Bekendtgørelse af aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder sig der uden tilladelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
aftale af 18. december 1996 mellem Danmark og Letland om
tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og opholder
sig der uden tilladelse
Danmark og Letland har ved en noteveksling den 18. december
1996 i København indgået en aftale om tilbagetagelse af personer som rejser
ind
i et land og opholder sig der uden tilladelse.
Aftalen har følgende ordlyd:
Oversættelse
København, 18. december 1996
Hans Excellence
Hr. Valdis Birkavs
Udenrigsminister
Republikken Letland
Deres Excellence,
Jeg har den ære at underrette Dem om, at regeringen for
Kongeriget Danmark i samarbejdets ånd og på basis af gensidighed er rede til
at
indgå en aftale med regeringen for Republikken Letland af følgende indhold:
AFTALE
mellem Regeringen for Republikken Letland og
Regeringen for Kongeriget Danmark om tilbagetagelse af personer som rejser
ind
i et land og opholder sig der uden tilladelse
Regeringen for Republikken Letland og Regeringen for
Kongeriget Danmark (i det følgende benævnt de kontraherende parter) har
med ønske om i samarbejdets ånd og på basis af
gensidighed at lette tilbagetagelse af personer som rejser ind i et land og
Læs alt
opholder sig der uden tilladelse
under hensyntagen til Verdenserklæringen om
Menneskerettighederne vedtaget den 10. december 1948 af De Forenede Nationers
Generalforsamling, Konventionen af 4. november 1950 til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Konventionen af
28.
juli 1951 om flygtninges retsstilling som ændret ved protokol af 31. januar
1967
vedrørende flygtninges retsstilling
aftalt følgende:
Artikel 1
Begreber
I denne aftale har de nedenfor nævnte begreber følgende
betydning:
1. en udlænding – en person, som hverken er dansk eller
lettisk statsborger;
2. et visum – en gyldig tilladelse, udstedt af en kompetent
myndighed hos en kontraherende part, der giver en udlænding ret til indrejse
og
ophold uden afbrydelse i en periode, som ikke overstiger tre måneder;
3. en opholdstilladelse – en gyldig tilladelse udstedt af en
kompetent myndighed hos en kontraherende part, der giver en person ret til
flere indrejser og til ophold i landet. Som opholdstilladelse anses hverken
visum eller ret til ophold på en kontraherende parts territorium under
behandlingen af en ansøgning om asyl eller under en verserende
udsendelsesprocedure.
Artikel 2
Tilbagetagelse af egne statsborgere
1. Hver kontraherende part skal uden formaliteter
tilbagetage sine egne statsborgere såvel som personer, som velbegrundet kan
anses som egne statsborgere. Det samme skal gælde for personer, som efter
indrejse på den anden kontraherende parts område har mistet statsborgerskab i
den kontraherende part uden at have erhvervet statsborgerskab i nogen anden
stat.
2. Hvis det viser sig, at den tilbagetagne person er
udlænding, og bestemmelserne i artikel 3 og 4 i denne aftale ikke er
anvendelige på ham, skal den anden kontraherende part uden ophold tage denne
person tilbage igen.
Artikel 3
Tilbagetagelse af en udlænding på grundlag af en
forhåndsunderretning
En kontraherende part skal uden formaliteter tilbagetage en
udlænding, som er rejst ind på den anden kontraherende parts område direkte
fra
dens område, på grundlag af en forhåndsunderretning fra den anden
kontraherende
parts kompetente myndighed, hvis der ikke er gået mere end 7 dage siden
indrejsen.
Artikel 4
Tilbagetagelse af en udlænding efter anmodning
1. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, som er ankommet til den anden
kontraherende parts område direkte fra den kontraherende parts område, dersom
personens indrejse eller ophold ikke opfylder forskrifterne i den anden
kontraherende parts lovgivning. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen har
fået opholdstilladelse af den anden kontraherende part efter hans indrejse i
det pågældende land.
2. En kontraherende part skal efter anmodning fra den anden
kontraherende part tilbagetage en udlænding, der opholder sig ulovligt på den
anden kontraherende parts område, og som er i besiddelse af en gyldig
opholdstilladelse, et visum, som ikke er et transitvisum, udstedt af den
kontraherende part, eller som tidligere har opholdt sig i en periode længere
end 3 år på den kontraherende parts område.
3. En kontraherende part skal endvidere efter anmodning fra
den anden kontraherende part tilbagetage en statsløs udlænding, der er rejst
ind på den anden kontraherende parts område ved hjælp af et rejsedokument
udstedt af den kontraherende part, der giver ret til tilbagevenden til den
kontraherende parts område, som har udstedt dokumentet, eller som umiddelbart
inden sin indrejse på den anden kontraherende parts område opholdt sig på den
kontraherende parts område, og ankom direkte fra den kontraherende parts
område.
Artikel 5
Tidsfrister
1. En kontraherende part skal uden ophold besvare de
anmodninger om tilbagetagelse som rettes til den, og under alle
omstændigheder
senest inden tyve dage fra fremsættelsen af anmodningen. Anmodning om
tilbagetagelse kan fremsættes pr. post, ved direkte overgivelse af
anmodningen
til den anden kontraherende parts kompetente myndighed, eller ved
elektroniske
kommunikationsmidler.
2. Den anmodede kontraherende part overtager straks ansvaret
for den person, hvis tilbagetagelse den har godkendt, og under alle
omstændigheder senest tre måneder fra godkendelsen. Efter underretning fra
den
anmodende kontraherende part forlænges denne frist med det tidsrum, der er
nødvendigt til fjernelse af retlige eller faktiske hindringer.
Artikel 6
Transit i tilfælde af udsendelse
1. De kontraherende parter skal tillade udlændinge at
passere i transit gennem deres områder i tilfælde af udsendelse, hvis den
anden
kontraherende part anmoder derom. Den kontraherende part kan anmode om, at en
repræsentant for den kompetente myndighed fra den anden kontraherende part er
til stede som ledsager ved gennemrejsen af dennes territorium.
2. Den anmodede kontraherende part skal uden omkostninger
udstede transitvisum til den ledsagede person og til ledsagerne i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning.
3. Uanset om der måtte være givet tilladelse, skal de
kontraherende parter tilbagetage en udlænding, hvis hans indrejse i en tredje
stat ikke tillades, eller hvis en fortsættelse af rejsen på anden måde er
umulig.
Artikel 7
Udgifter
1. Transportudgifter som følger af artikel 2, 3 og 4 bæres
af den kontraherende part så langt som til den anden kontraherende parts
grænse, under respekt af forskrifterne i den nationale lovgivning.
2. Udgifterne i forbindelse med transit i henhold til
artikel 6, så langt som bestemmelsesstatens grænse, og hvor det måtte være
nødvendigt, udgifterne i forbindelse med returtransport, bæres af den
anmodende
kontraherende part.
3. De kontraherende parter bærer udgifterne i forbindelse
med bistand ydet af deres egne myndigheder i forbindelse med transit gennem
deres område.
Artikel 8
Tilvejebringelse af oplysninger
Hvis aftalens gennemførelse kræver, at den anden
kontraherende part forsynes med personoplysninger i konkrete sager, kan disse
vedrøre:
a)
nøgleoplysninger om
personen, og om nødvendigt dennes familiemedlemmer (efternavn, fornavn,
eventuelle tidligere navne, tilnavne og pseudonymer, aliasnavne, fødselsdato
og
–sted, køn, nuværende og eventuelt tidligere
nationalitet/statsborgerret);
pas,
identitetskort eller andre rejsedokumenter (nummer, udstedelsesdato,
udstedelsesmyndighed, udstedelsessted, gyldighedsfrist og gyldighedsområde);
c)
øvrige nødvendige
oplysninger til identificering af personerne;
d)
opholdstilladelser og
visa udstedt af de kontraherende parter eller tredjelande, rejserute,
lokaliteter, hvor der gøres ophold, billetter og eventuelle andre
rejsearrangementer;
e)
enhver oplysning,
som beviser eller gør det tilstrækkeligt sandsynligt, at personen har opholdt
sig på de kontraherende parters område.
Artikel 9
Gennemførelsesbestemmelser
1. Efter godkendelse af denne aftale skal de kontraherende
parter ad diplomatiske kanaler underrette hinanden om, hvilke kompetente
myndigheder, der er ansvarlige for aftalens gennemførelse, disses adresser
samt
andre oplysninger, der kan lette kommunikationen. De kontraherende parter
underretter ligeledes hinanden om ændringer vedrørende disse myndigheder.
2. De kompetente myndigheder skal mødes efter behov og
træffe beslutning om de nødvendige praktiske arrangementer til gennemførelsen
af aftalen.
3. De kompetente myndigheder beslutter, om andre
foranstaltninger er påkrævet til gennemførelse af aftalen, for eksempel
vedrørende:
–
nøgleoplysninger,
støttedokumenter og beviser, som behøves til overførslen og
foranstaltningerne
til gennemførelse af transitten;
–
fastlæggelse af
grænseovergangssteder og ankomsttider til brug for tilbagetagelsen;
–
betingelserne for
transporten under transit af statsborgere fra et tredjeland under ledsagelse
af
den kompetente myndighed, og
–
bevis eller grundlag,
som gør det muligt at påvise eller velbegrundet formode, at en udlænding er
ankommet direkte fra en kontraherende parts område til den anden
kontraherende
parts område.
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
Intet i denne aftale berører på nogen måde de kontraherende
parters rettigheder og forpligtelser i medfør af andre internationale
aftaler.
Artikel 11
Afsluttende bestemmelser
1. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1997.
2. Enhver af de kontraherende parter kan ved skriftlig
underretning til den anden kontraherende part midlertidigt suspendere aftalen
under hensyn til beskyttelse af statens sikkerhed, den offentlige orden eller
folkesundheden. Suspensionen får virkning straks.
3. Aftalen forbliver i kraft indtil videre. Hver
kontraherende part kan opsige aftalen ved skriftlig underretning til den
anden
kontraherende part. Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der
følger efter den måned, hvori den anden kontraherende part modtog
underretningen om opsigelsen.
4. Aftalen finder anvendelse på alle personer, som opholder sig
på de kontraherende parters områder på tidspunktet for aftalens ikrafttræden
og
senere.
Hvis forslagene ovenfor kan godkendes af Republikken
Letlands regering, har jeg den ære at foreslå, at denne note og Deres
Excellences bekræftende svar skal udgøre en aftale mellem de to regeringer.
Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min
højagtelse.
Niels Helveg Petersen
Udenrigsminister
København, 18. december 1996
Hans Excellence
Hr. Niels Helveg Petersen
Udenrigsminister
Deres Excellence,
Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note
af 18. december 1996, der lyder som følger:
(her følger teksten til foranstående note)
Som svar har jeg den ære at erklære, at Republikken
Letlands regering godkender Kongeriget Danmarks regerings forslag, og er enig
i, at Deres Excellences note og dette svar skal udgøre en aftale mellem de to
regeringer.
Modtag, Deres Excellence, forsikringen om min
højagtelse.
Valdis Birkavs
Udenrigsminister
Aftalen trådte i henhold til artikel 11 i kraft den 1. januar
1997.
Udenrigsministeriet, den 12. juni
2003
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af aftale af 31. juli 1992 med Litauen om viseringsfrihed og tilbagetagelse af egne statsborgere m.fl. Retsinformation · 21. december 2005
- Bekendtgørelse af aftale af 19. april 1993 med Estland om viseringsfrihed og tilbagetagelse af egne statsborgere m.fl. Retsinformation · 21. december 2005
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 3. juni 1993 med Letland Retsinformation · 20. januar 1999
- Bekendtgørelse af aftale af 31. august 1995 mellem Kongeriet Danmarks regering og regeringen i Republikken Letland om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 6. juni 1996
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- International Konvention til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9) Retsinformation · 27. november 1931