Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 13/6 2001 vedr. Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA

KEN nr 10030 af 12/06/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 13/6 2001 vedr. Udbytterettigheder

til olie- og gasfelter i USA

A A/S klager for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 bl.a. over, at

de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for afskrivning på

investering.

Det fremgår af det klagende selskabs regnskaber, at selskabet i

indkomstårene 1995, 1996 og 1997 foretog investeringer på henholdsvis 54.055

kr., 1.061.646 kr. og 1.797.695 kr. Selskabet, der er ejet af direktør B, har

oplyst, at der var tale om investering i andele i olie- og

gasudvindingsprojekter i USA gennem det amerikanske udbyderselskab C.

Direktør

for dette selskab er D. Det fremgår af det klagende selskabs regnskaber, at

selskabet den 14. november 1996 solgte andele for 327.700 kr., og at

andelenes

skattemæssige værdi den 1. juli 1996 udgjorde 384.892 kr. Selskabet har ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og

1997

afskrevet på de foretagne investeringer med 10 % årligt, dvs. med henholdsvis

5.405 kr., 111.570 kr. og 248.574 kr. For indkomståret 1997 er der

selvangivet

fradrag for tab ved salg af rettigheder med 57.192 kr. For indkomstårene 1996

og 1997 har selskabet medregnet driftsindtægter i form af kontante

udbetalinger

fra investering i olierettigheder med henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.

Selskabet har fremlagt kvitteringer udstedt af selskabet C for

investering i projekterne ”Cantu”, ”Copeland #1”,

”Gates #1”, ”Gates Ranch #2”,

”Gates Ranch #3” og ”Osage #1”. Selskabets repræsentant

har oplyst, at

selskabet E var operatør på alle felterne. Direktører for selskabet E er F og

Læs alt

G. B har oplyst, at selskabets andel i ”Gates #1”, der oprindeligt

blev

erhvervet for USD 77.000, blev byttet ud med en halv andel i ”Osage

#1” til USD

56.500 den 14. november 1996. I en skrivelse af 19. april 2000 fra

investorforeningen

H’s amerikanske advokat til det klagende selskab udtaler advokaten

blandt

andet, at ”[ ]

Gates #1 is

actually formally recognized as Gates Ranch Project #1.”

Det klagende selskabs repræsentant har forklaret, at aftalerne

med jordejerne om rettighederne til at udvinde olie hovedsagligt blev indgået

af selskabet E, men at selskabet C fungerede som repræsentant for det

amerikanske selskab E. Rettighederne blev ikke tinglyst på de omhandlede

grunde, da dette ikke var et krav ifølge lovgivningen. Han har videre

forklaret, at operatører på felter i Texas registreres hos ”Texas

Railroad

Commission”. Repræsentanten har fremlagt en række dokumenter, der er

fremsendt

af foreningen H’s amerikanske advokat. Dokumenterne omfatter blandt

andet

”operating agreements” og leaseaftaler. Repræsentanten har

endvidere fremlagt

redegørelser for amerikanske retsforhold udarbejdet af henholdsvis en dansk

advokat, foreningen H’s amerikanske advokat, og corporate attorney I,

udskrifter fra Texas Railroad Commission, nyhedsbreve fra selskabet C,

udbudsmateriale vedrørende ”Copeland #1”, samt dokumenter benævnt

”Permits To

Drill”, ”AGREEMENT AND PARTIAL RELEASE OF OIL AND GAS LEASE”,

”PARTIAL

ASSIGNMENT OF OIL, GAS AND MINERAL LEASE” og ”SOIS Group –

Analysis of Oil and

Gas Leases Assigned by Summary Judgment”. Told- og Skattestyrelsen har

fremlagt

et notat af 22. maj 2000, udarbejdet af den danske advokat.

Af et referat af en ekstraordinær generalforsamling den 4.

september 1998 i foreningen H fremgår det blandt andet:

”[ ] at det af det materiale, som man hidtil var kommet i

besiddelse af i forbindelse med retssagerne mod henholdsvis selskaberne C og

E,

klart fremgik, at det ikke umiddelbart var muligt at følge de enkelte

indbetalinger fra de respektive investorer gennem selskabet C respektive

selskabet E til betaling for den andel af det felt, som en investor antog at

have investeret i, ligesom det af det foreliggende materiale klart fremgik,

at

langt den overvejende del af de felter, som selskabet C i sin tid havde

udbudt

til skandinaviske investorer, aldrig havde været selskabet C’s juridiske

ejendom.

På den baggrund konstaterede formanden, at der således ikke var

sket nogen investering i et enkelt felt, og det var med dette udgangspunkt en

rimelig konklusion, at de felter, som det i løbet af sagen ville lykkedes at

sikre foreningens medlemmer ejendomsretten til, skulle fordeles

forholdsmæssigt

proportionalt i forhold til det enkelte medlems samlede investering, således

at

investering på USD 1.000,00 skulle modsvare en andel i den samlede

ejendomsret

til felterne, efter sagens afslutning.”

Af en dom afsagt af Dimmit County District Court, Texas, den 9.

august 1999 fremgår blandt andet følgende vedrørende ”The Cantu

Project”:

Præmis 40

: ”As D and F and G individually and

through C and E perpetrated their frauds on the Investors regarding the Gates

Ranch Projects, they also pursued Investors to invest in a project which

would

come to be referred to as the Cantu Project [ ]”

Præmis 41

: ”In August 1995, the Promoters

obtained, in the name of E, a well in Frio County, Texas referred to as

Hughes-Cantu #2. In November, 1995, they obtained an interest in the Coldeway

#1 well in Wilson County, Texas. For promotional purposes, the Promoters

packaged these two wells as the Cantu Project [ ]”

Vedrørende ”The Gates Ranch Project” fremgår blandt andet

følgende:

Præmis 20

: ”[ ] In brochures prepared by F

or G and D, which were circulated by C to Investors, it was claimed that E

and

C controlled 30,000 acres of the Gates Ranch. This was false because E and/or

C

merely had an option to control the development of mineral interests on only

960 acres of the Gates Ranch [ ]”

Præmis 22

: ”The Gates Ranch option agreement

on 960 acres a) pertained to only three (3) wells (wells #1-047, #1-221, and

#1-233) [ ]”

Præmis 32

: ”Also, even though only three

wells on the Gates Ranch Project were controlled by E and C, F and G and D

began promoting and selling interests in other wells on the Gates Ranch

Project. The effort to sell these additional interests were promoted as Gates

Ranch Project #2, Gates Ranch Project #3, and Gates Ranch Project #4.”

Præmis 33

: ”The promotional material

distributed to Investors regarding Gates Ranch Project #2 refers to the

assigned three wells in the Gates Ranch Project. Neither D nor F and G

disclosed to the Investors that neither C nor E owned or controlled any

interests in these wells [ ]”

Præmis 34

: ”[ ] Of course there was never any

production from Gates Ranch Project #2 because neither E nor C ever obtained

rights to any wells on the Gates Ranch except those within Gates Ranch

Project

#1.”

Præmis 37

: ”Incredibly, D and F and G

entirely were entirely fabricating the existence of Gates Ranch Projects #2,

#3

and #4 [ ]”

Vedrørende ”The Osage Project” fremgår blandt andet følgende:

Præmis 69

: ”Beginning in 1995, Investors paid

C more than $4 million to purchase

”working interest” interests in the Osage Project #1 (the

”Osage

Project”). The oil and gas properties constituting this Project are

located in

Weston County, Wyoming.”

Præmis 71

: ”Though Investors have paid to C

and it has paid to E in excess of $4 million for interests in the Osage

Project, none of the Investors has actually received the promised assignments

of the working interest.”

Præmis 72

: ” C and E purportedly entered into

an Operating Agreement which provided that E was to receive specified fees

and

expenses incurred in the operation of the Osage Project (the ”Osage

Operating

Agreement”). However, the alleged Osage Operating Agreement which was

disclosed

to the Investors is not the

complete agreement between Promoters concerning the Osage Project.”

Præmis 73

: ”Apparently, on the very day the

Osage Operating Agreement was signed, C (through K) and E also executed an

amendment or side agreement (the ”Side Agreement”). The Side

Agreement alters

the terms of the Osage Operating Agreement between E and C and has allowed C

to

hide from the Investors profits generated by the Osage Project. The Side

Agreement suggests that E and C conspired to divide all of the profits and

property among themselves and did not disclose this result to the

Investors.”

Af Weston County District Courts dom af 17. maj 1999 fremgår

følgende vedrørende ”The Osage Project”:

”[ ] that H is

granted a constructive trust (the ”Trust”) over the rights, titles

and

interests of E, if any, (a) in the Osage Property, (b) in any tangible

personal

property, equipment and/or fixtures used in the operations of the Osage

Property, (c) in any intangible personal property related to operation of the

Osage Property including insurance policies and bonds, and (d) in any other

real, tangible or intangible personal property to which H’s members may

trace

their funds or assets. H is hereby appointed as trustee of the Trust and may

do

and take any lawful acts in administering the Trust, including without

limitation, operating, holding or selling the Trust property [ ]”

Af Dimmit County District Courts domskonklusion fremgår blandt

andet følgende:

“ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that E and F and G are hereby divested of any right,

title or interest in the oil and gas properties described in Exhibit

“A,” [...]

ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that any operator's liens filed by E with respect to

the

properties described in Exhibit “A” are hereby declared null and

void. It is

further,

ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or

otherwise, between E on one hand and the H and/or its members on the other

hand

are hereby terminated. [...] It is further,

ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or

otherwise, between E on one hand and C and/or its Investors on the other hand

are hereby terminated. It is further,

ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that the H is granted a constructive trust (the

“Trust”)

over the rights, titles, and interests of E and F and G, if any [...] It is

further,

ORDERED,

ADJUDGED, AND DECREED that each Investor's interest in the Trust Property

relates back to the time that an Investor made an investment in a particular

property or Project [...]”

Skatteforvaltningen har ved den påklagede afgørelse nægtet

selskabet fradrag for afskrivninger på investeringerne i indkomstårene 1995,

1996 og 1997 samt fradrag for tab ved salg af rettighed. Forvaltningen har

endvidere nedsat selskabets indkomst med medregnede driftsindtægter,

henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.

Som begrundelse har forvaltningen anført, at selskabet ikke er

fremkommet med dokumentation for, hvem der har rettighederne til de

olieprojekter, selskabet har investeret i. Der er ikke fremsendt

dokumentation

for, at selskabet C har haft rettighederne til det, der er solgt.

Forvaltningen

har henvist til, at dokumentation i form af tinglysning af rettigheder og

driftsmateriel ville kunne belyse sagen, men at sådan dokumentation ikke er

modtaget på de konkrete olieinvesteringer. At selskabet har indbetalt penge

til

udbyderne er ikke i sig selv dokumentation for, at selskabet har erhvervet en

rettighed.

Forvaltningen har videre anført, at selskabets investering

gennem selskabet C i projekter vedrørende olie- og gasrettigheder i USA ikke

kan tillægges skattemæssig betydning. Told- og Skattestyrelsen har undersøgt

et

tilsvarende projekt, hvor udbyderen, C, ikke har haft ejendomsretten til de

solgte projekter. Af undersøgelsen fremgår det, at deltagelse i projekterne

anses for at være uden realitet og dermed den skattepligtige indkomst

uvedkommende, medmindre den enkelte investor kan fremlægge fuldstændig

dokumentation for sin ejendomsret til olie- eller gaskilden. Forvaltningen

har

forelagt dette for selskabet. Forvaltningen har henvist til, at selskabet

ikke

efterfølgende er fremkommet med fyldestgørende dokumentation for selskabets

ejendomsret til de projekter, det har deltaget i.

Det klagende selskabs repræsentant har over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at afskrivninger og fradrag for tab

godkendes som selvangivet, subsidiært at det lægges til grund, at udbyderne

har

været i besiddelse af udbytterettighederne til oliekilderne i de projekter,

som

selskabet har investeret i. Repræsentanten har i øvrigt bemærket, at

skatteforvaltningen ikke haft et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en

ansættelse.

Repræsentanten har henvist til Dimmit County District Courts dom

af 9. august 1999 samt Weston County District Courts dom af 17. maj 1999, og

anført, at de dokumenterer, at investorerne er indtrådt i de rettigheder, til

hvilke de allerede havde en afledt ret via deres udbyttekontrakter med

selskabet C, som igen havde direkte og afledte rettigheder over for selskabet

E. Han har henvist til, at de rettigheder som selskaberne C og E har rådet

over

i dommene tillægges investorerne direkte. Han har understreget, at

udbyttekontrakterne har været baseret på reelle rettigheder til

naturforekomster, og at de indgåede investeringsaftaler og

udbytterettighederne

har dannet grundlag for dommene. Det forhold, at udbyderne har stillet

investorerne meget optimistiske afkast i udsigt, som forekomsterne næppe vil

kunne leve op til, og derudover har forsøgt at tilegne sig indtægter og

investeringer,

som skulle anvendes til renovering og udbygning af indvindingen på felterne,

ændrer efter repræsentantens mening ikke på substansen og muligheden for at

opnå fradrag for de omkostninger, der har været ved at erhverve og gennemføre

udbytteretten. Det er skattemæssigt irrelevant, om investor har gjort en god

eller dårlig forretning, når blot der dog har været en forretning.

Selskabets repræsentant har anført, at der i det

projektmateriale fra sagerne vedrørende selskaberne C og E, som han har haft

forelagt,

reelt synes at være tillagt investorerne en

”non-operating-interest” formentlig

af en ”net profit”-lignende karakter. Det ses ikke at være aftalt,

at der skal

indbetales yderligere til dækning af omkostninger udover den oprindelige

anskaffelsessum for rettigheden, og dette skulle heller ikke være sket. Der

er

endvidere tale om investeringer, som afledes af en ”working

interest” i

”lease”-rettigheder, dvs. forpagtningslignende rettigheder. Der er

derimod ikke

tale om ejendomsret til en fast ejendom eller en naturforekomst.

Repræsentanten

har bemærket, at det forhold, at der kan være felter, hvor der endnu ikke er

etableret operative brønde, ikke udelukker, at der foreligger en rettighed i

medfør af en indgået leaseaftale, da det er oftest er aftalt med jordstykkets

ejer, at der kan ske etablering af en olieindvinding inden for en vis

periode,

f.eks. 2-5 år. Kommer indvinding ikke i gang inden for den aftalte periode,

vil

leaserettigheden oftest ophøre. Jordstykkets ejer vil herefter have mulighed

for

at indgå aftale med en mere efterforskningsivrig investor, der forhåbentlig

kan

føre frem til en royalty for jordejeren i forbindelse med olieproduktionen.

Er

der først etableret en olieproduktion, vil leasee være berettiget til at

fortsætte leaseaftalen så længe, der produceres olie fra feltet. Selskabet C

har i visse tilfælde solgt rettigheder til felter, hvor der ikke har kunnet

etableres en olieproduktion i tide, og hvor feltet derfor har måttet gives

tilbage til jordejeren. Repræsentanten har bemærket, at ved indberetning om

produceret olie m.v. til offentlig myndighed, f.eks. Texas Railroad

Commission,

vil den operatør, der indberetter, blive registreret. Dette viser, hvem der

varetager feltets drift, men imidlertid ikke noget om, hvorvidt rettighederne

til ”working interests” eventuelt er fordelt på flere indehavere og

til hvem.

Den bevismæssige værdi af registreringerne er derfor ringe og kan alene anses

for indicier. I stor udstrækning har de her omhandlede felter været

indberettet

med selskabet E som operatør, og selskabet E står på nogle kilder stadig som

operatør, selv om foreningen H nu har ret til at disponere over dem.

Repræsentanten har anført, at en lease-rettighed og andre aftaler om et

oliefelt kan registreres ved tinglysning ved retten i det county, hvor

oliefeltet er beliggende, men at dette langt fra altid sker i praksis.

Registreringen sikrer mod uvedkommende kreditorer og andre konkurrerende

rettighedshavere, men registreringen er ikke en gyldighedsbetingelse for, at

rettigheden består. En aftale mellem parterne vil derfor være tilstrækkeligt

grundlag for at opnå retten til resultatet fra feltet, hvilket stemmer

overens

med danske forhold, hvorefter en leje- eller forpagtningsaftale over en fast

ejendom kan tinglyses ved den ret, hvor ejendommen er beliggende. Ofte

tinglyses lejeaftaler m.v. ikke. Dette medfører dog ikke, at aftalerne bliver

ugyldige, idet tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for aftalen.

Repræsentanten har anført, at skattemyndighederne har sået tvivl

om, hvorvidt udbyderne, repræsenteret ved selskabet C, ejede de udbudte

felter.

Han har fundet, at spørgsmålet ikke giver meget mening, hvis der ikke dermed

menes, at det drejer sig om, hvorvidt man ejer rettigheder til

overskudsandele

til indvindingen af naturforekomster i medfør af de forpagtningslignende

olie-leases. Det kan derimod ikke kræves, at der skal være et egentligt

ejerskab til et bestemt jordstykke, en mineralforekomst eller

indvindingsudstyr, for at der kan siges at bestå en reel anerkendelsesværdig

investering.

Repræsentanten har til sammenligning henvist til den situation, hvor sælger

opnår en udbytteret i forbindelse med salg af en virksomhed. Det forhold, at

køber ikke længere ejer virksomhedens aktiver, eller at køber kan udskifte

sine

aktiver løbende, bevirker ikke, at sælger ikke fortsat har en gyldig

udbyttekontrakt. Repræsentanten har anført, at investorernes ret til udbytte

fra kilderne opstår på grundlag af en aftale med udbyderne, der, som det

fremgår af Dimmit Countys dom, har drevet kilderne, uagtet at de ikke har

foretaget registrering af investorernes rettigheder over for omverdenen.

Selskabet E og/eller selskabet C har f.eks. indgået aftale med en jordejer,

der

giver ret til at foretage den fornødne efterforskning og indvinding på et

felt,

eller har overtaget en ”working interest” i et igangværende

oliefelt helt eller

delvist. Den blotte eksistens af aftalen herom – herunder aftalen mellem

selskaberne E og C – vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der kan

ske en

videreoverdragelse af andele til investorerne, og at der er substans bagved i

kraft af rettigheder til eksisterende felter. De domme foreningen H på vegne

af

investorerne har opnået over for selskaberne C og E og folkene bag fastslår,

at

samarbejdet mellem udbyderne har været af en sådan karakter, at de må

betragtes

som ét foretagende. Investorerne vil allerede – qua det forhold, at

selskabet E

har erhvervet rettigheder ved misbrug af investorpenge – blive direkte

berettiget over for selskabet E. Repræsentanten har henvist til, at der ikke

kan stilles spørgsmålstegn ved, om alle investorerne har haft aftaler med

selskabet C, idet der foreligger skriftlige aftaler med alle investorerne.

Alle

disse aftaler må karakteriseres som udbyttekontrakter. Foreningen H har som

trustee på alle investorers vegne fået adkomst til de oliefelter, som

investorerne satte pengene i. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor

rettighederne til oprindeligt udbudte, tegnede felter ikke blev tilvejebragt.

I

nogle tilfælde blev visse tørre, udsigtsløse felter efter aftale med investor

erstattet med andre mere lovende felter. Kun i et par tilfælde har

rettighederne til bestemte felter ikke været tilvejebragt. Repræsentanten har

anført, at domskonklusionen i Dimmit County District Courts dom også angår

projektet ”Copeland #1”, selv om projektet ikke er udtrykkeligt

nævnt i dommen.

At projektet ikke er udtrykkeligt nævnt skyldes, at foreningen H ved

sagsanlægget mod selskaberne C og E valgte at koncentrere sig om enkelte

projekter ved bevisførelsen.

Repræsentanten har anført, at investorerne på baggrund af

dommene har overtaget og er indtrådt i selskaberne C og E’s aktiver,

navnlig

rettighederne til kilderne, driftsmateriel og i visse tilfælde tilknyttede

driftskonti. Det materiale, der er tilvejebragt i forbindelse med dommen,

indeholder ikke et sådant regnskabsgrundlag, at det giver mulighed for at

spore

indbetalinger fra den enkelte investor frem til erhvervelse af rettigheder

til

et bestemt felt. Der er heller ikke mulighed for afstemning med de

udbetalinger

af udbytte eller tilbagebetaling af investering, der rent faktisk er sket.

Den

situation, der er opstået på grundlag af misligholdelsen fra udbyderne og den

manglende regnskabsføring, kan sidestilles med den fordeling, der sker i et

konkursbo. Alle investorerne deltager i den samlede aktivmasse efter

udbyderne,

der vedrører de udbudte felter. Dette bo er ved dommen tillagt en

”constructive

trust”, som investeringsforeningen administrerer på vegne af alle

investorerne.

Dette gælder uanset, at nogle ganske få investorer ikke har fået andel i de

leaserettigheder, der oprindeligt var aftalt. Alle investorerne deltager i

trusten i forhold til deres investering, dvs. krav mod udbyderne. Dette ville

også være tilfældet, såfremt udbydernes aktiver skulle afvikles ved et

egentligt konkursbo. Denne situation må derfor være gældende allerede fra det

tidspunkt, hvor den oprindelige investering finder sted. Nogle af de midler,

som investorerne har indbetalt, kan spores til erhvervelser af leases, som

selskabet E har foretaget i eget navn. Efter angloamerikansk ret giver dette

investorerne en ret over for selskabet E fra det tidspunkt, hvor pengene blev

investeret i leaserettigheder, når dette sker ved misbrug af betroede midler.

Repræsentanten har forklaret, at investorerne har indgået en aftale om, at

resultaterne fra retssagerne mod udbyderne skulle indgå i en pulje, dels til

dækning af omkostningerne og dels til fordeling mellem investorerne i forhold

til deres oprindeligt investerede kapital. De skulle derfor også ifølge denne

aftale være lodtagere i den samme masse af olierettigheder og resultatet fra

disse. Dette ville formentlig også være situationen, før aftalen blev

indgået.

Han har anført, at den i referatet udtrykte tvivl om selskaberne C og

E’s ret

til felterne skyldtes, at udfaldet af de dengang verserende retssager var

ukendt. I dommene blev det imidlertid slået fast, at selskaberne C og E rent

faktisk var i besiddelse af rettighederne, og at der således var realitet bag

investeringerne.

Repræsentanten har anført, at den aftale, som investorerne har

indgået med selskabet C set i dansk lys er en udbytteret til resultatet fra

en

eller flere oliefelter. På grund af udbydernes misligholdelse tillægges

investorerne imidlertid rettigheder til udbydernes samlede beholdning af

olierettigheder, herunder de rettigheder, der oprindeligt ikke var udbudt til

investorer, men som var udbydernes egne andele, idet de netop er erhvervet

for

investorernes midler. Fra det tidspunkt, hvor investeringen foretages, har

det

vist sig umuligt at følge den enkelte investors investering ud fra den

pengestrøm, som kan efterspores. Det kan blot konstateres, at udbyderne har

erhvervet størsteparten af felterne med investorernes samlede pulje af

investerede penge og ikke med egne midler. Det giver derfor heller ikke

mening

ud fra et dansk skattesynspunkt at kritisere den enkelte investors

udbytterettighed, når alle investorerne i realiteten nu har andele i alle

felterne. Dette gælder uanset, at udbytterettigheder godt nok i visse få

tilfælde oprindeligt kunne vedrøre et felt eller en kilde, hvor

leaserettigheden nu er udløbet, eller hvor den endelige aftale om kilden

aldrig

blev indgået med jordejeren. Investor er imidlertid i stedet tillagt andele

af

udbydernes egne rettigheder samt en samlet andel af de samlede rettigheder.

Investors aftale med udbyderen har således, uanset hvilket felt der er

investeret i, haft så meget substans, at den har kunnet gennemtvinges ved en

amerikansk domstol og har nu givet adgang til afkastet fra en større samling

oliekilder.

Realiteterne af olierettighederne fremgår også af det faktum, at indtægterne

fra felterne indgår, og at der afregnes royalties med jordejerne. Derved

bekræftes eksistensen af rettigheden, uanset hvilken registreringssituation

(tinglysning), der har foreligget. Repræsentanten har henvist til, at der

efter

dommen er opstået et trustforhold, idet samtlige rettigheder til oliefelter

og

øvrige tilknyttede aktiviteter indgår i en trust, og at foreningen H udpeges

som trustee.

Af

domskonklusionen fremgår det, at foreningen H

”may do and take any lawful acts in administering the Trust, including,

without limitation, holding or selling the Trust Property”

.

Repræsentanten

har redegjort for, at trustforholdet indebærer, at trustee udstyres med

formelle, eksklusive ejerbeføjelser i relation til trustens formue. Trustee

skal udøve sit ejerskab udelukkende til fordel for beneficianterne, dvs. de

der

nyder godt af formuen. Dette betyder blandt andet, at driftsindtægter eller

salgsprovenu skal tilfalde beneficianterne. I nærværende sag er foreningen H

som trustee trådt i udbydernes sted og skal sikre investorerne deres

udbytterettigheder i forhold til investeringsaftalerne og i forhold til det,

der tillægges dem ved dommen som kompensation for manglende indtægter og

kapital.

Der er henvist til et uddrag af Oxford Dictionary of Law og TfS 1989.213

vedrørende trustbegrebet.

Repræsentanten har anført, at da de kontrakter, som investorerne

har indgået med selskabet C, giver ret til en løbende overskudsandel fra de

felter, som investorerne deltager i, og da kontrakterne løber tidsubegrænset,

kan kontrakterne betegnes som udbyttekontrakter, jf. ligningslovens § 16 E,

stk. 1, nr. 3 og ligningsvejledningens afsnit E.I.4.2.2.1. Anskaffelsessummen

kan afskrives over en periode med 10 % årligt, jf. ligningslovens § 16 F,

stk.

2. Han har henvist til, at denne retlige kvalifikation stemmer overens med

den

opfattelse, der er givet udtryk for i Told- og Skattestyrelsens brev af 28.

september 1997 til selskabet C.

Med hensyn til de danske investorers situation efter, at der er

fældet dom over selskaberne E og C, og investorforeningen H er indtrådt som

trustee og driver de felter, der før lå i udbydernes regi, er situationen

efter

repræsentantens opfattelse den samme for investorerne som før dommen. Hvor

investorerne før havde en udbyttekontrakt med selskabet C, har

investorforeningen H som trustee overtaget forpligtelserne ifølge kontrakten.

Felterne drives midlertidigt af trustee, men nu således, at det samlede

resultat af felterne skal tilfalde investorerne som overskudsandele i forhold

til deres investerede kapital. I den periode, hvor foreningen har været

trustee, har resultatet af den primære drift i trusten været et overskud på

ca.

USD 490.000. Beløbet er ikke blevet anvendt til udbetalinger til

investorerne,

men er medgået til genopretning af den misligholdte drift og renovering.

Repræsentanten har gjort gældende, at investorerne derfor må kunne fortsætte

det afskrivningsforløb, der allerede er påbegyndt efter ligningslovens § 16

F, stk.

2. Da afskrivningerne er ubundne fra og med 1999, vil der kunne afskrives i

overensstemmelse hermed fremover, hvilket blandt andet betyder, at der kan

foretages afskrivning på denne fulde anskaffelsessum i det omfang, dette ikke

allerede er sket i tidligere år.

Repræsentanten har forklaret, at trustee ved en såkaldt

”assignment” pr. 27. januar 2000 har overført de igangværende

felter med

tilhørende forpligtelser til det amerikanske kommanditselskab L. Nogle få

kilder, der ikke giver en rentabel drift, vil ikke indgå i den fortsatte

drift.

Disse kilder vil blive lukket og tilbageleveret til jordejeren. De

investorer,

der ønsker at fortsætte deres investering, har indbetalt et beløb på godt 17

%

af deres oprindelige investering. Beløbet dækker overvejende de omkostninger,

investorforeningen H som trustee har afholdt med henblik på at sikre sig

kilderne og afkastet herfra. Investorerne har modtaget kommanditistandele i

det

amerikanske kommanditselskab L i forhold til den oprindelige investering. Den

oprindelige investor, der har valgt ikke at indbetale, må anses at have

afstået

sin udbytteret for et beløb svarende til de indbetalinger, der er opkrævet

til

dækning af omkostninger. Han vil herefter kunne opgøre et tab svarende til

den

indbetaling, som er opkrævet til dækning af omkostninger. Han vil herefter

kunne opgøre et tab svarende til den oprindelige investering fratrukket med

eventuelle afskrivninger, der er foretaget mellem erhvervelsen og afståelsen.

Det beløb skal i princippet tillægges advokatomkostningerne m.v., men

reduceres

tillige med samme beløb fra ”tvangsafståelsen”. De investorer, der

er fortsat i

det nye selskab, vil blive tillagt en til deres andel svarende del af

overskuddet fra den samlede drift fra alle felterne. Rettighederne til

felterne

og tilhørende aktiver registreres med komplementarselskaberne som indehavere,

men således at disse er forpligtede til at aflevere overskudsandelene til

investorerne. Kommanditisterne vil i fællesskab eje en andel af en

udbytteret,

men derimod ikke direkte eje andre aktiver. Kommanditisterne vil derfor ikke

deltage direkte i driften af kilderne, men kun indirekte gennem deres

ejerskab

til komplementarselskaberne.

Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med at

investorernes retssag blev forberedt og anlagt, naturligvis var overvejelser

om, hvorledes man bedst kunne føre retssagen og navnlig bevise alle

investorernes

rettigheder. Det materiale, som blev fremskaffet ved arrest i udbydernes

kontorer, var af et betydeligt omfang, og der forelå ikke et sikkert overblik

over materialets indhold og bonitet, hvilket nødvendiggjorde nøje

overvejelser

over, om det ville være rationelt at føre sagen ud fra den enkelte investors

materiale og dokumentation. Heri indgik også overvejelser om, hvorledes man

kunne

føre sagen for investorer, som ikke på sagsanlægstidspunktet var kendt af

foreningen af investorer. Resultatet af disse overvejelser blev, at man lod

foreningen stå som repræsentant for samtlige investorer, og at man undlod at

anvende en metode, hvor det var nødvendigt at skulle dokumentere hver enkelt

investors kontraktforhold og dermed de rettigheder, som investorerne ville

have

i den enkelte situation. I stedet valgte man den vej, der viste sig nemmere

at

dokumentere, nemlig at påvise at investorernes penge har været anvendt til

køb

af de omfattede oliekilder og oliefelter, idet udbyderne ikke rådede over

egne

midler til disse køb.

Repræsentanten har anført, at der efter angloamerikansk ret

gælder regler, der beskytter mod misbrug af investerede midler. Såfremt

midlerne kan spores til erhvervelse af bestemte aktiver, her

lease-rettigheder

til olieindvinding, fører reglerne til, at investorerne allerede af denne

grund

kan gives såkaldt ”equitable title”, der giver dem et reelt

ejerskab. Dette

betyder i realiteten, at investorerne bliver nydende ejere til ethvert

udkomme

fra det pågældende aktiv, her en rettighed i forbindelse med olieindvinding,

uanset de ikke måtte være registreret som ejere overfor omverdenen, dvs. med

”legal/registered title” og dermed som ”legal owner”.

Repræsentanten har i den

forbindelse henvist til en artikel i Oxford Dictionary of Law, 4. Edition

1997,

p. 100, hvoraf det fremgår, at en ”constructive trust” anvendes i

bedragerisituationer, hvor betroede midler er misbrugt og anvendt på en ikke

forudsat måde, og anskaffelserne er sket for investors penge. Repræsentanten

har i denne forbindelse henvist til et notat om de amerikanske

ejendomsretsbegreber udarbejdet af corporate attorney I.

Repræsentanten har forklaret, at det efter den nævnte model ikke

har været nødvendigt at gøre sig umage med at spore den enkelte investors

indbetaling til den kilde eller det projekt, som han har investeret i, men at

man i stedet har set på investorernes samlede investering. Dette hænger

naturligvis sammen med, at det ville være vanskeligere og mere besværligt at

gennemføre sagen baseret på hver enkelt investoraftale. Når investorernes

midler er gået ind på en fælles konto, vil det være uhyre vanskeligt ved

anvendelse af en ”constructive trust” model at påvise, hvilke af de

enkelte

investorers midler, der er anvendt til hvilken kilde, og derfor har det været

nødvendigt at ”poole” interesserne fra investorerne. Modellen fører

efter

amerikansk ret også til, at der rent faktisk tillægges investorerne

rettigheder

fra det øjeblik, udbyderne har anvendt de indbetalte midler til køb af

oliefelter eller -kilder, hvilket også fremgår af Dimmit-dommens konklusion.

Det må antages, at den amerikanske domstol kunne været nået til en

sammenlægning af investorernes krav for at opnå en rimelig fordeling blandt

dem

uden investorernes indbyrdes aftale herom. At man af processuelle og

procesbesparende årsager har valgt denne fremgangsmåde frem for den at

dokumentere den enkelte investors rettighedsforhold i medfør af den indgåede

aftale, fører blot til, at alle investorer har haft ret til en andel af

samtlige igangværende oliekilder eller -felter allerede fra investeringen er

foretaget.

Repræsentanten har anført, at det er konstateret i takt med, at

investorernes repræsentanter får adgang til og har overtaget de enkelte

kilder

og felter, at udbyderne rent faktisk - blot med en enkelt undtagelse - West

Cameron - har drevet alle de kilder, der har været omfattet af udbudte

projekter. I visse tilfælde er nogle af de udbudte kilder blevet erstattet

med

andre kilder, eventuelt med andre andele i andre projekter. Dette er i en vis

udstrækning tilfældet for Gates-projekterne, som blev erstattet med andre

kilder end de oprindeligt markedsførte. Eksempelvis var B utilfreds med

resultaterne

fra Gates Ranch 1 og fik mod et mindre pristillæg i stedet en yderligere

andel

i Osage-feltet, jf. dags dato kvittering af 6. december 1995 fra selskabet C.

Repræsentanten har henvist til et brev fra foreningen H’s

amerikanske advokat, som er en af de amerikanske advokater, der var med til

at

føre sagen mod udbyderne, hvori der redegøres for omstændighederne bag de i

dommen benævnte ”imaginære” projekter Gates #2, #3 og #4. Han har

anført, at

det af brevet fremgår, at det må antages, at udbyderne nok har forledt

investorerne til at anbringe penge i Gates-projekterne med henvisning til

kilder, der skulle etableres eller befinde sig i Gates Ranch, men at de

derefter har fundet andre kilder til erstatning. Det er tilsyneladende ikke

lykkedes for udbyderne at indgå fornødne aftaler med ejeren af Gates-jorden,

og

man har i stedet tillagt investorerne kilder i andre områder (Lupe, Lasater

og

Baggett). Disse kilder er løbende fremgået af de nyhedsbreve, der blev

udsendt

af udbyderne, og direkte f.eks. i brev af 29. marts 1996 fra selskabet C til

B.

Repræsentanten finder, at det derfor må antages, at investorerne har

accepteret

denne ændring i projektet. I denne forbindelse har han bemærket, at der ikke

er

grundlag for at kræve, at en udbytteret skal miste sin validitet, fordi der

er

accepteret en ændring af kildegrundlaget for udbetaling af udbyttet. Til

forståelse af dommens præmisser må også nævnes, at udbyderne i sagen har

påberåbt sig retten til ikke at udtale sig efter ,,5th amendment” og i

øvrigt

ikke har taget til genmæle i sagen. Dette har efter staten Texas’

bevisregler

bevirket - som det også ville gælde i en dansk proces - at investorernes

udsagn

om faktum er lagt uprøvet til grund. Som det også fremgår af den amerikanske

advokats brev, kunne modpartens aktive deltagelse under sagen formentlig have

afklaret det efterfølgende forløb, navnlig for projekterne Gates #2 ff.

Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med dommen og

den videre drift og regnskabsaflæggelse for de kilder og felter, der blev

tillagt investorerne, nu er udarbejdet en liste over samtlige de kilder, som

er

blevet tillagt investorerne ved dommen. Listen er ved at blive revideret med

henblik på den regnskabsaflæggelse, som skal finde sted for den videre drift

af

kilderne. Listen er imidlertid også en oversigt over de kilder, udbyderne

drev,

da samtlige udbydernes kilder er tillagt investorerne. Det fremgår af

oversigten over samtlige de kilder, som er tillagt investorerne ved dommen,

at

kun én kilde, nemlig feltet med betegnelsen West Cameron, aldrig kom i

udbydernes besiddelse, hvorimod alle de øvrige har været opereret og ejet af

udbyderne. For Copelands vedkommende er feltet frasolgt i november 1996

(Railroad Commission nr. der ikke er kommet med i listen endnu: 25224, 27006,

26862, 26863). Repræsentanten har henvist til, at der i det fremlagte

materiale

forefindes kopier af de tinglyste overdragelsesaftaler vedrørende leases i

Throckmorton County, der også dækker interne overdragelser mellem udbydernes

selskaber. Projektet fik navnet Copeland, men det omfatter tillige andre

leases. Han har henvist til en kopi af projektbeskrivelsen fra selskabet C om

Copeland og anført, at udbydernes ejerskab til kilderne derfor er fuldt ud

dokumenteret på bedste vis gennem kopier fra retsbøgerne, ligesom det kan

oplyses og dokumenteres, at det klagende selskab har modtaget indtægter fra

udbyderne vedrørende Copeland-feltet.

Repræsentanten har om den fremlagte liste forklaret,

at

i

første spalte vises det officielle nummer (RCC), som registreres hos Texas

Railroad Commission, og som benyttes ved indberetning af olie- og

gasproduktion

på en bestemt kilde (en tilsvarende nummerering og myndighed findes i

Wyoming),

at

der dog kan knytte sig flere borehuller til en kilde, jf. kolonnen

med ”No. of Wells.” Nummeret knyttes til det foretagende, der som

operatør er

ansvarligt for driften af kilden,

at

”Field Name” refererer til det

feltnavn, som projektet har udstyret en kilde eller en andel af en kilde med,

at

”Lease Name” refererer til det jordstykke, som er lejet og som

danner grundlag

for efterforskningsrettighederne, og

at

der undertiden er sammenfald

mellem lease- og feltnavnet.

Repræsentanten har forklaret, at der særligt for Osage-feltet

ikke er sket en opgørelse af de enkelte registreringsnumre på listen, men at

en

sådan opgørelse dog findes som grundmateriale. Osage-feltet omfatter en række

leases beliggende i Weston County i staten Wyoming, og der har ikke været

tvivl

om, hvilke leases der har været omfattet af investeringerne, idet feltet,

også

før udbyderne overtog det, udgjorde et samlet felt. Han har henvist til

materiale og oversigter vedrørende Osage i bilagsmaterialet til den

amerikanske

advokats brev af 19. april 2000.

Repræsentanten har henvist til udskrifter trukket på Texas

Railroad Commission’s register, der viser, hvilke kilder i Texas

udbyderne var

registreret for i de pågældende år og anført, at disse registreringer i

øvrigt

vil kunne ses via internettet under Texas Railroad Commission. Han har

forklaret, at der til listen over kilderne knytter sig en række noter i den

sidste kolonne. Af disse fremgår bl.a., at nogle kilder ikke er overtaget fra

udbyderne, hvilket er et valg, investorerne har truffet. Dette skyldes, at

indvindingspotentialet på nogle kilder er anset for at være for ringe i

forhold

til hæftelsesansvaret ved at indtræde i driften som operatør. Nogle kilder er

lukkede og tilbageført til jordejeren. Andre er for nærværende ikke

producerende.

Repræsentanten har anført, at den erhvervede udbytteret, som den

enkelte investor har, således har dannet grundlag for den gennemførte

civilretlige model, der er endt i en ”constructive trust” for

samtlige

investorer med deres forening som ”trustee”, men at udbytteretten

imidlertid

også kunne have været grundlaget for gennemførelsen af den enkeltes ret med

henblik på at påberåbe sig sin udbytteret - efter amerikansk terminologi en

”equitable interest” - i den igangværende oliedrift på et bestemt

felt eller

nogle bestemte kilder. For så vidt angår projekterne Gates Ranch #2 og Gates

Ranch #3 har repræsentanten bemærket, at der netop er sket en ændring af

investeringen, i og med at Gates Ranch-projektet er erstattet af andre

oliefelter end de oprindeligt tiltænkte. Navne på disse oliekilder fremgår

bl.a. af bilag til det fremlagte brev fra den amerikanske advokat af 19.

april

2000. Bilaget stammer fra materiale fra selskabet C’s kontorer i USA.

Repræsentanten har henvist til, at der i forbindelse med sagen

er fremlagt et notat, som er udarbejdet af den advokat, som har været

investorforeningens

danske advokat, til vurdering af erstatningskrav. Han har understreget, at

notatet ikke er udarbejdet med henblik på at afklare de særlige problemer,

som

er fremkommet i forbindelse med skattesagerne. Efter repræsentantens

opfattelse

er notatet til skattemæssig brug en noget upræcis gengivelse af de

amerikanske

retsregler. I den forbindelse har repræsentanten anmodet advokaten om at

redegøre for baggrunden for notatet og fremlagt kopi af advokatens brev af

18.

januar 2001.

I relation til I’s redegørelse for de amerikanske retsforhold -

navnlig spørgsmålet om ejendomsretsbegrebet i amerikansk ret – har

repræsentanten bemærket, at man naturligvis skal være opmærksom på, hvilket

ejerskab der tales om. Udbyderne har aldrig skullet erhverve ejerskab til

noget

jordstykke, men har derimod indgået lease-aftaler med de jordejere, som har

haft de jordstykker, hvorpå olieefterforskningen er foregået. Om notatet har

han videre bemærket, at det beskriver forholdene om ejendomsret i USA,

herunder

navnlig begreberne ”equitable” og ”legal title”, og at

det angloamerikanske

ejendomsretssystem bygger på begreber, der ikke direkte kan sammenlignes med

danske retsbegreber. Systemet med at opdele ejendomsretten udspringer af

meget

gamle historiske forhold, hvor den engelske konge udadtil formelt ansås at

eje

al engelsk jord, men hvor jorden bl.a. var overdraget adelen, der drev og fik

udkommet fra jorden. Adelen havde således efter ”equity”-retsregler

opnået

”equitable title”, dvs. det reelle ejerskab til jorden. Betydningen

af denne

opsplitning er i det amerikanske retssystem i dag snarere, at der derigennem

kan skabes sikkerhed for panterettigheder og mod dobbeltsalg. I Danmark

klares

disse forhold oftest gennem et udbygget tinglysningssystem. I USA såvel som i

Danmark har sikringsakterne ikke betydning for gyldigheden af en aftale

intern

partes. Dette gælder også ved en skattemæssig anerkendelse af en sådan

aftale.

Allerede fordi Dimmit-dommen tillægger samtlige investorer ret

til en andel af samtlige kilder, udbyderne rådede over, og fordi dette sker

med

virkning fra det tidspunkt, hvor betaling er sket, kan der efter

repræsentantens opfattelse ikke sættes spørgsmålstegn ved, om der har knyttet

sig substans til alle de indgåede udbytterettigheder fra

investeringstidspunktet.

Dette følger af de retsregler, der gælder i angloamerikansk ret, og som

indirekte har sikret investorerne deres ”equitable title” fra

betalingstidspunktet. Dels har investorernes udbyttekontrakter kunnet danne

grundlag for retsforfølgning i USA, dels har udbyderne rådet over de kilder,

der skulle danne grundlag for et udbytte, uanset om der måtte være sket

udskiftning af kildegrundlaget undervejs med accept af investorerne. Det er

repræsentantens opfattelse, at der stadig ikke kan stilles spørgsmålstegn ved

investorernes rettigheder til oliekilderne. Investorerne havde muligt ret til

at opnå ”legal title” og dermed beskyttelse af deres

udbytterettigheder. At

udbyderne ikke sørgede for at skaffe denne beskyttelse, fratager ikke

investeringen dens substans i skattemæssig henseende. I dag er disse forhold

bragt på plads, så den fortsatte investering er sikret.

Repræsentanten har gjort gældende, at selv om man kun ser på den

enkelte investors investeringer, kan det konstateres, at der har været

knyttet

kilder til samtlige investeringer. Det forhold, at udbyderne noget lemfældigt

har troet på, at de kunne skaffe yderligere leases på Gates Ranchen, men har

måttet erstatte disse med andre kilder (på områderne Baggett, Lasater og

Lupe),

fratager ikke udbytterettighederne deres substans eller gyldighed. Det er

åbent

tilkendegivet overfor investorerne i nyhedsbreve, men også direkte overfor B

i

selskabet C’s brev af 29. marts 1996, hvilke kilder der i stedet var

omfattet

af investeringen. Anskues hver enkelt investering som tilknyttet bestemte

felter - hvilket jo ikke er resultatet af dommen - fører det for

Copeland-investeringens vedkommende til, at det fulde restbeløb fra

investering

skal afskrives i 1996 efter salget, dvs. 54.055 kr. - afskrivning fra 1995,

5.405

kr., i alt 48.605 kr.

Uanset, hvilken synsvinkel der må anlægges, finder

repræsentanten, at det må kunne konkluderes, at der er knyttet tilstrækkelig

substans til de indgåede udbytterettigheder, således at disse må anerkendes i

skattemæssig henseende og derfor kan afskrives på sædvanlig vis. De

amerikanske

retsforhold har været af en sådan karakter, at de til enhver tid har sikret

investorerne deres udbytterettigheder. Benævnelsen af rettigheden må i denne

forbindelse være uden betydning. Afgørende er derimod, om indholdet af

rettigheden har substans og kan sammenlignes med et tilsvarende dansk

retsforhold.

Told- og skatteregionen har indstillet, at ansættelserne

stadfæstes, idet regionen har anført, at selskabet C civilretligt ikke havde

ejerskab til kilderne. Regionen har bemærket,

at

aftalerne med

jordejerne hovedsagligt er indgået af selskabet E, og at de udbudte kilder

var

ejet af selskabet E,

at

der ikke foreligger dokumentation for, at

selskaberne E og C har indgået fælles aftaler med jordejerne,

at

det er

uden betydning, at selskabet C har fungeret som agent for selskabet E,

at

præmisserne i dommen ikke dokumenterer, at selskabet C får tilkendt

ejerskabet

til kilderne, og

at

det derfor findes uden betydning, at der

efterfølgende er opnået enighed mellem investorerne om, at de

olieudvindingsrettigheder, investorforeningen H skulle sikre sig ved en

retssag

mod selskabet C, skulle fordeles i forhold til den enkelte investors

investering,

og at foreningen ved dommen er tilkendt sådanne rettigheder.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3 (lov nr.

428 af 25. juni 1993) medregnedes ”fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-, eller

lejekontrakt” ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens dagældende § 16 F, stk. 2 (lov nr. 428 af 25.

juni 1993) havde følgende ordlyd:

”Ved erhvervelse af en rettighed af den i § 16, stk. 1, nr. 2

eller 3 omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede

vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et

til

rettigheden svarende åremål eller – såfremt rettigheden er

tidsubegrænset –

over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på

grundlag

af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6.”

Landsskatteretten bemærker, at det af domskonklusionen i Dimmit

County District Courts dom af 9. august 1999 fremgår, at "

...

H is granted a constructive trust

(the "Trust") over the rights, titles and interests of E and F and

G,

if any ...

".

Det udtales endvidere, at "

... each

Investor's interest in the Trust Property relates back to the time that an

Investor made an investment in a particular property or Project ...

".

Retten finder, at vurderingen af det klagende selskabs

afskrivningsadgang må ske ud fra de faktiske forhold, der var konstaterede i

de

påklagede indkomstår. Retten finder det derfor uden betydning for opgørelsen

af

indkomsten for de påklagede indkomstår, at der efterfølgende mellem

investorerne er opnået enighed om, at de olieudvindingsrettigheder,

investorforeningen H skulle sikre sig ved en retssag mod selskaberne C og E,

skulle fordeles i forhold til den enkelte investors investering, og at

foreningen ved ovennævnte dom er tilkendt sådanne rettigheder. Retten lægger

afgørende vægt på, at det klagende selskab på investeringstidspunkterne ikke

var indehaver af en rettighed til at modtage en andel i forhold til

selskabets

samlede investeringer af de olieudvindingsrettigheder, foreningen H måtte

sikre

sig ved en retssag. Retten kan derfor ikke på denne baggrund godkende fradrag

for afskrivning på hele det investerede beløb.

På denne baggrund finder retten, at det for hvert af de i sagen

omhandlede projekter må vurderes, om udbyderne har været i besiddelse af de

rettigheder, der angiveligt er overdraget til det klagende selskab.

Retten finder, at det ikke på baggrund af Dimmit County District

Courts domskonklusion kan fastslås, at udbyderne har været besiddelse af de

rettigheder, der angiveligt er overdraget til selskabet. Efter rettens

opfattelse er tilføjelsen ”if any” i domskonklusionen udtryk for,

at der ikke i

domskonklusionen er taget stilling til, hvilke rettigheder udbyderne har

været

i besiddelse af. Retten finder således, at det i domskonklusionen alene

fastslås, at den ved dommen oprettede trust tilkendes de rettigheder,

udbyderne

eventuelt måtte være i besiddelse af.

Retten lægger i overensstemmelse med foreningen H’s advokats

skrivelse af 19. april 2000 til grund, at det klagende selskabs kvittering på

investering i ”Gates #1” rettelig angår projektet ”Gates Ranch

Project #1”.

Ved bedømmelsen af, hvilke rettigheder udbyderne har været i

besiddelse af, lægger retten afgørende vægt på faktumgengivelsen i Dimmit

County District Courts dom af 9. august 1999.

Retten finder, at det på baggrund af faktumgengivelsen i dommen

må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at udbyderne har været i besiddelse

af udbytterettighederne for de brønde, der indgik i projekterne

”Cantu”, ”Gates

Ranch #1” og ”Osage”. For så vidt angår ”Cantu” har

retten især lagt vægt på

dommens præmisser 40 og 41. For så vidt angår ”Gates Ranch #1” er

der især lagt

vægt på dommens præmis 34. For så vidt angår ”Osage” er der især

lagt vægt på

dommens præmisser 69 og 73.

Retten finder, at investeringerne i disse projekter efter deres

art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3., idet det

klagende selskab ved investeringerne anses at have erhvervet rettigheder

ifølge

udbyttekontrakter. Retten anser det herefter for dokumenteret, at det

klagende

selskab ved investeringerne i projekterne ”Cantu”, ”Gates

Ranch #1” og ”Osage”

har erhvervet udbytterettigheder, jf. ligningslovens dagældende § 16 E, stk.

1,

nr. 3.

For så vidt angår projektet benævnt ”Copeland #1” finder retten,

at der ikke er fremlagt klar og entydig dokumentation for, at udbyderne har

været i besiddelse af udbytterettigheder, der skulle være tilknyttet

projektet.

Retten finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har

besiddet

rettigheder vedrørende dette projekt, der kunne overdrages til investorerne,

herunder det klagende selskab.

For så vidt angår tab ved investering i projektet ”Copeland #1”

bemærker retten, at der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab, jf.

statsskattelovens § 5.

For så vidt angår projekterne benævnt ”Gates Ranch #2” og

”Gates

Ranch #3” bemærker retten, at det af præmis 34 i Dimmit County District

Courts

dom klart fremgår, at udbyderne aldrig opnåede rettigheder til brønde på

”Gates

Ranch”, udover de brønde der indgik i projektet ”Gates Ranch

#1”. Retten finder

endvidere, at de øvrige fremlagte dokumenter, herunder de dokumenter, der er

fremsendt af foreningen H’s amerikanske advokat, ikke klart og entydigt

dokumenterer, at udbyderne har været i besiddelse af rettigheder til brønde

vedrørende projekterne ”Gates Ranch #2” og ”Gates Ranch

#3”. Retten finder

herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har besiddet rettigheder

vedrørende disse projekter, der kunne overdrages til investorerne, herunder

det

klagende selskab.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter