Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Ikke gældende LBK nr 707 af 29/09/1998LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet9. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 793 af 11/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 851 afgørelser

Retsinformation 799, Landsskatteretten 46, Domsdatabasen 4, Det finansielle ankenævn 1, Arbejdsretten m.fl. 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om aktiv socialpolitik

Hermed bekendtgøres lov om aktiv social politik med de

ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 803 af 24. oktober

1997, § 26 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 5 i lov nr. 1077

af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 1108 af 29. december 1997, § 2

i lov nr. 1112 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 262 af 6. maj 1998,

§ 2 i lov nr. 345 af 15. juni 1998, § 6 i lov nr. 468 af 1. juli

1998 og § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998.

Kapitel 1

Formål og den enkeltes ansvar

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder

ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til

forsørgelse, og

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke

på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og

sin familie.

Stk. 2.

Formålet med at give hjælp til

forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig

selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og

udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller

aktivering.

Stk. 3.

Modtageren skal ud fra sine behov og

forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved

tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det

offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle

Læs alt

og sine børn under 18 år.

Stk. 2.

Ansvaret for at forsørge en

ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3.

Ansvaret for at forsørge et barn

ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en

ægtefælle eller et barn.

Stk. 4.

Kommunen giver uafhængigt af forældrenes

forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år

til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 2

Statsborgerskab og bopæl

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i

landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

For at få vedvarende hjælp til

forsørgelse skal modtageren

1) være dansk statsborger,

2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller

familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter

fællesskabsretlige regler eller

3) være omfattet af en aftale efter § 4.

Stk. 3.

Hjælp til forsørgelse anses for

vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må

påregnes at ville vare mere end 1 år.

Stk. 4.

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af

stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp,

afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal

hjemsendes. Sikringsstyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om

hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på

varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3

år.

Stk. 5.

Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt.,

lægges bl.a. vægt på,

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger,

en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med

henblik på varigt ophold i mere end 3 år,

2) varigheden af opholdet her i landet,

3) helbredsmæssige forhold,

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i

forhold til hjemlandet, og

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge

udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller

internationale organisationer gives personer, der ikke er danske

statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under

ophold her i landet.

§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan

ikke få hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde

tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i

udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller

revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke

kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som

den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks.

besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt

syg.

Stk. 3.

Det er en betingelse for at bevare hjælpen i

udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige

betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage

imod tilbud om arbejde eller aktivering.

§ 6. Den Sociale Sikringsstyrelse kan bestemme, at

en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan

få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan

undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken

ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller

formue, der kan dække det nødvendige behov.

Stk. 2.

Hjælpen efter stk. 1 fastsættes

på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i

ansøgerens udgifter og levevilkårene i det

pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et

månedligt beløb, der svarer til folkepensionens

grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3

Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7. Når en person søger om

hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde

vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved

egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende

økonomiske problemer.

Stk. 2.

Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan

den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller

uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og

spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Når en person har brug for hjælp til

forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå

ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og aktivering efter

reglerne i kapitel 4.

Stk. 3.

Efter lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område skal kommunen hurtigst muligt og senest 8 uger efter

første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om

hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan

klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den

så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering,

skånejob med løntilskud eller lignende.

§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer,

der får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt

arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at

arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen

ophører.

Stk. 2.

Socialministeren kan fastsætte regler om

tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen.

Skriftlige planer

§ 9. Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig

plan, når den skønner, at det vil fremme en sammenhængende

indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og

forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og

fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er

arbejde eller uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen

gå ud på at stabilisere og forbedre personens almindelige

livssituation.

Stk. 2.

Kommunen skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for

en person, der skal modtage hjælp til revalidering.

Opfølgning

§ 10. Kommunen skal løbende følge

sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give

hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være

opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for

hjælp.

Stk. 2.

Kommunen skal foretage opfølgning af en sag,

jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt

første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen

sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter

§ 9.

Stk. 3.

Der gælder særlige regler om

opfølgning i følgende tilfælde:

1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter

§ 50 hver 6. måned.

2) I sager om fleksion og skånejob med løntilskud efter

kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder

efter, at tilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal

opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har

været vurderet.

Kapitel 4

Kontanthjælp og aktivering

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af

kontanthjælp og aktivering.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få

hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine

forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller

samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed

for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens

forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Personer under uddannelse

§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer

under uddannelse. Socialministeren kan dog fastsætte regler om, at der

i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under

uddannelse.

Stk. 2.

Når der ydes hjælp til en person, hvis

ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til

ægtefællen.

Udnyttelse af arbejdsmulighederne

§ 13. Det er en betingelse for at få

hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen

ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der får

hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller

udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på

arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den

pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved

at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at få hjælp, at

ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt

tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at

få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger).

Stk. 3.

Der kan dog ikke stilles krav om, at ansøgeren

eller ægtefællen tager imod arbejde efter stk. 1 eller

tilbud efter stk. 2, hvis for eksempel

1) det fremgår af en lægeerklæring, at den

pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller at

der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde

fortsættes,

2) den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.,

3) den pågældende er nødt til at passe sine

børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

4) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af

krigsmateriel.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for

ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen

modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at

modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 5.

En person, hvis ægtefælle er berettiget

til hjælp efter § 11, og som udelukkende har arbejdet i hjemmet,

kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i

stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret

beregnet efter reglerne i § 26, stk. 3, og § 34,

stk. 3.

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis

ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække

det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på

op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2.

Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er

nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig

boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens

og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3.

Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar eller

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 5.

Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes

beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og

ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde,

stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren,

jf. ligningslovens § 7, litra z.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Socialministeren kan fastsætte regler

for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af

kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra

arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Tilbud om aktivering

§ 16. Kommunen tilbyder aktivering eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til personer, som er omfattet

af §§ 11 og 13.

Stk. 2.

Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere

af følgende aktiviteter:

1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om

arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve

beskæftigelsesønsker.

2) Jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige

arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

3) Individuel jobtræning hos private eller offentlige

arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

4) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

5) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af

vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre

tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.

6) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter personens eget

ønske, som kommunen anser for at have samfundsmæssig betydning

eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller

arbejdsmæssige situation.

7) Voksen- eller efteruddannelse efter personens eget ønske, jf.

§ 19.

8) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede,

jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om, hvilke

uddannelsesaktiviteter kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4.

Når en kommune tilbyder aktivering, skal den

så vidt muligt give flere tilbud at vælge i mellem.

Om jobtræning og individuel jobtræning

§ 17. Personer under 25 år, der modtager

hjælp, fordi de har afvist et tilbud om uddannelse efter § 32 a i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan ikke få tilbud om

jobtræning.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 gælder ikke for dem, der

har gennemført et tilbud om aktivering, og som efter § 24 skal

have et nyt tilbud om aktivering.

§ 18. Arbejdsvilkårene for personer i

jobtræning og individuel jobtræning skal svare til de

overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt

gælder for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen

arbejdstiden efter aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Personer i jobtræning og individuel

jobtræning er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere. Dog er

personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om ferie, lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte undtagelser fra

stk. 2, 1. pkt.

Om voksen- eller efteruddannelse

§ 19. Personer, der er fyldt 25 år, og som i

en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget

hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, der

er optaget på positivlisten for uddannelsesorlov. Det er en betingelse

for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en skriftlig plan

efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt til, at

personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte

uddannelsesperiode.

Stk. 2.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af

deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er urimelig i forhold til betydningen

for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.

Tilbuds omfang og varighed m.v.

§ 20. Personer under 30 år skal have tilbud

om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers

kontanthjælp.

Stk. 2.

Når den pågældende modtager

hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være

på

1) 18 måneder, når den pågældende ikke har en

uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse,

og

2) 6 måneder, når den pågældende har

gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Tilbud efter stk. 2 skal have et sådant

omfang, at aktiveringen sammen med eventuelt ustøttet deltidsarbejde

er på mindst 30 timer om ugen.

Stk. 4.

Tilbud til personer under 30 år, der modtager

hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have en

varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det ugentlige

timetal i tilbudet.

§ 21. Personer, der er fyldt 30 år, skal

have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12

måneders kontanthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige

timetal og varigheden af tilbudet.

§ 22. Personer, der som hjemmearbejdende er

omfattet af § 13, stk. 5, er efter ansøgning berettiget til

tilbud om aktivering efter reglerne i §§ 20 og 21.

§ 23. I tilbud om aktivering, bortset fra

jobtræning, der har en sammenhængende varighed på 12

måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode

indlægges en friperiode på 1 måned, således at

aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-

måneders-periode. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden

lægges efter aftale med den aktiverede.

Stk. 2.

I friperioden er den aktiverede ikke omfattet af

pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og

2.

§ 24. Personer under 30 år, som har

gennemført et tilbud om aktivering efter § 20, skal senest have

et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende har modtaget

kontanthjælp i en sammenhængende periode på 3

måneder.

Hjælp til forsørgelse

§ 25. Hjælpen udgør et

månedligt beløb på

1) 9.317 kr. for personer, der er fyldt 25 år, og som har

forsørgelsespligt over for børn,

2) 6.998 kr. for andre personer, der er fyldt 25 år,

3) 4.489 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller

begge forældre, og

4) 2.195 kr. for personer under 25 år, som bor hos en eller begge

forældre.

Stk. 2.

En person under 25 år får 9.317 kr.,

når den pågældende forsørger eget barn i

hjemmet.

Stk. 3.

En kvinde under 25 år får 6.998 kr.,

når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Personer under

25 år får ligeledes 6.998 kr., når de i en

sammenhængende periode på 18 måneder umiddelbart før

ændring i forholdene ved ustøttet arbejde hver måned har

haft indtægter, der overstiger 6.998 kr.

Stk. 4.

En person under 25 år, der har en dokumenteret

bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1,

nr. 3 eller 4, eller stk. 3, 2. pkt., får et månedligt

tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst

normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for

udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på

bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst

udgøre 9.317 kr.

Stk. 5.

En person, der alene har forsørgelsespligt over

for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 9.317 kr.

efter stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende kan dokumentere

forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder

forsørgelsespligten.

§ 26. Hjælpen til ægtepar beregnes som

summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget

til efter § 25.

Stk. 2.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget

til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager

en offentlig forsørgelsesydelse, beregnes der ikke hjælp til den

ægtefælle, der modtager en offentlig

forsørgelsesydelse.

Stk. 3.

Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget

til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle har valgt

ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 5, beregnes

hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i

§ 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter

stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende

har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at udnytte sine

arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

Særlige regler om hjælp til visse

persongrupper

§ 27. Hjælpen udgør et

månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift

folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til

personer,

1) der er fyldt 60 år, og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne

om optjening.

Stk. 2.

Til børn under 18 år af de personer, der

er nævnt i stk.1, og som ikke er berettiget til børnetilskud,

ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et

støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 28. Der kan undtagelsesvis ydes hjælp til

udlændinge, der har søgt asyl, men endnu ikke har fået

afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de

efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens

deres ansøgning behandles.

Stk. 2.

Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke

påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til

forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven. Hjælpen kan

normalt højst udgøre det beløb, der efter

udlændingeloven kunne have været udbetalt til udlændingen.

Socialministeren fastsætter regler for hjælpen, herunder i hvilke

tilfælde der kan ydes yderligere hjælp.

§ 29. Socialministeren kan uanset reglerne i

§§ 25 og 34 fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af

det offentlige efter anden lovgivning, og

2) personer, der er varetægtsfængslet, afsoner straf eller

er idømt andre retsfølger af strafbare handlinger.

Indtægter m.v.

§ 30. Har ansøgeren og

ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i

hjælpen, jf. dog §§ 31- 33.

Stk. 2.

Når hjælpen til en gift person beregnes

efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden

ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 9.317

kr. eller 6.998 kr. afhængigt af, om den pågældende har

forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31. Har ansøgeren eller

ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i

aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses

der ved beregningen af hjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr.

udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan

ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr.

person.

Stk. 2.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid,

beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den

omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Socialministeren fastsætter regler for omregningen.

Feriegodtgørelse

§ 32. Feriegodtgørelse efter

ferielovgivningen bliver trukket fra i hjælpen, når ferien

holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det

antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

Andre indtægter m.v.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen

for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og

plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 38.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er

fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra

z.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører

børn.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus

eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i

mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den

besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i

§ 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt men og

godtgørelse for ikkeøkonomisk skade samt indtægter, der

hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i

§ 11, og som har høje boligudgifter eller stor

forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling

af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.

Stk. 2.

Inden kommunen giver støtte, skal det

undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3.

Følgende personer kan ikke få

særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 5.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter § 27 og

§ 28.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om orlov.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter regler for

beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om

begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Særlige ydelser under aktivering

§ 35. Til personer i jobtræning udbetaler

arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er

omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for

tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale

85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i

løn.

§ 36. Til personer i individuel jobtræning

udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25.

Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr.

aktiveringstime.

Stk. 2.

Kommunen yder ud over hjælpen efter stk. 1

et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er

på 10,24 kr.

§ 37. Når en person deltager i et

særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i dette

forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel

jobtræning, modtager den pågældende i disse perioder

løn efter § 35 eller ydelser efter § 36.

Godtgørelse under aktivering

§ 38. Kommunen kan beslutte at udbetale op til

1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til

anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om aktivering.

Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I

individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales,

når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er

dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36,

stk. 2.

Stk. 2.

I ganske særlige tilfælde kan kommunen

beslutte at udbetale en højere godtgørelse, dog højst

1.500 kr. om måneden.

Stk. 3.

Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer

for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til

kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Fradrag i hjælpen

§ 39. Udebliver en person eller dennes

ægtefælle uden rimelig grund fra et tilbud om aktivering eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, kan kommunen

nedsætte hjælpen efter § 25. Nedsættelsen skal ske

inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Stk. 2.

Hjælpen efter § 25 nedsættes

forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den

pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold

til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den månedlige hjælp

efter § 25 kan højst nedsættes med 20 pct.

§ 40. I individuel jobtræning

nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 36,

stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er

udeblevet fra.

Stk. 2.

Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag

i godtgørelsen efter § 38, når deltageren uden rimelig

grund udebliver fra et tilbud om aktivering.

Ophør af hjælpen

§ 41. Hjælpen ophører, hvis

modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud

om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller

anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe

muligheden for at benytte tilbudet består.

Kapitel 5

Igangsætningsydelse

§ 42-45. (Ophævet).

Kapitel 6

Revalidering

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter

og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med

begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på

arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at

forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er

berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter,

som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige

sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et

erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.

Stk. 2.

Kommunen giver tilbud om revalidering, når

erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er

tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig

selv.

Stk. 3.

En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til

ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen

i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den

enkeltes forudsætninger.

Stk. 2.

En revalidering kan bl.a. bestå af en eller

flere af følgende aktiviteter:

1) Arbejdsprøvning.

2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter.

3) Uddannelse.

4) Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.

5) Hjælp til selvstændig virksomhed.

Stk. 3.

Økonomisk hjælp til revalidering kan

omfatte

1) revalideringsydelse efter § 52,

2) helt eller delvis løntilskud efter § 62,

3) særlig støtte efter §§ 63 og 64 og

4) støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter

§ 65.

Stk. 4.

Revalidenden bevarer sit hidtidige

forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

§ 48. Såvel kommunen som amtskommunen kan

etablere erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og

jobindslusningsprojekter.

Revalideringsperioden

§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en

revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan

gennemføres på så kort tid som muligt, og således at

revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at

revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som

indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på

den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af

perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af

§ 56.

Stk. 2.

Har revalidenden betydelige begrænsninger i

arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger,

interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende

videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering,

hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.

Erhvervsplanen

§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med

revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er

afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål,

tidsrammer og indhold.

Stk. 2.

Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af

følgende elementer:

1) Arbejdsprøvning.

2) Optræning.

3) Nødvendig forberedende undervisning.

4) Kurser og projekter.

5) Uddannelse.

Stk. 3.

Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de

enkelte elementer i forløbet. Planen skal være realistisk med

hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt

muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig

erhvervsmæssig placering.

Stk. 4.

Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når

individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den

ændrer sig.

Hjælpen

§ 51. Kommunen giver revalidenden

revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en

revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan.

Stk. 2.

Kommunen giver dog hjælpen

1) som helt eller delvis løntilskud til arbejdsgiveren,

når revalidenden er under optræning eller uddannelse efter

§ 60, og

2) som tilskud til forsørgelse i forbindelse med start af

selvstændig virksomhed, jf. § 65.

Stk. 3.

En revalidend, der får dækket sine

leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få

revalideringsydelse.

Stk. 4.

En ung revalidend, der netop har forladt

skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til

dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens

Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den

pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen

eller af andre grunde har særligt begrænsede

erhvervsmuligheder.

§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et

månedligt beløb på grundlag af højeste

dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 2.

En revalidend under 25 år får halvdelen af

beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den

måned, hvori den pågældende fylder 25 år.

Stk. 3.

En revalidend under 25 år får dog

revalideringsydelse efter stk. 1, når

1) den pågældende forsørger egne børn i

hjemmet eller

2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som

giver ret til højeste sygedagpenge.

Stk. 4.

Personer, der får hjælp efter stk. 2,

og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et

månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog

højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på

tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til

afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan

højst udgøre 9.317 kr.

§ 53. Revalidenden har kun ret til

revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger

erhvervsplanen.

§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen

ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har

betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og

indhold.

§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen,

når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,

barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Forlængelse af revalideringsperioden

§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid

forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse

i,

1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre erhvervsplanen på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle

forhold, eller

2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed

af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker

revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.

Arbejde under revalidering

§ 57. Revalidenden må ikke have andet

arbejde, når erhvervsplanen gennemføres. Kommunen kan dog

tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med

erhvervsplanen.

Indtægter, der trækkes fra i

revalideringsydelsen

§ 58. Kommunen nedsætter

revalideringsydelsen med

1) det beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som

revalidenden får i praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

som løn under optræning, og

2) indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger

12.000 kr. pr. år.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som

arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af

§ 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 59. Kommunen nedsætter

revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra

forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af

erhvervsevnetabserstatning efter lov om forsikring mod følger af

arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang,

de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige

arbejdsindtægter.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes

hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.

Revalidering med helt eller delvis løntilskud

§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive

optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med

løn efter § 61, hvis de

1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,

2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller

børn.

§ 61. Arbejdsgiveren betaler som minimum til

revalidenden den mindste overenskomstmæssige løn på det

aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som

sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til

den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 2.

Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem

den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn

og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 3.

Ved anden optræning er tilskuddet forskellen

mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den

mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 4.

Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til

hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle

ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle

arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når

1) beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed

sidestillede arbejdsgivere eller

2) beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og der

foreligger særlige forhold hos revalidenden.

Særlig støtte under revalidering

§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder

forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden

lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de

særlige udgifter, der er en nødvendig følge af

uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Revalidender skal dog selv betale de første 200

kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en

følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 3.

Kommunen kan beregne støtten til

uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale

på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den

enkelte uddannelsesinstitution.

§ 64. Kommunen giver støtte til

nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve

revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 65. Kommunen kan give en revalidend

støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere

selvstændig virksomhed, når den pågældende har

faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive

virksomheden.

Stk. 2.

Kommunen giver støtten som rentefrit lån,

når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til

modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder.

Stk. 3.

Kommunen kan endvidere give tilskud til

forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6

måneder.

Stk. 4.

Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst

pant, når dette er muligt.

§ 66. Kommunen påser, at der foreligger en

forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige

etablering.

Stk. 2.

Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales

tilskud til forsørgelse, følge sagen for at sikre sig, at

forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

§ 67. Kommunen kan eftergive et lån, hvis

revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det

tilbage.

Den amtskommunale revalideringsindsats

§ 68. Amtskommunen bistår kommunerne i deres

revalideringsindsats ved at tilvejebringe tilbud til personer med

begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp

af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunen rådgivning,

jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 2.

De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte

arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter,

optræning og uddannelse.

Stk. 3.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra

kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 1.

§ 69. En produktion, der udføres i

forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats, må ikke

påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om

kalkulationsregler for produktionen i forbindelse med den amtskommunale

revalideringsindsats.

Kapitel 7

Fleksjob og skånejob med løntilskud

m.v.

§ 70. Kommunen sørger for, at personer

under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed

for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i

1) fleksion efter § 71 og

2) skånejob med løntilskud efter § 75.

Stk. 2.

Socialministeren kan under hensyn til Danmarks

internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for

visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer

efter stk. 1.

Stk. 3.

Kommunen giver tilbud om job efter stk. 1.

Amtskommunen kan give tilbud om job, når den er arbejdsgiver, eller

hvis den aftaler dette med kommunen.

Fleksjob til personer,

der ikke modtager social pension

§ 71. Kommunen sørger for, at personer, der

ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde

beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til

beskæftigelse på normale vilkår skal være

udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

§ 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den

ansatte i fleksjob.

Stk. 2.

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til

lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen

afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3.

Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg

af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre

arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den

mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle

ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til

arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre

arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4.

Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det

beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

§ 73. Når kommunen eller amtskommunen har

givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige

arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de

kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder

efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse

skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde.

Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal

ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2.

Kommunen og amtskommunen har pligt til at give tilbud

om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker

deltidsansættelse.

Ledighedsydelse

§ 74. Personer, som har været ansat i

fleksjob efter § 71 i 12 sammenhængende måneder, får

ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunen. Kommunen

udbetaler ledighedsydelsen uden hensyn til modtagerens og

ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Stk. 2.

Ydelsen udgør et beløb svarende til 82

pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog

højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den

pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit

har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og

fødsel.

Stk. 3.

Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på

sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.

Stk. 4.

Det er en forudsætning for udbetalingen af

ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et

fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om

ansættelse i fleksjob.

Stk. 5.

Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb,

som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra

Lønmodtagerens Garantifond i forbindelse med ophør af

ansættelsen.

Stk. 6.

Socialministeren bekendtgør størrelsen

af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

Skånejob til personer,

der modtager social pension

§ 75. Kommunen giver tilbud om skånejob med

løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov

om social pension, når de pågældende ikke er i stand til at

fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på

normale vilkår på arbejdsmarkedet.

§ 76. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den

ansatte.

Stk. 2.

Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til

lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af

udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre

arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som

arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste

overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle

ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til

arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

§ 77. Når kommunen eller amtskommunen har

givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes

løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved

aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med

de faglige organisationer.

Kapitel 8

Værktøj og arbejdsredskaber

§ 78. Kommunen kan give en person med

begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal

ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj

og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når

hjælpen har afgørende betydning for, at den

pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse.

Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller

arbejdsredskabet kompenserer for den pågældendes

begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2.

Kommunen giver hjælp efter stk. 1,

når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er

tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes

begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3.

Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden

hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og

formueforhold.

Kapitel 9

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen

16-66 år, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52,

stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

For personer, der modtager hjælp efter

§§ 25 eller 36, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at

den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en

sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 3.

For personer, der modtager hjælp efter

§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, er det en betingelse for

indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til

grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 9.317 kr. til en

person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst

udgør 6.998 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis

hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for

beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er

foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 39, 40, 58 og 59.

Stk. 2.

De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter

§ 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget

indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning

af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 3.

Socialministeren kan efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om

bidragsbetaling.

§ 80 a. (8) For personer, der modtager hjælp

efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i

henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der

udgør det i 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

De nærmere regler om betaling og indberetning

efter stk. 1 fastsættes af socialministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt,

finder reglerne i §§ 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 10

Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt

begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for

ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen

afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den

pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i

fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået

som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog

efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der

har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende

betydning for den pågældendes eller familiens

livsførelse.

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter

til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan

dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har

økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes

hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt

velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til

behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette

forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det

offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt

tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Særlig hjælp vedrørende

børn

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter

ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18

år, som ikke bor hos ansøgeren. Det er en betingelse for at yde

hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at

betale udgifterne.

Stk. 2.

Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med

henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet

uden samtykke fra forældremyndighedensindehaver. Det er en

forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at

kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en

forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har

økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne

ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved

forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller

andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en

betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige

børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at

dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en

flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller

erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken

ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed

for at betale udgifterne.

Stk. 2.

Hvis flytningen sker til udlandet, er det en

forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at

ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til

vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige

arbejdsmuligheder i landet.

Repatriering

§ 86. Til udlændinge, der har

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som

følge af en familiemæssig tilknytning til en person med

opholdstilladelse som nævnt i nr. 1-3,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder

har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person

med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig

asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6,

men som ønsker at tage varigt ophold i deres

hjemland eller tidligere opholdsland, kan der i stedet for flyttehjælp

efter § 85, stk. 2, ydes hjælp til repatriering,

såfremt de pågældende ikke selv har midler hertil. Til de

personer, der er nævnt i nr. 4-6 og 8, kan hjælp til repatriering

dog kun ydes, når de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige

tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Stk. 2.

Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til billet til fly, tog m.v.,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele

op til 1 m³ pr. voksen og op til 1/2 m3 pr. barn samt højst 5.336 kr.

pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendig for

ansøgerens eller familiens erhverv i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland,

3) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland og til rejseudgifter i øvrigt med indtil 15.840 kr. pr.

person over 18 år og med indtil 5.280 kr. pr. person under 18

år,

4) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det

tidligere opholdsland, såfremt der ikke på anden måde er

etableret en sådan forsikring, og

5) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.

Stk. 3.

Såfremt der er mulighed herfor, kan en

udlænding i stedet for hjælp til etablering efter stk. 2,

nr. 3, tilbydes arbejde ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det

tidligere opholdsland.

Stk. 4.

En udlænding, der har benyttet muligheden for at

bevare sin opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 17

a, kan kun modtage hjælp efter stk. 1 en gang.

§ 87. Til udlændinge, som har

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1 eller 2,

og som med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i

mere end de sidste 3 år, men som ønsker at tage varigt ophold i

deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan der, såfremt de

pågældende ikke selv har midler hertil, i stedet for

flyttehjælp efter § 85, stk. 2, ydes hjælp til

repatriering efter § 86, stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for udlændinge,

der er statsborgere i en stat, som er tilsluttet Det Europæiske

Fællesskab, eller udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 3.

Personer, som er gift eller lever i fast

samlivsforhold med en her i landet fastboende person, kan kun modtage

hjælp til repatriering efter stk. 1, når de vender tilbage

til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med

ægtefællen eller samleveren.

Stk. 4.

En udlænding kan kun modtage hjælp efter

stk. 1 en gang.

Kapitel 11

Udbetaling af hjælp

§ 88. En person kan normalt ikke få

hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget

sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales

normalt som et månedligt beløb.

Stk. 2.

Kommunen kan udbetale hjælpen for kortere

perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde

betingelserne for hjælp i hele den periode, som hjælpen er

beregnet til at dække.

§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale

hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis

en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne

administrere kontante beløb.

Kapitel 12

Tilbagebetaling

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse

om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen

oplysninger som krævet efter § 92, stk. 4, i denne lov eller

§ 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, eller

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget

ydelser efter denne lov.

§ 92. Den, der modtager særlig støtte

efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag

vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale

hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til

boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2.

Ægtefæller hæfter solidarisk for

krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset

om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og

uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3.

Socialministeren fastsætter regler om

tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4.

En person, der har modtaget hjælp til

boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt

til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan

ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet,

fraflytning eller lignende.

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om

tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet

er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning,

3) fordi modtageren på grund af sine egne forhold har været

årsag til, at den pågældende blev opsagt fra et

arbejde,

4) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om

arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger,

5) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en

kollektiv arbejdsstrid, eller

6) når der på det tidspunkt, da der søges

hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der

viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil

være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2.

Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen

oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken

begrundelse.

Stk. 3.

Kommunen kan ikke træffe beslutning om

tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager

under aktivering efter kapitel 4.

§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse

om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere

får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der

dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte

hjælp.

Stk. 2.

Kommunen kan ikke træffe beslutning om

tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager

under aktivering efter kapitel 4.

Stk. 3.

Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om

tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af

erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar eller

3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de

tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40,

stk. 1.

Stk. 4.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om

tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95. Kommunen gennemfører

tilbagebetalingskravet ved en betalingsordning, som fastsættes under

hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at

mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 2.

Hvis en person, som har betalingsevne, ikke overholder

en betalingsordning efter stk. 1, kan kommunen inddrive gælden

efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3.

Når der er ydet hjælp med

tilbagebetalingspligt, indtræder kommunen for et beløb, der

svarer til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling

af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter

samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder,

selv om der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.

Stk. 4.

Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er

gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter

reglerne i stk. 1-3 har været økonomisk mulighed for at

gennemføre kravet.

§ 96. Har en person, der modtager hjælp

efter kapitel 4 og 6, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter lov om

social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling

i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet

mellem ægtefæller eller om børns retsstilling pålagt

en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager

hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et

beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige,

uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er

ophørt.

Stk. 2.

Det offentlige indtræder endvidere i retten til

at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet.

Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende

myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses

indgået med det formål at hindre det offentlige i at

indtræde i retten.

Kapitel 13

Klageregler

§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser

efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale

nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Nævnet kan ved

behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af

godtgørelse efter § 38 alene tage stilling til, om

afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen

har fastsat.

Kapitel 14

Finansiering m.v.

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til

vejledning, sagsbehandling og opfølgning, til udarbejdelse af planer

og erhvervsplaner m.v. og til administration i øvrigt, herunder

lægeerklæringer m.v.

Stk. 2.

En amtskommune afholder endeligt udgifterne til

sagsbehandling, administration, herunder vejledning og

konsulentstøtte.

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens

udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4.

Stk. 2.

Staten refunderer inden for et

rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i

forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7

og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38.

Rådighedsbeløbet opgøres til 9.618 kr. pr. år gange

antallet af personer, der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal

helårspersoner i regnskabsåret.

§ 101. Kommunen betaler en præmie på

50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en

kontanthjælpsmodtager i en varig stilling på

overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår

på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt

om arbejdsgiverens pligt til at underrette kommunen om uberettiget opsigelse

eller bortvisning.

Stk. 3.

Staten refunderer en kommunes udgifter efter

stk. 1.

§ 102. Ophævet.

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes

udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj

og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

Stk. 2.

Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af

driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og

jobindslusningsprojekter efter § 48.

Stk. 3.

Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud

efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der

fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af

tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes

udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 72.

Stk. 2.

Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

ledighedsydelse efter § 74 og til skånejob med løntilskud

efter § 76.

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til

ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2.

Staten afholder udgifterne til forsørgelse af

danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes

udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel

10.

§ 107. (9) Staten afholder efter reglerne i

stk. 2-4 udgifter til en udlænding, der har fået

opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som

følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når

denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan

føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder

har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig

asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4,

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten afholder udgifter til hjælp efter kapitel

4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt

kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en

kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for

opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat

funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i en sammenhængende periode på 2 år

har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en

mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her

i landet.

Stk. 4.

Staten refunderer i 1 1/2 år efter datoen for

opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den

specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes

eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

Regulering

§ 109. En gang årligt den 1. januar

reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent

de beløb, der er nævnt i:

1) §§ 25 og 26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier

med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af

§ 26, stk. 2.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb

under aktivering.

6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv

revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-

beregning.

8) § 86, stk. 2, nr. 2 og 3, om repatriering.

9) ophævet (9)

10) § 107, stk. 5 og 6, om tilskud til flygtninge

m.v.

Stk. 2.

Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres

procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de

offentlige lønskalaer.

Stk. 3.

Socialministeren bekendtgør størrelsen

af de regulerede beløb.

Kapitel 15

Forsøgsregler

§ 110. Socialministeren kan efter ansøgning

fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet

beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne

i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61. Socialministeren

bekendtgør tilladelsen.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli

1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for

ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,

stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra

og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens

ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer

over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til

kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så

længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den

ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved

lovens ikrafttræden.

§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden

er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3- ordningen, jf. §§ 91-95 i

lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det

indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17.

december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under

amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af

stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i

stillingen.

§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til

personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens

ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116. Inddrivelse af forfaldne, ikke betalte

afdrag på lån ydet efter de hidtidige regler i § 43,

stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere

ændringer, samt efter regler i § 42, stk. 4, 7 og 8, i lov om

social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987 med

senere ændringer, sker efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter.

§ 117. Socialministeren fremsætter forslag

om revision af §§ 71-74 inden udgangen af 2000.

§ 117 a. (9) Indenrigsministeren fremsætter

forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af

folketingsåret 1998-99.

§ 118. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 803 af 24. oktober 1997(1) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15. § 8 træder i kraft den 1. juli

1998.

Lov nr. 980 af 17 december 1997(2) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 42. Loven træder i kraft den 1. juli

1998.

Stk. 5.

Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand,

jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal

aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.

lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale

Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.

§ 43. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1077 af 29. december 1997(3) indeholder følgende

ikrafttrædelse - og overgangsbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar

1998.

§ 7, stk. 3. Personer, der har fået tildelt

igangsætningsydelse inden lovens ikrafttræden, kan modtage

igangsætningsydelse efter de hidtil gældende regler.

Lov nr. 1108 af 29. december 1997(4) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. § 2 træder i kraft den 1. juli

1998.

Lov nr. 1112 af 29. december 1997 (5) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3, stk. 3

. § 2 træder i kraft

den 1. juli 1998.

Lov nr. 262 af 6. maj 1998 (6) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3, stk. 2

. § 2 træder i kraft

den 1. juli 1998.

Lov nr. 345 af 15. juni 1998 (7) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3, stk. 2

. § 2 træder i kraft

den 1. juli 1998.

Lov nr. 468 af 1. juli 1998 (8) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2- 7

først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Loven har virkning for opkrævning af

særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf.

stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for

opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med

indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning

for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter

den 31. juli 1998.

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (9)indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 58. Loven træder i kraft den 1. januar

1999.

§ 68. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1998, om

ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51,

stk. 2, samt §§ 60-62 og § 70 i lov om aktiv

socialpolitik.

I medfør af § 111, 2. pkt., bestemmes hermed, at

§ 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt

§§ 60-62 og § 70 træder i kraft den 1. juli 1998.

1) Vedrører indsættelse af § 80 a, om

midlertidig pensionsopsparing.

Vedrører ændring i § 10, stk. 3, nr. 1,

indsættelse af § 14, stk. 2, 2. pkt., ændringer

vedrørende beløbsats i §§25-26, 30-31, 36 og 52

Derudover ændringer i § 62, stk. 2 og 3, § 62,

stk. 4, § 66, stk. 1, § 79 og 86. Indsættelse af

§ 94, stk. 3, ændring i § 100, stk. 2, § 104,

stk. 1, § 107, stk. 5 og § 107, stk. 6.

3) Vedrører ophævelse af kapitel 5 om

igangsætningsydelse, ændring i § 96, § 102, og

§ 107, stk. 2.

4) Vedrører lovens § 2, ændringer af § 27, nr.

1, § 27, nr. 2 og § 27, nr. 3 ophæves. I § 27

indsættes stk. 2, vedrørende stk. 1 personer, der har

børn under 18 år, ændring i § 34, stk. 3, nr. 3

og § 109, stk. 1.

5) Vedrører lovens § 2, indsættelse af § 8 a,

hvorved kommunen skal tilmelde ledige til arbejdsformidlingen,

indsættelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., vedrørende

virkning af, at person afslår formidlet arbejde eller

formidlingssamtale.

6) Vedrørende lovens § 2, ophævelse af § 14,

stk. 2, sidste pkt., indsættelse af § 14, stk. 3, hvor

der skal ses bort fra visse typer af erstatning for tab af erhvervsevne,

ændring af § 33, stk. 2, § 94, stk. 3,

indsættelse af § 94, stk. 4, vedrørende

tilbagebetaling i anledning af erstatning for tab af erhvervsevnen.

7) Vedrørende lovens § 2, ændring af

beløbssats i § 101, stk. 1.

8) Vedrørende lovens § 6, ændring i § 80 a,

stk. 1, fra midlertidig pensionsopsparing til særlig

pensionsopsparing, samt ændring i paragrafhenvisning.

§ 80 a.

For personer, der modtager hjælp efter

§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og som betaler ATP-bidrag i

henhold til § 79, indbetales i 1998 en midlertidig pensionsopsparing,

der udgør det i § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsatte.

9) Vedrørende lovens § 65, ændring i § 107,

stk. 2, 2. pkt., ophæves, § 107, stk. 4, ændres

fra 6½ år til 1½ år, § 107, stk. 5 og 6

vedrørende tilskud til kommunen ved aktivering af udlændinge og

integrationsbistand, samt § 109, stk. 1, nr. 9,

ophæves.

§ 107.

Staten afholder efter reglerne i stk. 2-6

udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse

efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

4) Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som

følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når

denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de

bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan

føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovnes § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder

har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er

nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en

person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingestyrelsens § 9, stk. 2, nr. 4, når

tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig

asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr.

4,

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller

10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.

Stk. 2.

Staten afholder udgifter til hjælp efter

kapitel 4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 5-8, jf. dog

stk. 4, samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for

opholdstilladelsen. Herefter afholder staten i 5 år 75 pct. af

kommunens eller amtskommunens udgifter.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder

staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for

opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat

funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den

pågældende i sammenhængende periode på 2 år har

klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en

mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her

i landet.

Stk. 4.

Staten refunderer i 6½ år efter datoen for

opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den

specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 5.

Staten udbetaler i 6½ år efter datoen for

opholdstilladelsen til kommunen et tilskud på 1.099 kr. pr. måned

for udlændinge, jf. stk. 1, der deltager i aktiviteter, der er

omfattet af § 16, stk. 2, nr. 1-8. Aktiviteten skal have et omfang

på mindst 30 timer pr. uge.

Stk. 6.

Staten yder kommunen et tilskud på 2.197 kr.

for hver måned, den overtager pligten til at yde en flygtning

integrationsbistand forud for det tidspunkt, da pligten påhviler

kommunen ifølge § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

§ 109.

9) § 107, stk. 5 og 6, om tilskud til flygtninge m.v.

§ 117 a.

Træder først i kraft den 1. januar

1999.

Socialministeriet, den 29. september

1998

Karen Jespersen

/Eva Pedersen

Lignende dokumenter