Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden stat

BKI nr 54 af 21/09/2000Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne

statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden

stat

Danmark og Slovenien har den 7. maj 1997 indgået en

aftale om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der

opholder sig ulovligt i den anden stat.

Aftalen har følgende ordlyd:

Oversættelse

AFTALE

mellem Regeringen for Kongeriget Danmark og Regeringen for Republikken

Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der

opholder sig ulovligt i den anden stat

Regeringen for Kongeriget Danmark og Regeringen for Republikken Slovenien

(i det følgende benævnt de kontraherende parter), har

med henblik på at styrke forbindelserne mellem de to stater og deres

borgere, i overensstemmelse med den gældende lovgivning,

i lyset af den internationale praksis på området og med

respekt for indgåede internationale forpligtelser,

aftalt følgende:

Artikel 1

Begreber

I denne aftale har de nedenfor nævnte begreber følgende

betydning:

1. en udlænding en person, som hverken er dansk eller slovensk

statsborger;

2. et visum en gyldig tilladelse, udstedt af en kompetent myndighed

hos en kontraherende part, der giver en udlænding ret til indrejse og

ophold uden afbrydelse i en periode, som ikke overstiger tre

Læs alt

måneder;

3. en opholdstilladelse en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent

myndighed hos en kontraherende part, der giver en person ret til flere

indrejser og til ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken visum,

ret til ophold på en kontraherende parts territorium under behandlingen

af en ansøgning om asyl, eller under en verserende

udsendelsesprocedure.

Artikel 2

Bevis for statsborgerskab

1. Et gyldigt pas eller identitetspapirer, udstedt af de kompetente

myndigheder i de tilbagetagne personers oprindelsesland, eller af en

diplomatisk eller konsulær repræsentation i den anmodede stat er

bevis for statsborgerskab.

2. Statsborgerskab anses for sandsynligt, hvis personen er i besiddelse

af et dokument nævnt i artikel 2, stk. 1, selv om dette er

udløbet, eller en søfartsbog, et kørekort eller et

lignende dokument, selv om dette er udløbet.

3. Statsborgerskab må endvidere formodes at foreligge, hvis dette

efter nærmere undersøgelse sandsynliggøres på anden

vis.

Artikel 3

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden

kontraherende part uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller

ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller

ophold på den anmodende kontraherede parts område, forudsat at

det påvises, eller der er en velbegrundet formodning for, at de er

statsborgere i den anmodede kontraherende part. Det samme skal gælde

for personer, som efter indrejse på den anmodende kontraherende parts

område har mistet statsborgerskab i den anmodede kontraherende part

uden i det mindste at have fået tilsagn om naturalisation af den

anmodende kontraherende part.

2. På anmodning fra en kontraherende part skal den anmodede

kontraherende part uden ophold forsyne de personer, der skal tilbagetages med

den rejselegitimation, som er nødvendig til deres tilbagerejse.

3. En anmodende kontraherende part skal på de samme betingelser

tilbagetage sådanne personer på ny, såfremt en

undersøgelse viser, at de ikke var statsborgere i den anmodede

kontraherende part, da de forlod den anmodende kontraherende parts

område. Dette gælder ikke, hvis pligten til at tilbagetage er

baseret på, at den anmodede kontraherende part fratog den

pågældende person hans/hendes statsborgerskab efter, at denne var

rejst ind på den anmodende kontraherende parts område, uden at

personen i det mindste havde fået tilsagn om naturalisation af den

anmodende kontraherende part.

Artikel 4

Tilbagetagelse af en udlænding på grundlag

af en forhåndsunderretning

1. En kontraherende part skal uden formaliteter tilbagetage en

udlænding, som er rejst ind på den anden kontraherende parts

område direkte fra dens område, på grundlag af en

forhåndsunderretning fra den anden kontraherende parts kompetente

myndighed, hvis der ikke er gået mere end 7 dage siden

indrejsen.

Artikel 5

Tilbagetagelse af borgere fra et tredjeland, som er

rejst ind over den ydre grænse

1. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden

kontraherende part tilbagetage en udlænding, som er ankommet til den

anmodende kontraherende parts område direkte fra den anmodede

kontraherende parts område, dersom personens indrejse eller ophold ikke

opfylder forskrifterne i den anmodende kontraherende parts lovgivning.

2. En opholdstilladelse opnået ved svig eller på ukorrekt

grundlag er ikke omfattet af stk. 1.

3. En kontraherende part skal endvidere efter anmodning fra den anden

kontraherende part tilbagetage en udlænding, der opholder sig ulovligt

på den anmodende kontraherende parts område, og som er i

besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, et visum som ikke er et

transitvisum, udstedt af den anmodede kontraherende part, eller som tidligere

har opholdt sig i en periode længere end 3 år på den

anmodede kontraherende parts område, eller som har været

statsborgere i den anmodede kontraherende part.

4. Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse, når der er

udstedt transitvisum.

Artikel 6

Tidsfrister

1. En kontraherende part skal uden ophold besvare de anmodninger om

tilbagetagelse som rettes til den, og under alle omstændigheder senest

inden tyve dage fra fremsættelsen af anmodningen. Anmodning om

tilbagetagelse kan fremsættes pr. post, ved direkte overgivelse af

anmodningen til den anden kontraherende parts kompetente myndighed, eller ved

elektroniske kommunikationsmidler.

2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret for den

person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og under alle

omstændigheder senest tre måneder fra godkendelsen. Efter

anmodning fra den anmodende kontraherende part forlænges denne frist

med det tidsrum, der er nødvendigt til fjernelse af retlige eller

faktiske hindringer.

Artikel 7

Transit

1. Uanset artikel 11 skal de kontraherende parter tillade

udlændinge at passere i transit gennem deres områder, hvis den

anden kontraherende part anmoder derom, og hvis gennemrejse af eventuelle

andre transitstater og indrejse i bestemmelseslandet er sikret.

2. Det er ikke nødvendigt, at den kontraherende part udsteder et

transitvisum.

3. Uanset om der måtte være givet tilladelse, kan personer,

der er taget i varetægt med henblik på transit, sendes tilbage

til den anden kontraherende part, hvis det efterfølgende viser sig, at

omstændigheder af en karakter som omfattet af artikel 11 står i

vejen for transit, eller hvis en fortsættelse af rejsen eller adgangen

til bestemmelsesstaten ikke længere er sikret.

4. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at

begrænse transitoperationer til udlændinge, som ikke kan udsendes

direkte til deres oprindelsesland.

Artikel 8

Tilvejebringelse af oplysninger

Hvis aftalens gennemførelse kræver, at den anden

kontraherende part forsynes med personoplysninger i konkrete sager, kan disse

vedrøre:

a. nøgleoplysninger om personen, og om nødvendigt dennes

familiemedlemmer (efternavn, fornavn, eventuelle tidligere navne, tilnavne og

pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato og sted, køn,

nuværende og eventuelt tidligere nationalitet/statsborgerret);

b. pas, identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer,

udstedelsesdato, udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og

gyldighedsområde);

c. øvrige nødvendige oplysninger til identificering af

personerne;

d. opholdstilladelser og visa udstedt af de kontraherende parter eller

tredjelande, rejserute, lokaliteter, hvor der gøres ophold, billetter

og eventuelle andre rejsearrangementer;

e. enhver oplysning, som beviser eller gør det

tilstrækkelig sandsynligt, at personen har opholdt sig på de

kontraherende parters område;

f. et behov for særlig assistance til ældre eller syge

personer bør om nødvendigt adviseres på

forhånd.

Artikel 9

Gennemførelsesbestemmelser

1. Efter undertegnelse af denne aftale skal de kontraherende parter ad

diplomatiske kanaler underrette hinanden om, hvilke kompetente myndigheder,

der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, disses adresser samt

andre oplysninger, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter

underretter ligeledes hinanden om ændringer vedrørende disse

myndigheder.

2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov og

træffe beslutning om de nødvendige praktiske arrangementer til

gennemførelsen af aftalen.

Artikel 10

Udgifter

Den kontraherende part som anmoder om tilbagetagelse, bærer

transportomkostningerne til bestemmelseslandet for den tilbagesendte person

og ledsagende personer.

Artikel 11

Internationale aftaler, der ikke berøres af

aftalen

1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som

ændret ved protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges

retsstilling;

2. Internationale konventioner om udlevering og transit;

3. Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

4. Internationale asylkonventioner, særligt Dublinkonventionen af

15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af den

Europæiske Unions medlemsstater;

5. Det Europæiske Fællesskabs traktater;

6. Schengenkonventionen af 19. juni 1990;

7. Internationale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af

udlændinge.

Artikel 12

Afsluttende bestemmelser

1. Aftalen træder i kraft den 1. september 1997.

2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig underretning til

den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen under hensyn til

beskyttelse af statens sikkerhed, den offentlige orden eller folkesundheden.

Suspensionen får virkning straks.

3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver kontraherende part kan

opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende part.

Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der

følger efter den måned, hvori den anden kontraherende part

modtog underretningen om opsigelsen.

4. Aftalen finder anvendelse på alle personer som opholder sig

på de kontraherende parters områder på tidspunktet for

aftalens ikrafttræden og senere.

Udfærdiget i København den 7. maj 1997 i to eksemplarer

på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Niels Helveg Petersen

For Republikken Sloveniens regering

Zoran Thaler

Aftalen trådte i henhold til artikel 12 i kraft den 1. september

1997.

Udenrigsministeriet, den 21. september

2000

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter