Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse

Gældende BEK nr 201 af 26/07/1912BekendtgørelseBy-, Land- og Kirkeministeriet29. august 1912

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye

Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse

Efter en af Ministeriet nedlagte allerunderdanigst Forestilling har det

ved allerhøjeste Resolution af 18de d.M. behaget Hans Majestæt Kongen

allerhøjst at autorisere de af Rigets Biskopper udarbejdede nye Ritualer for

Daab, Nadvere og Brudevielse til valgfri Brug i den danske Folkekirke

jevnsides med de hidtil gældende Ritualer, saaledes at det overlades til

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet at give de nærmere Regler for

den nævnte Valgfrihed.

De nævnte Ritualer ere saalydende:

Daabens Sakrament.

Barnedaab i Kirken.

Er Barnet hjemmedøbt?

(Er Barnet ikke hjemmedøbt, siger Præsten:)

Lovet være Gud og vor Herre Jesu Kristi Fader, som efter sin store

Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi

Opstandelse fra de døde.

Lad os alle bede:

Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbaarne Søn har

givet os den hellige Daab, hvori du gør os til dine Børn og

skænker os den Helligaand med Syndernes Forladelse og det evige

Liv. Vi beder dig: tag i Naade mod dette Barn (disse Børn), som vi

bærer frem for dit Aasyn; indlem det (dem) i din troende Menighed,

og bevar det (dem) i dit Samfund baade her og hisset! Amen.

Saaledes taler vor Herre Jesus Kristus: »Mig er given al Magt i

Himmelen og paa Jorden. Gaa derfor hen og gør alle Folkeslag til

mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den

Helligaands Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg

har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens

Ende.«

Læs alt

Og om Børnene siger han: »Lad de smaa Børn komme til mig; formen dem

det ikke, thi Guds Rige hører saadanne til. Sandelig , siger jeg

eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han

skal ingenlunde komme ind i det.« Og han tog dem i Favn og lagde

Hænderne paa dem og velsignede dem.

Saa vil vi da hjælpe dette Barn (disse Børn) til hans Velsignelse ved

at døbe det (dem) til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn.

(Barnet - hvert barn for sig - bæres hen til Døbefonten.)

Modtag det hellige Korses Tegn baade for dit Ansigt og for dit Bryst

til et Vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre

Jesus Kristus.

(Præsten spørger om Barnets Navn.)

N.N. Forsager du Djævelen? - Ja.

Og alle hans Gerninger? - Ja.

Og alt hans Væsen? - Ja.

(Kan ogsaa sammendrages til eet Spørgsmaal og eet Svar.)

Tror du paa Gud Fader, den almægtige, Himmelens og Jordens Skaber? -

Ja.

Og paa Jesus Kristus, Guds enbaarne Søn, vor Herre, som er undfangen

ved den Helligaand, født af Jomfru Maria, pint under Pontius

Pilatus, korsfæstet, død og begraven, nedfaren til dødsriget, paa

tredje dag opstanden fra de døde, opfaren til Himmels, siddende

ved Gud Faders, den Almægtiges, højre Haand, hvorfra han skal

komme at dømme levende og døde? - Ja.

Og paa den helligaand, den hellige almindelige Kirke, de helliges

samfund, Syndernes Forladelse, Kødets Opstandelse og det evige Liv? -

Ja.

Vil du døbes paa denne Tro? - Ja.

(Præsten øser tre Gange Vand paa Barnets Hoved.)

N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn.

Amen.

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt

dig ved vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes

Forladelse, han styrker dig med sin Naade til det evige Liv!

Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid!

Amen.

Lad os alle bede:

(Med Haandspaalæggelse paa Barnets (Børnenes) Hoved.)

Vor Fader, du, som er i Himleme! Helliget vorde dit Navn; komme dit

Rige; ske din VIlje, som i Himmelem, saaledes ogsaa paa Jorden;

giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som ogsaa

vi forlader vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse; men fri os

fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! amen.

Fred være med dig (eder)!

Amen.

(Præsten siger til Barnets (Børnenes) Faddere:

I, som er Faddere til dette Barn (disse Børn) kan bevidne, at det

(de) er døbt i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. Og I

skal vide, hvad I skylder det Barn, hvis Faddere I er. Hvis det

sker, at Forældrene dør, før Barnet kommer til Skelsalder, da skal

I, om I er der til Stede, bære Omsorg for, at det oplæres i den

kristelige Børnelærdom, for at det maa blive i Kristus, ligesom

det nu ved Daaben er indpodet i ham.

Fred være med eder!

Amen.

K o l l e k t.

Lad os alle bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! vi takker dig af Hjertens Grund,

fordi du har ladet os komme til dem naadefulde Daab, hvori du

skænker os Syndernes Forladelse og det evige Liv for din Søns,

Jesu Kristi Skyld. Vi beder dig: bevar os i Troen, saa at vi

aldrig tvivler om denne din Gave, og styrk os ved din Helligaand

til at stride mod Synden og blive i vor Daabs Naade, indtil vi

bliver evindelig salige ved din elskelige Søn, Jesus Kristus, vor

Herre, som med dig lever og regerer i Helligaands Enhed, een sand

Gud fra Evighed og til Evighed!

Amen.

Herren være med Eder!

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over

dig og være dig naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig

Fred!

Amen.

----------

Hjemmedaab af Børn i øjeblikkelig Livsfare.

(Nøddaab.)

Herre Jesus, tag i Naade mod dette Barn!

N. N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn.

Amen.

(Med Haandspaalæggelse.)

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt

dig ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes

Forladelse, han styrke dig med sin Naade til det evige Liv! Amen.

Vor Fader, du, som er . . . Amen.

Fred være med dig!

Amen.

Hjemmedaab af Børn, som ikke er i øjeblikkelig Livsfare.

Præsten følger det foranstaaende Ritual for Daab i Kirken, dog med

Udeladelse af Tiltalen til Fadderne.

Naar Omstændighederne taler derfor, kan han desuden udelade, hvad der

gaar forud for Korstegnelsen.

----------

Hjemmedøbte Børns Fremstilling i Kirken.

Er Barnet hjemmedøbt? - Ja.

Er det døbt i Faderens og Sønnens og den Helligaands navn? - Ja.

Hvad er Barnets Navn?

N. N. Forsager du . . .

Tror du . . .

Efterdi dette barn (disse Børn) allerede er døbt (er døbte) i

Faderens og Sønnens og den helligaands navn, da vil vi ikke døbe

det (dem) igen og derved ringeagte daabens hellige Gave, men vi

kundgør her i Menighedens Forsamling, at det (de) har faaet den

rette kristne Daab, og takker vor gud og Fader, som har taget det

(dem) til Naade ved Jesus Kristus.

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har genfødt dig

ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes Forladelse,

han styrke dig med sin Naade til det evige Liv!

Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid!

Amen.

Lad os alle bede:

(Med Haandspaalæggelse.)

Vor Fader, du, som er . . . Amen.

Fred være med dig (eder)!

Amen.

(Til Fadderne).

I, som er Faddere til dette Barn (disse Børn), kan bevidne, at det

(de) er fremstillet i Guds Hus som døbt i Faderens og Sønnens og

den Helligaands Navn. Og I skal vide, hvad I skylder det Barn,

hvis Faddere I er. Hvis det sker, at Forældrene dør, før Barnet

kommer til Skelalder, da skal I, om I er der til Stede, bære

Omsorg for, at det oplæres i den kristelige Børnelærdom, for at

det maa blive i Kristus, ligesom det ved Daaben er indpodet i ham.

Fred være med eder!

Amen.

----------

Voksnes Daab.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store

Barmhjertighed har genfødt og til et levende Haab ved Jesu Kristi

Opstandelse fra de døde.

Vi takker Dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbaarne Søn har

givet os den hellige Daab, hvori du gør os til dine Børn og

skænker os den Helligaand med Syndernes Forladelse og det evige

Liv. Vi raaber til dig over denne din Tjener (Tjenerinde), som

beder om din Daabs Gave og i Genfødelsens Bad begærer din evige

Naade. Herre, tag imod ham (hende), og, som din enbaarne Søn har

sagt: »bed, saa skal eder gives, søg, saa skal I finde, bank paa,

saa skal der lukkes op for eder«, saa giv nu denne, som beder,

dine Gaver, og oplad Døren for ham (hende), som banker, at han

(hun) maa faa den evige Velsignelse i dette himmelske Bad og arve

dit Rige, som du har lovet og tilsagt os alle ved vor Herre Jesus

Kristus! Amen.

Saaledes taler vor Herre Jesus Kristus: »Mig er given al Magt i

Himmelen og paa Jorden. Gaa derfor hen og gør alle Folkeslagene

til mine Diciple, idet I døber dem til Faderens og Sønnens og den

Helligaands Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg

har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens

Ende.«

(Derpaa trædes hen til Døbefonden)

Modtag det hellige Korses Tegn baade for dit Ansigt og for dit Bryst,

til et Vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre

Jesus Kristus.

(Ved navnets Nævnelse medtages det nye Navn, som den, der døbes, vil

antage.)

N. N. Forsager du . . .

Tror du . . .

Vil du døbes paa denne Tro? - Ja.

Saa knæl da ned og modtag den hellige Daab.

(Den, som skal døbes, knæler paa en Knæleskammel og holder Hovedet

over Fonten.)

N. N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn.

Amen.

Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt

dig ved Vand og den Helligaand og skænket dig Syndernes

Forladelse, han styrke dig med din naade til det evige Liv!

Han bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid!

Amen.

Lad os alle bede:

(Med Haandspaalæggelse.)

Vor Fader, du, som er . . . Amen.

Fred være med dig!

Amen.

Præsten slutter med en kort Tiltale til daabsvidnerne og med Herrens

Velsignelse.

Skriftemaal og Afløsning.

(Efter Skriftetalen siger Præsten:)

Saa sandt I af Hjertet angrer eders Synder og henflyr til Guds Naade

i Jesus Kristus, som blev givet eder i den hellige Daab, saa kan

jeg nu efter hans Ord tilsige eder alle eders Synders Forladelse i

Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn.

(Derefter siger Præsten under haandspaalæggelse til hver enkelt:)

Saa tilsiger jeg dig alle dine Synders naadige Forladelse i Faderens

og Sønnens og den Helligaands Navn.

(Derefter siger Præsten til hvert Hold for sig:)

Han, som har begyndt den gode Gerning i eder, han fuldfører den

indtil Jesu Kristi Dag!

Fred være med eder!

Amen.

----------

Nadverens Sakrament.

Nadvere i Kirken.

Der begyndes med en Psalme, som egner sig til at synges ikke blot af

Nadvergæsterne, men af hele den forsamlede Menighed. Nadvergæsterne

samler sig i Koret.

(Præsten siger eller messer, vendt mod Menigheden:)

Opløft eders Hjerte til Herren! Lad os prise hans Navn!

(vendt mod Alteret:)

Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var,

og som er, og som kommer. Hosianna i det høje! (* 1)

Velsignet være han, som kommer i Herrens Navn. Hosianna i det Høje!

(* 1)

(Menigheden synger:) (* 2)

O, du Guds lam! med Korsets Skam

Du bar al Verdens Synder, Derfra al Trøst begynder;

Miskundelig Forbarm du dig!

----------

O, du Guds Lam! Med Korsets Skam

Du bar al Verdens Synder, Dermed al Fred begynder;

Af Kærlighed Giv os din Fred!

----------

O, du Guds Lam! Med Korsets Skam

Du bar al Verdens Synder, derfra vort Liv begynder;

Vor Død til Trods Opliv du os! (* 3)

(Det første Hold af Nadvergæster knæler omkring Alteret.)

(Præsten siger eller messer:)

Opstanden Herre og Frelser, du, som selv er til Stede iblandt os med

al din Kærligheds Rigdom! Giv os at modtage dit Legeme og Blod til

din Ihukommelse og til Stadfæstelse i Troen paa Syndernes

Forladelse. Rens os fra Synd, og styrk os i det indvortes

menneske, at du maa bo ved Troen i vore Hjerter; gør os faste i

det evige Livs Haab; giv os at vokse i Kærligheden, for at vi alle

dine troende maa blive eet i dig, ligesom du er eet med Faderen!

(Menigheden synger:)

Amen.

(Præsten messer eller siger:)

Vor Fader, du, som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit

Rige; ske din Vilje, som i Himmelen, saaledes paa Jorden; giv os i

Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi

forlader vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse, men fri os

fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed!

(menigheden synger:)

Amen.

(Præsten messer eller siger:)

Vor Herre Jesus Kristus, i den Nat, da han blev forraadt, (NB) tog

Brødet, takkede og brød det, gav sine Diciple det og Sagde: »Tag

dette og æd det; det er mit Legeme, som gives for eder. Gør dette

til min Ihukommelse!»

Ligesaa (NB.) tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede,

gav dem den og sagde: »Drik alle deraf; denne kalk er den nye Pagt

i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes Forladelse. Gåør

dette, saa ofte som I drikker det, til min Ihukommelse!»

(Idet hver Nadvergæst modtager Brødet, siger præsten:)

Dette er Jesu Kristi Legeme.

(Idet hver nadvergæst drikker Vinen, siger Præsten:)

Dette er Jesu Kristi blod.

(derefter siger præsten til hvert Hold af nadvergæsterne:)

Den korsfæstede og opstandne Frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu

har givet eder sit hellige Legeme og blod, hvormed han har gjort

Fyldest for alle eders Syndere, han styrke og opholde eder derved

i en sand Tro til det evige Liv!

Fred være med eder!

K o l l e k t.

Lad os alle bede:

Vi takker dig, herre vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din

barmhjertighed vederkvæger os med disse livsalige Gaver. Vi beder

dig, at du vil lade disse dine Gaver komme os rettelig til gode,

til at styrke vor Tro, grundfæste vort Haab og gøre den indbyrdes

Kærlighed levende i vore Hjerter, for din Søns, Jesu Kristi, vor

Herres skyld!

Amen.

Herren være med eder!

Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over dig

og være dig Naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig

Fred!

Amen.

Anm. Det tillades dem, som maatte ønske det, sammen dem det nye

Ritual at bruge det ældres Uddelingsord: »dette er Jesu sande

Legeme«

og »Dette er Jesu sande Blod.« Naar to eller flere Præster tjener

ved

samme nadverhandling, bør de bruge samme Uddelingsord.

----------

Sygekommunion (* 4).

(Efter forudgaaet Skriftemaal og Afløsning siger Præsten:)

Kære Kristne! vor Herre Jesus Kristus har selv sagt, at hvor to eller

tre er forsamlede i hans navn, der vil han være midt iblandt dem,

og hvad de beder om i hans Navn, skal de visselig faa. Efter disse

hans ord er vi forsamlede her med hverandre for at gøre denne vor

syge Medkristne delagtig i Herrens hellige Legeme og Blod; og

derfor beder vi: Opstandne Herre og frelser! Giv ham (hende, dem),

der i Dag søger dit Nadverbord, at modtage dit Legeme og Blod til

din Ihukommelse og til Stadfæstelse i Troen paa Syndernes

Forladelse. Rens ham fra Synd, og styrk ham i det indvortes

Menneske, at du maa bo ved Troen i hans Hjerte; gør ham fast i det

evige Livs Haab; giv ham at vokse i kærligheden, for at han med

alle dine Troende maa blive eet i dig, ligesom du er eet med

Faderen!

Vor Fader, du, som er . . . Amen.

Vor Herre Jesus Kristus, i den nat . . .

Ligesaa tog han ogsaa Kalken . . .

Dette er Jesu Kristi Legeme.

Dette er Jesu Kristi Blod.

Den korsfæstede og opstandne Frelser, vor Herre Jesus Kristi, som nu

har givet dig (eder) sit hellige Legeme og Blod, hvormed han har

gjort Fyldest for alle dine (eders) Synder, han styrke og opholde

dig (eder) derved i en sand Tro til det evige Liv! fred være med

dig!

Præsten slutter med den sædvanlige nadverkollekt og Herrens

Velsignelse.

----------

Præsters Selvkommunion.

Skriftemaalet og Afløsningen foregaar som ellers.

Ved Altergangen uddeler Præsten først Brødet til de andre

nadvergæster og derefter til sig selv med de sædvanlige Ord; paa

samme Maade Vinen. I Slutningsønsket forandrer han ved det sidste

Hold nadvergæster, sammen med hvilket han kommunicerer sig selv,

»eder« og »eders« til »os« og

»vore«.

----------

Brudevielse.

(Efter en Tale til Brudeparret siger præsten:)

Saa tilspørger jeg dig N. N. (Brudgommens navn): Vil du have N. N.

(Brudens Navn), som hos dig staar, til din Ægtehustru? - Ja.

Vil du elske og ære hende, og leve med hende baade i Medgang og

Modgang, i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en

Ægtemand bør leve med sin Ægtehustru, indtil Døden skiller eder

ad? - Ja.

Ligesaa tilspørger jeg dig N. N. (Brudens navn): Vil du have N. N.

(Brudgommens navn), som hos dig staar, til din Ægtemand? - Ja.

Vil du elske og ære ham, og leve med ham baade i Medgang og Modgang,

i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en

Ægtehustru bør leve med sin Ægtemand, indtil Døden skiller eder

ad? - Ja. Ligesaa tilspørger jeg dig N. N. (Brudens navn): Vil du

have N. N. (Brudgommens navn), som hos dig staar, til din

Ægtemand? - Ja.

Vil du elske og ære ham, og leve med ham baade i Medgang og Modgang,

i hvad Lykke Gud den almægtige vil tilskikke eder, som en

Ægtehustru bør leve med sin Ægtemand, indtil Døden skiller eder

ad? - Ja.

Saa giv hinanden Haand derpaa.

(Under haandspaalæggelse paa Brudeparrets Hænder:)

Efterdi I tilforn har lovet og tilsagt hinanden at ville leve sammen

i Ægteskab og nu aabenbart bekræftet dette for Gud og for os, som her

er til Stede, og givet hinanden Haand derpaa, saa forkynder jeg eder

nu at være Ægtefolk baade for Gud og Mennesker.

Saa velsigne Gud eder til at leve retteligt i Ægtestanden. Dertil

bestemte han fra Begyndelsen Mand og Kvinde, idet han sagde: »Det

er ikke godt, at Mennesket er ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp,

som skal være hos ham«. Og vor Herre Jesus Kristus siger om

Ægteskabets Hellighed og Ukrænkelighed: »Har I ikke læst at

Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde og sagde:

derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig

til sin Hustru, og de to skal blive til eet Kød. Derfor, hvad Gud

har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.« Selv var vor

Frelser Gæst ved Brylluppet i Kana og aabenbarede der sin

Herlighed; og hans Kærlighed til Menigheden er det kristelige

Ægteskabs høje og hellige Forbillede. Derfor skal I vide, at

Ægtestanden er Gud tækkelig og af ham velsignet.

Udvis da som kristne Ægtefolk al god Troskab imod hinanden baade i

gode Dage og under de Byrder, som Gud for Syndens Skyld har lagt

paa Menneskelivet ogsaa i Ægtestanden; og læg eder under eders

daglige Samliv Skriftens Formaning i Trøst paa Sinde, naar det

hedder: »Sig altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres

Jesu Kristi Navn.« - »Vær ikke bekymret for noget, men lad i

alle

Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med

Taksigelse! Og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare

eders Hjerter og Eders Tanker i Kristus Jesus.« - Bær hverandres

Byrder og opfyld saaledes Kristi Lov! - »Ifør eder som Guds

Udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed,

Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, saa I bærer over med

hverandre og tilgiver hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod

nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I! Men over alt

dette skal I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens

Baand.

Men dersom Herren ikke bygger Huset, arbejder Bygningsmændene

forgæves. Derfor vil vi bede Gud om Velsignelse over eder og sige

af Hjertet:

(Haandspaalæggelse, medens Brudeparret knæler.) Kære himmelske Fader!

Giv denne Brudgom og Brud Naade, Lykke og Velsignelse baade til Sjæl

og Legeme. Giv dem at elske hinanden med trofast Kærlighed og at

tjene dig oprigtigt i alle Ting, saa at de maa leve som dine kære

Børn og engang samles hos dig i de evige Boliger!

Hør os i Jesu navn:

Vor Fader, du, som er . . . Amen.

Fred være med eder!

Amen.

(Dersom Præsten ikke bruger nogen Kollekt efter Vielsen, lyser han

Herrens Velsignelse over brudeparret i Stedet for at sige: Fred

være med eder!)

K o l l e k t .

Lad os alle bede:

Vi takker dig, kære himmelske Fader, fordi du har indstiftet

Ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne din Ordning og

Velsignelse urokket ogsaa iblandt os. Giv alle kristne Ægtefolk

ved din helligaand, at de maa hjælpe hinanden til at holde fast

ved din frelsende Naade. Gør dem glade i Haabet, taalmodige i

Trængslen og vedholdende i Bønnen, ogstyrk dem til at være levende

lemmer af din hellige Menighed, saa at de engang med den kan

samles hos dig i dit Rige!

Amen.

Herren være med eder!

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over

dig og være dig naadig! Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig

Fred!

Amen.

Hvilket herved kundgøres for alle vedkommende til Efterretning og

Iagttagelse.

Ministeriet for Kirke- og

Undervisningsvæsenet, den 26de Juli 1912.

Jacob Appel.

/H. Ploug.

Officielle noter

(* 1) Ordene »Hosianna i det høje« kan, hvor det ønskes, synges

af menigheden.

(* 2) Psalmebogen for Kirke og Hjem Nr. 218, eller kun det første eller de

to sidste Vers.

(* 3) I Stedet for denne Indgang kan Nadverhandlingen, hvor man maatte

ønske det, indledes med følgende Tiltale til Nadvergæsterne: Kære Kristi

Venner! Vor Herre Jesus Kristus har selv sagt: »Jeg er Livets Brød. Den,

som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror paa mig, skal aldrig

tørste«. I sin hellige Nadvere skænker den korsfæstede og opstandne

Frelser os sig selv, saa at hver den, som hungrer og tørster efter

Retfærdighed, der kan finde Mad og Drikke til et evigt Liv. Saa følg i lydig

Tro hans Indbydelse, naar han siger: »Tag dette og æd det; drik alle

deraf, gør dette til min Ihukommelse!» Da vil han forene eder med sig

selv, saa at I under Vandringen her paa Jorden stadig maa komme ham i Hu og

engang samles med ham i hans Rige. Derom vil vi nu af Hjærtet bede:

»Opstandne Herre og Frelser, du, som selv o.s.v.

(* 4) Efter som den Syges Tilstand kræver det, kan Handlingen forkortes.

For Skriftemaalets Vedkommende bibeholdes dog altid Indledningen: Saa sandt

du af Hjertet angrer o.s.v. forud for Afløsningen. For Nadverhandlingens

Vedkommende maa fadervor og Indstiftelsesordene altid bibeholdes foran

Uddelingen.

Lignende dokumenter