Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 851 afgørelser
Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1
- § 11 112
- § 81 86
- § 25 77
- § 82 62
- § 13 54
- § 46 53
- § 63 43
- § 93 41
- § 34 41
- § 14 37
- § 30 29
- § 5 27
- § 91 24
- § 2 24
- § 3 23
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 22-26 om Særlig støtte - Personkreds - Supplement til brøkpension Retsinformation · 21. oktober 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 19-26 om kontanthjælp - midlertidig afbrydelse - ophør - udlandsophold - optjeningsprincip - ophold i udlandet - udbetaling - udland - tilbagebetaling - udrejse - oplysningspligt Retsinformation · 10. oktober 2026
- Udlændingenævnets afgørelse af 16. juni 2025 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Offentlig hjælp - Efterlevelseshjælp Retsinformation · 10. september 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 15-26 om medicinudgifter og recepter Retsinformation · 5. september 2026
- Skattestyrelsen har opkrævet 9.366.480 kr. i stempelmærkeværdi for i alt 7.200 kg vandpibetobak modtaget fra steder uden for EU henholdsvis den 12. oktober… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med pension fra Island på 323.150 kr. for indkomståret 2023 Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Tilladelse til korrektion af pensionsudbetaling Landsskatteretten · 29. juli 2026
- Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig – Ansættelsesfristen er overholdt – Retlig kvalifikation m.fl. Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om aktiv socialpolitik
Hermed bekendtgøres lov om aktiv social politik med de
ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 803 af 24. oktober
1997, § 26 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 5 i lov nr. 1077
af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1108 af 29. december 1997, § 2
i lov nr. 1112 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 262 af 6. maj 1998,
§ 2 i lov nr. 345 af 15. juni 1998, § 6 i lov nr. 468 af 1. juli
1998 og § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998.
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
§ 1. Formålet med denne lov er
1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder
ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til
forsørgelse, og
2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke
på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og
sin familie.
Stk. 2.
Formålet med at give hjælp til
forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig
selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og
udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller
aktivering.
Stk. 3.
Modtageren skal ud fra sine behov og
forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved
tilrettelæggelsen af hjælpen.
§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det
offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle
Læs alt
og sine børn under 18 år.
Stk. 2.
Ansvaret for at forsørge en
ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret for at forsørge et barn
ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en
ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen giver uafhængigt af forældrenes
forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år
til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
For at få vedvarende hjælp til
forsørgelse skal modtageren
1) være dansk statsborger,
2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller
familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter
fællesskabsretlige regler eller
3) være omfattet af en aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til forsørgelse anses for
vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må
påregnes at ville vare mere end 1 år.
Stk. 4.
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af
stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp,
afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal
hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om
hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på
varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3
år.
Stk. 5.
Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,
lægges bl.a. vægt på,
1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,
en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med
henblik på varigt ophold i mere end 3 år,
2) varigheden af opholdet her i landet,
3) helbredsmæssige forhold,
4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i
forhold til hjemlandet, og
5) om en person, der har påtaget sig at forsørge
udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.
§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller
internationale organisationer gives personer, der ikke er danske
statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under
ophold her i landet.
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan
ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde
tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i
udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller
revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke
kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som
den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks.
besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt
syg.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at bevare hjælpen i
udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige
betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage
imod tilbud om arbejde eller aktivering.
§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at
en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan
få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan
undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken
ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller
formue, der kan dække det nødvendige behov.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 fastsættes
på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i
ansøgerens udgifter og levevilkårene i det
pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et
månedligt beløb, der svarer til folkepensionens
grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.
Kapitel 3
Vejledning og opfølgning
Vejledning
§ 7. Når en person søger om
hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde
vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved
egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende
økonomiske problemer.
Stk. 2.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan
den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller
uddannelse.
Behandling og vurdering af ansøgninger
§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og
spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Når en person har brug for hjælp til
forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå
ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og aktivering efter
reglerne i kapitel 4.
Stk. 3.
Efter lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal kommunen hurtigst muligt og senest 8 uger efter
første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om
hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan
klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den
så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering,
skånejob med løntilskud eller lignende.
§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer,
der får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt
arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at
arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen
ophører.
Stk. 2.
Socialministeren kan fastsætte regler om
tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen.
Skriftlige planer
§ 9. Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig
plan, når den skønner, at det vil fremme en sammenhængende
indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og
forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og
fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er
arbejde eller uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen
gå ud på at stabilisere og forbedre personens almindelige
livssituation.
Stk. 2.
Kommunen skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for
en person, der skal modtage hjælp til revalidering.
Opfølgning
§ 10. Kommunen skal løbende følge
sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give
hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være
opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for
hjælp.
Stk. 2.
Kommunen skal foretage opfølgning af en sag,
jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt
første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen
sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter
§ 9.
Stk. 3.
Der gælder særlige regler om
opfølgning i følgende tilfælde:
1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter
§ 50 hver 6. måned.
2) I sager om fleksion og skånejob med løntilskud efter
kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder
efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal
opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har
været vurderet.
Kapitel 4
Kontanthjælp og aktivering
§ 11. Kommunen yder hjælp i form af
kontanthjælp og aktivering.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at få
hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine
forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller
samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed
for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens
forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Personer under uddannelse
§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer
under uddannelse. Socialministeren kan dog fastsætte regler om, at der
i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under
uddannelse.
Stk. 2.
Når der ydes hjælp til en person, hvis
ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til
ægtefællen.
Udnyttelse af arbejdsmulighederne
§ 13. Det er en betingelse for at få
hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen
ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får
hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller
udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på
arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den
pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved
at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at få hjælp, at
ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt
tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at
få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).
Stk. 3.
Der kan dog ikke stilles krav om, at ansøgeren
eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 1 eller
tilbud efter stk. 2, hvis for eksempel
1) det fremgår af en lægeerklæring, at den
pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at
der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde
fortsættes,
2) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,
3) den pågældende er nødt til at passe sine
børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller
4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af
krigsmateriel.
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen
modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at
modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 5.
En person, hvis ægtefælle er berettiget
til hjælp efter § 11, og som udelukkende har arbejdet i hjemmet,
kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i
stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret
beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34,
stk. 3.
Formue
§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis
ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække
det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på
op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2.
Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er
nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig
boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens
og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3.
Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar eller
3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Stk. 5.
Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes
beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og
ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde,
stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren,
jf. ligningslovens § 7, litra z.
Kapitalpensioner m.v.
§ 15. Socialministeren kan fastsætte regler
for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af
kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra
arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Tilbud om aktivering
§ 16. Kommunen tilbyder aktivering eller andre
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til personer, som er omfattet
af §§ 11 og 13.
Stk. 2.
Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere
af følgende aktiviteter:
1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om
arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve
beskæftigelsesønsker.
2) Jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige
arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
3) Individuel jobtræning hos private eller offentlige
arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
4) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.
5) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af
vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre
tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.
6) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter personens eget
ønske, som kommunen anser for at have samfundsmæssig betydning
eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller
arbejdsmæssige situation.
7) Voksen- eller efteruddannelse efter personens eget ønske, jf.
§ 19.
8) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede,
jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om, hvilke
uddannelsesaktiviteter kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.
Stk. 4.
Når en kommune tilbyder aktivering, skal den
så vidt muligt give flere tilbud at vælge i mellem.
Om jobtræning og individuel jobtræning
§ 17. Personer under 25 år, der modtager
hjælp, fordi de har afvist et tilbud om uddannelse efter § 32 a i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan ikke få tilbud om
jobtræning.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 gælder ikke for dem, der
har gennemført et tilbud om aktivering, og som efter § 24 skal
have et nyt tilbud om aktivering.
§ 18. Arbejdsvilkårene for personer i
jobtræning og individuel jobtræning skal svare til de
overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt
gælder for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen
arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Personer i jobtræning og individuel
jobtræning er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere. Dog er
personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om ferie, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan fastsætte undtagelser fra
stk. 2, 1. pkt.
Om voksen- eller efteruddannelse
§ 19. Personer, der er fyldt 25 år, og som i
en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget
hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, der
er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. Det er en betingelse
for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en skriftlig plan
efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt til, at
personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte
uddannelsesperiode.
Stk. 2.
Kommunen kan yde hjælp til betaling af
deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er urimelig i forhold til betydningen
for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.
Tilbuds omfang og varighed m.v.
§ 20. Personer under 30 år skal have tilbud
om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers
kontanthjælp.
Stk. 2.
Når den pågældende modtager
hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være
på
1) 18 måneder, når den pågældende ikke har en
uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse,
og
2) 6 måneder, når den pågældende har
gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Tilbud efter stk. 2 skal have et sådant
omfang, at aktiveringen sammen med eventuelt ustøttet deltidsarbejde
er på mindst 30 timer om ugen.
Stk. 4.
Tilbud til personer under 30 år, der modtager
hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have en
varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det ugentlige
timetal i tilbudet.
§ 21. Personer, der er fyldt 30 år, skal
have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12
måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige
timetal og varigheden af tilbudet.
§ 22. Personer, der som hjemmearbejdende er
omfattet af § 13, stk. 5, er efter ansøgning berettiget til
tilbud om aktivering efter reglerne i §§ 20 og 21.
§ 23. I tilbud om aktivering, bortset fra
jobtræning, der har en sammenhængende varighed på 12
måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode
indlægges en friperiode på 1 måned, således at
aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-
måneders-periode. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden
lægges efter aftale med den aktiverede.
Stk. 2.
I friperioden er den aktiverede ikke omfattet af
pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og
2.
§ 24. Personer under 30 år, som har
gennemført et tilbud om aktivering efter § 20, skal senest have
et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende har modtaget
kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3
måneder.
Hjælp til forsørgelse
§ 25. Hjælpen udgør et
månedligt beløb på
1) 9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har
forsørgelsespligt over for børn,
2) 6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,
3) 4.489 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller
begge forældre, og
4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge
forældre.
Stk. 2.
En person under 25 år får 9.317 kr.,
når den pågældende forsørger eget barn i
hjemmet.
Stk. 3.
En kvinde under 25 år får 6.998 kr.,
når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Personer under
25 år får ligeledes 6.998 kr., når de i en
sammenhængende periode på 18 måneder umiddelbart før
ændring i forholdene ved ustøttet arbejde hver måned har
haft indtægter, der overstiger 6.998 kr.
Stk. 4.
En person under 25 år, der har en dokumenteret
bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller stk. 3, 2. pkt., får et månedligt
tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst
normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på
bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst
udgøre 9.317 kr.
Stk. 5.
En person, der alene har forsørgelsespligt over
for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 9.317 kr.
efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere
forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder
forsørgelsespligten.
§ 26. Hjælpen til ægtepar beregnes som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter § 25.
Stk. 2.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget
til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager
en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den
ægtefælle, der modtager en offentlig
forsørgelsesydelse.
Stk. 3.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget
til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle har valgt
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 5, beregnes
hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i
§ 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter
stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende
har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.
Særlige regler om hjælp til visse
persongrupper
§ 27. Hjælpen udgør et
månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til
personer,
1) der er fyldt 60 år, og
2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne
om optjening.
Stk. 2.
Til børn under 18 år af de personer, der
er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud,
ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et
støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
§ 28. Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til
udlændinge, der har søgt asyl, men endnu ikke har fået
afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de
efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens
deres ansøgning behandles.
Stk. 2.
Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke
påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til
forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven. Hjælpen kan
normalt højst udgøre det beløb, der efter
udlændingeloven kunne have været udbetalt til udlændingen.
Socialministeren fastsætter regler for hjælpen, herunder i hvilke
tilfælde der kan ydes yderligere hjælp.
§ 29. Socialministeren kan uanset reglerne i
§§ 25 og 34 fastsætte regler om hjælp til
1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af
det offentlige efter anden lovgivning, og
2) personer, der er varetægtsfængslet, afsoner straf eller
er idømt andre retsfølger af strafbare handlinger.
Indtægter m.v.
§ 30. Har ansøgeren og
ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i
hjælpen, jf. dog §§ 31- 33.
Stk. 2.
Når hjælpen til en gift person beregnes
efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden
ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 9.317
kr. eller 6.998 kr. afhængigt af, om den pågældende har
forsørgelsespligt over for børn eller ikke.
Arbejdsindtægter m.v.
§ 31. Har ansøgeren eller
ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i
aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses
der ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr.
udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.
person.
Stk. 2.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,
beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den
omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Socialministeren fastsætter regler for omregningen.
Feriegodtgørelse
§ 32. Feriegodtgørelse efter
ferielovgivningen bliver trukket fra i hjælpen, når ferien
holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det
antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.
Andre indtægter m.v.
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen
for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og
plejetillæg efter lov om social pension.
2) Godtgørelse efter § 38.
3) Vederlag som tilforordnet ved valg.
4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er
fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra
z.
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører
børn.
6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus
eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i
mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den
besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
Stk. 2.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i
§ 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt men og
godtgørelse for ikkeøkonomisk skade samt indtægter, der
hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i
§ 11, og som har høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling
af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.
Stk. 2.
Inden kommunen giver støtte, skal det
undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få
særlig støtte:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 5.
2) Personer under 25 år, som får hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.
3) Personer, der får hjælp efter § 27 og
§ 28.
4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter regler for
beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om
begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.
Særlige ydelser under aktivering
§ 35. Til personer i jobtræning udbetaler
arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er
omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for
tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale
85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i
løn.
§ 36. Til personer i individuel jobtræning
udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25.
Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.
aktiveringstime.
Stk. 2.
Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1
et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er
på 10,24 kr.
§ 37. Når en person deltager i et
særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i dette
forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel
jobtræning, modtager den pågældende i disse perioder
løn efter § 35 eller ydelser efter § 36.
Godtgørelse under aktivering
§ 38. Kommunen kan beslutte at udbetale op til
1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til
anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om aktivering.
Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I
individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales,
når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er
dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36,
stk. 2.
Stk. 2.
I ganske særlige tilfælde kan kommunen
beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog højst
1.500 kr. om måneden.
Stk. 3.
Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer
for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til
kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.
Fradrag i hjælpen
§ 39. Udebliver en person eller dennes
ægtefælle uden rimelig grund fra et tilbud om aktivering eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, kan kommunen
nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen skal ske
inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.
Stk. 2.
Hjælpen efter § 25 nedsættes
forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den
pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold
til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden
beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp
efter § 25 kan højst nedsættes med 20 pct.
§ 40. I individuel jobtræning
nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 36,
stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er
udeblevet fra.
Stk. 2.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag
i godtgørelsen efter § 38, når deltageren uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud om aktivering.
Ophør af hjælpen
§ 41. Hjælpen ophører, hvis
modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud
om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller
anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe
muligheden for at benytte tilbudet består.
Kapitel 5
Igangsætningsydelse
§ 42-45. (Ophævet).
Kapitel 6
Revalidering
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter
og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med
begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på
arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at
forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er
berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter,
som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige
sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et
erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2.
Kommunen giver tilbud om revalidering, når
erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er
tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig
selv.
Stk. 3.
En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen
i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den
enkeltes forudsætninger.
Stk. 2.
En revalidering kan bl.a. bestå af en eller
flere af følgende aktiviteter:
1) Arbejdsprøvning.
2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter.
3) Uddannelse.
4) Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.
5) Hjælp til selvstændig virksomhed.
Stk. 3.
Økonomisk hjælp til revalidering kan
omfatte
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) helt eller delvis løntilskud efter § 62,
3) særlig støtte efter §§ 63 og 64 og
4) støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter
§ 65.
Stk. 4.
Revalidenden bevarer sit hidtidige
forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
§ 48. Såvel kommunen som amtskommunen kan
etablere erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og
jobindslusningsprojekter.
Revalideringsperioden
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en
revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan
gennemføres på så kort tid som muligt, og således at
revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at
revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som
indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på
den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af
perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af
§ 56.
Stk. 2.
Har revalidenden betydelige begrænsninger i
arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger,
interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende
videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering,
hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
Erhvervsplanen
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med
revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er
afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,
tidsrammer og indhold.
Stk. 2.
Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af
følgende elementer:
1) Arbejdsprøvning.
2) Optræning.
3) Nødvendig forberedende undervisning.
4) Kurser og projekter.
5) Uddannelse.
Stk. 3.
Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de
enkelte elementer i forløbet. Planen skal være realistisk med
hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt
muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig
erhvervsmæssig placering.
Stk. 4.
Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når
individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den
ændrer sig.
Hjælpen
§ 51. Kommunen giver revalidenden
revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en
revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan.
Stk. 2.
Kommunen giver dog hjælpen
1) som helt eller delvis løntilskud til arbejdsgiveren,
når revalidenden er under optræning eller uddannelse efter
§ 60, og
2) som tilskud til forsørgelse i forbindelse med start af
selvstændig virksomhed, jf. § 65.
Stk. 3.
En revalidend, der får dækket sine
leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få
revalideringsydelse.
Stk. 4.
En ung revalidend, der netop har forladt
skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til
dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den
pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen
eller af andre grunde har særligt begrænsede
erhvervsmuligheder.
§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et
månedligt beløb på grundlag af højeste
dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 2.
En revalidend under 25 år får halvdelen af
beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den
måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3.
En revalidend under 25 år får dog
revalideringsydelse efter stk. 1, når
1) den pågældende forsørger egne børn i
hjemmet eller
2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som
giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4.
Personer, der får hjælp efter stk. 2,
og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et
månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog
højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på
tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til
afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan
højst udgøre 9.317 kr.
§ 53. Revalidenden har kun ret til
revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger
erhvervsplanen.
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen
ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har
betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og
indhold.
§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid
forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse
i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre erhvervsplanen på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle
forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed
af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker
revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.
Arbejde under revalidering
§ 57. Revalidenden må ikke have andet
arbejde, når erhvervsplanen gennemføres. Kommunen kan dog
tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
erhvervsplanen.
Indtægter, der trækkes fra i
revalideringsydelsen
§ 58. Kommunen nedsætter
revalideringsydelsen med
1) det beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som
revalidenden får i praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
som løn under optræning, og
2) indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som
arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af
§ 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 59. Kommunen nedsætter
revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra
forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang,
de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige
arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes
hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
Revalidering med helt eller delvis løntilskud
§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive
optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med
løn efter § 61, hvis de
1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,
2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller
3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller
børn.
§ 61. Arbejdsgiveren betaler som minimum til
revalidenden den mindste overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til
den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 2.
Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem
den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn
og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 3.
Ved anden optræning er tilskuddet forskellen
mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den
mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til
hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle
ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle
arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når
1) beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed
sidestillede arbejdsgivere eller
2) beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og der
foreligger særlige forhold hos revalidenden.
Særlig støtte under revalidering
§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder
forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden
lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2.
Revalidender skal dog selv betale de første 200
kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en
følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3.
Kommunen kan beregne støtten til
uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den
enkelte uddannelsesinstitution.
§ 64. Kommunen giver støtte til
nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve
revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.
Selvstændig virksomhed
§ 65. Kommunen kan give en revalidend
støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere
selvstændig virksomhed, når den pågældende har
faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive
virksomheden.
Stk. 2.
Kommunen giver støtten som rentefrit lån,
når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til
modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.
Stk. 3.
Kommunen kan endvidere give tilskud til
forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6
måneder.
Stk. 4.
Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst
pant, når dette er muligt.
§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en
forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige
etablering.
Stk. 2.
Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales
tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at
forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis
revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det
tilbage.
Den amtskommunale revalideringsindsats
§ 68. Amtskommunen bistår kommunerne i deres
revalideringsindsats ved at tilvejebringe tilbud til personer med
begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp
af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunen rådgivning,
jf. § 69 i lov om social service.
Stk. 2.
De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte
arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter,
optræning og uddannelse.
Stk. 3.
Amtskommunen træffer efter indstilling fra
kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 1.
§ 69. En produktion, der udføres i
forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats, må ikke
påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2.
Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om
kalkulationsregler for produktionen i forbindelse med den amtskommunale
revalideringsindsats.
Kapitel 7
Fleksjob og skånejob med løntilskud
m.v.
§ 70. Kommunen sørger for, at personer
under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed
for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i
1) fleksion efter § 71 og
2) skånejob med løntilskud efter § 75.
Stk. 2.
Socialministeren kan under hensyn til Danmarks
internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for
visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer
efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen giver tilbud om job efter stk. 1.
Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller
hvis den aftaler dette med kommunen.
Fleksjob til personer,
der ikke modtager social pension
§ 71. Kommunen sørger for, at personer, der
ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til
beskæftigelse på normale vilkår skal være
udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.
§ 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den
ansatte i fleksjob.
Stk. 2.
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til
lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen
afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3.
Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg
af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den
mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til
arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det
beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.
§ 73. Når kommunen eller amtskommunen har
givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige
arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de
kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder
efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse
skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde.
Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal
ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Stk. 2.
Kommunen og amtskommunen har pligt til at give tilbud
om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker
deltidsansættelse.
Ledighedsydelse
§ 74. Personer, som har været ansat i
fleksjob efter § 71 i 12 sammenhængende måneder, får
ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunen. Kommunen
udbetaler ledighedsydelsen uden hensyn til modtagerens og
ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 2.
Ydelsen udgør et beløb svarende til 82
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog
højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den
pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit
har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og
fødsel.
Stk. 3.
Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på
sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.
Stk. 4.
Det er en forudsætning for udbetalingen af
ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et
fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om
ansættelse i fleksjob.
Stk. 5.
Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb,
som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra
Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse med ophør af
ansættelsen.
Stk. 6.
Socialministeren bekendtgør størrelsen
af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.
Skånejob til personer,
der modtager social pension
§ 75. Kommunen giver tilbud om skånejob med
løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov
om social pension, når de pågældende ikke er i stand til at
fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på
normale vilkår på arbejdsmarkedet.
§ 76. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den
ansatte.
Stk. 2.
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til
lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af
udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som
arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste
overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis
gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til
arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.
§ 77. Når kommunen eller amtskommunen har
givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes
løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved
aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med
de faglige organisationer.
Kapitel 8
Værktøj og arbejdsredskaber
§ 78. Kommunen kan give en person med
begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal
ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj
og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når
hjælpen har afgørende betydning for, at den
pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse.
Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller
arbejdsredskabet kompenserer for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.
Kommunen giver hjælp efter stk. 1,
når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er
tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden
hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Kapitel 9
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen
16-66 år, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,
stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For personer, der modtager hjælp efter
§§ 25 eller 36, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at
den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en
sammenhængende periode på 6 måneder.
Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter
§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, er det en betingelse for
indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til
grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 9.317 kr. til en
person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst
udgør 6.998 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis
hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for
beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er
foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39, 40, 58 og 59.
Stk. 2.
De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter
§ 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget
indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning
af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.
Stk. 3.
Socialministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om
bidragsbetaling.
§ 80 a. (8) For personer, der modtager hjælp
efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i
henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der
udgør det i 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
De nærmere regler om betaling og indberetning
efter stk. 1 fastsættes af socialministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt,
finder reglerne i §§ 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Hjælp i særlige tilfælde
Enkeltudgifter
§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for
ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen
afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den
pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i
fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog
efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der
har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende
betydning for den pågældendes eller familiens
livsførelse.
Sygebehandling m.v.
§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter
til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan
dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes
hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt
velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til
behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette
forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det
offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt
tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Særlig hjælp vedrørende
børn
§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter
ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18
år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde
hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at
betale udgifterne.
Stk. 2.
Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med
henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet
uden samtykke fra forældremyndighedensindehaver. Det er en
forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at
kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en
forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har
økonomisk mulighed for at betale udgiften.
§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne
ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved
forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller
andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en
betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige
børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at
dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en
flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller
erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken
ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed
for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Hvis flytningen sker til udlandet, er det en
forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at
ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til
vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige
arbejdsmuligheder i landet.
Repatriering
§ 86. Til udlændinge, der har
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person med
opholdstilladelse som nævnt i nr. 1-3,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person
med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6,
men som ønsker at tage varigt ophold i deres
hjemland eller tidligere opholdsland, kan der i stedet for flyttehjælp
efter § 85, stk. 2, ydes hjælp til repatriering,
såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Til de
personer, der er nævnt i nr. 4-6 og 8, kan hjælp til repatriering
dog kun ydes, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige
tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 omfatter
1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,
2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele
op til 1 m³ pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.336 kr.
pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendig for
ansøgerens eller familiens erhverv i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland,
3) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland og til rejseudgifter i øvrigt med indtil 15.840 kr. pr.
person over 18 år og med indtil 5.280 kr. pr. person under 18
år,
4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, såfremt der ikke på anden måde er
etableret en sådan forsikring, og
5) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.
Stk. 3.
Såfremt der er mulighed herfor, kan en
udlænding i stedet for hjælp til etablering efter stk. 2,
nr. 3, tilbydes arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland.
Stk. 4.
En udlænding, der har benyttet muligheden for at
bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 17
a, kan kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.
§ 87. Til udlændinge, som har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller 2,
og som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i
mere end de sidste 3 år, men som ønsker at tage varigt ophold i
deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan der, såfremt de
pågældende ikke selv har midler hertil, i stedet for
flyttehjælp efter § 85, stk. 2, ydes hjælp til
repatriering efter § 86, stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for udlændinge,
der er statsborgere i en stat, som er tilsluttet Det Europæiske
Fællesskab, eller udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3.
Personer, som er gift eller lever i fast
samlivsforhold med en her i landet fastboende person, kan kun modtage
hjælp til repatriering efter stk. 1, når de vender tilbage
til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med
ægtefællen eller samleveren.
Stk. 4.
En udlænding kan kun modtage hjælp efter
stk. 1 en gang.
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
§ 88. En person kan normalt ikke få
hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget
sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.
§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales
normalt som et månedligt beløb.
Stk. 2.
Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere
perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde
betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er
beregnet til at dække.
§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale
hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis
en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne
administrere kontante beløb.
Kapitel 12
Tilbagebetaling
§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen
oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller
§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget
ydelser efter denne lov.
§ 92. Den, der modtager særlig støtte
efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag
vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale
hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til
boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.
Stk. 2.
Ægtefæller hæfter solidarisk for
krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset
om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og
uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter regler om
tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
En person, der har modtaget hjælp til
boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt
til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan
ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet,
fraflytning eller lignende.
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om
tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,
2) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet
er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning,
3) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været
årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et
arbejde,
4) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om
arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger,
5) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en
kollektiv arbejdsstrid, eller
6) når der på det tidspunkt, da der søges
hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der
viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil
være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen
oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken
begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om
tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager
under aktivering efter kapitel 4.
§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse
om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere
får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der
dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte
hjælp.
Stk. 2.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om
tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager
under aktivering efter kapitel 4.
Stk. 3.
Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om
tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af
erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
2) lov om erstatningsansvar eller
3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de
tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40,
stk. 1.
Stk. 4.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om
tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
§ 95. Kommunen gennemfører
tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under
hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at
mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 2.
Hvis en person, som har betalingsevne, ikke overholder
en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen inddrive gælden
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3.
Når der er ydet hjælp med
tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der
svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling
af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter
samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder,
selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er
gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter
reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet.
§ 96. Har en person, der modtager hjælp
efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter lov om
social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling
i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.
§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet
mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt
en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager
hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et
beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige,
uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er
ophørt.
Stk. 2.
Det offentlige indtræder endvidere i retten til
at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet.
Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende
myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses
indgået med det formål at hindre det offentlige i at
indtræde i retten.
Kapitel 13
Klageregler
§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser
efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale
nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Nævnet kan ved
behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af
godtgørelse efter § 38 alene tage stilling til, om
afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen
har fastsat.
Kapitel 14
Finansiering m.v.
§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til
vejledning, sagsbehandling og opfølgning, til udarbejdelse af planer
og erhvervsplaner m.v. og til administration i øvrigt, herunder
lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
En amtskommune afholder endeligt udgifterne til
sagsbehandling, administration, herunder vejledning og
konsulentstøtte.
§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens
udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4.
Stk. 2.
Staten refunderer inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i
forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7
og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.
Rådighedsbeløbet opgøres til 9.618 kr. pr. år gange
antallet af personer, der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal
helårspersoner i regnskabsåret.
§ 101. Kommunen betaler en præmie på
50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en
kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på
overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt
om arbejdsgiverens pligt til at underrette kommunen om uberettiget opsigelse
eller bortvisning.
Stk. 3.
Staten refunderer en kommunes udgifter efter
stk. 1.
§ 102. Ophævet.
§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj
og arbejdsredskaber efter kapitel 8.
Stk. 2.
Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af
driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og
jobindslusningsprojekter efter § 48.
Stk. 3.
Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud
efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.
§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes
udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 72.
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
ledighedsydelse efter § 74 og til skånejob med løntilskud
efter § 76.
§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til
ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 2.
Staten afholder udgifterne til forsørgelse af
danske statsborgere i udlandet efter § 6.
§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel
10.
§ 107. (9) Staten afholder efter reglerne i
stk. 2-4 udgifter til en udlænding, der har fået
opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som
følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan
føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en
person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten afholder udgifter til hjælp efter kapitel
4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt
kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for
opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat
funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år
har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en
mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren
fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her
i landet.
Stk. 4.
Staten refunderer i 1 1/2 år efter datoen for
opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den
specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.
§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes
eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
Regulering
§ 109. En gang årligt den 1. januar
reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent
de beløb, der er nævnt i:
1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier
med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af
§ 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb
under aktivering.
6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv
revalideringsydelse og tillæg.
7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-
beregning.
8) § 86, stk. 2, nr. 2 og 3, om repatriering.
9) ophævet (9)
10) § 107, stk. 5 og 6, om tilskud til flygtninge
m.v.
Stk. 2.
Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres
procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de
offentlige lønskalaer.
Stk. 3.
Socialministeren bekendtgør størrelsen
af de regulerede beløb.
Kapitel 15
Forsøgsregler
§ 110. Socialministeren kan efter ansøgning
fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet
beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne
i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61. Socialministeren
bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli
1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for
ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,
stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.
§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra
og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens
ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer
over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til
kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så
længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den
ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved
lovens ikrafttræden.
§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden
er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3- ordningen, jf. §§ 91-95 i
lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det
indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17.
december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under
amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af
stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i
stillingen.
§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til
personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens
ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.
§ 116. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte
afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i § 43,
stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere
ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om
social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med
senere ændringer, sker efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter.
§ 117. Socialministeren fremsætter forslag
om revision af §§ 71-74 inden udgangen af 2000.
§ 117 a. (9) Indenrigsministeren fremsætter
forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af
folketingsåret 1998-99.
§ 118. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 803 af 24. oktober 1997(1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. § 8 træder i kraft den 1. juli
1998.
Lov nr. 980 af 17 december 1997(2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 42. Loven træder i kraft den 1. juli
1998.
Stk. 5.
Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand,
jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal
aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om
styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.
lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale
Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.
§ 43. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1077 af 29. december 1997(3) indeholder følgende
ikrafttrædelse - og overgangsbestemmelse:
§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar
1998.
§ 7, stk. 3. Personer, der har fået tildelt
igangsætningsydelse inden lovens ikrafttræden, kan modtage
igangsætningsydelse efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1108 af 29. december 1997(4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. § 2 træder i kraft den 1. juli
1998.
Lov nr. 1112 af 29. december 1997 (5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3, stk. 3
. § 2 træder i kraft
den 1. juli 1998.
Lov nr. 262 af 6. maj 1998 (6) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3, stk. 2
. § 2 træder i kraft
den 1. juli 1998.
Lov nr. 345 af 15. juni 1998 (7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3, stk. 2
. § 2 træder i kraft
den 1. juli 1998.
Lov nr. 468 af 1. juli 1998 (8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2- 7
først i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Loven har virkning for opkrævning af
særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf.
stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for
opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med
indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning
for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter
den 31. juli 1998.
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (9)indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 58. Loven træder i kraft den 1. januar
1999.
§ 68. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1998, om
ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,
stk. 2, samt §§ 60-62 og § 70 i lov om aktiv
socialpolitik.
I medfør af § 111, 2. pkt., bestemmes hermed, at
§ 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt
§§ 60-62 og § 70 træder i kraft den 1. juli 1998.
1) Vedrører indsættelse af § 80 a, om
midlertidig pensionsopsparing.
Vedrører ændring i § 10, stk. 3, nr. 1,
indsættelse af § 14, stk. 2, 2. pkt., ændringer
vedrørende beløbsats i §§25-26, 30-31, 36 og 52
Derudover ændringer i § 62, stk. 2 og 3, § 62,
stk. 4, § 66, stk. 1, § 79 og 86. Indsættelse af
§ 94, stk. 3, ændring i § 100, stk. 2, § 104,
stk. 1, § 107, stk. 5 og § 107, stk. 6.
3) Vedrører ophævelse af kapitel 5 om
igangsætningsydelse, ændring i § 96, § 102, og
§ 107, stk. 2.
4) Vedrører lovens § 2, ændringer af § 27, nr.
1, § 27, nr. 2 og § 27, nr. 3 ophæves. I § 27
indsættes stk. 2, vedrørende stk. 1 personer, der har
børn under 18 år, ændring i § 34, stk. 3, nr. 3
og § 109, stk. 1.
5) Vedrører lovens § 2, indsættelse af § 8 a,
hvorved kommunen skal tilmelde ledige til arbejdsformidlingen,
indsættelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., vedrørende
virkning af, at person afslår formidlet arbejde eller
formidlingssamtale.
6) Vedrørende lovens § 2, ophævelse af § 14,
stk. 2, sidste pkt., indsættelse af § 14, stk. 3, hvor
der skal ses bort fra visse typer af erstatning for tab af erhvervsevne,
ændring af § 33, stk. 2, § 94, stk. 3,
indsættelse af § 94, stk. 4, vedrørende
tilbagebetaling i anledning af erstatning for tab af erhvervsevnen.
7) Vedrørende lovens § 2, ændring af
beløbssats i § 101, stk. 1.
8) Vedrørende lovens § 6, ændring i § 80 a,
stk. 1, fra midlertidig pensionsopsparing til særlig
pensionsopsparing, samt ændring i paragrafhenvisning.
§ 80 a.
For personer, der modtager hjælp efter
§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i
henhold til § 79, indbetales i 1998 en midlertidig pensionsopsparing,
der udgør det i § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsatte.
9) Vedrørende lovens § 65, ændring i § 107,
stk. 2, 2. pkt., ophæves, § 107, stk. 4, ændres
fra 6½ år til 1½ år, § 107, stk. 5 og 6
vedrørende tilskud til kommunen ved aktivering af udlændinge og
integrationsbistand, samt § 109, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
§ 107.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2-6
udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse
efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
4) Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som
følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan
føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovnes § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en
person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingestyrelsens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr.
4,
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2.
Staten afholder udgifter til hjælp efter
kapitel 4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 5-8, jf. dog
stk. 4, samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for
opholdstilladelsen. Herefter afholder staten i 5 år 75 pct. af
kommunens eller amtskommunens udgifter.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder
staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for
opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat
funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i sammenhængende periode på 2 år har
klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en
mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren
fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her
i landet.
Stk. 4.
Staten refunderer i 6½ år efter datoen for
opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den
specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 5.
Staten udbetaler i 6½ år efter datoen for
opholdstilladelsen til kommunen et tilskud på 1.099 kr. pr. måned
for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er
omfattet af § 16, stk. 2, nr. 1-8. Aktiviteten skal have et omfang
på mindst 30 timer pr. uge.
Stk. 6.
Staten yder kommunen et tilskud på 2.197 kr.
for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning
integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten påhviler
kommunen ifølge § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 109.
9) § 107, stk. 5 og 6, om tilskud til flygtninge m.v.
§ 117 a.
Træder først i kraft den 1. januar
1999.
Socialministeriet, den 29. september
1998
Karen Jespersen
/Eva Pedersen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (FORHØJELSE AF PRÆMIEN I PRÆMIERINGSORDNINGEN FOR OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE) Retsinformation · 17. juni 1998
- 1997 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN AKTIV ARBEJDSMARKEDSPOLITIK (FORHØJELSE AF PRÆMIEN I PRÆMIERINGSORDNINGEN FOR OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK (ÆNDREDE REGLER FOR KONTANTHJÆLP TIL MODTAGERE AF ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE) Retsinformation · 7. maj 1998
- 1997 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM INTEGRATION AF UDLÆNDINGE I DANMARK (INTEGRATIONSLOV) Retsinformation · 3. juli 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Retsinformation · 21. maj 1999
- 1997 LSF 108 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION MED FLERE LOVE (SÆRLIG PENSIONSOPSPARING) Retsinformation · 3. juli 1998