af
ægtefællerne afgår ved døden.
Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag
§ 52.
En
af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse
kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil
være urimeligt at opretholde aftalen.
§ 53.
En
ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny
dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler
herfor.
Stk. 2.
En af
statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsamtet,
såfremt omstændighederne taler derfor.
Andre vilkår
§ 54.
Om
retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige
regler herom.
§ 55.
Om
ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder
lejelovgivningens regler herom.
Stk. 2.
Såfremt en
lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som
indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig,
kan retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge
ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår
for lejemålet.
§ 56.
Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold,
ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor,
efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation
eller
skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at
sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter
separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til
rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som
ikke
indgår i bodelingen.
Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed
§ 57.
(Ophævet)
Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.
§ 58.
Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om
fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved
dom
ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den
ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 59.
Loven træder i kraft den 1. januar 1970.
§ 60.
Bestemmelsen i § 21, stk. 2, anvendes også på vielser foretaget før
lovens ikrafttræden.
§ 61.
Er
der før lovens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse
eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til
separation
eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2.
Såfremt
begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling
meddeles, kan lovens regler dog anvendes.
Stk. 3.
Omstødes et
ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om
virkningerne af ægteskabs omstødelse.
§ 62.
Om
ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation,
meddelt
før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra
den 1. januar 1971.
Stk. 3.
Efter begge
ægtefællers begæring kan lovens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.
§ 63.
Bestemmelsen i § 48 anvendes også på aftaler og afgørelser om
forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.
§ 64.
Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået
efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Ændring af
afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før lovens ikrafttræden, sker
efter lovens regler.
§ 65.
Fra lovens ikrafttræden ophæves, jf. dog §§ 61, 62 og 64:
1)
forordning af 30.
april 1824 om præsters embede angående ægteskab,
2)
lov af 13. april 1851
om ægteskab uden for folkekirken,
3)
lov nr. 79 af 19.
februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,
4)
lov nr. 269 af 14.
december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede for
diplomatiske
eller konsulære embedsmænd,
5)
lov nr. 276 af 30.
juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og
6)
lov nr. 140 af 25.
maj 1956 om adoption § 26.
§ 66.
Ved overenskomst med fremmed stat eller af justitsministeren kan der
fastsættes
regler om forholdet mellem dansk og anden stats lovgivning om ægteskabs
indgåelse og opløsning.
§ 67.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes
i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 230 af 6. juni 1985, der vedrører §§ 46-48 og
§ 57 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1986.
§ 4
Stk. 1.
Er der før
lovens ikrafttræden anlagt retssag om separation eller skilsmisse eller
indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den
tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2.
Såfremt
begge ægtefæller anmoder derom, inden endelig dom afsiges eller bevilling
meddeles, anvendes dog bestemmelserne i §§ 1 og 2.
Stk. 3.
Er der før
lovens ikrafttræden truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der
ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse, skal der under en
separations- eller skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden
skal tilkomme.
Lov nr. 209 af 5. april 1989, der vedrører ægteskabslovens
§§ 2, 5, 29-44, 50, 52 og 58, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
§ 7
Stk. 1.
Er der før
lovens ikrafttræden indgivet ansøgning om bevilling til separation eller
skilsmisse eller anlagt retssag om separation eller skilsmisse, anvendes den
tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2.
Såfremt
begge ægtefæller anmoder derom, inden bevilling meddeles eller endelig dom
afsiges, anvendes dog bestemmelserne i § 1.
Stk. 3.
Om
ægtefællers adgang til skilsmisse på grundlag af separation meddelt før
lovens
ikrafttræden gælder bestemmelserne i § 1.
§ 8
Den i § 1, nr. 8, nævnte ændring i ægteskabslovens
§ 52 og § 58, stk. 1, gælder for alle aftaler, der er indgået
efter den 1. januar 1970.
Lov nr. 373 af 7. juni 1989, der vedrører ægteskabslovens
§§ 9 og 10, fastsætter i § 5, at loven træder i kraft den 1.
oktober
1989.
Lov nr. 845 af 20. december 1989, hvis § 1 vedrører
ægteskabslovens § 42, fastsætter i § 3, at loven træder i kraft
dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
1)
Lov nr. 396 af 13. juni 1990, hvis § 7 vedrører
ægteskabslovens §§ 1, 4, 10, 20, 42, 50 og 53, fastsætter i § 16,
at
loven træder i kraft den 1. juli 1990, dog træder § 7, nr. 4, der
vedrører
ægteskabslovens § 20, først i kraft den 1. oktober 1990.
Lov nr. 386 af 20. maj 1992, hvis § 4 vedrører
ægteskabslovens §§ 13, 20, 42 og 42 a, fastsætter i § 12, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24.
april 1992.
2)
Lov nr. 387 af 14. juni 1995, hvis § 35 vedrører
ægteskabslovens §§ 13, 20 og 46, fastsætter i § 33, at loven træder i kraft
den
1. januar 1996, dog træder § 35, nr. 1 og 2, der vedrører ægteskabslovens §§
13
og 20, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
3)
Lov nr. 389 af 14. juni 1995, hvis § 8 vedrører
ægteskabslovens §§ 1 og 3, fastsætter i § 23, at loven træder i kraft den 1.
januar 1997.
Lov nr. 385 af 22. maj 1996, hvis § 7 vedrører
ægteskabslovens § 10, fastsætter i § 15, at loven træder i kraft den 1.
januar
1997.
Lov nr. 232 af 2. april 1997, hvis § 9 vedrører
ægteskabslovens §§ 13 og 18, fastsætter i § 14, at loven træder i kraft den
1.
januar 1998.
Justitsministeriet, den 9. marts
1999
Frank Jensen
/Dorrit Sylvest Nielsen
Officielle noter
1)
Bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1989
2)
Bekendtgjort i Lovtidende den 21. maj 1992
3) Bekendtgjort i Lovtidende
den 15. juni 1995
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 4. juni 2004
- Forslag til Lov om regional statsforvaltning Retsinformation · 17. juni 2005
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) Retsinformation · 13. juni 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) Retsinformation · 8. juni 2012
- 1994 LSF 176 FORSLAG TIL LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR Retsinformation · 15. juni 1995