Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-161
[K]
har klaget til Pressenævnet over artikler i
Ekstra Bladet henholdsvis den 19., den 20., den 21. og den 22. december 2004,
idet han mener, god presseskik er tilsidesat.
Den 19. december 2004 bar Avisens forside overskriften
”Undercover: Ekstra Bladet afslører
djævle-jagt i kirken. 37 af 100 præster uddriver dæmoner”.
Reportagen blev
fra side 4 - 7 under overskriften ”Kvaksalveri i Folkekirken”.
I artiklen side 4 og 5 hed det:
”
Derfor gik vi undercover
VI HAR VALGT at kalde denne artikelserie ”kvaksalveri i
folkekirken”. Vi ved, det er stærke ord. Men de er helt dækkende.
Problemet er,
at alt for mange danske præster tror, de kan helbrede psykisk syge mennesker.
Men præster er ikke psykiatere, og selv om bønner og en forkyndelse af Guds
ord
lyder helt uskyldigt, bliver det hurtigt meget alvorligt, hvis præsten tror,
bønner kan helbrede- og derfor undlader at sende den psykisk syge til
behandling. Og det gør danske folkekirkepræster desværre. Følgerne kan du
læse
om de kommende dage.
VI SATTE os for at afdække dæmon-uddrivelsen i folkekirken.
Hvordan foregår den, og hvor mange bedriver djævle-uddrivelse? Vi valgte at
lade en skuespiller optræde som dæmonbesat og fotografere djævle-uddrivelsen
med skjult kamera. Vi valgte også at ringe til 100 præster - bredt sammensat
fra alle stifter i Danmark - og udgive os for at kende én, der måske var
Læs alt
besat
af dæmoner. Vi ved, at undercover-metoden vil blive kritiseret, men den var
nødvendig. Hvis vi havde ringet til præsterne og sagt: ”vi er
journalister fra
Ekstra Bladet. Uddriver du dæmoner?”, havde vi ikke fået et sandfærdigt
billede
af omfanget og metoden. Som en af præsterne sagde; ”Det her skal ikke
frem i
pressen”. Det kommer det nu.
BERETNINGEN vil forhåbentlig ryste mange - også den store del af
de danske folkekirkepræster, som tager afstand fra djævle-uddrivelse. Psykisk
syge hører hjemme hos de faguddannede psykologer og psykiatere - ikke hos
kvaksalvere i Den Danske Folkekirke.
HER UDDRIVES DÆMONER
ONDE MAGTER
: Med
salmer, forbøn, trosbekendelsen og olietegnede kors på pande og hånd
helbreder
sognepræst [K] en falsk dæmon-besat.
Så let var det
Det var utroligt let at finde frem til en folkekirkepræst, der
var villig til på stedet at uddrive påståede dæmoner fra en sund og rask
skuespiller: - Er der noget med, at du kan uddrive dæmoner? Spurgte vi i
telefonen sognepræst [A] fra Filips kirke på Amager ved København. –Hvor
har du
mit navn fra? Er du blevet henvist til mig? –Jeg er bare blevet dig
anbefalet
som en præst, der kan uddrive dæmoner. Og jeg har en ven, Søren, som måske er
dæmonbesat. –Ok, jamen det har jeg da gjort før: Hvad får dig til at
tro, at
han er dæmonbesat? –Han hører stemmer og snakker med folk, der ikke er
der. Det
har stået på i et par år. –Den slags skal man tage meget alvorligt. Kan
I komme
i Filips Kirke på mandag kl. 16?
Han er besat
Mandag er [A] syg og sender i stedet sin hjælpepræst, [B], der
samtidig arbejder som præst på et psykiatrisk hospital. Hun registrerer
straks
Sørens væmmelse ved overhovedet at befinde sig i en kirke. Efter små ti
minutter siger hun: - Det er tydeligt, at han reagerer meget negativt, hver
gang jeg nævner Jesus eller Gud. Efter et kvarter: - Jeg tror desværre, du
har
ret i, at Søren er besat af onde ånder: Hun går ud for at ringe efter en
kapacitet på området: [K] kan uddrive dæmonerne. Han har desværre orlov og
kan
derfor ikke tage jer her og nu. Men kom til Bethlehems Kirke på Nørrebro
mandag
13. december kl.19.30. Endelig er det blevet mandag aften, 13. december kl.
19.30. Sammen med min ven ”Søren”, skuespiller [C], møder jeg som
aftalt frem
til forbønsgudstjeneste i Bethlehems Kirke på Nørrebro i København. Her vil
sognepræst [K] komme ind midt i sin orlov for personligt at drive de dæmoner
ud, som hospitalspræst [B] 14 dage tidligere i løbet af ganske få minutter
registrerede, at ”Søren” var besat af. [C] fejler absolut intet.
Men som
”Søren” er han i stand til at spille dæmon-besat. Han sidder og
ryster og
sparker lidt til de foranstående træstole. En gang imellem hoster han hult og
hvæser lidt.
Flygter væk fra nadver
Men Søren overspiller bestemt ikke sin rolle. Lige bag os sidder
en midaldrende kvinde; der tydeligvis er langt hårdere ramt. Med jævne
mellemrum - specielt når ordene Jesus eller Gud bliver nævnt- hvæser hun
aggressivt, skriger eller hulker, mens hun råber ”nej, nej” eller
”mor, mor”.
Hendes dybe hjerteskærende hvæs lyder nøjagtig som den unge djævlebesatte
piges
i filmen ”Eksorcisten”. Sammen med de 35 fremmødte synger vi et par
salmer og
lytter til et par bønner. Den fælles, officielle del af gudstjenesten slutter
med nadver. Men jeg kan ikke få ”Søren” med helt op til alteret.
Han reagerer
voldsomt og flygter ned bagest i kirken. – Måske skulle vi køre ham på
skadestuen?,
spørger [B]. ”Søren” ryster nemlig voldsomt nu. – Hvad skulle
det hjælpe?
Spørger jeg og undrer mig over, at det ikke er en psykiater, hun foreslår.
–De
kunne give ham noget beroligende. Men selvfølgelig hjælper det ikke på de
onde
magter i ham.
Tegner kors i olie
Endelig er [K] klar til at tage sig af Søren. Han ved fra B,
hvem vi er og bruger højst et minut på lige at høre mig fortælle, at Søren
har
haft det dårligt i et par år. At han hører stemmer og snakker med folk, der
ikke er til stede. [K] prøver først at få kontakt med Søren ved at række sin
højre hånd frem mod ham. Alt i Søren stritter imod, for han afskyr guder,
præster og kirker. Men til sidst rækker han i langsomme ryk sin venstre hånd
frem. Herefter virker det, som om Søren besvimer. Han falder om på stolene og
ligger udstrakt. [K] benytter lejligheden til at dyppe pegefingeren i et
lille
bæger med hellig olie, hvorefter han med sin oliefinger tegner korset på
Sørens
pande og hånd.
Driv de onde kræfter ud,
Jesus
Erik lægger nu sin hånd på Sørens hoved og siger to gange: - Jeg
beder dig, Jesus Kristus, tag plads i Sørens sind og sjæl og driv de onde
kræfter ud, der har taget plads i ham. Herefter fremsiger han
trosbekendelsen.
Søren vågner langsomt op af sin dvaletilstand. Han er som forandret.
Rystelserne
er ophørt, roen har sænket sig. –Må jeg godt komme til nadver nu,
spørger
Søren. Det er [K] helt med på. Jovialt siger han: - Jeg mener, der er en sjat
vin tilbage. Jeg henter lige tre glas, så tager vi en omgang til. Som sagt,
så
gjort. Jesus tilgiver os gennem [K] vore synder. –Kan vi nu være sikre
på, at
de onde ånder er drevet ud af Søren, spørger jeg. –Det kan man aldrig
vide med
sikkerhed. Dæmoner findes. Men jeg vil gerne ordinere Søren to
gudstjenestebesøg om måneden. Enten her eller hos [A] i Filips Kirke. –
Kan han
også uddrive dæmoner? –Ja, det kan både han og [B] her.
Fortsæt med pillerne
Før vi siger farvel, spørger præsten, om Søren tager nogen form
for medicin. – Jeg tager antidepressiv medicin, lyver skuespiller-
Søren. –Det
vil jeg anbefale dig at fortsætte med, siger præsten, hvorefter vi giver
hinanden hånden til [K]s selvbevidste slutreplik: - Der er så mange kvinder
inden for den her verden. Det er helt rart at have en ren mandegruppe. Jeg
tror, det virker bedre på en mand at komme til et stort, robust mandfolk som
mig.”
I artiklen side 6 hed det:
”
VI KONTAKTEDE 100
PRÆSTER OG FANDT 37 DJÆVLE-JÆGERE
Så let er det at finde
dæmon-uddrivere i folkekirken
Hvis du føler dig besat af onde ånder, er der efter alt at dømme
hjælp at hente hos hundredvis af folkekirkepræster over hele landet. Danmark
har 1982 folkekirkepræster, og af de 100, Ekstra Bladet har talt med, er 37
positivt indstillet overfor dæmonuddrivelse.
Nemme at finde
Overalt i landet findes der præster, som mener, at mennesker kan
være besatte af dæmoner eller onde ånder. Og i alle stifter kan man finde
præster, som gerne giver sig i kast med at bekæmpe onde ånder i Jesu navn.
Det
er let nok at finde dem. Ekstra Bladet behøvede kun at bruge en, to eller tre
telefonopringninger, før den eller de lokale eksperter var fundet. Med
forbøn,
velsignelse, fadervor, trosbekendelse og håndspålæggelse mener 17 af de
præster, som Ekstra Bladet har kontaktet, at de muligvis vil kunne jage en
ond
ånd væk, hvis et menneske er besat. Og flere af præsterne har med succes
prøvet
at uddrive dæmoner fra mennesker og huse.
Netværk
20 af de 37 er dog forbeholdne og har kun få erfaringer. Flertallet
af disse sendte den besatte ven videre til en mere erfaren kollega. Flere
præster fortalte under samtalen, at der findes et netværk, som henviser til
hinanden, når okkulte sager dukker op.”
På avisens side 7 står:
”Nemt at finde
dæmon-uddrivere i Den Danske Folkekirke.
Rundringning: Ekstra Bladet kontaktede
telefonisk og under falsk identitet 100 præster og spurgte, om de kunne
hjælpe
os med vores ven, som kunne være besat af en dæmon. 37 præster havde
forståelse
for situationen.”
Neden for denne tekst er tegnet en oversigt, i hvilken en liste
med 17 præster, som rubriceres som ”aktive præster”, står opført.
Overskriften
på den relevante rubrik i oversigten er anført på en tegning af en præst, som
taler i telefon og i en talebobbel siger
”JA,
det kan jeg godt hjælpe dig med.
”
Reportagen fortsætter:
”
Sådan gjorde vi
Ekstra Bladet reportere udvalgte tilfældigt omkrig 75 præster
fordelt på alle ti stifter i Danmark. Herefter ringede vi i løbet af to uger
rundt under dække af at have en ven, som var besat af onde ånder.
Under samtalen fortalte vi, at den dæmonbesatte ven hørte
stemmer og talte med sig selv. Vi fortalte ikke på noget tidspunkt under
samtalen, at vi var journalister. De gange, hvor en præst henviste til en
kollega, fulgte vi henvisningen, og kontaktede således i alt 100 præster.
Samtalerne varede mellem fem og femten minutter.
Kun fem præster ønskede ikke at tale med vennen, men benægtede
eller tvivlede stærkt på, at en ond kraft kan besætte et menneske, og at en
præst kan uddrive denne kraft.
De resterende 37 præster var positive over for den mulighed, at
et menneske kan være besat, og at en præst i så fald måske kan hjælpe.”
Mandag den 20. december 2004 bragte Ekstra Bladet følgende
reportage med artikler på side 6 og 7:
”
Groft misbrug af psykisk
syge
Psykiater om Ekstra
Bladets afsløring:
Præsters dæmon-uddrivelse
er ulovligt kvaksalveri
Dæmon-præsten: Jeg er
naiv
Men jeg tror på, Søren
gik herfra som en glad og fri mand
”Tre dage efter, at [K] angiveligt havde drevet onde
Ånder ud af Ekstra Bladets livsglade skuespiller, sagde han:
- Det er mit klare indtryk, at Søren havde det rigtig, rigtig
dårligt og var fanget af enten sindets mørke, eget mørke eller dæmoners
mørke.
Og han gik fra kirken bagefter som en glad og fri mand. Det var en god
oplevelse.
-
Jeg må så skuffe dig
med, at han er skuespiller og absolut intet fejler.
Taget ved næsen
- Aha. Nå. Altså. Jamen, så er jeg jo blevet taget ved næsen.
Men jeg er også en ret naiv mand generelt. Det tror jeg egentlig, jeg vil
fortsætte
med at være.
Efter en kort tænkepause tilføjer [K] med en hjertelig
skraldlatter:
- Men det skulle da ikke forbavse mig, at der var noget at
sindets mørke hos Søren, der forsvandt alligevel
Yderst realistisk
-
Han er ellers en meget
livsglad mand.
- Jae, men det er der mange, der synes, de er, indtil de
pludselig falder ned i nogle af livets huller. Så han skal da bare være glad
for min hjælp. Og det foregik faktisk yderst realistisk. Han
kunne
lige så godt være en reel
dæmonbesat. Og jeg vil stadig anbefale ham at komme i kirke to gange om
måneden.
Til sidst komplimenterer [K] med et grin, der ingen ende vil
tage, [C]s skuespilpræstationer:
- Lad ham lige spille den samme rolle på en lukket afdeling på
et psykiatrisk hospital! Jeg giver en omgang, hvis han slipper ud i løbet af
de
første tre uger, selv om han straks bedyrede, at han bare var fra Ekstra
Bladet.”
Artiklerne fortsatte:
”- Disse præster er kvaksalvere. Og det er ulovligt hvad de gør.
Psykiater på Rigshospitalet [D] har selv undersøgt omkrig 30
psykisk syge personer, som har været udsat for dæmonuddrivelse – enten
hos
folkekirke-præster eller hos præster i frikirker.
- Personer, som har en konkret oplevelse af at være besat af
dæmoner, er sindssyge i lægelig forstand. Skizofrene eller lidende af en
anden
form for psykose.
Forværrer sygdommen
- Og det er svært forkasteligt, at præster i folkekirken – dvs.
offentlige autoritets-personer – giver sig af med at
”behandle” så alvorligt
syge mennesker, siger psykiateren til Ekstra Bladet.
- Det er ikke alene moralsk forkasteligt, men også ulovligt, mener
jeg. Der er tale om kvaksalveri i lægelovens forstand. Det kan give et års
fængsel.
- Og desuden overtræder disse præster tillige psykiatriloven ved
ikke at sikre, at den syge henvises til en læge, hvis han ikke selv har søgt
lægehjælp.
D ved fra sine egne patienter, som har været udsat for
præsternes eksorcisme, at teologernes påstande om dæmon-besættelse og forsøg
på
uddrivelse af de onde kræfter i høj grad kan forværre patienternes sygdom.
- Præsternes ”behandling” af de religiøse vrangforestillinger
kan betyde, at troen på dæmoni sætter sig endnu mere fast i den syges sind.
Sygdommen kan i høj grad forværres.
- Desuden kan den sindssyges tilstand også blive stærkt
forværret, fordi præsterne ved deres religiøse indgreb forsømmer at sende den
syge til læge og på den måde unddrager ham kompetent lægebehandling.
- Det er charlataneri og religiøst kvaksalveri, mener den bekymrede
psykiater.
Klart ulovligt
D påpeger at kvaksalveri er ulovligt ifølge lægeloven, og at
præster – der kun har modtaget få timers undervisning i psykiatri –
absolut
ingen forudsætninger har for at behandle sindssyge.
- Folk, der hører stemmer, hjemsøges af stråler eller føler sig
besat af overnaturlige, dæmoniske kræfter, er helt typisk skizofrene og hører
hjemme i det psykiatriske system. Det er klart ulovligt, hvis en præst
påtager
sig at ”behandle” sådan en patient, mener psykiateren på Riget.
- I tilgift fastslår psykiatriloven, at den nærmeste til en
psykisk syg har pligt til at sørge for en læge til den syge, hvis han ikke
allerede får lægehjælp. Forsømmer en præst dette i forhold til en
dæmon-besat,
så er det i strid med loven.
Diagnose fra oven
D, der har en bred klinisk erfaring og lige nu forsker i
psykiatri, er især bekymret over præsters eksorcisme, fordi sindssyge
personer
ofte ikke selv kan erkende, de er syge.
- På den måde kommer præsternes dæmon-behandling af de syge til
at fremstå som groft misbrug, mener psykiatri-lægen.
- Der er tale om et misbrug af den såkaldt dæmonbesatte person
for at opnå en kollektiv, religiøs oplevelse. Det er i mine øjne meget
alvorligt, at præster som offentligt ansatte autoriteter misbruger meget syge
mennesker til religiøse formål.
- Præster har bestemt ingen forudsætninger for at håndtere alvorlige
sindssygdomme. Og når visse præster hævder, de kan skelne mellem sindssygdom
og
dæmon-besættelse ved at spørge Helligånden, så er vi helt ude i skoven.
- Hvornår er Helligånden blevet autoriseret til at stille
diagnoser her i landet? Spørger den stærkt foruroligede psykiater.”
Herefter fulgte følgende indlæg fra Johannes Møllehave og Tove
Fergo:
”
Johannes Møllehave
Forbløffende
- Det er virkelig forbavsende og forbløffende, hvis så mange præster
i Den Danske Folkekirke praktiserer eller bare tror på eksorcisme, siger
digterpræsten
Johannes Møllehave over telefonen fra et tog i England til Ekstra Bladet.
- Det må være noget, de har fra amerikanske film eller nyreligiøsitet.
For det var bestemt ikke tilfældet i 1970’erne og 1980’erne, hvor
jeg selv var
præst derhjemme. Og det er heller ikke noget, teologerne lærer hverken på
universiteterne eller pastoralseminariet. Det kan jeg godt love dig.
- Jeg tror ikke selv på den slags, og det hører efter min mening
ikke hjemme i folkekirken. Det er i hvert fald i yderområderne af, hvad vi
kan
tillade os, mener Johannes Møllehave.
Tove Fergo
Man kan ikke være besat
- Jeg har læst Ekstra Bladet Søndag, og jeg må sige, at det er
forbavsende, at så mange præster i Den Danske Folkekirke tror på dæmoner,
hvis
jeres tal ellers står til troende, siger kirkeminister Tove Fergo (V) til
Ekstra Bladet.
- Dæmoner findes ikke fastslår kirkeministeren uden omsvøb.
-
Du siger det, som om det
bare er en fastslået kendsgerning?
- Ja, for det
er
en
kendsgerning, at disse mennesker, der henvender sig til præster om
dæmonbesættelser,
er sindslidende mennesker, som har brug for psykiatrisk hjælp. Man kan ikke
være besat af dæmoner.
-
Hvad er din holdning til
folkekirkepræster, der udfører dæmonuddrivelser?
- De har pligt til straks, når de får en henvendelse, at
tilkalde deres biskop
og
en læge. De
skal ikke begynde på at drive dæmoner ud. Det er psykisk syge mennesker, der
har brug for lægehjælp.
- Gælder det gamle
eksorcisme-ritual fra 1685 ikke længere i folkekirken?
- Nej! Det, du henviser til, er nemlig ikke et ritual, men kun
en vejledning. Og vore jurister har fastslået, at den er gået ud af brug
allerede i 1700-tallet. Så vi
har
simpelthen ikke noget eksorcisme-ritual i den danske folkekirke, fastslår
Tove
Fergo.
- Folke-kirkepræster har pligt til straks, når de får en
henvendelse, at tilkalde deres biskop og en læge. De skal ikke begynde at
drive
dæmoner ud, fastslår kirkeminister Tove Fergo.”
Tirsdag den 21. december 2004 bragte Ekstra Bladet en
lederartikel på side 2 med følgende ordlyd:
”
HVOR SIDDER DJÆVELEN?
MANGE var forbavsede, da
Ekstra Bladet søndag afslørede mange præsters nære forhold til
djævleuddrivelse.
Vor medarbejder bad 100 præster om hjælp. Heraf tilbød 17 at uddrive dæmoner
personligt. 20 henviste til dæmon-kyndige kolleger og må dermed tro, at
djævle
kan sidde fast i mennesker. 37 AF DISSE 100 præster i folkekirken går altså
ind
for dæmonuddrivelse. På sin vis er det ikke ejendommeligt. For kan man tro på
jomfrufødsel, Helligånd, Jesu genopstandelse fra døden og et evigt liv for
kristne mennesker -ja, så kan man vel også tro på djævlebesættelse. BEGREBET
indgår som første sætning i den trosbekendelse, som hver søndag læses i
samtlige
kirker: -Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Hvorfor
siger alle 1982 folkekirkepræster sådan i hver eneste gudstjeneste, hvis de
ikke mener noget med det? Hvorfor skal vi forsage - altså tage afstand fra -
Djævelen, hvis han ikke findes i mennesker? TOVE FERGO udtalte ikke desto
mindre i avisen i går, at dæmoner ikke eksisterer. Det er altså ikke sådan
nogle, hun selv er besat af! Men hvorfra ved Fergo egentlig, at de er varm
luft? NU SPILLER kirkeministerens mening ikke den store trille.
Dæmonuddrivelse
er ikke til politisk afgørelse, men en læresag. Altså et spørgsmål, bisperne
dømmer
om. I denne fase virker de yderst uenige. Men præsters udbredte hang til
eksorcisme har givet dem noget at fundere over. DET ALVORLIGE er ikke, at en
del præster tror meget bogstaveligt på, hvad de alle sammen siger i et ritual
hver søndag. Derimod er det dødsens alvorligt, hvis de bilder deres
menigheder
ind, at de kan erstatte psykiatere og psykologer som behandlere af sindssyge
mennesker. På dét punkt har Fergo ret, uanset at det ikke er hendes sag: Det
kan gå rivende galt, hvis præster tror, at forbøn og en sjat vin kan helbrede
vanvid.”
Samme dato bragte bladet
følgende artikler på side 10 og 11:
”
Jeg uddriver dæmoner
Vestjysk folkekirkepræst står åbent frem: - Nogle
mennesker er ikke
sindssyge, men besatte af dæmoner
Sognepræsten ved Kølkær
kirke i Vestjylland, E, er en af de 17 navngive folkekirkepræster - omtalt i
Ekstra Bladet i går -der helt åbent praktiserer dæmon-uddrivelser. - Nogle
mennesker
er besatte af dæmoner og er ikke sindssyge, siger sognepræsten til Ekstra
Bladet.
I Es kristne univers er
dæmoner og djævlebesættelser simpelthen en erfaret realitet:
- Jamen, jeg har da i Jesu Kristi navn drevet dæmoner eller djævle ud af en
del
mennesker. Dæmoner findes. De kan tage plads i mennesker, bekender præsten
uden
omsvøb.
- I lande som England,
Tyskland, Frankrig eller Spanien tager selv psykiatere dæmoner alvorligt. Det
er kun her i Norden, psykiatere har denne berøringsangst for at tale om
dæmoner, der besætter eller tager bolig i mennesker, fortæller den 58-årige,
vestjyske sognepræst, der ikke tilhører nogen bestemt kirkelig retning.
Jesus gjorde det også
- I princippet vil
enhver præst, der vil være lydig over for Jesu befalinger, kunne uddrive
dæmoner,
for enhver, som tror på Jesus, har principielt fået udleveret retten til at
uddrive onde ånder i Jesu navn. Det står i det nye testamente. Jesus gjorde
det
selv, og som hans disciple er vi befalet at gøre det samme.
- Men det er jo klart,
at hvis man ikke tror, at disse dæmoner findes, så har man et problem, og så
kan man heller ikke hjælpe disse dæmonbesatte mennesker, fortsætter præsten.
- Hvordan ved du, at
det menneske, du står over for, ikke 'bare' har en svær sindslidelse?
- Det forstår du nok ikke,
fordi du og så mange andre kun har to kasser: enten fysisk eller psykisk. Den
åndelige dimension er i store dele af befolkningen gået tabt. Er det ikke
fysisk? Nå, så er det nok psykisk. Hvorfor? Det kan lige så godt være
åndeligt,
f.eks. dæmoner. Samme person kan godt være både være sindslidende og besat.
Giv dem lakridser
- Jeg har da også fået
masser af henvendelser fra klart psykisk syge. Og de har selvfølgelig ingen
gavn eller fornøjelse af at få uddrevet dæmoner. Det vil ikke hjælpe dem en
pind. Så kunne man lige så godt give dem lakridser.
- Hvordan uddriver du
i praksis disse dæmoner?
- Jeg bruger traditionel
liturgi, altså det du ellers oplever ved en gudstjeneste, og der er altid
flere
end lige mig og den syge til stede.
-Det vil sige, at jeg
læser op af Bibelen, vi synger salmer, vi beder, og jeg befaler dæmonerne at
forsvinde i Jesu Kristi navn. Det kan gå meget heftigt til. Stearinlys kan
man
også godt bruge, men det er ikke spor nødvendigt.
En af de kvinder, [E] angiveligt
har udfriet, hedder [F]. Hun har skrevet en hel bog - en tilsyneladende
rablende vanvittig historie - om, hvordan han drev dæmonerne ud af hende.
Bogen
hedder ' Ånden i hånden -Jeg troede det var Gud '.”
Artiklerne fortsatte:
”
Stop kvaksalverne
”Både kirkeministeren og
sundhedsministeren bliver nu presset til at gribe ind over for
folkekirkepræsters
angiveligt ulovlige kvaksalveri i forhold til alvorligt psykisk syge
personer.
Formanden for
Folketingets sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF), vil i dag rejse spørgsmål
over
for de to ministre på baggrund af Ekstra Bladets afsløringer.
- Jeg vil spørge dem,
hvordan de vil gribe ind. Det er jo ganske uansvarligt.
- Præster i folkekirken
skal og må ikke påtage sig behandling af alvorligt syge mennesker, siger
Birthe
Skaarup.
- Jeg må meget stærkt
tage afstand fra det. Kirkeministeren må gribe ind, for uanset hvad hun
siger,
så er det hende, der har det overordnede ansvar.
Men kirkeminister Tove
Fergo (V) melder hus forbi.
- Det er ikke mit bord.
Det er biskopperne – ikke mig – der fører tilsyn med præsterne.
Sundhedsudvalgets
formand går ind i sagen, fordi dæmon-præsterne efter alt at dømme overtræder
hele to love på sundhedsområdet.
Dels lægelovens forbud
mod kvaksalveri – dels psykiatriloven, der forpligter bl.a. en præst til
at
sørge for lægehjælp til en alvorligt psykisk syg, hvis vedkommende ikke
allerede får lægehjælp.”
Af en faktaboks i
reportagen fremgår:
”
Sagen kort
Ekstra Bladet afslørede
i søndags, at antallet af folkekirke-præster, som aktivt udøver eller
medvirker
til eksorcisme, dæmon-uddrivelse, er langt højere end hidtil antaget.
Flere hundrede præster
er efter alt at dømme positive over for eksorcisme.
Vi ringede anonymt til
100 af landet 1982 præster og foregav at søge hjælp til en dæmonbesat person.
Af de 100 reagerede 37 positivt.
Flere præster fortalte,
at der i Danmark findes et netværk af folkekirkepræster i alle landets
stifter,
som praktiserer eksorcisme.
Psykiater Lars
Søndergaard kalder præsternes eksorcisme ulovligt kvaksalveri over psykisk
syge
mennesker.
Kirkeminister Tove Fergo
siger, at mennesker ikke kan være besat af onde ånder. De er i stedet psykisk
syge, der har brug for lægehjælp.”
Onsdag den 22. december
2004 bragte Ekstra Bladet følgende artikler og indlæg på side 24 og 25:
”
MAN KAN IKKE UDDRIVE DÆMONER
Splittede biskopper
”Landets biskopper er
stærkt splittede, når det drejer sig om dæmon-bekæmpelse i folkekirken. I
København mener Erik Norman Svendsen, at man ikke kan drive dæmoner ud, men
fem
af hans kolleger ser på sagen på omkring frem andre måder.
Ifølge kirkeminister
Tove Fergo (V) har biskopperne det overordnede ansvar for, hvad der foregår i
de enkelte stifter, herunder om folkekirkepræsterne må og kan drive dæmoner
ud
af angiveligt besatte sjæle.
Ekstra Bladet kontaktede
syv af de ti biskopper for at høre deres mening. Tre var umulige at træffe.
Biskop Niels Henrik Arendt i Haderslev ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet
om sit syn på dæmon uddrivelse.
Karsten Nissen, Viborg:
Bland dig uden om, Fergo
Står det til biskoppen i
Viborg Stift, Karsten Nissen, skal Tove Fergo blande sig fuldstændig uden om
præsters forhold til dæmon-uddrivelser i folkekirken:
- Det vedrører under
ingen omstændigheder kirkeministeren, for det handler udelukkende om
sjælesorg.
Og jeg har fuld tillid til de præster i mit stift, der driver ondskab ud af
mennesker. Vi skal være helt på det rene med, at både det onde og den onde
findes, siger Karsten Nissen til Ekstra Bladet.
- For kristne mennesker
er der en ond magt i livet. Og det at bede sammen med et menneske om at blive
befriet for noget, der tynger en, har altid været en naturlig del af en
præsts
opgave.
- Kan mennesker være besatte af dæmoner?
- 'Besat' er et meget
vanskeligt og misforståeligt ord. Man kan have behov for at blive udfriet, og
en præst kan hente et menneske ud af det onde. Eller omvendt. Det onde er
inden
i os. Troen på Kristus er troen på lyset.
- Mener du, en præst kan
skelne mellem en psykisk lidelse og onde ånder?
- Jeg har fuld tillid
til, at præsterne her i stiftet, og bestemt også [E] i Kølkær, kan skelne og
dermed
se, om der er behov for psykiatrisk hjælp, fastslår Viborg-biskoppen.
Kjeld Holm, Århus:
Herregud da
- Præster skal ikke give
sig af med at drive dæmoner ud. Det er fint nok at bede en bøn for folk, som
har det skidt, men ligefrem at bekæmpe dæmonbesættelser, det skal præster
altså
ikke, siger biskop Kjeld Holm, Århus Stift.
Selv tror han ikke på
dæmoner.
- Herregud da, hvis det
bare var så simpelt, at al ondskab var ånder, der besatte os. Næh, dæmoni
eksisterer i mine øjne udelukkende som ubehagelige væremåde, undertrykkelse
og
menneskelig ondskab.
- Præsterne i mit stift,
der tror på dæmonbesættelser, praktiserer ikke med mit vidende, men måske er
det slet ikke så slemt, det de laver. Jeg tror, jeg vil tage en snak med dem
om
det, lover biskoppen.
Jan Lindhardt, Roskilde:
Jeg støtter præsterne
- Jeg støtter præsterne
i mit stift. De må selv vurdere i hvert enkelt tilfælde, om mennesket foran
dem
har brug for en læge, en psykiater, almindelig sjælesorg eller en
dæmonudfrielse, siger biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift.
- Nogle mennesker føler
sig besat og kan have god gavn af at tale med en præst om det.
- Præster må ikke
overtage en psykiaters arbejde, det er klart. Men der kan sagtens være
tilfælde, hvor det er svært at skelne, om det er en præsteopgave eller en sag
for en læge. Og jeg har fuld tillid til, at præsterne kan vurdere, om det er
det ene eller det andet.
På spørgsmålet om,
hvorvidt Jan Lindhardt selv tror på dæmoner, svarer han med et grin.
- Det vil jeg ikke svare
på.
Erik Norman Svendsen, København:
Man skal tage folks nød alvorligt
”Erik Normann Svendsen
finder som tilsynsførende biskop for præsterne i Københavns Stift Ekstra
Bladets undercover-aktion ”meget problematisk”:
- I har ført nogle præster
bag lyset, som har forsøgt at være imødekommende, og taget dem ved næsen. Det
er dog næppe ulovligt. Med happeningen i Bethlehemskirken har I forstyrret
den
offentlige ro og orden. Men I har jo den gode gamle jesuitter-moral, at
hensigten helliger midlet.
-
Og så til sagen: Er det i orden, at dine præster uddriver dæmoner?
- Man kan naturligvis
ikke uddrive dæmoner. Vi har intet ritual for det i kirken og skal heller
ikke
have det. Men jeg mener heller ikke, at det er det, de gør.
-
Det hævder f.eks. [K] selv?
- I taler om
dæmonuddrivelse. Han taler om udfrielseshandlinger. Man skal tage folks nød
alvorligt, men ikke nødvendigvis deres vrangforestillinger. Dvs., at hvis
folk
selv
mener
, de er besatte af dæmoner,
skal præsten tage deres henvendelse død-alvorligt. Og han kan også bede om,
at
de må blive befriede for det, de føler sig besatte af.
-
Og bekræfte dem i deres vrangforestillinger?
- Nej, tale grundigt med
dem og trøste dem. Vurdere, om de skal hjælpes videre i det psykiatriske
system, hvis der er behov for det. Men præsten skal selvfølgelig kun forholde
sig til folk som sjælesørger, ikke som den lille psykiater med kjole og
krave.
- Man kan jo ikke starte
med at sige til psykisk syge: Du har rotter på loftet.
-
Der er altså plads i folkekirken til præster, der tager onde ånder
alvorligt?
- Der er plads til de
mange præster, som mener, der ligger realiteter bag den bibelske tale om onde
ånder.
Lise Lotte Rebel, Helsingør
Vi skal lytte til alle
- Et menneske kan tro,
at han eller hun er besat. Som præst må vi tage sådan et menneske alvorligt,
siger biskop Lise Lotte Rebel fra Helsingør Stift.
- Jeg ved ikke, om jeg
selv tror, at man kan være besat, men jeg ville altid lytte til folk, som
tror,
de er det, og det synes jeg også, at præsterne i Helsingør Stift skal gøre.
Trosbekendelse og bøn kan måske godt hjælpe.
Lise Lotte Rebel vil
gerne tale med de præster i hendes stift, der tror på dæmonuddrivelse.
- Jeg har allerede været
i kontakt med én af dem, som følte sig misforstået af Ekstra Bladet. Men nu
må
vi prøve at tage en snak om, hvad det her handler om.
Kresten Drejergaard, Fyn:
Præster kan ikke skelne
- I er jo egentlig i
karantæne efter den undercover-aktion. Det var en dum idé, I fik der, selv om
jeg bemærkede mig, at I absolut
ikke
citerede fra personlige samtaler med præsterne, siger biskop Kresten
Drejergaard, Fyens Stift, til Ekstra Bladet.
- Men I har nu aldrig
behandlet mig dårligt, så kort og godt. Danske folkekirkepræster kan
selvfølgelig
ikke skelne mellem, om folk er besat af onde ånder eller har en psykisk
lidelse. Der er mit svar helt klart
nej
!
- Jeg er også enig med
Tove Fergo i, at en præst øjeblikkeligt skal henvende sig til sin biskop og
en
læge, hvis han bliver konfronteret med en person, der mener sig besat af onde
ånder.
- Præster må ikke
bedrive kvaksalveri ved f.eks. at lade folk blive i den tro, at de er besatte
af dæmoner. Men ordet dæmoni findes, det betyder nærmest ”ude af
kontrol”. Den
slags psykisk syge mennesker har jeg mødt, og dem har jeg som et kristent
menneske bedt mit fadervor for, siger den fynske biskop.”
[K] har anført, at brugen af skjulte lyd – og billedoptagelser
er i strid med god presseskik, idet disse metoder ikke var nødvendige for at
opnå information til udarbejdelse af reportagen. Dette underbygger han ved at
henvise til, at gudstjenester er offentligt tilgængelige, og at det derfor
ikke
er nødvendigt at foretage skjulte optagelse.
Endvidere har han anført,
at han ville have været villig til at tale med journalisten, hvis denne ved
sin
henvendelse havde præsenteret sig som journalist, hvilket [K] underbygger ved
at henvise til, at han ved flere lejligheder har deltaget i interviews og
TV-udsendelser om emnet ”mennesker, der føler sig besat af onde
ånder”.
Endelig har han anført, at anvendelsen af skjulte lyd- og
billedoptagelser bryder den fortrolighed, som er et vigtigt element i
præstegerningen samt at billedoptagelserne virker virkelighedsfordrejende,
idet
de umuliggør adskillelsen af fiktion og fakta.
Ekstra Bladet har
påstået sagen afvist grundet fristoverskridelse, idet indgivelse af klage den
19. januar 2005 alene er rettidig for så vidt angår artiklen bragt den 22.
december
2004.
Herudover har Ekstra
Bladet anført, at det var nødvendigt at anvende undercover-metoden, idet
oplysningerne bragt i reportagen ikke ville være kommet frem, såfremt
journalisterne havde præsenteret sig som sådanne.
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn Rowold, Lene Sarup og Kirsten
Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Fristen for klager over
tilsidesættelse af god presseskik er 4 uger efter offentliggørelsen i
massemediet,
jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den
19.,
20., 21. og 22. december 2004 er modtaget i Pressenævnet den 19. januar 2005.
Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen den 22. december
2004, men for sent for så vidt angår de tre tidligere artikler.
De fire artikler udgør
en samlet helhed. Det er en reportage, der bygger på bl.a. lyd- og
billedoptagelser
optaget som led i en situation, der er fingeret som realistisk uden
præsentation af journalisten og pressefotografen som journalist og
pressefotograf, men som reelt er skabt ved rollespil med deltagelse af en
skuespiller. Den gennemførte fremgangsmåde er genstand for omtale også i
artiklen,
der blev bragt den 22. december 2004. Klagen angår selve valget af den
anvendte
fremgangsmåde og indeholder således ikke kritikpunkter vedrørende forhold,
der
alene er omfattet af offentliggørelserne den 19.-21. december 2004. Under
disse
omstændigheder finder Pressenævnet, at klagen må tages under behandling.
Om sagens realitet
bemærkes: Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster
i
den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte
lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive
artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og
medvirket i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil
kommer, at det er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at
researchen og dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag -
er
baseret på et rollespil, der i betydelig grad er provokerende.
Pressenævnet finder på
den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik og udtaler sin
kritik heraf.
I medfør af
medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende
redaktør
af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 22. december bragte Ekstra Bladet en reportage vedrørende dæmonuddrivelse
i den danske folkekirke. Reportagen indeholdt skjulte lyd – og
billedoptagelser
af [K]. Ekstrabladet havde ladet en skuespiller optræde som dæmonbesat og
fotograferede djævle-uddrivelsen med skjult kamera.
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder,
at denne brug af skjulte optagelser er en tilsidesættelse af god presseskik.
Pressenævnet udtaler blandt andet:
Uanset om det måtte være af almen interesse at afdække, om præster i
den danske folkekirke praktiserer dæmonuddrivelser, findes brugen af skjulte
lyd - og billedoptagelser ikke at have været nødvendig for at skrive
artikelserien, idet [K] flere gange har samarbejdet med journalister og
medvirket
i interviews og undersøgelser om emnet dæmonuddrivelse. Hertil kommer, at det
er særdeles betænkeligt for informationens lødighed, at researchen og
dokumentationen – som det er sket i den foreliggende sag - er baseret på
et
rollespil, der i betydelig grad er provokerende.
Pressenævnet finder på den baggrund, at Ekstra Bladet har tilsidesat
god presseskik og udtaler sin kritik heraf.
København, den 23. august 2005
Niels Grubbe, Finn
Rowold, Lene Sarup og Kirsten Dyregaard.”
Afgjort den 23. august 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 81/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-150 Retsinformation · 9. september 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02487 Retsinformation · 20. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-706 Retsinformation · 8. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16440 Retsinformation · 6. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-715 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-704 Retsinformation · 8. oktober 2008