Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1) 2)

Ikke gældende siden 8. november 2007 LBK nr 1017 af 10/10/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. oktober 2006

Gældende udgave: LBK nr 849 af 21/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.078, Retsinformation 844, Domsdatabasen 43, Det finansielle ankenævn 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om den skattemæssige behandling af

gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven)

1)

2)

Herved bekendtgøres lov nr. 1413 af 21. december 2005, om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven),

med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og

§ 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne

i

denne lov.

Stk. 2.

Lovens regler om aktier finder

tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,

omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 3.

Endvidere finder lovens regler

om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og andre

værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til værdipapirer som nævnt

i

stk. 2.

Stk. 4.

Gevinst og tab ved afståelse af

Læs alt

tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret

til

fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i

denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet

af

ligningslovens § 28.

§ 2.

Gevinst og tab ved udlodning af

likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet

m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder

dog

ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt

for

foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,

og

fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Ved udlodning af

likvidationsprovenu

fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter § 21,

stk. 2, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen

overstiger minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2,

for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Gevinst og tab ved udlodning i

forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og

gevinst

og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for

det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter

reglerne

i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis ligningslovens

§ 16

A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er opnået tilladelse til, at de

udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 3.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter

reglerne

i denne lov i følgende tilfælde:

1)

Ved afståelse af

aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af

ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe-

eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier

erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af

ligningslovens § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at

aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til

selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en

betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

§ 4.

2)

Ved afståelse til et

selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt

opløses.

3)

Ved afståelse af

investeringsforeningsbeviser.

4)

Ved afståelse af

børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor

sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet,

at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

5)

Når der efter

ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at

afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.

Stk. 4.

Kontante beløb, der modtages i

forbindelse med en skattefri aktieombytning, jf. § 36, eller en

skattefri

fusion eller en skattefri spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler,

og

som udgør et beløb, der er mindre end kursværdien af hver af de aktier, der

tildeles i det erhvervende henholdsvis det modtagende selskab, behandles

efter

reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Definition af børsnoterede aktier

§ 3.

Ved børsnoterede aktier forstås:

1)

Aktier, som er

noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

2)

Aktier, der er

noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der

er

medlem af World Federation of Exchanges.

3)

Omsættelige

investeringsforeningsbeviser.

Definition af hovedaktionæraktier

§ 4.

Som hovedaktionæraktier anses

aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over

mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse

med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den

skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier

svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet

over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et

selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2.

Ved afgørelsen af, om den

skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet

over

mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig

tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den

i

1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt.

nævnte

personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde

m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en

bestemmende

indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger,

såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund

af

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan

bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel

på mindre end 50 pct.

Stk. 3.

Konvertible obligationer

medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og

2

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller

har

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

FIFO-princippet

§ 5.

Såfremt en skattepligtig ejer

aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter,

anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 2.

Aktier, der er båndlagt efter

ligningslovens § 7 A, medregnes først efter stk. 1 fra det

tidspunkt,

hvor båndlæggelsen ophører.

Kapitel 2

Kredsen af skattepligtige

Selskaber m.v.

§ 6.

Selskaber, fonde og foreninger

m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller

fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de

regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31,

33,

36-40 og 43.

Personer

§ 7.

Personer, der er skattepligtige

efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter

dødsboskatteloven,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på

aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i

§ 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og §§ 44-47.

Kapitel 3

Almindelige aktier

Aktier ejet i mindre end 3 år

Selskaber m.v.

§ 8.

Gevinst ved afståelse af aktier

på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 11.

Stk. 2.

Tab ved afståelse af aktier på

et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i

indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun

fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de

pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at

medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

Yderligere tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende indkomstårs

gevinster

efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan

kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i

nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af aktier omfattet af

stk. 1.

Aktier ejet i 3 år eller mere

Selskaber m.v.

§ 9.

Gevinst ved afståelse af aktier

på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, medregnes

ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet

af reglerne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, eller § 22.

Stk. 2.

Tab ved afståelse af aktier på

et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, kan ikke

fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet

af reglerne i §§ 17-19 eller § 22.

Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.

Selskaber m.v.

§ 10.

Ved opgørelsen af ejertiden efter

§§ 8 og 9 anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,

for

erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter

sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til

tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten

er lavere end markedskursen.

Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v.

Selskaber m.v.

§ 11.

§ 8 finder ikke anvendelse

på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en

andelsforening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab

eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening

besidder

samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2.

Ved andelsforeningens afståelse

af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende

selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst skattepligtig for

andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs

gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af

gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som

afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med 2,0, hvis

andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Gevinst

Personer

§ 12.

Gevinst ved afståelse af aktier

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tab – unoterede aktier

Personer

§ 13.

Tab ved afståelse af unoterede

aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været

børsnoterede.

Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.

Tab – børsnoterede aktier

Personer

§ 14.

Tab ved afståelse af børsnoterede

aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages

i

udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier,

hvor

en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører

aktier

omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster

og

afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Stk. 2.

Yderligere tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende indkomstårs

udbytter,

gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1,

2.

og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere

indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af udbytter, gevinster

og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.

Stk. 3.

Er den skattepligtige gift, og

overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter,

gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, kan det

overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i nettobeløbet af

ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er

samlevende

ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes

efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens

samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16

B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i nettobeløbet i

det

pågældende indkomstår af den skattepligtiges udbytter, gevinster og

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3.

pkt.,

gælder tilsvarende.

Aktier med boligret

Personer

§ 15.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder,

er

skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 4, er opfyldt.

Stk. 2.

Gevinst og tab ved udlodning af

likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk.1 er skattefri under samme

betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen finder sted i det

kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.

Kapitel 4

Særlige regler for visse aktier

Tildeling af tegningsretter til aktier – hidtidige

aktionærer

Selskaber m.v. og personer

§ 16.

Gevinst ved afståelse af

tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til

aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er

skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke

fradrages.

Stk. 2.

Uanset reglerne i stk. 1

skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt.

finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til

tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under

markedskursen.

Næring

Selskaber m.v. og personer

§ 17.

Hvis den skattepligtige udøver

næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af

aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

For selskaber m.v. kan tab dog

kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter

af

de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for

at

medregne ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

Såfremt den skattepligtige

omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den

skattepligtiges

investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 4.

I tilfælde, der er omfattet af

stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9 og 12-14, § 21,

stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder

ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19

nævnte tilfælde.

Andele i andelsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 18.

Gevinst og tab ved afståelse af

andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

Gevinst og tab ved udlodning af

likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det

kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 3.

I tilfælde, der er omfattet af

stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17, 19,

31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.

Stk. 4.

Gevinst ved afståelse af

andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen

er

stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå

beskatning

efter stk. 2.

Kapitel 5

Investeringsforeningsbeviser og aktier i

finansielle selskaber

Investeringsforeningsbeviser og aktier i

investeringsselskaber

Selskaber m.v. og personer

§ 19.

Gevinst og tab på aktier og

investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Ved et investeringsselskab

forstås:

1)

Et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.

2)

Et selskab m.v., hvis

virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i

selskabet

på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets

formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre

værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for

selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk

person

på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig

grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen

til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb

på

forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis

frist.

Stk. 3.

Et investeringsselskab som nævnt

i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem

datterselskaber

hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et

datterselskab

forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af

stemmerne.

Stk. 4.

Et investeringsselskab som nævnt

i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf.

ligningslovens § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov

om

beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5.

I tilfælde omfattet af

stk. 1 finder §§ 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1

finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1,

§ 18, § 21, stk.1, og § 22.

Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 20.

Gevinst og tab ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4

og

6-9.

Investeringsforeningsbeviser i udloddende

aktiebaserede investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 21.

Gevinst ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udloddende

investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er

aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige

beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.

Stk. 3.

En udloddende

investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende anbringer

aktivmassen

1)

i foreningens

administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier

omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og

2)

i kontanter og

afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler

herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af, om

anbringelserne m.m. holder sig inden for 25-procents-grænsen, medregnes

aktiver

som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende

aktiv.

Stk. 5.

Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i stk. 3 og

overskridelsen

af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden følgende bankdage,

finder

§ 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort fra

overskridelser

af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned efter

tegningsperiodens

udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af

investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af

25-procents-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. For en

investeringsforening,

der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om

investeringsforeninger

og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som

har udsat indløsningen af andele, jf. nævnte lovs § 48, stk. 3

eller

4, ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen som følge af, at

provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og

finansielle kontrakter placeres i kontanter, forudsat at overskridelsen

finder

sted inden for perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den

endelige

opløsning.

Stk. 6.

Hvis en forening, der er

omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i § 19,

medfører

denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt,

hvor

foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 19.

Stk. 7.

Valget i stk. 2 af

beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler skal være truffet

inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal

valget

være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år.

Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen i

forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i det år, som

valget

gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget af ændringer i

foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele

indkomstår.

Stk. 8.

Foreningen skal indsende

oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf.

stk. 5, overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senest

samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder

betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne

i

stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerne ikke

indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og gevinst ved

afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i 4

hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af § 22. Det

samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende

kraft for år, for hvilke fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er

overskredet. Foreningen er omfattet af § 22 i 4 hele år efter det år,

som

det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides,

oplysninger

ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilke

§ 22 herefter gælder, regnes en ny periode efter 2.-4. pkt. fra det

seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller

oplysninger ikke indsendes rettidigt.

Stk. 9.

Selv om skattepligt af gevinst

indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for sen indsendelse af

oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om foreningen var

aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 7, samtidig finder

anvendelse.

Stk. 10.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens

status efter stk. 3 og 5, herunder regler om administrationen af

25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.

Stk. 11.

Offentliggørelse som nævnt i

stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor

værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori

investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver,

depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger,

som

foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne

eller

på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 12.

I tilfælde omfattet af

stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse.

Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.

Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende

investeringsforeninger

Selskaber m.v. og personer

§ 22.

Gevinst ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke er aktiebaserede, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Skattepligtige omfattet af

§ 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af

kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at denne ikke investerer i

fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på selskaber, med hvilket

et

medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må investeringsforeningen

anbringe

en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og

i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.

Stk. 3.

Skattepligtige omfattet af

§ 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta

omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må

investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i

foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter

efter

Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/EØF.

Stk. 4.

I tilfælde, der er omfattet af

stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.

Kapitel 6

Opgørelse af gevinst og tab

Selskaber m.v. og personer

§ 23.

Gevinst og tab på aktier, der

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det

indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Stk. 2.

For gevinst og tab omfattet af

§ 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle vælge at medregne

urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til den

skattepligtige

indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige vælger at anvende

lagerprincippet,

opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi

ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For

aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i

stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er

afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes

værdi ved indkomstårets slutning.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan

tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-7. Er en

sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres

efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Den skattepligtige skal anvende

lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser

omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere skal den skattepligtige anvende

lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på

investeringsforeningsbeviser

omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller

fremmed valuta.

Stk. 5.

Den skattepligtige skal anvende

lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier,

investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de

tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt

indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets

indkomstår

i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og

værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for

værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den

skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår,

træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af

indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af

investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for

aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og

investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab,

opgøres som tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst og tab til dagen

efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg

henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt

eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38,

stk. 1, træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet

for

værdien ved udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme

tidspunkt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Ved afståelse af et

investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet

af

ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsforeningsbeviset på grund af

foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse

af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19,

stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om

stk. 5 og 6, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke var

gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden

beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse

af

korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på

grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at

antage,

at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig

indsendelse af korrekte oplysninger.

§ 24.

Gevinst og tab opgøres efter

gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for

aktie-metoden, jf. § 25.

Stk. 3.

Skattepligtige, der skifter fra

realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens

anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor

ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet

til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved slutningen af

indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved en senere

opgørelse af gevinst og tab på aktien.

Stk. 4.

For aktier omfattet af

§ 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den

skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet,

anses

aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende

indkomstår.

Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi

ved slutningen af indkomståret før overgangen i stedet for

anskaffelsessummen.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab på aktier, der er omfattet af

§ 17.

Stk. 6.

Hvis aktien er erhvervet før

skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf. dog § 40, om

anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af

skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38

anvendelse

i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 og 2.

Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier

Selskaber m.v. og personer

§ 25.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres

som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen for

aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes

egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr.

Gennemsnitsmetoden

Selskaber m.v. og personer

§ 26.

Gevinst og tab ved afståelse af

aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23,

stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af

aktieretter

og tegningsretter til børsnoterede aktier.

Stk. 2.

Gevinst og tab opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende

aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den

beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab,

uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har

forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under

handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes

handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,

stk. 1,

litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til

aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 3.

Aktieretter og tegningsretter

til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af

§ 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6.

Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet

af

§ 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de

pågældende

retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.

Stk. 4.

Tegningsretter til unoterede

aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb

opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal

betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort

som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales

ved

tegningen.

Stk. 5.

Aktier, der er båndlagt efter reglerne

i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter

stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne

indgår

med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 38 skal

aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og

6,

selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Stk. 6.

Afstår en skattepligtig en del

af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele

aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de

afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder

også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har

en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den

pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi

af

den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges

til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den

samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende

aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter

foranstående regler.

Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse

investeringsforeningsbeviser

Selskaber m.v. og personer

§ 27.

I tilfælde, hvor der ikke

foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en

udloddende

investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF, jf. bilag

1,

anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige

andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel,

og

med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling.

Stk. 2.

Stk. 1 finder dog kun

anvendelse, hvis

1)

den manglende

udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en

forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller

2)

der ikke er tale om

den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte

likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.

Stk. 3.

Hvis anskaffelsessummen ikke kan

fastslås, ansættes den til 0 kr.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der

beskattes

af værdistigninger på investeringsforeningsbeviset i den udloddende

investeringsforening efter et lagerprincip, selv om denne ikke er et

investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.

Nedsættelse af anskaffelsessummen

Selskaber m.v. og personer

§ 28.

3)

I

det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller

sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud

til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10

pct.

af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de

aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb,

hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet.

I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i

kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Ved

opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker,

når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1)

Af fordringens

kreditor eller dennes ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte

råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til

kautionisten,

som nævnt i nr. 1-4.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor

eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder alene

anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på

kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for

kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for

en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når

fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være

sket

i forbindelse med kapitalindskuddet.

§ 29.

Udloddede beløb fra et

anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke

er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,

fragår

i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den

samlede

anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende

anparter.

Kapitel 7

Afståelse m.v.

§ 30.

Ved afståelse forstås i denne lov

salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2.

Begrebet afståelse dækker i

denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.

§ 31.

Erhvervelse og afståelse af

aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb

henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse

tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift,

boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke

været

afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller

afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2.

Erstatnings- og

forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

§ 32.

Indskud af aktier og tegningsret

til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i

pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt

indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der

er

omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som

afståelsessum

anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 2.

Udlodning af aktier og

tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med

anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 33.

I tilfælde, hvor en

bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf.

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller en bevisudstedende

udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal

medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det

tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette

tidspunkt. § 23, stk. 7, gælder ikke. Indløsning af samtlige

medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf

følgende beskatning.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. og 2. pkt.,

gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige

skattepligtsbestemmelser

i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.

Stk. 3.

Ved ændring af skattemæssig

status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den

skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det

tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end

indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf.

§ 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en

ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret

forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke

for

en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning

som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende

forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for

en

ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager

udlodning

efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes

af

denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.

Stk. 4.

Handelsværdien af

investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af

udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af

indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger som nævnt i

stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige

minimumsudlodning.

Stk. 5.

Overgang som nævnt i

stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med

virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab

henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter

statusændringen.

Stk. 6.

I det første år, hvor årets

gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er

omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien af andele i

investeringsselskabet

ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring,

i

det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelse

gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end

investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til

investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med

minimumsudlodningen.

Stk. 7.

Aktier, der tilhører en

forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1, således at

medlemmerne

beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet

igen på samme tidspunkt til handelsværdien.

Stk. 8.

For skattepligtige, der

beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning

som

medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt

i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til

beskatning som aktionærer i et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som afståelse af

interessentskabets

aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v.

behandles overgangen som anskaffelse.

Stk. 9.

For skattepligtige, der

beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning

som

medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en

kontoførende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

For

investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige

anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Familieoverdragelse med succession

Personer

§ 34.

4)

Ved

overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende

reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog

stk. 5:

1)

Overdragelsen sker

til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2)

Der er tale om

hovedaktionæraktier, jf. § 4.

3)

Den enkelte

overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.

4)

Der er tale om aktier

i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af

udlejning

af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf.

stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug,

gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33,

stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast

ejendom.

5)

Aktierne er ikke omfattet

af § 19.

Stk. 2.

Gevinst ved overdragelsen

beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår

erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab

ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Stk. 3.

Hvis erhververen på grund af sit

hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens

§ 1,

gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en

virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til

landet

efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér,

gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en

virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til.

Stk. 4.

Kildeskattelovens § 33 C,

stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 5.

Betingelserne i stk. 1, nr.

2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17

eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 4,

finder

ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver

næring

ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed.

Stk. 6.

Selskabets virksomhed anses for

i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af

kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt

mindst

50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige

nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller

hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer

el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af

de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets

samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved

bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af

aktier

i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25

pct.

af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af

datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved

bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der

udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og

som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en

udlejningsejendom.

Overdragelse til nære medarbejdere med succession

Personer

§ 35.

§ 34, bortset fra

stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier

til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i

sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på

overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har

udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der

er

koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det

selskab,

hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når

medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 indkomstår har

været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved

opgørelsen

af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller

flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at

selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter

1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet,

som

på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

Stk. 2.

Er de overdragne aktier som

nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4

indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede

selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Er det selskab m.v., der har

udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved

omdannelse

af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan

fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af

fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

Aktieombytning

Selskaber m.v. og personer

§ 36.

Ved ombytning af aktier har

aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i

fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det

erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3

i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller

anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som

fusionsdato

anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne

i

1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og

skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige

vilkår

for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller

det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en

transparent enhed.

Stk. 2.

Ved ombytning af aktier, jf.

stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i

et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af

stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal,

erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende

aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det

første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt.

om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det

erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab

umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i

fusionsskattelovens

§ 15 a.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan

tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19,

§ 21,

stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag

alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Det er en betingelse, at

transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode

på

højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og

skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan

ikke

ske med tilbagevirkende kraft.

Kapitel 8

Tilflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 37.

Aktier, som ikke i forvejen er

omfattet af dansk beskatning, jf. dog § 40, anses for anskaffet på det

faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,

jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et

selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved

anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Fraflytning

Selskaber m.v. og personer

§ 38.

Gevinst og tab på aktier omfattet

af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet

vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske

beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået

mellem

Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden

for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør

af

skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder reglerne i

selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor

der

indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af

erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en

del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast

driftssted i øvrigt ophører.

Stk. 2.

Gevinst og tab, der anses for

realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, dog at

værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. For

tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den

skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og

markedskursen

på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der kan

fradrages efter §§ 8, 13, 14, 17, 18, 19 eller 22, kan dog kun fradrages

i

gevinst på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 gælder

kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens

§ 1

eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber m.v., der har været

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 af aktiegevinster i en

eller

flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i

stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den

skattepligtiges

ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1

gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter

stk. 1, men hvor denne skattepligt er ophævet efter § 40. Reglerne

i

stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier

efter §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 4.

Skat, der er betalt til fremmed

stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan

fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede

danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke

fradrag

for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland

efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Når der sker ophør

af skattepligt for aktier, der har været omfattet af skattepligt efter

kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog

ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er

hjemmehørende.

Stk. 5.

Nedsættes skatten efter

stk. 4, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning

med

en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 6.

Personer kan efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet

efter stk. 1, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk.1,

2.

pkt.

§ 39.

Ved afståelse af aktier eller ved

aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter § 38,

stk. 1, kan den skattepligtige henholdsvis det skattepligtige dødsbo

vælge

for disse aktier at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af

afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertiden på

afståelsestidspunktet henholdsvis tidspunktet for aktionærens død, jf. dog

stk. 4. § 38, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Adgangen til omberegning efter

stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den senere

afståelse indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Ved beregningen af skatten efter

stk. 1 medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier,

der er udloddet, efter at skattepligten efter § 38, stk. 1,

indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat,

Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt

af

disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er

beregnet af de aktier, udbyttet vedrører.

Stk. 4.

Aktieretter eller

tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter § 38,

stk. 1, er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved

udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegningen efter stk. 1 for

erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller

aktier knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter

kun

ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af

tegningsretten er lavere end markedskursen. Reglerne i 1. pkt. gælder

tilsvarende for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter,

og aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

Stk. 5.

Såfremt en efterfølgende

aktieafståelse bliver beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den

skattepligtige ikke vælge at opgøre gevinsten eller tabet ved afståelsen af

disse aktier efter stk. 1. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er

betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat

efter

§ 38, stk. 1. Det gælder dog kun, i det omfang den betalte skat

vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter

§ 38, stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der

efter

§ 38, stk. 1, er beregnet af denne gevinst.

Stk. 6.

Skat, der er betalt til fremmed

stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan

fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er

beskattet

her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske

skat

af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

den

fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag

for

et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 7.

Nedsættes skatten efter

stk. 3, 5 eller 6, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

§ 40.

For aktier, hvor der er indtrådt

skattepligt efter § 38, stk. 1, men som på ny omfattes af

skattepligt

her i landet, bortfalder pligten til at svare skat af gevinst på aktier, der

ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres gevinst og tab på grundlag af

det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsessum,

idet

gevinsten og tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 2.

Bortfalder pligten til at svare

skat efter stk. 1, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Overdragelse mellem samlevende ægtefæller

Personer

§ 41.

Reglerne i kildeskattelovens

§§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem

ægtefæller,

der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis

den

ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en

fremmed

stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i

overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i

forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktier,

hvis

den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter stk. 1 anses

aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende

til

aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 42.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted

den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 2.

Lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for

afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.

Overgangsregler

Selskaber m.v.

§ 43.

Tab på aktier omfattet af

§ 8, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i

gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i

§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,

behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab opstået i

indkomstårene

2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene

2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab omfattet af

§ 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det

indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages

efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så vidt

angår

gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan

ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.

835

af 29. august 2005.

Stk. 2.

Skattefrit udbytte af egne

aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28. april 2004, skal

ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8,

stk. 2.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18.

november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt

selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til

overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1.

pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med

succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye

aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den

18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj

1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved

opgørelsen

af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af gevinst eller

tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet

før

den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende investeringsforeningsbevisets

handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt

selskabet m.v. ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18.

januar

1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde

kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en

afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere

beløb

end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller

bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 5.

For selskaber m.v., som efter

tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst

og

tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 6.

For aktier, der var omfattet af

§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning

fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8, 9 og 19-22, skal

selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af

gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december

2005

træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier

omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som

anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig

afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 7.

Ved afståelse i indkomståret

2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.

Overgangsregler

Personer

Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier

§ 44.

Gevinst og tab på børsnoterede

aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006,

der

indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2.

pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december

2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i

§ 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august

2005,

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog

stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses

aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den

skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede.

Valget

skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31.

december

2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og

skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af

fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den

skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og

med

den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf.

kildeskattelovens

§ 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf.

§ 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august

2005.

Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4,

stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en

samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse

til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet

med udgangen af kalenderåret 2005.

Stk. 2.

Skattefritagelsen efter

stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af

aktier omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Skattefritagelsen efter

stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet

har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i

1.

pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt

§§ 45-47.

Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne

bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24,

stk. 2,

og § 25, stk. 1.

Stk. 4.

Skattefritagelsen efter

stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er

overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af

gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for

erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til

unoteret.

Stk. 5.

Skattefritagelsen efter

stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21,

stk. 1, og § 22.

Stk. 6.

Skattefritagelsen efter

stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2

c

eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en

eventuel afståelse den 31. december 2005.

Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år

§ 45.

Hvis en skattepligtig har gevinst

på aktier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar 2006,

og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten

efter personskattelovens § 4 og beskatningen af aktieindkomst efter

personskattelovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-5. Dette gælder

dog

kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville have

været skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august

2005. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og

aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet

samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til.

Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af

aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er

lavere end markedskursen.

Stk. 2.

Hvis den skattepligtiges eller

dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af

stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,

nedsættes

den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det beløb,

hvormed

aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster

omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb, som

overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige

gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger

grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af ægtefællens

eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a,

stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster

omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den

ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten.

Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative

aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6.

Personskattelovens

§ 8 a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Hvis den skattepligtiges eller

dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af

stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i

personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af

med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative

beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af

stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a.

Ændringen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til

kapitalindkomsten

efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1.

pkt. af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af

stk. 1

ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet

gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der

modregning af negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst

efter

personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens

§ 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

De beløb, som aktieindkomsten

nedsættes med efter stk. 2, og som det negative beløb, der beregnes

negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2,

ændres

med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5.

I

tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6,

overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos

den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1.

Har

begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af

stk. 1, overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt

ægtefælle til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang

beløbene

ikke overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1.

Overskydende beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens

kapitalindkomst.

Stk. 5.

Ved overførsel efter stk. 4

kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke

medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller

§ 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 6 a eller

§ 7

ikke overskrides. Beløb opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb

opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og

reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 2 og 3, eller § 7,

stk. 3-9, finder anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ

kapitalindkomst forud for overførsel til positiv kapitalindkomst, i det

omfang

overførslen kan rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte

ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4, 2.-4. pkt., overføres beløb

opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende

ægtefælles

kapitalindkomst forud for overførsel til den pågældende ægtefælles

kapitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden

ægtefælle.

Øvrige overgangsregler

§ 46.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og

§ 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december

2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi

over

den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i

lovbekendtgørelse

nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7,

stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt

en

særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs.

aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet

for

anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien

pr.

31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede

aktier,

som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31.

december

2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for

aktierne

efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.

Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et

fradragsberettiget

eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7,

stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt

tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.

Stk. 2.

Tab på børsnoterede aktier

omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som

kunne

fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter

reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i

lovbekendtgørelse

nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne

lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til

modregning

i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt

indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er

konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er

begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler,

der

er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige

gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B

konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang

fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var

konstateret

den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 3.

Tab på unoterede aktier omfattet

af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne

fradrages

i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i

§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan

fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens

§ 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i

indkomstårene

2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene

2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og

afståelsessummer,

der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i

udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun

fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst,

jf.

personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993,

kan

personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have

opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992,

som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have

gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af

22.

oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet,

anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for

anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder

dog

ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have

været

omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget

skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget

eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til

ligningslovens

§ 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan

personer,

der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort

gevinst

efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret

ved

lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i

kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende

aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for

anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder

dog

ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have

været

omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865

af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Et

fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige

forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved

båndlæggelsens

ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til

overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at

anvende

reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi

umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og

§ 44.

Stk. 6.

Konvertible obligationer, der er

erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses

for

anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog tillige

stk. 1 og 4 og § 44.

Stk. 7.

For personer, for hvem § 6,

stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse

nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville have haft virkning

ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske

anskaffelsessum

fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.

Stk. 8.

For personer, som i henhold til

§ 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober

1992

har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den

pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer

fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.

Stk. 9.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet

før

den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj

1993

ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865

af

22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som

alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i

lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var

omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v. handelsværdi

den

19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for

alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et

fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige

forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den

19. maj 1993.

Stk. 10.

Ved opgørelsen af gevinst eller

tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet

før

den 19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets

handelsværdi

den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt personen ved en

afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde

skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage

et

eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Anskaffelsessummen

til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar

1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end

investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets

handelsværdi på afståelsestidspunktet.

Stk. 11.

For personer, der i forbindelse

med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den

1.

januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter

reglerne

i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om

sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet.

Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet for de personer, der ved

skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af

overenskomst

af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller

Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv

79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december

1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.

Stk. 12.

For personer, som efter

tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst

og

tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.

Stk. 13.

For aktier, der var omfattet af

§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning

fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller

§§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en

opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den

31.

december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning.

For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.

december

2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse

af

aktierne den 1. januar 2006 eller senere.

Hovedaktionærnedslag

Personer

§ 47.

Ved opgørelsen af gevinst på

aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en

eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort

gevinst

og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som

ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå et nedslag i den

skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved

opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er

tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier. Der

beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på

aktier, der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr.

835

af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort gevinst i kraft

af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3.

Nedslag efter stk. 1

beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier

forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35 eller

dødsboskattelovens

§ 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i

stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4.

Er aktierne erhvervet på

forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af nedslaget for

ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende

værdi,

foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af aktierne i

samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

Færøerne og Grønland

§ 48.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 10. oktober

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Bilag 1

Rådets direktiv 85/611/EØF:

.

Artikel 1

1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for

sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2

forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,

–

der har som eneste

formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital

tilvejebragt

ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet

om

risikospredning, og

–

hvis andele på

forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller

indirekte

for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et

investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien

for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med

sådanne tilbagekøb eller indløsninger.

3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge

aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller

som

»trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).

I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond«

ligeledes begrebet »unit trust«.

4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber,

hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier

end

værdipapirer.

5. ..

6. ..

7. ..

Artikel 2

1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for

investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:

–

lukkede

investeringsinstitutter,

–

investeringsinstitutter,

der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til

offentligheden

i Fællesskabet eller en del af dette,

–

investeringsinstitutter,

hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers

vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,

–

de kategorier af

investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat,

hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling

V

og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og

låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.

2. . ..

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1), som ændret ved

Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. 58, s.

19).

2)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget af

Folketinget i folketingsåret 2005-06.

3)

§ 28, stk. 1, 1.pkt., i den her anførte affattelse trådte i

kraft den 21. april 2006.

4)

§ 34, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft

den. 10. maj 2006, og har virkning fra og med indkomståret 2006.

Lignende dokumenter