Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om
fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater
(EF-asylkonventionen)
I henhold til kgl. resolution af 7. juni 1991 undertegnede og
ratificerede Danmark den 13. juni 1991 i Luxembourg og Dublin, den
af de andre 11 EF-medlemsstater den 15. juni 1990 i Dublin
undertegnede konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er
ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af
De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.
Konventionen har følgende ordlyd:
Konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for
behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske
Fællesskabers medlemsstater
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND.
Som TAGER det mål i BETRAGTNING, som Det Europæiske Råd opstillede den
8.-9. december 1989 i Strasbourg om harmonisering af asylpolitikken;
Som ER fast BESLUTTET PÅ, i overenstemmelse med deres fælles humanitære
Læs alt
tradition, at sikre flygtninge en passende beskyttelse i overensstemmelse med
Geneve-konventionen af 28. juli 1951, ændret ved New York-protokollen af 31.
januar 1967, om flygtninges retsstilling, i det følgende benævnt henholdsvis
»Geneve-konventionen« og »New York-protokollen«;
Som TAGER I BETRAGTNING, at det er det fælles mål at etablere et område
uden indre grænser, hvor navnlig fri bevægelighed for personer er sikret i
overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab, som ændret ved Den Europæiske Fælles Akt;
Som ER BEVIDSTE om nødvendigheden af at træffe foranstaltninger for at
undgå, at virkeliggørelsen af dette mål giver anledning til situationer, hvor
en asylansøger i for lang tid nærer uvished om, hvilken behandling hans
asylansøgning vil få, og som tilstræber at give alle asylansøgere sikkerhed
for, at deres ansøgning vil blive behandlet af en af medlemsstaterne, og at
undgå, at asylansøgere sendes fra den ene medlemsstat til den anden, uden at
nogen af disse stater erklærer sig kompetent til at behandle asylansøgningen;
Som TILSTRÆBER at videreføre den dialog, der er indledt med De Forenede
Nationers højkommissær for flygtninge, med henblik på at opfylde ovennævnte
mål;
Som med henblik på denne konventions gennemførelse ER BESLUTTET PÅ at
iværksætte et nært samarbejde ved hjælp af forskellige midler, bl.a.
udveksling af oplysninger;
HAR BESLUTTET AF INDGÅ DENNE KONVENTION OG HAR MED HENBLIK HERPÅ SOM
BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET:
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Melchior Wathelet
Vicepremierminister, justitsminister samt minister for små og mellemstore
virksomheder
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:
Hans Engell
Justitsminister
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Dr. Helmut Ruckriegel
Ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland i Dublin
Wolfgang Schauble
Forbundsindenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:
Ioannis Vassiliades
Minister for offentlig orden
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Jose Luis Corcuera
Indenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Pierre Joxe
Indenrigsminister
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:
Ray Burke
Justits- og kommunikationsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Antonio Gava
Indenrigsminister
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:
Marc Fischbach
Undervisningsminister, justitsminister, minister for offentligt ansatte
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Ernst Maurits Henricus Hirsch Ballin
Justitsminister
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Manuel Pereira
Indenrigsminister
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG
NORDIRLAND:
David Waddington
Indenrigsminister
Sir Nicholas Maxted Fenn, KCMG
Ambassadør for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i
Dublin
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og
behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
ARTIKEL 1
1. I denne konvention forstås ved
a) udlænding: enhver person, der ikke er statsborger i en medlemsstat;
b) asylansøgning: ansøgning, ved hvilken en udlænding anmoder en
medlemsstat om beskyttelse i henhold til Geneve-konventionen under
påberåbelse af at have status som flygtning efter artikel 1 i
Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen;
c) asylansøger: en udlænding, der har indgivet en asylansøgning, som der
endnu ikke er taget endelig stilling til;
d) behandling af en asylansøgning: samtlige foranstaltninger vedrørende
behandling samt afgørelser truffet eller domme afsagt af de kompetente
myndigheder i forbindelse med en asylansøgning med undtagelse af procedurerne
til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning i henhold til bestemmelserne i denne konvention;
e) opholdstilladelse: enhver tilladelse udstedt af en medlemsstats
myndigheder, hvorefter en udlænding kan opholde sig på medlemsstatens område,
bortset fra visa og tilladelser til at blive i landet udstedt under
behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl;
f) indrejsevisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med
henblik på, at en udlænding kan indrejse på dens område med forbehold af, at
de øvrige indrejsebetingelser er opfyldt;
g) transitvisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med
henblik på, at en udlænding kan gennemrejse dens område eller passere gennem
transitområdet i en havn eller lufthavn med forbehold af, at de øvrige
transitbetingelser er opfyldt.
2. Arten af visummet bestemmes på baggrund af de i
stk. 1, litra f) og g), opstillede definitioner.
ARTIKEL 2 Medlemsstaterne bekræfter på ny deres forpligtelser i henhold
til Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen, uden nogen som
helst geografisk begrænsning af disse instrumenters anvendelsesområde, og
deres tilsagn om at samarbejde med tjenestegrenene under De Forenede
Nationers højkommissær for flygtninge med henblik på anvendelsen af disse
retsakter.
ARTIKEL 3 1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for, at enhver
udlænding, der ved grænsen eller på deres område indgiver en asylansøgning
til en af dem, får denne ansøgning behandlet.
2. Denne ansøgning behandles af en enkelt medlemsstat,
der bestemmes efter kriterierne i denne konvention. Kriterierne som er
defineret i artikel 4-8 finder anvendelse i den anførte rækkefølge.
3. Denne ansøgning behandles af medlemsstaten i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning og dens internationale
forpligtelser.
4. Hver medlemsstat har ret til at behandle en
asylansøgning, som den får forelagt af en udlænding, selv om behandlingen af
ansøgningen ikke påhviler den efter kriterierne i denne konvention, såfremt
asylansøgeren samtykker heri.
Den medlemsstat, der er ansvarlig efter ovennævnte kriterier, bliver
herefter frigjort for sine forpligtelser, der overgår til den medlemsstat,
der ønsker at behandle asylansøgningen. Sidstnævnte stat underretter den
medlemsstat, der er ansvarlig efter nævnte kriterier, hvis denne har fået
forelagt ansøgningen.
5. Enhver medlemsstat bevarer muligheden for i medfør
af sin nationale lovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under
overholdelse af bestemmelserne i Geneve-konventionen, ændret ved New
York-protokollen.
6. Proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der
efter denne konvention er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
indledes, så snart en asylansøgning indgives for første gang i en
medlemsstat.
7. Den medlemsstat, asylansøgningen er indgivet til,
skal på de i artikel 13 fastsatte betingelser og for at afslutte proceduren
til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af
asylansøgningen, tilbagetage en asylansøger, der befinder sig i en anden
medlemsstat og der har indgivet en asylansøgning efter at have trukket sin
ansøgning tilbage under proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der er
ansvarlig.
Denne forpligtelse ophører, hvis asylansøgeren i mellemtiden har forladt
medlemsstaternes område i en periode på mindst tre måneder eller af en
medlemsstat har fået udstedt en opholdstilladelse med en varighed på mere end
tre måneder.
ARTIKEL 4 Hvis et medlem af asylansøgerens familie i en medlemsstat er
blevet anerkendt som flygtning i henhold til Geneve-konventionen, ændret ved
New York-protokollen, og opholder sig lovligt der, er denne stat ansvarlig
for behandlingen af ansøgningen, hvis de interesserede parter ønsker det.
Det pågældende familiemedlem kan kun være asylansøgerens ægtefælle eller
hans ugifte mindreårige barn på under atten år eller, hvis asylansøgeren selv
er et ugift mindreårigt barn på under atten år, hans far eller mor.
ARTIKEL 5 1. Er asylansøgeren i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse,
er den medlemsstat, der har udstedt denne, ansvarlig for behandling af
asylansøgningen.
2. Er asylansøgeren i besiddelse af et gyldigt visum,
er den medlemsstat, der har udstedt dette, ansvarlig for behandling af
asylansøgningen, undtagen i følgende tilfælde:
a) Er det pågældende visum udstedt med skriftlig tilladelse fra en anden
medlemsstat, er det denne, der er ansvarlig for behandlingen af
asylansøgningen. Når en medlemsstat, navnlig af sikkerhedshensyn, forud hører
den centrale myndighed i en anden medlemsstat, udgør dennes samtykke ikke en
skriftlig tilladelse i henhold til denne bestemmelse.
b) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin
ansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ikke er underlagt visumpligt, er
det denne stat, som er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.
c) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin
ansøgning i den stat, som har udstedt visummet, og som har fået skriftlig
bekræftelse fra konsulat- eller diplomattjenesten i bestemmelsesmedlemsstaten
om, at den visumfritagne udlænding opfylder betingelserne for indrejse i
denne stat, er sidstnævnte stat ansvarlig for behandlingen af
asylansøgningen.
3. Er asylansøgeren i besiddelse af flere gyldige
opholdstilladelser eller visa, der er udstedt af forskellige medlemsstater,
er følgende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen:
a) Den stat, der har udstedt den opholdstilladelse, som giver ret til det
længste ophold, eller hvis opholdstilladelserne giver ret til ophold af samme
varighed, den stat, som har udstedt den opholdstilladelse, der udløber
senest.
b) Den stat, som har udstedt det visum, der udløber senest, når de
forskellige visa er af samme art.
c) I tilfælde af visa af forskellig art, den stat, der har udstedt det
visum, som har den længste varighed, eller i tilfælde af samme varighed den
stat, som har udstedt det visum, der udløber senest. Denne bestemmelse finder
ikke anvendelse, hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere
transitvisa, der er udstedt ved forevisning af et indrejsevisum til en anden
medlemsstat. I dette tilfælde er det sidstnævnte medlemsstat, der er
ansvarlig.
4. Er asylansøgeren kun i besiddelse af en eller flere
opholdstilladelser, der har været forældet i under to år, eller et eller
flere visa, der har været forældet i under seks måneder, og hvormed han
faktisk har kunnet rejse ind på en medlemsstats område, finder stk. 1, 2 og 3
anvendelse, så længe udlændingen ikke har forladt medlemsstaternes område.
Når asylansøgeren er i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser,
der har været forældet i over to år, eller et eller flere visa, der har været
forældet i over seks måneder, og hvormed han faktisk har kunnet indrejse på
en medlemsstats område, og hvis udlændingen ikke har forladt EF-området, er
den medlemsstat, i hvilken ansøgningen er indgivet, ansvarlig.
ARTIKEL 6 Har en asylansøger ulovligt overskredet grænsen til en
medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen fra en stat, der ikke er medlem af
EF, og kan det bevises, at den pågældende er indrejst i denne medlemsstat, er
den nævnte medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.
Denne medlemsstats ansvar ophører imidlertid, hvis det kan bevises, at
asylansøgeren har opholdt sig i den medlemsstat, hvor han har indgivet sin
ansøgning, i mindst 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgningen. Det er i
så fald sidstnævnte medlemsstat, der er anvarlig for behandling af
asylansøgningen.
ARTIKEL 7 1. Det er den medlemsstat, der er ansvarlig for kontrollen med
udlændingens indrejse på medlemsstaternes område, der er ansvarlig for
behandlingen af asylansøgningen, undtagen hvis udlændingen efter lovligt at
være indrejst i en medlemsstat, hvor han er fritaget for visum, indgiver sin
asylansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er fritaget for
visum ved indrejse på statens område. I så fald er sidstnævnte stat ansvarlig
for behandlingen af asylansøgningen.
2. Indtil ikrafttrædelsen af en aftale mellem
medlemsstaterne om de nærmere regler for overskridelse af de ydre grænser,
anses en medlemsstat, der tillader transit uden visum i transitzonen i sine
lufthavne, ikke som ansvarlig for indrejsekontrollen for så vidt angår
rejsende, der ikke forlader transitzonen.
3. Indgives asylansøgningen under transit i en
lufthavn i en medlemsstat, er denne stat ansvarlig for behandlingen.
ARTIKEL 8 Kan det ikke afgøres på grundlag af de øvrige kriterier i denne
konvention, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af
asylansøgningen, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen er
indgivet til, der er ansvarlig for behandlingen.
ARTIKEL 9 Enhver medlemsstat kan, selv om den ikke er ansvarlig for
behandlingen efter kriterierne i denne konvention, af humanitære grunde,
navnlig af familiemæssige eller kulturelle hensyn, behandle en asylansøgning
på begæring af en anden medlemsstat under forudsætning af, at asylansøgeren
ønsker dette.
Giver den adspurgte medlemsstat tilsagn om at behandle asylansøgningen,
overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen til denne stat.
ARTIKEL 10 1. Den medlemsstat, der efter kriterierne i denne konvention er
ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er forpligtet til
a) på de i artikel 11 fastsatte betingelser at overtage en asylansøger,
der har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,
b) at afslutte behandlingen af asylansøgningen,
c) på de i artikel 13 fastsatte betingelser igen at tillade indrejse for
eller at tilbagetage en asylansøger, hvis ansøgning er under behandling, og
som ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat,
d) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en
asylansøger, som har tilbagekaldt sin ansøgning under behandlingen, og som
har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,
e) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en udlænding,
hvis ansøgning den har afslået, og som ulovligt opholder sig i en anden
medlemsstat.
2. Udsteder en medlemsstat en opholdstilladelse af en
varighed på over tre måneder til en asylansøger, overgår de i stk. 1, litra
a)-e) nævnte forpligtelser til den.
3. De i stk. 1, litra a)-d) nævnte forpligtelser
ophører, hvis den pågældende udlænding har forladt medlemsstaternes område i
mindst tre måneder.
4. De i stk. 1, litra d) og e), nævnte forpligtelser
ophører, hvis den stat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen,
som følge af tilbagekaldelse af ansøgningen eller afslag på denne, har
truffet og faktisk iværksat de nødvendige foranstaltninger for at udlændingen
kan vende tilbage til sit hjemland eller til et andet land, hvori han lovligt
kan rejse ind.
ARTIKEL 11 1. En medlemsstat, der har fået forelagt en asylansøgning, og
som mener, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af
ansøgningen, kan snarest muligt og i hvert fald inden 6 måneder efter, at
asylansøgningen er indgivet, anmode sidstnævnte medlemsstat om at overtage
asylansøgeren.
Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af sagen inden for nævnte
frist på 6 måneder, påhviler ansvaret for behandling af asylansøgningen den
stat, der har fået forelagt ansøgningen.
2. Anmodningen om overtagelse skal omfatte
tilstrækkelige oplysninger til, at den adspurgte medlemsstat kan fastslå sit
ansvar under hensyn til de i denne konvention fastlagte kriterier.
3. Fastsættelsen af, hvilken stat der er ansvarlig
efter disse kriterier, sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor
asylansøgeren første gang indgiver sin ansøgning til en medlemsstat.
4. Medlemsstaten skal tage stilling til anmodningen om
overtagelse senest 3 måneder efter anmodningens forelæggelse. Hvis der ikke
foreligger noget svar ved udløbet af denne frist, anses anmodningen om
overtagelse for imødekommet.
5. Overførsel af asylansøgeren fra den medlemsstat,
hvor der er indgivet asylansøgning, til den medlemsstat, som er ansvarlig for
behandlingen af asylansøgningen, skal ske senest en måned efter, at
anmodningen om overtagelse er blevet imødekommet, eller en måned efter
afslutningen af udlændingens eventuelle appel af afgørelsen om overførsel,
hvis denne procedure har opsættende virkning.
6. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes
yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til overtagelse.
ARTIKEL 12 Indgiver en asylansøger, der befinder sig på en medlemsstats
område, en asylansøgning til en anden medlemsstats kompetente myndigheder,
påhviler det den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig, at
fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
asylansøgningen. Den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig,
underrettes straks af den medlemsstat, der har fået forelagt ansøgningen, og
betragtes derefter ved anvendelsen af denne konvention som den medlemsstat,
asylansøgningen er indgivet til.
ARTIKEL 13 1. Tilbagetagelse af en asylansøger i de tilfælde, der er nævnt
i artikel 3, stk. 7, og artikel 10, foregår efter følgende regler:
a) Anmodning om tilbagetagelse skal omfatte tilstrækkelige oplysninger
til, at den anmodede stat kan fastslå, at den er ansvarlig i overensstemmelse
med artikel 3, stk. 7, og artikel 10.
b) Den stat, der anmodes om tilbagetagelse, skal give svar på anmodningen
senest 8 dage efter forelæggelsen af anmodningen. Staten er forpligtet til
faktisk at tilbagetage asylansøgeren så hurtigt som muligt og senest en måned
efter, at den har givet tilsagn om tilbagetagelse.
2. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes
yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til
tilbagetagelse.
ARTIKEL 14 1. Medlemsstaterne udveksler gensidigt:
- oplysninger om love eller andre retsforskrifter eller national praksis,
som gælder med hensyn til asyl,
- statistiske oplysninger vedrørende den månedlige tilgang af asylansøgere
og deres fordeling efter nationalitet. Disse oplysninger fremsendes hver
tredje måned via Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske
Fællesskaber, som sørger for videresendelse til medlemsstaterne, Kommissionen
for De Europæiske Fællesskaber og De Forenede Nationers højkommissær for
flygtninge.
2. Medlemsstaterne kan gensidigt udveksle:
- generelle oplysninger vedrørende nye tendenser med hensyn til
asylansøgninger,
- generelle oplysninger vedrørende forholdene i asylansøgernes oprindelige
hjemland eller seneste opholdsland.
3. Ønsker den medlemsstat, der fremsender de i stk. 2
nævnte oplysninger, at disse skal holdes fortrolige, skal de øvrige
medlemsstater overholde dette.
ARTIKEL 15 1. Medlemsstaterne meddeler enhver medlemsstat, der anmoder
herom, de individuelle oplysninger, som er nødvendige for
- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning;
- at behandle asylansøgningen;
- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.
2. Disse oplysninger må kun vedrøre:
- asylansøgerens og dennes eventuelle familiemedlemmers identitet
(efternavn, fornavn, (evt. tidligere navn), kaldenavn eller pseudonym,
(nuværende og tidligere) nationalitet, fødselsdato og fødested);
- identitetspapirer og rejselegitimation (referencenumre,
gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted
osv.);
- øvrige oplysninger, der er nødvendige for fastslåelsen af ansøgerens
identitet;
- opholdssteder og rejseruter;
- opholdstilladelser eller visa udstedt af en medlemsstat;
- stedet, hvor ansøgningen er indgivet;
- dato for en eventuel indgivelse af en tidligere asylansøgning, dato for
indgivelse af den aktuelle ansøgning, status over sagsbehandlingen og
eventuelt indholdet af den trufne afgørelse.
3. En medlemsstat kan desuden anmode en anden
medlemsstat om at meddele de grunde, som asylansøgeren har fremført for sin
ansøgning, og i givet fald grundene til statens afgørelse i sagen. Den
adspurgte medlemsstat tager stilling til, om den kan efterkomme den forelagte
anmodning. Under alle omstændigheder er asylansøgerens samtykke en betingelse
for udlevering af oplysningerne.
4. Denne udveksling af oplysninger sker på
foranledning af en medlemsstat og kan kun formidles af de myndigheder, som
hver medlemsstat har udpeget og meddelt det i artikel 18 nævnte udvalg.
5. Disse oplysninger må kun anvendes til de i stk. 1
anførte formål. De må kun meddeles de myndigheder og retsinstanser i hver
medlemsstat, der har til opgave
- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af
asylansøgningen,
- at behandle asylansøgningen.
- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.
6. Den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, påser,
at de er korrekte og ajourførte.
Viser det sig, at den pågældende medlemsstat har meddelt urigtige
oplysninger, eller oplysninger som ikke burde have været meddelt, underrettes
modtagermedlemsstaterne straks herom. Disse skal berigtige eller tilintetgøre
oplysningerne.
7. En asylansøger har ret til efter anmodning at blive
gjort bekendt med de oplysninger, der er blevet udvekslet vedrørende ham, så
længe de står til rådighed.
Konstaterer han, at disse oplysninger er urigtige, eller at de ikke burde
have været meddelt, har han ret til at kræve, at de berigtiges eller
tilintetgøres. Denne ret udøves på de i stk. 6 nævnte betingelser.
8. De berørte medlemsstater registrerer fremsendelsen
og modtagelsen af de udvekslede oplysninger.
9. Disse oplysninger opbevares ikke længere, end det
er nødvendigt af hensyn til formålet med deres udveksling. Den berørte
medlemsstat undersøger på et passende tidspunkt, om det er nødvendigt at
opbevare dem.
10. De indsendte oplysninger skal i hvert fald nyde
mindst den samme beskyttelse, som modtagerlandet giver oplysninger af
lignende art.
11. Hvis oplysningerne ikke undergives elektronisk
databehandling, men behandles på anden måde, skal hver medlemsstat træffe
passende foranstaltninger med henblik på overholdelsen af denne artikel ved
effektiv kontrol. Råder en medlemsstat over en kontrolinstans som nævnt i
stk. 12, kan den pålægge denne instans at udføre kontrollen.
12. Ønsker en eller flere medlemsstater at
datamatisere behandlingen af nogle eller alle de i stk. 2 og 3 nævnte
oplysninger, må dette kun ske, hvis alle de berørte lande har vedtaget
lovgivning vedrørende sådan databehandling til gennemførelse af principperne
i Strasbourg-konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af personer med
hensyn til automatisk behandling af data af personlig karakter, og disse
lande har henlagt til en passende national instans at føre uafhængig kontrol
med behandlingen og udnyttelsen af de data, der er videregivet i henhold til
nærværende konvention.
ARTIKEL 16 1. Enhver medlemsstat kan fremlægge forslag for det i artikel
18 nævnte udvalg med henblik på revision af denne konvention i det øjemed at
fjerne eventuelle vanskeligheder i forbindelse med dens gennemførelse.
2. Viser det sig, at det er nødvendigt at foretage en
revision eller en ændring af denne konvention af hensyn til virkeliggørelsen
af målene i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, når denne virkeliggørelse især vedrører indførelsen af
en harmoniseret asylpolitik og en fælles visumpolitik, indkalder den
medlemsstat, der har formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber,
til et møde i det i artikel 18 nævnte udvalg.
3. Revisionen eller ændringen af denne konvention
vedtages af det i artikel 18 nævnte udvalg og træder i kraft i
overensstemmelse med artikel 22.
ARTIKEL 17 1. Møder en medlemsstat større vanskeligheder, der skyldes en
grundlæggende ændring af de omstændigheder, der ligger til grund for
indgåelsen af denne konvention, kan denne medlemsstat forelægge spørgsmålet
for det i artikel 18 nævnte udvalg, således at dette kan fremsætte forslag
for medlemsstaterne om foranstaltninger til imødegåelse af situationen eller
vedtage den nødvendige revision eller ændring af denne konvention, idet denne
revision eller ændring træder i kraft på betingelserne i artikel 16, stk. 3.
2. Foreligger den i stk. 1 nævnte situation stadig
efter seks måneder, kan udvalget, der træffer afgørelse i henhold til artikel
18, stk. 2, tillade, at den medlemsstat, der er berørt af denne forandring,
midlertidigt suspenderer anvendelsen af konventionens bestemmelser, uden at
denne suspension kan være til hinder for gennemførelsen af målene i artikel 8
A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller
stride mod andre af medlemsstaternes internationale forpligtelser.
3. Har udvalget ikke forinden kunnet nå til enighed,
fortsætter det, så længe den i stk. 2 nævnte suspension er i kraft, sit
arbejde med henblik på at revidere denne konventions bestemmelser.
ARTIKEL 18 1. Der nedsættes et udvalg bestående af en
regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat.
Formandsskabet i dette udvalg varetages af den medlemsstat, der har
formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan deltage i drøftelserne i
udvalget og de i stk. 4 nævnte arbejdsgrupper.
2. Udvalget har til opgave på anmodning af en eller
flere medlemsstater at behandle ethvert generelt spørgsmål vedrørende
anvendelsen og fortolkningen af denne konvention.
Udvalget fastlægger de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 11, stk.
6, og artikel 13, stk. 2, og meddeler den i artikel 17, stk. 2, nævnte
tilladelse.
Udvalget vedtager i henhold til artikel 16 og 17 ændringer eller
revisioner af denne konvention.
3. Udvalget træffer sine afgørelser med enstemmighed,
undtagen når det træffer afgørelse i henhold til artikel 17, stk. 2, i
hvilket tilfælde det vedtager afgørelsen med et flertal på totredjedele af
dets medlemmers stemmer.
4. Udvalget udarbejder sine procedureregler og kan
nedsætte arbejdsgrupper.
Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber varetager
sekretariatsopgaverne for udvalget og arbejdsgrupperne.
ARTIKEL 19 For så vidt angår Kongeriget Danmark gælder denne konvention
ikke for Færøerne og Grønland, medmindre Kongeriget Danmark fremsætter anden
erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid ved meddelelse
til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige medlemsstater
herom.
For så vidt angår Den Franske Republik gælder bestemmelserne i denne
konvention kun for Den Franske Republiks europæiske område.
For så vidt angår Kongeriget Nederlandene gælder bestemmelserne i denne
konvention kun for Kongeriget Nederlandenes europæiske område.
For så vidt angår Det Forenede Kongerige gælder bestemmelserne i denne
konvention kun for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. De
gælder ikke for de europæiske områder, for hvilket Det Forenede Kongerige er
ansvarlig for udenrigsanliggender, medmindre Det Forenede Kongerige
fremsætter anden erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid
ved meddelelse til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige
medlemsstater herom.
ARTIKEL 20 Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.
ARTIKEL 21 1. Denne konvention er åben for tiltrædelse for enhver stat,
der bliver medlem af De Europæiske Fælleskaber. Tiltrædelsesdokumenterne vil
blive deponeret hos Irlands regering.
2. Den træder i kraft for enhver stat, der tiltræder
den, den første dag i den tredje måned efter deponeringen af
tiltrædelsesdokumentet.
ARTIKEL 22 1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller
godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres
hos Irlands regering.
2. Irlands regering underretter regeringerne i de
øvrige medlemsstater om deponeringen af ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenterne.
3. Denne konvention træder i kraft den første dag i
den tredje måned, efter at den sidste signatarstat har deponeret sit
ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.
Den stat, hvor ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne er
deponeret, skal underrette medlemssstaterne om datoen for denne konventions
ikrafttræden. Efter at samtlige 12 signatarstater (Belgien, Danmark,
Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal,
Spanien, Storbritannien og Tyskland) den 13. juni 1997 havde ratificeret
konventionen, trådte denne i kraft den 1. september 1997.
Konventionen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Konventionen, der er åben for tiltrædelse for enhver stat, der bliver
medlem af De Europæiske Fællesskaber, er efterfølgende tiltrådt af Sverige og
Østrig med virkning fra den 1. oktober 1997.
Det forventes, at Finland vil tiltræde konventionen inden udgangen af
1997.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BSF 58 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANSK TILSLUTNING TIL EF-ASYLKONVENTIONEN Retsinformation · 13. marts 1991
- 1990 LSF 171 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EF-ASYLKONVENTIONEN) Retsinformation · 11. juni 1991
- Bekendtgørelse om Finlands ratifikation af konventionen af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af de Europæiske Fællesskabers medlemsstater Retsinformation · 27. august 1998
- 1996 LSF 222 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN(SCHENGENKONVENTIONEN M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Bekendtgørelse om aftale af 10. marts 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen Retsinformation · 3. juni 2008
- RÅDETS AFGØRELSE af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (2008/147/EF) AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz SLUTAKT DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRINGER DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EN TÆT DIALOG DE KONTRAHERENDE PARTERS FÆLLESERKLÆRING OM EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 95/46/EF OM BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER ANDRE ERKLÆRINGER ERKLÆRING FRA SCHWEIZ VEDRØRENDE ARTIKEL 4, STK. 3, OM FRISTEN FOR ACCEPT AF VIDEREUDVIKLINGER AF DUBLIN/EURODAC-REGLERNE EUROPA-KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM DE UDVALG, DER BISTÅR EUROPA-KOMMISSIONEN UNDER UDØVELSEN AF DENNES GENNEMFØRELSESBEFØJELSER FÆLLESERKLÆRING OM FÆLLES MØDER I DE BLANDEDE UDVALG EU-lovgivning · 28. januar 2008