Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater (EF-asylkonventionen)

BKI nr 119 af 09/10/1997Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 15. juni 1990 om

fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater

(EF-asylkonventionen)

I henhold til kgl. resolution af 7. juni 1991 undertegnede og

ratificerede Danmark den 13. juni 1991 i Luxembourg og Dublin, den

af de andre 11 EF-medlemsstater den 15. juni 1990 i Dublin

undertegnede konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af

De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.

Konventionen har følgende ordlyd:

Konvention om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en af De Europæiske

Fællesskabers medlemsstater

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG

NORDIRLAND.

Som TAGER det mål i BETRAGTNING, som Det Europæiske Råd opstillede den

8.-9. december 1989 i Strasbourg om harmonisering af asylpolitikken;

Som ER fast BESLUTTET PÅ, i overenstemmelse med deres fælles humanitære

Læs alt

tradition, at sikre flygtninge en passende beskyttelse i overensstemmelse med

Geneve-konventionen af 28. juli 1951, ændret ved New York-protokollen af 31.

januar 1967, om flygtninges retsstilling, i det følgende benævnt henholdsvis

»Geneve-konventionen« og »New York-protokollen«;

Som TAGER I BETRAGTNING, at det er det fælles mål at etablere et område

uden indre grænser, hvor navnlig fri bevægelighed for personer er sikret i

overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab, som ændret ved Den Europæiske Fælles Akt;

Som ER BEVIDSTE om nødvendigheden af at træffe foranstaltninger for at

undgå, at virkeliggørelsen af dette mål giver anledning til situationer, hvor

en asylansøger i for lang tid nærer uvished om, hvilken behandling hans

asylansøgning vil få, og som tilstræber at give alle asylansøgere sikkerhed

for, at deres ansøgning vil blive behandlet af en af medlemsstaterne, og at

undgå, at asylansøgere sendes fra den ene medlemsstat til den anden, uden at

nogen af disse stater erklærer sig kompetent til at behandle asylansøgningen;

Som TILSTRÆBER at videreføre den dialog, der er indledt med De Forenede

Nationers højkommissær for flygtninge, med henblik på at opfylde ovennævnte

mål;

Som med henblik på denne konventions gennemførelse ER BESLUTTET PÅ at

iværksætte et nært samarbejde ved hjælp af forskellige midler, bl.a.

udveksling af oplysninger;

HAR BESLUTTET AF INDGÅ DENNE KONVENTION OG HAR MED HENBLIK HERPÅ SOM

BEFULDMÆGTIGEDE UDPEGET:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Melchior Wathelet

Vicepremierminister, justitsminister samt minister for små og mellemstore

virksomheder

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING:

Hans Engell

Justitsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:

Dr. Helmut Ruckriegel

Ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland i Dublin

Wolfgang Schauble

Forbundsindenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK:

Ioannis Vassiliades

Minister for offentlig orden

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Jose Luis Corcuera

Indenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Pierre Joxe

Indenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND:

Ray Burke

Justits- og kommunikationsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:

Antonio Gava

Indenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG:

Marc Fischbach

Undervisningsminister, justitsminister, minister for offentligt ansatte

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Ernst Maurits Henricus Hirsch Ballin

Justitsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Manuel Pereira

Indenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG

NORDIRLAND:

David Waddington

Indenrigsminister

Sir Nicholas Maxted Fenn, KCMG

Ambassadør for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i

Dublin

SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og

behørig form,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

ARTIKEL 1

1. I denne konvention forstås ved

a) udlænding: enhver person, der ikke er statsborger i en medlemsstat;

b) asylansøgning: ansøgning, ved hvilken en udlænding anmoder en

medlemsstat om beskyttelse i henhold til Geneve-konventionen under

påberåbelse af at have status som flygtning efter artikel 1 i

Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen;

c) asylansøger: en udlænding, der har indgivet en asylansøgning, som der

endnu ikke er taget endelig stilling til;

d) behandling af en asylansøgning: samtlige foranstaltninger vedrørende

behandling samt afgørelser truffet eller domme afsagt af de kompetente

myndigheder i forbindelse med en asylansøgning med undtagelse af procedurerne

til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning i henhold til bestemmelserne i denne konvention;

e) opholdstilladelse: enhver tilladelse udstedt af en medlemsstats

myndigheder, hvorefter en udlænding kan opholde sig på medlemsstatens område,

bortset fra visa og tilladelser til at blive i landet udstedt under

behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse eller asyl;

f) indrejsevisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med

henblik på, at en udlænding kan indrejse på dens område med forbehold af, at

de øvrige indrejsebetingelser er opfyldt;

g) transitvisum: tilladelse eller afgørelse fra en medlemsstat med

henblik på, at en udlænding kan gennemrejse dens område eller passere gennem

transitområdet i en havn eller lufthavn med forbehold af, at de øvrige

transitbetingelser er opfyldt.

2. Arten af visummet bestemmes på baggrund af de i

stk. 1, litra f) og g), opstillede definitioner.

ARTIKEL 2 Medlemsstaterne bekræfter på ny deres forpligtelser i henhold

til Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen, uden nogen som

helst geografisk begrænsning af disse instrumenters anvendelsesområde, og

deres tilsagn om at samarbejde med tjenestegrenene under De Forenede

Nationers højkommissær for flygtninge med henblik på anvendelsen af disse

retsakter.

ARTIKEL 3 1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for, at enhver

udlænding, der ved grænsen eller på deres område indgiver en asylansøgning

til en af dem, får denne ansøgning behandlet.

2. Denne ansøgning behandles af en enkelt medlemsstat,

der bestemmes efter kriterierne i denne konvention. Kriterierne som er

defineret i artikel 4-8 finder anvendelse i den anførte rækkefølge.

3. Denne ansøgning behandles af medlemsstaten i

overensstemmelse med dens nationale lovgivning og dens internationale

forpligtelser.

4. Hver medlemsstat har ret til at behandle en

asylansøgning, som den får forelagt af en udlænding, selv om behandlingen af

ansøgningen ikke påhviler den efter kriterierne i denne konvention, såfremt

asylansøgeren samtykker heri.

Den medlemsstat, der er ansvarlig efter ovennævnte kriterier, bliver

herefter frigjort for sine forpligtelser, der overgår til den medlemsstat,

der ønsker at behandle asylansøgningen. Sidstnævnte stat underretter den

medlemsstat, der er ansvarlig efter nævnte kriterier, hvis denne har fået

forelagt ansøgningen.

5. Enhver medlemsstat bevarer muligheden for i medfør

af sin nationale lovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under

overholdelse af bestemmelserne i Geneve-konventionen, ændret ved New

York-protokollen.

6. Proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der

efter denne konvention er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,

indledes, så snart en asylansøgning indgives for første gang i en

medlemsstat.

7. Den medlemsstat, asylansøgningen er indgivet til,

skal på de i artikel 13 fastsatte betingelser og for at afslutte proceduren

til fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af

asylansøgningen, tilbagetage en asylansøger, der befinder sig i en anden

medlemsstat og der har indgivet en asylansøgning efter at have trukket sin

ansøgning tilbage under proceduren til fastsættelse af, hvilken stat der er

ansvarlig.

Denne forpligtelse ophører, hvis asylansøgeren i mellemtiden har forladt

medlemsstaternes område i en periode på mindst tre måneder eller af en

medlemsstat har fået udstedt en opholdstilladelse med en varighed på mere end

tre måneder.

ARTIKEL 4 Hvis et medlem af asylansøgerens familie i en medlemsstat er

blevet anerkendt som flygtning i henhold til Geneve-konventionen, ændret ved

New York-protokollen, og opholder sig lovligt der, er denne stat ansvarlig

for behandlingen af ansøgningen, hvis de interesserede parter ønsker det.

Det pågældende familiemedlem kan kun være asylansøgerens ægtefælle eller

hans ugifte mindreårige barn på under atten år eller, hvis asylansøgeren selv

er et ugift mindreårigt barn på under atten år, hans far eller mor.

ARTIKEL 5 1. Er asylansøgeren i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse,

er den medlemsstat, der har udstedt denne, ansvarlig for behandling af

asylansøgningen.

2. Er asylansøgeren i besiddelse af et gyldigt visum,

er den medlemsstat, der har udstedt dette, ansvarlig for behandling af

asylansøgningen, undtagen i følgende tilfælde:

a) Er det pågældende visum udstedt med skriftlig tilladelse fra en anden

medlemsstat, er det denne, der er ansvarlig for behandlingen af

asylansøgningen. Når en medlemsstat, navnlig af sikkerhedshensyn, forud hører

den centrale myndighed i en anden medlemsstat, udgør dennes samtykke ikke en

skriftlig tilladelse i henhold til denne bestemmelse.

b) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin

ansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ikke er underlagt visumpligt, er

det denne stat, som er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

c) Indgiver en asylansøger, der er i besiddelse af et transitvisum, sin

ansøgning i den stat, som har udstedt visummet, og som har fået skriftlig

bekræftelse fra konsulat- eller diplomattjenesten i bestemmelsesmedlemsstaten

om, at den visumfritagne udlænding opfylder betingelserne for indrejse i

denne stat, er sidstnævnte stat ansvarlig for behandlingen af

asylansøgningen.

3. Er asylansøgeren i besiddelse af flere gyldige

opholdstilladelser eller visa, der er udstedt af forskellige medlemsstater,

er følgende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen:

a) Den stat, der har udstedt den opholdstilladelse, som giver ret til det

længste ophold, eller hvis opholdstilladelserne giver ret til ophold af samme

varighed, den stat, som har udstedt den opholdstilladelse, der udløber

senest.

b) Den stat, som har udstedt det visum, der udløber senest, når de

forskellige visa er af samme art.

c) I tilfælde af visa af forskellig art, den stat, der har udstedt det

visum, som har den længste varighed, eller i tilfælde af samme varighed den

stat, som har udstedt det visum, der udløber senest. Denne bestemmelse finder

ikke anvendelse, hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere

transitvisa, der er udstedt ved forevisning af et indrejsevisum til en anden

medlemsstat. I dette tilfælde er det sidstnævnte medlemsstat, der er

ansvarlig.

4. Er asylansøgeren kun i besiddelse af en eller flere

opholdstilladelser, der har været forældet i under to år, eller et eller

flere visa, der har været forældet i under seks måneder, og hvormed han

faktisk har kunnet rejse ind på en medlemsstats område, finder stk. 1, 2 og 3

anvendelse, så længe udlændingen ikke har forladt medlemsstaternes område.

Når asylansøgeren er i besiddelse af en eller flere opholdstilladelser,

der har været forældet i over to år, eller et eller flere visa, der har været

forældet i over seks måneder, og hvormed han faktisk har kunnet indrejse på

en medlemsstats område, og hvis udlændingen ikke har forladt EF-området, er

den medlemsstat, i hvilken ansøgningen er indgivet, ansvarlig.

ARTIKEL 6 Har en asylansøger ulovligt overskredet grænsen til en

medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen fra en stat, der ikke er medlem af

EF, og kan det bevises, at den pågældende er indrejst i denne medlemsstat, er

den nævnte medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

Denne medlemsstats ansvar ophører imidlertid, hvis det kan bevises, at

asylansøgeren har opholdt sig i den medlemsstat, hvor han har indgivet sin

ansøgning, i mindst 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgningen. Det er i

så fald sidstnævnte medlemsstat, der er anvarlig for behandling af

asylansøgningen.

ARTIKEL 7 1. Det er den medlemsstat, der er ansvarlig for kontrollen med

udlændingens indrejse på medlemsstaternes område, der er ansvarlig for

behandlingen af asylansøgningen, undtagen hvis udlændingen efter lovligt at

være indrejst i en medlemsstat, hvor han er fritaget for visum, indgiver sin

asylansøgning i en anden medlemsstat, hvor han ligeledes er fritaget for

visum ved indrejse på statens område. I så fald er sidstnævnte stat ansvarlig

for behandlingen af asylansøgningen.

2. Indtil ikrafttrædelsen af en aftale mellem

medlemsstaterne om de nærmere regler for overskridelse af de ydre grænser,

anses en medlemsstat, der tillader transit uden visum i transitzonen i sine

lufthavne, ikke som ansvarlig for indrejsekontrollen for så vidt angår

rejsende, der ikke forlader transitzonen.

3. Indgives asylansøgningen under transit i en

lufthavn i en medlemsstat, er denne stat ansvarlig for behandlingen.

ARTIKEL 8 Kan det ikke afgøres på grundlag af de øvrige kriterier i denne

konvention, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af

asylansøgningen, er det den første medlemsstat, som asylansøgningen er

indgivet til, der er ansvarlig for behandlingen.

ARTIKEL 9 Enhver medlemsstat kan, selv om den ikke er ansvarlig for

behandlingen efter kriterierne i denne konvention, af humanitære grunde,

navnlig af familiemæssige eller kulturelle hensyn, behandle en asylansøgning

på begæring af en anden medlemsstat under forudsætning af, at asylansøgeren

ønsker dette.

Giver den adspurgte medlemsstat tilsagn om at behandle asylansøgningen,

overgår ansvaret for behandlingen af ansøgningen til denne stat.

ARTIKEL 10 1. Den medlemsstat, der efter kriterierne i denne konvention er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er forpligtet til

a) på de i artikel 11 fastsatte betingelser at overtage en asylansøger,

der har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,

b) at afslutte behandlingen af asylansøgningen,

c) på de i artikel 13 fastsatte betingelser igen at tillade indrejse for

eller at tilbagetage en asylansøger, hvis ansøgning er under behandling, og

som ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat,

d) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en

asylansøger, som har tilbagekaldt sin ansøgning under behandlingen, og som

har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat,

e) på de i artikel 13 fastsatte betingelser at tilbagetage en udlænding,

hvis ansøgning den har afslået, og som ulovligt opholder sig i en anden

medlemsstat.

2. Udsteder en medlemsstat en opholdstilladelse af en

varighed på over tre måneder til en asylansøger, overgår de i stk. 1, litra

a)-e) nævnte forpligtelser til den.

3. De i stk. 1, litra a)-d) nævnte forpligtelser

ophører, hvis den pågældende udlænding har forladt medlemsstaternes område i

mindst tre måneder.

4. De i stk. 1, litra d) og e), nævnte forpligtelser

ophører, hvis den stat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen,

som følge af tilbagekaldelse af ansøgningen eller afslag på denne, har

truffet og faktisk iværksat de nødvendige foranstaltninger for at udlændingen

kan vende tilbage til sit hjemland eller til et andet land, hvori han lovligt

kan rejse ind.

ARTIKEL 11 1. En medlemsstat, der har fået forelagt en asylansøgning, og

som mener, at en anden medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af

ansøgningen, kan snarest muligt og i hvert fald inden 6 måneder efter, at

asylansøgningen er indgivet, anmode sidstnævnte medlemsstat om at overtage

asylansøgeren.

Fremsættes der ikke anmodning om overtagelse af sagen inden for nævnte

frist på 6 måneder, påhviler ansvaret for behandling af asylansøgningen den

stat, der har fået forelagt ansøgningen.

2. Anmodningen om overtagelse skal omfatte

tilstrækkelige oplysninger til, at den adspurgte medlemsstat kan fastslå sit

ansvar under hensyn til de i denne konvention fastlagte kriterier.

3. Fastsættelsen af, hvilken stat der er ansvarlig

efter disse kriterier, sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor

asylansøgeren første gang indgiver sin ansøgning til en medlemsstat.

4. Medlemsstaten skal tage stilling til anmodningen om

overtagelse senest 3 måneder efter anmodningens forelæggelse. Hvis der ikke

foreligger noget svar ved udløbet af denne frist, anses anmodningen om

overtagelse for imødekommet.

5. Overførsel af asylansøgeren fra den medlemsstat,

hvor der er indgivet asylansøgning, til den medlemsstat, som er ansvarlig for

behandlingen af asylansøgningen, skal ske senest en måned efter, at

anmodningen om overtagelse er blevet imødekommet, eller en måned efter

afslutningen af udlændingens eventuelle appel af afgørelsen om overførsel,

hvis denne procedure har opsættende virkning.

6. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes

yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til overtagelse.

ARTIKEL 12 Indgiver en asylansøger, der befinder sig på en medlemsstats

område, en asylansøgning til en anden medlemsstats kompetente myndigheder,

påhviler det den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig, at

fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

asylansøgningen. Den medlemsstat, på hvis område ansøgeren befinder sig,

underrettes straks af den medlemsstat, der har fået forelagt ansøgningen, og

betragtes derefter ved anvendelsen af denne konvention som den medlemsstat,

asylansøgningen er indgivet til.

ARTIKEL 13 1. Tilbagetagelse af en asylansøger i de tilfælde, der er nævnt

i artikel 3, stk. 7, og artikel 10, foregår efter følgende regler:

a) Anmodning om tilbagetagelse skal omfatte tilstrækkelige oplysninger

til, at den anmodede stat kan fastslå, at den er ansvarlig i overensstemmelse

med artikel 3, stk. 7, og artikel 10.

b) Den stat, der anmodes om tilbagetagelse, skal give svar på anmodningen

senest 8 dage efter forelæggelsen af anmodningen. Staten er forpligtet til

faktisk at tilbagetage asylansøgeren så hurtigt som muligt og senest en måned

efter, at den har givet tilsagn om tilbagetagelse.

2. Der kan inden for rammerne af artikel 18 fastsættes

yderligere bestemmelser om de nærmere enkeltheder med hensyn til

tilbagetagelse.

ARTIKEL 14 1. Medlemsstaterne udveksler gensidigt:

- oplysninger om love eller andre retsforskrifter eller national praksis,

som gælder med hensyn til asyl,

- statistiske oplysninger vedrørende den månedlige tilgang af asylansøgere

og deres fordeling efter nationalitet. Disse oplysninger fremsendes hver

tredje måned via Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske

Fællesskaber, som sørger for videresendelse til medlemsstaterne, Kommissionen

for De Europæiske Fællesskaber og De Forenede Nationers højkommissær for

flygtninge.

2. Medlemsstaterne kan gensidigt udveksle:

- generelle oplysninger vedrørende nye tendenser med hensyn til

asylansøgninger,

- generelle oplysninger vedrørende forholdene i asylansøgernes oprindelige

hjemland eller seneste opholdsland.

3. Ønsker den medlemsstat, der fremsender de i stk. 2

nævnte oplysninger, at disse skal holdes fortrolige, skal de øvrige

medlemsstater overholde dette.

ARTIKEL 15 1. Medlemsstaterne meddeler enhver medlemsstat, der anmoder

herom, de individuelle oplysninger, som er nødvendige for

- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning;

- at behandle asylansøgningen;

- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.

2. Disse oplysninger må kun vedrøre:

- asylansøgerens og dennes eventuelle familiemedlemmers identitet

(efternavn, fornavn, (evt. tidligere navn), kaldenavn eller pseudonym,

(nuværende og tidligere) nationalitet, fødselsdato og fødested);

- identitetspapirer og rejselegitimation (referencenumre,

gyldighedsperiode, udstedelsesdato, udstedende myndighed, udstedelsessted

osv.);

- øvrige oplysninger, der er nødvendige for fastslåelsen af ansøgerens

identitet;

- opholdssteder og rejseruter;

- opholdstilladelser eller visa udstedt af en medlemsstat;

- stedet, hvor ansøgningen er indgivet;

- dato for en eventuel indgivelse af en tidligere asylansøgning, dato for

indgivelse af den aktuelle ansøgning, status over sagsbehandlingen og

eventuelt indholdet af den trufne afgørelse.

3. En medlemsstat kan desuden anmode en anden

medlemsstat om at meddele de grunde, som asylansøgeren har fremført for sin

ansøgning, og i givet fald grundene til statens afgørelse i sagen. Den

adspurgte medlemsstat tager stilling til, om den kan efterkomme den forelagte

anmodning. Under alle omstændigheder er asylansøgerens samtykke en betingelse

for udlevering af oplysningerne.

4. Denne udveksling af oplysninger sker på

foranledning af en medlemsstat og kan kun formidles af de myndigheder, som

hver medlemsstat har udpeget og meddelt det i artikel 18 nævnte udvalg.

5. Disse oplysninger må kun anvendes til de i stk. 1

anførte formål. De må kun meddeles de myndigheder og retsinstanser i hver

medlemsstat, der har til opgave

- at fastslå, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

asylansøgningen,

- at behandle asylansøgningen.

- at gennemføre enhver forpligtelse efter denne konvention.

6. Den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, påser,

at de er korrekte og ajourførte.

Viser det sig, at den pågældende medlemsstat har meddelt urigtige

oplysninger, eller oplysninger som ikke burde have været meddelt, underrettes

modtagermedlemsstaterne straks herom. Disse skal berigtige eller tilintetgøre

oplysningerne.

7. En asylansøger har ret til efter anmodning at blive

gjort bekendt med de oplysninger, der er blevet udvekslet vedrørende ham, så

længe de står til rådighed.

Konstaterer han, at disse oplysninger er urigtige, eller at de ikke burde

have været meddelt, har han ret til at kræve, at de berigtiges eller

tilintetgøres. Denne ret udøves på de i stk. 6 nævnte betingelser.

8. De berørte medlemsstater registrerer fremsendelsen

og modtagelsen af de udvekslede oplysninger.

9. Disse oplysninger opbevares ikke længere, end det

er nødvendigt af hensyn til formålet med deres udveksling. Den berørte

medlemsstat undersøger på et passende tidspunkt, om det er nødvendigt at

opbevare dem.

10. De indsendte oplysninger skal i hvert fald nyde

mindst den samme beskyttelse, som modtagerlandet giver oplysninger af

lignende art.

11. Hvis oplysningerne ikke undergives elektronisk

databehandling, men behandles på anden måde, skal hver medlemsstat træffe

passende foranstaltninger med henblik på overholdelsen af denne artikel ved

effektiv kontrol. Råder en medlemsstat over en kontrolinstans som nævnt i

stk. 12, kan den pålægge denne instans at udføre kontrollen.

12. Ønsker en eller flere medlemsstater at

datamatisere behandlingen af nogle eller alle de i stk. 2 og 3 nævnte

oplysninger, må dette kun ske, hvis alle de berørte lande har vedtaget

lovgivning vedrørende sådan databehandling til gennemførelse af principperne

i Strasbourg-konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af personer med

hensyn til automatisk behandling af data af personlig karakter, og disse

lande har henlagt til en passende national instans at føre uafhængig kontrol

med behandlingen og udnyttelsen af de data, der er videregivet i henhold til

nærværende konvention.

ARTIKEL 16 1. Enhver medlemsstat kan fremlægge forslag for det i artikel

18 nævnte udvalg med henblik på revision af denne konvention i det øjemed at

fjerne eventuelle vanskeligheder i forbindelse med dens gennemførelse.

2. Viser det sig, at det er nødvendigt at foretage en

revision eller en ændring af denne konvention af hensyn til virkeliggørelsen

af målene i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab, når denne virkeliggørelse især vedrører indførelsen af

en harmoniseret asylpolitik og en fælles visumpolitik, indkalder den

medlemsstat, der har formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber,

til et møde i det i artikel 18 nævnte udvalg.

3. Revisionen eller ændringen af denne konvention

vedtages af det i artikel 18 nævnte udvalg og træder i kraft i

overensstemmelse med artikel 22.

ARTIKEL 17 1. Møder en medlemsstat større vanskeligheder, der skyldes en

grundlæggende ændring af de omstændigheder, der ligger til grund for

indgåelsen af denne konvention, kan denne medlemsstat forelægge spørgsmålet

for det i artikel 18 nævnte udvalg, således at dette kan fremsætte forslag

for medlemsstaterne om foranstaltninger til imødegåelse af situationen eller

vedtage den nødvendige revision eller ændring af denne konvention, idet denne

revision eller ændring træder i kraft på betingelserne i artikel 16, stk. 3.

2. Foreligger den i stk. 1 nævnte situation stadig

efter seks måneder, kan udvalget, der træffer afgørelse i henhold til artikel

18, stk. 2, tillade, at den medlemsstat, der er berørt af denne forandring,

midlertidigt suspenderer anvendelsen af konventionens bestemmelser, uden at

denne suspension kan være til hinder for gennemførelsen af målene i artikel 8

A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller

stride mod andre af medlemsstaternes internationale forpligtelser.

3. Har udvalget ikke forinden kunnet nå til enighed,

fortsætter det, så længe den i stk. 2 nævnte suspension er i kraft, sit

arbejde med henblik på at revidere denne konventions bestemmelser.

ARTIKEL 18 1. Der nedsættes et udvalg bestående af en

regeringsrepræsentant fra hver medlemsstat.

Formandsskabet i dette udvalg varetages af den medlemsstat, der har

formandskabet i Rådet for De Europæiske Fællesskaber.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber kan deltage i drøftelserne i

udvalget og de i stk. 4 nævnte arbejdsgrupper.

2. Udvalget har til opgave på anmodning af en eller

flere medlemsstater at behandle ethvert generelt spørgsmål vedrørende

anvendelsen og fortolkningen af denne konvention.

Udvalget fastlægger de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 11, stk.

6, og artikel 13, stk. 2, og meddeler den i artikel 17, stk. 2, nævnte

tilladelse.

Udvalget vedtager i henhold til artikel 16 og 17 ændringer eller

revisioner af denne konvention.

3. Udvalget træffer sine afgørelser med enstemmighed,

undtagen når det træffer afgørelse i henhold til artikel 17, stk. 2, i

hvilket tilfælde det vedtager afgørelsen med et flertal på totredjedele af

dets medlemmers stemmer.

4. Udvalget udarbejder sine procedureregler og kan

nedsætte arbejdsgrupper.

Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber varetager

sekretariatsopgaverne for udvalget og arbejdsgrupperne.

ARTIKEL 19 For så vidt angår Kongeriget Danmark gælder denne konvention

ikke for Færøerne og Grønland, medmindre Kongeriget Danmark fremsætter anden

erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid ved meddelelse

til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige medlemsstater

herom.

For så vidt angår Den Franske Republik gælder bestemmelserne i denne

konvention kun for Den Franske Republiks europæiske område.

For så vidt angår Kongeriget Nederlandene gælder bestemmelserne i denne

konvention kun for Kongeriget Nederlandenes europæiske område.

For så vidt angår Det Forenede Kongerige gælder bestemmelserne i denne

konvention kun for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. De

gælder ikke for de europæiske områder, for hvilket Det Forenede Kongerige er

ansvarlig for udenrigsanliggender, medmindre Det Forenede Kongerige

fremsætter anden erklæring. En sådan erklæring kan fremsættes til enhver tid

ved meddelelse til Irlands regering, som underretter regeringerne i de øvrige

medlemsstater herom.

ARTIKEL 20 Der kan ikke tages forbehold over for denne konvention.

ARTIKEL 21 1. Denne konvention er åben for tiltrædelse for enhver stat,

der bliver medlem af De Europæiske Fælleskaber. Tiltrædelsesdokumenterne vil

blive deponeret hos Irlands regering.

2. Den træder i kraft for enhver stat, der tiltræder

den, den første dag i den tredje måned efter deponeringen af

tiltrædelsesdokumentet.

ARTIKEL 22 1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller

godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres

hos Irlands regering.

2. Irlands regering underretter regeringerne i de

øvrige medlemsstater om deponeringen af ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumenterne.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i

den tredje måned, efter at den sidste signatarstat har deponeret sit

ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

Den stat, hvor ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne er

deponeret, skal underrette medlemssstaterne om datoen for denne konventions

ikrafttræden. Efter at samtlige 12 signatarstater (Belgien, Danmark,

Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal,

Spanien, Storbritannien og Tyskland) den 13. juni 1997 havde ratificeret

konventionen, trådte denne i kraft den 1. september 1997.

Konventionen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Konventionen, der er åben for tiltrædelse for enhver stat, der bliver

medlem af De Europæiske Fællesskaber, er efterfølgende tiltrådt af Sverige og

Østrig med virkning fra den 1. oktober 1997.

Det forventes, at Finland vil tiltræde konventionen inden udgangen af

1997.

Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter