Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse med efterfølgende aktieafståelse spørgsmål om skatteretlig kvalifikation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Selskabsskatteloven § 13 307 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 8 109 afgørelser
- Ligningsloven § 16 b 238 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 3 69 afgørelser
- Ligningsloven § 16 a 2.471 afgørelser
- Lov om særlig indkomstskat § 3 ophævet 6 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 5 49 afgørelser
- Ligningsloven § 15 246 afgørelser
- Aktieselskabsloven § 44 a ophævet 11 afgørelser
Teksten
Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse
med efterfølgende aktieafståelse – spørgsmål om skatteretlig
kvalifikation
Spørgsmål
Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor
omtalte udbytteudlodning fra C til B ikke kan kvalificeres som
kontantvederlag
i relation til en planlagt efterfølgende aktieafståelse, hvor B sælger
aktierne
i C til A?
Svar
Ja, se Skatterådets afgørelse og begrundelse.
Faktum
Et ultimativt moderselskab, A, ejede samtlige
aktier i datterselskabet B, mens B ejede samtlige aktier i datterselskabet C.
De for besvarelsen relevante dele af A-koncernen
så således ud som følger:
Det var blandt
andet oplyst, at der ønskedes gennemført en udbytteudlodning fra C til B, der
var omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter aktierne
i
C ønskedes afhændet til A.
Herudover var
det oplyst hvilke forretningsmæssige overvejelser m.v., der lå bag
udbytteudlodningen og aktieafståelsen.
SKATs
indstilling og begrundelse
Det fremgår af
gennemgangen i rådgivers vurdering, at udbytteudlodningen fra C til B er
omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Læs alt
Det centrale for
besvarelsen af spørgsmålet i nærværende sag er herefter samspillet mellem
reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og
aktieavancebeskatningslovens
§ 8. Der er med andre ord tale om, hvorvidt en forudgående skattefri
udbytteudlodning kan omkvalificeres til en del af afståelsessummen i
forbindelse med en efterfølgende afståelse af aktierne i det
udbytteudloddende
selskab.
Den af rådgiver
påberåbte Højesteretsdom i Finwill-sagen,
SKM2006.749.HR
(TfS 2006, 1062 H), vedrører samspillet mellem ligningslovens § 16 B,
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2, og aktieavancebeskatningslovens nugældende § 8.
Finwill-sagen handlede med andre ord om, hvorvidt et tilbagesalg af aktier
til
udstedende selskab i stedet skulle omkvalificeres til et salg af aktier til
tredjemand.
Faktum i
Finwill-sagen og nærværende sag er som ovenfor anført forskelligt.
En gennemgang af
regelgrundlaget på linie med den gennemgang af regelgrundlaget, der genfindes
i
Finwill-sagen, fører imidlertid til følgende, hvilket ligeledes er angivet af
rådgiver i anmodningen:
Ligningslovens §
16 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, er sålydende:
"Ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af
aktier?. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til
aktuelle
aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt
udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses".
I forarbejderne
til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 1960-61, 2. samling, tillæg A,
sp.833):
"Efter den
foreslåede §
16 A
omfatter
indkomstskattepligten principielt enhver udlodning fra selskabet, uanset om
denne
hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefri formueforøgelser eller fra
den i selskabet indskudte kapital. Friaktier og friandele betragtes dog ikke
som udbytte. Det samme gælder likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses."
Selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2 er i lovbekendtgørelse nr. 1125 af 21. november 2005 med
senere ændringer affattet således:
"Til den
skattepligtige indkomst medregnes ikke:
2) Udbytte, som.... selskaber .... modtager af aktier...., hvis det
udbyttemodtagende selskab,
moderselskabet, ejer mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det
udbyttegivende
selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden
for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ved
udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og 2006 udgør den i 2. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct."
I forarbejderne
til bestemmelsen hedder det (Folketingstidende 1975-76, tillæg A, sp. 4105 og
4114):
"Nærværende
lovforslag tager sigte på at gennemføre en lempelse af den økonomiske
dobbeltbeskatning
af udloddede selskabsindkomster.
Efter de
gældende regler om selskabs- og aktionærbeskatning beskattes selskabet fuldt
ud
af den indvundne selskabsindkomst, og når der heraf udloddes udbytte til
aktionærerne, må disse betale skat af den samme indkomst. Når
selskabsindtjeningen
således i princippet undergives beskatning såvel hos selskabet som hos
aktionærerne, foreligger der økonomisk dobbeltbeskatning.
Da de nugældende
regler om datterselskabslempelse imidlertid vanskeligt lader sig forene med
det
foreslåede godtgørelsessystem, foreslås det som et led i de ændrede regler om
selskabsbeskatning helt at fritage moderselskaber for beskatning af udbytte,
der hidrører fra et dansk datterselskab."
Aktieavancebeskatningslovens
§ 8 er i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006 affattet således:
"Gevinst
ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter
erhvervelsen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog
§ 11.
Stk. 2. Tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter
erhvervelsen, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog §
11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de
modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har
været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen."
Det hedder i
forarbejderne (L 78, 2005/06) herom:
"Et
selskabs tab på almindelige aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet
overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende aktier, som
selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.
Efter de
gældende regler er begrænsningen af fradraget for tabet knyttet op på, om
udbyttet helt eller delvist har været skattefri efter selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 1-4 eller § 13, stk. 3.
Der foreslås en
skærpelse i forhold til de gældende regler, idet begrænsningen af fradraget
for
tabet efter bestemmelsen skal gælde i forhold til alle de situationer, hvor
selskabet har modtaget udbytte af aktier i det pågældende selskab, som har
været skattefri. Der vil således f.eks. også indtræde begrænsning af
fradraget
for tabet, hvor skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en
dobbeltbeskatningsoverenskomst."
Tabsbegrænsningsreglen
blev første gang indsat i § 3, stk. 3 i lov om særlig indkomstskat ved Lov
nr.
404 af 20. august 1976 (jf. L 257, 1975/76).
Det hedder i
forarbejderne herom (jf. Folketingstidende 1975-76) at:
"....Et moderselskab
vil herefter indenfor de begrænsninger, der følger af selskabslovgivningen,
kunne udlodde et datterselskabs selskabsoverskud til sig selv uden
beskatning, samtidig med at det efter de gældende regler får fuld
fradragsret for tab, der opstår ved afståelse af datterselskabsaktierne
eller ved en likvidation af datterselskabet.
Da en sådan fradragsret
efter forslaget om ændrede regler om beskatning af moderselskaberne ikke
vil modsvares af en pligt til at tage udbytterne til indtægt, foreslås det
i § 5, at de her omhandlede tab af moderselskabet kun skal kunne
fratrækkes ved indkomstopgørelsen, i det omfang tabet opgjort efter lovens
§ 7 overstiger udbytterne af de pågældende aktier og andele, som selskabet
har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter lovens §
13, stk. 1, nr. 2)."
De nævnte regler
i aktieavancebeskatningsloven omtales i Ligningsvejledningen under
S.G.4.3
således:
"Et
selskabs eller en fonds tab på aktier kan kun fradrages eller modregnes i det
omfang, tabet overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende
aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen, jf. ABL § 8, stk. 2 og 3. Med virkning fra 1. januar 2006
gælder dette ikke kun udbytter, som har været skattefri efter
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 1-4 eller § 13, stk. 3, men også f.eks. i tilfælde, hvor
skattefriheden af de modtagne udbytter beror på en
dobbeltbeskatningsoverenskomst,
jf. ABL § 8, stk. 2."
Der er således
overensstemmelse mellem rådgivers og SKATs opfattelse af regelgrundlaget og
dermed er der enighed om den almene tolkning af regelgrundlaget.
Vedrørende den
konkrete subsumption skal SKAT imidlertid bemærke følgende:
Faktum i
Finwill-sagen og nærværende sag er som ovenfor anført forskelligt, hvorfor
Finwill-sagen allerede af denne grund ikke alene kan være styrende for
resultatet i nærværende sag. Højesteret har imidlertid afsagt flere domme
vedrørende
lignende spørgsmål eksempelvis i følgende sager:
TfS 1999, 597 H
(herefter benævnt Hadsten Bank-sagen).
Rådgiver har
påberåbt sig denne afgørelse til støtte for, at spørgsmålet besvares med et
ja.
Sagen drejede
sig om spørgsmålet om, hvorvidt anparter, som en bank havde købt, var
erhvervet
i næring, således at der var fradrag for tab ved et efterfølgende salg af
anparterne. Banken købte anparterne, nominelt 150.000 kr., af en kunde i
oktober 1989 for en købesum, som endeligt blev fastsat til 14.790.339 kr. Det
drejede sig om anparter i et overskudsselskab, hvis aktiver hovedsageligt
bestod i likvide midler på ca. 21 mio. kr., mens passiverne især bestod af
udskudt skat og selskabsskat på ca. 6 mio. kr., som skulle afregnes senest i
november 1991, hvorved banken ville opnå forrentning af den udskudte skat i
ca.
2 år. I december 1989 udloddedes udbytte på 14.500.000 kr. på grundlag af
årsregnskabet for perioden 1/5-30/11 1989, hvorefter selskabets egenkapital
udgjorde 340.446 kr. Udbyttet var indkomstskattepligtigt for banken.
Anparterne
blev afhændet til et datterselskab for 400.000 kr. Den stedlige
skattemyndighed
og Landsskatteretten godkendte ikke et af banken foretaget fradrag på
14.349.000 kr. for tab, idet skattemyndighederne ikke fandt, at der var tale
om
anparter erhvervet i næring. Landsretten fandt ikke grundlag for at henregne
anparterne til næringsbeholdningen, og der var ikke fradrag for tab på
anparterne. Højesteret bemærkede bl.a., at forskellen mellem købsprisen og
salgsprisen ikke kunne anses for et tab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 3, og landsrettens dom blev stadfæstet.
Efter SKATs
opfattelse drejer ovenstående sag sig om, hvorvidt aktierne i den konkrete
sag
skulle anses for næringsaktier eller almindelige aktier, og sagen drejer sig
således om samspillet mellem den dagældende aktieavancebeskatningslovs §§ 3
og
5. I sagen blev der udloddet et skattepligtigt udbytte, hvorfor samspillet
mellem selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og den nugældende
aktieavancebeskatningslovs
§ 8 (dagældende § 5) ikke var til bedømmelse i sagen. Da samspillet ikke var
til bedømmelse, har Højesteret ikke taget stilling hertil i sagen.
SKM2003.482.HR
(herefter benævnt Over-Hold-sagen)
Sagen drejede
sig om et selskab, der købte et underskudselskab og efterfølgende besluttede
at
omdanne selskabet til anpartsselskab og samtidig udvide anpartskapitalen med
120 mio. kr., der blev tilvejebragt ved et lån i selskabets moderselskab.
Kapitaludvidelsen blev straks videreudlånt til et andet koncernforbundet
selskab, der anvendte beløbet til køb af aktier. Alle transaktioner fandt
sted samme
dag. Anpartsselskabet modtog den samme rentebetaling, som selskabet ydede for
lånet hos moderselskabet. Den valgte fremgangsmåde var begrundet i et ønske
om
at etablere en ordning, hvorved anpartsselskabet kunne udnytte adgangen til
at
fremføre tidligere års underskud til modregning i renteindtægter, jf. de
dagældende bestemmelser i ligningslovens § 15, stk. 1, jf. stk. 5 og stk. 7,
nr. 3. Landsretten havde lagt til grund, at lånet ikke var forbundet med en
reel risiko for selskaberne, samt at selskabet ikke havde haft fri
dispositionsret over låneprovenuet. Det var endvidere blevet tillagt vægt, at
selskabet ikke havde opnået indtægter ved dispositionerne. Ved den påankede
afgørelse var lånoptagelsen derfor ikke blevet tillagt skattemæssig
betydning. Højesteret
lagde derimod vægt på, at fremgangsmåden til udnyttelse af adgangen til
underskudsfremførsel, der kunne have været etableret uden, at der var blevet
ydet lån mellem de koncernforbundne selskaber, måtte karakteriseres som en
lovlig udnyttelse af den udtrykkelige bestemmelse for finansielle
underskudsselskaber
i ligningslovens dagældende § 15, stk. 7, nr. 3. Ved Højesterets dom fik
selskabet
derfor medhold i dets påstand om rentefradrag.
I
Over-Hold-sagen fandt Højesteret således, at den konkrete skatteretlige
subsumption skulle foretages i overensstemmelse med den underliggende
civilret.
SKM2005.490.HR
(herefter benævnt Newpond-sagen)
Sagen drejede
sig om afståelsestidspunktet for en aktiepost, hvortil der var indgået en
køberet. Selskabet havde i 1999 sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct.
af
aktiekapitalen i et it-selskab og havde samtidig aftalt med det købende
selskab, at det i perioden 1/8 2001 til 31/4 2002 havde en uigenkaldelig
option
på at erhverve de resterende aktier for 92 mio. kr. Det var endvidere aftalt,
at såfremt køberetten ikke blev udnyttet, havde selskabet ret til at sælge
aktierne til det købende selskab for 121 mio. kr. Efter aftalen var selskabet
afskåret fra at disponere over aktierne i strid med køberetten. Under
henvisning til den kombinerede købe- og salgsret samt den betydelige
prisforskel på de to rettigheder fandt Højesteret, at det i 1999 måtte have
været klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet af det købende
selskab. Højesteret fandt herefter, at aktierne i skattemæssig henseende var
afstået i 1999. Da selskabet i 1999 havde ejet aktierne i mindre end 3 år,
var
avancen skattepligtig.
I Newpond-sagen
fandt Højesteret således, at der ikke var overensstemmelse mellem den
konkrete
skatteretlige subsumption og den underliggende civilret.
Højesterets dom
af 7. december 2006 -
SKM2006.749.HR
(herefter benævnt Finwill-sagen)
Selskabet A
solgte sin aktiebeholdning på nominelt 750.000 kr. for 17.460.000 kr. til det
udstedende selskab, B. På en ekstraordinær generalforsamling for B blev det
vedtaget at nedsætte aktiekapitalen med nom. 750.000 kr., samtidig med at det
blev vedtaget at forhøje aktiekapitalen med 750.000 kr. ved nytegning. Ifølge
generalforsamlingsprotokollatet skulle et selskab, C A/S, således nytegne en
kapitalforhøjelse ved en tilsvarende indbetaling af 17.460.000 kr. Selskabet
A,
der havde ejet aktierne under 3 år, kunne ikke afhænde dem direkte til C uden
at blive beskattet af aktieavancen. Aktierne kunne derimod - såfremt der ikke
skete omkvalificering til et direkte salg til C - indløses skattefrit til
datterselskabet B, da betingelserne for at modtage skattefri
datterselskabsudbytte
jf. den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
var
opfyldte. Landsretten, der ved den påankede dom havde lagt vægt på, at det
udstedende
selskab B ikke selv havde haft midler til at opkøbe aktierne, havde fundet,
at
det måtte lægges til grund, at salget i skattemæssig henseende var sket fra
selskabet A til selskabet C og havde således fundet, at aktieavancen skulle
beskattes. Højesteret udtalte imidlertid, at det fulgte af
aktieselskabslovens
§
44 a, stk. 1, nr. 2,
og § 48 B, nr. 1, at en ændring af ejerforholdene også kan gennemføres ved en
kapitalnedsættelse kombineret med en samtidig kapitalforhøjelse jf. lovens §
46. Højesteret udtalte endvidere med støtte i forarbejderne, at
ligningslovens
§ 16 B er affattet i overensstemmelse med samme lovs §
16 A
med den hensigt, at der ikke skal være forskel på den
skattemæssige behandling i de tilfælde, hvor en aktionær sælger aktier til
det
udstedende selskab, og de tilfælde hvor et selskab indløser kapital ved
udlodning til aktionærerne. Højesteret fandt herefter, at det forhold, at
selskabet B finansierede tilbagekøbet fra selskabet A med indskudskapital fra
selskabet C, ikke kunne føre til, at afståelsessummen ikke var omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, med deraf følgende skattefrihed efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at det udstedende
selskab, B, ikke forud for kapitalforhøjelsen rådede over tilstrækkelige
midler
til at finansiere tilbagekøbet, kunne ikke føre til andet resultat. Selskabet
A's salg af aktier til udstedende selskab B var derfor skattefri.
I Finwill-sagen
anvendtes en af flere mulige transaktioner, nemlig muligheden for tilbagesalg
til udstedende selskab frem for salg af aktier til tredjemand, og Højesteret
fandt, at den konkrete skatteretlige subsumption skulle foretages i
overensstemmelse
med den underliggende civilret.
Højesterets dom af
8. januar 2007 -
SKM2007.29.HR
(herefter benævnt Dansommer-sagen).
Selskab A havde
blandt andet et datterselskab i Tyskland, B. A og B blev sambeskattet. B
erhvervede
i 1994 nogle investeringsbeviser fra det luxembourgske
selskab/investeringsinstitut, C. Investeringsbeviserne blev erhvervet for
midler lånt i et andet luxembourgsk selskab, D, der var C's administrator. B
købte investeringsbeviserne den 14. december 1994. Den 28. december foretog B
tilbagesalg til udstedende selskab, dvs. C, af 90 pct. af
investeringsbeviserne. Indtægten ved tilbagesalget blev betragtet som
udbytte,
jf. ligningslovens § 16 B, hvilket Danmark i henhold til den dagældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Tyskland ikke kunne beskatte
(eksemptionslempelse).
Indtægten ved tilbagesalget var skattefrit efter tyske regler. I januar 1995
solgte B de resterende 10 pct. af investeringsbeviserne til et tredje
luxembourgsk selskab, E. B påberåbte sig herefter en praksis gengivet i
Ligningsvejledningen, hvorefter et tilbagesalg til udstedende selskab ikke
medførte en reduktion af anskaffelsessummen, idet indtægten ved tilbagesalget
blev betragtet som udbytte. Den oprindelige anskaffelsessum for samtlige
investeringsbeviser ville dermed skulle fradrages i afståelsessummen for 10
pct. af investeringsbeviserne, hvorved der fremkom et tab på ca. 107 mill.
kr.
Dette tab skulle via sambeskatningen fratrækkes i de danske indkomster.
Højesteret udtalte i denne forbindelse: "Formålet med denne
administrative
praksis må antages at være at kompensere for, at afhændelse til udstedende
selskab/den udstedende forening efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, medfører
beskatning af hele afståelsessummen som udbytte uden adgang til at fradrage
anskaffelsessummen. Den i praksis opstillede regel kan på denne baggrund ikke
anses for anvendelig i den foreliggende situation, hvor der som følge af
exemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke er sket beskatning ved
afståelsen i 1994 til den udstedende investeringsforening. I denne situation
er
der, som anført af landsretten, ikke tale om et reelt tab, men om et tab, der
er konstrueret med henblik på at opnå et skattefradrag."
I
Dansommer-sagen kombineres to transaktioner, nemlig tilbagesalg til
udstedende
selskab og salg af aktier til tredjemand, med henblik på at opnå en bestemt
skatteretlig subsumption, men Højesteret fandt, at der ikke var
overensstemmelse mellem den konkrete skatteretlige subsumption og den
underliggende
civilret.
Som det fremgår
af ovenstående er Højesteret både før og efter Finwill-sagen kommet frem til,
at den skatteretlige subsumption kan adskille sig fra den formelle civilret,
mens den skatteretlige subsumption i andre tilfælde må følge civilretten.
Afgørende
i nærværende sag må således være den konkrete indplacering af faktum og
dermed
den skatteretlige subsumption.
Udlodningen fra
C til B er reguleret af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.
2. Såfremt betingelserne heri er opfyldt, er udlodningen således skattefri.
Et salg af
aktierne i C fra B til A er reguleret af aktieavancebeskatningsloven,
herunder
konkret aktieavancebeskatningslovens § 8. Udgangspunktet efter
aktieavancebeskatningslovens § 8 er, at en eventuel gevinst er skattepligtig,
mens et eventuelt tab er fradragsberettiget.
En
udbytteudlodning påvirker værdien af et selskab og dermed også aktierne, og
på
denne baggrund kan en forudgående udbytteudlodning påvirke vederlaget ved et
senere salg af aktierne. Dette må ligeledes stå klart for lovgiver, idet
lovgiver netop på denne baggrund har indført tabsbegrænsningsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der alene er
fradragsret for tab, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne
udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været
fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.
Aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 2, 2. pkt., må være udtryk for, at samspillet mellem forudgående
skattefri udbytteudlodninger og aktieavancebeskatning er kendt af lovgiver,
og
at samspillet følgelig reguleres via tabsbegrænsningsreglen i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt. Når lovgiver i forbindelse
med indførelsen af tabsbegrænsningsreglen har afstået fra at regulere
forudgående
skattefri udbytteudlodninger og dermed eventuelt tillægge disse til
afståelsessummen for aktierne, må dette som udgangspunkt afskære
skattemyndighederne fra at foretage en omkvalifikation af de forudgående
skattefri udbytteudlodninger til en del af den efterfølgende afståelsessum
for
aktierne.
Efter SKATs
opfattelse, må det i nærværende sag konstateres, at lovgiver har taget
stilling
til, hvorledes et forudgående skattefrit udbytte fra et moderselskab til
datterselskab skal behandles i relation til en efterfølgende afståelse af
aktierne i datterselskabet. Samspillet mellem bestemmelserne indebærer
således,
at der som udgangspunkt kan foretages skattefri udbytteudlodninger forud for
afståelsen af aktier i det udbytteudloddende selskab, uden at dette medfører,
at de forudgående udbytteudlodninger kan omkvalificeres til en del af
afståelsessummen for aktierne. SKAT finder endvidere, at de refererede domme
fra Højesteret understøtter dette resultat.
På denne
baggrund indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares med et ja, idet der - i
hvert
fald i den konkrete sag - ikke findes at være grundlag for, at omkvalificere
en
forudgående skattefri udbytteudlodning til en del af afståelsessummen i
forbindelse
med en efterfølgende afståelse af aktierne i det udbytteudloddende selskab.
Skatterådets
afgørelse og begrundelse
Skatterådet kan
tiltræde SKATs indstilling og begrundelse dog med følgende bemærkninger:
På baggrund af
sagens omstændigheder finder Skatterådet, at en henvisning til og gennemgang
af
Finwill-dommen og de øvrige domme fra Højesteret er unødvendig, allerede
fordi
Finwill-dommen vedrører et andet faktum end faktum i nærværende sag.
Skatterådet finder således, at der uanset Finwill-dommen fortsat kan
foretages
en skattemæssigt divergerende kvalifikation af udbytteudlodningerne i sagen,
men Skatterådet finder i lighed med SKAT, at der ikke er grundlag herfor i
nærværende
sag.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. aktieavancebeskatning - fradrag for tab - tabsbegrænsningsreglen Retsinformation · 28. marts 2013
- Tabsbegrænsningsreglen i den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 8, stk. 2, 2. pkt., om at selskaber ved tab på aktier ejet under 3 år alene kan fradrage… Landsskatteretten · 17. oktober 2012
- Bindende svar - Underskudsbegrænsning - tomt selskab Retsinformation · 25. august 2015
- Salg af aktier blev skattemæssigt anset for salg direkte til det udstedende selskab, jf. den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens prg. 3, stk. 1-4 Retsinformation · 15. juli 2020
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018
- Skattepligtig aktieombytning - vederlag i aktier og kontanter - strukturtilpasning - omgåelse Retsinformation · 9. juni 2022
Lignende dokumenter
- Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse med en skattefri fusion spørgsmål om skatteretlig kvalifikation Retsinformation · 19. januar 2007
- Beskatning af kontantprovenu fra salg af anparter Retsinformation · 19. februar 2026
- Efterfølgende aktieombytninger medførte ikke, at kontantvederlag for aktieoverdragelse skulle udbyttebeskattes Retsinformation · 20. juni 2023
- Aktieombytning, vederlag i kontanter og aktier, ikke udbyttebeskatning, ikke omgåelse Retsinformation · 4. juli 2023
- Skattefri fusion udbytteudlodninger kontantvederlag - ombytningsforhold Retsinformation · 20. juli 2007
- Overdragelse af kapitalandele i selskaber Retsinformation · 23. oktober 2024