Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder sig der uden tilladelse

BKI nr 19 af 12/06/2003Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet2. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om

tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder

sig der uden tilladelse

Danmark og Letland har ved en noteveksling den 18. december

1996 i København indgået en aftale om tilbagetagelse af personer som rejser

ind

i et land og opholder sig der uden tilladelse.

Aftalen har følgende ordlyd:

Oversættelse

København, 18. december 1996

Hans Excellence

Hr. Valdis Birkavs

Udenrigsminister

Republikken Letland

Deres Excellence,

Jeg har den ære at underrette Dem om, at regeringen for

Kongeriget Danmark i samarbejdets ånd og på basis af gensidighed er rede til

at

indgå en aftale med regeringen for Republikken Letland af følgende indhold:

AFTALE

mellem Regeringen for Republikken Letland og

Regeringen for Kongeriget Danmark om tilbagetagelse af personer som rejser

ind

i et land og opholder sig der uden tilladelse

Regeringen for Republikken Letland og Regeringen for

Kongeriget Danmark (i det følgende benævnt de kontraherende parter) har

med ønske om i samarbejdets ånd og på basis af

gensidighed at lette tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og

Læs alt

opholder sig der uden tilladelse

under hensyntagen til Verdenserklæringen om

Menneskerettighederne vedtaget den 10. december 1948 af De Forenede Nationers

Generalforsamling, Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Konventionen af

28.

juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokol af 31. januar

1967

vedrørende flygtninges retsstilling

aftalt følgende:

Artikel 1

Begreber

I denne aftale har de nedenfor nævnte begreber følgende

betydning:

1. en udlænding – en person, som hverken er dansk eller

lettisk statsborger;

2. et visum – en gyldig tilladelse, udstedt af en kompetent

myndighed hos en kontraherende part, der giver en udlænding ret til indrejse

og

ophold uden afbrydelse i en periode, som ikke overstiger tre måneder;

3. en opholdstilladelse – en gyldig tilladelse udstedt af en

kompetent myndighed hos en kontraherende part, der giver en person ret til

flere indrejser og til ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken

visum eller ret til ophold på en kontraherende parts territorium under

behandlingen af en ansøgning om asyl eller under en verserende

udsendelsesprocedure.

Artikel 2

Tilbagetagelse af egne statsborgere

1. Hver kontraherende part skal uden formaliteter

tilbagetage sine egne statsborgere såvel som personer, som velbegrundet kan

anses som egne statsborgere. Det samme skal gælde for personer, som efter

indrejse på den anden kontraherende parts område har mistet statsborgerskab i

den kontraherende part uden at have erhvervet statsborgerskab i nogen anden

stat.

2. Hvis det viser sig, at den tilbagetagne person er

udlænding, og bestemmelserne i artikel 3 og 4 i denne aftale ikke er

anvendelige på ham, skal den anden kontraherende part uden ophold tage denne

person tilbage igen.

Artikel 3

Tilbagetagelse af en udlænding på grundlag af en

forhåndsunderretning

En kontraherende part skal uden formaliteter tilbagetage en

udlænding, som er rejst ind på den anden kontraherende parts område direkte

fra

dens område, på grundlag af en forhåndsunderretning fra den anden

kontraherende

parts kompetente myndighed, hvis der ikke er gået mere end 7 dage siden

indrejsen.

Artikel 4

Tilbagetagelse af en udlænding efter anmodning

1. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden

kontraherende part tilbagetage en udlænding, som er ankommet til den anden

kontraherende parts område direkte fra den kontraherende parts område, dersom

personens indrejse eller ophold ikke opfylder forskrifterne i den anden

kontraherende parts lovgivning. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen har

fået opholdstilladelse af den anden kontraherende part efter hans indrejse i

det pågældende land.

2. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden

kontraherende part tilbagetage en udlænding, der opholder sig ulovligt på den

anden kontraherende parts område, og som er i besiddelse af en gyldig

opholdstilladelse, et visum, som ikke er et transitvisum, udstedt af den

kontraherende part, eller som tidligere har opholdt sig i en periode længere

end 3 år på den kontraherende parts område.

3. En kontraherende part skal endvidere efter anmodning fra

den anden kontraherende part tilbagetage en statsløs udlænding, der er rejst

ind på den anden kontraherende parts område ved hjælp af et rejsedokument

udstedt af den kontraherende part, der giver ret til tilbagevenden til den

kontraherende parts område, som har udstedt dokumentet, eller som umiddelbart

inden sin indrejse på den anden kontraherende parts område opholdt sig på den

kontraherende parts område, og ankom direkte fra den kontraherende parts

område.

Artikel 5

Tidsfrister

1. En kontraherende part skal uden ophold besvare de

anmodninger om tilbagetagelse som rettes til den, og under alle

omstændigheder

senest inden tyve dage fra fremsættelsen af anmodningen. Anmodning om

tilbagetagelse kan fremsættes pr. post, ved direkte overgivelse af

anmodningen

til den anden kontraherende parts kompetente myndighed, eller ved

elektroniske

kommunikationsmidler.

2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret

for den person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og under alle

omstændigheder senest tre måneder fra godkendelsen. Efter underretning fra

den

anmodende kontraherende part forlænges denne frist med det tidsrum, der er

nødvendigt til fjernelse af retlige eller faktiske hindringer.

Artikel 6

Transit i tilfælde af udsendelse

1. De kontraherende parter skal tillade udlændinge at

passere i transit gennem deres områder i tilfælde af udsendelse, hvis den

anden

kontraherende part anmoder derom. Den kontraherende part kan anmode om, at en

repræsentant for den kompetente myndighed fra den anden kontraherende part er

til stede som ledsager ved gennemrejsen af dennes territorium.

2. Den anmodede kontraherende part skal uden omkostninger

udstede transitvisum til den ledsagede person og til ledsagerne i

overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

3. Uanset om der måtte være givet tilladelse, skal de

kontraherende parter tilbagetage en udlænding, hvis hans indrejse i en tredje

stat ikke tillades, eller hvis en fortsættelse af rejsen på anden måde er

umulig.

Artikel 7

Udgifter

1. Transportudgifter som følger af artikel 2, 3 og 4 bæres

af den kontraherende part så langt som til den anden kontraherende parts

grænse, under respekt af forskrifterne i den nationale lovgivning.

2. Udgifterne i forbindelse med transit i henhold til

artikel 6, så langt som bestemmelsesstatens grænse, og hvor det måtte være

nødvendigt, udgifterne i forbindelse med returtransport, bæres af den

anmodende

kontraherende part.

3. De kontraherende parter bærer udgifterne i forbindelse

med bistand ydet af deres egne myndigheder i forbindelse med transit gennem

deres område.

Artikel 8

Tilvejebringelse af oplysninger

Hvis aftalens gennemførelse kræver, at den anden

kontraherende part forsynes med personoplysninger i konkrete sager, kan disse

vedrøre:

a)

nøgleoplysninger om

personen, og om nødvendigt dennes familiemedlemmer (efternavn, fornavn,

eventuelle tidligere navne, tilnavne og pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato

og

–sted, køn, nuværende og eventuelt tidligere

nationalitet/statsborgerret);

pas,

identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer, udstedelsesdato,

udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og gyldighedsområde);

c)

øvrige nødvendige

oplysninger til identificering af personerne;

d)

opholdstilladelser og

visa udstedt af de kontraherende parter eller tredjelande, rejserute,

lokaliteter, hvor der gøres ophold, billetter og eventuelle andre

rejsearrangementer;

e)

enhver oplysning,

som beviser eller gør det tilstrækkeligt sandsynligt, at personen har opholdt

sig på de kontraherende parters område.

Artikel 9

Gennemførelsesbestemmelser

1. Efter godkendelse af denne aftale skal de kontraherende

parter ad diplomatiske kanaler underrette hinanden om, hvilke kompetente

myndigheder, der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, disses adresser

samt

andre oplysninger, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter

underretter ligeledes hinanden om ændringer vedrørende disse myndigheder.

2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov og

træffe beslutning om de nødvendige praktiske arrangementer til gennemførelsen

af aftalen.

3. De kompetente myndigheder beslutter, om andre

foranstaltninger er påkrævet til gennemførelse af aftalen, for eksempel

vedrørende:

–

nøgleoplysninger,

støttedokumenter og beviser, som behøves til overførslen og

foranstaltningerne

til gennemførelse af transitten;

–

fastlæggelse af

grænseovergangssteder og ankomsttider til brug for tilbagetagelsen;

–

betingelserne for

transporten under transit af statsborgere fra et tredjeland under ledsagelse

af

den kompetente myndighed, og

–

bevis eller grundlag,

som gør det muligt at påvise eller velbegrundet formode, at en udlænding er

ankommet direkte fra en kontraherende parts område til den anden

kontraherende

parts område.

Artikel 10

Forholdet til andre internationale aftaler

Intet i denne aftale berører på nogen måde de kontraherende

parters rettigheder og forpligtelser i medfør af andre internationale

aftaler.

Artikel 11

Afsluttende bestemmelser

1. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1997.

2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig

underretning til den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen

under hensyn til beskyttelse af statens sikkerhed, den offentlige orden eller

folkesundheden. Suspensionen får virkning straks.

3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver

kontraherende part kan opsige aftalen ved skriftlig underretning til den

anden

kontraherende part. Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der

følger efter den måned, hvori den anden kontraherende part modtog

underretningen om opsigelsen.

4. Aftalen finder anvendelse på alle personer, som opholder sig

på de kontraherende parters områder på tidspunktet for aftalens ikrafttræden

og

senere.

Hvis forslagene ovenfor kan godkendes af Republikken

Letlands regering, har jeg den ære at foreslå, at denne note og Deres

Excellences bekræftende svar skal udgøre en aftale mellem de to regeringer.

Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min

højagtelse.

Niels Helveg Petersen

Udenrigsminister

København, 18. december 1996

Hans Excellence

Hr. Niels Helveg Petersen

Udenrigsminister

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note

af 18. december 1996, der lyder som følger:

(her følger teksten til foranstående note)

Som svar har jeg den ære at erklære, at Republikken

Letlands regering godkender Kongeriget Danmarks regerings forslag, og er enig

i, at Deres Excellences note og dette svar skal udgøre en aftale mellem de to

regeringer.

Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min

højagtelse.

Valdis Birkavs

Udenrigsminister

Aftalen trådte i henhold til artikel 11 i kraft den 1. januar

1997.

Udenrigsministeriet, den 12. juni

2003

Per Stig Møller

Lignende dokumenter