Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for standardfradrag for dagplejer

KEN nr 10394 af 14/10/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for

standardfradrag for dagplejer

Klagen

vedrører

spørgsmålet om standardfradrag for dagplejer kan

beregnes af hele indkomsten ved privat dagpasning.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

og 2001 Ligningsmæssigt fradrag

Skatteankenævnet har godkendt fradrag

efter ligningslovens § 9 H med hhv. 32.041 kr.og 11.216 kr., tidligere

godkendt

fradrag for 2000 38.697 kr., for 2001 fratrukket 10.400 kr.

Indkomstårene 2000 og 2001 -

Ligningsmæssigt fradrag

Landskatteretten er enig med klageren i,

at hun er berettiget til at foretage standardfradrag efter ligningslovens § 9

H

beregnet af hele indtægten i forbindelse med privat dagpasning.

Den talmæssige opgørelse vil blive

foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Sagens oplysninger

Klageren er den 5. februar 1996 af kommunen

godkendt som privat dagplejer. Klageren er godkendt efter bistandslovens §

63.

Efter bestemmelsen må en privat dagplejer maksimalt modtage 5 børn i privat

dagpasning, med mindre pasningen varetages af flere personer.

Kommunen yder ikke økonomisk tilskud,

men er forpligtet til at sikre opsyn med virksomheden. Der føres tilsyn to

gange årligt, eller når der måtte være behov for det. Dagplejen foregik i

Læs alt

klagerens

hjem.

Skattemyndighederne har ikke godkendt

standardfradrag efter ligningslovens § 9 H af hele klagerens indkomst ved

privat dagpleje.

Der er foretaget en skønsmæssig

vurdering af fradraget,

hvor der ikke er

godkendt fradrag med standardsatsen.

Det fremgår af bevillinger af tilskud

til privat børnepasning, at tilskuddet er givet til børnenes forældre.

Skatteankenævnets afgørelse

Ligningslovens § 9 H:

Stk. 1 ” Ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning

omfattet

af kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje

omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i stedet for at fradrage

faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretaget et standardfradrag,

jævnfør

stk. 2 og 3. Standardfradrag kan foretages uanset den beløbsmæssige

begrænsning

i § 9, stk. 1.”

Stk. 2 ” Standardfradraget beregnes med

den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der

modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder

inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er

modtaget i de første 90 dage af sygeperioden”

Stk.3 ”For indkomståret 1998 og til og

med 2001 udgør procenten 40 ”

Det fremgår af ligningslovens § 9 H, at

standardfradrag for dagpleje kan beregnes af den indkomst, der er udbetalt i

henhold til lov om social service kapital 4 og kapitel 10.

Der kan derfor alene beregnes

standardfradrag af den indkomst, der er udbetalt efter kapital 10 (§ 63) i

lov

om social service.

Der kan fratrækkes faktiske udgifter

vedrørende den indkomst, der er udbetalt efter kapitel 6 (§ 26) i lov om

social

service.

Der er henvist til Ligningsvejledningen

2001 afsnit A.F.2.2.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun

ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst er berettiget til at foretage

standardfradrag,

jf. ligningslovens § 9 H.

Klageren udfører privat dagpasning

omfattet af kapitel 10 (§ 63) i lov om social service. X Kommune og Y Kommune

har efter kapitel 6 (§ 26) i lov om social service bevilget tilskud til

forældre, der har valgt privat pasning hos klageren.

Klageren er ikke enig i indholdet i

skatteankenævnets sagsfremstilling. Ankenævnet har været i en retlig

vildfarelse.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at

indtægten ved pasning af børn skulle være udbetalt efter lov om social

service

§ 26 (kapitel 6) henholdsvis § 63 ( kapitel 10). De anførte kapitler

omhandler

ikke udbetaling af vederlag til dagplejer.

Det anføres: ”Det fremgår af bilagene,

at beløbene er udbetalt efter lov om social service § 26 eller § 63”.

Bilagene

dokumenterer, at X Kommune og Y Kommune har bevilget tilskud til forældre,

der

har valgt privat pasning hos klageren. Tilskuddet til de pågældende forældre

er

i alle tilfælde bevilget efter lov om social service § 26. I enkelte tilfælde

har X Kommune fejlagtigt i bevillingsdokumentet henvist til § 63. Fejlen

skyldes, at kommunen indtil den 1. juli 1998 har kunnet bevilge tilskud til

forældre efter bistandslovens § 63 b. På det pågældende tidspunkt benyttede X

Kommune stadig samme ansøgningsformular, hvorfor § 63 b i bistandsloven

tydeligvis er blevet forvekslet med § 63 i lov om social service, som ikke

omhandler tilskud til forældre, men private pasningsordninger uden offentlige

tilskud.

Ankenævnets vurdering i forhold til

ligningslovens § 9 H er udtryk for en fejlfortolkning, eftersom ankenævnet

under sagens faktiske forhold anfører, at betingelsen for at kunne anvende

standardfradrag er, at pasningen er omfattet af kapitel 4 eller 10 i lov om

social service.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Driftsomkostninger kan fradrages ved indkomstopgørelsen

efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6,

stk. 1, litra a. Dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af

kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje

omfattet

af kapitel 4 i lov om social service, kan i stedet for at fradrage faktiske

udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag efter

ligningslovens

§ 9 H.

Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at fradrag i henhold til ligningslovens § 9 H skal dække

udgifterne til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens

hjem,

hvorfor øvrige udgifter til fagforeningskontingent, befordring og

dokumenterede

udgifter til personer, der hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af det

særlige fradrag.

Det fremgår af

ligningslovens § 9 H, stk. 1, og

bemærkningerne til loven, at det er en betingelse, jf. bestemmelsens ordlyd

” .

der udfører privat dagpasning ”, at fradraget gives for udgifter, som

dagplejeren påføres i forbindelse med dagplejen. Klageren er omfattet af

bestemmelsen i ligningslovens § 9 H, og klageren er derfor berettiget til

standardfradrag efter bestemmelsen af hele indtægten ved privat dagpleje.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter