Ankestyrelsens oversigt over tendenser i afgørelser om social pension af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Pensionsloven § 42 33 afgørelser
- Pensionsloven § 49 11 afgørelser
- Pensionsloven § 2 15 afgørelser
- Pensionsloven § 11 4 afgørelser
- Pensionsloven § 12 6 afgørelser
- Pensionsloven § 20 29 afgørelser
- Pensionsloven § 17 107 afgørelser
- Pensionsloven § 27 11 afgørelser
- Personskatteloven § 3 1.508 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 10 536 afgørelser
Teksten
Ankestyrelsens
oversigt over tendenser i afgørelser om social pension – af souschef
Kirsten
Borum
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005)
Loven om social pension
Pensionslovens § 2 og § 11 – ikke dansk
indfødsret – EF-forordning nr. 1408/71
En canadisk statsborger med bopæl i Frankrig havde ret til dansk
folkepension efter lov om social pension § 12.
Han havde optjent dansk pensionsret svarende til 27/40 af en
fuld dansk pension. Under optjeningen af dansk pensionsret fra 11. september
1952 til den 6. august 1980 var han dansk statsborger.
Den Sociale Sikringsstyrelse fandt, at ansøgeren måtte betragtes
som omfattet af personkredsen i art. 2 i EF-forordning 1408/71, selv om han
ikke aktuelt var EU-statsborger, idet han efterfølgende var blevet canadisk
statsborger.
Styrelsen lagde vægt på, at han var dansk statsborger på
optjeningstidspunktet i Danmark, og at Danmark var blevet medlem af EF, inden
han flyttede til Canada og blev canadisk statsborger.
Styrelsen støttede sin afgørelse på SM P-17-03 (Vestre
Landsretsdom) og EF dom C 10-78 (Belbouab-sagen), hvor der blev lagt vægt på
statsborgerskabet på optjeningstidspunktet og ikke nødvendigvis også på
ansøgningstidspunktet.
Ankestyrelsens bemærkninger
Retten til dansk pension er ifølge hovedreglen i § 2
betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
I medfør af § 11 er reglerne fraveget i det omfang det er
nødvendigt for anvendelse af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for
vandrende arbejdstagere.
Læs alt
Ifølge art. 2 i EF-forordningen finder forordningen anvendelse
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og studerende, som er eller
har
været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er
statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat
på
en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte.
I SM P-17-03 er der henvist til, at det fremgår af domspraksis,
at kravet om EU-statsborgerskab skal være opfyldt på
beskæftigelsestidspunktet
og ikke nødvendigvis også på ansøgningstidspunktet.
Det var dog en forudsætning, at optjeningen var sket under
Danmarks medlemskab af EF.
Sikringsstyrelsens afgørelse illustrerer anvendelsen af
princippet i SM P-17-03.
Pensionslovens § 20 – afgørelse om ret til
førtidspension
Et nævn har orienteret om en omgørelse af et kommunalt afslag på
førtidspension:
En pædagog på ca. 46 år havde været forsøgt arbejdsprøvet 2
gange, men måtte opgive efter kort tid, selv om der blev taget skånehensyn.
Hun
bad om, at kommunen påbegyndte behandling af sagen om førtidspension på det
foreliggende grundlag, og hun fik derefter afslag på pension fra kommunen.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse. Hun havde således ret til
førtidspension.
Begrundelsen var, at det måtte anses for dokumenteret, at hun
ikke kunne blive selvforsørgende, herunder at det ikke var sandsynligt, at
arbejdsevnen kunne forbedres.
Ifølge den tidligere speciallægeerklæring var der tale om en
depressiv tilstand og udbrændthed uden mulighed for behandling eller bedring.
Hun udtrættedes hurtigt, var energiløs og havde hukommelses- og
koncentrationsbesvær. Hun havde ikke været i stand til at gennemføre en
arbejdsprøvning, selv om der blev taget de fornødne skånehensyn.
Endelig lagde nævnet vægt på, at tilstanden ikke var bedret
trods massiv behandling, og at en fornyet arbejdsprøvning ifølge den
psykiatriske speciallæge kun ville forværre tilstanden.
Nævnet bemærkede, at der i sager påbegyndt efter pensionslovens
§ 17, stk. 1, 3. pkt., ikke skulle indhentes yderligere oplysninger.
Ressourceprofilen skulle således udarbejdes på de foreliggende
oplysninger, hvorved forstås allerede udarbejdet materiale, som myndigheden
var
forpligtet til at fremskaffe til brug for sagsbehandlingen.
Kommunen havde derfor været berettiget til ikke at medtage de
seneste oplysninger i journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, ligesom den
seneste erklæring fra den psykiatriske speciallæge, der var indkommet
efterfølgende, ikke var indgået i sagen.
Nævnet mente dog, at det var en alvorlig fejl i
sagsbehandlingen, at oplysningerne om ophøret af den seneste arbejdsprøvning
og
baggrunden herfor ikke var medtaget i ressourceprofilen.
Ankestyrelsens bemærkninger
Afgørelsen giver ikke anledning til særlige bemærkninger.
Det er meget væsentligt, at ressourceprofilen indeholder
fyldestgørende oplysning om arbejdsprøvning og baggrunden for ophør, og vi
kan
fuldt ud tilslutte os, at det er vigtigt, at oplysninger om en forudgående
arbejdsprøvning medtages i ressourceprofilen.
Pensionslovens § 42 – tilbagebetaling af pension
En selvstændig erhvervsdrivende havde modtaget for meget i
pension for 2001.
Nævnet var enig med kommunen i, at et opsparet overskud var en
del af indtægten ved personligt arbejde.
Overskuddet skulle derfor indgå i beregningen af pensionens
grundbeløb i det år, hvor overskuddet blev hævet, jf. pensionslovens
§ 27,
stk. 1, pensionsbekendtgørelsens § 29, personskattelovens § 3, stk.
1
og virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.
Han havde haft en større indtægt, end han på forhånd havde
oplyst til kommunen.
Ifølge pensionslovens § 42 var tilbagebetalingspligt
vedrørende pension modtaget med urette betinget af, at pensionisten har
modtaget det for meget udbetalte beløb mod bedre vidende.
Nævnet fandt det dog ikke godtgjort, at han havde modtaget det
for meget udbetalte mod bedre vidende.
Nævnet var opmærksom på, at han i pensionsmeddelelserne for 2001
og i særligt brev var gjort bekendt med det indtægtsgrundlag, der blev
anvendt
ved beregningen af pensionen for 2001 og med hans oplysningspligt, hvis
indtægtsgrundlaget ikke var rigtigt.
Det fremgik af praksis, at krav om tilbagebetaling af udbetalt
pension forudsatte, at det i det konkrete tilfælde kunne godtgøres, at
pensionisten på forhånd kunne forudse indkomsten.
Nævnet fandt, at det ikke ud fra de foreliggende
regnskabsmæssige bilag og bankkonti kunne godtgøres, at han på forhånd kunne
forudse, at han efter årets udgang ville gøre brug af
virksomhedsskatteordningen og den deraf følgende mulighed for at forøge sin
arbejdsindtægt med tilbagevirkende kraft ved at hæve af et opsparet overskud
i
sin virksomhed.
Endvidere fandt nævnet, at det ikke var godtgjort, at han på
forhånd kunne forudse, at hans samlede indtægt ved personligt arbejde i
øvrigt
ville blive større end oplyst til kommunen.
Herved lagde nævnet vægt på, at han havde adskillige
indtægtskilder og trækningsrettigheder og på oplysningerne om, at han
forventede, at omfanget af den selvstændige virksomhed ville blive
formindsket.
Sagens regnskabsmæssige bilag indeholdt ikke dispositioner, der kunne tolkes
som et udtryk for, at han enten på et bestemt tidspunkt eller løbende igennem
2001 ville hæve af det opsparede overskud.
Betingelserne i pensionslovens § 42 for at forlange
tilbagebetaling var derfor ikke opfyldt.
Pensionisten skulle derfor ikke tilbagebetale den for meget
udbetalte pension og fik således medhold i sin klage.
Ankestyrelsens bemærkninger
Afgørelsen er et eksempel på, at krav om tilbagebetaling
forudsætter, at det for meget udbetalte beløb er udbetalt med urette og
modtaget mod bedre vidende, ifølge pensionslovens § 42.
Pensionslovens § 49 – reelt enlig
Kommunen havde truffet afgørelse om, at en person A ikke var
reelt enlig og som følge heraf ikke berettiget til pension som reelt enlig.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var ubestridt, at
person A og person B havde hver deres bolig, hvor de var tilmeldt
folkeregistret. Person A havde hele sit liv boet i sin lejlighed, og person B
havde boet i sin lejlighed siden 1985.
Udgangspunktet var således, at der ikke var en formodning for,
at de levede sammen i et ægteskabslignende forhold, jf. pensionslovens
§ 49, stk. 2, medmindre kommunen konkret havde løftet bevisbyrden for,
at
der var tale om et samlivsforhold.
Nævnet fandt, at omstændighederne omkring sygdom, diverse
hospitalsindlæggelser og efterfølgende ophold hos person B over en knap 1 ½
års
periode sammenholdt med, at hun under hele forløbet havde bevaret sin egen
bolig, førte til, at hun måtte anses for enlig i pensionslovens forstand.
Efter nævnets opfattelse havde kommunen således ikke ført
afgørende beviser for, at de levede i et samlivsforhold.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger til afgørelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse P-7-07 om folkepension - beregning - indtægtsgrundlag - genvundne afskrivninger - optjeningsperiode - Højesterets dom Retsinformation · 11. juli 2013
- Sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter sagsøger ikke har ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Portugal Domsdatabasen · 12. januar 2023
- Ankestyrelsens principafgørelse P-17-03 om tidligere dansk statsborger - tidligere arbejdstager i Danmark - aktuelt canadisk statsborger - familiemedlem til dansk statsborger - bopæl i et andet EU - land end i Danmark - ægtefællen har ikke i sit arbejdsliv været uden for Danmark - pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - alder - kompetence - pension - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ankestyrelsens principafgørelse P-11-98 om beregning - folkepension - grundbeløb - overført virksomhedsoverskud Retsinformation · 11. juli 2013
Lignende dokumenter
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse P-17-03 om tidligere dansk statsborger - tidligere arbejdstager i Danmark - aktuelt canadisk statsborger - familiemedlem til dansk statsborger - bopæl i et andet EU - land end i Danmark - ægtefællen har ikke i sit arbejdsliv været uden for Danmark - pension Retsinformation · 11. juli 2013
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Rådets forordning (EØF) nr. 2864/72 af 19. december 1972 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet EU-lovgivning · 19. december 1972
- Landsretten stadfæster byrettens dom, i sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter appellant ikke har ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Portugal Domsdatabasen · 6. maj 2025
- Fritagelse for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag Landsskatteretten · 1. april 2009