Spring til indhold

Retsinformation

Ny antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)

KEN nr 9761 af 30/11/2004Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet25. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ny

antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen

(Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)

Ankestyrelsen udtalte i SM O-125-94, at den i en SM givne nye

fortolkning af retsreglerne kun kan danne grundlag for den

fremtidige

retsanvendelse – medmindre SM´en er udtryk for, at der

på området hidtil har været tale om en retsvildfarelse eller ulovlig

anvendelse

af loven.

Ældre afsluttede sager kan derfor som udgangspunkt ikke kræves

genoptaget med henvisning til Ankestyrelsens afgørelse.

Det skal indledningsvis bemærkes, at nedenstående betragtninger

alene refererer til situationer, hvor ændring af praksis skyldes afklaring af

et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.

Den konkrete sag

Afvist fordi allerede indbragt sag

En konkret sag indbragt for Ankestyrelsen har givet anledning

til overvejelser vedrørende borgerens retsstilling efter den hidtidige

praksis

i forbindelse med genoptagelse af sager, når Ankestyrelsen har truffet

afgørelse i en anden lignende principiel sag.

Den konkrete sag var blevet afvist af Ankestyrelsen med den

begrundelse, at styrelsen allerede havde antaget andre lignende sager om

dette

problem. Der var derfor ikke grundlag for også at optage den konkrete sag til

realitetsbehandling.

Sagen drejede sig om for meget opkrævet kostbetaling, jf.

servicelovens § 82.

Ankestyrelsen traf efterfølgende afgørelse i de antagne sager.

Læs alt

Afgørelserne blev offentliggjort i SM C-46-01 den 1. september 2001.

I SM C-46-01 fandt Ankestyrelsen i 2 sager, at der ikke kunne

opkræves betaling for personaleudgifter til madfremstilling fra

udviklingshæmmede beboere i et bofællesskab, da beboerne selv deltog i

madfremstillingen med socialpædagogisk og praktisk hjælp fra personalet.

Der var ikke tale om en ydelse, der blev leveret fra andre.

Ankestyrelsen fandt, at bestemmelsen om betaling for

madserviceordningen forudsatte, at maden produceredes/tilberedtes uden

deltagelse fra modtageren.

I forbindelse med genoptagelse af den ovennævnte konkrete sag og

efter offentliggørelse af SM C-46-01 meddelte amtet, at der alene kunne ske

tilbagebetaling af for meget opkrævet kostbetaling fra perioden 1. september

2001 begrundet i, at Ankestyrelsen havde udsendt en ny SM (SM C-46-01), der

ændrede praksis vedrørende kostbetaling.

Afgørelsen blev klaget til Det Sociale Nævn, der ikke fandt

grundlag for at ændre amtets afgørelse om tilbagebetaling, da

tilbagebetalingen

var sket med virkning fra den 1. september 2001, som var datoen for

offentliggørelsen af SM C-46-01.

Nævnets afgørelse blev indbragt for Ankestyrelsen, der ikke

fandt, at spørgsmålet havde principiel eller generel betydning.

Ankestyrelsen henviste til SM O-55-85, hvor styrelsen havde

behandlet et lignende spørgsmål om fra hvilket tidspunkt, der skulle ske

omberegning af bevilget kontanthjælp efter at Ankestyrelsen den 11. juni 1984

havde udsendt nogle Sociale Meddelelser, som indebar en ændring af hidtidig

praksis for udmåling af hjælp efter dagældende bistandslov til samboende.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren først havde ret til at få

omberegnet hjælpen fra det tidspunkt, hvor fortolkningsspørgsmålet kunne

anses

for afklaret, og hvor de myndigheder, der administrerede reglerne måtte

antages

at være orienteret herom.

Ansøgeren havde således været berettiget til at få den bevilgede

kontanthjælp omberegnet fra den 1. august 1984, da fortolkningsspørgsmålet

først kunne anses for afklaret ved udsendelsen af de sociale meddelelser.

I anledning af klage til Folketingets Ombudsmand af ovennævnte

konkrete sag, anmodede Ombudsmanden myndighederne om en udtalelse. I den

forbindelse henvistes til Ombudsmandsberetningen fra 1985 side 157.

Ombudsmanden havde bl.a. udtalt:

»Ikke mindst på denne baggrund virker det stødende, at der ikke

i det mindste drages omsorg for, at en eventuel praksisændring i hvert fald

kan

få den virkning retsordenen hjemler i forhold til den, der aktivt har forsøgt

at anfægte den omhandlede praksis, men hvis sag af grunde, der af den

pågældende

må opleves som tilfældige og vilkårlige, ikke er blevet antaget til

realitetsbehandling.«

Endvidere henviste Ombudsmanden til Lis Sejrs og Jens

Vedsted-Hansens »Anke og genoptagelse i principielle sociale sager« 1990 side

98 ff.

I forbindelse med indhentelse af udtalelser fra Det Sociale Nævn

og Amtet i den konkrete sag traf Amtet imidlertid en ny afgørelse, hvorefter

ansøger i den konkrete sag blev fundet berettiget til yderligere betaling af

kostforarbejdningsbidraget for perioden 3. februar 2000 til 31. august 2001,

da

afgørelsen om kostbetaling allerede var påklaget til tilsynsrådet den 3.

februar 2000.

Såvel nævnet som Ankestyrelsen fandt herefter ud fra en konkret

vurdering af ansøgers klage, at ansøgers anmodning vedrørende kostbetalingen

måtte anses for imødekommet fuldt ud, hvorfor klagen måtte anses for

bortfaldet.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke grundlag for eventuelt nu at

optage sagen til principiel behandling.

På baggrund heraf og efter at ansøger til Folketingets

Ombudsmand telefonisk havde oplyst, at han havde fået fuldt ud medhold i

sagen,

besluttede Ombudsmanden ikke at fortsætte den iværksatte

ombudsmandsundersøgelse.

Praksis i forskellige situationer

Først klaget efter offentliggørelse af SM

Ved afgørelserne offentliggjort i SM O-55-85 fandt

Ankestyrelsen, at ansøgerne var berettiget til omberegning af hjælpen fra den

1. august 1984, da fortolkningsspørgsmålet først kunne anses for afklaret ved

udsendelsen af de Sociale Meddelelser (SM O-39-84 og SM O-40-84).

Der var tale om sager vedrørende igangværende hjælp. I ingen af

sagerne var der indgivet klage før offentliggørelse af SM´erne.

Verserende men endnu ikke afgjort sag i nævnet

ved afgørelse af SM

Ved afgørelserne i SM O-2-87 i sag nr. 1 tiltrådte Ankestyrelsen

amtsankenævnets afgørelse, hvorefter ansøger var berettiget til kontanthjælp

fra ansøgningstidspunktet.

Sagen havde været stillet i bero i amtsankenævnet på

principielle overvejelser. De principielle overvejelser blev afklaret ved

Ankestyrelsens afgørelse som blev offentliggjort ved SM O-28-85 den 7. juni

1986.

Klagen til Ankestyrelsen var indgivet af socialforvaltningen med

henblik på at praksis først skulle ændres fra det tidspunkt, hvor de

myndigheder der administrere reglerne, må antages at være orienteret om

Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøgerens

klage var modtaget i amtsankenævnet den 2. januar 1985, og den var således

ikke

foranlediget af Ankestyrelsens afgørelse af 7. maj 1985 og offentliggørelse

heraf i SM O-28-85.

Ny sag om lignende problematik efter SM som

ikke fører til ny praksisændring

Af SM O-2-87 sag nr. 2 fremgik det, at Ankestyrelsen den 11.

juli 1984 havde udsendt SM O-39-84 og SM O-40-84 om udmåling af kontanthjælp

efter dagældende bistandslov til samboende. De deri gengivne afgørelser

indebar

en ændring af hidtidig praksis. De behandlede sager angik imidlertid kun

perioden forud for den 1. januar 1984, fra hvilket tidspunkt reglerne i

bistandslovens §§ 37 og 43 blev ændret ved lov nr. 581 af 19. december

1983.

Det sociale udvalg ændrede ikke sin praksis vedrørende udmåling

af hjælp til samboende efter offentliggørelsen af ovennævnte SM, men

indbragte

den 31. juli 1984 en ny sag for Ankestyrelsen om samme spørgsmål med

henvisning

til, at også de faste udgifter måtte inddrages i spørgsmålet om beregning af

fordelen

ved fælles husførelse.

Sagen angik også perioden efter ikrafttrædelse af lov nr. 581 af

19. december 1983.

Ankestyrelsen meddelte den 24. august 1984 det sociale udvalg,

at selvom sagen drejede sig om et spørgsmål af principiel betydning, ville

sagen ikke blive optaget til principiel behandling, da Ankestyrelsen havde

optaget en tilsvarende sag til behandling.

Afgørelsen i sidstnævnte sag blev offentliggjort den 1. marts

1985 som SM O-9-84. Afgørelsen ændrede ikke de udmålingsprincipper, der

fremgik

af SM O-39-84 og SM O-40-84.

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at udmåle hjælpen til

ansøgeren i overensstemmelse med SM O-39-84 fra den 1. august 1984.

Socialudvalget indbragte sagen for Ankestyrelsen. Det var

udvalgets opfattelse der først forelå en endelig afklaring af

fortolkningsspørgsmålet ved Ankestyrelsens afgørelse, der blev offentliggjort

i

SM O-9-84.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund, at styrelsen

ved offentliggørelsen af SM O-39-84 og SM O-40-84 den 11. juli 1984 havde

orienteret

om de trufne afgørelser og dermed tilkendegivet sin fortolkning af de

relevante

retsregler.

Denne fortolkning måtte herefter danne grundlag for den

fremtidige retsanvendelse, indtil der eventuelt måtte blive bekendtgjort en

anden fortolkning.

Den omstændighed, at Ankestyrelsen senere optager en

tilsyneladende lignende sag til principiel behandling, danner ikke grundlag

for

en ændret retsopfattelse, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen og

fastslået en ændret fortolkning.

Beslutning om ændret praksis i forbindelse med

antagelse/afvisning

Ankestyrelsen har på baggrund af den ovennævnte refererede

ombudsmandssag besluttet at ændre sin hidtidige praksis, hvorefter vi har

afvist efterfølgende sager, når vi allerede havde antaget tilsvarende. Efter

hidtidig praksis holdt Ankestyrelsen imidlertid »snor« i disse sager, for at

nævnet kunne tage stilling til eventuel genoptagelse efter offentliggørelse

af

SM i den/de antagne sag/sager.

Fremover vil Ankestyrelsen antage alle sager om et principielt eller

generelt spørgsmål, som modtages indtil der er truffet afgørelse om

spørgsmålet, for at sikre en ligebehandling.

De sociale nævn vil endvidere blive anmodet om, at drage omsorg

for at eventuelle sager med samme spørgsmål, der verserer ved nævnene,

stilles

i bero, indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i den antagne sager, så at

nævnssagerne afgøres i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter