Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-222
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-222
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 1.
august 2005, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen, der har overskriften ”
PRESSES TIL BRYLLUP AF INDRE MISSION
” og underoverskriften ”
Sex før ægteskabet er en synd. Så det
gælder for indremissionske forældre om at få børnene gift så hurtigt som
muligt”, lyder som følger:
”Djævelen tager
dig, hvis ikke du er gift, når du er fyldt 18 år. Det lyder sekt-agtigt, men
det er hverdagen for mange kristne unge i Danmark, der bliver presset til
alteret i en alt for tidlig alder.
De barske
metoder, som presser unge ind i tidlige ægteskaber, bliver messet af præster
og
forældre i de mest benhårde af de indremissionske trossamfund i Danmark. Og
det
har alvorlige følger for dem.
”De unge i
missionen bliver presset til at blive gift, inden de næsten er myndige,”
siger
psykolog [K].
Hun har praksis
i [A] i Ringkøbing Amt – midt i missionens hjerte. Hun har lige nu unge,
der har
forladt Indre Mission, i behandling, og gennem hendes tid som psykolog har
hun
oplevet mange unge fra Indre Mission, der kommer ud i en krise på grund af
Læs alt
presset fra familien og missionen.
”Når unge
bliver presset til at blive gift, er det fordi, forældrene tror, de kan styre
dem. Forældrene er jo meget imod sex før ægteskabet, og derfor gælder det om
at
få dem gift hurtigst muligt. Når de ikke kan styre de unges lyster, er det
deres løsning,” forklarer hun.
Smadret selvværd
[K] mener, at
de unges selvværd bliver direkte smadret, fordi de reelt set ikke må bestemme
over noget i deres liv. De lærer at være fuldstændig ukritiske over for alt.
Det, forældrene siger, er Guds egne ord, tror de.
”Jeg mener
faktisk, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og det er faktisk
uhyggelig alvorligt,” fortæller hun.
Desuden kan
tidligt ægteskab være med til at smadre de unges fremtid. Hvis ægteskabet er
indgået på grund af pres eller tvang i en ung alder, er der nemlig stor
sandsynlighed for, at det ikke holder, ifølge psykologen.
Heldigvis går
det op for nogle af de unge, at missionen og forældrenes jerngreb måske ikke
er
det rigtige for dem. Og det er her, [K] kommer ind i billedet.
”De unge, som
forlader missionen, er dem, der har set verden udenfor. De begynder at tvivle
på, om de virkelig skal giftes så hurtigt, og om det er det rigtige. Derfor
kommer de til mig og spørger, om der er noget galt med dem,” siger hun.
Men derefter
venter en langvarig proces, hvor de unge langsomt skal begynde at tro på sig
selv
og verden udenfor. De skal lære at tænke selv – og det kan nemt tage op
til 30
timers intensiv terapi.
”Hvis de vælger
at forlade missionen, mister de jo hele deres netværk. Alt, de har lært,
bliver
smidt væk. Og det er specielt hårdt, hvis forældrene slet ikke vil tale med
dem. Det ser jeg ofte,” siger hun.
Gruppepres
Også
religionsekspert og teolog Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet,
kender til de fanatiske forældre, der presser unge til at blive gift.
”Gruppepresset
i Indre Mission gør, at de unge bliver gift tidligt. Det giver sig selv, da
sex
før ægteskabet er direkte forbudt,” fortæller Niels Henrik Gregersen fra
Københavns Universitet.
Og han ved
godt, hvorfor det er så vigtigt for de kristne ekstremister. Indre Mission er
nemlig meget traditionsbunden og værner om familien i alle sammenhænge. Så
selv
om det ikke er naturligt for unge at blive gift som 18-årige i 2005, tror
Indre
Mission stadig, at det er vejen til et lykkeligere liv.
”Det er en del
af religionen, at de er familiebundne og meget
traditionstro,”
forklarer han. Men man kan ikke skære alle over en kam. Niels Henrik
Gregersen
mener, at de kristne, der presser purunge til at blive gift, er såkaldte
”hardliners”. Disse er de mest ekstreme inden for Indre Mission i
Danmark, og
det er dem, der kan finde på at udstøde medlemmer, hvis de lever på en anden
måde.
”Hardliners har
den mentalitet, at enten er man inde, eller også er man ude,” siger
Gregersen.”
I artiklen er fremhævet følgende citat:
”Jeg mener, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og
det er faktisk uhyggeligt”
I artiklen er indsat et foto af en ung kvinde, som sidder foran
en kirke og støtter hovedet i sine hænder. Under dette står:
”Tvangsægteskaber er ikke kun noget, der foregår i muslimske
indvandrer-familier. Mange unge fra Indre Mission bliver også presset til at
gifte sig som purunge. Sex før ægteskabet er direkte forbudt, så det gælder
for
forældrene om at få løst dette problem hurtigst muligt”
Under et andet foto af [K] foran en kirke står:
”Psykolog [K]: ”De unge, som forlader missionen, har set
verdenen udenfor. De er begyndt at tvivle på, om det kan være rigtigt, at de
skal giftes så hurtigt.”
Det fremgår af sagen, at [K] har haft citaterne i artiklen
forelagt til udtalelse, inden artiklen blev bragt. B.T. erkender, at der er
sket redigeringsfejl, således at der er mindre afvigelser fra de citater, [K]
havde rettet til efter forelæggelsen. [K] finder, at disse ændringer ikke
blot
har karakter af mindre afvigelser, men at der er tale om fejlcitater eller
manipulation. Ifølge det over for Pressenævnet oplyste lød citaterne –
efter [K]s
havde tilføjet sine rettelser – som følger. Rettelserne er anført i
kursiv:
”De unge i missionen og [
i
andre trossamfund
], kan blive presset til at blive gift, [
mens de er meget unge
] inden de næsten
er myndige”
”Når unge
bliver presset til at blive gift, er det fordi, forældrene tror, de kan styre
dem [
mener, at de dermed kan kontrollere
dem]. Forældrene er jo meget imod sex før ægteskabet, og derfor gælder
det
om at få dem gift hurtigst muligt. Når de ikke kan styre de unges lyster, er
det deres løsning”. [
B.T. havde i
overensstemmelse med [K]s ønsker ændret udtrykket ”de unges
drifter” til ”de
unges lyster”.
]
”Jeg mener
faktisk, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og det er faktisk
uhyggelig alvorligt”. [K] havde bedt om at få slettet ordet
”direkte” fra dette
citat
”De unge, som forlader missionen, er dem, der har set [
at der er en
] verden udenfor.”
”Hvis de vælger
at forlade missionen, mister de jo hele deres netværk. Alt de har lært,
bliver
midt væk. Og det er specielt hårdt, hvis forældrene slet ikke vil tale med
dem.
Det ser jeg ofte.”
[K] indsendte
den 3. august 2005 et læserbrev til B.T. med hendes kommentar til artiklen af
1. august 2005. Læserbrevet blev bragt af bladet den 18. august 2005
[K] har anført, at de udtalelser, hun er fremkommet med i
samtalen med B.T.s journalist, er blevet stærkt manipuleret og taget ud af
deres sammenhæng. Endvidere har hun anført, at journalisten har tilskrevet
hende
holdninger og udtalelser, som hun ikke på noget tidspunkt har haft eller er
fremkommet
med. Særligt har hun anført, at hun under samtalen udtalte sig generelt om de
problemer, unge mennesker kan opleve, hvis de forlader fundamentalistiske
sekter, og at hun ikke udtalte sig kritisk specifikt om Indre Mission, og at
hun særligt lagde vægt på, at hun er af den opfattelse, at Indre Mission ikke
praktiserer tvangsægteskaber.
[K] har ligeledes anført, at journalisten ikke har fremlagt
citaterne til gennemsyn på fuldstændig vis, til trods for at parterne havde
indgået en mundtlig aftale herom, samt at journalisten bevidst ikke har taget
højde for de rettelser, hun fremsendte til de forelagte citater, og at han
har
ændret ordlyden af hendes udtalelser.
Endelig har [K] anført, at B.T. var for længe om at besvare
hendes henvendelser til avisen, og at der gik for lang tid, fra hun indsendte
et læserbrev vedrørende artiklen, til dette blev bragt i B.T.
B.T. har vedrørende citaterne anført, at det er korrekt, at de
ikke er ordret de samme, som de af [K] godkendte citater, hvilket B.T.
vedkender, er en fejl. B.T. mener imidlertid ikke, at dette ændrer væsentligt
på citaternes indhold.
[K] sagde ifølge B.T. til fotografen, at præsten i den kirke
foran hvilken det ene foto blev taget ikke tilhører ”den hårde kerne af
Indre
Mission”, og at han derfor ikke skulle inddrages i sagen. Denne
udtalelse
beviser ifølge B.T., at [K] var klar over, at fokus i artiklen var på Indre
Mission.
B.T. har ligeledes anført, at det af [K] anvendte udtryk
”Missionen”, i Vestjydsk sprogbrug er synonymt med Indre Mission.
Endelig har B.T. vedrørende anvendelse af udtrykket
”tvangsægteskab”
anført, at der visse steder i artiklen benyttes populært sprog, hvilket i
nogle
tilfælde kommer i konflikt med de mere religionsteoretiske spørgsmål.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig
bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor
ikke afgøre, om [K] alene har udtalt sig generelt om sekter eller specifikt
henvist til Indre Mission, og heller ikke, om [K] har udtalt sig til B.T.s
fotograf om en præsts tilknytning til Indre Mission. Nævnet kan af samme
grund
ikke bedømme, om de i artiklen anførte citater er taget ud af den sammenhæng,
de fremkom i under interviewet, og heller ikke, om citaterne blev fremsendt
til
gennemsyn i fuldstændig form.
Efter at citaterne havde været til gennemsyn og godkendelse hos [K],
blev der foretaget ændringer, og de citater, der er fremhævet bl.a. i
forbindelse med fotografier, er ikke gengivet i samme ordlyd som den, der
blev
bragt i artiklen. Pressenævnet finder imidlertid, at de bragte citater ikke
afviger afgørende fra de citater, der er godkendt af [K], og der er derfor
ikke
grundlag for kritik.
I overensstemmelse med
det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er
redaktøren
berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, herunder i hvilket
omfang og hvornår læserbreve optages. Læserbreve, der indsendes som led i en
aktuel debat, bør dog – hvis redaktøren vælger at optage dem - optages
uden
væsentlig forsinkelse fra indsendelsen, medmindre indsenderen er indforstået
med andet. Efter en samlet vurdering af debattens karakter og den tid, der
gik
fra indsendelsen af læserbrevet til optagelsen i bladet finder Pressenævnet,
at
B.T. ikke har tilsidesat god presseskik ved først at bringe [K]s læserbrev
den
18. august 2005.
Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 22. november 2005.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-220 Retsinformation · 9. november 2005
- Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielseEfter Kirkeministeriets indstilling har det den 12. juni 1992 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritualer til brug i den danske folkekirke. Retsinformation · 20. oktober 1992
- Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse Retsinformation · 29. august 1912
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-682 Retsinformation · 27. juni 2008
- Danmarks og Norges Kirke-Ritual (Kirkeritualet) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997