Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielseEfter Kirkeministeriets indstilling har det den 12. juni 1992 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritualer til brug i den danske folkekirke.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for
dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af
borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielseEfter
Kirkeministeriets indstilling har det den 12. juni 1992 behaget Hendes
Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritualer til brug i den danske
folkekirke.
I. Ritual for dåb
Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I
tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb under en højmesse kan finde sted på trosbekendelsens plads, i
tilknytning til første læsning, efter salmen, efter prædikenen eller efter
nadveren.
Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for
dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb i kirken
Dåbssalme
Ved dåb under en højmesse kan dåbssalmen være en af gudstjenestens
almindelige salmer.
Efter dåbssalmen spørger præsten:
Er barnet hjemmedøbt? - Nej!
Ved dåb af voksne spørger præsten:
Er du tidligere døbt? - Nej!
Lovprisning og bøn
Præsten siger:
Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb
ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
Lad os alle bede!
Vi takker dig, himmelske Fader,
fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb,
Læs alt
hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden
med syndernes forladelse og det evige liv.
Vi beder dig:
Tag i nåde mod dette barn (disse børn),
som vi bærer frem for dit åsyn.
Indlem det (dem) i din menighed,
og bevar det (dem) i dit samfund både her og hisset! Amen.
Ved dåb af voksne:
Vi beder dig: Tag i nåde mod ham (hende),
som i dag kommer til den kristne dåb.
Indlem ham (hende) i din menighed,
og bevar ham (hende) i dit samfund både her og hisset! Amen.
Skriftlæsning
Præsten fortsætter, og menigheden rejser sig.
Således taler vor Herre Jesus Kristus:
»Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,
idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.
Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Evangelisten Markus skriver:
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem;
disciplene truede ad dem, men da Jesus så det,
blev han vred og sagde til dem:
»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i,
for Guds rige er deres.
Sandelig siger jeg jer:
Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn,
kommer slet ikke ind i det.«
Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Så vil vi nu hjælpe dette barn (disse børn) til hans velsignelse
ved at døbe det (dem) i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Ved dåb af voksne:
Så vil vi nu hjælpe dig til hans velsignelse
ved at døbe dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Korstegnelse
Barnet - dersom der er flere børn, hvert barn for sig - bæres hen til
døbefonten.
Ved dåb af voksne træder den, der skal døbes, selv hen til døbefonten.
Præsten tegner derefter med hånden kors for ansigtet og brystet af den,
der skal døbes, og siger:
Modtag det hellige korsets tegn
både for dit ansigt og for dit bryst,
til et vidnesbyrd om,
at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.
Hvad er barnets navn? - N.N.
Ved dåb af voksne udelades dette spørgsmål normalt.
Trosbekendelse
N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
Tror du på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget
ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden
fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges,
højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges
samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
Vil du døbes på denne tro? - Ja!
Dåbshandling
Præsten øser vand tre gange på hovedet af den, der skal døbes, og
siger:
N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og siger:
Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse,
han styrke dig med sin nåde til det evige liv!
Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid!
Amen.
Dersom flere skal døbes, gentages for hver enkelt afsnittet fra
korstegnelsen og til og med håndspålæggelsen.
Fadervor
Derefter bedes Fadervor.
Herunder lægger præsten hånden på den døbtes (de døbtes) hoved.
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Fred være med dig (jer)!
Faddertiltale
Menigheden sætter sig. Til barnets (børnenes) faddere og forældre
siger præsten:
I, som er faddere til dette barn (disse børn), kan nu bevidne, at det (de)
er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og I skal vide, hvad I
skylder det barn, hvis faddere I er. Hvis det sker, at forældrene dør, før
barnet kommer til skelsalder, da skal I, så vidt I har mulighed for det,
drage omsorg for, at det oplæres i den kristne børnelærdom, for at det må
blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham.
Fred være med jer!
Eller
I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er nu vidner på, at det
(de) er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. I forældre skal
oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i
Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at
forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det
står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro.
Fred være med jer!
Præsten er frit stillet med hensyn til faddertiltalens ordlyd, men kan
benytte een af ovenstående tiltaler, der er vejledende for tiltalens indhold.
Ved dåb af voksne slutter præsten med en kort fri tiltale til
dåbsvidnerne.
Dåbssalme
Efter dåben synges en salme. Ved dåb i forbindelse med en højmesse
fortsættes herefter som en almindelig højmesse, og salmen kan være en af
gudstjenestens almindelige salmer.
(Dåbskollekt)
Ved dåb i forbindelse med gudstjeneste, hvor der også er nadver, kan
som slutningskollekt i gudstjenesten anvendes kollekten til Første søndag
efter påske. Ved gudstjenester uden nadver og ved særlige dåbsgudstjenester
anvendes som slutningskollekt følgende dåbskollekt:
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig af hjertens grund,
fordi du har ladet os komme til den nådefulde dåb,
hvori du skænkede os syndernes forladelse,
Helligånden og det evige liv
for din Søns, Jesu Kristi, skyld.
Vi beder dig:
Bevar os i troen, så at vi aldrig tvivler om denne din gave,
og styrk os ved din Helligånd
til at stride mod synden og blive i vor dåbs nåde,
indtil vi bliver til evig tid salige,
ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
een sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden:
Amen.
Når der holdes dåb ved en særlig dåbsgudstjeneste, afsluttes med
velsignelse, udgangssalme og postludium.
Hjemmedåb
Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig
grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det
almindelige ritual for dåb i kirken, dog med udeladelse af faddertiltalen.
Når omstændighederne taler derfor, kan dåbsritualet begrænses til:
korstegnelse, trosbekendelse, dåbshandling og Fadervor.
Når dåben er foretaget uden for kirken (hjemmedåb), fremstilles barnet
senere i kirken ved en højmesse.
Hjemmedåb af børn i øjeblikkelig livsfare
(Nøddåb)
Nøddåben kan, hvor der ikke er tid til at hente præsten, foretages af
en af de tilstedeværende.
Dåbshandling
Herre Jesus, tag i nåde mod dette barn!
Der øses vand tre gange på barnets hoved, mens man siger:
N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
(Med håndspålæggelse:)
Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det
evige liv!
Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen.
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen. (* 1)
Fred være med dig!
Dåb uden præstens medvirken meddeles snarest denne, og barnet bør
siden fremstilles i kirken. Bliver barnets navn ikke nævnt ved dåben, skal
dåben ikke af den grund gentages, men navnet skal blot meddeles senere.
Fremstilling i kirken af døbte børn
Fremstillingen af allerede døbte børn foregår i kirken ved en højmesse
på dåbshandlingens sædvanlige plads. Er der både dåb og fremstilling, går
dåben forud for fremstillingen.
Salme
Der indledes med en salme, som kan være en af gudstjenestens
almindelige salmer.
Efter dåbssalmen indleder præsten med at spørge:
Er barnet hjemmedøbt? - Ja!
Er det døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn? - Ja!
Lovprisning
Præsten siger:
Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb
ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
Skriftlæsning
Præsten fortsætter, og menigheden rejser sig.
Således taler vor Herre Jesus Kristus:
»Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple,
idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,
og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.
Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Evangelisten Markus skriver:
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem;
disciplene truede ad dem, men da Jesus så det,
blev han vred og sagde til dem:
»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i,
for Guds rige er deres.
Sandelig siger jeg jer:
Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn,
kommer slet ikke ind i det.«
Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Denne indledning udelades, hvis der i samme gudstjeneste er både dåb
og fremstilling.
Præsten spørger:
Hvad er barnets navn? - N.N.
Trosbekendelse
N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
Tror du på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget
ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden
fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges,
højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges
samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
Bekendtgørelse og bøn
Præsten siger:
Da dette barn (disse børn) allerede er døbt i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn, vil vi ikke døbe det (dem) igen og derved ringeagte dåbens
hellige gave, men vi kundgør her i menighedens forsamling, at det (de) har
fået den rette kristne dåb, og vi takker vor Gud og Fader, som har taget det
(dem) til nåde ved Jesus Kristus.
Præsten lægger hånden på barnets hoved og siger:
Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,
som har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse,
han styrke dig med sin nåde til det evige liv!
Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid!
Amen.
Fadervor
Derefter bedes Fadervor.
Herunder lægger præsten hånden på barnets hoved.
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Fred være med dig (jer)!
Faddertiltale
Menigheden sætter sig. Til barnets (børnenes) faddere og forældre
siger præsten:
I, som er faddere til dette barn (disse) børn kan bevidne, at det (de) er
fremstillet i Guds hus som døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Og I skal vide, hvad I skylder det barn, hvis faddere I er. Hvis det sker, at
forældrene dør, før barnet kommer til skelsalder, da skal I, så vidt I har
mulighed for det, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne børnelærdom,
for at det må blive i Kristus, ligesom det ved dåben er indpodet i ham.
Fred være med jer!
Eller
I forældre og faddere til dette barn (disse børn) er nu vidner på, at det
(de) er fremstillet i Guds hus som døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens
navn. I forældre skal opdrage jeres barn i den kristne tro og bede for det,
for at det må blive i Kristus, ligesom det ved dåben er indpodet i ham. Og
sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så
vidt I har mulighed for det, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne
tro.
Fred være med jer!
Såfremt der har været både dåb og fremstilling, foretages de
nødvendige ændringer og tilføjelser i den almindelige faddertiltale.
Salme
Efter fremstillingen synges en salme, som kan være en af
gudstjenestens almindelige salmer. Og gudstjenesten fortsættes derefter som
en almindelig højmesse. Som slutningskollekt kan anvendes kollekten til
Første søndag efter påske eller den særlige dåbskollekt.
II. Ritual for nadver i hjemmet
Når nadver holdes i hjemmet, på sygehus eller plejehjem, kan anvendes
en af højmessens nadverliturgier eller efterfølgende ritual.
Der indledes sædvanligvis med en salme og skriftemål. Salmen kan
bortfalde, og skriftemålet kan forkortes til absolutionsordene. Efter
omstændighederne kan nadveren forkortes til Fadervor, indstiftelsesordene og
uddeling. Præsten er så vidt muligt iført præstekjole.
Nadversalme
Nadverbøn
Præsten siger:
(Lad os alle bede:)
Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al
din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din
ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra
synd, og styrk os i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, og lad
os med alle troende blive eet i dig, ligesom du er eet med Faderen. - Amen.
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Indstiftelsesordene
Præsten fortsætter med at læse indstiftelsesordene. Mens ordet om
brødet, henholdsvis vinen, læses, holder præsten disken, henholdsvis kalken.
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt,
tog brødet, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til min ihukommelse!»
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet,
takkede, gav dem den og sagde:
»Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!» (* 2)
Nadvermåltidet
Præsten uddeler brødet med ordene:
Dette er Jesu Kristi legeme.
Præsten rækker vinen med ordene:
Dette er Jesu Kristi blod.
Efter uddelingen siger præsten:
Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus,
som nu har givet dig/os sit hellige legeme og blod,
hvormed han har gjort fyldest for alle dine/vore synder,
han styrke og opholde dig/os derved i en sand tro til det evige liv!
Velsignelse
Præsten siger:
(Modtag Herrens velsignelse:)
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Amen. (* 3)
Salme
III. Ritual for skriftemål
Fælles skriftemål forud for gudstjenesten
Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og
tredje ringning efter følgende ordning:
Salme
En salme kan synges til indledning.
Hilsen
Præsten siger:
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
Skriftetale (kan udelades)
Præsten kan læse et eller flere skriftord, eventuelt med efterfølgende
skriftetale.
Følgende skriftord kan for eksempel anvendes:
2. Mos. 20 (de ti bud)
Salme 6/Salme 32/Salme 51/Salme 102/Salme 130/Salme 143
Es. 43,25/Es. 53,5-6
Matt. 11,28/Matt. 22,37-39/Johs. 14,27
Rom. 5,8/1. Johs. 1,7b/1. Johs. 1,9/1. Johs. 4,10
Skriftebøn (syndsbekendelse)
Derefter siger præsten:
Lad os alle bede!
Vi bekender for dig, hellige, almægtige Gud, at vi har syndet imod dig i
tanke, ord og gerning, og det er vor egen skyld. Vi beder dig: Handl ikke med
os efter vore synder, men efter din store barmhjertighed, og forlad os alle
vore overtrædelser for Jesu Kristi skyld. Amen.
Eller
Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore
ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod
dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve.
Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt, og tag ikke din
Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig
over os! Amen.
Eller
Herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden. Du er jo
den, som med eet ord skabte himmel og jord. Herre, med et eneste ord kan du
gøre min sjæl rask og sund. Gør med mig ikke efter min fortjeneste, men efter
din nåde og uudgrundelige barmhjertighed. Gå ikke i rette med mig, men forlad
mig min synd og drag nu i dag ind i min sjæl med din nådes kraft, så at min
brøst kan blive lægt, og jeg i dig kan finde fred og hvile for min sjæl i
troen på din kærlighed og nåde. Oplys min forstand med den sande tros lys,
lad mit hjerte glædes ved at føle din nærværelse, gør min vilje fast ved din
kærlighed og styrk mig til al god gerning. Før mig så ved din stærke hånd
fremad på livets vej og til sidst igennem dødens trange port hjem til evigt
liv og salighed. Amen.
Absolution (tilgivelse)
Derefter siger præsten:
På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld
kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!
Under håndspålæggelse siger præsten til hver enkelt:
Så tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!
Derefter til hvert hold for sig:
Han, som har begyndt sin gode gerning i jer,
vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag.
Fred være med jer!
Salme
Der kan sluttes med en salme.
Syndsbekendelse og absolution i gudstjenestens indledning
Hvor det vedtages, kan indgangsbønnen ved enkelte gudstjenester eller
i fastetiden erstattes af »Det lille litani« eller en
syndsbekendelse efterfulgt af absolution.
Efter præludiet anvendes på indgangsbønnens plads »Det lille
litani« (Salmebogen nr. 364) som en vekselbøn mellem P (= præst eller
forsanger) og M (= menigheden).
P Herre Gud Fader i himlen!
M Forbarm dig over os!
P Herre Jesus, vor frelsermand!
M Forbarm dig over os!
P Herre Helligånd, vort lys og vor trøst!
M Forbarm dig over os!
P Vi har syndet med vore forfædre!
M Vi har forskyldt din vredes domme!
P O Herre, handl ikke med os efter vore synder!
M Og betal os ikke efter vore misgerninger!
P O Herre, hør vor bøn!
M Og lad vor røst komme til dig!
Eller følgende bøn, der kan bedes af kirkesangeren, kordegnen eller et
andet medlem af menigheden:
Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore
ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod
dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve.
Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt, og tag ikke din
Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig
over os!
Menigheden:
Herre, forbarm dig over os!
Derefter siger præsten:
På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld
tilsiger jeg jer alle jeres synders nådige forladelse
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!
Eller
På hans ord, som har døbt os,
tilsiger jeg jer alle jeres synders nådige forladelse
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!
Menigheden:
Amen.
Gudstjenesten fortsættes derefter med indgangssalme, hilsen og
indledningskollekt. I gudstjenestens afslutning kan udgangsbønnen
bortfalde.
Privat skriftemål
(Lønligt skriftemål)
Ved privat skriftemål henvender man sig til en præst. Skriftemålet kan
finde sted i kirken eller hos præsten eller for eksempel ved et sygeleje.
Præsten har tavshedspligt.
Syndsbekendelse
Den, der skrifter, kan med egne ord bekende, hvad der nager hans
samvittighed. Derefter læses en salme fra salmebogen, en bibelsk salme eller
en af skriftebønnerne fra det fælles skriftemål.
Absolution (tilgivelse)
Præsten siger under håndspålæggelse:
På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld
tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse
i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!
Han, som har begyndt sin gode gerning i dig,
vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag.
Fred være med dig!
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Velsignelse
Præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! (* 3)
Der kan sluttes med en salme.
IV. Ritual for vielse (bryllup)
Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af
mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
skik.
Indgang (Præludium)
Indgangssalme
Hilsen
Præsten:
Herren være med jer!
Menigheden:
Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige:
Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds Kærlighed
og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Indledende bøn og læsning
Præsten siger (fra alter eller kor):
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for livet, du gav os, og
for alle dem, der har vist os kærlighed, fra vi var børn og indtil i dag. Vi
beder dig: Giv os stadig, hvad vi behøver, og forny daglig vor indbyrdes
kærlighed ved Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i
Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed. - Amen.
Præsten fortsætter:
Således står der skrevet:
Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne,
planterne og dyrene sagde han: »Lad os skabe mennesker i vort billede,
så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle
de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Og Gud skabte
mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde
skabte han dem. Og Gud velsignede dem.
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
»Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og
kvinde og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde
sig til sin hustru, og de to skal blive eet kød«? Derfor er de ikke
længere to, men eet kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke
adskille.'
Og Apostlen Paulus skriver:
»Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov.«
»Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig
barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden
og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren
tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer
kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.«
Salme
Tale
Brudeparret træder frem foran alteret, eller de kan vente til efter
talen.
Tilspørgsel og erklæring
Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din
ægtehustru? - Ja!
Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i
hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med
sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? - Ja!
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn):
Vil du have N.N. (brudgommens navn), som hos dig står, til din
ægtemand? - Ja!
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad
lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin
ægtemand, indtil døden skiller jer ad? - Ja!
Så giv hinanden hånd derpå!
Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger:
Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu
har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet
hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og
mennesker.
Her kan brud og brudgom eventuelt give hinanden vielsesringe.
Forbøn
Præsten fortsætter:
Lad os alle bede!
Mens brudeparret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:
Almægtige Gud, som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab og
velsignede dem, vi beder dig, velsign denne brud og brudgom; lad dem altid
leve af din nåde og i indbyrdes kærlighed.
Eller
Kære himmelske Fader! Giv denne brudgom og brud nåde, lykke og velsignelse
både til sjæl og legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og
tjene dig oprigtigt i alle ting, så at de må leve som dine kære børn og
engang samles hos dig i de evige boliger!
Hør os i Jesu navn:
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Fred være med jer!
Dersom vielsen slutter med den følgende salme, lyser præsten velsignelsen
over brudeparret i stedet for at sige: Fred være med jer!
Brudeparret sætter sig.
Salme
Såfremt brudevielsen efterfølges af en dåbshandling, sker dåben på
dette sted, og som slutningskollekt kan dåbskollekten da anvendes.
Slutningskollekt
Præsten siger eller messer:
Lad os alle bede!
Derefter fortsætter præsten:
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder
dig, at du vil bevare denne ordning og velsignelse urokket iblandt os. Giv
alle kristne ægtefolk ved din Helligånd, at de må hjælpe hinanden til at
holde fast ved din frelsende nåde. Gør dem glade i håbet, tålmodige i
trængslen og udholdende i bønnen, og styrk dem til at være levende lemmer af
din menighed, så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige, hvor du
med Søn og Helligånd lever og regerer, een sand Gud fra evighed og til
evighed.
Eller
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder
dig: Vær med din nåde hos dem, der i dag har indgået ægteskab, og giv din
velsignelse til, at de kan leve med hinanden i gudsfrygt og kærlighed og ikke
give årsag til vrede og strid. Lad dem altid, også selv om de ikke bliver fri
for prøvelser, erfare din nådige hjælp! Giv dem og os alle at leve vort liv
her på jorden i tro og lydighed og blive til evig tid salige ved din elskede
Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer, een sand Gud fra
evighed og til evighed.
Menigheden svarer:
Amen.
Velsignelse
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd! eller: Og herren være med dig!
Hilsenen kan udelades eller anvendes forud for slutningskollekten.
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! (* 3)
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.
Udgangssalme
Udgang (Postludium)
V. Ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets skik.
Indgang (Præludium)
Indgangssalme
Hilsen
Præsten:
Herren være med jer!
Menigheden:
Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige:
Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Indledende bøn og læsning
Præsten siger (fra alter eller kor):
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for livet, du gav os, og
for alle dem, der har vist os kærlighed, fra vi var børn og indtil i dag. Vi
beder dig: Giv os stadig, hvad vi behøver, og forny daglig vor indbyrdes
kærlighed ved Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i
Helligånds enhed, een sand Gud fra evighed og til evighed. - Amen.
Præsten fortsætter:
Således står der skrevet:
Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne,
planterne og dyrene sagde han: »Lad os skabe mennesker i vort billede,
så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle
de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Og Gud skabte
mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde
skabte han dem. Og Gud velsignede dem.
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
»Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og
kvinde og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde
sig til sin hustru, og de to skal blive eet kød«? Derfor er de ikke
længere to, men eet kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke
adskille.'
Og Apostlen Paulus skriver:
»Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov.«
»Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig
barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden
og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren
tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer
kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.«
Salme
Tale
Ægteparret træder frem foran alteret, eller de kan vente til efter
talen.
Tilspørgsel (kan udelades)
Præsten siger:
N.N. og N.N.! I er allerede rette ægtefolk og er i dag kommet ind i Guds
hus for at få Guds velsignelse over jeres ægteskab.
Så spørger jeg dig N.N. (ægtemandens navn):
Vil du elske og ære N.N. (hustruens navn) og leve med hende både i
medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en
ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? - Ja!
Ligeså spørger jeg dig N.N. (hustruens navn):
Vil du elske og ære N.N. (ægtemandens navn), og leve med ham både i
medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en
ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? - Ja!
Forbøn
Præsten siger:
Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves. Derfor vil
vi nu bede om Guds velsignelse over dette ægtepar!
Mens brudeparret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:
Almægtige Gud, som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab og
velsignede dem, vi beder dig, velsign også disse to. Lad dem altid leve af
din nåde og i indbyrdes kærlighed.
Fadervor
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen. (* 1)
Fred være med jer!
Ægteparret sætter sig.
Salme
Slutningskollekt
Præsten siger eller messer:
Lad os alle bede!
Derefter fortsætter præsten:
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder
dig, at du vil bevare denne ordning og velsignelse urokket iblandt os. Giv
alle kristne ægtefolk ved din Helligånd, at de må hjælpe hinanden til at
holde fast ved din frelsende nåde. Gør dem glade i håbet, tålmodige i
trængslen og udholdende i bønnen, og styrk dem til at være levende lemmer af
din menighed, så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige, hvor du
med Søn og Helligånd lever og regerer, een sand Gud fra evighed og til
evighed.
Eller
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder
dig: Vær med din nåde hos disse to, og giv din velsignelse til, at de kan
leve med hinanden i gudsfrygt og kærlighed og ikke give årsag til vrede og
strid. Lad dem altid, også selv om de ikke bliver fri for prøvelser, erfare
din nådige hjælp! Giv dem og os alle at leve vort liv her på jorden i tro og
lydighed og blive til evig tid salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor
Herre, som med dig lever og regerer, een sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden svarer:
Amen.
Velsignelse
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd! eller: Og herren være med dig!
Hilsenen kan udelades eller anvendes forud for slutningskollekten.
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! (* 3)
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.
Udgangssalme
Udgang (Postludium)
VI. Ritual for jordpåkastelse
Præsten indleder med lovprisning:
Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store
barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse
fra de døde.
Præsten kaster jord på kisten tre gange med ordene:
(N.N.) Af jord er du kommet.
Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.
Lad os bede!
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.(* 1)
Derefter lyser præsten velsignelsen:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! (* 3)
Hvis den aronitiske velsignelse har været brugt tidligere, kan i
stedet anvendes den apostolske velsignelse:
Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab
være med os alle! Amen.
VII. Ritual for kirkeindvielse
Indvielsesgudstjenesten foregår på en søn- eller helligdag og ledes af
biskoppen eller i hans forfald af provsten eller en anden præst, som
biskoppen beskikker dertil.
Søndagen før indvielsen skal der i alle provstiets kirker bedes om, at Gud
vil give sin nåde til den forestående hellige handling og lade det nye
kirkehus tjene til hans navns ære og hans menigheds opbyggelse. Aftenen før
indvielsen, før solens nedgang, ringes der en time med kirkens klokker. På
indvielsesdagen ringes der, således som det er skik på højtidsdage, og
menigheden samles i kirken. Biskoppen, provsten og de af omegnens præster,
som kan være til stede, menighedsrådsrepræsentanter såvel som andre særligt
indbudte samles i et nærliggende hus.
Når der ringes sammen, går først biskoppen (i kåbe) med den højeste
tilstedeværende verdslige øvrighedsperson, derefter provsten med kirkens
præst(er), og siden de øvrige præster og indbudte lægfolk to og to i
procession til kirken. Provsten, nogle af præsterne og lægfolket bærer
kirkens bibel, hellige kar og alterbog. Når de træder ind i kirken, spiller
organisten et præludium, eller koret synger et introitus. Biskoppen går for
alteret, hvor først provsten, siden de andre, rækker ham, hvad de har båret,
hvorpå han anbringer det på alteret. Biskoppen knæler ned og beder en stille
bøn.
Indgangsbøn
Gudstjenesten begynder med, at en af de tilstedeværende præster i
kordøren læser følgende bøn:
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, vi takker dig, at du, som ikke bor i templer, der er
bygget af mennesker, er kommet til os i Jesus Kristus, så at vi i ham kan
møde dig. Vi takker dig, vor Herre Jesus Kristus, fordi du vil være, hvor to
eller tre er forsamlet i dit navn. Vi takker dig, du gode Helligånd, at du
her vil vidne om Jesus Kristus og komme vor skrøbelighed til hjælp. Du gav
os, vor Gud, at bygge dette hus. Vi beder dig, at du vil være hos os med din
velsignelse i dag, og hver gang din menighed samles her, så dette hus må være
et helligt sted for os og kommende slægter, bygget til din ære. Amen.
Indgangssalme
Tale
Biskoppen holder en tale over en af ham selv valgt tekst.
Læsninger
Når talen er til ende, siger biskoppen:
Da alle ting helliges ved Guds ord og bøn, vil vi nu høre Skriftens
vidnesbyrd.
Fire af de tilstedeværende præster træder frem, to på hver side af
alteret, og læser:
Den første præst: 1. Kong. 8,22-23 og 27-30
Således skrives der i første Kongebog:
Kong Salomo stillede sig foran Herrens alter over for hele Israels
forsamling, bredte sine hænder ud mod himlen og bad: Herre, Israels Gud, der
er ingen Gud som du oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer
pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for
dit ansigt. - Bor Gud da på jorden? Nej, himlen og himlenes himmel kan ikke
rumme dig; hvor meget mindre da dette hus, som jeg har bygget! Vend dig til
din tjeners bøn og bønfaldelse, Herre min Gud, og hør det råb og den bøn, din
tjener beder for dit ansigt i dag. Lad dine øjne være åbne for dette hus nat
og dag, det sted, om hvilket du har sagt, at der skal dit navn være, og hør
den bøn, din tjener beder vendt mod dette sted. Hør din tjeners og dit folk
Israels bønfaldelse, når de beder vendt mod dette sted, hør den i himlen,
hvor du bor, hør og tilgiv!
Den anden præst: Salme 84
Salmisten skriver:
Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af
længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den
levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den
lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers Herre, min konge og min Gud.
Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. Lykkelige de
mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på
valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld,
tidligregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft og får Gud
at se på Zion. Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, lyt, Jakobs Gud! Se til
vort skjold, Gud, se på din salvedes ansigt! En dag i dine forgårde er bedre
end tusind, jeg selv har valgt. At ligge ved tærskelen til min Guds hus er
bedre end at bo i de ugudeliges telte. For Herren er sol og skjold, Herren
giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt.
Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!
I stedet for dette læsestykke kan læses Salme 100
Den tredje præst: Kol. 3,16-17
Således skriver apostlen Paulus i brevet til kolossenserne:
Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom
hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte
til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu
navn, og sig Gud Fader tak ved ham!
Den fjerde præst: 1. Pet. 2,4-5
Således skriver apostlen Peter i sit første brev:
Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt
og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et
åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som
takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud.
Indvielse (bøn og erklæring)
Derefter siger biskoppen:
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Lovet være du, fordi du har stiftet din
kirke på jorden og kaldet os til de helliges samfund. Vi takker dig, fordi du
også på dette sted vil samle din menighed, og fordi du skænker os denne
kirke. Vi beder dig, at du trods al vor kulde og utroskab vil forbarme dig
over os og den tjeneste, som skal øves her.
Hør vor bøn: Må dette hus være fredlyst og din Ånd virke her frit og
uhindret. Tag imod dem, som døbes i denne døbefont, og bevar dem i din pagt.
Lad fra denne prædikestol din sandhed og nåde komme til orde, så de sikre
bøjes, og de bøjede trøstes. Vær med din tilgivelse og glæde hos alle, som
ved dette alter modtager din Søns legeme og blod. Bevar i dit samfund de
unge, som herinde bekræftes i deres dåbspagt. Vær i nåde hos dem, som her
beder om din velsignelse over deres ægteskab. Trøst alle, som kommer her med
sorg over tabet af deres kære, og når vi selv bæres til det sidste hvilested,
lad os da være gemt i din fred. Lad klokkerne, når de kalder, blive hørt og
fulgt og orglet tjene vor bøn og lovsang.
Herre, vor Gud, du, som i Jesu navn udsender din Ånd, lad den menighed,
der skal samles her, være eet i dig, udrustet til at bære vidnesbyrd om dig.
Amen.
Derefter siger biskoppen vendt imod menigheden:
Så erklærer jeg på mit embedes vegne dette hus og alt, hvad det rummer, at
være indviet til at tjene Gud og hans hellige ord, i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn. Det overgives til den (dem), der er kaldet til at være
præst(er) ved denne kirke, og til menigheden på dette sted at værne det og
bruge det efter vor kirkes orden.
Modtag velsignelsen!
Den almægtige og barmhjertige Gud, Fader, Søn og Helligånd, velsigne og
bevare jer. Amen.
Trosbekendelse
Trosbekendelsen siges af biskoppen (eller synges af menigheden).
Trosbekendelsen kan indledes af biskoppen med ordene: Lad os bekende vor
kristne tro (eller tilsvarende).
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget
ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden
fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges,
højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges
samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
(Forsagelsen og Den apostolske trosbekendelse)
Eller
Jeg (vi) tror på een Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt
det synliges og usynliges skaber.
Og på een Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen
før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke
skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os
mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden
af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under
Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge
skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme
igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på
hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen
og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har
talt ved profeterne. Og på een, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg
(vi) bekender een dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes
opstandelse og den kommende verdens liv.
(Den nikænske trosbekendelse)
Efter trosbekendelsen svarer menigheden med amen.
Derefter knæler biskoppen for alteret. Er der orgel i kirken, præluderes
imens derfra; hvis ikke, er der stille i kirken, indtil biskoppen rejser sig
og går ind i sakristiet, hvor han afføres sin bispekåbe. Derpå tager han
plads ved siden af alteret hos præsterne. Efter indvielsen synges en salme,
og stedets præst holder en kort prædiken over dagens tekst. Gudstjenesten
fortsættes derefter som en almindelig højmesse med nadver. Efter sidste salme
træder kirkesangeren (kordegnen) frem og læser udgangsbønnen.
Hvor omstændighederne ikke tillader, at det foreskrevne nøje følges, kan
biskoppen foretage sådanne ændringer, som han finder nødvendige.
Kirkeministeriet, den 8. oktober 1992
Torben Rechendorff
/ F. Langager Larsen
Officielle noter
(* 1) I stedet kan anvendes:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.
(* 2) I stedet kan anvendes:
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt,
et brød, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til ihukommelse af mig!»
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet,
takkede, gav dem det og sagde:
»Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!»
(* 3) I stedet kan anvendes:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!
Amen.
Lignende dokumenter
- Skrivelse om autorisation af forslag til ny alterbog m.m. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.) Retsinformation · 30. maj 2012
- Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for kirkeindvielse Retsinformation · 3. april 1987
- Bekendtgørelse om autorisation af et ritual for konfirmation Efter indstilling fra Kirkeministeriet har det den 19. juni 1991 behaget Hendes Majestæt Dronningen at autorisere nedenstående ritual for konfirmation til brug i folkekirken: Retsinformation · 3. september 1991
- Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for vielse (bryllup) af to af samme køn og kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Retsinformation · 15. juni 2012
- Bekendtgørelse angaaende Autorisation af nye Ritualer for Daab, Nadvere og Brudevielse Retsinformation · 29. august 1912