Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161

KEN nr 9569 af 23/08/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet9. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-161

[K]

har klaget til Pressenævnet over artikler i

Ekstra Bladet henholdsvis den 19., den 20., den 21. og den 22. december 2004,

idet han mener, god presseskik er tilsidesat.

Den 19. december 2004 bar Avisens forside overskriften

”Undercover: Ekstra Bladet afslører

djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner”.

Reportagen blev

fra side 4 - 7 under overskriften ”Kvaksalveri i Folkekirken”.

I artiklen side 4 og 5 hed det:

”

Derfor gik vi undercover

VI HAR VALGT at kalde denne artikelserie ”kvaksalveri i

folkekirken”. Vi ved, det er stærke ord. Men de er helt dækkende.

Problemet er,

at alt for mange danske præster tror, de kan helbrede psykisk syge mennesker.

Men præster er ikke psykiatere, og selv om bønner og en forkyndelse af Guds

ord

lyder helt uskyldigt, bliver det hurtigt meget alvorligt, hvis præsten tror,

bønner kan helbrede- og derfor undlader at sende den psykisk syge til

behandling. Og det gør danske folkekirkepræster desværre. Følgerne kan du

læse

om de kommende dage.

VI SATTE os for at afdække dæmon-uddrivelsen i folkekirken.

Hvordan foregår den, og hvor mange bedriver djævle-uddrivelse? Vi valgte at

lade en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotografere djævle-uddrivelsen

med skjult kamera. Vi valgte også at ringe til 100 præster - bredt sammensat

fra alle stifter i Danmark - og udgive os for at kende én, der måske var

Læs alt

besat

af dæmoner. Vi ved, at undercover-metoden vil blive kritiseret, men den var

nødvendig. Hvis vi havde ringet til præsterne og sagt: ”vi er

journalister fra

Ekstra Bladet. Uddriver du dæmoner?”, havde vi ikke fået et sandfærdigt

billede

af omfanget og metoden. Som en af præsterne sagde; ”Det her skal ikke

frem i

pressen”. Det kommer det nu.

BERETNINGEN vil forhåbentlig ryste mange - også den store del af

de danske folkekirkepræster, som tager afstand fra djævle-uddrivelse. Psykisk

syge hører hjemme hos de faguddannede psykologer og psykiatere - ikke hos

kvaksalvere i Den Danske Folkekirke.

HER UDDRIVES DÆMONER

ONDE MAGTER

: Med

salmer, forbøn, trosbekendelsen og olietegnede kors på pande og hånd

helbreder

sognepræst [K] en falsk dæmon-besat.

Så let var det

Det var utroligt let at finde frem til en folkekirkepræst, der

var villig til på stedet at uddrive påståede dæmoner fra en sund og rask

skuespiller: - Er der noget med, at du kan uddrive dæmoner? Spurgte vi i

telefonen sognepræst [A] fra Filips kirke på Amager ved København. –Hvor

har du

mit navn fra? Er du blevet henvist til mig? –Jeg er bare blevet dig

anbefalet

som en præst, der kan uddrive dæmoner. Og jeg har en ven, Søren, som måske er

dæmonbesat. –Ok, jamen det har jeg da gjort før: Hvad får dig til at

tro, at

han er dæmonbesat? –Han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er

der. Det

har stået på i et par år. –Den slags skal man tage meget alvorligt. Kan

I komme

i Filips Kirke på mandag kl. 16?

Han er besat

Mandag er [A] syg og sender i stedet sin hjælpepræst, [B], der

samtidig arbejder som præst på et psykiatrisk hospital. Hun registrerer

straks

Sørens væmmelse ved overhovedet at befinde sig i en kirke. Efter små ti

minutter siger hun: - Det er tydeligt, at han reagerer meget negativt, hver

gang jeg nævner Jesus eller Gud. Efter et kvarter: - Jeg tror desværre, du

har

ret i, at Søren er besat af onde ånder: Hun går ud for at ringe efter en

kapacitet på området: [K] kan uddrive dæmonerne. Han har desværre orlov og

kan

derfor ikke tage jer her og nu. Men kom til Bethlehems Kirke på Nørrebro

mandag

13. december kl.19.30. Endelig er det blevet mandag aften, 13. december kl.

19.30. Sammen med min ven ”Søren”, skuespiller [C], møder jeg som

aftalt frem

til forbønsgudstjeneste i Bethlehems Kirke på Nørrebro i København. Her vil

sognepræst [K] komme ind midt i sin orlov for personligt at drive de dæmoner

ud, som hospitalspræst [B] 14 dage tidligere i løbet af ganske få minutter

registrerede, at ”Søren” var besat af. [C] fejler absolut intet.

Men som

”Søren” er han i stand til at spille dæmon-besat. Han sidder og

ryster og

sparker lidt til de foranstående træstole. En gang imellem hoster han hult og

hvæser lidt.

Flygter væk fra nadver

Men Søren overspiller bestemt ikke sin rolle. Lige bag os sidder

en midaldrende kvinde; der tydeligvis er langt hårdere ramt. Med jævne

mellemrum - specielt når ordene Jesus eller Gud bliver nævnt- hvæser hun

aggressivt, skriger eller hulker, mens hun råber ”nej, nej” eller

”mor, mor”.

Hendes dybe hjerteskærende hvæs lyder nøjagtig som den unge djævlebesatte

piges

i filmen ”Eksorcisten”. Sammen med de 35 fremmødte synger vi et par

salmer og

lytter til et par bønner. Den fælles, officielle del af gudstjenesten slutter

med nadver. Men jeg kan ikke få ”Søren” med helt op til alteret.

Han reagerer

voldsomt og flygter ned bagest i kirken. – Måske skulle vi køre ham på

skadestuen?,

spørger [B]. ”Søren” ryster nemlig voldsomt nu. – Hvad skulle

det hjælpe?

Spørger jeg og undrer mig over, at det ikke er en psykiater, hun foreslår.

–De

kunne give ham noget beroligende. Men selvfølgelig hjælper det ikke på de

onde

magter i ham.

Tegner kors i olie

Endelig er [K] klar til at tage sig af Søren. Han ved fra B,

hvem vi er og bruger højst et minut på lige at høre mig fortælle, at Søren

har

haft det dårligt i et par år. At han hører stemmer og snakker med folk, der

ikke er til stede. [K] prøver først at få kontakt med Søren ved at række sin

højre hånd frem mod ham. Alt i Søren stritter imod, for han afskyr guder,

præster og kirker. Men til sidst rækker han i langsomme ryk sin venstre hånd

frem. Herefter virker det, som om Søren besvimer. Han falder om på stolene og

ligger udstrakt. [K] benytter lejligheden til at dyppe pegefingeren i et

lille

bæger med hellig olie, hvorefter han med sin oliefinger tegner korset på

Sørens

pande og hånd.

Driv de onde kræfter ud,

Jesus

Erik lægger nu sin hånd på Sørens hoved og siger to gange: - Jeg

beder dig, Jesus Kristus, tag plads i Sørens sind og sjæl og driv de onde

kræfter ud, der har taget plads i ham. Herefter fremsiger han

trosbekendelsen.

Søren vågner langsomt op af sin dvaletilstand. Han er som forandret.

Rystelserne

er ophørt, roen har sænket sig. –Må jeg godt komme til nadver nu,

spørger

Søren. Det er [K] helt med på. Jovialt siger han: - Jeg mener, der er en sjat

vin tilbage. Jeg henter lige tre glas, så tager vi en omgang til. Som sagt,

så

gjort. Jesus tilgiver os gennem [K] vore synder. –Kan vi nu være sikre

på, at

de onde ånder er drevet ud af Søren, spørger jeg. –Det kan man aldrig

vide med

sikkerhed. Dæmoner findes. Men jeg vil gerne ordinere Søren to

gudstjenestebesøg om måneden. Enten her eller hos [A] i Filips Kirke. –

Kan han

også uddrive dæmoner? –Ja, det kan både han og [B] her.

Fortsæt med pillerne

Før vi siger farvel, spørger præsten, om Søren tager nogen form

for medicin. – Jeg tager antidepressiv medicin, lyver skuespiller-

Søren. –Det

vil jeg anbefale dig at fortsætte med, siger præsten, hvorefter vi giver

hinanden hånden til [K]s selvbevidste slutreplik: - Der er så mange kvinder

inden for den her verden. Det er helt rart at have en ren mandegruppe. Jeg

tror, det virker bedre på en mand at komme til et stort, robust mandfolk som

mig.”

I artiklen side 6 hed det:

”

VI KONTAKTEDE 100

PRÆSTER OG FANDT 37 DJÆVLE-JÆGERE

Så let er det at finde

dæmon-uddrivere i folkekirken

Hvis du føler dig besat af onde ånder, er der efter alt at dømme

hjælp at hente hos hundredvis af folkekirkepræster over hele landet. Danmark

har 1982 folkekirkepræster, og af de 100, Ekstra Bladet har talt med, er 37

positivt indstillet overfor dæmonuddrivelse.

Nemme at finde

Overalt i landet findes der præster, som mener, at mennesker kan

være besatte af dæmoner eller onde ånder. Og i alle stifter kan man finde

præster, som gerne giver sig i kast med at bekæmpe onde ånder i Jesu navn.

Det

er let nok at finde dem. Ekstra Bladet behøvede kun at bruge en, to eller tre

telefonopringninger, før den eller de lokale eksperter var fundet. Med

forbøn,

velsignelse, fadervor, trosbekendelse og håndspålæggelse mener 17 af de

præster, som Ekstra Bladet har kontaktet, at de muligvis vil kunne jage en

ond

ånd væk, hvis et menneske er besat. Og flere af præsterne har med succes

prøvet

at uddrive dæmoner fra mennesker og huse.

Netværk

20 af de 37 er dog forbeholdne og har kun få erfaringer. Flertallet

af disse sendte den besatte ven videre til en mere erfaren kollega. Flere

præster fortalte under samtalen, at der findes et netværk, som henviser til

hinanden, når okkulte sager dukker op.”

På avisens side 7 står:

”Nemt at finde

dæmon-uddrivere i Den Danske Folkekirke.

Rundringning: Ekstra Bladet kontaktede

telefonisk og under falsk identitet 100 præster og spurgte, om de kunne

hjælpe

os med vores ven, som kunne være besat af en dæmon. 37 præster havde

forståelse

for situationen.”

Neden for denne tekst er tegnet en oversigt, i hvilken en liste

med 17 præster, som rubriceres som ”aktive præster”, står opført.

Overskriften

på den relevante rubrik i oversigten er anført på en tegning af en præst, som

taler i telefon og i en talebobbel siger

”JA,

det kan jeg godt hjælpe dig med.

”

Reportagen fortsætter:

”

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladet reportere udvalgte tilfældigt omkrig 75 præster

fordelt på alle ti stifter i Danmark. Herefter ringede vi i løbet af to uger

rundt under dække af at have en ven, som var besat af onde ånder.

Under samtalen fortalte vi, at den dæmonbesatte ven hørte

stemmer og talte med sig selv. Vi fortalte ikke på noget tidspunkt under

samtalen, at vi var journalister. De gange, hvor en præst henviste til en

kollega, fulgte vi henvisningen, og kontaktede således i alt 100 præster.

Samtalerne varede mellem fem og femten minutter.

Kun fem præster ønskede ikke at tale med vennen, men benægtede

eller tvivlede stærkt på, at en ond kraft kan besætte et menneske, og at en

præst kan uddrive denne kraft.

De resterende 37 præster var positive over for den mulighed, at

et menneske kan være besat, og at en præst i så fald måske kan hjælpe.”

Mandag den 20. december 2004 bragte Ekstra Bladet følgende

reportage med artikler på side 6 og 7:

”

Groft misbrug af psykisk

syge

Psykiater om Ekstra

Bladets afsløring:

Præsters dæmon-uddrivelse

er ulovligt kvaksalveri

Dæmon-præsten: Jeg er

naiv

Men jeg tror på, Søren

gik herfra som en glad og fri mand

”Tre dage efter, at [K] angiveligt havde drevet onde

Ånder ud af Ekstra Bladets livsglade skuespiller, sagde han:

- Det er mit klare indtryk, at Søren havde det rigtig, rigtig

dårligt og var fanget af enten sindets mørke, eget mørke eller dæmoners

mørke.

Og han gik fra kirken bagefter som en glad og fri mand. Det var en god

oplevelse.

-

Jeg må så skuffe dig

med, at han er skuespiller og absolut intet fejler.

Taget ved næsen

- Aha. Nå. Altså. Jamen, så er jeg jo blevet taget ved næsen.

Men jeg er også en ret naiv mand generelt. Det tror jeg egentlig, jeg vil

fortsætte

med at være.

Efter en kort tænkepause tilføjer [K] med en hjertelig

skraldlatter:

- Men det skulle da ikke forbavse mig, at der var noget at

sindets mørke hos Søren, der forsvandt alligevel

Yderst realistisk

-

Han er ellers en meget

livsglad mand.

- Jae, men det er der mange, der synes, de er, indtil de

pludselig falder ned i nogle af livets huller. Så han skal da bare være glad

for min hjælp. Og det foregik faktisk yderst realistisk. Han

kunne

lige så godt være en reel

dæmonbesat. Og jeg vil stadig anbefale ham at komme i kirke to gange om

måneden.

Til sidst komplimenterer [K] med et grin, der ingen ende vil

tage, [C]s skuespilpræstationer:

- Lad ham lige spille den samme rolle på en lukket afdeling på

et psykiatrisk hospital! Jeg giver en omgang, hvis han slipper ud i løbet af

de

første tre uger, selv om han straks bedyrede, at han bare var fra Ekstra

Bladet.”

Artiklerne fortsatte:

”- Disse præster er kvaksalvere. Og det er ulovligt hvad de gør.

Psykiater på Rigshospitalet [D] har selv undersøgt omkrig 30

psykisk syge personer, som har været udsat for dæmonuddrivelse – enten

hos

folkekirke-præster eller hos præster i frikirker.

- Personer, som har en konkret oplevelse af at være besat af

dæmoner, er sindssyge i lægelig forstand. Skizofrene eller lidende af en

anden

form for psykose.

Forværrer sygdommen

- Og det er svært forkasteligt, at præster i folkekirken – dvs.

offentlige autoritets-personer – giver sig af med at

”behandle” så alvorligt

syge mennesker, siger psykiateren til Ekstra Bladet.

- Det er ikke alene moralsk forkasteligt, men også ulovligt, mener

jeg. Der er tale om kvaksalveri i lægelovens forstand. Det kan give et års

fængsel.

- Og desuden overtræder disse præster tillige psykiatriloven ved

ikke at sikre, at den syge henvises til en læge, hvis han ikke selv har søgt

lægehjælp.

D ved fra sine egne patienter, som har været udsat for

præsternes eksorcisme, at teologernes påstande om dæmon-besættelse og forsøg

på

uddrivelse af de onde kræfter i høj grad kan forværre patienternes sygdom.

- Præsternes ”behandling” af de religiøse vrangforestillinger

kan betyde, at troen på dæmoni sætter sig endnu mere fast i den syges sind.

Sygdommen kan i høj grad forværres.

- Desuden kan den sindssyges tilstand også blive stærkt

forværret, fordi præsterne ved deres religiøse indgreb forsømmer at sende den

syge til læge og på den måde unddrager ham kompetent lægebehandling.

- Det er charlataneri og religiøst kvaksalveri, mener den bekymrede

psykiater.

Klart ulovligt

D påpeger at kvaksalveri er ulovligt ifølge lægeloven, og at

præster – der kun har modtaget få timers undervisning i psykiatri –

absolut

ingen forudsætninger har for at behandle sindssyge.

- Folk, der hører stemmer, hjemsøges af stråler eller føler sig

besat af overnaturlige, dæmoniske kræfter, er helt typisk skizofrene og hører

hjemme i det psykiatriske system. Det er klart ulovligt, hvis en præst

påtager

sig at ”behandle” sådan en patient, mener psykiateren på Riget.

- I tilgift fastslår psykiatriloven, at den nærmeste til en

psykisk syg har pligt til at sørge for en læge til den syge, hvis han ikke

allerede får lægehjælp. Forsømmer en præst dette i forhold til en

dæmon-besat,

så er det i strid med loven.

Diagnose fra oven

D, der har en bred klinisk erfaring og lige nu forsker i

psykiatri, er især bekymret over præsters eksorcisme, fordi sindssyge

personer

ofte ikke selv kan erkende, de er syge.

- På den måde kommer præsternes dæmon-behandling af de syge til

at fremstå som groft misbrug, mener psykiatri-lægen.

- Der er tale om et misbrug af den såkaldt dæmonbesatte person

for at opnå en kollektiv, religiøs oplevelse. Det er i mine øjne meget

alvorligt, at præster som offentligt ansatte autoriteter misbruger meget syge

mennesker til religiøse formål.

- Præster har bestemt ingen forudsætninger for at håndtere alvorlige

sindssygdomme. Og når visse præster hævder, de kan skelne mellem sindssygdom

og

dæmon-besættelse ved at spørge Helligånden, så er vi helt ude i skoven.

- Hvornår er Helligånden blevet autoriseret til at stille

diagnoser her i landet? Spørger den stærkt foruroligede psykiater.”

Herefter fulgte følgende indlæg fra Johannes Møllehave og Tove

Fergo:

”

Johannes Møllehave

Forbløffende

- Det er virkelig forbavsende og forbløffende, hvis så mange præster

i Den Danske Folkekirke praktiserer eller bare tror på eksorcisme, siger

digterpræsten

Johannes Møllehave over telefonen fra et tog i England til Ekstra Bladet.

- Det må være noget, de har fra amerikanske film eller nyreligiøsitet.

For det var bestemt ikke tilfældet i 1970’erne og 1980’erne, hvor

jeg selv var

præst derhjemme. Og det er heller ikke noget, teologerne lærer hverken på

universiteterne eller pastoralseminariet. Det kan jeg godt love dig.

- Jeg tror ikke selv på den slags, og det hører efter min mening

ikke hjemme i folkekirken. Det er i hvert fald i yderområderne af, hvad vi

kan

tillade os, mener Johannes Møllehave.

Tove Fergo

Man kan ikke være besat

- Jeg har læst Ekstra Bladet Søndag, og jeg må sige, at det er

forbavsende, at så mange præster i Den Danske Folkekirke tror på dæmoner,

hvis

jeres tal ellers står til troende, siger kirkeminister Tove Fergo (V) til

Ekstra Bladet.

- Dæmoner findes ikke fastslår kirkeministeren uden omsvøb.

-

Du siger det, som om det

bare er en fastslået kendsgerning?

- Ja, for det

er

en

kendsgerning, at disse mennesker, der henvender sig til præster om

dæmonbesættelser,

er sindslidende mennesker, som har brug for psykiatrisk hjælp. Man kan ikke

være besat af dæmoner.

-

Hvad er din holdning til

folkekirkepræster, der udfører dæmonuddrivelser?

- De har pligt til straks, når de får en henvendelse, at

tilkalde deres biskop

og

en læge. De

skal ikke begynde på at drive dæmoner ud. Det er psykisk syge mennesker, der

har brug for lægehjælp.

- Gælder det gamle

eksorcisme-ritual fra 1685 ikke længere i folkekirken?

- Nej! Det, du henviser til, er nemlig ikke et ritual, men kun

en vejledning. Og vore jurister har fastslået, at den er gået ud af brug

allerede i 1700-tallet. Så vi

har

simpelthen ikke noget eksorcisme-ritual i den danske folkekirke, fastslår

Tove

Fergo.

- Folke-kirkepræster har pligt til straks, når de får en

henvendelse, at tilkalde deres biskop og en læge. De skal ikke begynde at

drive

dæmoner ud, fastslår kirkeminister Tove Fergo.”

Tirsdag den 21. december 2004 bragte Ekstra Bladet en

lederartikel på side 2 med følgende ordlyd:

”

HVOR SIDDER DJÆVELEN?

MANGE var forbavsede, da

Ekstra Bladet søndag afslørede mange præsters nære forhold til

djævleuddrivelse.

Vor medarbejder bad 100 præster om hjælp. Heraf tilbød 17 at uddrive dæmoner

personligt. 20 henviste til dæmon-kyndige kolleger og må dermed tro, at

djævle

kan sidde fast i mennesker. 37 AF DISSE 100 præster i folkekirken går altså

ind

for dæmonuddrivelse. På sin vis er det ikke ejendommeligt. For kan man tro på

jomfrufødsel, Helligånd, Jesu genopstandelse fra døden og et evigt liv for

kristne mennesker -ja, så kan man vel også tro på djævlebesættelse. BEGREBET

indgår som første sætning i den trosbekendelse, som hver søndag læses i

samtlige

kirker: -Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Hvorfor

siger alle 1982 folkekirkepræster sådan i hver eneste gudstjeneste, hvis de

ikke mener noget med det? Hvorfor skal vi forsage - altså tage afstand fra -

Djævelen, hvis han ikke findes i mennesker? TOVE FERGO udtalte ikke desto

mindre i avisen i går, at dæmoner ikke eksisterer. Det er altså ikke sådan

nogle, hun selv er besat af! Men hvorfra ved Fergo egentlig, at de er varm

luft? NU SPILLER kirkeministerens mening ikke den store trille.

Dæmonuddrivelse

er ikke til politisk afgørelse, men en læresag. Altså et spørgsmål, bisperne

dømmer

om. I denne fase virker de yderst uenige. Men præsters udbredte hang til

eksorcisme har givet dem noget at fundere over. DET ALVORLIGE er ikke, at en

del præster tror meget bogstaveligt på, hvad de alle sammen siger i et ritual

hver søndag. Derimod er det dødsens alvorligt, hvis de bilder deres

menigheder

ind, at de kan erstatte psykiatere og psykologer som behandlere af sindssyge

mennesker. På dét punkt har Fergo ret, uanset at det ikke er hendes sag: Det

kan gå rivende galt, hvis præster tror, at forbøn og en sjat vin kan helbrede

vanvid.”

Samme dato bragte bladet

følgende artikler på side 10 og 11:

”

Jeg uddriver dæmoner

Vestjysk folkekirkepræst står åbent frem: - Nogle

mennesker er ikke

sindssyge, men besatte af dæmoner

Sognepræsten ved Kølkær

kirke i Vestjylland, E, er en af de 17 navngive folkekirkepræster - omtalt i

Ekstra Bladet i går -der helt åbent praktiserer dæmon-uddrivelser. - Nogle

mennesker

er besatte af dæmoner og er ikke sindssyge, siger sognepræsten til Ekstra

Bladet.

I Es kristne univers er

dæmoner og djævlebesættelser simpelthen en erfaret realitet:

- Jamen, jeg har da i Jesu Kristi navn drevet dæmoner eller djævle ud af en

del

mennesker. Dæmoner findes. De kan tage plads i mennesker, bekender præsten

uden

omsvøb.

- I lande som England,

Tyskland, Frankrig eller Spanien tager selv psykiatere dæmoner alvorligt. Det

er kun her i Norden, psykiatere har denne berøringsangst for at tale om

dæmoner, der besætter eller tager bolig i mennesker, fortæller den 58-årige,

vestjyske sognepræst, der ikke tilhører nogen bestemt kirkelig retning.

Jesus gjorde det også

- I princippet vil

enhver præst, der vil være lydig over for Jesu befalinger, kunne uddrive

dæmoner,

for enhver, som tror på Jesus, har principielt fået udleveret retten til at

uddrive onde ånder i Jesu navn. Det står i det nye testamente. Jesus gjorde

det

selv, og som hans disciple er vi befalet at gøre det samme.

- Men det er jo klart,

at hvis man ikke tror, at disse dæmoner findes, så har man et problem, og så

kan man heller ikke hjælpe disse dæmonbesatte mennesker, fortsætter præsten.

- Hvordan ved du, at

det menneske, du står over for, ikke 'bare' har en svær sindslidelse?

- Det forstår du nok ikke,

fordi du og så mange andre kun har to kasser: enten fysisk eller psykisk. Den

åndelige dimension er i store dele af befolkningen gået tabt. Er det ikke

fysisk? Nå, så er det nok psykisk. Hvorfor? Det kan lige så godt være

åndeligt,

f.eks. dæmoner. Samme person kan godt være både være sindslidende og besat.

Giv dem lakridser

- Jeg har da også fået

masser af henvendelser fra klart psykisk syge. Og de har selvfølgelig ingen

gavn eller fornøjelse af at få uddrevet dæmoner. Det vil ikke hjælpe dem en

pind. Så kunne man lige så godt give dem lakridser.

- Hvordan uddriver du

i praksis disse dæmoner?

- Jeg bruger traditionel

liturgi, altså det du ellers oplever ved en gudstjeneste, og der er altid

flere

end lige mig og den syge til stede.

-Det vil sige, at jeg

læser op af Bibelen, vi synger salmer, vi beder, og jeg befaler dæmonerne at

forsvinde i Jesu Kristi navn. Det kan gå meget heftigt til. Stearinlys kan

man

også godt bruge, men det er ikke spor nødvendigt.

En af de kvinder, [E] angiveligt

har udfriet, hedder [F]. Hun har skrevet en hel bog - en tilsyneladende

rablende vanvittig historie - om, hvordan han drev dæmonerne ud af hende.

Bogen

hedder ' Ånden i hånden -Jeg troede det var Gud '.”

Artiklerne fortsatte:

”

Stop kvaksalverne

”Både kirkeministeren og

sundhedsministeren bliver nu presset til at gribe ind over for

folkekirkepræsters

angiveligt ulovlige kvaksalveri i forhold til alvorligt psykisk syge

personer.

Formanden for

Folketingets sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF), vil i dag rejse spørgsmål

over

for de to ministre på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer.

- Jeg vil spørge dem,

hvordan de vil gribe ind. Det er jo ganske uansvarligt.

- Præster i folkekirken

skal og må ikke påtage sig behandling af alvorligt syge mennesker, siger

Birthe

Skaarup.

- Jeg må meget stærkt

tage afstand fra det. Kirkeministeren må gribe ind, for uanset hvad hun

siger,

så er det hende, der har det overordnede ansvar.

Men kirkeminister Tove

Fergo (V) melder hus forbi.

- Det er ikke mit bord.

Det er biskopperne – ikke mig – der fører tilsyn med præsterne.

Sundhedsudvalgets

formand går ind i sagen, fordi dæmon-præsterne efter alt at dømme overtræder

hele to love på sundhedsområdet.

Dels lægelovens forbud

mod kvaksalveri – dels psykiatriloven, der forpligter bl.a. en præst til

at

sørge for lægehjælp til en alvorligt psykisk syg, hvis vedkommende ikke

allerede får lægehjælp.”

Af en faktaboks i

reportagen fremgår:

”

Sagen kort

Ekstra Bladet afslørede

i søndags, at antallet af folkekirke-præster, som aktivt udøver eller

medvirker

til eksorcisme, dæmon-uddrivelse, er langt højere end hidtil antaget.

Flere hundrede præster

er efter alt at dømme positive over for eksorcisme.

Vi ringede anonymt til

100 af landet 1982 præster og foregav at søge hjælp til en dæmonbesat person.

Af de 100 reagerede 37 positivt.

Flere præster fortalte,

at der i Danmark findes et netværk af folkekirkepræster i alle landets

stifter,

som praktiserer eksorcisme.

Psykiater Lars

Søndergaard kalder præsternes eksorcisme ulovligt kvaksalveri over psykisk

syge

mennesker.

Kirkeminister Tove Fergo

siger, at mennesker ikke kan være besat af onde ånder. De er i stedet psykisk

syge, der har brug for lægehjælp.”

Onsdag den 22. december

2004 bragte Ekstra Bladet følgende artikler og indlæg på side 24 og 25:

”

MAN KAN IKKE UDDRIVE DÆMONER

Splittede biskopper

”Landets biskopper er

stærkt splittede, når det drejer sig om dæmon-bekæmpelse i folkekirken. I

København mener Erik Norman Svendsen, at man ikke kan drive dæmoner ud, men

fem

af hans kolleger ser på sagen på omkring frem andre måder.

Ifølge kirkeminister

Tove Fergo (V) har biskopperne det overordnede ansvar for, hvad der foregår i

de enkelte stifter, herunder om folkekirkepræsterne må og kan drive dæmoner

ud

af angiveligt besatte sjæle.

Ekstra Bladet kontaktede

syv af de ti biskopper for at høre deres mening. Tre var umulige at træffe.

Biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet

om sit syn på dæmon uddrivelse.

Karsten Nissen, Viborg:

Bland dig uden om, Fergo

Står det til biskoppen i

Viborg Stift, Karsten Nissen, skal Tove Fergo blande sig fuldstændig uden om

præsters forhold til dæmon-uddrivelser i folkekirken:

- Det vedrører under

ingen omstændigheder kirkeministeren, for det handler udelukkende om

sjælesorg.

Og jeg har fuld tillid til de præster i mit stift, der driver ondskab ud af

mennesker. Vi skal være helt på det rene med, at både det onde og den onde

findes, siger Karsten Nissen til Ekstra Bladet.

- For kristne mennesker

er der en ond magt i livet. Og det at bede sammen med et menneske om at blive

befriet for noget, der tynger en, har altid været en naturlig del af en

præsts

opgave.

- Kan mennesker være besatte af dæmoner?

- 'Besat' er et meget

vanskeligt og misforståeligt ord. Man kan have behov for at blive udfriet, og

en præst kan hente et menneske ud af det onde. Eller omvendt. Det onde er

inden

i os. Troen på Kristus er troen på lyset.

- Mener du, en præst kan

skelne mellem en psykisk lidelse og onde ånder?

- Jeg har fuld tillid

til, at præsterne her i stiftet, og bestemt også [E] i Kølkær, kan skelne og

dermed

se, om der er behov for psykiatrisk hjælp, fastslår Viborg-biskoppen.

Kjeld Holm, Århus:

Herregud da

- Præster skal ikke give

sig af med at drive dæmoner ud. Det er fint nok at bede en bøn for folk, som

har det skidt, men ligefrem at bekæmpe dæmonbesættelser, det skal præster

altså

ikke, siger biskop Kjeld Holm, Århus Stift.

Selv tror han ikke på

dæmoner.

- Herregud da, hvis det

bare var så simpelt, at al ondskab var ånder, der besatte os. Næh, dæmoni

eksisterer i mine øjne udelukkende som ubehagelige væremåde, undertrykkelse

og

menneskelig ondskab.

- Præsterne i mit stift,

der tror på dæmonbesættelser, praktiserer ikke med mit vidende, men måske er

det slet ikke så slemt, det de laver. Jeg tror, jeg vil tage en snak med dem

om

det, lover biskoppen.

Jan Lindhardt, Roskilde:

Jeg støtter præsterne

- Jeg støtter præsterne

i mit stift. De må selv vurdere i hvert enkelt tilfælde, om mennesket foran

dem

har brug for en læge, en psykiater, almindelig sjælesorg eller en

dæmonudfrielse, siger biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift.

- Nogle mennesker føler

sig besat og kan have god gavn af at tale med en præst om det.

- Præster må ikke

overtage en psykiaters arbejde, det er klart. Men der kan sagtens være

tilfælde, hvor det er svært at skelne, om det er en præsteopgave eller en sag

for en læge. Og jeg har fuld tillid til, at præsterne kan vurdere, om det er

det ene eller det andet.

På spørgsmålet om,

hvorvidt Jan Lindhardt selv tror på dæmoner, svarer han med et grin.

- Det vil jeg ikke svare

på.

Erik Norman Svendsen, København:

Man skal tage folks nød alvorligt

”Erik Normann Svendsen

finder som tilsynsførende biskop for præsterne i Københavns Stift Ekstra

Bladets undercover-aktion ”meget problematisk”:

- I har ført nogle præster

bag lyset, som har forsøgt at være imødekommende, og taget dem ved næsen. Det

er dog næppe ulovligt. Med happeningen i Bethlehemskirken har I forstyrret

den

offentlige ro og orden. Men I har jo den gode gamle jesuitter-moral, at

hensigten helliger midlet.

-

Og så til sagen: Er det i orden, at dine præster uddriver dæmoner?

- Man kan naturligvis

ikke uddrive dæmoner. Vi har intet ritual for det i kirken og skal heller

ikke

have det. Men jeg mener heller ikke, at det er det, de gør.

-

Det hævder f.eks. [K] selv?

- I taler om

dæmonuddrivelse. Han taler om udfrielseshandlinger. Man skal tage folks nød

alvorligt, men ikke nødvendigvis deres vrangforestillinger. Dvs., at hvis

folk

selv

mener

, de er besatte af dæmoner,

skal præsten tage deres henvendelse død-alvorligt. Og han kan også bede om,

at

de må blive befriede for det, de føler sig besatte af.

-

Og bekræfte dem i deres vrangforestillinger?

- Nej, tale grundigt med

dem og trøste dem. Vurdere, om de skal hjælpes videre i det psykiatriske

system, hvis der er behov for det. Men præsten skal selvfølgelig kun forholde

sig til folk som sjælesørger, ikke som den lille psykiater med kjole og

krave.

- Man kan jo ikke starte

med at sige til psykisk syge: Du har rotter på loftet.

-

Der er altså plads i folkekirken til præster, der tager onde ånder

alvorligt?

- Der er plads til de

mange præster, som mener, der ligger realiteter bag den bibelske tale om onde

ånder.

Lise Lotte Rebel, Helsingør

Vi skal lytte til alle

- Et menneske kan tro,

at han eller hun er besat. Som præst må vi tage sådan et menneske alvorligt,

siger biskop Lise Lotte Rebel fra Helsingør Stift.

- Jeg ved ikke, om jeg

selv tror, at man kan være besat, men jeg ville altid lytte til folk, som

tror,

de er det, og det synes jeg også, at præsterne i Helsingør Stift skal gøre.

Trosbekendelse og bøn kan måske godt hjælpe.

Lise Lotte Rebel vil

gerne tale med de præster i hendes stift, der tror på dæmonuddrivelse.

- Jeg har allerede været

i kontakt med én af dem, som følte sig misforstået af Ekstra Bladet. Men nu

må

vi prøve at tage en snak om, hvad det her handler om.

Kresten Drejergaard, Fyn:

Præster kan ikke skelne

- I er jo egentlig i

karantæne efter den undercover-aktion. Det var en dum idé, I fik der, selv om

jeg bemærkede mig, at I absolut

ikke

citerede fra personlige samtaler med præsterne, siger biskop Kresten

Drejergaard, Fyens Stift, til Ekstra Bladet.

- Men I har nu aldrig

behandlet mig dårligt, så kort og godt. Danske folkekirkepræster kan

selvfølgelig

ikke skelne mellem, om folk er besat af onde ånder eller har en psykisk

lidelse. Der er mit svar helt klart

nej

!

- Jeg er også enig med

Tove Fergo i, at en præst øjeblikkeligt skal henvende sig til sin biskop og

en

læge, hvis han bliver konfronteret med en person, der mener sig besat af onde

ånder.

- Præster må ikke

bedrive kvaksalveri ved f.eks. at lade folk blive i den tro, at de er besatte

af dæmoner. Men ordet dæmoni findes, det betyder nærmest ”ude af

kontrol”. Den

slags psykisk syge mennesker har jeg mødt, og dem har jeg som et kristent

menneske bedt mit fadervor for, siger den fynske biskop.”

[K] har anført, at brugen af skjulte lyd – og billedoptagelser

er i strid med god presseskik, idet disse metoder ikke var nødvendige for at

opnå information til udarbejdelse af reportagen. Dette underbygger han ved at

henvise til, at gudstjenester er offentligt tilgængelige, og at det derfor

ikke

er nødvendigt at foretage skjulte optagelse.

Endvidere har han anført,

at han ville have været villig til at tale med journalisten, hvis denne ved

sin

henvendelse havde præsenteret sig som journalist, hvilket [K] underbygger ved

at henvise til, at han ved flere lejligheder har deltaget i interviews og

TV-udsendelser om emnet ”mennesker, der føler sig besat af onde

ånder”.

Endelig har han anført, at anvendelsen af skjulte lyd- og

billedoptagelser bryder den fortrolighed, som er et vigtigt element i

præstegerningen samt at billedoptagelserne virker virkelighedsfordrejende,

idet

de umuliggør adskillelsen af fiktion og fakta.

Ekstra Bladet har

påstået sagen afvist grundet fristoverskridelse, idet indgivelse af klage den

19. januar 2005 alene er rettidig for så vidt angår artiklen bragt den 22.

december

2004.

Herudover har Ekstra

Bladet anført, at det var nødvendigt at anvende undercover-metoden, idet

oplysningerne bragt i reportagen ikke ville være kommet frem, såfremt

journalisterne havde præsenteret sig som sådanne.

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten

Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Fristen for klager over

tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i

massemediet,

jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den

19.,

20., 21. og 22. december 2004 er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2005.

Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen den 22. december

2004, men for sent for så vidt angår de tre tidligere artikler.

De fire artikler udgør

en samlet helhed. Det er en reportage, der bygger på bl.a. lyd- og

billedoptagelser

optaget som led i en situation, der er fingeret som realistisk uden

præsentation af journalisten og pressefotografen som journalist og

pressefotograf, men som reelt er skabt ved rollespil med deltagelse af en

skuespiller. Den gennemførte fremgangsmåde er genstand for omtale også i

artiklen,

der blev bragt den 22. december 2004. Klagen angår selve valget af den

anvendte

fremgangsmåde og indeholder således ikke kritikpunkter vedrørende forhold,

der

alene er omfattet af offentliggørelserne den 19.-21. december 2004. Under

disse

omstændigheder finder Pressenævnet, at klagen må tages under behandling.

Om sagens realitet

bemærkes: Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster

i

den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte

lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive

artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og

medvirket i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil

kommer, at det er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at

researchen og dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag -

er

baseret på et rollespil, der i betydelig grad er provokerende.

Pressenævnet finder på

den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin

kritik heraf.

I medfør af

medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende

redaktør

af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 22. december bragte Ekstra Bladet en reportage vedrørende dæmonuddrivelse

i den danske folkekirke. Reportagen indeholdt skjulte lyd – og

billedoptagelser

af [K]. Ekstrabladet havde ladet en skuespiller optræde som dæmonbesat og

fotograferede djævle-uddrivelsen med skjult kamera.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder,

at denne brug af skjulte optagelser er en tilsidesættelse af god presseskik.

Pressenævnet udtaler blandt andet:

Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster i

den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte

lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive

artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og

medvirket

i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil kommer, at det

er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og

dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag - er baseret på

et

rollespil, der i betydelig grad er provokerende.

Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat

god presseskik og udtaler sin kritik heraf.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn

Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter