Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse med en skattefri fusion spørgsmål om skatteretlig kvalifikation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse
med en skattefri fusion –spørgsmål om skatteretlig kvalifikation
Spørgsmål
Der ønskedes
gennemført en række udbytteudlodninger i forbindelse med gennemførelsen af en
skattefri fusion, hvorfor der ønskedes Skatterådets svar på følgende
spørgsmål:
Kan Skatterådet
bekræfte, at de nedenfor omtalte udbytteudlodninger fra B, C, E og F ikke
udgør
kontantvederlag i den kommende fusion mellem B, D og E med E som det
modtagende
selskab?
Faktum
Et ultimativt
moderselskab, A, ejede samtlige aktier i datterselskaberne B og C.
B-koncernen
bestod endvidere blandt andet af det af B 100 pct. ejede datterselskab D.
C-koncernen bestod endvidere blandt andet af det af C 100 pct. ejede
datterselskab
E. Herudover ejede A, B og E i fællesskab aktierne i F.
De for
besvarelsen relevante dele af A-koncernen så således ud som følger:
Der var
foretaget omfattende opkøb, frasalg og omstruktureringer i A-koncernen, og
koncernen påtænkte at gennemføre en række yderligere omstruktureringer m.v. I
denne forbindelse ønskedes blandt andet gennemført følgende trin angivet i
kronologisk
rækkefølge:
C foretager en
Læs alt
udbytteudlodning til A.
F foretager en
udbytteudlodning til sine aktionærer, dvs. A, B og E.
B og E sælger deres
aktier i F til A.
E foretager en
udbytteudlodning til C.
B foretager en
udbytteudlodning til A.
C overdrager sine aktier
i E til A.
B, D og E fusionerer
skattefrit med E som det modtagende selskab.
Efterfølgende ville der
eventuelt blive foretaget yderligere udbytteudlodninger fra C til A.
A overdrager sine aktier
i F til E.
Vedrørende
baggrunden for udbytteudlodningerne var blandt andet følgende oplyst:
Koncernen havde
etableret en cash-pool ordning, der blandt andet medførte, at koncernens
likviditet/finansfunktion
blev styret via A. Udbytteudlodningerne størrelse var således fastsat dels på
grundlag af omfanget af overskudslikviditet, dels med henblik på
tilvejebringelse af en hensigtsmæssig kapitalstruktur, idet der var foretaget
en vurdering af, hvorledes de involverede selskaber skulle være
kapitaliseret.
Endvidere var udbytteudlodninger et led i en tilpasning af likviditet og
kapitalstørrelser under hensyntagen til selskabernes hidtidige og fremtidige
kapitalbehov
og under hensyntagen til, at finansfunktionen, herunder ekstern oplåning,
blev
varetaget af A.
Svar og
begrundelse
Skatterådet
besvarede spørgsmålet med et ja for så vidt angik udbytteudlodningerne
gennemført
forud for fusionen, mens spørgsmålet måtte afvises for så vidt angik
udbytteudlodningerne gennemført efter fusionen.
Begrundelsen
herfor var blandt andet følgende:
"...Spørgsmålet
om, hvorvidt udbytteudlodningen skal kvalificeres som en egentlig
udbytteudlodning
eller som kontantvederlag i forbindelse med den skattefri fusion er således
med
andre ord et spørgsmål om, hvorvidt udbytteudlodningen skattemæssigt skal
behandles som skattefri eller skattepligtig.
Udgangspunktet i
en fusion er, at det modtagende selskab skal vederlægge aktionæren i det
indskydende
selskab, og at vederlæggelsen fastsættes på baggrund af værdien af det
indskydende selskab sammenholdt med værdien af det modtagende selskab.
Dispositioner,
der påvirker bedømmelsen af vederlaget til aktionæren i det indskydende
selskab,
kan således eventuelt undergives en nærmere prøvelse, herunder skatteretligt
kvalificeres på en anden måde end den selskabs- og civilretlige kvalifikation
tilsiger. Skatteretlige kvalifikationer, der divergerer fra de selskabs- og
civilretlige kvalifikationer, er anerkendt i praksis eksempelvis ved
afgørelserne
SKM2003.221.ØLR
og
SKM2005.87.LSR
.
De forudgående
udbytteudlodninger
1.
Udbytteudlodning fra C til A.
Der er tale om
en udbytteudlodning fra aktionæren i det modtagende selskab på
udbytteudlodningstidspunktet
til aktionæren i det indskydende selskab. Aktionæren i det modtagende selskab
vil efter udbytteudlodningen men inden vedtagelsen af fusionen overdrage
aktierne i det modtagende selskab til aktionæren i det indskydende selskab.
Udbytteudlodningen
sker fra den hidtidige aktionær i det indskydende selskab til den aktionær,
der
skal vederlægges i forbindelse med fusionen. Udbytteudlodningen kan dog
eventuelt ses som en integreret del af en videreudlodning fra E til C, jf.
punkt 3 nedenfor, i hvilket tilfælde udbytteudlodningen stammer fra det
modtagende selskab i fusionen. Udbytteudlodningen kan derfor eventuelt
påvirke
vederlagsfastsættelsen i forbindelse med fusionen.
2.
Udbytteudlodning fra F til sine aktionærer, dvs. A, B og E.
Der er tale om
en udbytteudlodning fra et datterselskab til dets aktionærer, dvs. det
modtagende selskab, et af de indskydende selskaber og aktionæren i det
indskydende selskab. Efter udbytteudlodningen men inden vedtagelsen af
fusionen
vil E og B overdrage aktierne i F til C.
Datterselskabet
indgår indirekte i værdiansættelsen af det indskydende og det modtagende
selskab. Herudover kan udbytteudlodningen eventuelt ses som en integreret del
af en videreudlodning fra såvel det indskydende som det modtagende selskab
til
aktionæren i det indskydende selskab, dvs. den aktionær, der skal vederlægges
i
forbindelse med fusionen. Udbytteudlodningen kan derfor eventuelt påvirke
vederlagsfastsættelsen i forbindelse med fusionen.
3.
Udbytteudlodning fra E til C.
Der er tale om
en udbytteudlodning fra det modtagende selskab til aktionæren på
udbytteudlodningstidspunktet.
Efter udbytteudlodningen men inden vedtagelsen af fusionen vil aktionæren
imidlertid
have overdraget aktierne i det modtagende selskab til aktionæren i det
indskydende
selskab.
Udbytteudlodningen
påvirker værdien af det modtagende selskab. Herudover kan udbytteudlodningen
eventuelt ses som en integreret del af en videreudlodning fra C til A, i
hvilket tilfælde udbytteudlodningen udgør en udbytteudlodning til aktionæren
i
det indskydende selskab. Udbytteudlodningen kan derfor eventuelt påvirke
vederlagsfastsættelsen i forbindelse med fusionen.
4.
Udbytteudlodning fra B til A.
Der er tale om
en udbytteudlodning fra et af de indskydende selskaber i fusionen til dets
aktionær.
Udbytteudlodningen
påvirker værdien af det indskydende selskab, ligesom udbytteudlodningen sker
til den aktionær, der skal vederlægges i forbindelse med fusionen.
Udbytteudlodningen
kan derfor eventuelt påvirke vederlagsfastsættelsen i forbindelse med
fusionen.
oo0oo
Uanset det
ovenfor anførte må det konstateres, at der selskabsretligt og dermed
civilretligt er tale om udbytteudlodninger. Allerede derfor må der være et
fornødent og sikkert grundlag, hvis en selskabs- og civilretlig
udbytteudlodning skatteretligt skal kvalificeres som kontantvederlag i
forbindelse
med en skattefri fusion.
En grundlæggende
betingelse for en divergerende skatteretlig kvalifikation i nærværende sag må
være, at den foretagne udbytteudlodning må anses for en forudsat og
integreret
del af fusionen. I nærværende sag kunne den tidsmæssige sammenhæng mellem
udbytteudlodningerne og fusionen understøtte et sådant synspunkt.
En omstændighed,
der derimod kunne tale for, at der er tale om en sædvanlig udbytteudlodning,
kunne være, at der i tidligere år er foretaget lignende udbytteudlodninger,
eller at der er en sammenhæng mellem årets resultat og eventuelt
ekstraordinære
indtægter samt tidligere foretagne udlodninger.
I nærværende sag
er der dog ikke denne sammenhæng. Rådgiver har imidlertid anført, at
udbytteudlodningerne
er et led i en tilpasning af likviditet og kapitalstørrelser under
hensyntagen
til selskabernes hidtidige og fremtidige kapitalbehov og under hensyntagen
til,
at finansfunktionen, herunder ekstern oplåning, nu varetages af
moderselskabet
A.
Det kan næppe
være tilstrækkeligt alene at henvise til ovenstående som begrundelse for, at
udbytteudlodningerne ikke kan anses for kontantvederlag. Men når begrundelsen
sammenholdes med det konkrete faktum og dermed blandt andet med de omfattende
opkøb, frasalg og omstruktureringer, som er foregået i A-koncernen, da synes
begrundelsen ikke blot plausibel men tillige forretningsmæssigt
velbegrundet.
Hertil kommer,
at der må foreligge endog meget væsentlige indikationer, omstændigheder m.v.
samt en til vished grænsende sandsynlighed for, at realøkonomien og
realindholdet i dispositionerne divergerer fra den selskabs- og civilretlige
kvalifikation, førend skattemyndigheder overhovedet overvejer en
skatteretligt
divergerende kvalifikation. I nærværende sag findes der på baggrund af
oplysningerne i sagen ikke at foreligge sådanne væsentlige indikationer,
omstændigheder m.v., hvorfor der ikke findes at være grundlag for at
tilsidesætte den formelle selskabs- og civilret, in casu
udbytteudlodningerne,
til fordel for en skatteretligt divergerende kvalifikation.
De efterfølgende
udbytteudlodninger
Det er oplyst,
at der eventuelt efterfølgende vil blive foretaget yderligere
udbytteudlodninger fra C til A.
Praksis
vedrørende skatteretlige kvalifikationer af efterfølgende udbytteudlodninger,
der divergerer fra de selskabs- og civilretlige kvalifikationer, fordrer
blandt
andet en vurdering af oplysninger omkring udbytteudlodningerne og
resultaterne
i de udbytteudloddende selskaber, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt.
Disse oplysninger vil først foreligge, når årsrapporterne m.v. foreligger. På
denne baggrund kan spørgsmålet vedrørende de efterfølgende udbytteudlodninger
ikke på nuværende tidspunkt besvares med fornøden sikkerhed, jf.
skatteforvaltningslovens
§ 24, stk. 2.
Vejledende kan
det dog udtales, at C efter det oplyste vil have overdraget aktierne i det
modtagende
selskab til A inden tidspunktet for vedtagelsen af fusionen, hvorfor der
under
henvisning til besvarelsen for så vidt angår de forudgående
udbytteudlodninger
ikke findes at være grundlag for at en skatteretligt divergerende
kvalifikation
af de udbytteudlodninger, der vedtages efter overdragelsen af aktierne.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Sag om prøvelse af et bindende svar på fire spørgsmål om, hvorvidt sagsøger skal beskattes af gevinst på bitcoins, som sagsøger har erhvervet ved såkaldt mining, herunder navnligt om sagsøger er skattepligtig af værdistigning fra erhvervelse til afståelse af de pågældende bitcoins, fordi de indgår i sagsøgers ikke-erhvervsmæssige virksomhed Domsdatabasen · 8. april 2022
- Optagelse af partnere ved etablering af produktionsdatterselskab Retsinformation · 26. juli 2006
- Pengeoverførsler fra filial til hovedkontor i Liechtenstein - beskatning som udbyttelodninger Retsinformation · 22. maj 2024
- Anmodning om bindende svar afvist, da en sag om samme spørgsmål og vedrørende de samme skatteydere verserede ved en højere instans Retsinformation · 11. december 2019
- Fradrag for endelige underskud i norsk datterselskab/fast driftsted. Afvisning, da besvarelsen af det stillede spørgsmål afhang af, om Spørger efter norsk ret fik fast driftssted i Norge, og da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed Retsinformation · 31. januar 2024
Lignende dokumenter
- Skattefri fusion udbytteudlodninger kontantvederlag - ombytningsforhold Retsinformation · 20. juli 2007
- Beskatning af kontantprovenu fra salg af anparter Retsinformation · 19. februar 2026
- Selskabsskattelovens § 2 D - ligningslovens § 3 - etablering af gæld og holdingstruktur i Danmark Retsinformation · 17. december 2020
- Skattepligtig aktieombytning - vederlag i aktier og kontanter - strukturtilpasning - omgåelse Retsinformation · 9. juni 2022
- Udbytteudlodninger gennemført i forbindelse med efterfølgende aktieafståelse spørgsmål om skatteretlig kvalifikation Retsinformation · 12. juli 2007
- Overdragelse af kapitalandele til nystiftet ApS uden udbyttebeskatning Retsinformation · 18. juli 2025