Landsskatteretskendelse af 13/6 2001 vedr. Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 13/6 2001 vedr. Udbytterettigheder
til olie- og gasfelter i USA
A A/S klager for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 bl.a. over, at
de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for afskrivning på
investering.
Det fremgår af det klagende selskabs regnskaber, at selskabet i
indkomstårene 1995, 1996 og 1997 foretog investeringer på henholdsvis 54.055
kr., 1.061.646 kr. og 1.797.695 kr. Selskabet, der er ejet af direktør B, har
oplyst, at der var tale om investering i andele i olie- og
gasudvindingsprojekter i USA gennem det amerikanske udbyderselskab C.
Direktør
for dette selskab er D. Det fremgår af det klagende selskabs regnskaber, at
selskabet den 14. november 1996 solgte andele for 327.700 kr., og at
andelenes
skattemæssige værdi den 1. juli 1996 udgjorde 384.892 kr. Selskabet har ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og
1997
afskrevet på de foretagne investeringer med 10 % årligt, dvs. med henholdsvis
5.405 kr., 111.570 kr. og 248.574 kr. For indkomståret 1997 er der
selvangivet
fradrag for tab ved salg af rettigheder med 57.192 kr. For indkomstårene 1996
og 1997 har selskabet medregnet driftsindtægter i form af kontante
udbetalinger
fra investering i olierettigheder med henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.
Selskabet har fremlagt kvitteringer udstedt af selskabet C for
investering i projekterne ”Cantu”, ”Copeland #1”,
”Gates #1”, ”Gates Ranch #2”,
”Gates Ranch #3” og ”Osage #1”. Selskabets repræsentant
har oplyst, at
selskabet E var operatør på alle felterne. Direktører for selskabet E er F og
Læs alt
G. B har oplyst, at selskabets andel i ”Gates #1”, der oprindeligt
blev
erhvervet for USD 77.000, blev byttet ud med en halv andel i ”Osage
#1” til USD
56.500 den 14. november 1996. I en skrivelse af 19. april 2000 fra
investorforeningen
H’s amerikanske advokat til det klagende selskab udtaler advokaten
blandt
andet, at ”[ ]
Gates #1 is
actually formally recognized as Gates Ranch Project #1.”
Det klagende selskabs repræsentant har forklaret, at aftalerne
med jordejerne om rettighederne til at udvinde olie hovedsagligt blev indgået
af selskabet E, men at selskabet C fungerede som repræsentant for det
amerikanske selskab E. Rettighederne blev ikke tinglyst på de omhandlede
grunde, da dette ikke var et krav ifølge lovgivningen. Han har videre
forklaret, at operatører på felter i Texas registreres hos ”Texas
Railroad
Commission”. Repræsentanten har fremlagt en række dokumenter, der er
fremsendt
af foreningen H’s amerikanske advokat. Dokumenterne omfatter blandt
andet
”operating agreements” og leaseaftaler. Repræsentanten har
endvidere fremlagt
redegørelser for amerikanske retsforhold udarbejdet af henholdsvis en dansk
advokat, foreningen H’s amerikanske advokat, og corporate attorney I,
udskrifter fra Texas Railroad Commission, nyhedsbreve fra selskabet C,
udbudsmateriale vedrørende ”Copeland #1”, samt dokumenter benævnt
”Permits To
Drill”, ”AGREEMENT AND PARTIAL RELEASE OF OIL AND GAS LEASE”,
”PARTIAL
ASSIGNMENT OF OIL, GAS AND MINERAL LEASE” og ”SOIS Group –
Analysis of Oil and
Gas Leases Assigned by Summary Judgment”. Told- og Skattestyrelsen har
fremlagt
et notat af 22. maj 2000, udarbejdet af den danske advokat.
Af et referat af en ekstraordinær generalforsamling den 4.
september 1998 i foreningen H fremgår det blandt andet:
”[ ] at det af det materiale, som man hidtil var kommet i
besiddelse af i forbindelse med retssagerne mod henholdsvis selskaberne C og
E,
klart fremgik, at det ikke umiddelbart var muligt at følge de enkelte
indbetalinger fra de respektive investorer gennem selskabet C respektive
selskabet E til betaling for den andel af det felt, som en investor antog at
have investeret i, ligesom det af det foreliggende materiale klart fremgik,
at
langt den overvejende del af de felter, som selskabet C i sin tid havde
udbudt
til skandinaviske investorer, aldrig havde været selskabet C’s juridiske
ejendom.
På den baggrund konstaterede formanden, at der således ikke var
sket nogen investering i et enkelt felt, og det var med dette udgangspunkt en
rimelig konklusion, at de felter, som det i løbet af sagen ville lykkedes at
sikre foreningens medlemmer ejendomsretten til, skulle fordeles
forholdsmæssigt
proportionalt i forhold til det enkelte medlems samlede investering, således
at
investering på USD 1.000,00 skulle modsvare en andel i den samlede
ejendomsret
til felterne, efter sagens afslutning.”
Af en dom afsagt af Dimmit County District Court, Texas, den 9.
august 1999 fremgår blandt andet følgende vedrørende ”The Cantu
Project”:
Præmis 40
: ”As D and F and G individually and
through C and E perpetrated their frauds on the Investors regarding the Gates
Ranch Projects, they also pursued Investors to invest in a project which
would
come to be referred to as the Cantu Project [ ]”
Præmis 41
: ”In August 1995, the Promoters
obtained, in the name of E, a well in Frio County, Texas referred to as
Hughes-Cantu #2. In November, 1995, they obtained an interest in the Coldeway
#1 well in Wilson County, Texas. For promotional purposes, the Promoters
packaged these two wells as the Cantu Project [ ]”
Vedrørende ”The Gates Ranch Project” fremgår blandt andet
følgende:
Præmis 20
: ”[ ] In brochures prepared by F
or G and D, which were circulated by C to Investors, it was claimed that E
and
C controlled 30,000 acres of the Gates Ranch. This was false because E and/or
C
merely had an option to control the development of mineral interests on only
960 acres of the Gates Ranch [ ]”
Præmis 22
: ”The Gates Ranch option agreement
on 960 acres a) pertained to only three (3) wells (wells #1-047, #1-221, and
#1-233) [ ]”
Præmis 32
: ”Also, even though only three
wells on the Gates Ranch Project were controlled by E and C, F and G and D
began promoting and selling interests in other wells on the Gates Ranch
Project. The effort to sell these additional interests were promoted as Gates
Ranch Project #2, Gates Ranch Project #3, and Gates Ranch Project #4.”
Præmis 33
: ”The promotional material
distributed to Investors regarding Gates Ranch Project #2 refers to the
assigned three wells in the Gates Ranch Project. Neither D nor F and G
disclosed to the Investors that neither C nor E owned or controlled any
interests in these wells [ ]”
Præmis 34
: ”[ ] Of course there was never any
production from Gates Ranch Project #2 because neither E nor C ever obtained
rights to any wells on the Gates Ranch except those within Gates Ranch
Project
#1.”
Præmis 37
: ”Incredibly, D and F and G
entirely were entirely fabricating the existence of Gates Ranch Projects #2,
#3
and #4 [ ]”
Vedrørende ”The Osage Project” fremgår blandt andet følgende:
Præmis 69
: ”Beginning in 1995, Investors paid
C more than $4 million to purchase
”working interest” interests in the Osage Project #1 (the
”Osage
Project”). The oil and gas properties constituting this Project are
located in
Weston County, Wyoming.”
Præmis 71
: ”Though Investors have paid to C
and it has paid to E in excess of $4 million for interests in the Osage
Project, none of the Investors has actually received the promised assignments
of the working interest.”
Præmis 72
: ” C and E purportedly entered into
an Operating Agreement which provided that E was to receive specified fees
and
expenses incurred in the operation of the Osage Project (the ”Osage
Operating
Agreement”). However, the alleged Osage Operating Agreement which was
disclosed
to the Investors is not the
complete agreement between Promoters concerning the Osage Project.”
Præmis 73
: ”Apparently, on the very day the
Osage Operating Agreement was signed, C (through K) and E also executed an
amendment or side agreement (the ”Side Agreement”). The Side
Agreement alters
the terms of the Osage Operating Agreement between E and C and has allowed C
to
hide from the Investors profits generated by the Osage Project. The Side
Agreement suggests that E and C conspired to divide all of the profits and
property among themselves and did not disclose this result to the
Investors.”
Af Weston County District Courts dom af 17. maj 1999 fremgår
følgende vedrørende ”The Osage Project”:
”[ ] that H is
granted a constructive trust (the ”Trust”) over the rights, titles
and
interests of E, if any, (a) in the Osage Property, (b) in any tangible
personal
property, equipment and/or fixtures used in the operations of the Osage
Property, (c) in any intangible personal property related to operation of the
Osage Property including insurance policies and bonds, and (d) in any other
real, tangible or intangible personal property to which H’s members may
trace
their funds or assets. H is hereby appointed as trustee of the Trust and may
do
and take any lawful acts in administering the Trust, including without
limitation, operating, holding or selling the Trust property [ ]”
Af Dimmit County District Courts domskonklusion fremgår blandt
andet følgende:
“ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that E and F and G are hereby divested of any right,
title or interest in the oil and gas properties described in Exhibit
“A,” [...]
ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that any operator's liens filed by E with respect to
the
properties described in Exhibit “A” are hereby declared null and
void. It is
further,
ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or
otherwise, between E on one hand and the H and/or its members on the other
hand
are hereby terminated. [...] It is further,
ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that all existing agreements, whether written, oral or
otherwise, between E on one hand and C and/or its Investors on the other hand
are hereby terminated. It is further,
ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that the H is granted a constructive trust (the
“Trust”)
over the rights, titles, and interests of E and F and G, if any [...] It is
further,
ORDERED,
ADJUDGED, AND DECREED that each Investor's interest in the Trust Property
relates back to the time that an Investor made an investment in a particular
property or Project [...]”
Skatteforvaltningen har ved den påklagede afgørelse nægtet
selskabet fradrag for afskrivninger på investeringerne i indkomstårene 1995,
1996 og 1997 samt fradrag for tab ved salg af rettighed. Forvaltningen har
endvidere nedsat selskabets indkomst med medregnede driftsindtægter,
henholdsvis 23.242 kr. og 96.692 kr.
Som begrundelse har forvaltningen anført, at selskabet ikke er
fremkommet med dokumentation for, hvem der har rettighederne til de
olieprojekter, selskabet har investeret i. Der er ikke fremsendt
dokumentation
for, at selskabet C har haft rettighederne til det, der er solgt.
Forvaltningen
har henvist til, at dokumentation i form af tinglysning af rettigheder og
driftsmateriel ville kunne belyse sagen, men at sådan dokumentation ikke er
modtaget på de konkrete olieinvesteringer. At selskabet har indbetalt penge
til
udbyderne er ikke i sig selv dokumentation for, at selskabet har erhvervet en
rettighed.
Forvaltningen har videre anført, at selskabets investering
gennem selskabet C i projekter vedrørende olie- og gasrettigheder i USA ikke
kan tillægges skattemæssig betydning. Told- og Skattestyrelsen har undersøgt
et
tilsvarende projekt, hvor udbyderen, C, ikke har haft ejendomsretten til de
solgte projekter. Af undersøgelsen fremgår det, at deltagelse i projekterne
anses for at være uden realitet og dermed den skattepligtige indkomst
uvedkommende, medmindre den enkelte investor kan fremlægge fuldstændig
dokumentation for sin ejendomsret til olie- eller gaskilden. Forvaltningen
har
forelagt dette for selskabet. Forvaltningen har henvist til, at selskabet
ikke
efterfølgende er fremkommet med fyldestgørende dokumentation for selskabets
ejendomsret til de projekter, det har deltaget i.
Det klagende selskabs repræsentant har over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at afskrivninger og fradrag for tab
godkendes som selvangivet, subsidiært at det lægges til grund, at udbyderne
har
været i besiddelse af udbytterettighederne til oliekilderne i de projekter,
som
selskabet har investeret i. Repræsentanten har i øvrigt bemærket, at
skatteforvaltningen ikke haft et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en
ansættelse.
Repræsentanten har henvist til Dimmit County District Courts dom
af 9. august 1999 samt Weston County District Courts dom af 17. maj 1999, og
anført, at de dokumenterer, at investorerne er indtrådt i de rettigheder, til
hvilke de allerede havde en afledt ret via deres udbyttekontrakter med
selskabet C, som igen havde direkte og afledte rettigheder over for selskabet
E. Han har henvist til, at de rettigheder som selskaberne C og E har rådet
over
i dommene tillægges investorerne direkte. Han har understreget, at
udbyttekontrakterne har været baseret på reelle rettigheder til
naturforekomster, og at de indgåede investeringsaftaler og
udbytterettighederne
har dannet grundlag for dommene. Det forhold, at udbyderne har stillet
investorerne meget optimistiske afkast i udsigt, som forekomsterne næppe vil
kunne leve op til, og derudover har forsøgt at tilegne sig indtægter og
investeringer,
som skulle anvendes til renovering og udbygning af indvindingen på felterne,
ændrer efter repræsentantens mening ikke på substansen og muligheden for at
opnå fradrag for de omkostninger, der har været ved at erhverve og gennemføre
udbytteretten. Det er skattemæssigt irrelevant, om investor har gjort en god
eller dårlig forretning, når blot der dog har været en forretning.
Selskabets repræsentant har anført, at der i det
projektmateriale fra sagerne vedrørende selskaberne C og E, som han har haft
forelagt,
reelt synes at være tillagt investorerne en
”non-operating-interest” formentlig
af en ”net profit”-lignende karakter. Det ses ikke at være aftalt,
at der skal
indbetales yderligere til dækning af omkostninger udover den oprindelige
anskaffelsessum for rettigheden, og dette skulle heller ikke være sket. Der
er
endvidere tale om investeringer, som afledes af en ”working
interest” i
”lease”-rettigheder, dvs. forpagtningslignende rettigheder. Der er
derimod ikke
tale om ejendomsret til en fast ejendom eller en naturforekomst.
Repræsentanten
har bemærket, at det forhold, at der kan være felter, hvor der endnu ikke er
etableret operative brønde, ikke udelukker, at der foreligger en rettighed i
medfør af en indgået leaseaftale, da det er oftest er aftalt med jordstykkets
ejer, at der kan ske etablering af en olieindvinding inden for en vis
periode,
f.eks. 2-5 år. Kommer indvinding ikke i gang inden for den aftalte periode,
vil
leaserettigheden oftest ophøre. Jordstykkets ejer vil herefter have mulighed
for
at indgå aftale med en mere efterforskningsivrig investor, der forhåbentlig
kan
føre frem til en royalty for jordejeren i forbindelse med olieproduktionen.
Er
der først etableret en olieproduktion, vil leasee være berettiget til at
fortsætte leaseaftalen så længe, der produceres olie fra feltet. Selskabet C
har i visse tilfælde solgt rettigheder til felter, hvor der ikke har kunnet
etableres en olieproduktion i tide, og hvor feltet derfor har måttet gives
tilbage til jordejeren. Repræsentanten har bemærket, at ved indberetning om
produceret olie m.v. til offentlig myndighed, f.eks. Texas Railroad
Commission,
vil den operatør, der indberetter, blive registreret. Dette viser, hvem der
varetager feltets drift, men imidlertid ikke noget om, hvorvidt rettighederne
til ”working interests” eventuelt er fordelt på flere indehavere og
til hvem.
Den bevismæssige værdi af registreringerne er derfor ringe og kan alene anses
for indicier. I stor udstrækning har de her omhandlede felter været
indberettet
med selskabet E som operatør, og selskabet E står på nogle kilder stadig som
operatør, selv om foreningen H nu har ret til at disponere over dem.
Repræsentanten har anført, at en lease-rettighed og andre aftaler om et
oliefelt kan registreres ved tinglysning ved retten i det county, hvor
oliefeltet er beliggende, men at dette langt fra altid sker i praksis.
Registreringen sikrer mod uvedkommende kreditorer og andre konkurrerende
rettighedshavere, men registreringen er ikke en gyldighedsbetingelse for, at
rettigheden består. En aftale mellem parterne vil derfor være tilstrækkeligt
grundlag for at opnå retten til resultatet fra feltet, hvilket stemmer
overens
med danske forhold, hvorefter en leje- eller forpagtningsaftale over en fast
ejendom kan tinglyses ved den ret, hvor ejendommen er beliggende. Ofte
tinglyses lejeaftaler m.v. ikke. Dette medfører dog ikke, at aftalerne bliver
ugyldige, idet tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for aftalen.
Repræsentanten har anført, at skattemyndighederne har sået tvivl
om, hvorvidt udbyderne, repræsenteret ved selskabet C, ejede de udbudte
felter.
Han har fundet, at spørgsmålet ikke giver meget mening, hvis der ikke dermed
menes, at det drejer sig om, hvorvidt man ejer rettigheder til
overskudsandele
til indvindingen af naturforekomster i medfør af de forpagtningslignende
olie-leases. Det kan derimod ikke kræves, at der skal være et egentligt
ejerskab til et bestemt jordstykke, en mineralforekomst eller
indvindingsudstyr, for at der kan siges at bestå en reel anerkendelsesværdig
investering.
Repræsentanten har til sammenligning henvist til den situation, hvor sælger
opnår en udbytteret i forbindelse med salg af en virksomhed. Det forhold, at
køber ikke længere ejer virksomhedens aktiver, eller at køber kan udskifte
sine
aktiver løbende, bevirker ikke, at sælger ikke fortsat har en gyldig
udbyttekontrakt. Repræsentanten har anført, at investorernes ret til udbytte
fra kilderne opstår på grundlag af en aftale med udbyderne, der, som det
fremgår af Dimmit Countys dom, har drevet kilderne, uagtet at de ikke har
foretaget registrering af investorernes rettigheder over for omverdenen.
Selskabet E og/eller selskabet C har f.eks. indgået aftale med en jordejer,
der
giver ret til at foretage den fornødne efterforskning og indvinding på et
felt,
eller har overtaget en ”working interest” i et igangværende
oliefelt helt eller
delvist. Den blotte eksistens af aftalen herom – herunder aftalen mellem
selskaberne E og C – vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der kan
ske en
videreoverdragelse af andele til investorerne, og at der er substans bagved i
kraft af rettigheder til eksisterende felter. De domme foreningen H på vegne
af
investorerne har opnået over for selskaberne C og E og folkene bag fastslår,
at
samarbejdet mellem udbyderne har været af en sådan karakter, at de må
betragtes
som ét foretagende. Investorerne vil allerede – qua det forhold, at
selskabet E
har erhvervet rettigheder ved misbrug af investorpenge – blive direkte
berettiget over for selskabet E. Repræsentanten har henvist til, at der ikke
kan stilles spørgsmålstegn ved, om alle investorerne har haft aftaler med
selskabet C, idet der foreligger skriftlige aftaler med alle investorerne.
Alle
disse aftaler må karakteriseres som udbyttekontrakter. Foreningen H har som
trustee på alle investorers vegne fået adkomst til de oliefelter, som
investorerne satte pengene i. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor
rettighederne til oprindeligt udbudte, tegnede felter ikke blev tilvejebragt.
I
nogle tilfælde blev visse tørre, udsigtsløse felter efter aftale med investor
erstattet med andre mere lovende felter. Kun i et par tilfælde har
rettighederne til bestemte felter ikke været tilvejebragt. Repræsentanten har
anført, at domskonklusionen i Dimmit County District Courts dom også angår
projektet ”Copeland #1”, selv om projektet ikke er udtrykkeligt
nævnt i dommen.
At projektet ikke er udtrykkeligt nævnt skyldes, at foreningen H ved
sagsanlægget mod selskaberne C og E valgte at koncentrere sig om enkelte
projekter ved bevisførelsen.
Repræsentanten har anført, at investorerne på baggrund af
dommene har overtaget og er indtrådt i selskaberne C og E’s aktiver,
navnlig
rettighederne til kilderne, driftsmateriel og i visse tilfælde tilknyttede
driftskonti. Det materiale, der er tilvejebragt i forbindelse med dommen,
indeholder ikke et sådant regnskabsgrundlag, at det giver mulighed for at
spore
indbetalinger fra den enkelte investor frem til erhvervelse af rettigheder
til
et bestemt felt. Der er heller ikke mulighed for afstemning med de
udbetalinger
af udbytte eller tilbagebetaling af investering, der rent faktisk er sket.
Den
situation, der er opstået på grundlag af misligholdelsen fra udbyderne og den
manglende regnskabsføring, kan sidestilles med den fordeling, der sker i et
konkursbo. Alle investorerne deltager i den samlede aktivmasse efter
udbyderne,
der vedrører de udbudte felter. Dette bo er ved dommen tillagt en
”constructive
trust”, som investeringsforeningen administrerer på vegne af alle
investorerne.
Dette gælder uanset, at nogle ganske få investorer ikke har fået andel i de
leaserettigheder, der oprindeligt var aftalt. Alle investorerne deltager i
trusten i forhold til deres investering, dvs. krav mod udbyderne. Dette ville
også være tilfældet, såfremt udbydernes aktiver skulle afvikles ved et
egentligt konkursbo. Denne situation må derfor være gældende allerede fra det
tidspunkt, hvor den oprindelige investering finder sted. Nogle af de midler,
som investorerne har indbetalt, kan spores til erhvervelser af leases, som
selskabet E har foretaget i eget navn. Efter angloamerikansk ret giver dette
investorerne en ret over for selskabet E fra det tidspunkt, hvor pengene blev
investeret i leaserettigheder, når dette sker ved misbrug af betroede midler.
Repræsentanten har forklaret, at investorerne har indgået en aftale om, at
resultaterne fra retssagerne mod udbyderne skulle indgå i en pulje, dels til
dækning af omkostningerne og dels til fordeling mellem investorerne i forhold
til deres oprindeligt investerede kapital. De skulle derfor også ifølge denne
aftale være lodtagere i den samme masse af olierettigheder og resultatet fra
disse. Dette ville formentlig også være situationen, før aftalen blev
indgået.
Han har anført, at den i referatet udtrykte tvivl om selskaberne C og
E’s ret
til felterne skyldtes, at udfaldet af de dengang verserende retssager var
ukendt. I dommene blev det imidlertid slået fast, at selskaberne C og E rent
faktisk var i besiddelse af rettighederne, og at der således var realitet bag
investeringerne.
Repræsentanten har anført, at den aftale, som investorerne har
indgået med selskabet C set i dansk lys er en udbytteret til resultatet fra
en
eller flere oliefelter. På grund af udbydernes misligholdelse tillægges
investorerne imidlertid rettigheder til udbydernes samlede beholdning af
olierettigheder, herunder de rettigheder, der oprindeligt ikke var udbudt til
investorer, men som var udbydernes egne andele, idet de netop er erhvervet
for
investorernes midler. Fra det tidspunkt, hvor investeringen foretages, har
det
vist sig umuligt at følge den enkelte investors investering ud fra den
pengestrøm, som kan efterspores. Det kan blot konstateres, at udbyderne har
erhvervet størsteparten af felterne med investorernes samlede pulje af
investerede penge og ikke med egne midler. Det giver derfor heller ikke
mening
ud fra et dansk skattesynspunkt at kritisere den enkelte investors
udbytterettighed, når alle investorerne i realiteten nu har andele i alle
felterne. Dette gælder uanset, at udbytterettigheder godt nok i visse få
tilfælde oprindeligt kunne vedrøre et felt eller en kilde, hvor
leaserettigheden nu er udløbet, eller hvor den endelige aftale om kilden
aldrig
blev indgået med jordejeren. Investor er imidlertid i stedet tillagt andele
af
udbydernes egne rettigheder samt en samlet andel af de samlede rettigheder.
Investors aftale med udbyderen har således, uanset hvilket felt der er
investeret i, haft så meget substans, at den har kunnet gennemtvinges ved en
amerikansk domstol og har nu givet adgang til afkastet fra en større samling
oliekilder.
Realiteterne af olierettighederne fremgår også af det faktum, at indtægterne
fra felterne indgår, og at der afregnes royalties med jordejerne. Derved
bekræftes eksistensen af rettigheden, uanset hvilken registreringssituation
(tinglysning), der har foreligget. Repræsentanten har henvist til, at der
efter
dommen er opstået et trustforhold, idet samtlige rettigheder til oliefelter
og
øvrige tilknyttede aktiviteter indgår i en trust, og at foreningen H udpeges
som trustee.
Af
domskonklusionen fremgår det, at foreningen H
”may do and take any lawful acts in administering the Trust, including,
without limitation, holding or selling the Trust Property”
.
Repræsentanten
har redegjort for, at trustforholdet indebærer, at trustee udstyres med
formelle, eksklusive ejerbeføjelser i relation til trustens formue. Trustee
skal udøve sit ejerskab udelukkende til fordel for beneficianterne, dvs. de
der
nyder godt af formuen. Dette betyder blandt andet, at driftsindtægter eller
salgsprovenu skal tilfalde beneficianterne. I nærværende sag er foreningen H
som trustee trådt i udbydernes sted og skal sikre investorerne deres
udbytterettigheder i forhold til investeringsaftalerne og i forhold til det,
der tillægges dem ved dommen som kompensation for manglende indtægter og
kapital.
Der er henvist til et uddrag af Oxford Dictionary of Law og TfS 1989.213
vedrørende trustbegrebet.
Repræsentanten har anført, at da de kontrakter, som investorerne
har indgået med selskabet C, giver ret til en løbende overskudsandel fra de
felter, som investorerne deltager i, og da kontrakterne løber tidsubegrænset,
kan kontrakterne betegnes som udbyttekontrakter, jf. ligningslovens § 16 E,
stk. 1, nr. 3 og ligningsvejledningens afsnit E.I.4.2.2.1. Anskaffelsessummen
kan afskrives over en periode med 10 % årligt, jf. ligningslovens § 16 F,
stk.
2. Han har henvist til, at denne retlige kvalifikation stemmer overens med
den
opfattelse, der er givet udtryk for i Told- og Skattestyrelsens brev af 28.
september 1997 til selskabet C.
Med hensyn til de danske investorers situation efter, at der er
fældet dom over selskaberne E og C, og investorforeningen H er indtrådt som
trustee og driver de felter, der før lå i udbydernes regi, er situationen
efter
repræsentantens opfattelse den samme for investorerne som før dommen. Hvor
investorerne før havde en udbyttekontrakt med selskabet C, har
investorforeningen H som trustee overtaget forpligtelserne ifølge kontrakten.
Felterne drives midlertidigt af trustee, men nu således, at det samlede
resultat af felterne skal tilfalde investorerne som overskudsandele i forhold
til deres investerede kapital. I den periode, hvor foreningen har været
trustee, har resultatet af den primære drift i trusten været et overskud på
ca.
USD 490.000. Beløbet er ikke blevet anvendt til udbetalinger til
investorerne,
men er medgået til genopretning af den misligholdte drift og renovering.
Repræsentanten har gjort gældende, at investorerne derfor må kunne fortsætte
det afskrivningsforløb, der allerede er påbegyndt efter ligningslovens § 16
F, stk.
2. Da afskrivningerne er ubundne fra og med 1999, vil der kunne afskrives i
overensstemmelse hermed fremover, hvilket blandt andet betyder, at der kan
foretages afskrivning på denne fulde anskaffelsessum i det omfang, dette ikke
allerede er sket i tidligere år.
Repræsentanten har forklaret, at trustee ved en såkaldt
”assignment” pr. 27. januar 2000 har overført de igangværende
felter med
tilhørende forpligtelser til det amerikanske kommanditselskab L. Nogle få
kilder, der ikke giver en rentabel drift, vil ikke indgå i den fortsatte
drift.
Disse kilder vil blive lukket og tilbageleveret til jordejeren. De
investorer,
der ønsker at fortsætte deres investering, har indbetalt et beløb på godt 17
%
af deres oprindelige investering. Beløbet dækker overvejende de omkostninger,
investorforeningen H som trustee har afholdt med henblik på at sikre sig
kilderne og afkastet herfra. Investorerne har modtaget kommanditistandele i
det
amerikanske kommanditselskab L i forhold til den oprindelige investering. Den
oprindelige investor, der har valgt ikke at indbetale, må anses at have
afstået
sin udbytteret for et beløb svarende til de indbetalinger, der er opkrævet
til
dækning af omkostninger. Han vil herefter kunne opgøre et tab svarende til
den
indbetaling, som er opkrævet til dækning af omkostninger. Han vil herefter
kunne opgøre et tab svarende til den oprindelige investering fratrukket med
eventuelle afskrivninger, der er foretaget mellem erhvervelsen og afståelsen.
Det beløb skal i princippet tillægges advokatomkostningerne m.v., men
reduceres
tillige med samme beløb fra ”tvangsafståelsen”. De investorer, der
er fortsat i
det nye selskab, vil blive tillagt en til deres andel svarende del af
overskuddet fra den samlede drift fra alle felterne. Rettighederne til
felterne
og tilhørende aktiver registreres med komplementarselskaberne som indehavere,
men således at disse er forpligtede til at aflevere overskudsandelene til
investorerne. Kommanditisterne vil i fællesskab eje en andel af en
udbytteret,
men derimod ikke direkte eje andre aktiver. Kommanditisterne vil derfor ikke
deltage direkte i driften af kilderne, men kun indirekte gennem deres
ejerskab
til komplementarselskaberne.
Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med at
investorernes retssag blev forberedt og anlagt, naturligvis var overvejelser
om, hvorledes man bedst kunne føre retssagen og navnlig bevise alle
investorernes
rettigheder. Det materiale, som blev fremskaffet ved arrest i udbydernes
kontorer, var af et betydeligt omfang, og der forelå ikke et sikkert overblik
over materialets indhold og bonitet, hvilket nødvendiggjorde nøje
overvejelser
over, om det ville være rationelt at føre sagen ud fra den enkelte investors
materiale og dokumentation. Heri indgik også overvejelser om, hvorledes man
kunne
føre sagen for investorer, som ikke på sagsanlægstidspunktet var kendt af
foreningen af investorer. Resultatet af disse overvejelser blev, at man lod
foreningen stå som repræsentant for samtlige investorer, og at man undlod at
anvende en metode, hvor det var nødvendigt at skulle dokumentere hver enkelt
investors kontraktforhold og dermed de rettigheder, som investorerne ville
have
i den enkelte situation. I stedet valgte man den vej, der viste sig nemmere
at
dokumentere, nemlig at påvise at investorernes penge har været anvendt til
køb
af de omfattede oliekilder og oliefelter, idet udbyderne ikke rådede over
egne
midler til disse køb.
Repræsentanten har anført, at der efter angloamerikansk ret
gælder regler, der beskytter mod misbrug af investerede midler. Såfremt
midlerne kan spores til erhvervelse af bestemte aktiver, her
lease-rettigheder
til olieindvinding, fører reglerne til, at investorerne allerede af denne
grund
kan gives såkaldt ”equitable title”, der giver dem et reelt
ejerskab. Dette
betyder i realiteten, at investorerne bliver nydende ejere til ethvert
udkomme
fra det pågældende aktiv, her en rettighed i forbindelse med olieindvinding,
uanset de ikke måtte være registreret som ejere overfor omverdenen, dvs. med
”legal/registered title” og dermed som ”legal owner”.
Repræsentanten har i den
forbindelse henvist til en artikel i Oxford Dictionary of Law, 4. Edition
1997,
p. 100, hvoraf det fremgår, at en ”constructive trust” anvendes i
bedragerisituationer, hvor betroede midler er misbrugt og anvendt på en ikke
forudsat måde, og anskaffelserne er sket for investors penge. Repræsentanten
har i denne forbindelse henvist til et notat om de amerikanske
ejendomsretsbegreber udarbejdet af corporate attorney I.
Repræsentanten har forklaret, at det efter den nævnte model ikke
har været nødvendigt at gøre sig umage med at spore den enkelte investors
indbetaling til den kilde eller det projekt, som han har investeret i, men at
man i stedet har set på investorernes samlede investering. Dette hænger
naturligvis sammen med, at det ville være vanskeligere og mere besværligt at
gennemføre sagen baseret på hver enkelt investoraftale. Når investorernes
midler er gået ind på en fælles konto, vil det være uhyre vanskeligt ved
anvendelse af en ”constructive trust” model at påvise, hvilke af de
enkelte
investorers midler, der er anvendt til hvilken kilde, og derfor har det været
nødvendigt at ”poole” interesserne fra investorerne. Modellen fører
efter
amerikansk ret også til, at der rent faktisk tillægges investorerne
rettigheder
fra det øjeblik, udbyderne har anvendt de indbetalte midler til køb af
oliefelter eller -kilder, hvilket også fremgår af Dimmit-dommens konklusion.
Det må antages, at den amerikanske domstol kunne været nået til en
sammenlægning af investorernes krav for at opnå en rimelig fordeling blandt
dem
uden investorernes indbyrdes aftale herom. At man af processuelle og
procesbesparende årsager har valgt denne fremgangsmåde frem for den at
dokumentere den enkelte investors rettighedsforhold i medfør af den indgåede
aftale, fører blot til, at alle investorer har haft ret til en andel af
samtlige igangværende oliekilder eller -felter allerede fra investeringen er
foretaget.
Repræsentanten har anført, at det er konstateret i takt med, at
investorernes repræsentanter får adgang til og har overtaget de enkelte
kilder
og felter, at udbyderne rent faktisk - blot med en enkelt undtagelse - West
Cameron - har drevet alle de kilder, der har været omfattet af udbudte
projekter. I visse tilfælde er nogle af de udbudte kilder blevet erstattet
med
andre kilder, eventuelt med andre andele i andre projekter. Dette er i en vis
udstrækning tilfældet for Gates-projekterne, som blev erstattet med andre
kilder end de oprindeligt markedsførte. Eksempelvis var B utilfreds med
resultaterne
fra Gates Ranch 1 og fik mod et mindre pristillæg i stedet en yderligere
andel
i Osage-feltet, jf. dags dato kvittering af 6. december 1995 fra selskabet C.
Repræsentanten har henvist til et brev fra foreningen H’s
amerikanske advokat, som er en af de amerikanske advokater, der var med til
at
føre sagen mod udbyderne, hvori der redegøres for omstændighederne bag de i
dommen benævnte ”imaginære” projekter Gates #2, #3 og #4. Han har
anført, at
det af brevet fremgår, at det må antages, at udbyderne nok har forledt
investorerne til at anbringe penge i Gates-projekterne med henvisning til
kilder, der skulle etableres eller befinde sig i Gates Ranch, men at de
derefter har fundet andre kilder til erstatning. Det er tilsyneladende ikke
lykkedes for udbyderne at indgå fornødne aftaler med ejeren af Gates-jorden,
og
man har i stedet tillagt investorerne kilder i andre områder (Lupe, Lasater
og
Baggett). Disse kilder er løbende fremgået af de nyhedsbreve, der blev
udsendt
af udbyderne, og direkte f.eks. i brev af 29. marts 1996 fra selskabet C til
B.
Repræsentanten finder, at det derfor må antages, at investorerne har
accepteret
denne ændring i projektet. I denne forbindelse har han bemærket, at der ikke
er
grundlag for at kræve, at en udbytteret skal miste sin validitet, fordi der
er
accepteret en ændring af kildegrundlaget for udbetaling af udbyttet. Til
forståelse af dommens præmisser må også nævnes, at udbyderne i sagen har
påberåbt sig retten til ikke at udtale sig efter ,,5th amendment” og i
øvrigt
ikke har taget til genmæle i sagen. Dette har efter staten Texas’
bevisregler
bevirket - som det også ville gælde i en dansk proces - at investorernes
udsagn
om faktum er lagt uprøvet til grund. Som det også fremgår af den amerikanske
advokats brev, kunne modpartens aktive deltagelse under sagen formentlig have
afklaret det efterfølgende forløb, navnlig for projekterne Gates #2 ff.
Repræsentanten har forklaret, at der i forbindelse med dommen og
den videre drift og regnskabsaflæggelse for de kilder og felter, der blev
tillagt investorerne, nu er udarbejdet en liste over samtlige de kilder, som
er
blevet tillagt investorerne ved dommen. Listen er ved at blive revideret med
henblik på den regnskabsaflæggelse, som skal finde sted for den videre drift
af
kilderne. Listen er imidlertid også en oversigt over de kilder, udbyderne
drev,
da samtlige udbydernes kilder er tillagt investorerne. Det fremgår af
oversigten over samtlige de kilder, som er tillagt investorerne ved dommen,
at
kun én kilde, nemlig feltet med betegnelsen West Cameron, aldrig kom i
udbydernes besiddelse, hvorimod alle de øvrige har været opereret og ejet af
udbyderne. For Copelands vedkommende er feltet frasolgt i november 1996
(Railroad Commission nr. der ikke er kommet med i listen endnu: 25224, 27006,
26862, 26863). Repræsentanten har henvist til, at der i det fremlagte
materiale
forefindes kopier af de tinglyste overdragelsesaftaler vedrørende leases i
Throckmorton County, der også dækker interne overdragelser mellem udbydernes
selskaber. Projektet fik navnet Copeland, men det omfatter tillige andre
leases. Han har henvist til en kopi af projektbeskrivelsen fra selskabet C om
Copeland og anført, at udbydernes ejerskab til kilderne derfor er fuldt ud
dokumenteret på bedste vis gennem kopier fra retsbøgerne, ligesom det kan
oplyses og dokumenteres, at det klagende selskab har modtaget indtægter fra
udbyderne vedrørende Copeland-feltet.
Repræsentanten har om den fremlagte liste forklaret,
at
i
første spalte vises det officielle nummer (RCC), som registreres hos Texas
Railroad Commission, og som benyttes ved indberetning af olie- og
gasproduktion
på en bestemt kilde (en tilsvarende nummerering og myndighed findes i
Wyoming),
at
der dog kan knytte sig flere borehuller til en kilde, jf. kolonnen
med ”No. of Wells.” Nummeret knyttes til det foretagende, der som
operatør er
ansvarligt for driften af kilden,
at
”Field Name” refererer til det
feltnavn, som projektet har udstyret en kilde eller en andel af en kilde med,
at
”Lease Name” refererer til det jordstykke, som er lejet og som
danner grundlag
for efterforskningsrettighederne, og
at
der undertiden er sammenfald
mellem lease- og feltnavnet.
Repræsentanten har forklaret, at der særligt for Osage-feltet
ikke er sket en opgørelse af de enkelte registreringsnumre på listen, men at
en
sådan opgørelse dog findes som grundmateriale. Osage-feltet omfatter en række
leases beliggende i Weston County i staten Wyoming, og der har ikke været
tvivl
om, hvilke leases der har været omfattet af investeringerne, idet feltet,
også
før udbyderne overtog det, udgjorde et samlet felt. Han har henvist til
materiale og oversigter vedrørende Osage i bilagsmaterialet til den
amerikanske
advokats brev af 19. april 2000.
Repræsentanten har henvist til udskrifter trukket på Texas
Railroad Commission’s register, der viser, hvilke kilder i Texas
udbyderne var
registreret for i de pågældende år og anført, at disse registreringer i
øvrigt
vil kunne ses via internettet under Texas Railroad Commission. Han har
forklaret, at der til listen over kilderne knytter sig en række noter i den
sidste kolonne. Af disse fremgår bl.a., at nogle kilder ikke er overtaget fra
udbyderne, hvilket er et valg, investorerne har truffet. Dette skyldes, at
indvindingspotentialet på nogle kilder er anset for at være for ringe i
forhold
til hæftelsesansvaret ved at indtræde i driften som operatør. Nogle kilder er
lukkede og tilbageført til jordejeren. Andre er for nærværende ikke
producerende.
Repræsentanten har anført, at den erhvervede udbytteret, som den
enkelte investor har, således har dannet grundlag for den gennemførte
civilretlige model, der er endt i en ”constructive trust” for
samtlige
investorer med deres forening som ”trustee”, men at udbytteretten
imidlertid
også kunne have været grundlaget for gennemførelsen af den enkeltes ret med
henblik på at påberåbe sig sin udbytteret - efter amerikansk terminologi en
”equitable interest” - i den igangværende oliedrift på et bestemt
felt eller
nogle bestemte kilder. For så vidt angår projekterne Gates Ranch #2 og Gates
Ranch #3 har repræsentanten bemærket, at der netop er sket en ændring af
investeringen, i og med at Gates Ranch-projektet er erstattet af andre
oliefelter end de oprindeligt tiltænkte. Navne på disse oliekilder fremgår
bl.a. af bilag til det fremlagte brev fra den amerikanske advokat af 19.
april
2000. Bilaget stammer fra materiale fra selskabet C’s kontorer i USA.
Repræsentanten har henvist til, at der i forbindelse med sagen
er fremlagt et notat, som er udarbejdet af den advokat, som har været
investorforeningens
danske advokat, til vurdering af erstatningskrav. Han har understreget, at
notatet ikke er udarbejdet med henblik på at afklare de særlige problemer,
som
er fremkommet i forbindelse med skattesagerne. Efter repræsentantens
opfattelse
er notatet til skattemæssig brug en noget upræcis gengivelse af de
amerikanske
retsregler. I den forbindelse har repræsentanten anmodet advokaten om at
redegøre for baggrunden for notatet og fremlagt kopi af advokatens brev af
18.
januar 2001.
I relation til I’s redegørelse for de amerikanske retsforhold -
navnlig spørgsmålet om ejendomsretsbegrebet i amerikansk ret – har
repræsentanten bemærket, at man naturligvis skal være opmærksom på, hvilket
ejerskab der tales om. Udbyderne har aldrig skullet erhverve ejerskab til
noget
jordstykke, men har derimod indgået lease-aftaler med de jordejere, som har
haft de jordstykker, hvorpå olieefterforskningen er foregået. Om notatet har
han videre bemærket, at det beskriver forholdene om ejendomsret i USA,
herunder
navnlig begreberne ”equitable” og ”legal title”, og at
det angloamerikanske
ejendomsretssystem bygger på begreber, der ikke direkte kan sammenlignes med
danske retsbegreber. Systemet med at opdele ejendomsretten udspringer af
meget
gamle historiske forhold, hvor den engelske konge udadtil formelt ansås at
eje
al engelsk jord, men hvor jorden bl.a. var overdraget adelen, der drev og fik
udkommet fra jorden. Adelen havde således efter ”equity”-retsregler
opnået
”equitable title”, dvs. det reelle ejerskab til jorden. Betydningen
af denne
opsplitning er i det amerikanske retssystem i dag snarere, at der derigennem
kan skabes sikkerhed for panterettigheder og mod dobbeltsalg. I Danmark
klares
disse forhold oftest gennem et udbygget tinglysningssystem. I USA såvel som i
Danmark har sikringsakterne ikke betydning for gyldigheden af en aftale
intern
partes. Dette gælder også ved en skattemæssig anerkendelse af en sådan
aftale.
Allerede fordi Dimmit-dommen tillægger samtlige investorer ret
til en andel af samtlige kilder, udbyderne rådede over, og fordi dette sker
med
virkning fra det tidspunkt, hvor betaling er sket, kan der efter
repræsentantens opfattelse ikke sættes spørgsmålstegn ved, om der har knyttet
sig substans til alle de indgåede udbytterettigheder fra
investeringstidspunktet.
Dette følger af de retsregler, der gælder i angloamerikansk ret, og som
indirekte har sikret investorerne deres ”equitable title” fra
betalingstidspunktet. Dels har investorernes udbyttekontrakter kunnet danne
grundlag for retsforfølgning i USA, dels har udbyderne rådet over de kilder,
der skulle danne grundlag for et udbytte, uanset om der måtte være sket
udskiftning af kildegrundlaget undervejs med accept af investorerne. Det er
repræsentantens opfattelse, at der stadig ikke kan stilles spørgsmålstegn ved
investorernes rettigheder til oliekilderne. Investorerne havde muligt ret til
at opnå ”legal title” og dermed beskyttelse af deres
udbytterettigheder. At
udbyderne ikke sørgede for at skaffe denne beskyttelse, fratager ikke
investeringen dens substans i skattemæssig henseende. I dag er disse forhold
bragt på plads, så den fortsatte investering er sikret.
Repræsentanten har gjort gældende, at selv om man kun ser på den
enkelte investors investeringer, kan det konstateres, at der har været
knyttet
kilder til samtlige investeringer. Det forhold, at udbyderne noget lemfældigt
har troet på, at de kunne skaffe yderligere leases på Gates Ranchen, men har
måttet erstatte disse med andre kilder (på områderne Baggett, Lasater og
Lupe),
fratager ikke udbytterettighederne deres substans eller gyldighed. Det er
åbent
tilkendegivet overfor investorerne i nyhedsbreve, men også direkte overfor B
i
selskabet C’s brev af 29. marts 1996, hvilke kilder der i stedet var
omfattet
af investeringen. Anskues hver enkelt investering som tilknyttet bestemte
felter - hvilket jo ikke er resultatet af dommen - fører det for
Copeland-investeringens vedkommende til, at det fulde restbeløb fra
investering
skal afskrives i 1996 efter salget, dvs. 54.055 kr. - afskrivning fra 1995,
5.405
kr., i alt 48.605 kr.
Uanset, hvilken synsvinkel der må anlægges, finder
repræsentanten, at det må kunne konkluderes, at der er knyttet tilstrækkelig
substans til de indgåede udbytterettigheder, således at disse må anerkendes i
skattemæssig henseende og derfor kan afskrives på sædvanlig vis. De
amerikanske
retsforhold har været af en sådan karakter, at de til enhver tid har sikret
investorerne deres udbytterettigheder. Benævnelsen af rettigheden må i denne
forbindelse være uden betydning. Afgørende er derimod, om indholdet af
rettigheden har substans og kan sammenlignes med et tilsvarende dansk
retsforhold.
Told- og skatteregionen har indstillet, at ansættelserne
stadfæstes, idet regionen har anført, at selskabet C civilretligt ikke havde
ejerskab til kilderne. Regionen har bemærket,
at
aftalerne med
jordejerne hovedsagligt er indgået af selskabet E, og at de udbudte kilder
var
ejet af selskabet E,
at
der ikke foreligger dokumentation for, at
selskaberne E og C har indgået fælles aftaler med jordejerne,
at
det er
uden betydning, at selskabet C har fungeret som agent for selskabet E,
at
præmisserne i dommen ikke dokumenterer, at selskabet C får tilkendt
ejerskabet
til kilderne, og
at
det derfor findes uden betydning, at der
efterfølgende er opnået enighed mellem investorerne om, at de
olieudvindingsrettigheder, investorforeningen H skulle sikre sig ved en
retssag
mod selskabet C, skulle fordeles i forhold til den enkelte investors
investering,
og at foreningen ved dommen er tilkendt sådanne rettigheder.
Landsskatteretten skal
udtale:
Efter ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3 (lov nr.
428 af 25. juni 1993) medregnedes ”fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-, eller
lejekontrakt” ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ligningslovens dagældende § 16 F, stk. 2 (lov nr. 428 af 25.
juni 1993) havde følgende ordlyd:
”Ved erhvervelse af en rettighed af den i § 16, stk. 1, nr. 2
eller 3 omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede
vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et
til
rettigheden svarende åremål eller – såfremt rettigheden er
tidsubegrænset –
over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på
grundlag
af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6.”
Landsskatteretten bemærker, at det af domskonklusionen i Dimmit
County District Courts dom af 9. august 1999 fremgår, at "
...
H is granted a constructive trust
(the "Trust") over the rights, titles and interests of E and F and
G,
if any ...
".
Det udtales endvidere, at "
... each
Investor's interest in the Trust Property relates back to the time that an
Investor made an investment in a particular property or Project ...
".
Retten finder, at vurderingen af det klagende selskabs
afskrivningsadgang må ske ud fra de faktiske forhold, der var konstaterede i
de
påklagede indkomstår. Retten finder det derfor uden betydning for opgørelsen
af
indkomsten for de påklagede indkomstår, at der efterfølgende mellem
investorerne er opnået enighed om, at de olieudvindingsrettigheder,
investorforeningen H skulle sikre sig ved en retssag mod selskaberne C og E,
skulle fordeles i forhold til den enkelte investors investering, og at
foreningen ved ovennævnte dom er tilkendt sådanne rettigheder. Retten lægger
afgørende vægt på, at det klagende selskab på investeringstidspunkterne ikke
var indehaver af en rettighed til at modtage en andel i forhold til
selskabets
samlede investeringer af de olieudvindingsrettigheder, foreningen H måtte
sikre
sig ved en retssag. Retten kan derfor ikke på denne baggrund godkende fradrag
for afskrivning på hele det investerede beløb.
På denne baggrund finder retten, at det for hvert af de i sagen
omhandlede projekter må vurderes, om udbyderne har været i besiddelse af de
rettigheder, der angiveligt er overdraget til det klagende selskab.
Retten finder, at det ikke på baggrund af Dimmit County District
Courts domskonklusion kan fastslås, at udbyderne har været besiddelse af de
rettigheder, der angiveligt er overdraget til selskabet. Efter rettens
opfattelse er tilføjelsen ”if any” i domskonklusionen udtryk for,
at der ikke i
domskonklusionen er taget stilling til, hvilke rettigheder udbyderne har
været
i besiddelse af. Retten finder således, at det i domskonklusionen alene
fastslås, at den ved dommen oprettede trust tilkendes de rettigheder,
udbyderne
eventuelt måtte være i besiddelse af.
Retten lægger i overensstemmelse med foreningen H’s advokats
skrivelse af 19. april 2000 til grund, at det klagende selskabs kvittering på
investering i ”Gates #1” rettelig angår projektet ”Gates Ranch
Project #1”.
Ved bedømmelsen af, hvilke rettigheder udbyderne har været i
besiddelse af, lægger retten afgørende vægt på faktumgengivelsen i Dimmit
County District Courts dom af 9. august 1999.
Retten finder, at det på baggrund af faktumgengivelsen i dommen
må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at udbyderne har været i besiddelse
af udbytterettighederne for de brønde, der indgik i projekterne
”Cantu”, ”Gates
Ranch #1” og ”Osage”. For så vidt angår ”Cantu” har
retten især lagt vægt på
dommens præmisser 40 og 41. For så vidt angår ”Gates Ranch #1” er
der især lagt
vægt på dommens præmis 34. For så vidt angår ”Osage” er der især
lagt vægt på
dommens præmisser 69 og 73.
Retten finder, at investeringerne i disse projekter efter deres
art er omfattet af ligningslovens dagældende § 16 E, stk. 1, nr. 3., idet det
klagende selskab ved investeringerne anses at have erhvervet rettigheder
ifølge
udbyttekontrakter. Retten anser det herefter for dokumenteret, at det
klagende
selskab ved investeringerne i projekterne ”Cantu”, ”Gates
Ranch #1” og ”Osage”
har erhvervet udbytterettigheder, jf. ligningslovens dagældende § 16 E, stk.
1,
nr. 3.
For så vidt angår projektet benævnt ”Copeland #1” finder retten,
at der ikke er fremlagt klar og entydig dokumentation for, at udbyderne har
været i besiddelse af udbytterettigheder, der skulle være tilknyttet
projektet.
Retten finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har
besiddet
rettigheder vedrørende dette projekt, der kunne overdrages til investorerne,
herunder det klagende selskab.
For så vidt angår tab ved investering i projektet ”Copeland #1”
bemærker retten, at der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab, jf.
statsskattelovens § 5.
For så vidt angår projekterne benævnt ”Gates Ranch #2” og
”Gates
Ranch #3” bemærker retten, at det af præmis 34 i Dimmit County District
Courts
dom klart fremgår, at udbyderne aldrig opnåede rettigheder til brønde på
”Gates
Ranch”, udover de brønde der indgik i projektet ”Gates Ranch
#1”. Retten finder
endvidere, at de øvrige fremlagte dokumenter, herunder de dokumenter, der er
fremsendt af foreningen H’s amerikanske advokat, ikke klart og entydigt
dokumenterer, at udbyderne har været i besiddelse af rettigheder til brønde
vedrørende projekterne ”Gates Ranch #2” og ”Gates Ranch
#3”. Retten finder
herefter, at det ikke er dokumenteret, at udbyderne har besiddet rettigheder
vedrørende disse projekter, der kunne overdrages til investorerne, herunder
det
klagende selskab.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 177.924 kr Landsskatteretten · 20. november 2019
- Værdi af frie biler – Værdi af fri bil – Værdi af fri bil: Værdi af rejseomkostninger, Udlodning efter LL § 16 A, Gaveafgift Landsskatteretten · 12. december 2022
- Vederlag fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S anset som lønindkomst – Udbytte fra [virksomhed3] ApS – Gave modtaget fra ægtefælle Landsskatteretten · 27. juni 2025
- Fri bolig – Aktiver overdraget til selskabet – Godskrivning af mellemregningskonto m.fl. Landsskatteretten · 1. september 2020
- Landsskatteretsafgørelse Retsinformation · 26. november 1999
- Kommentar Retsinformation · 4. oktober 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 15/11 2001 vedr. Udbytterettigheder til olie- og gasfelter i USA - genoptagelse Retsinformation · 22. august 2003
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- Working interest afskrivning virksomhedsordningen - anpartsreglerne Retsinformation · 18. juli 2007
- Der er ikke godkendt afskrivninger og fradrag for tab på udbytterettigheder vedrørende gasfeltet ... for indkomstårene 1997-2000 Landsskatteretten · 31. oktober 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. investeringer i amerikanske olie- og gasrettigheder – opgørelse af afskrivningsgrundlag Retsinformation · 11. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. rettigheder til olie- og gasfelter i USA – afskrivning Retsinformation · 20. januar 2011