Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)1) 2)
Gældende udgave: LBK nr 849 af 21/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.078, Retsinformation 844, Domsdatabasen 43, Det finansielle ankenævn 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 4 476
- § 19 290
- § 1 245
- § 12 207
- § 4 a 205
- § 23 204
- § 34 189
- § 4 b 163
- § 26 146
- § 4 c 135
- § 17 129
- § 13 a 127
- § 2 125
- § 38 121
- § 36 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst vedrørende deltagelse i [kapitalfond1] L.P. med 1.379 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har på klagerens anmodning genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2018 og 2020 uden ændring Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for udbyttekildeskat i forbindelse med udlodninger til… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Avance ved salg af aktier i udenlandsk depot Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Udleje af ejendom til underpris, anset som maskeret udlodning – Beskatning af fri bil stillet til rådighed af [virksomhed1] ApS m.fl. Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af ejendomme til underpris Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven)
1)
2)
Herved bekendtgøres lov nr. 1413 af 21. december 2005, om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven),
med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 308 af 19. april 2006 og
§ 1 i lov nr. 406 af 8. maj 2006.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne
i
denne lov.
Stk. 2.
Lovens regler om aktier finder
tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser,
omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.
Stk. 3.
Endvidere finder lovens regler
om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og andre
værdipapirer, der kan konverteres til aktier eller til værdipapirer som nævnt
i
stk. 2.
Stk. 4.
Gevinst og tab ved afståelse af
Læs alt
tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret
til
fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i
denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet
af
ligningslovens § 28.
§ 2.
Gevinst og tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet
m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder
dog
ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt
for
foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Ved udlodning af
likvidationsprovenu
fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter § 21,
stk. 2, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen
overstiger minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2,
for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning i
forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og
gevinst
og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for
det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter
reglerne
i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis ligningslovens
§ 16
A, stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er opnået tilladelse til, at de
udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte.
Stk. 3.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter
reglerne
i denne lov i følgende tilfælde:
1)
Ved afståelse af
aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af
ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe-
eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 7 H og aktier
erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af
ligningslovens § 28, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at
aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til
selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en
betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter
§ 4.
2)
Ved afståelse til et
selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt
opløses.
3)
Ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser.
4)
Ved afståelse af
børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor
sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet,
at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
5)
Når der efter
ligningslovens § 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at
afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte.
Stk. 4.
Kontante beløb, der modtages i
forbindelse med en skattefri aktieombytning, jf. § 36, eller en
skattefri
fusion eller en skattefri spaltning omfattet af fusionsskattelovens regler,
og
som udgør et beløb, der er mindre end kursværdien af hver af de aktier, der
tildeles i det erhvervende henholdsvis det modtagende selskab, behandles
efter
reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Definition af børsnoterede aktier
§ 3.
Ved børsnoterede aktier forstås:
1)
Aktier, som er
noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.
2)
Aktier, der er
noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der
er
medlem af World Federation of Exchanges.
3)
Omsættelige
investeringsforeningsbeviser.
Definition af hovedaktionæraktier
§ 4.
Som hovedaktionæraktier anses
aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget
tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af
aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse
med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den
skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier
svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet
over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et
selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, om den
skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet
over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig
tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den
i
1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt.
nævnte
personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.
Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde
m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en
bestemmende
indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger,
såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund
af
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan
bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel
på mindre end 50 pct.
Stk. 3.
Konvertible obligationer
medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og
2
ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller
har
rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.
FIFO-princippet
§ 5.
Såfremt en skattepligtig ejer
aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter,
anses de først erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 2.
Aktier, der er båndlagt efter
ligningslovens § 7 A, medregnes først efter stk. 1 fra det
tidspunkt,
hvor båndlæggelsen ophører.
Kapitel 2
Kredsen af skattepligtige
Selskaber m.v.
§ 6.
Selskaber, fonde og foreninger
m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de
regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og §§ 30, 31,
33,
36-40 og 43.
Personer
§ 7.
Personer, der er skattepligtige
efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter
dødsboskatteloven,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på
aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i
§ 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og §§ 44-47.
Kapitel 3
Almindelige aktier
Aktier ejet i mindre end 3 år
Selskaber m.v.
§ 8.
Gevinst ved afståelse af aktier
på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 11.
Stk. 2.
Tab ved afståelse af aktier på
et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i
indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog § 11. Tab kan dog kun
fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de
pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at
medregne ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2, kan fradrages i de følgende indkomstårs
gevinster
efter stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan
kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse af aktier omfattet af
stk. 1.
Aktier ejet i 3 år eller mere
Selskaber m.v.
§ 9.
Gevinst ved afståelse af aktier
på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, medregnes
ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet
af reglerne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, eller § 22.
Stk. 2.
Tab ved afståelse af aktier på
et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, kan ikke
fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre aktierne er omfattet
af reglerne i §§ 17-19 eller § 22.
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter m.v.
Selskaber m.v.
§ 10.
Ved opgørelsen af ejertiden efter
§§ 8 og 9 anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,
for
erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter
sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til
tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten
er lavere end markedskursen.
Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v.
Selskaber m.v.
§ 11.
§ 8 finder ikke anvendelse
på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en
andelsforening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab
eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening
besidder
samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.
Stk. 2.
Ved andelsforeningens afståelse
af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende
selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst skattepligtig for
andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs
gevinster efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af
gevinst eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som
afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med 2,0, hvis
andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Gevinst
Personer
§ 12.
Gevinst ved afståelse af aktier
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tab – unoterede aktier
Personer
§ 13.
Tab ved afståelse af unoterede
aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været
børsnoterede.
Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.
Tab – børsnoterede aktier
Personer
§ 14.
Tab ved afståelse af børsnoterede
aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages
i
udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier,
hvor
en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører
aktier
omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster
og
afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
Stk. 2.
Yderligere tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende indkomstårs
udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1,
2.
og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere
indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af udbytter, gevinster
og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
Stk. 3.
Er den skattepligtige gift, og
overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i nettobeløbet af
ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er
samlevende
ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes
efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens
samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16
B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i nettobeløbet i
det
pågældende indkomstår af den skattepligtiges udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3.
pkt.,
gælder tilsvarende.
Aktier med boligret
Personer
§ 15.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret
til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder,
er
skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 4, er opfyldt.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning af
likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk.1 er skattefri under samme
betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen finder sted i det
kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.
Kapitel 4
Særlige regler for visse aktier
Tildeling af tegningsretter til aktier – hidtidige
aktionærer
Selskaber m.v. og personer
§ 16.
Gevinst ved afståelse af
tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til
aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er
skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke
fradrages.
Stk. 2.
Uanset reglerne i stk. 1
skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt.
finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til
tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under
markedskursen.
Næring
Selskaber m.v. og personer
§ 17.
Hvis den skattepligtige udøver
næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af
aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
For selskaber m.v. kan tab dog
kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter
af
de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for
at
medregne ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
Såfremt den skattepligtige
omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den
skattepligtiges
investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af
stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9 og 12-14, § 21,
stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder
ikke anvendelse i de i § 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19
nævnte tilfælde.
Andele i andelsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 18.
Gevinst og tab ved afståelse af
andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det
kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 3.
I tilfælde, der er omfattet af
stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17, 19,
31, 32, 36 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 4.
Gevinst ved afståelse af
andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen
er
stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå
beskatning
efter stk. 2.
Kapitel 5
Investeringsforeningsbeviser og aktier i
finansielle selskaber
Investeringsforeningsbeviser og aktier i
investeringsselskaber
Selskaber m.v. og personer
§ 19.
Gevinst og tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Ved et investeringsselskab
forstås:
1)
Et
investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
2)
Et selskab m.v., hvis
virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i
selskabet
på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets
formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre
værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for
selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk
person
på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig
grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen
til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb
på
forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis
frist.
Stk. 3.
Et investeringsselskab som nævnt
i stk. 2 omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem
datterselskaber
hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et
datterselskab
forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af
stemmerne.
Stk. 4.
Et investeringsselskab som nævnt
i stk. 2 omfatter ikke en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, og en kontoførende forening, jf. § 2 i lov
om
beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Stk. 5.
I tilfælde omfattet af
stk. 1 finder §§ 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1
finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1,
§ 18, § 21, stk.1, og § 22.
Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 20.
Gevinst og tab ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4
og
6-9.
Investeringsforeningsbeviser i udloddende
aktiebaserede investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 21.
Gevinst ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er
aktiebaserede, kan vælge, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i foreningen medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.
Stk. 3.
En udloddende
investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende anbringer
aktivmassen
1)
i foreningens
administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier
omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og
2)
i kontanter og
afledte finansielle instrumenter på dækket basis efter Finanstilsynets regler
herom inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af, om
anbringelserne m.m. holder sig inden for 25-procents-grænsen, medregnes
aktiver
som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende
aktiv.
Stk. 5.
Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i stk. 3 og
overskridelsen
af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden følgende bankdage,
finder
§ 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort fra
overskridelser
af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned efter
tegningsperiodens
udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af
investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af
25-procents-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan tilregnes
investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. For en
investeringsforening,
der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om
investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som
har udsat indløsningen af andele, jf. nævnte lovs § 48, stk. 3
eller
4, ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen som følge af, at
provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og
finansielle kontrakter placeres i kontanter, forudsat at overskridelsen
finder
sted inden for perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den
endelige
opløsning.
Stk. 6.
Hvis en forening, der er
omfattet af stk. 3, erhverver en aktie som omhandlet i § 19,
medfører
denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt,
hvor
foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af § 19.
Stk. 7.
Valget i stk. 2 af
beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler skal være truffet
inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal
valget
være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år.
Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen i
forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i det år, som
valget
gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget af ændringer i
foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele
indkomstår.
Stk. 8.
Foreningen skal indsende
oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf.
stk. 5, overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senest
samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder
betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne
i
stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerne ikke
indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og gevinst ved
afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i 4
hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af § 22. Det
samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende
kraft for år, for hvilke fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er
overskredet. Foreningen er omfattet af § 22 i 4 hele år efter det år,
som
det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides,
oplysninger
ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilke
§ 22 herefter gælder, regnes en ny periode efter 2.-4. pkt. fra det
seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller
oplysninger ikke indsendes rettidigt.
Stk. 9.
Selv om skattepligt af gevinst
indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for sen indsendelse af
oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om foreningen var
aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 7, samtidig finder
anvendelse.
Stk. 10.
Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens
status efter stk. 3 og 5, herunder regler om administrationen af
25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.
Stk. 11.
Offentliggørelse som nævnt i
stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor
værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori
investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver,
depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger,
som
foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne
eller
på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 12.
I tilfælde omfattet af
stk. 1 finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.
Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende
investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 22.
Gevinst ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke er aktiebaserede, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af
§ 6 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, er det dog en betingelse, at denne ikke investerer i
fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 4 på selskaber, med hvilket
et
medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Uanset 1. og 2. pkt. må investeringsforeningen
anbringe
en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og
i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom.
Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af
§ 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta
omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må
investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i
foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter
efter
Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af
stk. 1-3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19 nævnte tilfælde.
Kapitel 6
Opgørelse af gevinst og tab
Selskaber m.v. og personer
§ 23.
Gevinst og tab på aktier, der
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det
indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).
Stk. 2.
For gevinst og tab omfattet af
§ 17 kan den skattepligtige i stedet én gang for alle vælge at medregne
urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af aktier til den
skattepligtige
indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige vælger at anvende
lagerprincippet,
opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi
ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
For
aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i
stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er
afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes
værdi ved indkomstårets slutning.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-7. Er en
sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Den skattepligtige skal anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser
omfattet af § 17, stk. 3. Endvidere skal den skattepligtige anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser
omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld i enten danske kroner eller
fremmed valuta.
Stk. 5.
Den skattepligtige skal anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier,
investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de
tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt
indkomstår, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets
indkomstår
i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og
værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for
værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den
skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår,
træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af
indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for
aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Værdien af aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab,
opgøres som tilbagekøbsværdien efter § 19, stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter stk. 5 henføres gevinst og tab til dagen
efter udgangen af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved salg
henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt
eller ved flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af § 38,
stk. 1, træder værdien på det tidligste af disse tidspunkter i stedet
for
værdien ved udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til samme
tidspunkt. § 40 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Ved afståelse af et
investeringsforeningsbevis i en investeringsforening, der har været omfattet
af
ligningslovens § 16 C, og hvor investeringsforeningsbeviset på grund af
foreningens beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse
af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19,
stk. 1, opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om
stk. 5 og 6, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke var
gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden
beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse
af
korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og den skattepligtige ikke på
grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at
antage,
at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig
indsendelse af korrekte oplysninger.
§ 24.
Gevinst og tab opgøres efter
gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for
aktie-metoden, jf. § 25.
Stk. 3.
Skattepligtige, der skifter fra
realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens
anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor
ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet
til realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved slutningen af
indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum ved en senere
opgørelse af gevinst og tab på aktien.
Stk. 4.
For aktier omfattet af
§ 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den
skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet,
anses
aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende
indkomstår.
Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi
ved slutningen af indkomståret før overgangen i stedet for
anskaffelsessummen.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for opgørelse af gevinst og tab på aktier, der er omfattet af
§ 17.
Stk. 6.
Hvis aktien er erhvervet før
skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37, jf. dog § 40, om
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af
skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38
anvendelse
i forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 og 2.
Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier
Selskaber m.v. og personer
§ 25.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres
som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen for
aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes
egenskab af aktionær i selskabet, er 0 kr.
Gennemsnitsmetoden
Selskaber m.v. og personer
§ 26.
Gevinst og tab ved afståelse af
aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23,
stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af
aktieretter
og tegningsretter til børsnoterede aktier.
Stk. 2.
Gevinst og tab opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende
aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den
beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab,
uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har
forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under
handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes
handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,
stk. 1,
litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til
aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 3.
Aktieretter og tegningsretter
til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af
§ 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6.
Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet
af
§ 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de
pågældende
retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.
Stk. 4.
Tegningsretter til unoterede
aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb
opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal
betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort
som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales
ved
tegningen.
Stk. 5.
Aktier, der er båndlagt efter reglerne
i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter
stk. 2 og 6 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne
indgår
med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 38 skal
aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og
6,
selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.
Stk. 6.
Afstår en skattepligtig en del
af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele
aktiebeholdningen i det pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har
en
pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Den
pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi
af
den aktie, obligationen kan konverteres til. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges
til grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den
samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter
foranstående regler.
Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse
investeringsforeningsbeviser
Selskaber m.v. og personer
§ 27.
I tilfælde, hvor der ikke
foretages effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en
udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, der er et
investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF, jf. bilag
1,
anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige
andel, der anses for anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel,
og
med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling.
Stk. 2.
Stk. 1 finder dog kun
anvendelse, hvis
1)
den manglende
udbetaling ikke behandles af foreningen som et nyt indskud, der medfører en
forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen, eller
2)
der ikke er tale om
den i ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte
likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb.
Stk. 3.
Hvis anskaffelsessummen ikke kan
fastslås, ansættes den til 0 kr.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der
beskattes
af værdistigninger på investeringsforeningsbeviset i den udloddende
investeringsforening efter et lagerprincip, selv om denne ikke er et
investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv nr. 85/611/EØF.
Nedsættelse af anskaffelsessummen
Selskaber m.v. og personer
§ 28.
3)
I
det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller
sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud
til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10
pct.
af aktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de
aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb,
hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet.
I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i
kalenderårene 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Ved
opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1)
Af fordringens
kreditor eller dennes ægtefælle.
2)
Af et selskab, hvori
kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte
råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
3)
Af en person, som
alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
4)
Af et selskab, der er
koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
5)
Af en kautionist for
fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til
kautionisten,
som nævnt i nr. 1-4.
6)
Af en tidligere
kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor
eller
kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med
kapitalindskuddet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder alene
anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på
kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for
kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for
en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være
sket
i forbindelse med kapitalindskuddet.
§ 29.
Udloddede beløb fra et
anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke
er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,
fragår
i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den
samlede
anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
anparter.
Kapitel 7
Afståelse m.v.
§ 30.
Ved afståelse forstås i denne lov
salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.
Stk. 2.
Begrebet afståelse dækker i
denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.
§ 31.
Erhvervelse og afståelse af
aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb
henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse
tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift,
boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke
været
afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller
afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 2.
Erstatnings- og
forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.
§ 32.
Indskud af aktier og tegningsret
til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt
indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der
er
omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum
anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning af aktier og
tegningsret til aktier fra en ordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med
anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 33.
I tilfælde, hvor en
bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf.
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller en bevisudstedende
udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal
medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået på det
tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette
tidspunkt. § 23, stk. 7, gælder ikke. Indløsning af samtlige
medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf
følgende beskatning.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. og 2. pkt.,
gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige
skattepligtsbestemmelser
i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.
Stk. 3.
Ved ændring af skattemæssig
status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den
skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det
tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end
indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf.
§ 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en
ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret
forening til en udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke
for
en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning
som nævnt i § 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende forening, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende
forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for
en
ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager
udlodning
efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, således at den ikke omfattes
af
denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.
Stk. 4.
Handelsværdien af
investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af
udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af
indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger som nævnt i
stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige
minimumsudlodning.
Stk. 5.
Overgang som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med
virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring til investeringsselskab
henføres gevinst og tab som nævnt i stk. 1 til dagen efter
statusændringen.
Stk. 6.
I det første år, hvor årets
gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er
omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien af andele i
investeringsselskabet
ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring,
i
det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelse
gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end
investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til
investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med
minimumsudlodningen.
Stk. 7.
Aktier, der tilhører en
forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1, således at
medlemmerne
beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet
igen på samme tidspunkt til handelsværdien.
Stk. 8.
For skattepligtige, der
beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning
som
medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt
i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til
beskatning som aktionærer i et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som afståelse af
interessentskabets
aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v.
behandles overgangen som anskaffelse.
Stk. 9.
For skattepligtige, der
beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning
som
medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende
investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.
For
investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige
anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
Familieoverdragelse med succession
Personer
§ 34.
4)
Ved
overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende
reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog
stk. 5:
1)
Overdragelsen sker
til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
2)
Der er tale om
hovedaktionæraktier, jf. § 4.
3)
Den enkelte
overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien.
4)
Der er tale om aktier
i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af
udlejning
af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf.
stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast
ejendom.
5)
Aktierne er ikke omfattet
af § 19.
Stk. 2.
Gevinst ved overdragelsen
beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår
erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab
ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den
anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren.
Stk. 3.
Hvis erhververen på grund af sit
hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens
§ 1,
gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en
virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til
landet
efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér,
gælder stk. 2 kun, i det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en
virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har
beskatningsretten til.
Stk. 4.
Kildeskattelovens § 33 C,
stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.
Stk. 5.
Betingelserne i stk. 1, nr.
2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17
eller § 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr. 4,
finder
ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver
næring
ved køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed.
Stk. 6.
Selskabets virksomhed anses for
i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af
kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 4, såfremt
mindst
50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige
nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller
hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer
el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af
de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved
bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af
aktier
i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25
pct.
af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af
datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved
bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der
udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og
som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
Overdragelse til nære medarbejdere med succession
Personer
§ 35.
§ 34, bortset fra
stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier
til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i
sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har
udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der
er
koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det
selskab,
hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når
medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 indkomstår har
været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved
opgørelsen
af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller
flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at
selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter
1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt 3 år i selskabet,
som
på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.
Stk. 2.
Er de overdragne aktier som
nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4
indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede
selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Er det selskab m.v., der har
udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved
omdannelse
af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan
fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af
fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.
Aktieombytning
Selskaber m.v. og personer
§ 36.
Ved ombytning af aktier har
aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i
fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det
erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3
i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller
anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som
fusionsdato
anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne
i
1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige
vilkår
for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller
det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.
Stk. 2.
Ved ombytning af aktier, jf.
stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i
et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af
stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal,
erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende
aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det
første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt.
om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det
erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab
umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i
fusionsskattelovens
§ 15 a.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19,
§ 21,
stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag
alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Det er en betingelse, at
transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode
på
højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og
skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan
ikke
ske med tilbagevirkende kraft.
Kapitel 8
Tilflytning
Selskaber m.v. og personer
§ 37.
Aktier, som ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning, jf. dog § 40, anses for anskaffet på det
faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,
jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et
selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved
anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
Fraflytning
Selskaber m.v. og personer
§ 38.
Gevinst og tab på aktier omfattet
af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet
vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske
beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem
Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden
for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør
af
skattepligt. For selskaber m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, finder reglerne i
selskabsskattelovens § 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor
der
indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af
erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet, ophører med at være en
del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast
driftssted i øvrigt ophører.
Stk. 2.
Gevinst og tab, der anses for
realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29, dog at
værdien ved skattepligtens ophør træder i stedet for afståelsessummen. For
tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den
skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og
markedskursen
på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der kan
fradrages efter §§ 8, 13, 14, 17, 18, 19 eller 22, kan dog kun fradrages
i
gevinst på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder
kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1
eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2 af aktiegevinster i en
eller
flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i
stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den
skattepligtiges
ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1
gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter
stk. 1, men hvor denne skattepligt er ophævet efter § 40. Reglerne
i
stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier
efter §§ 34 og 35 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 4.
Skat, der er betalt til fremmed
stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
danske skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke
fradrag
for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland
efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Når der sker ophør
af skattepligt for aktier, der har været omfattet af skattepligt efter
kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog
ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er
hjemmehørende.
Stk. 5.
Nedsættes skatten efter
stk. 4, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning
med
en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 6.
Personer kan efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet
efter stk. 1, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter beregnet efter stk.1,
2.
pkt.
§ 39.
Ved afståelse af aktier eller ved
aktionærens død, efter at der er indtrådt skattepligt efter § 38,
stk. 1, kan den skattepligtige henholdsvis det skattepligtige dødsbo
vælge
for disse aktier at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af
afståelsessummen henholdsvis handelsværdien og ejertiden på
afståelsestidspunktet henholdsvis tidspunktet for aktionærens død, jf. dog
stk. 4. § 38, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Adgangen til omberegning efter
stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den senere
afståelse indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Ved beregningen af skatten efter
stk. 1 medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier,
der er udloddet, efter at skattepligten efter § 38, stk. 1,
indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat,
Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt
af
disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er
beregnet af de aktier, udbyttet vedrører.
Stk. 4.
Aktieretter eller
tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter § 38,
stk. 1, er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved
udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegningen efter stk. 1 for
erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller
aktier knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 1. pkt. omfatter
kun
ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af
tegningsretten er lavere end markedskursen. Reglerne i 1. pkt. gælder
tilsvarende for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter,
og aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
Stk. 5.
Såfremt en efterfølgende
aktieafståelse bliver beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den
skattepligtige ikke vælge at opgøre gevinsten eller tabet ved afståelsen af
disse aktier efter stk. 1. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er
betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat
efter
§ 38, stk. 1. Det gælder dog kun, i det omfang den betalte skat
vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter
§ 38, stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der
efter
§ 38, stk. 1, er beregnet af denne gevinst.
Stk. 6.
Skat, der er betalt til fremmed
stat, til Færøerne eller til Grønland af gevinst ved afståelse af aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1, i det omfang den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den gevinst, der er
beskattet
her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske
skat
af denne gevinst. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
den
fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag
for
et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 7.
Nedsættes skatten efter
stk. 3, 5 eller 6, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 40.
For aktier, hvor der er indtrådt
skattepligt efter § 38, stk. 1, men som på ny omfattes af
skattepligt
her i landet, bortfalder pligten til at svare skat af gevinst på aktier, der
ikke er afstået. Ved senere afståelser opgøres gevinst og tab på grundlag af
det oprindelige anskaffelsestidspunkt og den oprindelige anskaffelsessum,
idet
gevinsten og tabet behandles efter lovens almindelige regler.
Stk. 2.
Bortfalder pligten til at svare
skat efter stk. 1, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Overdragelse mellem samlevende ægtefæller
Personer
§ 41.
Reglerne i kildeskattelovens
§§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem
ægtefæller,
der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis
den
ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed
stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i
overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i
forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktier,
hvis
den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter stk. 1 anses
aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende
til
aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 42.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted
den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 2.
Lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ophæves med virkning for
afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Overgangsregler
Selskaber m.v.
§ 43.
Tab på aktier omfattet af
§ 8, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i
gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i
§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
behandles efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3. Tab opstået i
indkomstårene
2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene
2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab omfattet af
§ 8, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det
indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages
efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3, idet fradraget, for så vidt
angår
gevinster konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan
ske i gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.
835
af 29. august 2005.
Stk. 2.
Skattefrit udbytte af egne
aktier, som er vedtaget eller besluttet udloddet før den 28. april 2004, skal
ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter § 8,
stk. 2.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18.
november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt
selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1.
pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med
succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye
aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den
18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj
1993 eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved
opgørelsen
af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af gevinst eller
tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet
før
den 19. januar 1994, kan selskaber m.v. anvende investeringsforeningsbevisets
handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt
selskabet m.v. ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18.
januar
1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde
kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en
afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere
beløb
end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller
bevisets handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 5.
For selskaber m.v., som efter
tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
og
tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.
Stk. 6.
For aktier, der var omfattet af
§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning
fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 8, 9 og 19-22, skal
selskaber m.v., der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af
gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december
2005
træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning. For aktier
omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som
anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en skattepligtig
afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 7.
Ved afståelse i indkomståret
2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.
Overgangsregler
Personer
Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier
§ 44.
Gevinst og tab på børsnoterede
aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006,
der
indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2.
pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december
2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i
§ 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august
2005,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses
aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den
skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede.
Valget
skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31.
december
2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og
skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af
fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den
skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og
med
den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf.
kildeskattelovens
§ 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august
2005.
Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4,
stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en
samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse
til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet
med udgangen af kalenderåret 2005.
Stk. 2.
Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af
aktier omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder ikke ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet
har været ejet i mindre end 3 år. Gevinst og tab ved afståelser som nævnt i
1.
pkt. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 23-25 og 28, kapitel 7 og 8 samt
§§ 45-47.
Gevinst og tab på aktier, som indgår i en beholdning omfattet af denne
bestemmelse, opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 24,
stk. 2,
og § 25, stk. 1.
Stk. 4.
Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er
overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af
gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for
erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til
unoteret.
Stk. 5.
Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17 og 19, § 21,
stk. 1, og § 22.
Stk. 6.
Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2
c
eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, ved en
eventuel afståelse den 31. december 2005.
Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år
§ 45.
Hvis en skattepligtig har gevinst
på aktier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar 2006,
og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten
efter personskattelovens § 4 og beskatningen af aktieindkomst efter
personskattelovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-5. Dette gælder
dog
kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville have
været skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august
2005. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og
aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet
samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til.
Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af
aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er
lavere end markedskursen.
Stk. 2.
Hvis den skattepligtiges eller
dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af
stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
nedsættes
den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det beløb,
hvormed
aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster
omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb, som
overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige
gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, efter modregning af ægtefællens
eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a,
stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster
omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den
ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten.
Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative
aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6.
Personskattelovens
§ 8 a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Hvis den skattepligtiges eller
dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af
med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, til det negative
beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a.
Ændringen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til
kapitalindkomsten
efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1.
pkt. af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1
ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet
gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der
modregning af negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst
efter
personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens
§ 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
De beløb, som aktieindkomsten
nedsættes med efter stk. 2, og som det negative beløb, der beregnes
negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2,
ændres
med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5.
I
tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6,
overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos
den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1.
Har
begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af
stk. 1, overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt
ægtefælle til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang
beløbene
ikke overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1.
Overskydende beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens
kapitalindkomst.
Stk. 5.
Ved overførsel efter stk. 4
kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke
medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller
§ 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 6 a eller
§ 7
ikke overskrides. Beløb opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb
opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og
reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 2 og 3, eller § 7,
stk. 3-9, finder anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ
kapitalindkomst forud for overførsel til positiv kapitalindkomst, i det
omfang
overførslen kan rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte
ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4, 2.-4. pkt., overføres beløb
opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende
ægtefælles
kapitalindkomst forud for overførsel til den pågældende ægtefælles
kapitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden
ægtefælle.
Øvrige overgangsregler
§ 46.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og
§ 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december
2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi
over
den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i
lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7,
stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt
en
særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs.
aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet
for
anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien
pr.
31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede
aktier,
som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31.
december
2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for
aktierne
efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.
Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et
fradragsberettiget
eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7,
stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt
tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.
Stk. 2.
Tab på børsnoterede aktier
omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som
kunne
fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter
reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i
lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne
lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til
modregning
i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt
indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er
konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er
begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler,
der
er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige
gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang
fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var
konstateret
den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 3.
Tab på unoterede aktier omfattet
af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne
fradrages
i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i
§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i
indkomstårene
2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene
2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer,
der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i
udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst,
jf.
personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993,
kan
personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have
opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992,
som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have
gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af
22.
oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet,
anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for
anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder
dog
ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have
været
omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget
skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget
eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til
ligningslovens
§ 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan
personer,
der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort
gevinst
efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret
ved
lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i
kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende
aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for
anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder
dog
ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have
været
omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865
af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Et
fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes handelsværdi ved
båndlæggelsens
ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at
anvende
reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes handelsværdi
umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og
§ 44.
Stk. 6.
Konvertible obligationer, der er
erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses
for
anskaffet til obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog tillige
stk. 1 og 4 og § 44.
Stk. 7.
For personer, for hvem § 6,
stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse
nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning eller ville have haft virkning
ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske
anskaffelsessum
fortsat de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.
Stk. 8.
For personer, som i henhold til
§ 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober
1992
har valgt at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den
pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer
fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 9.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet
før
den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj
1993
ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865
af
22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som
alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var
omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende andelsbevisets m.v. handelsværdi
den
19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for
alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et
fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den
19. maj 1993.
Stk. 10.
Ved opgørelsen af gevinst eller
tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet
før
den 19. januar 1994, kan personer anvende investeringsforeningsbevisets
handelsværdi
den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt personen ved en
afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde
skullet medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage
et
eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Anskaffelsessummen
til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar
1994 eller senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end
investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets
handelsværdi på afståelsestidspunktet.
Stk. 11.
For personer, der i forbindelse
med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den
1.
januar 2004 har fået henstand med betaling af den beregnede skat efter
reglerne
i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om
sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet.
Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet for de personer, der ved
skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af
overenskomst
af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller
Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv
79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december
1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.
Stk. 12.
For personer, som efter
tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst
og
tab på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette valg.
Stk. 13.
For aktier, der var omfattet af
§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning
fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller
§§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en
opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den
31.
december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets slutning.
For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31.
december
2005 som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en afståelse
af
aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
Hovedaktionærnedslag
Personer
§ 47.
Ved opgørelsen af gevinst på
aktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan skattepligtige, der ved en
eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have opgjort
gevinst
og tab efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som
ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, opnå et nedslag i den
skattepligtige gevinst på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved
opgørelsen af gevinst på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er
tildelt inden den 1. januar 2006 på grundlag af de pågældende aktier. Der
beregnes ikke nedslag på aktier omfattet af §§ 17, 18 eller 19 og på
aktier, der ville have været omfattet af § 2 c i lovbekendtgørelse nr.
835
af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis den skattepligtige alene skulle have opgjort gevinst i kraft
af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3.
Nedslag efter stk. 1
beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier
forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.
Overdrages eller udloddes aktierne således, at erhververen indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling, jf. § 34, § 35 eller
dødsboskattelovens
§ 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i
stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4.
Er aktierne erhvervet på
forskellige tidspunkter, fordeles gevinsten ved beregningen af nedslaget for
ejertid forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende
værdi,
foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Afstås en del af aktierne i
samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.
Færøerne og Grønland
§ 48.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 10. oktober
2006
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Bilag 1
Rådets direktiv 85/611/EØF:
.
Artikel 1
1. Medlemsstaterne lader bestemmelserne i dette direktiv gælde for
sådanne institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter), som er beliggende på deres område.
2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 2
forstås ved investeringsinstitutter sådanne foretagender,
–
der har som eneste
formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital
tilvejebragt
ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet
om
risikospredning, og
–
hvis andele på
forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller
indirekte
for midler af disse institutters formue. Det forhold, at et
investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien
for dets andele ikke afviger væsentligt fra nettoværdien, ligestilles med
sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
3. Disse institutter kan i henhold til loven oprettes ifølge
aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskaber) eller
som
»trusts« (»unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskab).
I henhold til dette direktiv omfatter udtrykket »investeringsfond«
ligeledes begrebet »unit trust«.
4. Dette direktiv omfatter imidlertid ikke investeringsselskaber,
hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier
end
værdipapirer.
5. ..
6. ..
7. ..
Artikel 2
1. Følgende investeringsinstitutter anses ikke for
investeringsinstitutter omfattet af dette direktiv:
–
lukkede
investeringsinstitutter,
–
investeringsinstitutter,
der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til
offentligheden
i Fællesskabet eller en del af dette,
–
investeringsinstitutter,
hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers
vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande,
–
de kategorier af
investeringsinstitutter, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat,
hvor investeringsinstituttet er beliggende, og for hvilke reglerne i afdeling
V
og artikel 36 på grund af investeringsinstitutternes investerings- og
låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige.
2. . ..
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1), som ændret ved
Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. 58, s.
19).
2)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget af
Folketinget i folketingsåret 2005-06.
3)
§ 28, stk. 1, 1.pkt., i den her anførte affattelse trådte i
kraft den 21. april 2006.
4)
§ 34, stk. 1, nr. 4, i den her anførte affattelse trådte i kraft
den. 10. maj 2006, og har virkning fra og med indkomståret 2006.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Leveringsrettigheder for sukkerroer og genetablering af overgangsregel) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Udenlandsk investeringsbevis - ikke skattefritaget efter ABL § 44 Retsinformation · 18. december 2020
- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier) Retsinformation · 14. november 2008
- Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 16. november 2005
- Sagen om, hvorvidt andele i solcelleanlæg og vindmøller udgør passiv kapitalanbringelse i henhold til successionsbetingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 Domsdatabasen · 11. oktober 2021
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.) Retsinformation · 28. november 2007