Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-222

KEN nr 9754 af 22/11/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet7. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-222

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 1.

august 2005, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen, der har overskriften ”

PRESSES TIL BRYLLUP AF INDRE MISSION

” og underoverskriften ”

Sex før ægteskabet er en synd. Så det

gælder for indremissionske forældre om at få børnene gift så hurtigt som

muligt”, lyder som følger:

”Djævelen tager

dig, hvis ikke du er gift, når du er fyldt 18 år. Det lyder sekt-agtigt, men

det er hverdagen for mange kristne unge i Danmark, der bliver presset til

alteret i en alt for tidlig alder.

De barske

metoder, som presser unge ind i tidlige ægteskaber, bliver messet af præster

og

forældre i de mest benhårde af de indremissionske trossamfund i Danmark. Og

det

har alvorlige følger for dem.

”De unge i

missionen bliver presset til at blive gift, inden de næsten er myndige,”

siger

psykolog [K].

Hun har praksis

i [A] i Ringkøbing Amt – midt i missionens hjerte. Hun har lige nu unge,

der har

forladt Indre Mission, i behandling, og gennem hendes tid som psykolog har

hun

oplevet mange unge fra Indre Mission, der kommer ud i en krise på grund af

Læs alt

presset fra familien og missionen.

”Når unge

bliver presset til at blive gift, er det fordi, forældrene tror, de kan styre

dem. Forældrene er jo meget imod sex før ægteskabet, og derfor gælder det om

at

få dem gift hurtigst muligt. Når de ikke kan styre de unges lyster, er det

deres løsning,” forklarer hun.

Smadret selvværd

[K] mener, at

de unges selvværd bliver direkte smadret, fordi de reelt set ikke må bestemme

over noget i deres liv. De lærer at være fuldstændig ukritiske over for alt.

Det, forældrene siger, er Guds egne ord, tror de.

”Jeg mener

faktisk, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og det er faktisk

uhyggelig alvorligt,” fortæller hun.

Desuden kan

tidligt ægteskab være med til at smadre de unges fremtid. Hvis ægteskabet er

indgået på grund af pres eller tvang i en ung alder, er der nemlig stor

sandsynlighed for, at det ikke holder, ifølge psykologen.

Heldigvis går

det op for nogle af de unge, at missionen og forældrenes jerngreb måske ikke

er

det rigtige for dem. Og det er her, [K] kommer ind i billedet.

”De unge, som

forlader missionen, er dem, der har set verden udenfor. De begynder at tvivle

på, om de virkelig skal giftes så hurtigt, og om det er det rigtige. Derfor

kommer de til mig og spørger, om der er noget galt med dem,” siger hun.

Men derefter

venter en langvarig proces, hvor de unge langsomt skal begynde at tro på sig

selv

og verden udenfor. De skal lære at tænke selv – og det kan nemt tage op

til 30

timers intensiv terapi.

”Hvis de vælger

at forlade missionen, mister de jo hele deres netværk. Alt, de har lært,

bliver

smidt væk. Og det er specielt hårdt, hvis forældrene slet ikke vil tale med

dem. Det ser jeg ofte,” siger hun.

Gruppepres

Også

religionsekspert og teolog Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet,

kender til de fanatiske forældre, der presser unge til at blive gift.

”Gruppepresset

i Indre Mission gør, at de unge bliver gift tidligt. Det giver sig selv, da

sex

før ægteskabet er direkte forbudt,” fortæller Niels Henrik Gregersen fra

Københavns Universitet.

Og han ved

godt, hvorfor det er så vigtigt for de kristne ekstremister. Indre Mission er

nemlig meget traditionsbunden og værner om familien i alle sammenhænge. Så

selv

om det ikke er naturligt for unge at blive gift som 18-årige i 2005, tror

Indre

Mission stadig, at det er vejen til et lykkeligere liv.

”Det er en del

af religionen, at de er familiebundne og meget

traditionstro,”

forklarer han. Men man kan ikke skære alle over en kam. Niels Henrik

Gregersen

mener, at de kristne, der presser purunge til at blive gift, er såkaldte

”hardliners”. Disse er de mest ekstreme inden for Indre Mission i

Danmark, og

det er dem, der kan finde på at udstøde medlemmer, hvis de lever på en anden

måde.

”Hardliners har

den mentalitet, at enten er man inde, eller også er man ude,” siger

Gregersen.”

I artiklen er fremhævet følgende citat:

”Jeg mener, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og

det er faktisk uhyggeligt”

I artiklen er indsat et foto af en ung kvinde, som sidder foran

en kirke og støtter hovedet i sine hænder. Under dette står:

”Tvangsægteskaber er ikke kun noget, der foregår i muslimske

indvandrer-familier. Mange unge fra Indre Mission bliver også presset til at

gifte sig som purunge. Sex før ægteskabet er direkte forbudt, så det gælder

for

forældrene om at få løst dette problem hurtigst muligt”

Under et andet foto af [K] foran en kirke står:

”Psykolog [K]: ”De unge, som forlader missionen, har set

verdenen udenfor. De er begyndt at tvivle på, om det kan være rigtigt, at de

skal giftes så hurtigt.”

Det fremgår af sagen, at [K] har haft citaterne i artiklen

forelagt til udtalelse, inden artiklen blev bragt. B.T. erkender, at der er

sket redigeringsfejl, således at der er mindre afvigelser fra de citater, [K]

havde rettet til efter forelæggelsen. [K] finder, at disse ændringer ikke

blot

har karakter af mindre afvigelser, men at der er tale om fejlcitater eller

manipulation. Ifølge det over for Pressenævnet oplyste lød citaterne –

efter [K]s

havde tilføjet sine rettelser – som følger. Rettelserne er anført i

kursiv:

”De unge i missionen og [

i

andre trossamfund

], kan blive presset til at blive gift, [

mens de er meget unge

] inden de næsten

er myndige”

”Når unge

bliver presset til at blive gift, er det fordi, forældrene tror, de kan styre

dem [

mener, at de dermed kan kontrollere

dem]. Forældrene er jo meget imod sex før ægteskabet, og derfor gælder

det

om at få dem gift hurtigst muligt. Når de ikke kan styre de unges lyster, er

det deres løsning”. [

B.T. havde i

overensstemmelse med [K]s ønsker ændret udtrykket ”de unges

drifter” til ”de

unges lyster”.

]

”Jeg mener

faktisk, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og det er faktisk

uhyggelig alvorligt”. [K] havde bedt om at få slettet ordet

”direkte” fra dette

citat

”De unge, som forlader missionen, er dem, der har set [

at der er en

] verden udenfor.”

”Hvis de vælger

at forlade missionen, mister de jo hele deres netværk. Alt de har lært,

bliver

midt væk. Og det er specielt hårdt, hvis forældrene slet ikke vil tale med

dem.

Det ser jeg ofte.”

[K] indsendte

den 3. august 2005 et læserbrev til B.T. med hendes kommentar til artiklen af

1. august 2005. Læserbrevet blev bragt af bladet den 18. august 2005

[K] har anført, at de udtalelser, hun er fremkommet med i

samtalen med B.T.s journalist, er blevet stærkt manipuleret og taget ud af

deres sammenhæng. Endvidere har hun anført, at journalisten har tilskrevet

hende

holdninger og udtalelser, som hun ikke på noget tidspunkt har haft eller er

fremkommet

med. Særligt har hun anført, at hun under samtalen udtalte sig generelt om de

problemer, unge mennesker kan opleve, hvis de forlader fundamentalistiske

sekter, og at hun ikke udtalte sig kritisk specifikt om Indre Mission, og at

hun særligt lagde vægt på, at hun er af den opfattelse, at Indre Mission ikke

praktiserer tvangsægteskaber.

[K] har ligeledes anført, at journalisten ikke har fremlagt

citaterne til gennemsyn på fuldstændig vis, til trods for at parterne havde

indgået en mundtlig aftale herom, samt at journalisten bevidst ikke har taget

højde for de rettelser, hun fremsendte til de forelagte citater, og at han

har

ændret ordlyden af hendes udtalelser.

Endelig har [K] anført, at B.T. var for længe om at besvare

hendes henvendelser til avisen, og at der gik for lang tid, fra hun indsendte

et læserbrev vedrørende artiklen, til dette blev bragt i B.T.

B.T. har vedrørende citaterne anført, at det er korrekt, at de

ikke er ordret de samme, som de af [K] godkendte citater, hvilket B.T.

vedkender, er en fejl. B.T. mener imidlertid ikke, at dette ændrer væsentligt

på citaternes indhold.

[K] sagde ifølge B.T. til fotografen, at præsten i den kirke

foran hvilken det ene foto blev taget ikke tilhører ”den hårde kerne af

Indre

Mission”, og at han derfor ikke skulle inddrages i sagen. Denne

udtalelse

beviser ifølge B.T., at [K] var klar over, at fokus i artiklen var på Indre

Mission.

B.T. har ligeledes anført, at det af [K] anvendte udtryk

”Missionen”, i Vestjydsk sprogbrug er synonymt med Indre Mission.

Endelig har B.T. vedrørende anvendelse af udtrykket

”tvangsægteskab”

anført, at der visse steder i artiklen benyttes populært sprog, hvilket i

nogle

tilfælde kommer i konflikt med de mere religionsteoretiske spørgsmål.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig

bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet kan derfor

ikke afgøre, om [K] alene har udtalt sig generelt om sekter eller specifikt

henvist til Indre Mission, og heller ikke, om [K] har udtalt sig til B.T.s

fotograf om en præsts tilknytning til Indre Mission. Nævnet kan af samme

grund

ikke bedømme, om de i artiklen anførte citater er taget ud af den sammenhæng,

de fremkom i under interviewet, og heller ikke, om citaterne blev fremsendt

til

gennemsyn i fuldstændig form.

Efter at citaterne havde været til gennemsyn og godkendelse hos [K],

blev der foretaget ændringer, og de citater, der er fremhævet bl.a. i

forbindelse med fotografier, er ikke gengivet i samme ordlyd som den, der

blev

bragt i artiklen. Pressenævnet finder imidlertid, at de bragte citater ikke

afviger afgørende fra de citater, der er godkendt af [K], og der er derfor

ikke

grundlag for kritik.

I overensstemmelse med

det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er

redaktøren

berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, herunder i hvilket

omfang og hvornår læserbreve optages. Læserbreve, der indsendes som led i en

aktuel debat, bør dog – hvis redaktøren vælger at optage dem - optages

uden

væsentlig forsinkelse fra indsendelsen, medmindre indsenderen er indforstået

med andet. Efter en samlet vurdering af debattens karakter og den tid, der

gik

fra indsendelsen af læserbrevet til optagelsen i bladet finder Pressenævnet,

at

B.T. ikke har tilsidesat god presseskik ved først at bringe [K]s læserbrev

den

18. august 2005.

Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i sagen.

Afgjort den 22. november 2005.

Lignende dokumenter