Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af_lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Ikke gældende siden 25. januar 2007 LBK nr 147 af 09/03/1999LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet26. marts 1999

Gældende udgave: LBK nr 663 af 01/07/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 59 afgørelser

Domsdatabasen 25, Retsinformation 23, Landsskatteretten 9, Det finansielle ankenævn 1, Advokatnævnet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Herved bekendtgøres lov om ægteskabs indgåelse og

opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991 som ændret ved § 4

i

lov nr. 386 af 20. maj 1992, ved § 35 i lov nr. 387 af 14. juni 1995, ved § 8

i

lov nr. 389 af 14. juni 1995, ved § 7 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og ved §

9

i lov nr. 232 af 2. april 1997.

Kapitel 1

Ægteskabsbetingelser

§ 1.

Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden statsamtets tilladelse.

Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en

ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er

mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.

§ 2.

Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå

ægteskab uden forældrenes samtykke.

Stk. 2.

Hvis den

ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i

forældremyndigheden, eller hvis hans erklæring ikke kan indhentes uden særlig

vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.

§ 3.

Den

som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå

ægteskab uden værgens samtykke.

Læs alt

§ 4.

Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan statsamtet give tilladelse til

ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.

§ 5.

(Ophævet)

§ 6.

Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje

eller

mellem søskende.

§ 7.

Ægteskab må ikke uden justitsministerens tilladelse indgås mellem personer,

af

hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller

nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen

kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.

§ 8.

Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe

adoptivforholdet består.

§ 9.

Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret

partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller

registrerede partnerskab består.

§ 10.

Den, som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må

ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved

bobestyrer er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog

ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller

fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan justitsministeren

tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler

derfor.

§ 11.

Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den

myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om,

hvorvidt den pågældende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde.

Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er

bortadopteret.

Kapitel 2

Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse

§ 12.

Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er

opfyldt.

Justitsministeren fastsætter regler herom.

§ 13.

Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand.

I

kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ

ledelse,

jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i

kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et

magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand.

Stk. 2.

Prøvelsen

foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl

her

i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.

Stk. 3.

Ved indgivelse

af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis

ingen af parterne har bopæl her i landet.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til

oversættelse

af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af

ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om

betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af

ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i

landet.

§ 14.

Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen.

Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 15.

Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.

Stk. 2.

Ægtefæller

kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet

af

en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 16.

Kirkelig vielse kan finde sted:

1)

inden for

folkekirken, når en af parterne hører til denne,

2)

inden for de

anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund,

3)

indenfor andre

trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og

trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er bemyndiget til at

foretage

vielser.

Stk. 2.

Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af udenlandske

evangelisk-lutherske

trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens medlemmer med hensyn til

adgangen til kirkelig vielse.

§ 17.

Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster.

Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan

foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.

Stk. 2.

Kirkelig

vielse uden for folkekirken foretages af de præster, som er særligt

bemyndiget

dertil.

§ 18.

Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af

de

myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.

Stk. 2.

Den

myndighed, der foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige

en

eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.

§ 19.

Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 13,

stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten

skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.

Stk. 2.

Er der på

grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af

vielsen

vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om

der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.

Stk. 3.

Vielse må

aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at

ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

§ 20.

Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner.

Stk. 2.

Parterne

skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville

ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.

Stk. 3.

Regler om

fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af

henholdsvis kirkeministeren og justitsministeren. For de anerkendte

trossamfund

gælder disses særlige forskrifter. For andre trossamfund godkendes

fremgangsmåden ved vielse efter § 16, stk. 1, nr. 3, af

kirkeministeren.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken

af

tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.

§ 21.

En

vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan

foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 20,

stk. 2.

Stk. 2.

En vielse,

der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som

gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.

§ 22.

Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for danske præster til at

foretage vielser i udlandet.

Stk. 2.

Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og

konsulære

tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.

Stk. 3.

Lovens

regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der

foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan

foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af

udenrigsministeren er bemyndiget hertil.

Stk. 4.

Ved

overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås

for

vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her

i

landet, er gyldige i Danmark.

Kapitel 3

Ægteskabs omstødelse

§ 23.

Et

ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med § 6 eller

§ 9.

Stk. 2.

Er

ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det dog ikke omstødes, når det

tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.

Stk. 3.

Sag til

omstødelse kan anlægges af justitsministeren eller den, han bemyndiger

dertil,

eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan

tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.

§ 24.

Et

ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle:

1)

hvis han ved

ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at

handle fornuftsmæssigt,

2)

hvis han blev tvunget

til at indgå ægteskab,

3)

hvis han ved en

fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville

indgå

ægteskab, eller

4)

hvis han blev forledt

til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle gennem falske

oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den

anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med

fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som endnu må

tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet

ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.

Stk. 2.

Sag må

anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte

tilstand

eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de

forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter

ægteskabets indgåelse.

§ 25.

Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.

Stk. 2.

Om formuedelingen

gælder reglerne i skiftelovens § 69.

§ 26.

Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i

god

tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde

kende denne, kan der ved dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en

godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de

øvrige

omstændigheder.

§ 27.

Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23, inden

omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne

kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen

kan

kræve godtgørelse efter § 26.

Stk. 2.

Samme ret

har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24, når den anden ægtefælle

dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2,

er

udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af

arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse.

Stk. 3.

Krav efter

stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

§ 28.

Hvis

en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 9, dør, inden

ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension

eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en efterlevende

ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår

af omstændighederne.

Kapitel 4

Separation

§ 29.

En

ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til

separation.

§ 30.

Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne

genoptager

eller fortsætter samlivet.

Skilsmisse efter separation

§ 31.

En

ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation.

Stk. 2.

Ægtefæller

har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om

skilsmisse.

2 års adskillelse

§ 32.

En

ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af

uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.

Utroskab

§ 33.

En

ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro

eller

har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves,

hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at

have frafaldet sin ret.

Stk. 2.

Skilsmisse

kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens

ægtefællerne er separeret.

Stk. 3.

Ansøgning

om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 6 måneder

efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at

den er foretaget.

Vold

§ 34.

En

ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet

forsætlig

vold af grovere karakter over for denne eller børnene.

Stk. 2.

Ansøgning

om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 1 år efter,

at

ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er

begået.

Bigami

§ 35.

En

ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt

ægteskab i strid med § 9.

§§ 36 - 41.

(Ophævet)

Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller

skilsmisse

§ 42.

Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling.

Stk. 2.

Bevilling

kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller

skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 46, 49 og 54-56 nævnte

vilkår, jf. dog § 45. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan

ægtefællerne henskyde til statsamtets afgørelse.

Stk. 3.

Findes det

betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.

§ 42 a.

Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter

justitsministerens bemyndigelse.

Stk. 2.

Ved indgivelse

af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr. til statsamtet.

Stk. 3.

Hvis ansøgeren

inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om skilsmisse, for

hvilken der er sket

betaling, skal der

dog ikke ske fornyet betaling.

Mægling

§ 43.

Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom

fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med justitsministeren.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller,

inden der meddeles separation eller skilsmisse.

Vilkårsforhandling

§ 44.

Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages

vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse efter § 31, og vilkårene

for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er

vilkårsforhandling

dog ikke nødvendig.

Stk. 2.

Regler om

vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler

bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har

ophold her i landet.

Kapitel 5

Separations- og skilsmissevilkår og ændring af

vilkårene m.v.

§ 45.

De

vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i landet, gælder

også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med

hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden

bestemmelse.

Forældremyndighed

§ 46.

Om

forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller

skilsmisse

gælder reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.

§ 47.

(Ophævet)

Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed

§ 48.

(Ophævet)

Underholdsbidrag

§ 49.

I

forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om,

hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens

underhold.

§ 50.

Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om

bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens statsamtet

fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige

omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et

bestemt

tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.

Stk. 2.

Afgørelser

efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker

bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt

underhold,

og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige

omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til

ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker

bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.

§ 51.

Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af

ægtefællerne afgår ved døden.

Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag

§ 52.

En

af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse

kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil

være urimeligt at opretholde aftalen.

§ 53.

En

ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny

dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler

herfor.

Stk. 2.

En af

statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsamtet,

såfremt omstændighederne taler derfor.

Andre vilkår

§ 54.

Om

retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige

regler herom.

§ 55.

Om

ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder

lejelovgivningens regler herom.

Stk. 2.

Såfremt en

lejlighed i en ejendom, der hører til den enes bodel eller særeje, og som

indeholder flere beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig,

kan retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge

ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår

for lejemålet.

§ 56.

Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold,

ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor,

efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation

eller

skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at

sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter

separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til

rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som

ikke

indgår i bodelingen.

Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed

§ 57.

(Ophævet)

Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.

§ 58.

Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om

fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved

dom

ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den

ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 59.

Loven træder i kraft den 1. januar 1970.

§ 60.

Bestemmelsen i § 21, stk. 2, anvendes også på vielser foretaget før

lovens ikrafttræden.

§ 61.

Er

der før lovens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse

eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til

separation

eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2.

Såfremt

begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling

meddeles, kan lovens regler dog anvendes.

Stk. 3.

Omstødes et

ægteskab, der er indgået før lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om

virkningerne af ægteskabs omstødelse.

§ 62.

Om

ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation,

meddelt

før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra

den 1. januar 1971.

Stk. 3.

Efter begge

ægtefællers begæring kan lovens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.

§ 63.

Bestemmelsen i § 48 anvendes også på aftaler og afgørelser om

forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.

§ 64.

Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået

efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Ændring af

afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før lovens ikrafttræden, sker

efter lovens regler.

§ 65.

Fra lovens ikrafttræden ophæves, jf. dog §§ 61, 62 og 64:

1)

forordning af 30.

april 1824 om præsters embede angående ægteskab,

2)

lov af 13. april 1851

om ægteskab uden for folkekirken,

3)

lov nr. 79 af 19.

februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,

4)

lov nr. 269 af 14.

december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede for

diplomatiske

eller konsulære embedsmænd,

5)

lov nr. 276 af 30.

juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og

6)

lov nr. 140 af 25.

maj 1956 om adoption § 26.

§ 66.

Ved overenskomst med fremmed stat eller af justitsministeren kan der

fastsættes

regler om forholdet mellem dansk og anden stats lovgivning om ægteskabs

indgåelse og opløsning.

§ 67.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes

i

kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 230 af 6. juni 1985, der vedrører §§ 46-48 og

§ 57 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

§ 4

Stk. 1.

Er der før

lovens ikrafttræden anlagt retssag om separation eller skilsmisse eller

indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den

tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2.

Såfremt

begge ægtefæller anmoder derom, inden endelig dom afsiges eller bevilling

meddeles, anvendes dog bestemmelserne i §§ 1 og 2.

Stk. 3.

Er der før

lovens ikrafttræden truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der

ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse, skal der under en

separations- eller skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden

skal tilkomme.

Lov nr. 209 af 5. april 1989, der vedrører ægteskabslovens

§§ 2, 5, 29-44, 50, 52 og 58, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.

§ 7

Stk. 1.

Er der før

lovens ikrafttræden indgivet ansøgning om bevilling til separation eller

skilsmisse eller anlagt retssag om separation eller skilsmisse, anvendes den

tidligere lovgivnings regler.

Stk. 2.

Såfremt

begge ægtefæller anmoder derom, inden bevilling meddeles eller endelig dom

afsiges, anvendes dog bestemmelserne i § 1.

Stk. 3.

Om

ægtefællers adgang til skilsmisse på grundlag af separation meddelt før

lovens

ikrafttræden gælder bestemmelserne i § 1.

§ 8

Den i § 1, nr. 8, nævnte ændring i ægteskabslovens

§ 52 og § 58, stk. 1, gælder for alle aftaler, der er indgået

efter den 1. januar 1970.

Lov nr. 373 af 7. juni 1989, der vedrører ægteskabslovens

§§ 9 og 10, fastsætter i § 5, at loven træder i kraft den 1.

oktober

1989.

Lov nr. 845 af 20. december 1989, hvis § 1 vedrører

ægteskabslovens § 42, fastsætter i § 3, at loven træder i kraft

dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

1)

Lov nr. 396 af 13. juni 1990, hvis § 7 vedrører

ægteskabslovens §§ 1, 4, 10, 20, 42, 50 og 53, fastsætter i § 16,

at

loven træder i kraft den 1. juli 1990, dog træder § 7, nr. 4, der

vedrører

ægteskabslovens § 20, først i kraft den 1. oktober 1990.

Lov nr. 386 af 20. maj 1992, hvis § 4 vedrører

ægteskabslovens §§ 13, 20, 42 og 42 a, fastsætter i § 12, at loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24.

april 1992.

2)

Lov nr. 387 af 14. juni 1995, hvis § 35 vedrører

ægteskabslovens §§ 13, 20 og 46, fastsætter i § 33, at loven træder i kraft

den

1. januar 1996, dog træder § 35, nr. 1 og 2, der vedrører ægteskabslovens §§

13

og 20, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

3)

Lov nr. 389 af 14. juni 1995, hvis § 8 vedrører

ægteskabslovens §§ 1 og 3, fastsætter i § 23, at loven træder i kraft den 1.

januar 1997.

Lov nr. 385 af 22. maj 1996, hvis § 7 vedrører

ægteskabslovens § 10, fastsætter i § 15, at loven træder i kraft den 1.

januar

1997.

Lov nr. 232 af 2. april 1997, hvis § 9 vedrører

ægteskabslovens §§ 13 og 18, fastsætter i § 14, at loven træder i kraft den

1.

januar 1998.

Justitsministeriet, den 9. marts

1999

Frank Jensen

/Dorrit Sylvest Nielsen

Officielle noter

1)

Bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1989

2)

Bekendtgjort i Lovtidende den 21. maj 1992

3) Bekendtgjort i Lovtidende

den 15. juni 1995

Lignende dokumenter