Nyt fra Ankestyrelsen - genoptagelse af sager om førtidspension - Højesterets dom af 22. december 1999 og efterfølgende domme (artikel af souschef Kirsten Borum)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - genoptagelse af sager
om førtidspension - Højesterets dom af 22. december 1999 og
efterfølgende domme
(artikel af souschef Kirsten Borum)
I. Højesterets domme - kort fortalt
Højesteret har afsagt i alt 4 domme om
førtidspension pr. marts 2002:
I dom af 22. december 1999 blev helbredsbetinget
almindelig pension ændret til mellemste pension med tilbagevirkende
kraft fra ansøgningen (SM P-3-00)
I dom af 12. januar 2001 blev der tilsvarende foretaget
ændring til mellemste pension, men samtidig stadfæstedes afslag
på højeste pension (SM P-5-01)
I dom af 14. august 2001 stadfæstede
Højesteret også afslag på højeste pension (SM
P-19-01)
I dom af 18. oktober 2001 stadfæstede
Højesteret afslag på forhøjet almindelig pension (SM
P-28-01).
Når en borger søger om genoptagelse af
tidligere sag må det tages i betragtning om sagen har lighed med de
sager, der er ændret af Højesteret, om sagen har lighed med de
sager, der er stadfæstet af Højesteret, eller der foreligger
særlige forhold i øvrigt.
Under punkt II er opstillet en oversigt over hvilke sager,
der som hovedregel kan genoptages, og hvilke der må afvises.
Under punkt III er redegjort nærmere for de 2
ændringsdomme, der har medført en ændring af hidtidig
praksis for så vidt angår tilkendelse af mellemste pension, og
under punkt IV og V er omtalt de domme, som har stadfæstet de
Læs alt
indklagede afgørelser, og som derfor ikke har givet grundlag for
ændring af praksis.
II. Hvilke sager kan genoptages, og hvilke skal afvises
som følge af Højesterets domme
a. Sager, der som hovedregel umiddelbart kan
genoptages.
Når det i det konkrete tilfælde skal vurderes,
om der er grundlag for genoptagelse af tidligere pensionssager, må de
principper, der mere udførligt er redegjort for neden for under punkt
III, tillægges væsentlig betydning.
Udgangspunktet er derfor, at der kan ske genoptagelse af
følgende sager, hvor der er givet afslag på mellemste
pension:
1) når ansøgeren i forvejen har fået tilkendt
helbredsbetinget almindelig pension, men har fået afslag på
mellemste pension
2) der foreligger betydelig invaliditet, idet der ved vurderingen i
større omfang end hidtil også tages hensyn til subjektive
klager, og
3) der er samstemmende dokumentation for, at erhvervsevnen er nedsat
med omkring 2/3.
b. Sager, der som hovedregel må afvises
genoptaget.
Genoptagelse af øvrige sager kan som udgangspunkt
afvises. Som hovedregel kan det derfor afvises at genoptage følgende
sager:
·
afslag på pension
·
afslag på mellemste pension, når der ikke er tilkendt
helbredsbetinget almindelig pension, men alene behovsbestemt pension efter §
14, stk. 3, nr. 2 eller 3,
·
afslag på invaliditetsydelse, se SM P-23-01
·
afslag på højeste pension
c. Konkret vurdering
Ved ansøgning om genoptagelse må der dog
altid foretages en konkret vurdering af, om der foreligger særlige
forhold, der begrunder genoptagelse, såvel set i lyset af principperne
fra Højesterets ændringsdomme som på grundlag af de
generelle principper for forvaltningsretlig genoptagelse, hvorefter der er
grundlag for genoptagelse, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger
om ændrede retlige eller faktiske forhold, eller der er sket
væsentlige sagsbehandlingsfejl, der kan give mulighed for en
ændret afgørelse.
III. Særligt om Højesterets 2 domme om ret
til mellemste pension - SM P-3-00 og SM P-5-01
I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, december 2000, temanummer
med fokus på førtidspension, redegjorde vi nærmere for
ændring af praksis som følge af den første dom, og
principperne er bestyrket ved den anden dom.
De principper, der efter Ankestyrelsens opfattelse kan
udledes af Højesterets 2 ændringsdomme, er
følgende:
1) Højesteret har udtrykkeligt bemærket, at de sociale
myndigheder havde anerkendt, at ansøgers lidelse berettigede til
helbredsbetinget forhøjet almindelig førtidspension
2) Højesteret har anvendt et lempeligere medicinsk
invaliditetsbegreb i forhold til tidligere praksis med hensyn til retten til
mellemste pension. Sagerne vedrørte henholdsvis en kvinde på 41
år med en énsidig armlidelse i ikke fysisk belastende arbejde og
en kvinde på 50 år med ryglidelse, der havde ret til mellemste
pension, uanset at der kun var beskedne objektive sygdomsfund.
Ankestyrelsen finder, at der med dommene i videre omfang end hidtil antaget
kan lægges vægt på andre forhold end de objektive
lægelige forhold. I den sidstnævnte sag, hvor der kun var
beskedne objektive sygdomsfund, var der oplysning om andre forhold, som
støttede de subjektive klager, herunder brug af hjemmehjælp,
anvendelsen af stok, handicapkørsel samt flytning til anden bolig som
følge af ryglidelsen.
3) Der var fremlagt dokumentation for betydelig nedsættelse af
erhvervsevnen
Efter Ankestyrelsens opfattelse medfører
Højesterets domme, at pensionsmyndigheden i højere grad
må belyse en resterhvervsevne, hvis myndigheden ikke finder grundlag
for at anse erhvervsevnen for nedsat med mere end halvdelen. Det er fortsat
ansøgeren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at tilkende
den pension, der er søgt om, er opfyldt. Hvis ansøgeren
imidlertid kan henvise til flere lægeerklæringer, som
samstemmende konkluderer, at der er en betydelig nedsættelse af
funktionsevnen, er det ikke tilstrækkeligt, at pensionsmyndigheden
henviser til, at der ikke er objektive lægelige holdepunkter for en
sådan konklusion. I et sådant tilfælde må
pensionsmyndigheden enten bede den undersøgende læge om at
redegøre for præmisserne for konklusionerne i erklæringen
eller indhente yderligere oplysninger i form af nye
lægeerklæringer eller resultater af arbejdsprøvninger for
at belyse, om der er grundlag for denne vurdering.
IV. Særligt om Højesterets 2 domme om
afslag på højeste pension - SM P-5-01 og SM P-19-01
De 2 domme, hvor Højesteret stadfæstede
afslag på højeste pension, vedrørte henholdsvis en kvinde
med ryglidelse og en kvinde med kronisk træthedssyndrom
Højesteret bemærkede generelt:
»
Tilkendelse af
højeste førtidspension er betinget af, at ansøger i
ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i
behold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er
nedsat med mere end 2/3. Erhvervsevnen skal være helt eller
næsten helt bortfaldet, og enhver revalideringsmulighed skal være
udelukket.
Ved afgørelsen af, hvilken erhvervsevne der kan
antages at være i behold, indgår en lægelig vurdering af
den fysiske og psykiske helbredstilstands indvirkning på den fysiske og
psykiske funktionsdygtighed. Der skal herudover lægges vægt
på denne funktionsudygtigheds indvirkning på erhvervsevnen«.
Det er efter Ankestyrelsens opfattelse herefter fortsat en
betingelse for tilkendelse af højeste pension, at der er lægelig
opbakning til, at der foreligger en svær varig invaliditet, der
nedsætter erhvervsevnen betydeligt. Hvis der er fremlagt lægelig
dokumentation for en meget betydelig invaliditet, afhænger retten til
højeste førtidspension af, om funktionsniveauet er betydeligt
nedsat.
Ved vurdering af funktionsniveauet skal der ikke kun
lægges vægt på funktioner, der kan anvendes i relation til
det almindelige arbejdsmarked eller i et fleksjob, men der kan også
lægges vægt på, hvilke ressourcer ansøger har i
forbindelse med den daglige livsførelse, og som i givet fald kunne
udnyttes i et skånejob af beskedent omfang. Også i sager om
højeste pension skal der så vidt muligt beskrives en
resterhvervsevne i de enkelte sager, men når det drejer sig om
højeste pension, er kravene til en resterhvervsevne, der udelukker for
tilkendelse af højeste pension, ganske beskedne.
Ankestyrelsen finder således, at Højesterets
domme ikke medfører en ændring af hidtidig praksis for så
vidt angår tilkendelsen af højeste pension.
V. Særligt om Højesterets dom om afslag
på førtidspension - SM P-28-01
Dommen, hvor Højesteret stadfæstede afslag
på forhøjet almindelig pension, vedrørte en 59-årig
kvinde med muskelsmerter. Hun havde arbejde som free lance oversætter
med indtægter på mellem 47.000 til 77.000 kr. i årene fra
1986, og hun fortsatte med sin virksomhed efter ansøgningen om
pension. Der var i sagen fremlagt erklæring fra speciallæge i
reumatologi samt fra egen læge, der begge konkluderede, at
erhvervsevnen var nedsat med over 2/3. Der forelå endvidere en
udtalelse fra Retslægerådet i sagen, hvori det bl.a. er
anført, at der både forud og efter det tidspunkt, hvor der blev
truffet afgørelse i sagen, havde været meget varierende
vurdering af hendes tilstand blandt de konsulterede læger.
Højesteret fandt det ikke med den fornødne
sikkerhed godtgjort, at ansøgerens erhvervsevne på
ansøgningstidspunktet var varigt nedsat med mindst halvdelen på
grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Højesteret lagde herved
vægt på, at oplysningerne om omfanget af hendes
oversættelsesarbejde i årene forud for pensionsansøgningen
var usikre, og at hendes oplysninger om indtægterne ved
oversættelsesarbejdet ikke indicerede en væsentlig nedgang i de
erhvervsmæssige aktiviteter.
Efter Ankestyrelsens opfattelse kan det udledes af dommen,
at ansøger har bevisbyrden for, at der foreligger en varig
invaliditet, der nedsætter erhvervsevnen med mindst halvdelen. Dommen
medfører således ingen ændring i forhold til
gældende praksis.
VI. Yderligere materiale om Højesterets domme
Yderligere materiale om Højesterets domme findes i
Nyt fra Ankestyrelsen, navnlig december 2000 nr. 5, samt udsendte Sociale
Meddelelser, der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside.
Lignende dokumenter
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i indsendte afgørelser om førtidspension - whiplash traumer - bistandstillæg - invaliditetsydelse - personligt tillæg - af souschef Kirsten Borum - lov om social pension kap. 2 Retsinformation · 23. december 1998
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. januar 2002
- Bedømmelsesgrundlaget ved tilkendelse af førtidspension - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Ankestyrelsens oversigt over tendenser i afgørelser om social pension af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Ankestyrelsens principafgørelse P-19-01 om højeste førtidspension - kronisk træthedssyndrom - erhvervsevne - lægelig vurdering - funktionsudygtighed - renter forud for sagsanlæg - Højesterets dom af 14. august 2001 Retsinformation · 11. juli 2013