Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-220
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-220
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
har klaget til Pressenævnet over tre artikler
og tilhørende billedtekst i B.T. den 1. august 2005, idet man mener, at god
presseskik er tilsidesat.
Den første artikel har
følgende ordlyd:
”
Presses til bryllup af
indre mission
Sex før ægteskabet er en synd. Så det gælder for indremissionske
forældre om at få børnene gift så hurtigt som muligt
Djævelen tager dig, hvis ikke du er gift, når du er fyldt 18 år.
Det lyder sekt-agtigt, men det er hverdagen for mange kristne unge i Danmark,
der bliver presset til alteret i en alt for tidlig alder.
De barske metoder, som presser unge ind i tidlige ægteskaber,
bliver messet af præster og forældre i de mest benhårde af de indremissionske
trossamfund i Danmark. Og det har alvorlige følger for dem.
”De unge i missionen bliver presset til at blive gift, inden de
næsten er myndige,” siger psykolog [A].
Hun har praksis i [C] i Ringkøbing Amt – midt i missionens
hjerte. Hun har lige nu unge, der har forladt Indre Mission, i behandling, og
gennem hendes tid som psykolog har hun oplevet mange unge fra Indre Mission,
der kommer ud i en krise på grund af presset fra familien og missionen.
”Når unge bliver presset til at blive gift, er det fordi,
forældrene tror, de kan styre dem. Forældrene er jo meget imod sex før
ægteskabet,
og derfor gælder det om at få dem gift hurtigst muligt. Når de ikke kan styre
de unges lyster, er det deres løsning,” forklarer hun.
Læs alt
Smadret selvværd
[A] mener, at de unges selvværd bliver direkte smadret, fordi de
reelt set ikke må bestemme over noget i deres liv. De lærer at være
fuldstændig
ukritiske over for alt. Det, forældrene siger, er Guds egne ord, tror de.
”Jeg mener faktisk, at det er direkte overgreb fra forældrenes
side. Og det er faktisk uhyggelig alvorligt,” fortæller hun.
Desuden kan tidligt ægteskab være med til at smadre de unges
fremtid. Hvis ægteskabet er indgået på grund af pres eller tvang i en ung
alder, er der nemlig stor sandsynlighed for, at det ikke holder, ifølge
psykologen.
Heldigvis går det op for nogle af de unge, at missionen og forældrenes
jerngreb måske ikke er det rigtige for dem. Og det er her, [A] kommer ind i
billedet.
”De unge, som forlader missionen, er dem, der har set verden
udenfor. De begynder at tvivle på, om de virkelig skal giftes så hurtigt, og
om
det er det rigtige. Derfor kommer de til mig og spørger, om der er noget galt
med dem,” siger hun.
Men derefter venter en langvarig proces, hvor de unge langsomt
skal begynde at tro på sig selv og verden udenfor. De skal lære at tænke selv
–
og det kan nemt tage op til 30 timers intensiv terapi.
”Hvis de vælger at forlade missionen, mister de jo hele deres netværk.
Alt, de har lært, bliver smidt væk. Og det er specielt hårdt, hvis forældrene
slet ikke vil tale med dem. Det ser jeg ofte,” siger hun.
Gruppepres
Også religionsekspert og teolog [B] fra Københavns Universitet,
kender til de fanatiske forældre, der presser unge til at blive gift.
”Gruppepresset i Indre Mission gør, at de unge bliver gift
tidligt. Det giver sig selv, da sex før ægteskabet er direkte forbudt,”
fortæller
[B] fra Københavns Universitet.
Og han ved godt, hvorfor det er så vigtigt for de kristne
ekstremister. Indre Mission er nemlig meget traditionsbunden og værner om
familien i alle sammenhænge. Så selv om det ikke er naturligt for unge at
blive
gift som 18-årige i 2005, tror Indre Mission stadig, at det er vejen til et
lykkeligere liv.
”Det er en del af religionen, at de er familiebundne og meget
traditionstro,” forklarer han. Men man kan ikke skære alle over
en kam. [B] mener, at de kristne, der presser purunge til at blive gift, er
såkaldte ”hardliners”. Disse er de mest ekstreme inden for Indre
Mission i
Danmark, og det er dem, der kan finde på at udstøde medlemmer, hvis de lever
på
en anden måde.
”Hardliners har den mentalitet, at enten er man inde, eller også
er man ude,” siger [B].”
Midt i artiklens tekst er følgende citat af [A]:
”Jeg mener, at det er direkte overgreb fra forældrenes side. Og
det er faktisk uhyggeligt”
Under et foto af en ung kvinde, som sidder foran en kirke med
hovedet støttet i sine hænder står:
”Tvangsægteskaber er ikke kun noget, der foregår i muslimske
indvandrer-familier. Mange unge fra Indre Mission bliver også presset til at
gifte sig som purunge. Sex før ægteskabet er direkte forbudt, så det gælder
for
forældrene om at få løst dette problem hurtigst muligt”
Under et foto af den interviewede psykolog, [A], står følgende:
”Psykolog [A]: ’De unge, som forlader missionen, har set
verdenen udenfor. De er begyndt at tvivle på, om det kan være rigtigt, at de
skal giftes så hurtigt.”
Den anden artikel, der klages over, lyder som følger:
”
Indre Missions mange
ansigter
Fra almindelige kristne til fundamentalister. Religionsekspert, [B],
Københavns Universitet forklarer forskellen på de forskellige retninger i
Indre
Mission.
Hardliners:
Fundamentalisterne. Mange af dem rører ikke alkohol, og de er
imod kvindelige præster og specielt bøsser, som de fordømmer helt.
De er meget familiebundne, og derfor er det enormt vigtigt, at
de unge stifter familie hurtigst muligt. Også fordi sex før ægteskabet er
forbudt – hvis man dyrker det, risikerer man at blive udstødt af sine
forældre.
Hardliners skiller gode fra onde – altså gud fra satan. Og hvis
man forlader menigheden, er man tabt til satan.
De bløde:
De fredelige og folkelige. De går mere i kirke end de fleste
danskere, og beder bordbøn. De kan sagtens drikke vin og spiritus; de kan
også
byde på et glas, hvis man er gæst. De er mere tolerante overfor
homoseksuelle,
men synes stadig, at ægteskab er mellem mand og kvinde. Laver også en del
ungdomsarbejde.
De frie:
De københavnske missionærer. De er kristne, men vil gerne forny
kirken og gøre gudstjenesten til en mere musikalsk oplevelse. Det er typisk
unge,
og de mødes på caféer, hvor de spiller og synger.”
Den tredje artikel, der klages over, har overskriften ”
Mette
brød ud af tyranniet
”, og
lyder som følger:
”
Alle hendes venner blev gift, inden de var fyldt 20
Mette, 21, fra
Midtjylland nægtede at blive gift, selv om hendes stærktindremissionske
forældre krævede det. I stedet valgte hun at forlade sin hjemby og flyttede
til
Århus.
Det blev dyrt for hende. Hendes forældre vendte hende ryggen, da hun blot
var 19 år, fordi hun blev kritisk over for troen og ikke ville giftes. Mette
har
ikke talt med forældrene i over to år. Hendes eneste livline til dem er
hendes
bror og søster, som stadig lever i missionens jernlænker. De taler meget
lidt,
men det er Mettes eneste forbindelse til sin familie, som engang var hendes
et
og alt.
Øl og fest er syndigt
»Jeg er træt af at være ked af det. Det er hårdt ikke at tale med sine
forældre, men sådan må det være. Jeg har jo ikke selv bestemt det,« siger
hun.
Men Mettes tårer er nu ved at blive vendt til mod. Igennem en lang periode
har hun kæmpet for at få lov at leve det liv, hun aldrig fik lov til
derhjemme.
I dag hører hun popmusik, går i byen og lever, som de fleste danske unge.
”Jeg har altid fået at vide, at øl og fest er syndigt, og at det var
djævelens værk. Nu har jeg lært, at det ikke er sådan,” siger hun.
Hendes veninder stod allerede hvid brud i kirken som 18-årige. Deres
forældre fortalte dem, at kæresterne var den eneste ene, og derfor skulle de
tage sig sammen og blive rigtige ”ægtefolk”.
”Alle mine gamle venner er for længst blevet gift. Forældrene i
missionen
tvinger dem til at blive gift, når de er 18 år,” fortæller hun.
Presset blev for stort
Og det undrede hende. Efter at hun begyndte i gymnasiet og fik venner uden
for missionen, begyndte hun at stille kritiske spørgsmål til sine forældre.
Hun
havde en kæreste i missionen, og forældrene syntes, at hun skulle giftes med
ham.
Men presset blev for meget for hende, og hun valgte at flytte og opgive
livet som ekstrem kristen.
Nu arbejder hun til dagligt i en butik, og i weekenden fester hun med sine
venner. Det er meningen, at hun vil tage en uddannelse, når hun føler sig
klar
til det. Hendes forældre var også imod, at kvinder tog en længere uddannelse.
De
syntes ikke, det var nødvendigt for hende, da de mente, at kvindens plads er
i
hjemmet.
Alt er blasfemisk
Desuden undrer hun sig i dag over, at alting bliver kaldt blasfemisk, hvis
ikke missionen synes om det. Det kan være sex, fest og musik.
”Alt, hvad man gør, bliver nærmest kaldt blasfemisk. Man må jo
ingenting.
Og sex er nok det største tabu,” forklarer Mette.
Mette har ikke gennemgået terapi for at komme videre i sit liv. Hun har fået
nye venner, og de hjælper hende med at bearbejde tabet af hendes
fundamentalistiske
forældre.
Mettes navn er opdigtet, fordi hun frygter, at hendes forældre opdager
hendes identitet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.”
I en faktaboks om Indre Mission står:
”Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, kaldet Indre
Mission, er stiftet den 13. september 1861 af en kreds af præster og lægfolk
med det dobbelte formål at vække troslivet og samle de troende i de helliges
samfund. De har 400 missionshuse i hele Danmark. Der er ansat 163 lønnede
medarbejdere, som er bosat rund om i landet og arbejder i tilknytning til det
lokale arbejde.
Indre Mission udgiver desuden bladene IMT – Indre Missions
Tidende og Et Ord med på vejen. Begge blade har et oplag på 9.000 om ugen
– og
det er cirka det samme antal medlemmer, de har.”
Det fremgår af sagen, at såvel psykolog [A] som religionsforsker
ved Københavns Universitet [B] har haft citaterne i artiklerne forelagt til
udtalelse, inden artiklerne blev bragt. B.T. erkender, at der, for så vidt
angår [A], er sket redigeringsfejl, således at der er mindre afvigelser fra
de
citater, hun havde rettet til efter forelæggelsen. [A] finder, at disse
ændringer ikke blot har karakter af mindre afvigelser, men at der er tale om
fejlcitater eller manipulation. Ifølge det oplyste har [B] endvidere over for
Indre Mission tilkendegivet, at han er blevet fejlciteret. Det fremgår ikke
nærmere af de oplysninger, som klager har tilvejebragt, hvori fejlcitaterne
består.
Det fremgår af sagen, at B.T. den 18. august 2005 har optaget et
læserbrev fra [A] vedrørende hendes kommentar til artiklen af 1. august 2005.
Som følge af indholdet af det bragte har Indre Mission anført,
at have retlig interesse i sagen. B.T.s indsigelse herimod er alene et
teknisk
forsøg på at tale uden om det, sagen drejer sig om. Indre Mission har videre
præciseret, at det ikke er organisationen som sådan, men de mennesker, der
tilslutter sig Indre Mission, som er blevet krænket ved de bragte artikler
med
tilhørende billedtekst.
Indre Mission har derudover anført, at artiklerne indeholder
fejlagtig information, og at mange af oplysningerne er udokumenterede.
Dette gælder således, når det oplyses,
at
den omtalte
piges veninder alle er blevet gift, inden de fyldte 18 år,
at
djævlen
skulle tage personer, som ikke er gift, når de fylder 18 år, og
at
gruppepres i Indre Mission er årsagen til, at mange af de unge gifter sig så
tidligt. Indre Mission bestrider, at medlemmer i givet fald bliver udstødt,
og
understreger, at det slet ikke er muligt at være ”medlem” af Indre
Mission, som
ikke er en medlemsorganisation. Udtrykket ”tvangsægteskab” er
ifølge Indre
Mission endvidere ukorrekt, groft og krænkende og burde derfor ikke have
været
anvendt.
Indre Mission har
herudover anført, at oplysningerne er krænkende og virker
agtelsesforringende.
Oplysningerne er endvidere ikke blevet efterprøvet i særlig grad i
overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik eller forelagt
for
Indre Mission inden de blev bragt.
Indre Mission har derudover anført, at B.T. ikke har udvist
kritik over for sine kilder, og at begge kilder hævder at være fejlciteret,
eller
at deres udtalelser er blevet manipuleret.
Indre Mission har desuden anført, at de læserbreve, som B.T. har
optaget om sagen, alle er trykt, fordi B.T. erfarede, at Indre Mission havde
klaget til Pressenævnet.
B.T. har anført, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Indre
Mission har retlig interesse i sagen og dermed er klageberettiget, idet det
intet sted i artiklerne fremgår, at Indre Mission som organisation skulle
have
nogen lod og del i forældrenes og enkelte præsters pres mod de unge til at
indgå ægteskab, ligesom det fremgår af en fremhævet boks med en artikel, at
Indre Mission har mange ansigter. Dermed fremhæves det, at det på ingen måde
er
organisationen som sådan, der har noget med denne sag at gøre, men at der
alene
er tale om grupperinger inden for missionen.
Herudover har B. T. anført, at psykolog [A] og religionsekspert,
teolog [B], har haft citaterne til gennemsyn og godkendelse, hvorfor
citaterne
er korrekte, bortset fra nogle få, underordnede redigeringsfejl vedrørende
[A]s
udtalelser, hvilke dog ikke har ændret på indholdet.
For så vidt angår benyttelse af betegnelsen ”tvangsægteskab”,
har B.T. anført, at dette er populærbetegnelsen for den situation, at unge
mennesker presses til at gifte sig mod deres vilje, hvorfor betegnelsen også
kan anvendes i den foreliggende situation, selv om de unge mennesker er
kærester
og allerede er i et forhold, som de – ifølge B.T. – tvinges til at
cementere
gennem ægteskab. B.T. præciserer, at denne praksis alene hævdes at eksistere
blandt de personer, som B.T. benævner ”hardliners”.
B.T. har videre anført, at oplysningerne i artiklerne er
korrekte, idet de er indhentet gennem interviews med personer med tilknytning
til Indre Mission. Videre har B.T. anført, at [A], den ene af de to
hovedkilder, – har godkendt citaterne, hvorfor de ikke kan betegnes som
hverken
forkerte eller manipulerede.
B.T. har endelig anført, at der senere er blevet bragt
læserbreve
skrevet af den ene
hovedkilde, psykolog [A].
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Artiklerne fremstår dels som en gengivelse af udtalelser fra psykolog,
[A] og religionsekspert ved Københavns Universitet [B], og dels som en
opregning over forskellige kategorier inden for Indre Mission samt en
gengivelse af et forløb vedrørende en ung kvinde, der har brudt med Indre
Mission.
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren
har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at
man
selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt,
afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke
tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
To medlemmer –
Axel
Kierkegaard og Kaare R. Skou
– udtaler:
Vi finder, at den tredje artikel, der klages over, fremstår som
en gengivelse af en sag vedrørende en ung kvinde, der har valgt at forlade
Indre
Mission. Gengivelsen heraf er af en sådan personlig og individuel karakter,
at
Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark ikke har retlig interesse
og
dermed heller ikke er klageberettiget i forhold til denne artikel, hvorfor
denne del af klagen afvises.
Vi finder, at omtalen af Indre Mission i den første og anden
artikel er af en sådan karakter, at bevægelsen, for så vidt angår bevægelsen
som forening, har retlig interesse i sagen og dermed er klageberettiget.
Det fremgår af sagen, at de omhandlede citater har været til
gennemsyn og godkendelse hos [A] og [B]. Den ene af de citerede ønskede
rettelser i citaterne, hvilket dog ikke skete. Under sagens behandling
foreligger der imidlertid ikke nærmere oplysninger om, hvori ændringerne i
citaterne består.
Sådan som sagen foreligger oplyst og som følge af Pressenævnets
begrænsede muligheder for bevisførelse, kan vi ikke tage stilling til, om
citaterne er korrekt gengivet.
Det er vor opfattelse, at de oplysninger, der gives om Indre
Mission i den første artikel, og som bygger på de bragte citater, er af en
sådan karakter, at artiklen må antages at kunne være skadelig for foreningen,
og at den derfor burde være forelagt for denne med henblik på en kommentar,
inden den blev bragt. Vi udtaler derfor kritik vedrørende dette punkt.
Den anden artikel, der klages over, fremstår som en generel udtalelse
vedrørende forskellige grupperinger inden for Indre Mission. Vi finder, at
der
ikke er grundlag for at antage, at oplysningerne kan anses for skadelige,
krænkende eller agtelsesforringende for foreningen, hvorfor der ikke er
grundlag for at udtale kritik heraf.
Vi finder sammenfattende, at der ikke i øvrigt er grundlag for
at udtale kritik vedrørende disse to artikler.
To medlemmer –
Bo
Maltesen og Ole Askvig
– udtaler:
Vi finder, at Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
ikke er omtalt i artiklerne på en sådan måde, at Indre Mission som
organisation
har retlig interesse i at klage til Pressenævnet. Det fremgår endvidere af
klagen, at det ikke er Indre Mission som organisation, men de forældre og
præster, der tilslutter sig organisationen, der føler sig krænket. Vi finder
derfor, at sagen skal afvises.
Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og
Pressenævnet udtaler kritik af B.T. i forhold til den første artikel.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter
den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Den 1. august 2005 bragte
B.T. en række artikler om Indre Mission i Danmark. Artiklerne fremstod dels
som
en gengivelse af udtalelser fra en psykolog og en religionsforsker, dels som
en
opregning over forskellige kategorier inden for Indre Mission samt en
gengivelse af et forløb vedrørende en ung kvinde, der har brudt med Indre
Mission. Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark har klaget til
Pressenævnet, idet foreningen finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Artiklerne fremstår dels
som en gengivelse af udtalelser fra psykolog, [A] og religionsekspert ved
Københavns Universitet [B], og dels som en opregning over forskellige
kategorier
inden for Indre Mission samt en gengivelse af et forløb vedrørende en ung
kvinde,
der har brudt med Indre Mission.
Det er en betingelse for
at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold,
som
der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation,
virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde
identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i
det
emne, der er behandlet.
To medlemmer –
Axel Kierkegaard og Kaare R. Skou
–
udtaler:
Vi finder, at den tredje
artikel, der klages over, fremstår som en gengivelse af en sag vedrørende en
ung kvinde, der har valgt at forlade Indre Mission. Gengivelsen heraf er af
en
sådan personlig og individuel karakter, at Kirkelig Forening for den Indre
Mission i Danmark ikke har retlig interesse og dermed heller ikke er
klageberettiget i forhold til denne artikel, hvorfor denne del af klagen
afvises.
Vi finder, at omtalen af
Indre Mission i den første og anden artikel er af en sådan karakter, at
bevægelsen,
for så vidt angår bevægelsen som forening, har retlig interesse i sagen og
dermed er klageberettiget.
Det fremgår af sagen, at
de omhandlede citater har været til gennemsyn og godkendelse hos [A] og [B].
Den ene af de citerede ønskede rettelser i citaterne, hvilket dog ikke skete.
Under sagens behandling foreligger der imidlertid ikke nærmere oplysninger
om,
hvori ændringerne i citaterne består.
Sådan som sagen foreligger
oplyst og som følge af Pressenævnets begrænsede muligheder for bevisførelse,
kan vi ikke tage stilling til, om citaterne er korrekt gengivet.
Det er vor opfattelse, at
de oplysninger, der gives om Indre Mission i den første artikel, og som
bygger
på de bragte citater, er af en sådan karakter, at artiklen må antages at
kunne
være skadelig for foreningen, og at den derfor burde være forelagt for denne
med henblik på en kommentar, inden den blev bragt. Vi udtaler derfor kritik
vedrørende dette punkt.
Den anden artikel, der
klages over, fremstår som en generel udtalelse vedrørende forskellige
grupperinger inden for Indre Mission. Vi finder, at der ikke er grundlag for
at
antage, at oplysningerne kan anses for skadelige, krænkende eller
agtelsesforringende for foreningen, hvorfor der ikke er grundlag for at
udtale
kritik heraf.
Vi finder sammenfattende,
at der ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik vedrørende disse to
artikler.
To medlemmer –
Bo Maltesen og Ole Askvig
– udtaler:
Vi finder, at Kirkelig
Forening for den Indre Mission i Danmark ikke er omtalt i artiklerne på en
sådan måde, at Indre Mission som organisation har retlig interesse i at klage
til Pressenævnet. Det fremgår endvidere af klagen, at det ikke er Indre
Mission
som organisation, men de forældre og præster, der tilslutter sig
organisationen, der føler sig krænket. Vi finder derfor, at sagen skal
afvises.
Da der er stemmelighed, er
formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler kritik af B.T. i forhold
til den første artikel.
København, den 2. november 2005
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.”
Afgjort den 2. november 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-222 Retsinformation · 7. december 2005
- Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielseEfter Kirkeministeriets indstilling har det den 12. juni 1992 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritualer til brug i den danske folkekirke. Retsinformation · 20. oktober 1992
- Den Katolske Kirke får kritik og påbud om behandling af indsigtsanmodning Datatilsynet · 24. november 2021
- Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse Retsinformation · 29. august 1912
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005