Ny antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ny
antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen
(Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)
Ankestyrelsen udtalte i SM O-125-94, at den i en SM givne nye
fortolkning af retsreglerne kun kan danne grundlag for den
fremtidige
retsanvendelse – medmindre SM´en er udtryk for, at der
på området hidtil har været tale om en retsvildfarelse eller ulovlig
anvendelse
af loven.
Ældre afsluttede sager kan derfor som udgangspunkt ikke kræves
genoptaget med henvisning til Ankestyrelsens afgørelse.
Det skal indledningsvis bemærkes, at nedenstående betragtninger
alene refererer til situationer, hvor ændring af praksis skyldes afklaring af
et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.
Den konkrete sag
Afvist fordi allerede indbragt sag
En konkret sag indbragt for Ankestyrelsen har givet anledning
til overvejelser vedrørende borgerens retsstilling efter den hidtidige
praksis
i forbindelse med genoptagelse af sager, når Ankestyrelsen har truffet
afgørelse i en anden lignende principiel sag.
Den konkrete sag var blevet afvist af Ankestyrelsen med den
begrundelse, at styrelsen allerede havde antaget andre lignende sager om
dette
problem. Der var derfor ikke grundlag for også at optage den konkrete sag til
realitetsbehandling.
Sagen drejede sig om for meget opkrævet kostbetaling, jf.
servicelovens § 82.
Ankestyrelsen traf efterfølgende afgørelse i de antagne sager.
Læs alt
Afgørelserne blev offentliggjort i SM C-46-01 den 1. september 2001.
I SM C-46-01 fandt Ankestyrelsen i 2 sager, at der ikke kunne
opkræves betaling for personaleudgifter til madfremstilling fra
udviklingshæmmede beboere i et bofællesskab, da beboerne selv deltog i
madfremstillingen med socialpædagogisk og praktisk hjælp fra personalet.
Der var ikke tale om en ydelse, der blev leveret fra andre.
Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen om betaling for
madserviceordningen forudsatte, at maden produceredes/tilberedtes uden
deltagelse fra modtageren.
I forbindelse med genoptagelse af den ovennævnte konkrete sag og
efter offentliggørelse af SM C-46-01 meddelte amtet, at der alene kunne ske
tilbagebetaling af for meget opkrævet kostbetaling fra perioden 1. september
2001 begrundet i, at Ankestyrelsen havde udsendt en ny SM (SM C-46-01), der
ændrede praksis vedrørende kostbetaling.
Afgørelsen blev klaget til Det Sociale Nævn, der ikke fandt
grundlag for at ændre amtets afgørelse om tilbagebetaling, da
tilbagebetalingen
var sket med virkning fra den 1. september 2001, som var datoen for
offentliggørelsen af SM C-46-01.
Nævnets afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen, der ikke
fandt, at spørgsmålet havde principiel eller generel betydning.
Ankestyrelsen henviste til SM O-55-85, hvor styrelsen havde
behandlet et lignende spørgsmål om fra hvilket tidspunkt, der skulle ske
omberegning af bevilget kontanthjælp efter at Ankestyrelsen den 11. juni 1984
havde udsendt nogle Sociale Meddelelser, som indebar en ændring af hidtidig
praksis for udmåling af hjælp efter dagældende bistandslov til samboende.
Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren først havde ret til at få
omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne
anses
for afklaret, og hvor de myndigheder, der administrerede reglerne måtte
antages
at være orienteret herom.
Ansøgeren havde således været berettiget til at få den bevilgede
kontanthjælp omberegnet fra den 1. august 1984, da fortolkningsspørgsmålet
først kunne anses for afklaret ved udsendelsen af de sociale meddelelser.
I anledning af klage til Folketingets Ombudsmand af ovennævnte
konkrete sag, anmodede Ombudsmanden myndighederne om en udtalelse. I den
forbindelse henvistes til Ombudsmandsberetningen fra 1985 side 157.
Ombudsmanden havde bl.a. udtalt:
»Ikke mindst på denne baggrund virker det stødende, at der ikke
i det mindste drages omsorg for, at en eventuel praksisændring i hvert fald
kan
få den virkning retsordenen hjemler i forhold til den, der aktivt har forsøgt
at anfægte den omhandlede praksis, men hvis sag af grunde, der af den
pågældende
må opleves som tilfældige og vilkårlige, ikke er blevet antaget til
realitetsbehandling.«
Endvidere henviste Ombudsmanden til Lis Sejrs og Jens
Vedsted-Hansens »Anke og genoptagelse i principielle sociale sager« 1990 side
98 ff.
I forbindelse med indhentelse af udtalelser fra Det Sociale Nævn
og Amtet i den konkrete sag traf Amtet imidlertid en ny afgørelse, hvorefter
ansøger i den konkrete sag blev fundet berettiget til yderligere betaling af
kostforarbejdningsbidraget for perioden 3. februar 2000 til 31. august 2001,
da
afgørelsen om kostbetaling allerede var påklaget til tilsynsrådet den 3.
februar 2000.
Såvel nævnet som Ankestyrelsen fandt herefter ud fra en konkret
vurdering af ansøgers klage, at ansøgers anmodning vedrørende kostbetalingen
måtte anses for imødekommet fuldt ud, hvorfor klagen måtte anses for
bortfaldet.
Ankestyrelsen fandt herefter ikke grundlag for eventuelt nu at
optage sagen til principiel behandling.
På baggrund heraf og efter at ansøger til Folketingets
Ombudsmand telefonisk havde oplyst, at han havde fået fuldt ud medhold i
sagen,
besluttede Ombudsmanden ikke at fortsætte den iværksatte
ombudsmandsundersøgelse.
Praksis i forskellige situationer
Først klaget efter offentliggørelse af SM
Ved afgørelserne offentliggjort i SM O-55-85 fandt
Ankestyrelsen, at ansøgerne var berettiget til omberegning af hjælpen fra den
1. august 1984, da fortolkningsspørgsmålet først kunne anses for afklaret ved
udsendelsen af de Sociale Meddelelser (SM O-39-84 og SM O-40-84).
Der var tale om sager vedrørende igangværende hjælp. I ingen af
sagerne var der indgivet klage før offentliggørelse af SM´erne.
Verserende men endnu ikke afgjort sag i nævnet
ved afgørelse af SM
Ved afgørelserne i SM O-2-87 i sag nr. 1 tiltrådte Ankestyrelsen
amtsankenævnets afgørelse, hvorefter ansøger var berettiget til kontanthjælp
fra ansøgningstidspunktet.
Sagen havde været stillet i bero i amtsankenævnet på
principielle overvejelser. De principielle overvejelser blev afklaret ved
Ankestyrelsens afgørelse som blev offentliggjort ved SM O-28-85 den 7. juni
1986.
Klagen til Ankestyrelsen var indgivet af socialforvaltningen med
henblik på at praksis først skulle ændres fra det tidspunkt, hvor de
myndigheder der administrere reglerne, må antages at være orienteret om
Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgerens
klage var modtaget i amtsankenævnet den 2. januar 1985, og den var således
ikke
foranlediget af Ankestyrelsens afgørelse af 7. maj 1985 og offentliggørelse
heraf i SM O-28-85.
Ny sag om lignende problematik efter SM som
ikke fører til ny praksisændring
Af SM O-2-87 sag nr. 2 fremgik det, at Ankestyrelsen den 11.
juli 1984 havde udsendt SM O-39-84 og SM O-40-84 om udmåling af kontanthjælp
efter dagældende bistandslov til samboende. De deri gengivne afgørelser
indebar
en ændring af hidtidig praksis. De behandlede sager angik imidlertid kun
perioden forud for den 1. januar 1984, fra hvilket tidspunkt reglerne i
bistandslovens §§ 37 og 43 blev ændret ved lov nr. 581 af 19. december
1983.
Det sociale udvalg ændrede ikke sin praksis vedrørende udmåling
af hjælp til samboende efter offentliggørelsen af ovennævnte SM, men
indbragte
den 31. juli 1984 en ny sag for Ankestyrelsen om samme spørgsmål med
henvisning
til, at også de faste udgifter måtte inddrages i spørgsmålet om beregning af
fordelen
ved fælles husførelse.
Sagen angik også perioden efter ikrafttrædelse af lov nr. 581 af
19. december 1983.
Ankestyrelsen meddelte den 24. august 1984 det sociale udvalg,
at selvom sagen drejede sig om et spørgsmål af principiel betydning, ville
sagen ikke blive optaget til principiel behandling, da Ankestyrelsen havde
optaget en tilsvarende sag til behandling.
Afgørelsen i sidstnævnte sag blev offentliggjort den 1. marts
1985 som SM O-9-84. Afgørelsen ændrede ikke de udmålingsprincipper, der
fremgik
af SM O-39-84 og SM O-40-84.
Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at udmåle hjælpen til
ansøgeren i overensstemmelse med SM O-39-84 fra den 1. august 1984.
Socialudvalget indbragte sagen for Ankestyrelsen. Det var
udvalgets opfattelse der først forelå en endelig afklaring af
fortolkningsspørgsmålet ved Ankestyrelsens afgørelse, der blev offentliggjort
i
SM O-9-84.
Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.
Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at styrelsen
ved offentliggørelsen af SM O-39-84 og SM O-40-84 den 11. juli 1984 havde
orienteret
om de trufne afgørelser og dermed tilkendegivet sin fortolkning af de
relevante
retsregler.
Denne fortolkning måtte herefter danne grundlag for den
fremtidige retsanvendelse, indtil der eventuelt måtte blive bekendtgjort en
anden fortolkning.
Den omstændighed, at Ankestyrelsen senere optager en
tilsyneladende lignende sag til principiel behandling, danner ikke grundlag
for
en ændret retsopfattelse, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen og
fastslået en ændret fortolkning.
Beslutning om ændret praksis i forbindelse med
antagelse/afvisning
Ankestyrelsen har på baggrund af den ovennævnte refererede
ombudsmandssag besluttet at ændre sin hidtidige praksis, hvorefter vi har
afvist efterfølgende sager, når vi allerede havde antaget tilsvarende. Efter
hidtidig praksis holdt Ankestyrelsen imidlertid »snor« i disse sager, for at
nævnet kunne tage stilling til eventuel genoptagelse efter offentliggørelse
af
SM i den/de antagne sag/sager.
Fremover vil Ankestyrelsen antage alle sager om et principielt eller
generelt spørgsmål, som modtages indtil der er truffet afgørelse om
spørgsmålet, for at sikre en ligebehandling.
De sociale nævn vil endvidere blive anmodet om, at drage omsorg
for at eventuelle sager med samme spørgsmål, der verserer ved nævnene,
stilles
i bero, indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i den antagne sager, så at
nævnssagerne afgøres i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-95 om kontanthjælp - tilbagebetaling - oplysningspligt - uforsvarlig økonomi - transport af overskydende skat Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-144-96 om kontanthjælp - strafafsoner - samværsudgifter Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-54-93 om løntilskud - uddannelseshjælp - lønnet praktik Retsinformation · 12. juli 2013
- Tendenser i ankenævnenes afgørelser efter bistandsloven - hjælp til forsørgelse - tilbagebetaling - modregning - kontanthjælp - fradrag - revalidering - lov om social bistand § 25, § 26, § 27, § 37, § 37a, § 43 Retsinformation · 1. september 1998
- Kontanthjælp - tilbagebetalt aconto-varmebidrag - indtægt eller formue (* 1) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kontanthjælp - tillæg for høje boligudgifter - børns indtægter (* 1) (* 3) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Retsvirkninger af praksisændring' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19130 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse C-26-05 om personaleudgifter - efterregulering - tvivlsomt fortolkningsspørgsmål - praktisk hjælp Retsinformation · 11. juli 2013
- Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Retsinformation · 19. februar 2019
- Ankestyrelsens principafgørelse A-2-06 om brøkdelspension - omregning - retsvirkning af tidligere udsendt SM - supplerende kontanthjælp Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-41-04 om merudgift - boligændring - optagelse af egen drift - ændring - begunstigende forvaltningsakt - væsentlig - særlige omstændigheder - flytning til handicapvenlig bolig Retsinformation · 11. juli 2013
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 6. september 2004