Bekendtgørelse af aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden stat
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne
statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden
stat
Danmark og Slovenien har den 7. maj 1997 indgået en
aftale om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der
opholder sig ulovligt i den anden stat.
Aftalen har følgende ordlyd:
Oversættelse
AFTALE
mellem Regeringen for Kongeriget Danmark og Regeringen for Republikken
Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der
opholder sig ulovligt i den anden stat
Regeringen for Kongeriget Danmark og Regeringen for Republikken Slovenien
(i det følgende benævnt de kontraherende parter), har
med henblik på at styrke forbindelserne mellem de to stater og deres
borgere, i overensstemmelse med den gældende lovgivning,
i lyset af den internationale praksis på området og med
respekt for indgåede internationale forpligtelser,
aftalt følgende:
Artikel 1
Begreber
I denne aftale har de nedenfor nævnte begreber følgende
betydning:
1. en udlænding en person, som hverken er dansk eller slovensk
statsborger;
2. et visum en gyldig tilladelse, udstedt af en kompetent myndighed
hos en kontraherende part, der giver en udlænding ret til indrejse og
ophold uden afbrydelse i en periode, som ikke overstiger tre
Læs alt
måneder;
3. en opholdstilladelse en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent
myndighed hos en kontraherende part, der giver en person ret til flere
indrejser og til ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken visum,
ret til ophold på en kontraherende parts territorium under behandlingen
af en ansøgning om asyl, eller under en verserende
udsendelsesprocedure.
Artikel 2
Bevis for statsborgerskab
1. Et gyldigt pas eller identitetspapirer, udstedt af de kompetente
myndigheder i de tilbagetagne personers oprindelsesland, eller af en
diplomatisk eller konsulær repræsentation i den anmodede stat er
bevis for statsborgerskab.
2. Statsborgerskab anses for sandsynligt, hvis personen er i besiddelse
af et dokument nævnt i artikel 2, stk. 1, selv om dette er
udløbet, eller en søfartsbog, et kørekort eller et
lignende dokument, selv om dette er udløbet.
3. Statsborgerskab må endvidere formodes at foreligge, hvis dette
efter nærmere undersøgelse sandsynliggøres på anden
vis.
Artikel 3
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden
kontraherende part uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller
ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller
ophold på den anmodende kontraherede parts område, forudsat at
det påvises, eller der er en velbegrundet formodning for, at de er
statsborgere i den anmodede kontraherende part. Det samme skal gælde
for personer, som efter indrejse på den anmodende kontraherende parts
område har mistet statsborgerskab i den anmodede kontraherende part
uden i det mindste at have fået tilsagn om naturalisation af den
anmodende kontraherende part.
2. På anmodning fra en kontraherende part skal den anmodede
kontraherende part uden ophold forsyne de personer, der skal tilbagetages med
den rejselegitimation, som er nødvendig til deres tilbagerejse.
3. En anmodende kontraherende part skal på de samme betingelser
tilbagetage sådanne personer på ny, såfremt en
undersøgelse viser, at de ikke var statsborgere i den anmodede
kontraherende part, da de forlod den anmodende kontraherende parts
område. Dette gælder ikke, hvis pligten til at tilbagetage er
baseret på, at den anmodede kontraherende part fratog den
pågældende person hans/hendes statsborgerskab efter, at denne var
rejst ind på den anmodende kontraherende parts område, uden at
personen i det mindste havde fået tilsagn om naturalisation af den
anmodende kontraherende part.
Artikel 4
Tilbagetagelse af en udlænding på grundlag
af en forhåndsunderretning
1. En kontraherende part skal uden formaliteter tilbagetage en
udlænding, som er rejst ind på den anden kontraherende parts
område direkte fra dens område, på grundlag af en
forhåndsunderretning fra den anden kontraherende parts kompetente
myndighed, hvis der ikke er gået mere end 7 dage siden
indrejsen.
Artikel 5
Tilbagetagelse af borgere fra et tredjeland, som er
rejst ind over den ydre grænse
1. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, som er ankommet til den
anmodende kontraherende parts område direkte fra den anmodede
kontraherende parts område, dersom personens indrejse eller ophold ikke
opfylder forskrifterne i den anmodende kontraherende parts lovgivning.
2. En opholdstilladelse opnået ved svig eller på ukorrekt
grundlag er ikke omfattet af stk. 1.
3. En kontraherende part skal endvidere efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, der opholder sig ulovligt
på den anmodende kontraherende parts område, og som er i
besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, et visum som ikke er et
transitvisum, udstedt af den anmodede kontraherende part, eller som tidligere
har opholdt sig i en periode længere end 3 år på den
anmodede kontraherende parts område, eller som har været
statsborgere i den anmodede kontraherende part.
4. Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse, når der er
udstedt transitvisum.
Artikel 6
Tidsfrister
1. En kontraherende part skal uden ophold besvare de anmodninger om
tilbagetagelse som rettes til den, og under alle omstændigheder senest
inden tyve dage fra fremsættelsen af anmodningen. Anmodning om
tilbagetagelse kan fremsættes pr. post, ved direkte overgivelse af
anmodningen til den anden kontraherende parts kompetente myndighed, eller ved
elektroniske kommunikationsmidler.
2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret for den
person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og under alle
omstændigheder senest tre måneder fra godkendelsen. Efter
anmodning fra den anmodende kontraherende part forlænges denne frist
med det tidsrum, der er nødvendigt til fjernelse af retlige eller
faktiske hindringer.
Artikel 7
Transit
1. Uanset artikel 11 skal de kontraherende parter tillade
udlændinge at passere i transit gennem deres områder, hvis den
anden kontraherende part anmoder derom, og hvis gennemrejse af eventuelle
andre transitstater og indrejse i bestemmelseslandet er sikret.
2. Det er ikke nødvendigt, at den kontraherende part udsteder et
transitvisum.
3. Uanset om der måtte være givet tilladelse, kan personer,
der er taget i varetægt med henblik på transit, sendes tilbage
til den anden kontraherende part, hvis det efterfølgende viser sig, at
omstændigheder af en karakter som omfattet af artikel 11 står i
vejen for transit, eller hvis en fortsættelse af rejsen eller adgangen
til bestemmelsesstaten ikke længere er sikret.
4. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at
begrænse transitoperationer til udlændinge, som ikke kan udsendes
direkte til deres oprindelsesland.
Artikel 8
Tilvejebringelse af oplysninger
Hvis aftalens gennemførelse kræver, at den anden
kontraherende part forsynes med personoplysninger i konkrete sager, kan disse
vedrøre:
a. nøgleoplysninger om personen, og om nødvendigt dennes
familiemedlemmer (efternavn, fornavn, eventuelle tidligere navne, tilnavne og
pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato og sted, køn,
nuværende og eventuelt tidligere nationalitet/statsborgerret);
b. pas, identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer,
udstedelsesdato, udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og
gyldighedsområde);
c. øvrige nødvendige oplysninger til identificering af
personerne;
d. opholdstilladelser og visa udstedt af de kontraherende parter eller
tredjelande, rejserute, lokaliteter, hvor der gøres ophold, billetter
og eventuelle andre rejsearrangementer;
e. enhver oplysning, som beviser eller gør det
tilstrækkelig sandsynligt, at personen har opholdt sig på de
kontraherende parters område;
f. et behov for særlig assistance til ældre eller syge
personer bør om nødvendigt adviseres på
forhånd.
Artikel 9
Gennemførelsesbestemmelser
1. Efter undertegnelse af denne aftale skal de kontraherende parter ad
diplomatiske kanaler underrette hinanden om, hvilke kompetente myndigheder,
der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, disses adresser samt
andre oplysninger, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter
underretter ligeledes hinanden om ændringer vedrørende disse
myndigheder.
2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov og
træffe beslutning om de nødvendige praktiske arrangementer til
gennemførelsen af aftalen.
Artikel 10
Udgifter
Den kontraherende part som anmoder om tilbagetagelse, bærer
transportomkostningerne til bestemmelseslandet for den tilbagesendte person
og ledsagende personer.
Artikel 11
Internationale aftaler, der ikke berøres af
aftalen
1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som
ændret ved protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges
retsstilling;
2. Internationale konventioner om udlevering og transit;
3. Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
4. Internationale asylkonventioner, særligt Dublinkonventionen af
15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af den
Europæiske Unions medlemsstater;
5. Det Europæiske Fællesskabs traktater;
6. Schengenkonventionen af 19. juni 1990;
7. Internationale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af
udlændinge.
Artikel 12
Afsluttende bestemmelser
1. Aftalen træder i kraft den 1. september 1997.
2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig underretning til
den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen under hensyn til
beskyttelse af statens sikkerhed, den offentlige orden eller folkesundheden.
Suspensionen får virkning straks.
3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver kontraherende part kan
opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende part.
Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der
følger efter den måned, hvori den anden kontraherende part
modtog underretningen om opsigelsen.
4. Aftalen finder anvendelse på alle personer som opholder sig
på de kontraherende parters områder på tidspunktet for
aftalens ikrafttræden og senere.
Udfærdiget i København den 7. maj 1997 i to eksemplarer
på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Niels Helveg Petersen
For Republikken Sloveniens regering
Zoran Thaler
Aftalen trådte i henhold til artikel 12 i kraft den 1. september
1997.
Udenrigsministeriet, den 21. september
2000
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder sig der uden tilladelse Retsinformation · 2. juli 2003
- Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold Retsinformation · 4. oktober 2000
- Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen) Retsinformation · 22. oktober 1997
- 1990 BSF 58 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK TILSLUTNING TIL EF-ASYLKONVENTIONEN Retsinformation · 13. marts 1991
- Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadjikistan på den anden side af 11. oktober 2004 Retsinformation · 24. februar 2005
- 1990 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EF-ASYLKONVENTIONEN) Retsinformation · 11. juni 1991