Bekendtgørelse af udlændingeloven
Gældende udgave: LBK nr 953 af 04/10/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 2.189 afgørelser
Retsinformation 1.333, Domsdatabasen 814, Landsskatteretten 29, Det finansielle ankenævn 4, Datatilsynet 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 9 643
- § 26 505
- § 32 374
- § 9 c 300
- § 22 299
- § 49 260
- § 11 255
- § 27 249
- § 7 233
- § 24 192
- § 24 b 183
- § 9 a 157
- § 59 99
- § 26 b 92
- § 13 77
De nyeste afgørelser
- Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 180, subsidiært brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 1. november 2026
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216 voldtægt, § 279 og § 291, våbenbekendtgørelsen § 18, knivlovens § 7. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om sprængning af håndgranat, i det omfang den er anket, således at tiltaltes fængselsstraf sættes ned til 7 år. Byrettens dom stadfæstet i øvrigt i det omfang den er anket Domsdatabasen · 9. oktober 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 15. august 2024 – Afvisning ved grænsen – Krav om arbejdstilladelse Retsinformation · 3. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2 Domsdatabasen · 30. september 2026
- Tiltale for overtrædelse af blandt andet forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21 alternativt hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1. Påstand om konfiskation og udvisning Domsdatabasen · 30. september 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 1. maj 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 2 – Lav IQ Retsinformation · 10. september 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp - Efterlevelseshjælp Retsinformation · 10. september 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 4. september 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Supplerende betingelser – Pasning af handicappet barn Retsinformation · 10. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af udlændingeloven
Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 608 af 17. juli 2002 med de ændringer, der følger af § 1, nr. 3, 4,
7
og 8, i lov nr. 134 af 20. marts 2002, § 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6.
juni 2002, § 2 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 1 i lov nr.
60
af 29. januar 2003, lov nr. 291 af den 30. april 2003, lov nr. 292 af den 30.
april 2003, § 2 i lov nr. 386 af 28. maj 2003, § 3 i lov nr. 387 af
28. maj 2003 og § 2 i lov nr. 425 af 10. juni 2003.
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold i Danmark
§ 1.
Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse
og opholde sig her i landet.
§ 2.
Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske
Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder
fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6
måneder fra indrejsen.
Stk. 2.
Udlændinge,
der er omfattet af de regler, der er nævnt i stk. 4 (EF-reglerne), men
som
ikke er statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande
(tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og opholde sig her i landet i samme
tidsrum som de i stk. 1 nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal
dog
have deres pas eller anden rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre
Læs alt
de pågældende er fritaget for visum, jf. § 39, stk. 2.
Stk. 3.
De
begrænsninger, der følger af kapitlerne 3-5, finder kun anvendelse på
udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, i det omfang det er foreneligt
med
disse regler.
Stk. 4.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser
til
gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser
m.v. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
bestemmelser om opholdstilladelser efter § 6. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan herved fravige bestemmelserne i kapitlerne
3-5,
i det omfang det følger af EF-reglerne.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,
at
stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de
nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har
indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse
og
om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Det Europæiske
Fællesskab
eller dets medlemsstater.
§ 2 a.
Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om
gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af
kontrollen ved de fælles grænser.
Stk. 2.
Ved et
Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet
Schengenkonventionen.
§ 2 b.
Udlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at
indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra
datoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det
land, der har udstedt opholdstilladelsen. I de nævnte 3 måneders ophold
fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i
Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt
opholdstilladelsen. Har udlændingen opholdstilladelse i et andet nordisk
land,
fradrages dog ikke den tid, hvori udlændingen har haft ophold i de andre
nordiske lande.
Stk. 2.
Udlændinge,
der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og
opholde sig her i landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af
et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden
følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår
regnet
fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders
ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt
sig
i et andet Schengenland.
Stk. 3.
Udlændinge,
der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed
begrænset til et andet Schengenland, har i medfør af Schengenkonventionens
artikel 18 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder
fra visummets oprindelige gyldighedsdato. Varigheden af et sammenhængende
ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i
landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den
første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages
den
tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet
Schengenland. Uden for de i 1. pkt. nævnte tilfælde har udlændinge med visum
til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et
andet
Schengenland alene ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i
medfør af Schengenkonventionens artikel 18.
Stk. 4.
Udlændinge,
der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet
Schengenland, har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i
medfør
af Schengenkonventionens artikel 5, stk. 3.
§ 3.
Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er
fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i
indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den
første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages
den
tid, hvori udlændingen inden for 6-måneders-perioden har opholdt sig i
Danmark
eller et andet Schengenland.
§ 3 a.
Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf.
§ 32, have et visum udstedt efter § 4 eller § 4 a for at
indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der
ikke
er omfattet af §§ 1-3. De i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke
opholde sig her i landet ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte
visum.
§ 4.
Visum
udstedes i medfør af Schengenkonventionens artikel 12, jf. artikel 15, til at
gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives til en eller
flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et
sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden
følgende
ophold i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder
pr.
halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene.
§ 4 a.
Uanset bestemmelserne i §§ 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes
visum,
der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
§ 4 b.
En udlænding, der har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i
medfør af §§ 2-3 a, kan i særlige tilfælde få forlænget sin ret til
ophold
her i landet.
§ 5.
Udlændinge, der ikke efter §§ 1-3 a og 4 b har ret til at opholde sig
her
i landet, må kun opholde sig her i landet, hvis de har opholdstilladelse.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at børn
under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er
fritaget for opholdstilladelse.
§ 6.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet
af
EF-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5.
§ 7.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen
er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
Efter
ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved
en
tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En
ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om
opholdstilladelse
efter stk. 1.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen
allerede
har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær
tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå
beskyttelse.
§ 8.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil
som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge
eller
lignende international aftale.
§ 9.
Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1)
en udlænding over 24
år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af
længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,
2)
et ugift mindreårigt
barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor
hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
3)
en mindreårig
udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end
forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på
adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler
derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende
person
a)
har dansk indfødsret,
b)
har statsborgerskab i
et af de andre nordiske lande,
c)
har opholdstilladelse
efter §§ 7 eller 8 eller
d)
har tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Stk. 2.
Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af,
at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler
at
forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det
påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr.
til
dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 14.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
regler
for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt.
angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige
grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det
påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 1 år inden tidspunktet for
indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelsen ikke
har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
jf. stk. 17.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde
taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige
grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til et andet land.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske
særlige
grunde afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om
ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters
ønske.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er
bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets
indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå
opholdstilladelse.
Stk. 10.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn
taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at
forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige
hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde
over
sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.
Stk. 11.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den
herboende
person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil,
jf.
stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når
opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie,
skal endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.
Stk. 12.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter
indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges
opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler
derfor.
Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold her i landet i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i
medfør
af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, kan ansøgning om
opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og tillægges
opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 13.
Er en
opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget
sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 2 og stk. 11, 1. pkt., og har
skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 11, 1.
pkt., og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller
integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling
for hjælpen. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten
efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. 1. og 2. pkt. finder
ikke
anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet
grundlag.
Stk. 14.
Er en
opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille
økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp
efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen
tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for
hjælpen. Stk. 13, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse efter
1.
pkt. skal ske.
Stk. 15.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren
afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en
sag
efter stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende
den
herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af
betydning for afgørelsen af sagen.
Stk. 16.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt den herboende person, som det påhviler at forsørge
ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og
stk. 11, 1. pkt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den
herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil,
jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt., og om
kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 17.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt den herboende person siden 1 år inden tidspunktet for
indgivelsen af ansøgningen har modtaget hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik
eller integrationsloven, jf. stk. 5.
Stk. 18.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om den herboende persons boligforhold, herunder antallet af
beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra
den herboende person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det
Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med
det
formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og
antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår
det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over sin egen
bolig
af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 10, 2. pkt., og
stk. 11,
2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
§ 9 a.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at
imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for
et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.
Stk. 2.
Der kan
efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter
§ 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter
§ 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af
længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn
taler
derfor.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter
indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges
opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.
Stk. 4.
Ansøgning
om opholdstilladelse efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der
opholder sig her i landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter,
at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om
inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9
e,
kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet,
medmindre
ganske særlige grunde taler derfor.
§ 9 b.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden
for
de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan
situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at
imødekomme ansøgningen.
Stk. 2.
Ansøgning
om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der
opholder sig her i landet, og som er registrerede som asylansøgere efter
§ 48 e, stk. 1, og er meddelt afslag på ansøgningen om
opholdstilladelse efter § 7 af Udlændingestyrelsen. Ved behandlingen af
en
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration uden ansøgerens samtykke indhente de
akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter
§ 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet.
§ 9 c.
Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske
særlige grunde taler derfor. Medmindre særlige grunde taler derimod, betinges
opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til
en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-9, nævnte betingelser
er
opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 13-18, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Der kan
efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt
afslag
på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1)
udsendelse af
udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2)
udlændingen har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder og
3)
udsendelse efter de
foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3.
Der kan gives opholdstilladelse til:
1)
En uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse
i medfør af § 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens
personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør
gennemgå en asylsagsbehandling.
2)
En uledsaget
udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, hvis der er grund til at antage, at
udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil
blive
stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter
indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges
opsættende virkning her i landet, medmindre
særlige grunde taler derfor.
§ 9 d.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere
har
haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt
ved
dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret.
§ 9 e.
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i
Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i
medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som
på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet
inden
den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter
reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have
behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
§ 10.
En
udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis
1)
udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed,
2)
udlændingen må anses
for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed
eller
3)
udlændingen anses for
omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
En
udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre
særlige
grunde taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis
1)
udlændingen uden for
landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22,
23
eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
2)
der er alvorlig grund
til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse,
som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,
3)
der i øvrigt
foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i
kapitel
4,
4)
udlændingen ikke er
statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske
Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket
i
medfør af Schengenkonventionen, eller
5)
udlændingen på grund
af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville
frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3.
En
udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse
med udvisning efter §§ 22-25, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derfor. En udlænding, som har
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter
§§ 25 a eller 25 b, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8,
medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En
udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives
opholdstilladelse efter §§ 6 og 9-9 e, medmindre ganske særlige grunde
taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
§ 11.
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 e meddeles med mulighed for varigt ophold
eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan
tidsbegrænses.
Stk. 2.
En
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold
forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3.
Efter
ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som
har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne
periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.
Stk. 4.
Uanset at
betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter
ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en
udlænding, der
1)
har boet lovligt her
i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
2)
i de sidste 3 år
inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager
eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være
dette,
3)
i de sidste 3 år
inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven og
4)
har opnået en
væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5.
Uanset at
betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske
særlige
grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter
stk. 4, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt
her
i landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e.
Stk. 6.
Uanset at
betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5 ikke er opfyldt,
kan
der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
væsentlige
hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 7-9.
Stk. 7.
En
udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
udlændingen
er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for
overtrædelse af
1)
lov om euforiserende
stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået
ved
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2)
udlændingelovens
§ 59, stk. 5, eller straffelovens § 125 a eller
3)
bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og
2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a,
§ 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210,
stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og
225,
jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245, § 245 a, § 246,
§ 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
Stk. 8.
Medmindre
særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 7
nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter
udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum.
Stk. 9.
Medmindre
særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse
betinget af, at udlændingen
1)
har gennemført et
tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er
tilfældet, har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf.
stk. 10,
2)
har bestået en af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve,
jf.
stk. 10, og
3)
ikke har forfalden
gæld til det offentlige, jf. stk. 10.
Stk. 10.
Ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6 og
9
og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.
§ 11 a.
Betinget
frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
i
3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet
af
den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Stk. 2.
Ubetinget
frihedsstraf er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte tilfælde til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1)
Ubetinget
frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.
2)
Ubetinget
frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for
løsladelse.
3)
Ubetinget
frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for
løsladelse.
4)
Ubetinget
frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse
af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5)
Ubetinget
frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3.
Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum
fra
dette tidspunkt.
Stk. 4.
Anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget
eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 7, nævnte
tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i
følgende tidsrum:
1)
Dom til ambulant
behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens
§§ 68
og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2
år
fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om
idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2)
Dom til behandling i
hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet
for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
3)
Dom til anbringelse i
hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet
for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf.
stk. 5.
4)
Dom til forvaring,
jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Ved
efterfølgende ændringer af en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes
udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge.
Stk. 6.
Er
udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne
karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst
idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum,
der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en
tidligere
idømt retsfølge.
§ 12.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
regler
om opholdstilladelser, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om
tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for
opholdet.
Kapitel 2
Arbejde
§ 13.
Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet
beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod
eller
uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse
kræves
tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i
rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser
om,
i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller
kontinentalsoklen.
§ 14.
Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1)
Udlændinge, der er
statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1.
2)
Udlændinge, der er
omfattet af EF-reglerne, jf. §§ 2 og 6.
3)
Udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse.
4)
Udlændinge med
opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e.
5)
Udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i
umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.
6)
Udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding,
der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
7)
Udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt
som
følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at andre udlændinge
er
fritaget for krav om arbejdstilladelse.
§ 15.
Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om
arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de
betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.
§ 16.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at en udlænding, som har
arbejdstilladelse eller er fritaget for krav herom, skal være medlem af en
arbejdsløshedskasse, og om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal
underrette arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Den, der
beskæftiger en udlænding, skal på begæring meddele vedkommende myndighed de
nødvendige oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt
her
i landet.
Kapitel 3
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
og
arbejdstilladelser
§ 17.
En
opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark.
Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt
boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden
følgende
måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt
eller
tjeneste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2.
Det kan dog
efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3.
En
opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter
stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller
har
opnået beskyttelse i et tredje land.
§ 17 a.
Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en
udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for landet i
mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter
1)
§§ 7 eller 8,
2)
§ 9 b,
3)
§ 9 c,
stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9
b,
4)
§ 9 c, når
tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7,
5)
§ 9 e, når
tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6)
§ 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller
7)
et andet grundlag end
nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 2.
Det kan
efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af
stk. 1 først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12
måneder efter den i stk. 1 nævnte periode.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6,
hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland
sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige
tilknytning,
der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 4.
Uanset
bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en
udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark
i
mere end 3 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter
1)
§ 9 e, når
tilladelsen er meddelt tidsbegrænset,
2)
§ 9 eller
§ 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en
person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller
3)
et andet grundlag end
nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 5.
Stk. 4
finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis
udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige
tilknytning,
der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 6.
En
udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til
stk. 1-5.
§ 18.
Retten til ophold her i landet bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige
grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne
midler til sit underhold, skal hjemsendes.
§ 18 a.
En opholdstilladelse bortfalder,
når en udlænding erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2.
En
udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A
i
lov om dansk indfødsret, kan generhverve den opholdstilladelse, der er
bortfaldet efter stk. 1.
Stk. 3.
Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være
grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter
stk. 1, jf. § 19.
§ 19.
En
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
1)
Når grundlaget for
ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til
stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller
8,
og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en
sådan
måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
2)
Når udlændingen ikke
har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver
adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
3)
Når udlændingen
undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen
eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være
tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at
tilsidesættelse vil medføre inddragelse.
4)
Når
opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at være i
stand til at forsørge udlændingen, jf. § 9, stk. 3, stk. 10,
1.
pkt., og stk. 11, 1. pkt., og den herboende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 16, finder tilsvarende
anvendelse.
5)
Når
opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at
være
i stand til at forsørge udlændingen, fordi ganske særlige grunde taler
derimod,
jf. § 9, stk. 3, og disse ganske særlige grunde ikke længere
foreligger og den herboende person ikke kan godtgøre at være i stand til at
forsørge udlændingen. Bestemmelserne i § 9, stk. 16, finder
tilsvarende anvendelse.
6)
Når
opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over
sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 10,
2.
pkt., og stk. 11, 2. pkt., og den herboende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 18, finder tilsvarende
anvendelse.
7)
Når
opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at
råde
over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod,
jf. § 9, stk. 6, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt.,
og
disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke
kan
godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 18, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,
1)
når udlændingen har
opnået opholdstilladelsen ved svig,
2)
når der foreligger
oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville
udelukke udlændingen fra opholdstilladelse,
3)
når der foreligger
oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og
2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.
Stk. 3.
En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,
såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et
land,
der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, er indberettet til
Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på
baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter
kapitel 4
. Inddragelse efter 1. pkt. sker i
forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25
med
myndighederne i et andet Schengenland.
Stk. 4.
En
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt
en
administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er
tilknyttet De Europæiske Fællesskaber, på baggrund af omstændigheder, der her
i
landet kunne medføre udvisning efter §§ 22-25 eller § 25 a,
stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, har truffet endelig afgørelse om
udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller
et
land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber. Er afgørelsen om
udsendelse
truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene
inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det
pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om
inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en
statsborger
i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, som har gjort brug
af
sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 5.
Bestemmelserne
i stk. 1, nr. 2-7, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har
opholdstilladelse efter § 6.
Stk. 6.
Ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i
§ 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Ved
afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af
§ 9,
stk. 1, nr. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget
ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at
udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, har
været
udsat for overgreb, misbrug eller
anden overlast m.v. her i landet.
§ 20.
Er
der i medfør af §§ 7 eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding,
der
er kommet hertil som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan
tilladelsen inddrages, såfremt tredjeland har erklæret sig villigt til at
modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der
begrundede
opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.
§ 21.
En
arbejdstilladelse bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse bortfalder
eller inddrages.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22.
En
udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 7
år,
og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 kan udvises,
hvis
1)
udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed,
2)
udlændingen for flere
strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed,
3)
udlændingen idømmes
ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og
tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter,
4)
udlændingen efter lov
om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når
udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller
straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter,
5)
udlændingen efter
§ 59, stk. 5, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter,
6)
udlændingen efter
bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens
§ 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1
og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1,
§ 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216,
§ 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237,
§ 245,
§ 245 a, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2,
§ 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288 eller
§ 290, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 23.
En
udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 3
år,
kan udvises
1)
af de grunde, der er
nævnt i § 22,
2)
hvis udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3)
hvis udlændingen for
flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed,
4)
hvis udlændingen
idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og
tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter.
§ 24.
Andre udlændinge kan udvises
1)
af de grunde, der er
nævnt i §§ 22 eller 23,
2)
hvis udlændingen
idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 25.
En
udlænding kan udvises, hvis
1)
udlændingen må anses
for en fare for statens sikkerhed eller
2)
udlændingen må anses
for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
§ 25 a.
En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end
de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis
1)
udlændingen uden for
de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a,
stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119,
244,
266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1,
nr.
1, eller lov om våben og eksplosivstoffer eller udlændingen over for politiet
har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar
tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,
2)
udlændingen er dømt
for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for
politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer
eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2.
Efter
indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i
længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:
1)
Der efter det, som er
oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil
tage
ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der
er
omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne
grund.
2)
Udlændingen ikke har
de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen.
Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke
udvises af denne grund.
3)
Andre hensyn til den
offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at
udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
§ 25 b.
En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden
fornøden tilladelse.
§ 26.
Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må
antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
1)
udlændingens
tilknytning til det danske samfund,
2)
udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold,
3)
udlændingens
tilknytning til herboende personer,
4)
udvisningens
konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer,
5)
udlændingens
manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor
udlændingen kan ventes at tage ophold, og
6)
risikoen for, at
udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil
lide
overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage
ophold.
Stk. 2.
En
udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-6, og § 25, medmindre de i
stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
§ 27.
De
i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17,
stk. 1,
3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet
for
udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om
opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens
indgivelse.
Stk. 2.
For så vidt
angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1
og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første
meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Beregningen
af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse
udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges
opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller
omgøres
afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de
tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere
meddelte opholdstilladelse.
Stk. 4.
Ophold med
en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5.
Den tid,
hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere
domfældelse
eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes
ikke
i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27 a.
Til brug for Udlændingestyrelsens og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og
Integrations afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf. § 49, kan
politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens
strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til
Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Udlændingestyrelsen.
Kapitel 4 a
Fuldbyrdelse af endelige administrative
afgørelser
truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet
De Europæiske Fællesskaber, om udsendelse af udlændinge m.v.
§ 27 b.
En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i et
andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber,
på baggrund
af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4,
har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog
stk. 2 og § 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af
et
strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1.
pkt.,
hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land
kan
medføre en straf af mindst 1 års fængsel.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse på udlændinge, der
1)
har opholdstilladelse
her i landet,
2)
er statsborgere i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber,
eller
3)
er familiemedlemmer
til statsborgere i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, som
har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 3.
Har en
udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland
eller i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, træffes
afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i
medfør af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i
det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den
pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har
opholdstilladelse. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse ikke, træffes
der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Ved
afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 27 c.
Når en udlænding, som er omfattet af § 27 b, stk. 1, udrejser eller
udsendes af landet, underretter Udlændingestyrelsen uden udlændingens
samtykke
det Schengenland eller det land, der er tilsluttet De Europæiske
Fællesskaber,
hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, herom.
§ 27 d.
Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente
fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en
udlænding, der opholder sig her i landet, fra en myndighed i et andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber,
som
har truffet endelig afgørelse om udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen
er nødvendig til brug for en afgørelse efter § 27 b.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke videregive
fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en
udlænding, der er udvist af landet efter kapitel 4, til myndigheder i andre
Schengenlande eller lande, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, hvis
videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens afgørelse om
udlændingens
udsendelse af det pågældende land.
Kapitel 5
Afvisning
§ 28.
En
udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, og en nordisk
statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen
fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende
tilfælde:
1)
Hvis udlændingen har
indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf.
§ 3 a, 1. pkt.
2)
Hvis udlændingen ikke
opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er
fastsat efter kapitel 7.
3)
Hvis der efter det,
som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den
pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden
tilladelse.
Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke
afvises af denne grund.
4)
Hvis udlændingen ikke
kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.
Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke
afvises af denne grund.
5)
Hvis udlændingen ikke
har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det
påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen
til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den
pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at
erhverve
disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2,
kan
dog ikke afvises af denne grund.
6)
Hvis udlændingen ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De
Europæiske
Fællesskaber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket
i
medfør af Schengenkonventionen.
7)
Hvis andre hensyn til
Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør
have
ophold her i landet.
Stk. 2.
Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller De
Europæiske Fællesskaber, skal afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7,
jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
En
udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, eller en nordisk
statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen
fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog
stk. 6. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1,
nr.
2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikkenordisk land, jf. § 39,
stk. 4.
Stk. 4.
En
udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2,
stk. 1 eller 2, kan afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende
kan afvises efter de regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil
den
pågældende må antages at ville rejse.
Stk. 5.
Afvisning
efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen.
Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter
indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det
offentlige
må bekoste udlændingens rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5.
Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse,
tilbagetagelse eller modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a,
regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret
anmodningen.
Stk. 6.
Afvisning
efter stk. 1-5 må dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af
Schengenkonventionens artikel 5, stk. 2, har opnået særlig tilladelse
til
at indrejse i Danmark. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 3, 4.
pkt.,
ret til at rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter
stk. 1,
nr. 1, 2, 6 eller 7, jf. stk. 2-5. Har udlændingen efter § 2 b,
stk. 4, ret til at rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene
afvises
efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-5.
Stk. 7.
En
udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder
efter
§ 40, stk. 8, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i
indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 8.
En
udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i
kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens
sikkerhed.
Stk. 9.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 29.
(Ophævet)
Kapitel 5 a
Overførsel m.v. efter EF-asylkonventionen
§ 29 a.
En
udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet EF-land
efter
reglerne i EF-asylkonventionen eller efter en overenskomst eller et hertil
svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande i
tilslutning til EF-asylkonventionen.
Stk. 2.
Ved
EF-asylkonventionen forstås i denne lov konvention om fastsættelse af,
hvilken
stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives i en
af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater.
Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse,
udvisning
og afvisning
§ 30.
En
udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at
opholde sig her i landet, skal udrejse af landet.
Stk. 2.
Udrejser
udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Til brug
for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver
Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle
akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse efter § 7, til
politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter
§ 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.
§ 31.
En
udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer
dødsstraf
eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod
videresendelse til et sådant land.
Stk. 2.
En
udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et
land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i
flygtningekonventionen
af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er
beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis
udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed,
eller
hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må
betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
§ 32.
En
dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at
udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke
uden
tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud).
Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende
måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra
tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.
Stk. 2.
Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 meddeles for
1)
3 år, hvis
udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget
frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed,
2)
5 år, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke
over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne varighed,
3)
10 år, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke
over
2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf
af denne varighed,
4)
bestandig, hvis
udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Stk. 3.
Indrejseforbud
i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-6, meddeles dog for mindst
5
år.
Stk. 4.
Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 25 meddeles for
bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a og
25
b meddeles for 1 år.
Stk. 5.
Den
politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en
skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret
ved
overtrædelse heraf.
Stk. 6.
Et
indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10,
stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter
§§ 6-9 e.
Stk. 7.
Et
indrejseforbud meddelt en statsborger i et andet nordisk land kan senere
ophæves, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
§ 32 a.
Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller
afgørelser
om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige
indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke
udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32 b.
En afgørelse om, at
en udlænding, der er meddelt afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, ikke kan udsendes
af
landet, jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i
afgørelsen,
ikke længere er til stede.
§ 33.
Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af
opholdstilladelse, beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b og
beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for
udrejse.
Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1.
og
3. pkt.
Stk. 2.
Meddeler
Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller
Flygtningenævnet afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
pålægges udlændingen at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af
en
ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, efter at Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b,
stk. 1, eller Flygtningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7,
eller hvis der er
meddelt opsættende virkning i medfør af § 33, stk. 4, 1. eller 3.
pkt., og udrejsefristen først fastsættes efter, at Flygtningenævnet har
meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
Ved afgørelser om udsendelse efter § 27 b kan
udlændingen pålægges at udrejse straks.
I andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende tilfælde
ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i et
andet
nordisk land og har haft bopæl her i landet, eller hvis udlændingen hidtil
har
haft opholdstilladelse, 1 måned.
Stk. 3.
Påklages en
afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den
pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er
afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EF-reglerne, jf. § 2,
eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet,
eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen,
fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En
udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som er
omfattet af EF-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til
at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter
§§ 25 a eller 25 b er afgjort.
Stk. 4.
En
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives inden 15 dage efter, at
Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7. Har Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1,
meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, har
ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 b dog alene opsættende
virkning, hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af
udrejsefristen i forbindelse med afslaget på opholdstilladelse efter
§ 7.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere
tidspunkt end de i 1. og 2. pkt. nævnte tidspunkter, har ikke opsættende
virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 5.
Indbringes
en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1,
for
Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning.
Stk. 6.
Indbringes
en afgørelse truffet af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
efter § 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for
åbenlyst ubegrundet eller
indbringelsen ikke sker i
tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse efter § 9
b.
Stk. 7.
En
ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b har
ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den
myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er
udlændingens
udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende
virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 8.
En
ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b
eller
efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, behandles ikke, hvis den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens
opholdssted.
Stk. 9.
Er
udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks.
Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra
hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom
til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra
tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været
til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.
Stk. 10.
Ansøgning
om opholdstilladelse efter §§ 9-9 e, jf. § 10, stk. 4, fra en
udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den
myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.
Stk. 11.
Klage over
en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet.
Stk. 12.
Påklager
en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har
eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig
opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken
Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller
har
været registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en
afgørelse
om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e eller en
beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter,
at
afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret
til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort.
Stk. 13.
Påklages
et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7
dage efter, at det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at
blive
her i landet, indtil klagen er afgjort.
§ 34.
Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises,
afvises, overføres eller tilbageføres eller udsendes under henvisning til, at
udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i
kapitel 1 og 3-5 a, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan
politiet,
når det må anses for nødvendigt for at sikre
udlændingens
tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen skal:
1)
deponere sit pas,
anden rejselegitimation og billet hos politiet,
2)
stille en af politiet
fastsat sikkerhed,
3)
tage ophold efter
politiets nærmere bestemmelse og
4)
give møde hos
politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2.
Politiet
kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens
tilstedeværelse
eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen,
bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet
på nærmere angivne tidspunkter, såfremt
1)
udlændingen indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens
oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
2)
udlændingen uden
rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller
politiet,
hvortil den pågældende er indkaldt,
3)
udlændingen har
udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver
med
driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
4)
udlændingen ikke
efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage
ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a,
stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt., eller
5)
politiet drager
omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3.
Politiet kan bestemme, at en
udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 8, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal
give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, med henblik på løbende
at
sikre at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.
Stk. 4.
Politiet
kan bestemme, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter
§§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give
møde
hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en
effektiv
fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning.
§ 35.
En
udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse
varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse
under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om
udvisning kan fuldbyrdes, og når:
1)
Udlændingen ikke har
fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har
begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter §§ 22-24.
2)
Udlændingen er
indrejst i strid med et indrejseforbud.
Stk. 2.
En
udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, og som er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, kan
varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
bestemmelsen om udvisning.
Stk. 3.
Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der
træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid
en
frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved
varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene
med
henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning. Fristen
efter 2. pkt. fastsættes af retten på det sted, hvor udlændingen er
tilbageholdt.
§ 36.
Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at
sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter
§§ 25,
25 a og 25 b
, for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af
en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a i øvrigt ikke har
ret
til at opholde sig her i landet, kan politiet bestemme, at den pågældende
skal
frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende
alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter § 25.
En
udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes eller
er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte
procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt
det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under
asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er
tilstrækkelige.
Stk. 2.
En
udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer
Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a,
stk. 7, 1. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan
endvidere
frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring
ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.
Stk. 3.
En
udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, og som er udvist efter § 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves
med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning.
Stk. 4.
Såfremt de
i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en
effektiv behandling af asylansøgningen og udsendelse af landet, kan en
udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, frihedsberøves under asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem
sin adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved
1)
gentagne gange uden
rimelig grund at udeblive fra afhøringer ved politiet eller
Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt,
2)
ikke at meddele eller
ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute
eller ved at meddele utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. § 40,
stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
3)
på anden lignende
måde ikke at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 5.
Drager
politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke
hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt., kan udlændingen frihedsberøves
med
henblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til
udrejsen
og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og
visum
og til udrejsen i øvrigt.
Stk. 6.
En
udlænding, der af Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1,
eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
i
medfør af § 7, og hvor politiet drager omsorg for udlændingens udrejse,
og
udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt., kan
frihedsberøves, såfremt de i §§ 34 og 42 a, stk. 7, 1. pkt., og
stk. 10, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre
udlændingens medvirken til udrejsen.
Stk. 7.
En
udlænding, der ikke efterkommer politiets bestemmelse efter § 34,
stk. 3, kan frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om
der er opstået mulighed for udsendelse, jf. § 32 b.
§ 37.
En
udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den
pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens
iværksættelse fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om
frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen
efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter
retsplejelovens kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen.
Fremstillingen skal ske for retten på det sted, hvor udlændingen er
tilbageholdt.
Stk. 2.
Retten
beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens
iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3.
Rettens
afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens
tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en
frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af
retten,
dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af
§ 36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter
denne
bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter
§ 36, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4.
Ved
frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med
bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere
gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med
hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt
udlændingen søger opholdstilladelse efter § 7, med en repræsentant for
Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 5.
Kæremål har
ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om
afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel eller udsendelse under
henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a.
Stk. 6.
Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 37 a.
Retsplejelovens § 758, stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2,
og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der
frihedsberøves
i medfør af § 36.
Stk. 2.
Retsplejelovens §§ 773-776 og 778 finder tilsvarende anvendelse på en
udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af
§ 37,
jf. § 36.
§ 37 b.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin
frihed,
end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på
anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36,
eller
hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36.
§ 37 c.
Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte
(isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af
oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov
kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.
Stk. 2.
Isolation
må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses
ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der
endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for
den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller
psykiske
svagelighed.
Stk. 3.
Politiets
begæring om isolation indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er
frihedsberøvet. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens
afgørelse
træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens
kapitel
37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af
beslutning om isolation. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Finder
retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i
kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af isolation må
den
første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan
senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig
isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Stk. 5.
Politiet
kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36,
men
ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller
delvis
skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er
opfyldt.
Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet
beslutning
om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens
fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har
ikke opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 d.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på
anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i
landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg,
eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har
altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En
frihedsberøvet,
der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, har endvidere altid ret
til
ukontrolleret besøg af en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 2.
Nægter
politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af
retten
i medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes
herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er
nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan
gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er
nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse,
træffer
anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Nægter
politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36,
men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal den
frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til
indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en
tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage
omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse.
Stk. 4.
En udlænding,
hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i
medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1.
pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
En
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er
fremstillet
for retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets
afslag
på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til
afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af
§ 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende
virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden
modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller
sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen
af
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i
landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for
udlændingens udrejse, eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed
på anbringelsesstedet.
Stk. 2.
En
udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis
frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf.
§ 36,
har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration, Udlændingestyrelsen og
Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse efter § 7,
har
vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling med Dansk
Flygtningehjælp. Retsplejelovens § 772, stk. 2, finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er
opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal spørgsmålet,
om
tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse.
Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks
underrettes,
medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige
til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller
om
udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for,
at
politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden
bestemmelse.
§ 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i
medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af
§ 37,
skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af
hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om
en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage
omsorg
for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller
adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges
retten
til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør
af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning.
§ 37
c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og
udrejse m.v.
§ 38.
Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal
ind-
og udrejsekontrol finde sted i medfør af Schengenkonventionens artikel 6.
Stk. 2.
Ind- og
udrejsekontrol må ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan
der
undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af
Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2.
Stk. 3.
Ind- og
udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen,
må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengenkonventionens artikel 3,
stk. 1, 2. pkt., alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og
lufthavne), der er godkendt af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration, og alene inden for disses åbningstid. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af
en
havn eller lufthavn som grænseovergangssted.
Stk. 4.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
ind-
og udrejsekontrol, herunder om udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i
landet, om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer
og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5.
I
forbindelse med ind- og udrejsekontrol efter stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i
køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse
ikke
finder sted.
Stk. 6.
Politiet
kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om
køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i
landet.
Stk. 7.
Politiet
kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved
ind- eller udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.
§ 39.
En
udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra
være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ministeren for
flygtninge, indvandrere og integrations bestemmelse kan godkendes som
rejselegitimation.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse
i
eller udrejse af landet. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration
kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil,
om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3.
Passet
eller rejselegitimationen skal ved ind- og udrejse forevises for
paskontrollen
og under ophold her i landet på begæring forevises for offentlige
myndigheder.
Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland skal passet eller
rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen, medmindre der
undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af
Schengenkonventionens artikel 2, stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at
udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation
under
ophold her i landet.
Stk. 4.
Bestemmelserne
i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der
opholder sig her i landet, eller som indrejser fra eller udrejser til et
andet
nordisk land. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fritage
andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om udstedelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller
som
af andre grunde har behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med
selvstændigt pas eller selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller
dem, der har forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til
danske statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige
rejselegitimation.
Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som
gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen
er
bortfaldet.
§ 40.
En
udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om
en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde,
eller om udlændingen lovligt opholder
sig her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og
på
begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved
behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om,
at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til
efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a,
og
at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning
om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for
Danmark. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til
brug
for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte
oplysninger.
Stk. 2.
En
udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er
nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen
at
tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 3.
Drager
politiet omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de
nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig
rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt.
Retten
kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik på
udsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at
medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands
repræsentation.
Retten beskikker en
advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan
kæres
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende
virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a
i
øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Afgiver en
person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan
udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 5.
Den, der
ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger
at
medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig, skal
erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og
udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 6.
Til
oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i
retten, jf. retsplejelovens § 1018.
Stk. 7.
Dokumenter
og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en
udlændings
identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det
skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om
beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang
som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 8.
Udebliver
en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at
være
tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden
anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om
opholdstilladelse
efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af
udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en
ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
§ 40 a.
Der kan optages fingeraftryk af en udlænding,
1)
som søger om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,
2)
som søger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og
som
kan afvises, udvises, overføres eller tilbageføres efter § 48 a,
stk. 1, eller
3)
som ikke søger om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises,
udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på
baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre
personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil
indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og
2.
Stk. 2.
Der kan
endvidere optages fingeraftryk af en udlænding,
1)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, eller
2)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument
til den pågældende.
Stk. 3.
Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i
et
særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og
Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af
udlændingesager.
Rigspolitichefen er dataansvarlig
myndighed for registret.
Stk. 4.
Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i
forbindelse
med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3
nævnte
edb-register.
Stk. 5.
Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af
fingeraftrykket i registret.
Stk. 6.
Fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er
registreret
i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for
identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk
sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser
herom.
Stk. 7.
Fingeraftryk, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom eller
sikret som bevis i en straffesag, kan til brug for efterforskningen af et
strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk,
der
er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 8.
Fingeraftryk, der modtages som led i en international efterlysning, kan
manuelt
eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i
stk. 3 nævnte edb-register. Oplysninger fra edb-registret kan til brug
for
besvarelse af en international efterlysning videregives til den
internationale
politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt
efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet og
Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt
videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i
det
i stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i
forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med
henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse
eller
fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af
stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til
hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale
politisamarbejdsorganisationer.
§ 40 b.
Der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om
opholdstilladelse
efter § 7.
Stk. 2.
Der kan
endvidere optages personfotografi af en udlænding,
1)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende,
2)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet
legitimationsdokument til den pågældende, eller
3)
hvis dette skønnes
hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af
rejsedokument
til den pågældende.
Stk. 3.
Personfotografi, der optages i medfør af stk. 1 eller
2, kan registreres i et særligt register
, der føres af Rigspolitichefen.
Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med
behandlingen af udlændingesager.
Rigspolitichefen er
dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4.
Personfotografi, der
modtages
fra udenlandske
udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan
registreres i det i stk. 3 nævnte
register.
Stk. 5.
Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte
register
, slettes 10 år
efter registreringen af personfotografiet i registret.
Stk. 6.
Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte
register
, kan til brug for
identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk
sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser
herom.
Stk. 7.
Personfotografi, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan
til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller
elektronisk
sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3
nævnte
register.
Stk. 8.
Personfotografi, der modtages som led i en international efterlysning, kan
manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er
registreret
i det i stk. 3 nævnte
register
. Oplysninger fra edb-
registret
kan til
brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den
internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed,
der har udsendt efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet og
Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt
videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i
det i stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske
udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.
Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med
henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive
personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i
stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands
repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.
§ 40 c.
Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller
§ 9 c, stk. 1, kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og
den
person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning,
som
skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse
med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke
på
anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
§ 41.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler
om,
at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og
orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.
§ 42.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler,
hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller
lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske
gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse.
Fortegnelsen
skal til enhver tid kunne forevises politiet.
Stk. 2.
Udlændinge
skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten
efter
stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de
i
stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om
fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som
udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal
fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har
pligt
til at føre fortegnelsen.
§ 42 a.
En
udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil
udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller
udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En udlænding
som
nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af
§ 7,
stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen til og med udgangen af den første hele måned efter
tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Har en
udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1,
efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet,
får
udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser
dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til
forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder ikke:
1)
Hvis udlændingen har
lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2,
eller i medfør af en opholdstilladelse efter § 6 eller §§ 9-9 e.
2)
Hvis udlændingen har
indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde
foreligger.
3)
Hvis udlændingens
opholdssted ikke kendes.
4)
Hvis udlændingen har
ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog,
uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1
eller
2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have
dækket
sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale
udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler
hertil.
Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en
udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have dækket sine eller sin families
udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke
tilfælde en udlænding som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne
hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for
beregningen af udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser,
herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given
periode. Udlændingestyrelsens pålæg til en udlænding om at betale udgifterne
til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser tillægges udpantningsret.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for
udlændinge, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette
kan
ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige
styrelser, som er godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere
og
integration, eller kommuner (indkvarteringsoperatører). Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om nedsættelse af
samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om
disse organers kompetence.
Stk. 6.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler for kommunernes
deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og driften af
indkvarteringssteder for udlændinge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf.
stk. 3, herunder om statens dækning af udgifterne.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en i stk. 1 eller 2, jf.
stk. 3,
nævnt udlænding, uanset om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til
sit underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gennem
voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med
driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for personer, der
i
øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for
udførelsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for
opretholdelsen
af ro og orden på indkvarteringsstedet.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en
udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 8, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter
§§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35,
skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for
de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke skal have dækket sine udgifter til
underhold, men alene skal modtage kost og logi i naturalier samt nødvendige
sundhedsmæssige ydelser, såfremt
1)
udlændingen uden
rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller
politiet,
hvortil den pågældende er indkaldt,
2)
udlændingen har
udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver
med
driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer,
der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet,
3)
udlændingen ikke
efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage
ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 1.
pkt.
eller stk. 8, 1. pkt.,
4)
udlændingen ikke
efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,
5)
udlændingen
tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med
driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller
6)
udlændingen er
efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller
udsendelse.
1)
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme,
at
en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke
skal have dækket sine udgifter til underhold, men alene skal modtage kost og
logi i naturalier samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser, såfremt
1)
udlændingen indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens
oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
2)
politiet drager
omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf.
§ 40, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen kan til brug for en afgørelse efter stk. 9 eller 10
uden udlændingens samtykke indhente oplysninger om udlændingens
helbredsforhold
hos indkvarteringsoperatøren, jf. stk. 5.
§ 42 b.
En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige
ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2,
får udbetalt en grundydelse, medmindre den pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri
bespisningsordning. Grundydelsen forudbetales hver 14. dag. Grundydelsen kan,
hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere perioder ad gangen.
Stk. 2.
Grundydelsen udgør pr. dag
1)
32,23 kr. for
udlændinge, der samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
2)
40,71 kr. for
udlændinge over 18 år, der ikke samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
3)
40,71 kr. for
uledsagede udlændinge under 18 år og
4)
40,71 kr. for
udlændinge under 18 år, som uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke
betragtes
som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7.
og 8. pkt.
Stk. 3.
En
udlænding, der modtager grundydelse, jf. stk. 1, får udbetalt et
forsørgertillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over for et barn
under
18 år. Tilsvarende gælder for en udlænding, som ikke modtager grundydelse,
fordi den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en
vederlagsfri bespisningsordning, jf. stk. 1. Der kan kun udbetales ét
forsørgertillæg pr. barn. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr.
familie. Har udlændingen forsørgelsespligt over for mere end to børn under 18
år, får udlændingen udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to
børn. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Til en familie medregnes
udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller ægtefællens
eller
samleverens børn under 18 år. Bor et barn under 18 år ikke sammen med en af
eller begge sine forældre, samlever barnet i ægteskab eller samlivsforhold,
eller har barnet selv forsørgelsespligt over for et barn under 18 år,
betragtes
det ikke som hørende til en af eller begge sine forældres familie.
Stk. 4.
Forsørgertillægget udgør pr. dag 64,46 kr. for udlændinge, der modtager
grundydelse, jf. dog stk. 5, og 23,75 kr. for udlændinge, der ikke
modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
Er
udlændingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1,
udgør forsørgertillægget pr. dag 47,50 kr. for udlændinge, der modtager
grundydelse, og 6,79 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi
de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en
vederlagsfri bespisningsordning. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse
efter § 7 eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den
pågældende
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b og denne
ansøgning
har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den pågældende har
indgivet ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller
§ 9 b og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 7.
Stk. 6.
Nedsat
forsørgertillæg udgør pr. dag 33,93 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke
til udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri
bespisningsordning.
Stk. 7.
Det er en
betingelse for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at
det
barn, som udlændingen har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende
til
udlændingens familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sammen med
begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til
barnets
moder. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag.
Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere
perioder
ad gangen.
Stk. 8.
En
udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c, får
udbetalt en tillægsydelse, jf. stk. 11. Tillægsydelsen bagudbetales hver
14. dag. Tillægsydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, bagudbetales
for
kortere perioder ad gangen.
Stk. 9.
Får en
uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke
betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf.
stk. 3, 7. og 8. pkt., udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, får udlændingen udbetalt en tillægsydelse. Stk. 8,
2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Tillægsydelsen udgør pr. dag 23,75 kr. Er udlændingen ikke registreret som
asylansøger efter § 48 e, stk. 1, udgør tillægsydelsen pr. dag 6,79
kr. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt
endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller har
frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 b og denne ansøgning har opsættende
virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet
ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b og
denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 7.
Stk. 11.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt, udbetaler
ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9. Indkvarteringsoperatøren skal, medmindre
særlige grunde taler derimod, beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8
ikke
udbetales, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. § 42 c.
Har en udlænding ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den
periode,
der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2.
og
3. pkt., udbetales der, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke
tillægsydelse for det antal dage, hvor udlændingen ikke har overholdt sin
kontrakt. Har en udlænding overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af
den
periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf.
stk. 8, 2. og 3. pkt., udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særlige
grunde taler derimod.
Stk. 12.
De i
stk. 2, 4-6 og 10 angivne beløb er fastsat i 2003-beløb og reguleres fra
og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
§ 42 c.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder
en
kontrakt for en udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a,
stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Kontrakten
indgås mellem udlændingen og indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., på grundlag af den enkelte udlændings individuelle
færdigheder og forudsætninger. Kontrakten indgås senest en uge efter
udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7.
Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af
indkvarteringsoperatøren. Kontrakten kan løbende revideres.
Stk. 3.
Kontrakten
fastlægger omfang og indhold af
1)
de nødvendige opgaver
i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt
til at medvirke til udførelsen af, jf. § 42 d, stk. 1,
2)
det
introduktionskursus, som udlændingen skal deltage i, jf. § 42 f,
stk. 1,
3)
undervisning, som det
er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.
§ 42 f, stk. 2-4, og
4)
aktivering, som det
er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf.
§ 42 e, stk. 1-3.
Stk. 4.
Det skal
fremgå af kontrakten, hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i
anvendelse over for udlændingen, hvis udlændingen ikke overholder sin
kontrakt.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
kontraktens indgåelse, indhold og udformning.
§ 42 d.
En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a, stk. 5,
nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke til udførelsen af
nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., kan meddele en udlænding pålæg om at udføre de i
stk. 1 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en
udlænding,
der tilsidesætter et meddelt pålæg, skal tage ophold efter
Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om
udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.
§ 42 e.
En udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf. stk. 3, kan deltage i aktivering i form af udførelse af andre end de
i
§ 42 d, stk. 1, nævnte opgaver i forbindelse med driften af
indkvarteringsstedet og medvirken til gennemførelsen af den i §§ 42 f og
42 g nævnte undervisning.
Stk. 2.
En
udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf.
stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, kan endvidere deltage i aktivering i form af en af
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt
intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere
varighed
og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde. Dette
gælder dog ikke, hvis udlændingen er meddelt endeligt afslag på en ansøgning
om
opholdstilladelse efter § 7 eller har frafaldet en sådan ansøgning,
medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 b og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af
en
afgørelse efter § 7 eller § 9 b og denne ansøgning har opsættende
virkning, jf. § 33, stk. 7.
Stk. 3.
En
udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf.
stk. 3, kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt
tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer,
om
en udlænding skal deltage i aktivering som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og omfanget af den i stk. 1-3 nævnte aktivering. Ministeren
for
flygtninge, indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i
medfør
af 1. pkt. fravige § 46.
§ 42 f.
En udlænding over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter for
nyankomne
udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af
§ 7, jf. § 42 a, stk. 5, og som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, skal, medmindre særlige grunde taler
derimod, deltage i undervisning, der skal give udlændingen et helt indledende
kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold
(introduktionskursus).
Stk. 2.
En
udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf.
stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra
tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
i
medfør af § 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i
undervisning i dansk eller engelsk sprog og danske kultur- og
samfundsforhold,
jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
En
udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf.
stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1, kan deltage i undervisning i andre fag, i det omfang en
indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilbyder sådan
undervisning, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
En
udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf.
stk. 3, kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt
tilrettelagt undervisning, som ikke er omfattet af stk. 1-3.
Stk. 5.
En 17-årig
udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3,
kan deltage i et introduktionskursus, jf. stk. 1, undervisning i dansk
sprog og danske kultur- og samfundsforhold, jf. stk. 2, og undervisning
i
andre fag, jf. stk. 3, jf. dog stk. 6. 17-årige udlændinge kan
deltage i introduktionskurset og den i stk. 2 og 3 nævnte undervisning
på
samme betingelser som udlændinge over 18 år, jf. stk. 1-3. Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
En
udlænding har uanset bestemmelserne i stk. 1-5 ikke ret til at modtage
undervisning, hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse efter § 48
a,
stk. 1, 1. pkt., om afvisning, overførsel, tilbageførsel eller udvisning
og i givet fald udsendelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse
efter § 7 eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den
pågældende
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b og denne
ansøgning
har opsættende virkning, jf. § 33, stk. 4, eller den pågældende har
indgivet ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller
§ 9 b og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. § 33,
stk. 7.
Stk. 7.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer,
om
en udlænding skal deltage i undervisning som nævnt i stk. 1-5.
Stk. 8.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
indholdet og omfanget af det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1,
nævnte introduktionskursus og om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf.
stk. 2-4, nævnte undervisning. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og stk. 5,
jf.
stk. 2-4, nævnte undervisning kan ske i et samarbejde med skoler,
uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet,
Kulturministeriet,
Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet eller kan erstattes af
undervisning udbudt af disse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen af den i
stk. 3 og 4 og stk. 5, jf. stk. 3 og 4, nævnte undervisning
vil
være afhængig af, at de i § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3,
nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere og lignende.
Stk. 9.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at regler, der
fastsættes i medfør af stk. 8, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan
ved fastsættelsen af regler i medfør af stk. 8 fravige § 46.
§ 42 g.
Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet og er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, skal deltage i
særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan herunder
efter forhandling med undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de
nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning. Ministeren for
flygtninge,
indvandrere og integration kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør
af
2. pkt., kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan ved fastsættelsen af regler i
medfør
af 2. pkt. fravige § 46.
§ 42 h.
Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, jf. § 42 a,
stk. 5, 2. pkt., kan uden udlændingens samtykke udveksle de oplysninger
vedrørende en udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2,
jf.
stk. 3, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og
andre
fortrolige oplysninger, som er nødvendige for
1)
varetagelse af
administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, jf.
§ 42 a, stk. 5, 1. pkt.,
2)
indkvarteringsoperatørernes
udbetaling af kontante ydelser, jf. § 42 b, og
3)
varetagelse af
administrationen efter §§ 42 c-42 g.
Stk. 2.
Flytter en
udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3,
fra et indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, jf.
§ 42 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarteringssted, som
drives
af en anden indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for
det indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens
samtykke
oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvortil udlændingen
flytter.
Stk. 3.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive
oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
Udlændingestyrelsen.
Stk. 4.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
udvekslingen af oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af
oplysningerne i elektronisk form.
§ 42 i.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om
erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig her i landet og er
omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på
andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende
udlændinge eller disses ejendele. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De hermed
forbundne udgifter afholdes af staten.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan efter forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge,
der
opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf. stk. 3, er omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade. De hermed forbundne udgifter afholdes af staten.
§ 42 j.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter forhandling
med
vedkommende kommune beslutte, at bestemmelserne i lov om planlægning om
region-, kommune- og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens § 35,
stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingestyrelsen
råder
over, og som anvendes til
1)
modtagecenter for
nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i
medfør
af § 7,
2)
indkvarteringssted
for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,
3)
faciliteter til brug
for frihedsberøvelse i medfør af § 36 og
4)
faciliteter til brug
for administration i tilknytning til de i nr. 1-3 nævnte funktioner.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger
efter stk. 1 bestemme, at eventuelle region-, kommune- eller lokalplaner
suspenderes helt eller delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte
ejendomme.
Stk. 3.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan i forbindelse med beslutninger
efter stk. 1 bestemme, at bygningsreglementet af 1995 ikke finder
anvendelse ved genanvendelse af eksisterende bygninger til de i stk. 1
angivne formål.
§ 43.
Politiet
kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for
indkvartering
og underhold af samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der
opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør
af § 7, og som ikke er registrerede som asylansøgere efter § 48 e,
stk. 1. Politiet afholder udgifterne hertil.
Stk. 2.
Såfremt
politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de
udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har
udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbig af
statskassen.
Stk. 3.
Føreren og
den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en
udlænding
her til landet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift
for staten straks at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse,
såfremt
udlændingen bliver afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i
kapitel
5 eller 5 a. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved
rømte
eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold,
tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere bestemmelser om
størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.
Stk. 4.
Den, der
har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i
landet, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal
erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.
Stk. 5.
Krav efter
stk. 2-4 tillægges udpantningsret.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et
Schengenland.
§ 43 a.
Til
en udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 er taget under behandling, kan der, hvis
udlændingen ikke selv har midler hertil, ydes hjælp til rejse til et
tredjeland, hvor udlændingen efter indrejsen i Danmark og inden udløbet af en
fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og opholdstilladelse, hvis
udlændingen har fået afslag på eller frafalder en ansøgning om
opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Til en udlænding, der opholder sig her
i landet, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e,
stk. 1,
og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7 af
Udlændingestyrelsen
eller Flygtningenævnet, kan der ydes hjælp til tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen medvirker til at udrejse
uden
ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Der kan
ikke ydes hjælp efter stk. 1 og 2 til
1)
udlændinge, der har
opholdstilladelse her i landet,
2)
udlændinge, der er
statsborgere i et af de nordiske lande,
3)
udlændinge, der er
statsborgere i et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, og
4)
udlændinge, der er
omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 4.
Der kan
endvidere ikke ydes hjælp efter stk. 2 til
1)
udlændinge, som er
meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 af
Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, og
2)
udlændinge, der er
omfattet af § 10.
Stk. 5.
Hjælpen
efter stk. 1 omfatter
1)
udgifter til billet
til fly, tog m.v.,
2)
nødvendige udgifter
til transport af personlige ejendele,
3)
højst 5.000 kr. pr.
familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller
familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og
4)
andre udgifter, der
er forbundet med rejsen.
Stk. 6.
Hjælpen
efter stk. 2 udgør 3.000 kr. pr. person over 18 år og 1.500 kr. pr.
person
under 18 år.
Stk. 7.
En
udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1 og 2 én gang.
Stk. 8.
Beløbene i
stk. 5, nr. 3, og stk. 6, reguleres én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 43 b.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan, når særlige
repatrieringshensyn taler derfor, bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte
til frivillig tilbagevenden til hjemlandet til grupper af udlændinge, der
opholder sig her i landet, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 og ikke har opholdstilladelse her i landet.
§ 44.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om
betaling for ansøgninger om visum og for ansøgninger, der indgives her i
landet
om opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 2.
For
udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge betales et beløb
svarende
til beløbet for udstedelse af danske pas, jf. paslovens § 4 a.
§ 44 a.
Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig,
eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10,
stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
1)
at udlændingen er
meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9 e eller er fritaget for
opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,
2)
at udlændingen er
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller
2)
3)
at udlændingens
opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 2.
I de i
stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde videregiver Udlændingestyrelsen uden
udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen de oplysninger vedrørende
udlændingens opholdsgrundlag, som er nødvendige for kommunens administration
efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration. Ministeren for flygtninge, indvandrere
og
integration fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der videregives
efter 1. pkt.
Stk. 3.
Meddeles en
udlænding opholdstilladelse efter § 9 eller efter § 9 c,
stk. 1,
som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan
Udlændingestyrelsen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger om, hvorvidt der ved afgørelsen af sagen er
gjort undtagelse fra de i § 9, stk. 1, 3-8, 10 eller 11, nævnte
betingelser for meddelelse af opholdstilladelse, til kommunalbestyrelsen for
den kommune, hvori udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil
udlændingen flytter fra udlandet.
Stk. 4.
Meddeles en
udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt
ophold
i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, og som ikke er
indkvarteret
på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte
udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver
Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger herom til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig.
Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding
som
nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
Stk. 5.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om
Udlændingestyrelsens videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4
herunder
om, at videregivelsen af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger kan ske
i
elektronisk form.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger
med
oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre
kommunernes
administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor
opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.
Stk. 7.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere efter aftale med
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at
Udlændingestyrelsen registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det
Centrale Personregister (CPR).
§ 44 b.
Visiteres
en udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf.
stk. 3, til en kommune, jf. integrationslovens § 10, stk. 1,
videregiver indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.,
for det indkvarteringssted, hvor udlændingen er indkvarteret, uden
udlændingens
samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til
kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om
videregivelsen af oplysninger efter stk. 1.
§ 45.
Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller
ved bestemmelse fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse
i
forhold til visse lande og visse grupper af udlændinge.
Kapitel 7 a
Udveksling af oplysninger mellem
udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden
m.v.
§ 45 a.
Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Flygtningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c, kan uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til
efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Stk. 2.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger
om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, Flygtningenævnet og statsamterne, jf. § 46
c,
i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders
behandling af en sag efter denne lov.
Stk. 3.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle
oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
§ 45 b.
Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration på baggrund af en indstilling fra
justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.
Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 2.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan på baggrund af en indstilling
fra justitsministeren bestemme, at de oplysninger, der har ført til
vurderingen
efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den
udlænding, vurderingen angår. Ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration kan endvidere på baggrund af en indstilling fra justitsministeren
bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke
kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i
sagen.
§ 45 c.
Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Flygtningenævnet og statsamterne, jf. § 46 c, kan uden udlændingens
samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til
anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt
tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§ 46.
Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af
§ 9, stk. 13 og 14, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a,
§ 51, stk. 2, 2. pkt., og § 56 a, stk. 1-4, af
Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 33, § 42 a,
stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 d,
stk. 2, § 46 e, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser,
påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af de af
stk. 1 og 2 omfattede sager.
§ 46 a.
Afgørelser efter § 9 b og
§ 33, stk. 4,
3. pkt.,
træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.
§ 46 b.
Udenrigsministeriet bistår politiet, statsamterne, Udlændingestyrelsen,
Flygtningenævnet og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration med
at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager eller
grupper af sager efter denne lov.
§ 46 c.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler om, i hvilket omfang afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse,
bortfald og inddragelse af opholdstilladelser efter § 6 eller § 9,
stk. 1, nr. 3, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.
Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, til hvilken myndighed
afgørelsen kan påklages, og om, at en afgørelse truffet af den myndighed,
hvortil afgørelsen kan påklages, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
endvidere
fastsætte bestemmelser om, at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages,
kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om sagernes
behandling.
§ 46 d.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler om, at et statsamt uden udlændingens samtykke til brug for en
afgørelse
eller udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan
videregive alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager,
til
Udlændingestyrelsen. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan
endvidere fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen uden
udlændingens
samtykke til brug for en afgørelse i de af § 46 c omfattede sager kan
videregive alle akter, der er indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende
en
afgørelse eller udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør
heraf, til et statsamt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
kan endelig fastsætte nærmere regler om, at et statsamt til brug for en
afgørelse i de af § 46 c omfattede sager uden udlændingens samtykke kan
videregive
alle akter, der er indgået i de af § 46 c omfattede sager, til et andet
statsamt.
§ 46 e.
Afgørelser efter § 42 b, stk. 11, 2. pkt., § 42 c,
stk. 2,
3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk. 7, træffes
af
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Afgørelser
efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af
indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i
forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt., når
indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab,
jf.
§ 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter
1.
og 2. pkt. kan påklages til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens
afgørelser i sager, der påklages efter 4. pkt., kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
§ 47.
Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til
deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren.
Stk. 2.
Der kan
efter aftale mellem ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og
udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i
udlandet bemyndigelse til at udstede visum og opholdstilladelse. Efter aftale
med et andet land kan udenrigsministeren efter aftale med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration bemyndige udenlandske diplomatiske og
konsulære repræsentationer i udlandet til at udstede visum og
opholdstilladelse.
§ 47 a.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige tilfælde kan udstede
visum ved indrejsen her i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en
udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.
§ 48.
Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. § 28, stk. 1-4, kan
træffes
af vedkommende politimester eller politidirektøren. Afgørelser efter
§ 30,
§ 33, stk. 9, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5,
§ 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40,
stk. 6 og 7, § 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1.
pkt., § 40 a, stk. 4-9, § 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b,
stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-9, og § 43, stk. 2
og
3, kan træffes af Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller
politidirektøren. Afgørelser om ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes
af Rigspolitichefen. De i 1.-3. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration,
jf.
dog 6. og 7. pkt.
Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets
afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37
c-37 e kan dog kun påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter
§ 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33,
stk. 9,
og § 43 a, stk. 2,
kan
ikke indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
§ 48 a.
Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer
Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning, overførsel eller
tilbageførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller om afvisning efter
§ 28,
stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28, stk. 2, 3 eller 5,
jf.
stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25 eller
§ 25 b og i givet fald udsendelse. Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun
finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer
flygtningekonventionen af 28. juli
1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter
1. pkt. må ikke finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko
for
dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod
videresendelse til et sådant land.
Stk. 2.
Ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen
har
truffet afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller
tilbageførsel og udsendelse, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning,
overførsel
eller tilbageførsel og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt
med
adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler, hvorefter
politiet forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger,
der
opholder sig her i landet, bekendt med adgangen til at sætte sig i
forbindelse
med Dansk Flygtningehjælp.
§ 48 b.
Anmoder et andet EF-land Danmark om at overtage, tilbagetage eller modtage en
udlænding efter reglerne i kapitel 5 a, træffer Udlændingestyrelsen snarest
muligt afgørelse vedrørende anmodningen.
§ 48 c.
Hvis særlige hensyn af humanitær karakter taler herfor, kan
Udlændingestyrelsen
uanset reglerne i §§ 48 a og 48 b beslutte, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7 skal behandles her i landet, hvis
udlændingen
ønsker dette.
§ 48 d.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter §§ 48 a-c kan påklages til
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Klage har ikke
opsættende virkning.
§ 48 e.
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der
påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig her i landet
under
asylsagens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen den pågældende som
asylansøger.
Stk. 2.
Til brug
for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk. 1, foretager
politiet en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet,
nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning. Udlændingestyrelsen
træffer herunder bestemmelse om udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af
udlændingen.
§ 49.
Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter
anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i
medfør
af §§ 22-24. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde
bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-3.
Stk. 2.
Frafalder
anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan
medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et
vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et
nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723
finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår
om
udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i
retsplejelovens
kapitel 85.
Stk. 3.
I det
omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået
beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2
nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.
§ 49 a.
Forud
for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter
§§ 7
eller 8, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf.
§ 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at
udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde
afgørelse
om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.
§ 49 b.
Udlændingestyrelsen
undersøger hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der
er grundlag for at træffe afgørelse efter § 32 b.
§ 50.
Er
udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som
påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens
forhold,
jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for
retten
ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes
tidligst
6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes
iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle
sagen,
såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2.
Straffelovens § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Begæringen
kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke,
beskikkes
der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må
anses
for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil
en
eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen
skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og
§§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Rettens
afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 85.
§ 50 a.
Er
udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens
§§ 68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i
forbindelse med en afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af
foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,
samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens
helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.
Stk. 2.
Er en
udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i
stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der
indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med
udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten.
Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse
finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for
udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen
skal
varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for
nødvendigt
for at sikre udlændingens tilstedeværelse.
§ 51.
Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har
fast bopæl her i landet, til et andet land, kan der i forbindelse med
overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende udvises, såfremt
strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49,
stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves,
såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2.
Er en
udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller
må
antages at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i
§§ 22-25 b nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt
udlændingen har fast bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse
ved
byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes uden
udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52.
Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter,
at
afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for
den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl
noget sted i riget, for Københavns byret, hvis afgørelsen går ud på:
1)
nægtelse af
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter § 9, stk. 1,
nr. 2,
2)
bortfald, inddragelse
eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse,
3)
udvisning efter
§ 25 b af en udlænding, som er omfattet af EF-reglerne, jf. § 2,
eller
4)
udvisning efter
§ 25 a af en udlænding, som:
a)
er statsborger i et
andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller
b)
er omfattet af
EF-reglerne, jf. § 2.
Stk. 2.
Sagen
indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med
oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de
omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.
Stk. 3.
Retten
drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af
udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om,
hvorvidt
sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald,
afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse,
eller
om sagen skal afvises eller udsættes.
Stk. 4.
Såfremt
retten finder det fornødent og udlændingen opfylder den i retsplejelovens
§ 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes der en advokat
for
udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 5.
Retten kan,
når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at
betale sagsomkostninger.
Stk. 6.
Sagens
indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten
træffer
bestemmelse herom.
Stk. 7.
Retten
afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal
opretholdes
eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel
37.
§ 53.
Flygtningenævnet består af en formand og et af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.
Stk. 2.
Ved nævnets
behandling af en sag medvirker foruden formanden eller en af næstformændene 2
medlemmer, der beskikkes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. 1 af de i 1. pkt. nævnte medlemmer skal være medlem af Det
Danske
Advokatsamfund og beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.
Nævnets medlemmer er uafhængige og kan
ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende
myndighed eller organisation.
Stk. 3.
Drøftelse
af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i
nævnets koordinationsudvalg, der sammensættes som nævnt i stk. 2 og så
vidt muligt består af faste medlemmer.
Stk. 4.
Sager, hvor
Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har
truffet
bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan
indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en af
næstformændene alene, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil
ændre
Udlændingestyrelsens afgørelse.
Stk. 5.
Sager, hvor
betingelserne for at opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan
behandles af formanden eller en af næstformændene alene.
Stk. 6.
Sager, hvor
der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet,
kan
behandles af formanden eller en af næstformændene alene, når der ikke er
grund
til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 7.
Formanden
og næstformændene skal være dommere. Medlemmerne beskikkes af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration for en periode på højst 4 år.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 8.
Har et
medlem forfald, kan der i særlige tilfælde udpeges eller beskikkes et andet
medlem. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 53 a.
For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som
Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog § 53 b,
stk. 1:
1)
Nægtelse af
opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af
§§ 7 eller 8.
2)
Bortfald efter
§§ 17 og 17 a og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en
opholdstilladelse, der er givet efter §§ 7 eller 8.
3)
Nægtelse af
udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et
sådant
rejsedokument.
4)
Udsendelse efter
§ 32 b og § 49 a.
Stk. 2.
Afslår
Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter § 7 til en
udlænding,
der opholder sig her i landet, eller træffer Udlændingestyrelsen efter
§ 32 b eller § 49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i
strid med § 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet.
Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde
oplysning om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Politiet
kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings
strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til
Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om
opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller er omfattet af § 42 a,
stk. 2, jf. stk. 3.
§ 53 b.
Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp
bestemme,
at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 7 ikke kan
indbringes
for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs,
herunder
når
1)
den identitet, som
ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urigtig,
2)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af
opholdstilladelse efter § 7,
3)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke
kan
føre til meddelelse af opholdstilladelse efter § 7,
4)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle
baggrundsoplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere
opholdsland,
5)
de omstændigheder, som
ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete
oplysninger om ansøgerens forhold, eller
6)
de omstændigheder,
som ansøgeren påberåber sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som
følge af ansøgerens skiftende, modstridende eller usandsynlige forklaringer.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen kan, medmindre væsentlige hensyn taler derimod, bestemme,
at Dansk Flygtningehjælp samme dag, som Udlændingestyrelsen forelægger en sag
for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1, skal meddele
Udlændingestyrelsen,
om Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs. Udlændingestyrelsen kan endvidere
bestemme, at Udlændingestyrelsens afhøring af ansøgeren og Dansk
Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal finde sted i lokaler i nær
tilknytning til hinanden.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har
kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet
bestemmelse
herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper
af
sager skal kunne indbringes for nævnet.
§ 54.
Indbringes en afgørelse for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen
sagens akter til nævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort
redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.
Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer
bestemmelse
om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre
bevismidler.
Stk. 2.
Under nævnets
behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag
vedrørende
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan Flygtningenævnets formand
eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter
eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens
behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse
af en af nævnet truffet afgørelse kan Flygtningenævnets formand eller en af
næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre
bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være fremlagt under
nævnets
tidligere behandling af sagen.
§ 55.
Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen,
medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2.
Kan det ud
fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat,
som
udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at
beskikke
den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en
anden
advokat beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre
beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3.
Udlændingen
og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det
materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.
Stk. 4.
Hvis
hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller
hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i
stk. 3 fraviges i fornødent omfang.
§ 56.
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en
sag til behandling efter § 53, stk. 2 eller 4-6.
Stk. 2.
Såfremt
udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til
mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet
bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Sager, der
behandles efter § 53, stk. 4-6, behandles på skriftligt grundlag.
Stk. 4.
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise
en sag, der skal behandles efter § 53, stk. 2, til behandling på
skriftligt grundlag, hvis:
1)
klagen må anses for
grundløs,
2)
der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig
at
være omfattet af § 7, stk. 1 (statusændringssag),
3)
sagen vedrører
nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller
inddragelse
af et sådant rejsedokument,
4)
sagen vedrører
meddelelse af opholdstilladelse efter § 7 til indrejsende
familiemedlemmer
til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter § 7
(konsekvensstatussag), eller
5)
forholdene i øvrigt
taler for anvendelse af denne behandlingsform.
Stk. 5.
Sager, der
er henvist til behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1,
kan
henvises til mundtlig behandling.
Stk. 6.
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan
beslutte,
at en sag eller en bestemt gruppe af sager, der skal behandles efter
§ 53,
stk. 2, skal undergives særlig hurtig behandling.
Stk. 7.
Nævnets
afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det
resultat, som er gunstigst for den pågældende klager, være gældende.
Afgørelsen
skal ledsages af grunde.
Stk. 8.
Nævnets
afgørelser er endelige.
Stk. 9.
Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter Flygtningenævnets
forretningsorden efter forhandling med nævnet.
§ 56 a.
En uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet og indgiver
ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får, medmindre ganske
særlige grunde taler derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine
interesser. En organisation, som er godkendt hertil af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration, indstiller efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen en person til hvervet som repræsentant til varetagelse af
barnets interesser. Repræsentanten udpeges af statsamtet.
Stk. 2.
Er et barn,
der er omfattet af stk. 1, fyldt 12 år, skal der, før der træffes
afgørelse om udpegning af en repræsentant til varetagelse af barnets
interesser,
jf. stk. 1, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog
undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen
betydning for sagen. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted
som
nævnt i 1. pkt., hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.
Stk. 3.
Statsamtet
kan ændre en afgørelse efter stk. 1, hvis ændringen er bedst for barnet.
Stk. 4.
Statsamtets
afgørelser efter stk. 1 og 3 kan påklages til justitsministeren.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsamternes behandling af
sager efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Hvervet som
repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører,
når
1)
barnet er meddelt
opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig
forældremyndighedsindehaver efter § 25 i lov om forældremyndighed og
samvær,
2)
barnet fylder 18 år,
3)
barnet udrejser af
Danmark,
4)
forældremyndighedsindehaveren
indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve
forældremyndigheden,
5)
barnets ægtefælle
indrejser i Danmark,
6)
barnet indgår
ægteskab, og statsamtet ikke træffer afgørelse efter § 1, 2. pkt., i lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller
7)
statsamtet træffer
beslutning herom efter stk. 3.
Stk. 7.
Forelægger
Udlændingestyrelsen en sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til et
barn, der er omfattet af stk. 1, for Dansk Flygtningehjælp, jf.
§ 53
b, beskikker Udlændingestyrelsen samtidig en advokat for barnet, medmindre
denne selv har antaget en sådan. § 55, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan
fastsætte
nærmere regler for Udlændingestyrelsens beskikkelse af advokater efter 1.
pkt.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af
stk. 1, en eftersøgning af forældrene til barnet. Kan samtykke fra
barnet
ikke opnås, kan Udlændingestyrelsen iværksætte en eftersøgning af forældrene
til barnet, hvis repræsentanten til varetagelse af barnets interesser, jf.
stk. 1, giver samtykke hertil. Eftersøgningen af forældrene kan ske i
samarbejde med Dansk Røde Kors eller en anden tilsvarende organisation, som
er
godkendt hertil af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Udlændingestyrelsen og de i 3. pkt. nævnte organisationer kan i forbindelse
med
eftersøgningen af barnets forældre efter 1. og 2. pkt. udveksle oplysninger
om
barnets personlige forhold uden samtykke fra barnet eller den udpegede
repræsentant til varetagelse af barnets interesser.
§ 57.
Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en
udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. I
forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om
udvisning
indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden
udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold,
herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.
§ 58.
Om
salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 37,
stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 3, 3.
pkt., § 49, stk. 3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a,
stk. 2, 3. pkt., § 52, stk. 4, § 55, stk. 1,
§ 56
a, stk. 7, og § 65, stk. 3, 2. pkt., gælder samme regler som i
tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 58 a.
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog
§ 17 i lov om Folketingets Ombudsmand.
Kapitel 8 a
Videregivelse af oplysninger i medfør af
EF-asylkonventionen og Schengenkonventionen m.v.
§ 58 b.
Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold, som er modtaget fra et andet EF-lands myndigheder i medfør af
EF-asylkonventionens artikel 15, må kun videregives til de myndigheder, der
er
nævnt i konventionens artikel 15, stk. 5. Oplysningerne må kun anvendes
til de formål, der er nævnt i konventionens artikel 15, stk. 1.
Stk. 2.
Fortrolige
oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må
i
det omfang, det følger af EF-asylkonventionen, videregives til myndighederne
i
et andet land, der er tilsluttet EF-asylkonventionen. Oplysninger som nævnt i
1. pkt. må i det omfang, det følger af Schengenkonventionen, videregives til
myndighederne i et andet land, der er tilsluttet Schengenkonventionen.
§ 58 c.
Registertilsynet fører her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af
de oplysninger, der er modtaget efter EF-asylkonventionen.
§ 58 d.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere
bestemmelser til gennemførelse af Schengenkonventionen og
EF-asylkonventionen.
§ 58 e.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte, at de
regler i denne lov, som er gennemført til opfyldelse af EF-asylkonventionen,
med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et eller flere
tredjelande, der har indgået overenskomst med EF-landene om at tilslutte sig
EF-asylkonventionen eller et hertil svarende arrangement, eller som på andet
grundlag er forpligtet til at anvende reglerne i EF-asylkonventionen.
§ 58 f.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere
regler om politiets betaling for udgifter, som
andre
Schengenlande eller EU-lande
har afholdt i forbindelse med udsendelse af
udlændinge.
§ 58 g.
Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, som
uønsket til Schengeninformationssystemet, hvis
1)
udlændingen er udvist
af landet i medfør af § 22, § 23 eller § 24, nr. 1,
2)
udlændingen er udvist
af landet i medfør af § 24, nr. 2, og den pågældende er idømt ubetinget
straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne varighed,
3)
udlændingen er udvist
af landet i medfør af § 25,
4)
udlændingen er
meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 10, stk. 1 eller 2, nr.
1
eller 2, eller
5)
udlændingens
opholdstilladelse er inddraget i medfør af § 19, stk. 2, nr. 2
eller
3.
§ 58 h.
Udlændingestyrelsen forestår konsultationer med myndighederne i et andet
Schengenland i medfør af Schengenkonventionens artikel 25.
Stk. 2.
Finder
Udlændingestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i
medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i
Schengeninformationssystemet, sletter Rigspolitichefen den pågældende i
Schengeninformationssystemet.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 59.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
1)
Indrejser eller
udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land
eller
uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder
ikke
ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der
undtagelsesvis
sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengenkonventionens artikel 2,
stk. 2, jf. § 38, stk. 2.
2)
Indrejser her i
landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til
tidligere udlændingelove.
3)
Opholder sig her i
landet eller arbejder uden fornøden tilladelse.
4)
Ved bevidst urigtige
oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem
paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation
eller
tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.
Stk. 2.
Med bøde
eller fængsel indtil 1 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden
fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser.
Stk. 3.
Ved
straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed,
og at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre.
Stk. 4.
Er der ved
en overtrædelse af stk. 2 opnået en økonomisk fordel, kan denne
konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages
særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5.
Med bøde
eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
1)
forsætligt bistår en
udlænding med ulovligt at indrejse i, rejse gennem eller opholde sig her i
landet,
2)
forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse
ulovligt i et andet land,
3)
forsætligt bistår en
udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet
land
eller
4)
for vindings skyld
bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land.
§ 59 a.
Den, der bringer en udlænding her til landet, straffes med bøde, såfremt den
pågældende udlænding ved indrejse i Danmark ikke er i besiddelse af fornøden
rejselegitimation og visum, jf. § 39.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et
Schengenland.
§ 60.
Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34,
§ 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt.,
eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39,
stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 40,
stk. 2
og 3, og § 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2.
pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en
tilladelse
efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med
fængsel
indtil 4 måneder.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes
i
medfør af §§ 2, stk. 4 og 5, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1,
og
38, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel
indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 61.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 62.
Sager vedrørende overtrædelse af lovens § 59, stk. 1, nr. 2,
behandles uden medvirken af domsmænd, uanset om der bliver spørgsmål om
højere
straf end bøde.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1983, jf. dog §§ 64 og 65.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov om udlændinges adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
344 af 22. juni 1973.
Stk. 3.
Lovens
regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle
sager, der ikke er pådømt i 1. instans ved lovens ikrafttræden.
§ 64.
(Udeladt – overgangsbestemmelse)
§ 65.
(Udeladt – overgangsbestemmelse)
§ 66.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 574 af 19. december 1985 indeholder
følgende
bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af
Flygtningenævnet.
3)
Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1-10 og nr. 12, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.
4)
§ 1, nr. 1, 3, 8 og 10,
finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der forinden er indrejst i landet
og
har ansøgt om opholdstilladelse efter de hidtidige regler.
5)
§ 1, nr. 7,
finder alene anvendelse for udlændinge, der er indrejst i landet efter lovens
ikrafttræden.
6)
Stk. 2.
Tidspunktet
for ikrafttræden af § 1, nr. 11, fastsættes af justitsministeren.
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
indenrigsministeren.
7)
§ 3
Lovens regler finder anvendelse i alle sager, hvor
ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 385 af 20. maj 1992 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens
§ 1, nr. 1 og 3-37, og §§ 2-4 har virkning for sager, hvori der ved
lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans.
8)
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
9)
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2-5, og § 2 finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden
lovens vedtagelse har ansøgt om opholdstilladelse eller lovligt har taget
bopæl
her i landet efter de hidtidige regler.
10)
Lov nr. 421 af 1. juni 1994 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse på sager, hvor der forinden
ikrafttrædelsen er truffet bestemmelse om sagens berammelse i
Flygtningenævnet.
11)
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. september 1995.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og § 2, nr. 1, træder dog i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
12)
Stk. 3.
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.
15, 16 og 18, og § 2, nr. 2 og 3. Indenrigsministeren kan fastsætte
regler
om, ved hvilke grænseovergangssteder § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2,
træder i kraft.
13)
Stk. 4.
§ 1,
nr. 17, 19 og 20, gælder ikke for sager, hvor der inden disse bestemmelsers
ikrafttræden er truffet bestemmelse om sagens berammelse i Flygtningenævnet.
14)
Stk. 5.
§ 1,
nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden disses
bestemmelsers ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
15)
Lov nr. 290 af 24. april 1996 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
16)
Stk. 2.
§ 1,
nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden
har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
17)
Stk. 3.
§ 1,
nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der indrejser i landet efter
lovens
ikrafttræden.
18)
Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets
Ombudsmand
indeholder følgende bestemmelser:
§ 17
Ombudsmanden kan af egen drift optage en sag til
undersøgelse.
Stk. 2.
Ombudsmanden
kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager.
§ 31
Denne lov træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 32
(Udeladt)
Stk. 2.
Klager over
Flygtningenævnets afgørelser, der er indgivet til Folketingets Ombudsmand
inden
lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende bestemmelser.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
19)
Ministeren kan bestemme, at de enkelte
bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter og kun træder
i
kraft ved bestemte grænseovergangssteder.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 12, 20, 28 og 29, og § 2, nr. 5, 6, 8 og 10, træder dog i kraft
dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
20)
§ 4
Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning om
opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
21)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 11, og § 19, stk. 1, nr. 4, 2.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 13, og § 1, nr. 11,
14, 21 og 35, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 3.
Udlændingelovens
§ 11, stk. 2-8, § 27, stk. 1, og § 42 a,
stk. 1,
2. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 21
og
35, finder ikke anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse
inden
den 1. januar 1999. § 1, nr. 14, har virkning for opholdstilladelser,
der
meddeles fra og med den 1. januar 1999.
22)
Stk. 4.
Udlændingelovens
§ 7, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, nr. 2, litra d,
§ 9, stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, 4 og 7-10, § 19,
stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 42 a, stk. 7, og § 52,
stk. 1, nr. 1, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1,
nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og 48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden
lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse. § 1, nr. 3 og 36, har virkning for udlændinge, der
indgiver ansøgning om opholdstilladelse fra og med lovens ikrafttræden.
23)
Stk. 5.
Udlændingelovens § 10, stk. 1, § 19, stk. 6,
§§ 22-26,
§ 27, stk. 1, § 32, stk. 1-4, § 33, stk. 1 og
8,
§ 35, nr. 1, § 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 48 a,
stk. 1, § 49, stk. 1, § 50 a, § 51, stk. 2,
§ 52, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 57, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 10,
15-20, 22, 25-27, 29-31, 41, 43, 46, 47, 49, 50 og 52, finder alene
anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens
ikrafttræden. Tilsvarende gælder for udlændingelovens § 58 g, 1. pkt.,
som
affattet ved § 1, nr. 32, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af
udlændingeloven. (Schengenkonventionen m.v.), som ændret ved denne lovs
§ 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået
før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 50, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 45, og udlændingelovens § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har fremsat begæring om
udvisningens ophævelse.
Stk. 7.
For
ansøgninger om administrativ ophævelse af et indrejseforbud, der er indgivet
inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i
udlændingelovens
§ 32, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13.
august 1997, fortsat anvendelse.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
24)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7,
stk. 4,
1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19,
stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis
ændret
ved denne lovs § 1, nr. 1-10 og 15, finder ikke anvendelse for
udlændinge,
der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse.
Lov nr. 458 af 7. juni 2001 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2001. § 1, nr. 8, træder i kraft
dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 10-13, træder i kraft den
1.
juli 2001.
Stk. 2.
Udlændingelovens
§ 25 a, stk. 1, nr. 1, § 35, stk. 2, og § 36,
stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5, finder
alene
anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 36, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 1,
nr. 5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden
har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
25)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, § 22, nr. 4 og 6,
§ 25,
§ 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 2, som affattet
henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4-8, finder alene
anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter
lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er
begået
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 7, §§ 9-9 e, § 19, stk. 1, nr. 1,
§ 19, stk. 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, som affattet,
indsat
eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke
anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning
om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens §§ 11 og 11 a som affattet henholdsvis indsat ved denne
lovs § 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden
den
28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse.
På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 29 og 30, finder alene anvendelse ved afgørelser efter udlændingelovens
§§ 22-25 b, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået
efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er
begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 5.
(Udeladt)
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
26)
Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.
6, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt.,
som
henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, finder
alene
anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter
lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er
begået
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 1044 af 17. december 2002 indeholder
følgende
bestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
27)
Stk. 2.
Loven
finder ikke anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har
indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2.
Loven
finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt
opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter
udlændingelovens
§ 48 e, stk. 1.
Lov nr. 425 af den 10. juni 2003 indeholder
følgende
bestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
(Udeladt)
Stk. 2.
§ 2
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
28)
Stk. 3-4.
(Udeladt)
Stk. 5.
Udlændingelovens § 11 og § 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved
denne lovs § 2, nr. 3-12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der
inden
den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de regler, der var gældende
indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001,
anvendelse.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, den 24. juli 2003
Bertel Haarder
/Susanne S. Clausen
Officielle noter
1)
Ved lov nr. 291 af 30. april 2003 er § 42 a, stk. 9, nr. 7, udgået.
Der er i den forbindelse ikke foretaget konsekvensrettelse i § 42 a,
stk. 9, nr. 5 og 6. Konsekvensrettelse vil blive foretaget ved en
kommende
ændring af udlændingeloven. For forståelsens skyld er konsekvensrettelserne i
§ 42 a, stk. 9, nr. 5 og 6, foretaget i lovbekendtgørelsen.
2)
Ved lov nr. 425 af 10. juni 2003 er der ved en administrativ fejl under
Folketingets behandling indsat et nyt nr. 2 i § 44, stk. 1, som
rettelig skulle have været indsat i § 44 a, stk. 1. Ændring vil
blive
foretaget ved en kommende ændring af udlændingeloven. For forståelsens skyld
er
ændringen foretaget i lovbekendtgørelsen.
3)
Lov nr. 574 af 19. december 1985 blev bekendtgjort i Lovtidende den 21.
december
1985 og vedrørte ændrede affattelser af § 46, stk. 2, og § 53,
indsættelse af § 53 a og § 53 b samt en ændret affattelse af
§ 56.
4)
Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18.
oktober
1986.
5)
§ 1, nr. 1, 3, 8 og 10, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte
ændrede
affattelser af § 7, § 31, stk. 2, § 48, stk. 2, og
§ 53 a, stk. 1.
6)
§ 1, nr. 7, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte en ændret
affattelse af § 43, stk. 2, 1. pkt.
7)
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen), som ændret ved § 2 i
lov nr. 382 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1, i lov nr. 290 af 24. april
1996
og § 2 i lov nr. 410 af 10. juni 1997, blev ved bekendtgørelse nr. 610
af
1. juli 1997 sat i kraft den 1. september 1997.
8)
§ 4 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 vedrørte en ændret affattelse af § 62.
9)
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni
1992.
10)
§ 1, nr. 2-5, i lov nr. 482 af 24. juni 1992 vedrørte en ændret
affattelse
af § 9, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, indsættelse af
§ 9,
stk. 4 og 5, og ændrede affattelser af § 18, stk. 2, og
§ 19, stk. 2. Efter ændringslovens bemærkninger finder de i
ændringslovens § 4, stk. 2, nævnte bestemmelser ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har ansøgt om opholdstilladelse
eller
lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.
11)
§ 1, nr. 14, i lov nr. 421 af 1. juni 1994 vedrørte en ændret affattelse
af § 53.
12)
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni
1995.
13)
§ 1, nr. 15, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret
affattelse
af § 48, stk. 2, 7. pkt. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober
1995
og gælder for udlændinge, der fra og med denne dato indgiver ansøgning om
asyl
i Københavns lufthavn i Kastrup, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 682 af 17.
august 1995. § 1, nr. 16, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte
indsættelse af § 48, stk. 3 og 4. Ændringen trådte i kraft den 1.
januar 1996, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995.
§ 1, nr. 18, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse af
§ 54, stk. 2. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og
gælder
for udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl fra og med denne dato, jf.
§ 3 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995. § 2, nr. 2 og 3, i
lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af
6.
juni 1991, jf. note 6.
14)
§ 1, nr. 17, 19 og 20, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte ændrede
affattelser af § 53, stk. 2-5, og § 56.
15)
§ 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret
affattelse af § 19, stk. 1, nr. 1, og indsættelse af § 27,
stk. 2.
16)
Lov nr. 290 af 24. april 1996 blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april
1996.
17)
§ 1, nr. 3, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret
affattelse
af § 27, stk. 2.
18)
§ 1, nr. 9, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret
affattelse
af § 42 a, stk. 1, 2. pkt. og indsættelse af § 42 a,
stk. 1, 3. pkt.
19)
De ændringer, der følger af lov nr. 410 af 10. juni 1997, blev bortset fra de
ændringer, der ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 410 af 10. juni 1997
trådte i kraft den 12. juni 1997, jf. note 19, ved bekendtgørelse nr. 170 af
13. marts 2001 sat i kraft den 25. marts 2001.
20)
§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte
ændrede
affattelser af § 28, stk. 3, § 37, stk. 5, og § 48.
§ 2, nr. 5, 6, 8 og 10, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte en
ændret
affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf. note 6. Lov nr. 410 af 10.
juni
1997 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
21)
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli 1998.
22)
§ 1, nr. 14, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af
§ 19, stk. 2.
23)
§ 1, nr. 3 og 36, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af
§ 9, stk. 1, nr. 5, og § 42 a, stk. 6, nr. 1.
24)
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000.
25)
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
26)
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
27)
Lov nr. 1044 af 17. december 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18.
december 2002.
28)
Lov nr. 425 af 10. juni 2003 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni
2003.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere) Retsinformation · 23. januar 2003
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/311 af 27. februar 2018 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Aserbajdsjan om lempelse af reglerne for udstedelse af visa, for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for nævnte aftales gennemførelse AFGØRELSE Nr. …/201… VEDTAGET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG REPUBLIKKEN ASERBAJDSJAN OM LEMPELSE AF REGLERNE FOR UDSTEDELSE AF VISA af … for så vidt angår vedtagelsen af fælles retningslinjer for nævnte aftales gennemførelse EU-lovgivning · 27. februar 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 30. april 2025. — X mod Maahanmuuttovirasto. EU-domme · 30. april 2025
- Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udsendelsesforanstaltningerne, effektivisering af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om humanitær opholdstilladelse m.v.) Retsinformation · 24. april 2003
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. juli 2021. — Straffesag mod VAS Shipping ApS. EU-domme · 8. juli 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 16. juli 2020. — A mod Migrationsverket. EU-domme · 16. juli 2020