Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven1)

Ikke gældende siden 17. september 2007 LBK nr 925 af 04/09/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet15. september 2006

Gældende udgave: LBK nr 1836 af 16/09/2021

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.483 afgørelser

Landsskatteretten 1.163, Retsinformation 302, Domsdatabasen 16, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 858 af 13. september 2005 med de ændringer, der følger af § 24 i lov

nr. 1414 af 21. december 2005 og § 10 i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

Afsnit I

Virksomhedsordningen

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Skattepligtige personer, der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter

reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke,

hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4,

stk. 1,

nr. 10 eller 12, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke

anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2.

2)

Aktier

m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede

obligationer

og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer

omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer,

Læs alt

der

beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og

investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt

af

et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 kan dog

indgå i virksomhedsordningen.

Stk. 3.

Aktiver, der benyttes både til

erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige

erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en

ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der

tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme

som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i

virksomheden

med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.

Anskaffelsessummen

for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne

ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både

erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af

værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder

ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i

virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder

ligningslovens

§ 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

§ 2.

Det er en betingelse for at

anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et

selvstændigt

regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen

skal

tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den

skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi

(virksomhedsordningen)

og en privatøkonomi.

Stk. 2.

Den skattepligtige skal ved

indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om

virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den

skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal

anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og

skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet

af

indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal

virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for

indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2,

samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3.

Driver den skattepligtige flere

virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved

anvendelsen

af virksomhedsordningen.

Stk. 4.

Beløb, der overføres mellem

virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post

med

virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5.

Overførsel af biler, der

benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med

virkning

fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver,

indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for

indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets

udløb.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug

for

selvangivelsen skal afgives.

Kapitel 2

Indskudskonto

§ 3.

Overførsel af værdier fra den

skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb,

der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk. 2.

Den skattepligtiges indestående

på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor

virksomhedsordningen første gang anvendes.

Stk. 3.

Indskudskontoen opgøres som

værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i

et

pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og overførte beløb

fra

konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8.

Stk. 4.

Fast ejendom medregnes til den

kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte

ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved

vurderingen,

og tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,

forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af

afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede

saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5,

stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet

af

afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det

afskrivningsberettigede

beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre

løsøregenstande

medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om

skattemæssig

opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om

den

skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter

reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med

fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil

udelukkende

har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt,

anses

for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Stk. 5.

Er indestående på indskudskonto

opgjort efter stk. 2-4 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at

alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i

opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående

på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6.

Indskudskontoen reguleres årligt

ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens

overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud,

fradrages.

Stk. 7.

En skattepligtig, der tidligere

har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de

nærmest

efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved

opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en

eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest

blev

anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt

virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante

anskaffelsessum.

§ 4.

Den del af kapitalafkastet efter

§ 7, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet

ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer

m.v.),

anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomheden til den

skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 2.

I det omfang, det samlede

kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste pkt., eller

stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet af

stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede

kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle

aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser

i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved

indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 a

Mellemregningskonto

§ 4 a.

Den skattepligtige kan i stedet

for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra

privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet

mellemregningskonto.

Stk. 2.

På det tidspunkt, hvor

anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb

på

mellemregningskontoen.

Stk. 3.

Beløb eller værdier, der

overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en

overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på

noget

tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter

§ 5.

Stk. 4.

Driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på

mellemregningskontoen.

Stk. 5.

Beløb, der overføres til

beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på

mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 5.

Overførsel af værdier fra

virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte

rækkefølge:

1)

Kapitalafkast efter

§ 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den

skattepligtige

inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

2)

Overskud efter

fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1,

der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den

skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.

3)

Overskud i det

pågældende år:

a)

Kapitalafkast efter

§ 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

b)

Overskud efter

fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.

4)

Opsparet overskud.

5)

Indestående på

indskudskonto.

Stk. 2.

Ved overførsel af værdier fra

virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes

§ 11.

Stk. 3.

Beløb, der overføres fra

virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes

ikke af stk. 1.

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 6.

Virksomhedens skattepligtige

indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2.

Fradrag for renteudgifter m.v.,

jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af

virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis

renteindtægterne vedrører.

§ 7.

Kapitalafkast beregnes som

afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter

§ 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede

kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan

ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste

pkt.

Stk. 2.

Omfatter virksomhedens

regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder,

regnskabsperioden omfatter.

§ 8.

Virksomhedens afkastgrundlag

opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af

gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på

mellemregningskonto efter § 4 a og beløb, der overføres fra

virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets

begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på

tidspunktet for virksomhedens start.

Stk. 2.

Fast ejendom medregnes til den

kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan

den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering

med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer

m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3,

stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår

virksomhedens gæld til kursværdien.

§ 9.

Den i § 7 nævnte afkastsats

opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit

opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet

effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret

svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler

for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på

Københavns

Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den

beregnede

gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele

antal

procentpoints.

§ 10.

Virksomhedens skattepligtige

overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den

skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i

det

indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan

overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er

overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for

indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter

skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt, kan den skattepligtige

efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen

om

overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til

ansættelsesændringen.

Stk. 2.

Overskud

efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for

indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på

28

pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto

for

opsparet overskud.

Stk. 3.

Beløb, der overføres fra

virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for

opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den

skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales

kontant,

jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Overtages virksomhedens konto

for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C,

stk. 5,

eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det

pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 5.

Ved overførsel af beløb fra

virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses

tidligst opsparet overskud som overført først.

§ 11.

Er saldoen på indskudskontoen

negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen

påbegyndes,

eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er

saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes

rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til

afkastsatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo

på

indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen

påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse

henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre

afkastsatsen

efter § 9 ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på

tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for

efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved

indkomstårets

udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter

forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter

kursgevinstloven.

Stk. 2.

Overføres værdier til den

skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter

§ 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes

med

et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med

værdier

overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog

højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3.

Det samlede

rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige

indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.

§ 12.

Beskatning af overskudsbeløb hos

en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A,

stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent.

Beløbet medregnes i den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst.

Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det

beløb, der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

§ 13.

Underskud i virksomhedsordningen

modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil

svarende

virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Indestående

på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til

underskuddet

med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt. Den hertil

svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v.,

udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, eller overføres

eller

fremføres efter reglen i § 10, stk. 4.

Stk. 2.

Underskud, der ikke kan rummes i

opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige

gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages

underskuddet

med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst,

uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3.

Underskud, der ikke kan rummes i

indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den skattepligtiges personlige

indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.

Stk. 4.

Beløb, der modregnes i

kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages

tillige

i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den skattepligtige

indkomst herefter bliver negativ.

§ 14.

(Ophævet)

Kapitel 5

Afståelse, ophør og omdannelse

§ 15.

Afstår den skattepligtige sin

virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig

erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i

samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den

regnskabsmæssige

opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en

privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori

afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til

og

med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i

virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved

indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat

medregnes

til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2.

Overtager eller påbegynder den

skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende

indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør.

Det

er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den

skattepligtiges

samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2,

stk. 1, opretholdes i hele perioden.

Stk. 3.

Afstår den skattepligtige en af

flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående

virksomhed,

eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i

virksomhedsordningen.

Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for

både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

§ 15 a.

Afstås virksomhed som nævnt i

§ 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen

af

salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante

nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der

først

skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag

opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de

overdragne

aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer.

Gæld,

der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der

overtages

af den nye ejer.

Stk. 2.

Overføres beløb til

mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme

indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for

opsparet

overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den

hertil

svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10,

stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter

forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af

indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del

af

det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke

anvendelse.

Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for

samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens

skattepligtige

overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af

flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det

kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved

udløbet

af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af

aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for

ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres

til

den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort

fra finansielle aktiver.

§ 15 b.

Ophører den skattepligtige med at

anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud

med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den

personlige

indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår,

hvor

den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Stk. 2.

Ophører den skattepligtige med

at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver konkursindkomst,

bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for opsparet overskud

endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 15 c.

Ophører skattepligten efter

kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i

en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig

indkomst,

jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører

eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang

den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1

eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. § 15

a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den

skattepligtige

ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat,

på

Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes

den

del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte

virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige

aktiver

indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved

beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Stk. 2.

Ophører skattepligten efter

kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes

bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 16.

Ved omdannelse af virksomheden

til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på

konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og

passiver

ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes

aktiernes anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes

aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet

overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige

indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

Stk. 2.

Er indeståendet på

indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at

kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse,

at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et beløb til virksomheden,

der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf.

dog

§ 2, stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen

af

indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret,

til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen

med

virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

§ 16 a.

Ved skattefri virksomhedsomdannelse,

hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til

selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i

virksomhedsordningen.

De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra

virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret.

Stk. 2.

Med virkning fra begyndelsen af

omdannelsesåret overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget

for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2,

stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at

der

først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 3.

Aktiernes anskaffelsessum kan

nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved

udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som

forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret

forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og

hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den

nævnte

andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil

svarende

virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i

omdannelsesåret.

Stk. 4.

Er indeståendet på

indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at

kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et

beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver

nul

eller positivt,

jf. dog

§ 2, stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen

af

indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for

omdannelsesåret,

til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen

med

virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.

§ 16 b.

Hvis den skattepligtige som led i

skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i

virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører med at drive

selvstændig

erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for

at

være overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet

af

året før omdannelsesåret.

§ 16 c.

Hvis den skattepligtige som led i

skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i

selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført

fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året

før omdannelsesåret.

Kapitel 6

Dødsfald

§ 17.

(Ophævet)

§ 18.

(Ophævet)

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

(Ophævet)

Kapitel 7

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 21.

Virksomhedsskat pålignes og

opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V

om

opkrævning af indkomstskat m.v.

Stk. 2.

Af de foreløbige skattebeløb,

som den skattepligtige har indbetalt i løbet af indkomståret, anses

virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 22.

Kildeskattelovens regler i afsnit

VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for

beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.

Afsnit II

Kapitalafkastberegning uden anvendelse af

virksomhedsordning

Kapitel 7 a

§ 22 a.

Skattepligtige personer, der

driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende

virksomhedsordningen efter afsnit I

vælge

at beregne

et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit.

Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Kapitalafkastet beregnes som

afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med afkastsatsen efter § 9.

Er

den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt

kapitalafkast

svarende til det antal hele måneder, perioden omfatter.

Stk. 3.

Kapitalafkastet kan ikke

overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

1)

positiv personlig

nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens

§ 3, eller

2)

negativ

nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af

nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og

negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens

§ 4, stk. 1, nr. 10, og 12.

Stk. 4.

Er den skattepligtige gift og

samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet

på

grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlede

indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter beregnede kapitalafkast fragår

i

den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle,

der

driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Driver

ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast

forholdsmæssigt

mellem ægtefællerne efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i

den enkelte ægtefælles virksomhed. Anvender ægtefællen virksomhedsordningen,

ses der ved beregningen af kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver

og

indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og

kapitalindkomsten forhøjes alene hos den skattepligtige.

Stk. 5.

Kapitalafkastgrundlaget opgøres

ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig

erhvervsdrivende

opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.

§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Aktiver, der benyttes både til

erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen

efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af

aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.

Stk. 7.

I kapitalafkastgrundlaget efter

stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes

efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, eller 12 eller hvor

indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende

gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg

af

varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier

eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde

for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende

arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af

varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår

alene

i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer

og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

§ 22 b.

Skattepligtige personer, der

anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning.

Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret).

Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig

erhvervsvirksomhed

i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig

indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af

renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og

udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i

opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der

kan

ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres

henlæggelser, jf. stk. 4, 7 og 8. Procentsatserne for henlæggelse til

konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.

Stk. 2.

Den skattepligtige skal betale

en konjunkturudligningsskat på den i § 10, stk. 2, nævnte procent

af

henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Fradrag efter stk. 1 er

betinget af, at det henlagte beløb efter fradrag af den betalte

konjunkturudligningsskat

indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som

Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed,

eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden

for

De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået

samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.

§ 30, stk. 1,4,5,9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Beløbet

skal

indsættes på kontoen efter

henlæggelsesårets

udløb,

men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære

påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt

virksomhedens

regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet

indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4.

En henlæggelse medregnes til den

skattepligtiges personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet

hæves.

Indskuddet kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden

udløb

af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan

hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10.

indkomstår efter

henlæggelsesårets

udløb. Pengeinstituttet

kan ikke udbetale beløb fra kontoen, før der er forløbet 3 måneder fra

indsættelsen af det pågældende beløb. Har en skattepligtig foretaget

henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen for et givet indkomstår

først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud er indtægtsført.

Hvis

den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden den i 3. pkt. nævnte

frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges personlige

indkomst for det 10. indkomstår efter

henlæggelsesårets

udløb.

Stk. 5.

Ved skatteberegningen for det

indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen

svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg

af

eventuel overført restskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes

i

årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Overtages virksomhedens konto

for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C,

stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en

resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det

pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.

Stk. 7.

For indkomstår, hvor den

skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før

fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af kapitalafkast er negativ,

indtægtsføres henlæggelser svarende til underskuddet.

Stk. 8.

Hvis den skattepligtige ophører

med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser

indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den

skattepligtige

har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for

det

indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige.

Henlæggelserne

medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse

med

ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af

virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som

indestående på konto for opsparet overskud. Såfremt den skattepligtige

ophører

med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1 eller

den skattepligtige bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal

henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor

skattepligten ophører. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige

fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn

til virksomhed med fast driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter

kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes

bestemmelsen i 5. pkt.

Stk. 9.

Kontohaveren kan ikke overdrage,

pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto

indskudte beløb, jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6.

Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 10.

Renter, der tilskrives konto for

konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før indskud kan hæves. Renterne

kan hæves i overensstemmelse med de regler, som vedkommende pengeinstitut har

fastsat herom.

Stk. 11.

Regnskaber for henlæggelsesåret

og følgende år skal opstilles således, at de indeholder de posteringer, der

er

nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til

konjunkturudligning

og med hævede indskud. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom

samt om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de

konti for konjunkturudligning, der er oprettet i pengeinstitutterne.

Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for gennemførelse af

konjunkturudligningsordningen.

Afsnit II A

Særlig kapitalafkastberegning for aktier og

anparter

Kapitel 7 b

§ 22 c.

Skattepligtige personer, der

erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et

kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette

afsnit, såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt.

Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til

kapitalindkomsten.

Stk. 2.

For at anvende ordningen i

stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:

1)

Den skattepligtige er

undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende

her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.

2)

Det kontantomregnede

vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne,

overstiger et grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet

reguleres

efter personskattelovens § 20.

3)

a)

Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af

aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct.

af

stemmeværdien, eller

b)2)

den skattepligtige sammen med andre ansatte

ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder

over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en

betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en

aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

4)2)

3)

Aktierne eller anparterne skal være i et

selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anvendes, ikke i

overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes

til

landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse

ikke

for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis

selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller

finansieringsvirksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af

fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige

regnskabsførte

indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller hvis

handelsværdien

af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende

udgør

mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo

indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 18

anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og

værdien

af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet

medregnes

en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver

ved

bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast

ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber.

Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem

datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke

som en udlejningsejendom.

5)2)

Aktierne eller anparterne er ikke omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 19.

6)

Aktierne eller

anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en

skattefri

aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i forbindelse med

anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på

etableringskonto.

7)

Den skattepligtige

har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af aktie- eller

anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2, nr. 3 a og 3 b, bortses fra

selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible obligationer

medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2,

nr.

3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af

aktie-

eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien.

Stk. 4.

2)

Ved opgørelsen af

aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b, bortses fra aktier

eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller anpartshavere, der ejer

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved afgørelsen

efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Kapitalafkastet beregnes som

afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I

det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne

eller

anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele

antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i.

Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor betingelserne i stk. 2 ikke

længere er opfyldt.

Stk. 6.2)

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets

begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.

Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret

bringer

den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2,

opgøres

det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det

forholdsmæssige

kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne

eller anparterne efter denne erhvervelse. Uanset om den skattepligtige i

medfør

af aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og 35

er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det

kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller

anparterne.

Stk. 7.

Den skattepligtige skal ved

indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i

stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den

skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt ordningen skal anvendes

eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen

senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori

oplysningerne

til brug for selvangivelsen skal afgives.

Afsnit II B

Udligningsordning for forfattere og skabende

kunstnere

Kapitel 7 c

§ 22 d.

Skattepligtige personer, der har

indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller

skabende

kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I

eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse

til

indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.

Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende.

Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i 1.

pkt.

efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr.

4,

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår,

for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages

henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for

henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau).

Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb

på

321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.

Stk. 2.

Reglerne i § 22 b,

stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11, finder

tilsvarende

anvendelse,

idet

dog

kontoen

skal betegnes indkomstudligningskonto og de samlede indskud på kontoen højst

kan udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau).

Stk. 3.

Såfremt der afsiges

konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser

indtægtsføres

for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige.

Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.

Stk. 4.

Grundbeløbene i stk. 1 og 2

reguleres efter personskattelovens § 20.

Afsnit III

Kapitel 8

Andre

bestemmelser

§ 23.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23 a.

Den skattepligtige kan vælge at

medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5,

stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den

personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Er den skattepligtige gift, og

anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A,

stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i stk. 1.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24.

Loven har virkning fra og med

indkomståret 1987.

§ 25.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 4. september

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love,

der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006.

2)

Ændringen af § 1,

stk. 2, § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, 4 og 5, og § 22 c, stk. 4 og

6,

er trådt i kraft den 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1.

januar

2006, jf. § 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

3)

Ændringen af § 22 c,

stk. 2, nr. 4, 2, pkt., trådte i kraft den 10. maj 2006 og har virkning

fra og med indkomståret 2006, jf.

§ 12, stk. 1

og

2,

i

lov

nr. 406

af

8.

maj

2006.

Lignende dokumenter