Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af
personer uden ret til ophold
Danmark og Bulgarien har den 27. november 1997
indgået en aftale om tilbagetagelse af personer uden ret til
ophold.
Aftalen har følgende ordlyd:
Oversættelse
AFTALE
MELLEM REGERINGEN FOR KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN
BULGARIEN OM TILBAGETAGELSE AF PERSONER UDEN RET TIL OPHOLD
Regeringen for Kongeriget Danmark og Regeringen for Republikken Bulgarien,
i det følgende benævnt kontraherende parter, har
med henblik på at videreudvikle forbindelserne og det gode
samarbejde mellem de to stater,
i overensstemmelse med deres gældende nationale lovgivning og med
respekt for den internationale praksis på området samt
indgåede internationale forpligtelser,
med ønske om at lette tilbagetagelse og transit for personer, hvis
indrejse eller ophold på deres områder er ulovlig,
aftalt følgende:
Artikel 1
Begreber
I denne aftale har de nedenfor nævnte begreber følgende
betydning:
1. en udlænding en person, som hverken er bulgarsk eller dansk
statsborger;
2. et visum en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent myndighed
hos en kontraherende part til en eller flere indrejser, der giver en
Læs alt
udlænding ret til indtil i alt tre måneders ophold inden for en
nærmere angivet periode;
3. en opholdstilladelse en gyldig tilladelse udstedt af en kompetent
myndighed hos en kontraherende part, der giver en person ret til flere
indrejser og til ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken visum,
ret til ophold på en kontraherende parts territorium under behandlingen
af en ansøgning om asyl, eller under en verserende
udvisningsprocedure.
Artikel 2
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden
kontraherende part og uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller
ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller
ophold på den anmodende kontraherende parts område, forudsat at
det må antages, at de har statsborgerskab i den anmodede kontraherende
part. Det samme skal gælde for personer, som efter indrejse på
den anmodende kontraherende parts område har mistet deres
statsborgerskab i den anmodede kontraherende part uden i det mindste at have
fået tilsagn om naturalisation af den anmodende kontraherende
part.
2. På anmodning fra en kontraherende part skal den anmodede
kontraherende part uden ophold forsyne de personer, der skal tilbagetages,
med den rejselegitimation, som er nødvendig for tilbagesendelsen.
3. En anmodende kontraherende part skal på de samme betingelser
på ny tilbagetage sådanne personer, såfremt en
undersøgelse viser, at de ikke var statsborgere i den anmodede
kontraherende part, da de forlod den anmodende kontraherende parts
område. Dette gælder ikke, hvis pligten til at tilbagetage er
baseret på, at den anmodede kontraherende part fratog den
pågældende person hans/hendes statsborgerskab efter, at denne var
indrejst på den anmodende kontraherende parts område, uden at
personen i det mindste havde fået tilsagn om naturalisation af den
anmodende kontraherende part.
Artikel 3
Bevis for statsborgerskab
1. Som bevis for statsborgerskab anses gyldigt pas eller
identitetspapirer, udstedt af de kompetente myndigheder i de tilbagetagne
personers oprindelsesland, eller af en diplomatisk eller konsulær
repræsentation i den anmodede stat.
2. Der er en velbegrundet formodning for statsborgerskab, hvis personen
er i besiddelse af et dokument omfattet af stk. 1, selv om dette er
udløbet, eller en søfartsbog, et kørekort eller lignende
dokument, selv om dette er udløbet.
3. Statsborgerskab må endvidere formodes at foreligge, hvis dette
ved en undersøgelse sandsynliggøres på anden
vis.
Artikel 4
Tilbagetagelse af en udlænding på grundlag
af en forhåndsunderretning
1. En kontraherende part skal uden formaliteter tilbagetage en
udlænding, som afvises ved den anden kontraherende parts grænse,
eller som er rejst ind på den anden kontraherende parts område
direkte fra dens område, på grundlag af en
forhåndsunderretning fra den anden kontraherende parts kompetente
myndighed, hvis der ikke er gået mere end 7 dage siden afvisningen
eller indrejsen.
2. Den anmodende kontraherende part skal tilbagetage en
udlænding, der anmodes tilbagesendt til dens område, hvis
det kan konstateres, at betingelserne i stk. 1 ikke var opfyldt på
tidspunktet for afrejse fra den anmodende kontraherende parts
område, og hvis der ikke er forløbet mere end 7 dage
siden tilbagesendelsen.
Artikel 5
Tilbagetagelse af en udlænding, som er rejst ind
over en ydre grænse
1. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, som er ankommet til den
anmodende kontraherende parts område direkte fra den anmodede
kontraherende parts område, dersom personens indrejse eller ophold ikke
opfylder forskrifterne i den anmodende kontraherende parts lovgivning.
2. En opholdstilladelse opnået ved svig eller på urigtigt
grundlag er ikke omfattet af stk. 1.
3. En kontraherende part skal endvidere efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, der opholder sig ulovligt
på den anmodende kontraherende parts område, og som er i
besiddelse af en gyldig opholdstilladelse, et visum som ikke er et
transitvisum, udstedt af den anmodede kontraherende part, eller som tidligere
har opholdt sig i en periode længere end 3 år på den
anmodede kontraherende parts område, eller som har været
statsborger i den anmodede kontraherende part.
4. Stk. 1 og stk. 3 finder ikke anvendelse, når der er
udstedt transitvisum.
5. Pligten til at tilbagetage i henhold til stk. 1 gælder
ikke i relation til udlændinge, der er statsborgere i et land, som har
en fælles landegrænse med den anmodende kontraherende part, og
heller ikke i relation til statsløse personer og andre
udlændinge, der opholder sig permanent på en sådan
tredjestats område.
Artikel 6
Tidsfrister
1. En kontraherende part skal uden ophold besvare de anmodninger om
tilbagetagelse som rettes til den, og under alle omstændigheder senest
inden ti dage fra fremsættelsen af anmodningen. Anmodning om
tilbagetagelse kan fremsættes pr. post, ved direkte overgivelse af
anmodningen til den anden kontraherenede parts kompetente myndighed, eller
ved elektroniske kommunikationsmidler.
2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret for den
person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og under alle
omstændigheder senest inden tre måneder fra godkendelsen. Efter
meddelelse fra den anmodende kontraherende part kan denne frist ved
fælles aftale forlænges med det tidsrum, der måtte
være fornødent til at fjerne retlige eller faktiske
hindringer.
Artikel 7
Transit
1. Uanset artikel 11 skal de kontraherende parter tillade
udlændinge at passere i transit gennem deres område, hvis den
anden kontraherende part anmoder derom, og hvis indrejse i eventuelle
transitstater og i bestemmelseslandet er sikret.
2. Det er ikke nødvendigt, at den kontraherende part udsteder et
transitvisum.
3. Uanset om der måtte være givet tilladelse, kan personer,
der er taget i varetægt med henblik på transit, sendes tilbage
til den anden kontraherende part, hvis det efterfølgende viser sig, at
omstændigheder af en karakter som omfattet af artikel 11 står i
vejen for transit, eller hvis en fortsættelse af rejsen eller adgangen
til bestemmelsesstaten ikke længere er sikret.
4. De kontraherende parter skal bestræbe sig på at
begrænse transitoperationer til udlændinge, som ikke kan sendes
direkte tilbage til deres oprindelsesland.
Artikel 8
Tilvejebringelse af oplysninger
Hvis aftalens gennemførelse kræver, at den anden
kontraherende part forsynes med personoplysninger i konkrete sager,
bør sådanne oplysninger omfatte:
a) nøgleoplysninger om personen, og om nødvendigt dennes
familiemedlemmer (efternavn, fornavn, eventuelle tidligere navne, tilnavne og
pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato og sted, køn,
nuværende og eventuel tidligere nationalitet/statsborgerret);
b) pas, identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer,
udstedelsesdato, udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsperiode og
gyldighedsområde);
c) øvrige nødvendige oplysninger til identificering af
personerne;
d) opholdstilladelser og visa udstedt af de kontraherende parter eller
tredjelande, rejserute, lokaliteter, hvor der gøres ophold, billetter
og eventuelle andre rejsearrangementer;
e) enhver oplysning som beviser eller gør det
tilstrækkelig sandsynligt, at personen har opholdt sig på de
kontraherende parters område;
f) et behov for særlig assistance bør om nødvendigt
adviseres på forhånd;
g) oplysning om eventuelle ledsagende myndigheder;
h) grunde til tilbagesendelsen.
Artikel 9
Gennemførelsesbestemmelser
1. Efter undertegnelse af denne aftale skal de kontraherende parter ad
diplomatiske kanaler underrette hinanden om, hvilke kompetente myndigheder,
der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, disses adresser samt
andre oplysninger, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter
underretter ligeledes hinanden om ændringer vedrørende disse
myndigheder.
2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov og
træffe beslutning om de nødvendige praktiske arrangementer til
gennemførelsen af aftalen.
Artikel 10
Udgifter
1. Den kontraherende part som anmoder om tilbagetagelse, afholder
transportomkostningerne til bestemmelseslandet for den tilbagesendte person
og ledsagende personer. Dette vedrører alene forholdet mellem de
kontraherende parter.
2. Den samme kontraherende part afholder ligeledes de
transportomkostninger, der følger af pligten til at modtage den
pågældende person, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 4,
stk. 2 og artikel 7, stk. 3.
Artikel 11
Internationale aftaler, der ikke berøres af
aftalen
1. Konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som
ændret ved protokol af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges
retsstilling;
2. Internationale konventioner om udlevering og overførelse af
domfældte;
3. Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
4. Konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling;
5. Internationale asylkonventioner, særligt Dublinkonventionen af
15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De
Europæiske Fællesskabers Medlemsstater;
6. Det Europæiske Fællesskabs traktater;
7. Schengenkonventionen af 19. juni 1990;
8. Internationale konventioner og aftaler om tilbagetagelse af
udlændinge.
Artikel 12
Afsluttende bestemmelser
1. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1998.
2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig underretning til
den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen under hensyn til
beskyttelse af statens sikkerhed, den offentlige orden eller folkesundheden.
Suspensionen får virkning straks.
3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver kontraherende part kan
opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende part.
Opsigelsen får virkning tredive dage efter den anden kontraherende
parts modtagelse af underretningen.
4. Aftalen finder anvendelse på alle personer som opholder sig
på de kontraherende parters område på tidspunktet for
aftalens ikrafttræden og senere.
Udfærdiget og underskrevet i København den 27. november 1997
i to eksemplarer på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering For Republikken Bulgariens
regering
Niels Helveg Petersen Nadezhda Mihailova
Aftalen trådte i henhold til artikel 12 i kraft den 1. januar
1998.
Udenrigsministeriet, den 21. september
2000
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder sig der uden tilladelse Retsinformation · 2. juli 2003
- Bekendtgørelse af aftale af 7. maj 1997 mellem Danmark og Slovenien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge, der opholder sig ulovligt i den anden stat Retsinformation · 4. oktober 2000
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen) Retsinformation · 22. oktober 1997
- Bekendtgørelse af aftale af 11. oktober 2001 med Bulgarien om arbejdstilladelse til pårørende til diplomater Retsinformation · 2. juli 2003
- Bekendtgørelse af aftale af 19. april 1993 med Estland om viseringsfrihed og tilbagetagelse af egne statsborgere m.fl. Retsinformation · 21. december 2005