Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

Ikke gældende siden 25. februar 2010 LBK nr 649 af 15/06/2006LovbekendtgørelseErhvervsministeriet27. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 453 afgørelser

Retsinformation 178, Klagenævn (Nævnenes Hus) 117, Landsskatteretten 91, Klagenævnet for Domænenavne 37, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 7

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om aktieselskaber

1)

Herved bekendtgøres lov om aktieselskaber, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004, med de ændringer, der følger

af

§ 121 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 2 i lov nr. 604 af 24. juni

2005, § 1 i lov nr. 246 af 27. marts 2006, § 1 i lov nr. 455 af 22.

maj 2006 og § 30 i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Denne lovbekendtgørelse

gælder

først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. § 105 i lov nr. 538 af 8. juni

2006,

der gengives i bekendtgørelsens slutning.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på

alle erhvervsdrivende aktieselskaber.

Stk. 2.

Aktionærerne i et aktieselskab

hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.

Stk. 3.

Et aktieselskab skal have en

aktiekapital på mindst 500.000 kr. Aktiekapitalen skal angives i danske

kroner

eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at

aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte

nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta

og

Læs alt

om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på

selskaber, som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere,

leverandører eller på anden lignende måde har til formål at virke til fremme

af

medlemmernes fælles interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet -

bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til

fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at

formuen ved selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte

kapital - fordeles på samme måde, jf. dog § 135.

§ 2.

Et moderselskab udgør sammen med

datterselskaberne en koncern.

Stk. 2.

Et aktieselskab er et

moderselskab, hvis det:

1)

besidder flertallet

af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab,

2)

er aktionær eller

anpartshaver i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal

af

medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har

nogen

bestyrelse, direktion,

3)

er aktionær eller

anpartshaver og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over

selskabet

på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,

4)

er aktionær eller

anpartshaver og på grundlag af aftale med andre aktionærer eller

anpartshavere

råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller

5)

besidder aktier eller

anparter i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.

Stk. 3.

Et aktieselskab eller et

anpartsselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte

forbindelser, er et datterselskab. Dette gælder dog ikke, såfremt den

bestemmende indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis gyldighed er

opretholdt ved § 168, stk. 5.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af

ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets

datterselskaber.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af

stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som

knytter

sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller

dets

datterselskaber.

§ 2 a.

Et aktieselskab er et statsligt

aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et

moderselskab

har til et datterselskab, jf. § 2.

Kapitel 2

Aktieselskabers stiftelse

§ 3.

Et aktieselskab kan oprettes af

en eller flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument,

der

skal indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i

§§ 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 2.

En stifter må ikke have anmeldt

betalingsstandsning eller være under konkurs. Er stifter en fysisk person,

skal

denne være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens

§ 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

§ 4.

Vedtægterne skal indeholde

bestemmelser om:

1)

selskabets navn og

eventuelle binavne,

2)

den kommune her i

landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),

3)

selskabets formål,

4)

aktiekapitalens

størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan

aktiekapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største

beløb, der kan tegnes,

5)

aktiernes pålydende

(det nominelle beløb) og aktionærernes stemmeret,

6)

antallet eller

mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle

bestyrelsessuppleanter

samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,

7)

antallet eller

mindste og højeste antal af revisorer samt revisorernes valgperiode, hvis

selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller

anden lovgivning, jf. § 82, stk. 1,

8)

indkaldelse til

generalforsamlinger,

9)

hvilke anliggender

der skal behandles på ordinær generalforsamling,

10)

hvilken periode

selskabets regnskabsår skal omfatte,

11)

hvorvidt aktierne skal

lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og

12)

hvorvidt selskabets

aktier skal være ikke-omsætningspapirer.

Stk. 2.

I vedtægterne skal optages

bestemmelser, som måtte være truffet om

1)

særlige rettigheder

for nogle aktier, jf. § 17,

2)

indskrænkninger i

aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,

3)

pligt for aktionærer

til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf.

§ 20 a,

4)

aktionærers ret til

at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 4,

5)

en direktion på mere

end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1,

6)

begrænsninger i

bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60,

stk. 3,

7)

elektronisk

deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65

a, eller

8)

anvendelse af

elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede

dokumenter

(elektronisk kommunikation) i kommunikationen mellem selskabet og

aktionærerne,

jf. § 65 b.

Stk. 3.

I det i stk. 2, nr. 5,

angivne tilfælde skal højeste og laveste antal direktører oplyses.

§ 5.

Stiftelsesdokumentet skal

indeholde oplysning og bestemmelser om:

1)

stifternes navn,

stilling og bopæl,

2)

tegningskursen for

aktierne,

3)

fristerne for

tegningen og indbetalingen af aktierne,

4)

tiden, inden hvilken

den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og

med

hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen

ifølge § 9 afholdes uden indkaldelse, og

5)

hvorvidt selskabet

skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede

omkostninger.

§ 6.

I

stiftelsesdokumentet skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:

1)

at aktier skal kunne

tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud),

2)

at der skal tilkomme

stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele,

3)

at der med stiftere

eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig

økonomisk

forpligtelse, og

4)

hvorvidt selskabets

årsrapporter ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af

revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning

Stk. 2.

Apportindskud skal have en

økonomisk værdi. Sådant indskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til at

udføre

arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stiftere eller

aktietegnere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er

sikret ved pant.

Stk. 3.

I stiftelsesdokumentet skal

redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de

bestemmelser,

der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen angives navn og

bopæl

for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.

Stk. 4.

Dokumenter, hvis hovedindhold

ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i

stiftelsesdokumentet,

skal vedhæftes dette.

Stk. 5.

Aftaler angående de forhold, der

er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har

ikke

gyldighed over for selskabet.

§ 6 a.

Skal selskabet overtage værdier i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1,

fra

stiftere eller andre, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en

vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde:

1)

en beskrivelse af

hvert indskud,

2)

oplysning om den

anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3)

angivelse af det for

overtagelsen fastsatte vederlag og

4)

erklæring om, at den

ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende

værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 2.

Overtager selskabet i

forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal

vurderingsberetningen

endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet. Åbningsbalancen skal

udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis selskabet er underlagt

revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal

åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning.

Stk. 3.

Vurderingen må ikke være

foretaget mere end 4 uger før den konstituerende generalforsamling.

Overskrides

fristen, må vurderingen foretages på ny.

§ 6 b.

Vurderingsberetningen skal

udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som

vurderingsmænd

kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som

fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en

statsautoriseret

eller registreret revisor. Skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have

hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 54 b i

denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.

Stk. 3.

Vurderingsmændene skal have

adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra

stifterne

eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for

nødvendig for udførelsen af deres hverv.

§ 6 c.

Selskabets erhvervelse fra en

stifter eller fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier,

bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af

generalforsamlingen, hvis:

1)

erhvervelsen sker i

tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder

efter, at selskabet er registreret, og

2)

vederlaget svarer til

mindst en tiendedel af aktiekapitalen.

Stk. 2.

Til brug for generalforsamlingen

skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b

indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig

redegørelse

for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som

en

overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på selskabets sædvanlige forretningsmæssige

dispositioner eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7,

stk. 1,

nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 4.

Redegørelsen for erhvervelsen og

vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 73,

stk. 6. Dokumenterne skal desuden fremlægges på generalforsamlingen.

Stk. 5.

Senest 4 uger efter, at

generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med

påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er

godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7.

Tegning af aktier skal ske på

stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart

af

stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden iagttagelse af

foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt aktietegneren inden

selskabets

registrering har gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Er aktier tegnet under

forbehold, er aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets

registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er

aktietegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.

§ 8.

Stifterne bestemmer, om

aktietegningen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et

mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I tilfælde

af

overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende

generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier der

tilkommer hver enkelt aktietegner.

Stk. 2.

Er en aktietegning ikke

accepteret, eller stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved

overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks

underrette den pågældende aktietegner derom.

§ 9.

Beslutning om selskabets

stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2.

Hvis alle aktier tegnes på

generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan

beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I

modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til en

konstituerende

generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og

vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Stifterne skal drage omsorg for,

at de benyttede tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen

fremlægges

til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.

Stk. 4.

På generalforsamlingen

fremlægges tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i

§ 5, stk. 1, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det

aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte aktietegnere

samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse oplysninger skal optages

i

forhandlingsprotokollen.

§ 10.

Viser det sig på den

konstituerende generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt

fastsatte

mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er

spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes forpligtelser

bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at omkostningerne ved

stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.

Stk. 2.

Opstår der på den konstituerende

generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller

stiftelsesdokumentet

i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette

spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den konstituerende

generalforsamling er stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget

vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer.

Forslag om at stifte selskabet med en højere aktiekapital end angivet i

stiftelsesdokumentet eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i

indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene

vedtages med samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere.

Stk. 3.

Til beslutning om selskabets

stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne

stemmer

og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. I

modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet.

Stk. 4.

Efter at der er truffet

beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og

eventuelt

revisor.

§ 11.

Bestyrelsen skal anmelde

selskabet til registrering senest 6 måneder efter datoen for

stiftelsesdokumentets

oprettelse.

Stk. 2.

Selskabet kan ikke registreres,

medmindre det samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer

til

den i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af

eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1 omhandlede

anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen.

Stk. 3.

Er anmeldelse om stiftelse af et

aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved

udløbet

af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så

fald

bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk. 1.

Det

samme gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes.

§ 12.

Et selskab, der ikke er

registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå

forpligtelser.

Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning

af tegnet aktiebeløb og andre søgsmål vedrørende aktietegningen.

Stk. 2.

For en forpligtelse, der før

registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået

forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen

overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet,

eller

som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 3.

Er der før selskabets

registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at

selskabet

ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve

aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1,

fastsatte

frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at

selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet

ikke

er registreret.

Stk. 4.

Et selskab, der ikke er

registreret, skal til sit navn føje ordene: »under stiftelse«.

Kapitel 3

Indbetaling af aktiekapital

§ 13.

Det beløb, som skal betales for

en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.

Stk. 2.

En aktietegner kan ikke uden

bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin

forpligtelse

ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade

selskabet eller dets kreditorer.

Stk. 3.

Selskabets fordringer på

aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes.

Stk. 4.

Overdrages en ikke fuldt

indbetalt aktie, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse,

for

restindbetalingen sammen med overdrageren.

§§ 14-16.

(Ophævet)

Kapitel 4

Aktier, aktiebreve og aktiebog

§ 17.

Alle aktier har lige ret i

selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige

aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne mellem

aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle begrænsninger i

fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen, jf.

§ 30, stk. 2.

§ 18.

Aktierne er frit omsættelige og

ikke indløselige, medmindre andet følger af lov.

Stk. 2.

Aktier kan udstedes på navn

eller ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte begrænsninger i

omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning.

§ 19.

Bestemmer vedtægterne, at der i

tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre forkøbsret,

skal

vedtægterne indeholde nærmere regler herom, særligt om den frist, inden for

hvilken forkøbsretten skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser måtte

føre til en åbenbart urimelig pris eller til åbenbart urimelige vilkår i

øvrigt, kan bestemmelserne helt eller delvis tilsidesættes ved dom.

Stk. 2.

Hvis vedtægterne for så vidt

angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for

prisen,

eller er bestemmelser herom tilsidesat i medfør af stk. 1, skal prisen,

hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes til aktiernes værdi af

skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse

kan

indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter

modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Stk. 3.

Omfatter aktieovergangen flere

aktier, kan forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre

vedtægterne

giver ret hertil.

§ 20.

Indeholder vedtægterne

bestemmelser om samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes

snarest muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om

samtykke,

skal straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest 8

uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet.

Stk. 2.

Er det i vedtægterne bestemt, at

overgang af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen

afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til generalforsamlingen.

§ 20 a.

Indeholder vedtægterne

bestemmelser om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne

for

indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder

tilsvarende anvendelse.

§ 20 b.

Ejer en aktionær mere end ni

tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af

stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at

de

øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I

så fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til

generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier

til

aktionæren.

Stk. 2.

Vilkårene for indløsningen og

vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen.

Desuden

skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om

denne, fastsættes efter reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd

udmeldt

af retten på selskabets hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde

oplysning

om bestemmelserne i stk. 3.

Stk. 3.

Hvis skønsmændenes vurdering

eller en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere

indløsningskurs

end tilbudt af aktionæren, har denne også gyldighed for de aktionærer i samme

klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen

afholdes af aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de

pågældende

minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens

omkostninger.

Stk. 4.

Medfører en

erhvervelse af aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser

optaget

til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller

et

tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, indløsningspligt efter

stk. 1

og tilbudspligt i henhold til § 31, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel

m.v., anvendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov

om

værdipapirhandel m.v., medmindre en minoritetsaktionær fremsætter anmodning

om,

at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. stk. 3.

§ 20 c.

Har ikke alle

minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte

frist

overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i

Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med et varsel af

mindst

3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i

overensstemmelse

med § 20 b.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen efter

stk. 1 skal indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20

b,

stk. 2. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller

dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at

aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive noteret i aktionærens

navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange vurdering ved

skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3.

Er aktier ikke overdraget til

aktionæren senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat

i

bekendtgørelsen i Statstidende, skal aktionæren straks til fordel for de

pågældende aktionærer uden forbehold deponere indløsningssummen, der

modsvarer

de ikke overdragne aktier, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved

deponering.

Stk. 4.

Samtidig med deponeringen anses

de aktiebreve, der er udstedt for indløste aktier, for annullerede.

Bestyrelsen

drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter

annullerede

aktiebreve.

§ 20 d.

Ejer en aktionær mere end ni

tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af

stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig

indløst af aktionæren. § 19, stk. 2, samt § 20 b, stk. 3,

2. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 20 e.

Har en tilbudsgiver ved et

overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel

m.v.,

erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, der har en eller

flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et

EU/EØS-land, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan

tilbudsgiveren

bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse

af

tilbudsgiveren. I så fald skal de pågældende aktionærer efter reglerne for

indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage

deres aktier til aktionæren. Vilkårene for indløsningen og

vurderingsgrundlaget

for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. § 20 c finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Har en tilbudsgiver ved et

overtagelsestilbud erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab,

jf. stk. 1, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan

hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer forlange at blive indløst af

aktionæren.

Stk. 3.

Reglerne om prisfastsættelse,

som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., finder anvendelse

ved

indløsning i henhold til stk. 1 eller 2, medmindre en minoritetsaktionær

fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf.

§ 20 b, stk. 3.

Stk. 4.

Modydelsen ved indløsning kan

være i samme form som angivet i tilbudsgiverens oprindelige

overtagelsestilbud,

eller den kan bestå af kontanter. Minoritetsaktionærer kan altid forlange at

modtage kontanter ved indløsning.

Stk. 5.

Anmodning om indløsning i

henhold til stk. 1 og 2 skal fremsættes senest 3 måneder efter udløbet

af

tilbudsperioden i tilbudsgiverens overtagelsestilbud.

Stk. 6.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige aktionærer,

herunder hvorledes erhvervelserne efter stk. 1 og 2 skal opgøres.

§ 21.

Bestyrelsen kan beslutte at

udstede og annullere aktiebreve. Hvis en eller flere aktionærer, der ejer en

tiendedel af aktiekapitalen, ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1,

eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der

for

samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en

værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om

værdipapirhandel

m.v. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller

aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan

aktiebrevene

dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til

selskabet kan overdrages til ihændehaver.

Stk. 2.

Aktiebreve må ikke udleveres,

før aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Navneaktier

må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.

Stk. 3.

Aktiebreve skal angive

selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer, aktiens løbenummer og

aktiens

pålydende beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på

navn

eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets udstedelsesdag eller -måned.

Aktiebreve skal underskrives af bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan

dog

gengives ad mekanisk vej.

Stk. 4.

Såfremt der efter vedtægterne

kan udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til

hvilken klasse det hører.

Stk. 5.

Aktiebrevet skal endvidere

angive de bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om:

1)

at aktierne skal

noteres som betingelse for stemmeret,

2)

at der til nogle

aktier er knyttet særlige rettigheder,

3)

at aktionærer skal

være forpligtet til at lade deres aktier indløse,

4)

at aktierne ikke skal

være omsætningspapirer,

5)

at der skal gælde

indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, samt

6)

at aktierne skal

kunne mortificeres uden dom.

Stk. 6.

Aktiebreve skal indeholde et

forbehold om, at der efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse

vedrørende de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens

retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen så vidt muligt

drage omsorg for, at aktiebrevene får påtegning herom eller ombyttes med nye

aktiebreve.

§ 21 a.

Er et selskabs aktier optaget til

handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i

lov

om værdipapirhandel m.v., kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes

aktiebreve.

Stk. 2.

Har selskabet udstedt

aktiebreve, kan selskabet inddrage aktiebrevene til annullation med en frist

på

mindst 3 måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets

vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling,

samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen noterede aktionærer. De

rettigheder, der tilkommer en aktionær, kan herefter først udøves, når

aktiebrevet er afleveret til selskabet. Dette gælder dog ikke retten til

udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og

2 finder ikke anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt

til

ihændehaver.

§ 22.

Et aktiebrev kan omfatte flere

aktier. Et sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af

aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I øvrigt

finder

bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse.

§ 23.

(Ophævet)

§ 23 a.

For aktier udstedt gennem en

værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at centralen straks

får

oplysning om følgende forhold og senere ændringer heri:

1)

Selskabets navn,

hjemsted, postadresse og registreringsnummer i registeret for aktieselskaber.

2)

Selskabets

aktiekapital med angivelse af antal aktier og aktiestørrelse og for

navneaktiers vedkommende tillige aktionærens navn og adresse. Hvis der er

forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse.

3)

Om der til nogle

aktier er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser.

4)

Om aktier skal

noteres som betingelse for stemmeret.

Stk. 2.

Aktier kan ikke udstedes gennem

en værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for

aktieselskaber.

Stk. 3.

Ved kapitalforhøjelse skal

bestyrelsen sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til

fondsaktier

registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye

aktier.

Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. Er

kapitalforhøjelsen ikke registreret i registeret for aktieselskaber, eller er

en aktie endnu ikke fuldt indbetalt, skal bestyrelsen foranledige dette

registreret i en værdipapircentral.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal sørge for, at

beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse

registreres

i en værdipapircentral straks efter beslutningens vedtagelse.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 -

4.

§ 23 b.

Selskabet afholder samtlige

omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral.

Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om,

at

aktionærerne på selskabets regning kan

1)

få deres aktier m.v.

indskrevet og opbevaret der og

2)

få meddelelse om

udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut,

der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver, såfremt

instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som

selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale

med.

§ 23 c.

Såfremt et selskabs aktier

fremover skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks

give

en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger.

Stk. 2.

Selskabets aktiebreve skal

indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i

indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet skal give de

oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.

§ 23 d.

Er der forløbet fem år efter, at

selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en værdipapircentral,

uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret i centralen, kan

bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre aktionærerne til

inden for seks måneder at sørge for, at registrering sker. Når fristen er

udløbet, uden at registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes

regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4,

stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet

fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet

ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

§ 24.

Overdrages et aktiebrev til eje

eller pant, finder bestemmelserne i lov om gældsbreve § 14, stk. 1

og

2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en

bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende

forbehold i aktiebrevet, f.eks. lydende på, at det ikke er et

omsætningspapir.

Et til ihændehaveren udstedt aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med

selskabets påtegning om, at ejerens navn er noteret, at være et

ihændehaverpapir, dersom navnet ikke er påført aktiebrevet.

Stk. 2.

På udbyttekuponer finder

bestemmelserne i lov om gældsbreve §§ 24 og 25 anvendelse.

Stk. 3.

Mortifikation af aktiebreve uden

dom kan kun ske, såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder

bestemmelse

herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første

nummer i et kvartal med følgende varsel:

1)

mindst fire uger ved

mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer,

2)

mindst seks måneder

ved mortifikation af andre aktiebreve.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 3

finder tilsvarende anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan

mortificeres

uden dom sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke

bestemmer andet.

§ 25.

Bestyrelsen skal føre en

fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan

bestemme, at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører på

selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn og adresse på

aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

bestemmelser om anvendelse af aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den

pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter selskabets

stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge, medmindre disse er udstedt

gennem en værdipapircentral. For navneaktier skal aktionærens navn indføres.

Stk. 2.

Såfremt et aktiebrev omfatter

flere aktier, skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets

løbenummer,

de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende.

Stk. 3.

Har en navneaktie skiftet ejer,

og der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den

nye aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter begæring herom og

dokumenterer

sin adkomst. Notering i aktiebogen skal dateres.

Stk. 4.

Om stedfunden notering skal

selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. stk. 1, 2. pkt., give

aktiebrevet påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering

af

aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.

§ 25 a.

For selskaber, som ikke har

udstedt aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en

værdipapircentral,

skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt

om størrelsen af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning

indføres i aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers

navn

og bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget

til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf.

§ 25, stk. 1, 2. pkt., kan betinge indførelsen af, at erhververen

dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.

Stk. 2.

Selskabet henholdsvis

aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., skal på forlangende af

en aktionær eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.

§ 25 b.

Overdragelse til eje eller pant

af en aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for

hvilken

der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens

kreditorer,

medmindre selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,

2. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om

overdragelsen.

Stk. 2.

Har en aktionær overdraget samme

aktie til flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en

senere

erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25,

stk. 1, 2. pkt., først har modtaget underretning om overdragelsen til

denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til

selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt.

§ 26.

Som aktiebog kan anvendes et

betryggende løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved

databehandling

eller på anden dermed ligestillet måde.

Stk. 2.

Aktiebogen

skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I

selskaber,

hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til

§ 49,

stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en

repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere

ikke

har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal

moderselskabets

aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for

en

repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2 om

selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder

tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til

at

repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet

efter

de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt angår

medarbejderindflydelse.

Stk. 4.

I vedtægterne kan det bestemmes,

at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på

elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den

stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 5.

Føres aktiebogen af en

aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end

selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig.

Stk. 6.

Er aktiebogen efter stk. 1

tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser

efter

stk. 2 og 4 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 4 adgang til

den elektroniske aktiebog.

§ 27.

Erhververen af en navneaktie kan

ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne er

noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette

gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye

aktier ved kapitalforhøjelse.

§ 28.

Ejes en aktie af flere i

forening, kan de til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun

udøves

gennem en fælles befuldmægtiget.

§ 28 a.

Enhver, der besidder aktier i et

aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når

1)

aktiernes stemmeret

udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres

pålydende

værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller

2)

ændring i et allerede

meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10

pct. til 100 pct. samt grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens

stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået, eller

bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.

Stk. 2.

Til besiddelse efter stk. 1

medregnes

1)

aktier, hvis

stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at

have

forbindelse med som nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og

2)

aktier, som den pågældende

har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og

erklærer at have til hensigt at udøve den.

§ 28 b.

Meddelelse skal gives til

selskabet senest 4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller

ikke

længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde navn, bopæl

eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres

pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører.

Stk. 2.

Selskabet skal føre en særlig

fortegnelse over meddelelser efter stk. 1. Meddelelserne skal straks

indføres i fortegnelsen.

Stk. 3.

Fortegnelsen skal på selskabets

hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,

bestyrelsesmedlemmer

samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt

medarbejderrepræsentanter

til bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, eller

medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller

tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt

angår

medarbejderindflydelse. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling

af

et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4.

Er

fortegnelsen efter stk. 2 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet

opfylde sine forpligtelser efter stk. 3 ved at give adgang til denne

fortegnelse.

§ 28 c.

(Ophævet)

§ 28 d.

Erhvervsministeren fastsætter

regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i

statslige aktieselskaber, herunder om

1)

hvad der skal

medregnes som besiddelse og

2)

øjeblikkelig

meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kapitel 5

Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af

tegningsoptioner

§ 29.

Beslutning om forhøjelse af

aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41

b, med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 2.

Forslag om kapitalforhøjelse

skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilstilles disse efter

reglerne

i § 73, stk. 6, samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre

samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal

fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen. Hvis årsrapporten

for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal

også følgende dokumenter fremlægges, medmindre samtlige aktionærer samtykker

i,

at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for

generalforsamlingen:

1)

Den seneste godkendte

årsrapport,

2)

en beretning fra

bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige

omstændigheder

kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for

selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og

3)

en erklæring fra

selskabets revisor om bestyrelsens beretning, hvis selskabets årsrapport er

omfattet

af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 3.

Indkaldelsen til

generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som

tillægges aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de

tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres

fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes fortegningsret,

skal

årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses.

§ 30.

Ved enhver kontant forhøjelse af

aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye

aktier.

Stk. 2.

Er der flere aktieklasser, for

hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets

midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse

klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse.

Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald først herefter udøve deres

fortegningsret i henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Generalforsamlingen kan med

tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med

opfyldelse

af de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme

fravigelse

af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i

selskabet

eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen

fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes

der

flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en forskydning

i

retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes af aktionærer,

der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede

del

af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke

uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte

større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i

indkaldelsen.

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

Beslutning om forhøjelse af

aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:

1)

det mindste beløb og

det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes,

2)

den aktieklasse,

hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige

aktieklasser,

3)

den fortegningsret,

der tilkommer aktionærer eller andre, samt den eventuelle indskrænkning i de

nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30,

stk. 2,

4)

tegningsfristen samt

en frist på mindst 2 uger, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af

fortegningsretten. Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i

§ 34, stk. 2, omhandlede bekendtgørelse i Statstidende eller

afsendelse

af skriftlig underretning til aktionærerne,

5)

fristen for aktiernes

indbetaling samt i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til

bestyrelsen,

de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som

ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,

6)

aktiernes nominelle

størrelse og tegningskursen,

7)

hvorvidt de nye

aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer,

8)

hvorvidt de nye

aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver,

9)

de anslåede

omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet.

Stk. 2.

Skal der gælde indskrænkninger i

de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet

til

at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde

oplysning

herom.

Stk. 3.

De nye aktier giver ret til

udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for

kapitalforhøjelsens

registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen.

Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter registreringen.

§ 33.

Kan nye aktier indbetales i andre

værdier end kontanter, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen.

Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog

skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og

balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance

for den overtagne virksomhed.

§ 33 a.

Kan nye aktier indbetales ved

konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i

forhøjelsesbeslutningen.

Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen

og

for grundene til forslaget om konvertering.

Stk. 2.

Bestyrelsens redegørelse og

eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter skal mindst 8 dage før

generalforsamlingen

være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt

fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i,

at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for

generalforsamlingen.

§ 34.

Tegning af nye aktier skal ske på

tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf.

Tegningslisten

skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af

aktiekapitalen.

Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 29, stk. 2, omhandlede

dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33

og 33 a, skal tillige de dokumenter, der er omhandlet i disse bestemmelser,

fremlægges ved tegningen.

Stk. 2.

Aktionærerne skal efter reglerne

om indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens

fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal

udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i Statstidende.

Lyder

samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer

træde i stedet for bekendtgørelsen i Statstidende.

Stk. 3.

Tegning af nye aktier kan ske i

generalforsamlingsprotokollen.

§ 35.

Er tegning ikke sket i

overensstemmelse med reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under

forbehold, finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.

§ 36.

Er det fastsatte mindstebeløb for

kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten fastsatte

frist,

er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer, som

forudsætter

denne forhøjelse, bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så

fald

straks betales tilbage.

Stk. 2.

Anmeldelse om kapitalforhøjelse

kan ikke optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede

aktiekapitals

pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke

indgivet senest 12 måneder efter forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes

registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Sker tegning af aktier på

grundlag af værdipapirer, der giver tegningsret til aktier

(tegningsoptioner),

og er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12

måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og

fuldt indbetalt med tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 4

uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en

kapitalforhøjelse

der er foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes

registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen

kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af

kapitalforhøjelsen.

Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den

samlede pålydende værdi af disse aktier.

§ 37.

Ved bestemmelse i vedtægterne kan

bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye

aktier

eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet eller

dettes

datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på

indtil fem år ad gangen.

Stk. 2.

Vedtægterne skal angive datoen

for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det højeste beløb,

hvormed bestyrelsen kan forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde

bestemmelse om de forhold, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og

8, og stk. 2. Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden

måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal

endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle

afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30,

stk. 3.

§ 38.

Bestyrelsen kan foretage de

ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i

henhold

til § 37.

Stk. 2.

Tegningslisten skal indeholde

oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om

de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste

og

højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle

størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes

indtræden,

jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 - 6, og stk. 3. Ved

kapitalforhøjelsen

finder i øvrigt bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, og §§ 33

-

36 tilsvarende anvendelse.

§ 39.

Selskabet kan udstede fondsaktier

ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets seneste årsrapport

er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne

aktier, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Til udstedelse af fondsaktier i

henhold til stk. 1 kan desuden anvendes overskud i det indeværende

regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie

reserver,

der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan

ligeledes anvendes til udstedelse af fondsaktier.

Stk. 3.

Beslutningen

skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i

§ 32, stk. 1, nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og

3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Kapitalforhøjelsen kan ikke

gennemføres, før beslutningen er registreret.

Stk. 5.

Er anmeldelse om

fondsaktieemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er

beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer

bortfaldet.

§ 40.

Er der forløbet fem år efter registreringen

af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat

begæring

om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i

Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at

afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan

bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en

værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.

I

salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og

afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,

tilfalder beløbet selskabet.

§ 40 a.

Generalforsamlingen kan træffe

beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under

iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil hørende

kapitalforhøjelse.

Stk. 2.

I generalforsamlingens

beslutning skal fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af

tegningsoptionerne,

herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes

på

grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal

høre.

Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om

udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde

af

kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,

udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller

spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen

om

udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne

finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,

1.

led, nr. 4 - 6 og 9, og § 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Generalforsamlingens beslutning

skal optages i vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen

er

udløbet, kan bestyrelsen slette bestemmelsen.

§ 40 b.

Generalforsamlingen kan bemyndige

bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner,

såfremt

den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at

gennemføre

den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for

en

eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op

til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.

Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2.

Vedtægterne skal angive datoen

for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den

aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal henhøre. Idet

§ 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere gives oplysning om

generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige

aktionærers

fortegningsret til tegningsoptionerne.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen udnytter

bemyndigelsen, skal den fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af

tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse,

der

skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de

nye aktier skal henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om

udstedelsen

af tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 -

6

og 9, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestyrelsens beslutning skal

optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af

vedtægterne,

der er nødvendige efter stk. 3.

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve

§ 41.

Generalforsamlingen kan træffe

beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der

giver

långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet.

Stk. 2.

I generalforsamlingens

beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen.

Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om

långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse,

udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve

eller

opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering finder

sted.

Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder

bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og

stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Generalforsamlingens beslutning

skal optages i vedtægterne.

Stk. 4.

Hvis det beløb, der er indbetalt

for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier,

hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen

kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del

af

selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.

§ 41 a.

Erhvervsministeren kan fastsætte

regler om:

1)

betingelser for

konvertible gældsbreves registrering i en værdipapircentral,

2)

afgivelse af

oplysninger til en værdipapircentral,

3)

at selskabet skal

bære samtlige omkostninger ved konvertible gældsbreves udstedelse gennem en

værdipapircentral og ved konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring

m.v. i et kontoførende institut, og

4)

at § 23 d finder

tilsvarende anvendelse ved konvertible gældsbreve.

§ 41 b.

Generalforsamlingen kan bemyndige

bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer

eller

andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til

aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37

bemyndiger

bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Førstnævnte

bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen

og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det

tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i

vedtægterne.

Stk. 2.

Vedtægterne skal angive datoen

for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb

og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, eventuelle afvigelser fra

de

hidtidige aktionærers fortegningsret til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på

anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.

Stk. 3.

Med hensyn til bestyrelsens

beslutning om optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32,

stk. 1, nr. 1 - 5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og

41,

stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestyrelsens beslutning skal

optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer.

Stk. 5.

Ved ombytningen af gældsbrevet

med aktier finder § 41, stk. 4, anvendelse.

§ 42.

Anmeldelse om beslutning i

henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved

ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan

ske.

Stk. 2.

Når tiden for ombytningen er

udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden

længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af hvert

regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet

til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet

med

den samlede pålydende værdi af disse aktier.

Stk. 3.

Bestyrelsen kan foretage de

ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen.

§ 43.

Generalforsamlingen eller

bestyrelsen efter dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af

lån

mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse

helt

eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af

årets overskud. Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere

perioder på indtil fem år ad gangen.

Kapitel 7

Nedsættelse af aktiekapitalen

§ 44.

Beslutning om nedsættelse af

aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter

§ 47

træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til

vedtægtsændring.

Stk. 2.

Indkaldelsen til

generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 44 a, stk. 1,

nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved

gennemførelsen af nedsættelsen.

Stk. 3.

Beslutningen om

kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kap. 19. Beslutningen

mister

sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. § 156.

§ 44 a.

Bestemmelserne i § 29,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om

kapitalnedsættelse.

Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes

(nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal

anvendes:

1)

dækning af underskud,

2)

udbetaling til

aktionærerne eller

3)

henlæggelse til en

særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.

Stk. 2.

Generalforsamlingen kan kun

træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1,

nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender forslag

herom. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der efter

nedsættelsen

er fuld dækning for

1)

aktiekapitalen,

2)

fond for amortiserede

aktier,

3)

reserve for egne

aktier,

4)

reserve for

opskrivning efter indre værdis metode,

5)

alle øvrige

opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

6)

reserver, der er

bundne i henhold til vedtægterne.

Stk. 3.

Skal udbetaling af selskabets

midler, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end

nedsættelsesbeløbet,

skal dette oplyses såvel i beslutningen med angivelse af overkurs som ved

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til

§ 44,

stk. 3, jf. § 46, stk. 1.

Stk. 4.

Sker en

kapitalnedsættelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål til en

lavere kurs end aktiernes pålydende, overføres det resterende beløb op til

aktiernes pålydende til selskabets frie reserver.

Stk. 5.

Ved

kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. stk. 1, nr. 1, skal der

udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst

svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig

tegnes

en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erklæringen

skal udarbejdes af en uvildig vurderingsmand, jf. § 6 b.

§ 45.

(Ophævet)

§ 46.

Hvis nedsættelsesbeløbet helt

eller delvist anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte

formål, og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb

svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs,

opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet ved

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold

til

§ 44, stk. 3, i styrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2.

Kapitalnedsættelsen

må tidligst gennemføres 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav

ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende

sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke

gennemføres. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige herfor.

Stk. 3.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt

sikkerhed,

jf. stk. 2, 2. pkt., må anses for betryggende.

Stk. 4.

Sker en

kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre

værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf.

§ 6

a. Det skal i erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, i

dette

tilfælde angives, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs,

mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end

kontanter, der udloddes.

Stk. 5.

Er anmeldelse om gennemførelse

af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter

beslutningens

registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til

§ 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for

aktieselskaber.”

§ 47.

I selskabets vedtægter kan

optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af

aktier

efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af

aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer. Amortisation kan

iværksættes af bestyrelsen for så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at

bestemmelserne om nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan

vedtage

de nødvendige vedtægtsændringer.

Stk. 2.

§ 44 a, stk. 2, 2.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Kapitalnedsættelsen kan finde

sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, hvis:

1)

nedsættelsen sker ved

annullation af fuldt indbetalte aktier,

2)

aktierne enten er

erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb,

der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og

3)

et beløb svarende til

de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne

fond

kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan

elimineres på anden måde eller overførsel til aktiekapitalen

(fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 44,

stk. 3, og § 46, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved

amortisation.

Kapitel 8

Egne aktier

§ 48.

Et aktieselskab må ikke mod

vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af

selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet

overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af

aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier,

der

er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning.

Stk. 2.

Erhvervelse af aktier må kun ske

efter bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan

kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten måneder.

Stk. 3.

Bemyndigelsen skal angive den største

pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og

højeste

beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne.

Stk. 4.

Erhvervelsen må kun ske i det

omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan

anvendes

til uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag af

egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.

Stk. 5.

Erhvervelsen må kun omfatte

aktier, der er fuldt indbetalt.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 - 5

finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller

pant af aktier i moderselskabet mod vederlag.

Stk. 7.

Et aktieselskab må ikke erhverve

eller besidde anparter i moderselskabet.

§ 48 a.

Hvis det er nødvendigt for at

undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve egne

aktier

efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal i så fald

underrette den først kommende generalforsamling om:

1)

grundene til og

formålet med de foretagne erhvervelser,

2)

antallet og den

pålydende værdi af de erhvervede aktier,

3)

hvor stor en del af

aktiekapitalen aktierne repræsenterer, samt

4)

vederlaget for de

erhvervede aktier.

§ 48 b.

Bestemmelserne i § 48 er

ikke til hinder for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver

egne

aktier:

1)

som led i en

nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7,

2)

som led i overtagelse

af formueværdier ved fusion, spaltning eller på anden måde,

3)

til opfyldelse af en

lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet, eller

4)

ved køb på tvangsauktion

af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer

selskabet.

§ 48 c.

Et aktieselskab må kun erhverve

egne aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag

af

aktier i moderselskabet.

§ 48 d.

Aktier, som er erhvervet i

overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal

afhændes,

så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter

erhvervelsen,

medmindre den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede

beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.

§ 48 e.

Aktier, der er erhvervet til eje

i strid med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6

måneder

efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne erhvervet til pant,

skal pantsætningen bringes til ophør senest ved udløbet af samme frist.

§ 48 f.

Hvis aktier ikke er afhændet

rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en

nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf. kap. 7.

§ 48 g.

(Ophævet)

§ 48 h.

Et aktieselskab må ikke tegne

egne aktier.

Stk. 2.

Aktier tegnet af tredjemand i

eget navn, men for selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens

egen

regning.

Stk. 3.

Aktier, der er tegnet i strid

med stk. 1, anses som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af

forhøjelse

af aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for

egen regning og således, at disse hæfter solidarisk for købesummen. Dette

gælder dog ikke stiftere eller medlemmer, der godtgør, at de hverken indså

eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig.

Stk. 4.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på et aktieselskabs tegning af aktier eller anparter i

moderselskabet. De pågældende aktier eller anparter anses som tegnet af

datterselskabets bestyrelse og direktion som nævnt i stk. 3.

§ 48 i.

Statslige aktieselskaber skal

straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets

datterselskabers

samlede beholdning af aktier i selskabet, når

1)

aktiernes pålydende

værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller

2)

ændringer i

beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 2.

Meddelelser efter stk. 1

skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på

aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.

Kapitel 9

Selskabets ledelse

§ 49.

Et aktieselskab skal have en

bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.

Stk. 2.

Bestyrelsen vælges af

generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal

foretages

af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller

andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber,

der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere,

har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i

overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og

suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal

bestyrelsesmedlemmer,

der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal

bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved

anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.

Stk. 3.

Medarbejderne i et moderselskab

og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt

medarbejderne

og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af

bestyrelsen

i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de

nævnte

datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori moderselskabet

besidder

flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og 5, og

moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen

gennemsnitligt

har beskæftiget ialt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af

stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne

bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det

samlede

antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse

skal

svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter

stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i

stk. 2,

4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I koncerner, hvor der i

moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af

koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i forbindelse med

udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og

suppleanters valgperiode.

Stk. 5.

I selskaber, der ikke omfattes

af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets

henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Flertallet af bestyrelsens

medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 59, stk. 3,

3. pkt. Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal

der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske

aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 7.

De bestyrelsesmedlemmer, der

vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,

udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før

valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden

for

samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der

er

fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en

ordinær

generalforsamling, senest 4 år efter valget.

Stk. 8.

Lovens bestemmelser om

bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 50.

Et bestyrelsesmedlem kan til

enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets

bestyrelse

og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som

har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes

af

den, som har valgt eller udpeget den pågældende.

Stk. 2.

Ophører et bestyrelsesmedlems

hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder den pågældende ikke længere

betingelserne i § 52 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen

suppleant

til at indtræde i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige

bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede

medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et

bestyrelsesmedlem,

der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og

stk. 3,

ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen. Hører valget under

generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste

ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt

bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og

suppleanter.

§ 51.

Bestyrelsen skal ansætte en

direktion bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne kræver en

større direktion.

Stk. 2.

Flertallet af bestyrelsens

medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet.

Stk. 3.

I selskaber, som har aktier

optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov

om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, må formanden for

bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af

hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den

pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.

§ 52.

Bestyrelsesmedlemmer og

direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens

§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2.

I rederiaktieselskaber kan et

enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat,

at

indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 for at

være direktør.

§ 53.

De enkelte medlemmer af

selskabets bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen

eller

direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om

deres

aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give

meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter.

Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende

kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at føre en fælles protokol for

samtlige selskaber.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer, direktører

og ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.

nævnte

selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres besiddelse af aktier

i

selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på vedkommendes eget

navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a og 26. Disse selskaber skal

føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning til protokollen i

stk. 1. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn og bopæl.

Stk. 3.

Bestyrelsesmedlemmer og

direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende

aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme

koncern.

§ 54.

Bestyrelsen og direktionen

forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en

forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold

mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og 3. Om

bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og

forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 - 62.

Stk. 2.

Direktionen varetager den

daglige ledelse af selskabet og skal derved følge de retningslinier og

anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke

dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor

betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig

bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan

afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i

så

fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal tage stilling

til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold

til

selskabets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og

formueforvaltningen

kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.

Direktionen

skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af

lovgivningens

regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 4.

Prokura kan kun meddeles af

bestyrelsen.

§ 54 a.

Bestyrelsen i et statsligt

aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af

overholdelsen

af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt

årsregnskabsloven.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.

§ 54 b.

Bestyrelsen og direktionen skal

give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om

selskabets

forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af

selskabet

og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til lov om

erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven).

Stk. 2.

Bestyrelsen

og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som

skal

erklære sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser,

denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og

den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Bestyrelsen og direktionen i et aktieselskab, der er datterselskab i en

koncern

i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser over for

modervirksomhedens revisor.

§ 55.

Bestyrelsen i et moderselskab er

pligtig at underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et

koncernforhold er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give

moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af

koncernens

stilling og resultatet af koncernens virksomhed.

§ 55 a.

(Ophævet).

§ 56.

Bestyrelsen vælger selv sin

formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres

valg ved lodtrækning. En direktør må ikke vælges til formand.

Stk. 2.

Formanden skal sørge for, at

bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige

medlemmer

indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at

bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem

af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens

møder,

medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.

Stk. 3.

Ved forudgående

bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender

behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter.

Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør

forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om

afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser

tilsvarende

anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.

Stk. 4.

Bestyrelsesmøde kan afholdes ved

anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang

dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen

i

1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et

bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. I øvrigt finder lovens

bestemmelser

om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf.

§ 65

b, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på

elektronisk bestyrelsesmøde og på kommunikationen i forbindelse hermed.

Stk. 5.

Over forhandlingerne i

bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige

tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er

enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i

protokollen.

Stk. 6.

Revisionsprotokollen skal

forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, hvis det i henhold til lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer eller anden lovgivning påhviler

revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter

aftale

med selskabet har ført en revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel skal

underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 7.

Bestyrelsen skal ved en

forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I

selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7,

stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige

aktieselskaber, skal forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser,

der

1)

fastlægger

bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval

der skal afholdes møder,

2)

fastlægger

retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser

og

instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer,

3)

fastlægger, hvorledes

bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og

med datterselskaber,

4)

fastlægger

retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller

efter denne lov,

5)

pålægger bestyrelsen

at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern

kontrol, edb-organisation og budgettering,

6)

pålægger bestyrelsen

at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens

opgaver,

7)

pålægger bestyrelsen

at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter

om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner,

overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige

risici,

8)

pålægger bestyrelsen

at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes

underskrivelse,

9)

pålægger bestyrelsen

at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert

regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt

10)

pålægger bestyrelsen

at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder

tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Stk. 8.

Bestyrelsens forretningsorden i

statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen indsendes til

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et

statsligt aktieselskab efter § 2 a eller der sker ændringer i

forretningsordenen.

§ 57.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig,

når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke

efter

vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så

vidt

muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens

behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en

suppleant,

skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe

forfaldet

varer.

Stk. 2.

De i bestyrelsen behandlede

anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt

stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at

formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 58.

Et bestyrelsesmedlem eller en

direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem

selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv

eller

om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis

bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der

kan

være stridende mod selskabets.

§ 59.

Vedtægterne kan bestemme, at der

foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af

generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer

skal

udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal

dog

vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2.

Repræsentantskabet skal

bestå af mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke

være

medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse

om

repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid.

Stk. 3.

Repræsentantskabet skal

føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets

anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på

forhånd

skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne

foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan

endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af

bestyrelsesmedlemmernes

vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges

repræsentantskabet.

Stk. 4.

De i §§ 50, 52 - 53, 56 -

58, 64, 115, 140 og 143 - 145 indeholdte regler om bestyrelsen og

bestyrelsesmedlemmer

finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1 - 4

finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.

§ 60.

Medlemmer af bestyrelsen og af

direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2.

Selskabet forpligtes ved

retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller

af

et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3.

Den tegningsret, som efter

stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen,

kan

i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere

medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig

eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 61.

En retshandel, der er indgået på

selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter

selskabet, medmindre:

1)

de

tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres

beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller

2)

retshandelen falder

uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det,

eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen af

formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 158,

stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr.

2.

§ 62.

Efter at valg eller udnævnelse af

medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 158,

kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand,

medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 63.

De, der efter reglerne i

§§ 60 - 62 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke

disponere

på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse

aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller

selskabets bekostning. Ej heller må de efterkomme

generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer,

for

så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller

selskabets vedtægter.

Stk. 2.

Aftaler, som indgås mellem en

eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er tale om

aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.

§ 64.

Bestyrelsesmedlemmer og

direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget må

ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets

omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i

moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Stk. 2.

Går et aktieselskab konkurs,

skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro,

tilbagebetale,

hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme,

forudsat

at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat.

Kapitel 10

Generalforsamling

§ 65.

Aktionærernes

ret til at træffe beslutning i selskaber udøves på generalforsamlingen,

medmindre

samtlige aktionærer konkret er enige om at træffe beslutninger på anden måde,

jf. dog stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets

forhandlingsprotokol.

Stk. 2.

Aktionærernes

ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, og

aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et

EU/EØS-land, samt aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller

bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, kan

alene

udøves på generalforsamlingen.

Stk. 3.

Enhver aktionær har ret til at

møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan bestemme, at

en

aktionær for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt sin

deltagelse

hos selskabet en vis tid, dog højst fem dage, før generalforsamlingen.

Stk. 4.

Statslige aktieselskabers

generalforsamlinger er åbne for pressen.

Stk. 5.

Bestyrelsen kan bestemme, at

andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen,

medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

§ 65 a.

Medmindre vedtægterne bestemmer

andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på

generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i

generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til

stede

på generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling), jf.

stk. 3-6.

Stk. 2.

Generalforsamlingen kan

beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til

fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling), jf.

stk. 3-6.

Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier

anvendes

i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages

i

vedtægterne. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen

samt

på ændringer heri.

Stk. 3.

Bestyrelsen fastsætter de

nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller

fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling

skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen,

hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan

finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i

generalforsamlingen. Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives

i

indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst

til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.

Stk. 4.

Det er en forudsætning for

afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at

selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på

betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at

lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder

aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på

generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne

fastslå,

hvilke aktionærer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og

stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Stk. 5.

Generalforsamlingen kan

beslutte, at aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller

fuldstændig

elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til

dagsordenen

eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for

generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne.

Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i

§ 78, stk. 1 og 3, finder anvendelse på beslutningen samt på

ændringer heri.

Stk. 6.

I øvrigt finder lovens

bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser

tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk

generalforsamling.

§ 65 b.

Generalforsamlingen kan træffe

beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk

post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne (elektronisk

kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede

dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2 og 3. Elektronisk

kommunikation kan således anvendes mellem selskabet og aktionærerne uanset

eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de

pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 5 og § 179.

Stk. 2.

Af beslutningen efter

stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af

beslutningen,

og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af

beslutningen skal det tillige fremgå, hvor aktionærerne kan finde oplysning

om

kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med

elektronisk kommunikation.

Stk. 3.

Generalforsamlingens beslutning

efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf. dog stk. 4.

Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på

ændringer

heri.

Stk. 4.

Selv om generalforsamlingen ikke

har besluttet at indføre elektronisk kommunikation mellem selskabet og

aktionærerne

efter stk. 1, kan kommunikationen dog foregå elektronisk mellem

selskabet

og en eller flere aktionærer, hvis der mellem de pågældende er indgået aftale

herom.

Stk. 5.

Hvor det ved lov er foreskrevet,

at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig

indkaldelse

eller ved bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende

elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller

bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i § 34,

stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt.

§ 66.

Aktionæren har ret til at møde på

generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver.

Stk. 2.

Fuldmægtigen skal fremlægge

skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12

måneder.

Fuldmagt til bestyrelsen skal dog gives til en bestemt generalforsamling med

en

på forhånd kendt dagsorden.

§ 67.

Enhver aktie skal give stemmeret.

Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi forøges, dog ikke ud

over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie af samme størrelse.

Stk. 2.

Vedtægterne kan endvidere

bestemme, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke

skal

kunne udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er

indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren

har

anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog

som

repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,

dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller

aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.

Stk. 3.

For egne aktier samt for et

datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne

aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af

en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis

stemmeflerhed

enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets

hele aktiekapital.

Stk. 4.

En aktionær må ikke selv, ved

fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på

generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget

ansvar

over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar,

hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

selskabets.

§ 68.

Generalforsamling skal afholdes

på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller

kan

afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige omstændigheder

nødvendigt,

kan generalforsamling afholdes andetsteds.

§ 69.

Ordinær generalforsamling skal

afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen

i

årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport

fremlægges.

Stk. 2.

På generalforsamlingen skal

afgørelse træffes om

1)

godkendelse af

årsrapporten,

2)

anvendelse af

overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,

3)

eventuel ændring af

beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet

ikke

er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden

lovgivning,

og

4)

andre spørgsmål, som

efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 69 a.

Bestyrelsen skal foranledige, at

generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt

halvdelen

af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for

selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.

§ 70.

Ekstraordinær generalforsamling

skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder

det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et

bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er

forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den

mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

§ 71.

Enhver aktionær har ret til at få

et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt

fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages

på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 72.

Generalforsamlinger indkaldes af

bestyrelsen.

Stk. 2.

Har selskabet ingen bestyrelse,

eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal

afholdes

efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes

denne

på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af repræsentantskabet, en

direktør, selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf.

§ 82, stk. 1, eller aktionær af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En

generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes

af

en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere

denne selskabets aktiebog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol,

hvis der i henhold til lov om statsautoriserede eller registrerede revisorer

eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i

øvrigt

efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. Udgifterne ved

generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men

afholdes endeligt af selskabet.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i

§ 65 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en

generalforsamling,

der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes

ved

fysisk fremmøde.

§ 73.

Indkaldelse til

generalforsamlinger skal foretages tidligst fire uger og, medmindre

vedtægterne

foreskriver en længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen.

Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger

senere,

skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en

generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af

vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden

generalforsamling

ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen

angives,

hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

Stk. 2.

Indkaldelsen skal ske i

overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal dog ske

skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat

begæring

herom. Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Meddelelse om

indkaldelsen skal gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet

meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse

om

indkaldelsen skal for moderselskabets vedkommende tillige gives koncernens

medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse

til

bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

I statslige aktieselskaber skal

indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på

generalforsamlingen,

og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen

hertil.

Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest

samtidig

med, at den bekendtgøres for aktionærerne.

Stk. 4.

I indkaldelsen skal angives,

hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag

til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets

væsentligste

indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 5.

Indkaldelse til

generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 65 a,

stk. 2, § 65 b, stk. 1 eller 5, eller § 79, stk. 1

eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer

og

skal sendes til enhver noteret aktionær.

Stk. 6.

Senest otte dage før

generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den

ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten fremlægges til

eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver

noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom.

§ 74.

Sager, der ikke er sat på

dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer

samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som

efter

vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan

besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et

bestemt emne.

§ 75.

Generalforsamlingen ledes af en dirigent,

der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen

blandt aktionærerne eller uden for disses kreds.

Stk. 2.

Over forhandlingerne på

generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af

dirigenten.

Stk. 3.

Senest 2 uger efter

generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en

bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne på selskabets

kontor. For statslige aktieselskaber skal en bekræftet udskrift senest

samtidig

hermed indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 76.

Bestyrelsen og direktionen skal,

når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden

væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på

generalforsamlingen

om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og

selskabets

stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på

generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til

andre

selskaber i samme koncern.

Stk. 2.

Hvis besvarelsen kræver

oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal

oplysningerne senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for

aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har fremsat

begæring

herom.

Stk. 3.

I selskaber, som har aktier

optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov

om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, gælder

oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige spørgsmål

stillet

af en aktionær inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen.

Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen

fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse

kan

undlades, såfremt aktionæren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.

§ 76 a.

Selskabets eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at

være til stede på generalforsamlingen. Selskabets eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, skal være til

stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en

aktionær

anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller

obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal selskabets

eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor være til stede på den ordinære

generalforsamling.

Stk. 2.

På

generalforsamlingen skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte

revisor,

jf. § 82, stk. 1, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som

behandles på den pågældende generalforsamling.

Stk. 3.

Selskabets eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at

deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v. Selskabets

eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har

pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom.”

§ 77.

På generalforsamlingen afgøres

alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller

vedtægterne

bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning,

medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 78.

Beslutning om ændring af

vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47, 134

e

og 136 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis

den

tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 2.

I de tilfælde, som er nævnt i

§ 65 a, stk. 2, samt § 65 b, stk. 1 og 5, er det dog

tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets

samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen.

Stk. 3.

Beslutning om ændring af

vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne

måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79.

§ 79.

Beslutning om vedtægtsændring,

hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun

gyldig,

såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer.

Stk. 2.

Beslutning om vedtægtsændringer,

hvorved

1)

aktionærernes ret til

udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for

andre end aktionærerne i selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes

datterselskab,

2)

aktiernes

omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser om, at

selskabets

samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen aktionær kan

besidde

aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,

3)

aktionærerne

forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for tilfælde af selskabets

opløsning,

4)

aktionærernes adgang

til at udøve stemmeret for egne eller andres aktier begrænses til en nærmere

fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller

5)

aktionærerne som led

i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende

selskaber i samme forhold som i det indskydende selskab,

er kun gyldig, såfremt den

tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3.

Findes der flere aktieklasser i

selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af

retsforholdet

mellem disse, dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer

mindst

to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den

aktieklasse,

hvis retsstilling forringes.

§ 80.

Generalforsamlingen må ikke

træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller

andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning.

§ 81.

Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning,

som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller

selskabets vedtægter, kan anlægges af en aktionær eller et medlem af

bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 2.

Sag skal være anlagt senest tre

måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 2

finder ikke anvendelse,

1)

når beslutningen ikke

lovligt kunne tages selv med samtlige aktionærers samtykke,

2)

når der ifølge denne

lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller

visse aktionærer og sådant samtykke ikke er givet,

3)

når indkaldelse til

generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for

indkaldelse væsentlig er tilsidesat,

4)

når den aktionær, der

har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog

senest

24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og

retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt

finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til

åbenbar

ubillighed.

Stk. 4.

Finder retten, at

generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal

den

ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af

generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand

derpå og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen

rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de

aktionærer, der ikke har anlagt sagen.

§ 81 a.

Aktionærer, som på

generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4,

nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser deres aktier,

såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter

generalforsamlingens

afholdelse.

Stk. 2.

Er aktionærerne før afstemningen

blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte

indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de

pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette.

Stk. 3.

Ved indløsningen køber selskabet

de pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i

mangel af overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på

selskabets

hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten.

Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes

erklæring.

Kapitel 10 a

Overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber

§ 81 b.

Bestemmelserne i dette kapitel

gælder for selskaber, der har en eller flere aktieklasser med tilknyttede

stemmerettigheder optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en

autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et

EU/EØS-land, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 81 d finder ikke

anvendelse på selskaber, hvori den danske stat besidder aktier med stemmeret,

hvortil der er tilknyttet særlige rettigheder, som er forenelige med

EF-Traktaten.

§ 81 c.

Generalforsamlingen kan beslutte

at indføre en ordning, hvorefter bestyrelsen i et selskab, hvis aktier er

genstand for et overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v., skal indhente generalforsamlingens godkendelse, før

der

iværksættes foranstaltninger, der kan lægge hindringer i vejen for et tilbud,

bortset fra beslutning om at undersøge andre tilbud.

Stk. 2.

Generalforsamlingen træffer

beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til

stemmeflerhed,

som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er

fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk. 3. Findes der

flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de

krav til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav

skal

iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres.

Stk. 3.

Generalforsamlingens

godkendelse, jf. stk. 1, er påkrævet senest fra det tidspunkt, hvor

selskabets

bestyrelse eller direktion har modtaget oplysninger om offentliggørelse af

tilbuddet, og indtil resultatet af tilbuddet foreligger og er offentliggjort

efter reglerne i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., eller tilbuddet er

bortfaldet. Generalforsamlingens godkendelse skal herefter indhentes, uanset

om

der er tale om foranstaltninger, som er besluttet, før bestyrelsen har

modtaget

oplysning om overtagelsestilbuddet.

Stk. 4.

Uanset at vedtægterne

foreskriver en længere frist, kan bestyrelsen indkalde generalforsamlingen

med

et varsel på mindst 2 uger med det formål at indhente generalforsamlingens

godkendelse til foranstaltninger som omtalt i stk. 1.

Stk. 5.

Har selskabet indført en ordning

om inddragelse af generalforsamlingen, jf. stk. 1, finder denne ordning

kun anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et

selskab i et EU/EØS-land, som har indført en tilsvarende ordning, eller som

direkte eller indirekte kontrolleres af et moderselskab, jf. § 2,

stk. 2, der har indført en tilsvarende ordning.

Stk. 6.

Selskabet skal hurtigst muligt

meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen samt til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er

optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret

markedsplads

eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er

ansøgt om optagelse til notering eller handel.

§ 81 d.

Generalforsamlingen kan beslutte

at indføre en ordning, hvorefter særlige rettigheder eller begrænsninger, der

knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte aktie, suspenderes,

jf.

§ 81 e, hvis selskabets aktier bliver genstand for et

overtagelsestilbud,

jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2.

Generalforsamlingen træffer

beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til

stemmeflerhed,

som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er

fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk. 3. Findes der

flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de

krav

til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav skal

iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres.

Stk. 3.

Selskabet skal hurtigst muligt

meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen og til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er

optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret

markedsplads

eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er

ansøgt om optagelse til notering eller handel.

§ 81 e.

Generalforsamlingens beslutning

om suspension efter § 81 d, stk. 1, medfører, at begrænsninger i

retten til at overdrage eller erhverve aktier, som er fastsat i selskabets

vedtægter eller i henhold til aftale, ikke kan gøres gældende over for

tilbudsgiver i tilbudsperioden, jf. dog § 81 f, stk. 1. Har

tilbudsgiver opstillet særlige betingelser i tilbudsdokumentet, gælder

suspensionen af de nævnte begrænsninger, indtil tilbudsgiver i

overensstemmelse

med tilbudsdokumentet har taget stilling til, om tilbuddet kan gennemføres.

Stk. 2.

På den i § 81 c omhandlede

generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d,

stk. 1,

1)

at

stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i

henhold

til aftale, ikke kan gøres gældende, jf. dog § 81 f, stk. 2, og

2)

at aktier, som i

selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale

er

tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens andel

af

den samlede stemmeberettigede kapital, jf. dog § 81 f, stk. 2.

Stk. 3.

På den i § 81 g omhandlede

generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d,

stk. 1,

1)

at

stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i

henhold

til aftale, ikke kan gøres gældende, jf. dog § 81 f, stk. 2,

2)

at aktier, som i

selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale,

er tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens

andel

af den samlede stemmeberettigede kapital, jf. dog § 81 f, stk. 2,

og

3)

at særlige rettigheder

for visse aktionærer til at udpege medlemmer af bestyrelsen i henhold til

selskabets vedtægter ikke kan gøres gældende.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder kun

anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et

selskab

i et EU/EØS-land, som har truffet tilsvarende beslutning om suspension, eller

som direkte eller indirekte kontrolleres af et moderselskab, der har truffet

tilsvarende beslutning om suspension af særlige rettigheder eller

begrænsninger, der knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte

aktie.

§ 81 f.

Aftaler om begrænsninger i retten

til at overdrage eller erhverve aktier, som er indgået før den 31. marts

2004,

kan uanset § 81 d, stk. 1, gøres gældende over for tilbudsgiver.

Stk. 2.

Aftaler om udøvelse af

stemmeret, som er indgået før den 31. marts 2004, kan uanset § 81 d,

stk. 1, gøres gældende på de i §§ 81 c og 81 g omhandlede

generalforsamlinger.

§ 81 g.

En tilbudsgiver, som har

erhvervet 75 pct. eller mere af den stemmeberettigede kapital i et selskab,

der

har truffet beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, kan

indkalde til generalforsamling efter udløbet af tilbuddet med det formål at

ændre vedtægterne samt udnævne eller udskifte medlemmer af bestyrelsen. Denne

første generalforsamling kan indkaldes med mindst 2 ugers varsel, uanset om

vedtægterne foreskriver et længere varsel.

§ 81 h.

I selskaber, der har truffet

beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, skal tilbudsgiver,

hvis overtagelsestilbuddet gennemføres, yde kompensation til de aktionærer,

som

måtte lide et økonomisk tab, fordi særlige rettigheder eller begrænsninger,

der

i henhold til selskabets vedtægter knytter sig til aktiebesiddelsen eller til

den enkelte aktie, ikke kan gøres gældende, jf. § 81 e, stk. 1-3.

Stk. 2.

Tilbudsdokumentet skal indeholde

oplysning om den kompensation, som tilbudsgiver tilbyder aktionærerne, og

beregningsgrundlaget for kompensationen. Prisfastsættelsen skal ske med

udgangspunkt i markedsværdien for de pågældende aktier.

Stk. 3.

Kan der ikke opnås enighed om

kompensationens størrelse, fastsættes kompensationen af skønsmænd udmeldt af

retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for

retten. Sag herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af

skønsmændenes erklæring om kompensationens størrelse.

Stk. 4.

Aktionærer er endvidere

berettiget til kompensation efter stk. 1-3, hvis de i perioden fra den

31.

marts 2004 til lovens ikrafttræden har indgået aftale om særlige rettigheder

eller begrænsninger, der ikke kan gøres gældende som følge af et

overtagelsestilbud, jf. § 81 e, stk. 1-3.

Kapitel 11

Revision og granskning

§ 82.

Hvis selskabet er omfattet af

revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis

generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal

revideres,

vælger generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal efter § 77, 1.

pkt.,

en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til

lov og vedtægter. Oplysning om revisor skal i selskaber, der er underlagt

revisionspligt, optages i vedtægterne. Optagelse i vedtægterne, jf. § 4,

stk. 1, nr. 7, kræver ikke særskilt vedtagelse. Vedtægterne kan

endvidere

tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2.

Har aktionærer, der ejer mindst

en tiendedel af aktiekapitalen, stemt for en yderligere revisor på en

generalforsamling,

hvor valg af revisor er på dagsordenen, kan en aktionær senest 4 uger efter

generalforsamlingen kræve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner en

revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige

revisorer

for tiden til og med næste ordinære generalforsamling.

Stk. 3.

Har selskabet ikke en i henhold

til loven krævet revisor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor,

når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en

aktionær. Udnævnelsen gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på

foreskreven måde.

Stk. 4.

I de i stk. 2 og 3 nævnte

tilfælde registreres revisors indtræden uden anmeldelse. Styrelsen fastsætter

vederlaget til den udpegede revisor. Omkostninger ved den lovpligtige

revision

af selskabets årsrapport afholdes af statskassen, men dækkes endeligt af

selskabet.

Stk. 5.

Hvis

revisor skal erklære sig om et selskabs forhold, er revisor underlagt de

rettigheder og pligter, som følger af denne lov, medmindre der i loven

sondres

mellem generalforsamlingsvalgte revisorer, jf. § 82, stk. 1, og

andre

revisorer.

§ 83.

En dattervirksomhed af et

statsligt aktieselskab eller et aktieselskab, hvis aktier eller obligationer

er

optaget til notering på en fondsbørs, skal så vidt muligt vælge en revisor,

der

er valgt af moderselskabets generalforsamling. Hvis dette ikke er muligt,

skal

dattervirksomheden i stedet så vidt muligt vælge en revisor, der er

samarbejdspartner med en revisor, der er valgt af moderselskabets

generalforsamling.

§ 84.

Fratræder en

generalforsamlingsvalgt revisor, jf. § 82, stk. 1, eller ophører

revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks

meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, hvis

værdipapirer

er optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et

tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, skal en

generalforsamlingsvalgt

revisor tillige straks give meddelelse om sin fratræden til denne.

Stk. 2.

Fratræder selskabets eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, eller ophører

funktionen på anden måde, jf. stk. 1, og er der ingen suppleant til at

indtræde i dennes sted, skal bestyrelsen snarest foranledige valg af ny

revisor

efter § 82, stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes

med henblik herpå senest 2 uger efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet.

I

statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er

optaget til notering på en fondsbørs, skal indkaldelsen dog ske senest 8 dage

efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet.

§ 85.

Selskabets eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, skal efterkomme

de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt

de

ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

Endvidere skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor påse,

om

bestyrelsen overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden og til

at

oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om

forelæggelse

og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer

selskabets

eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, at de omhandlede krav ikke er

opfyldt, skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor

udfærdige

en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til

generalforsamlingen.

§ 86.

En aktionær kan på den ordinære

generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på

dagsordenen,

fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse

eller

af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse

regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger

generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2.

Vedtages forslaget ikke, men

opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af

aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingens

afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne

granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og eventuelle

generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, og i givet fald

den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den

træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt

skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter

antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 54 b i

denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.

Stk. 4.

Granskningsmændene, der skal

afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at

få

et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten,

fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5.

Senest otte dage før

generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til

eftersyn

for aktionærerne på selskabets kontor.

§§ 87 - 95.

(Ophævet)

Kapitel 12

§§ 96 - 108.

(Ophævet)

Kapitel 13

Udbytteuddeling, reservefonds m.v.

§ 109.

Uddeling af selskabets midler til

aktionærerne kan kun finde sted

1)

som udbytte på

grundlag af den senest godkendte årsrapport,

2)

som ekstraordinært

udbytte, jf. § 109 a,

3)

som udlodning i

forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen, jf. § 44 a, stk. 1,

nr. 2 og 3, eller

4)

i forbindelse med

selskabets opløsning, jf. kapitel 14.

§ 109 a.

Generalforsamlingen kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt.,

bemyndige bestyrelsen til efter aflæggelsen af den første årsrapport at

træffe

beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte.

Stk. 2.

Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og angive eventuelle begrænsninger i

bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på

generalforsamlingen.

Stk. 3.

Bestyrelsens beslutning om

uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol, jf.

§ 56, stk. 4, og være vedlagt følgende bilag:

1)

En mellembalance, der

viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis

selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,

skal mellembalancen være gennemgået af revisor

2)

En erklæring fra

bestyrelsen om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er

forsvarligt

under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske

stilling.

Stk. 4.

Beslutning om uddeling af

udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf.

stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

§ 110.

Selskabet kan til udbytte anvende

beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført

overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kan dog

ikke

anvendes:

1)

fond for amortiserede

aktier,

2)

reserve for egne

aktier,

3)

reserve for

opskrivning efter indre værdis metode,

4)

alle øvrige

opskrivnings- og opreguleringsreserver samt

5)

reserver, der er

bundne i henhold til vedtægterne.

Stk. 2.

Til ekstraordinært udbytte efter

§ 109 a kan anvendes midler, som er omfattet af stk. 1, samt

overskud

i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf.

§ 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller

bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det

indeværende

regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.

Stk. 3.

Udbytte må ikke overstige, hvad

der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,

koncernens

økonomiske stilling.

Stk. 4.

Sker en

udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en

vurderingsberetning,

jf. § 6 a. Det skal i vurderingsmandens erklæring i forhold til § 6

a, stk. 1, nr. 4, i dette tilfælde angives, at udbyttebeløbet mindst

svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der

udloddes.

§ 111.

Der skal foretages de

henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling.

Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.

§ 111 a.

Reserven for opskrivning efter

indre værdis metode kan helt eller delvis anvendes til eliminering af

underskud,

der ikke kan elimineres på anden måde.

§ 112.

Beslutning om fordelingen af det

overskudsbeløb, der er til disposition efter årsrapporten, træffes af

generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået

eller tiltrådt af bestyrelsen.

§ 113.

Er udbetaling til aktionærerne

sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad

de

har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,

der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket

betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For udbetaling af udbytte gælder dette

dog kun, hvis aktionæren indså eller burde have indset, at udbetalingen var

ulovlig.

Stk. 2.

Viser beløbet sig at være

uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke

gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller

gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den

urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 140 - 143.

§ 114.

Generalforsamlingen kan beslutte,

at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed

ligestillede

formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets

økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Bestyrelsen kan til de i 1. pkt. nævnte formål anvende beløb, som i forhold

til

selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.

§ 115.

Et selskab må ikke yde lån til

eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer

eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må

heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en

person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret

op-

eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt

nær.

Stk. 2.

Et selskab må ikke yde lån til

finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter

i

dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller

sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3.

Sikkerhedsstillelse i strid med

stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab

til,

at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4.

Udbetalinger fra selskabet, der

er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2,

skal

tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,

der

er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket

betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5.

Kan tilbagebetaling og ophør af

sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller

opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 115 a.

§ 115, stk. 1, 1. pkt.,

finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for

et

moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2.

§ 115, stk. 1 og 2,

finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse

af

aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab.

Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets

egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af

udbytte.

Stk. 3.

I bestyrelsens protokol skal der

gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2. På

dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 115,

stk. 3

- 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

§ 115, stk. 1 og 2,

finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et

realkreditinstitut.

Kapitel 14

Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs

§ 116.

Såfremt ikke andet er fastsat i

lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et aktieselskab af

generalforsamlingen

og gennemføres ved likvidation.

Stk. 2.

Generalforsamlingens beslutning

træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets

vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov,

overensstemmende med reglerne i § 77. I andre tilfælde finder § 78

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Likvidator skal sørge for, at

anmeldelse af beslutningen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

senest

2 uger efter, at beslutningen er truffet. Meddelelse om beslutningen skal

samtidig

med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendes til alle kendte

kreditorer.

Stk. 4.

Et aktieselskab, der er under

likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 117.

Bliver opløsning ikke vedtaget i

tilfælde, som er omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver

likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted. Det

samme

gælder, hvor selskabets tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til

§ 119.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem.

Stk. 3.

Selskabet skal beholde sit navn

med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.

Stk. 4.

Skifteretten kan udnævne en

eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om

likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved

opløsningen

betales om fornødent af statskassen.

Stk. 5.

Når bobehandlingen er afsluttet,

meddeler skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter

selskabet

i registeret.

§ 118.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis

styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i

behørig

stand efter årsregnskabsloven, eller hvis det ikke har den i loven eller

vedtægterne foreskrevne ledelse, og mangelen ikke afhjælpes senest ved

udløbet

af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen kan tillige beslutte, at et selskab skal opløses, om

fornødent efter § 117, hvis et selskab, der er omfattet af

revisionspligt

efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har anmeldt en revisor,

og

mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på

tilsvarende vis beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter

§ 117,

hvis et selskab, hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at

selskabets

årsrapport skal revideres, ikke har anmeldt en revisor, og mangelen ikke

afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

§ 118 a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter

§§ 117 eller 118, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til

opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk

gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og

protokoller

og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og

omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i

stk. 2 og 3 nævnte opgaver.

Stk. 2.

Regnskabet omfatter, i det

omfang, det er muligt, resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden

fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens

regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før

udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven

med de fornødne afvigelser.

Stk. 3.

Den selskabs- eller

regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste

årsager,

der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.

Redegørelsen

skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet

er

opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller

regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt

hvorvidt

der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger

omstændigheder,

der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket

overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og

afgiftslovgivningen.

Stk. 4.

Omkostninger m.v. i forbindelse

med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men

dækkes i det omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.

Stk. 5.

Den selskabs- eller

regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode

bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er

nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs-

eller

regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,

pengeinstitutforbindelser,

revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne

forlange.

Den selskabs- eller regnskabskyndige kan tilsvarende anmode told- og

skatteforvaltningen om oplysninger.

Stk. 6.

Den personkreds, der er nævnt i

stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til

at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet

for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv

om

vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,

som

efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver

tid

adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5

angivne

personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om

bistanden

kan fastsættes af erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.

§ 119.

Har aktionærer ved forsætlig

medvirken til en generalforsamlingsbeslutning i strid med § 80 eller på

anden måde ved misbrug af deres indflydelse i selskabet medvirket til

overtrædelse af denne lov eller selskabets vedtægter, kan retten, hvis der

som

følge af misbrugets langvarighed eller andre grunde foreligger særlig

anledning

hertil, efter påstand af aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af

aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal tvangsopløses.

§ 120.

Til at foretage likvidationen af

et aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.

Stk. 2.

Aktionærer, der ejer en

fjerdedel af aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en

likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage

likvidationen.

§ 121.

Likvidatorerne træder i

bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen

finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 2.

Likvidator kan til enhver tid

afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.

Stk. 3.

I øvrigt finder denne lov og

årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,

generalforsamlinger

og om årsrapporters indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

tilsvarende

anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af

nedenstående bestemmelser.

§ 122.

(Ophævet).

§ 123.

Ved registrering og

offentliggørelse efter § 116, stk. 3, i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres

krav til likvidator. Likvidator skal samtidig med anmeldelse af beslutningen

om

likvidation i henhold til § 116, stk. 3, meddele alle selskabets

kendte kreditorer beslutningen.

Stk. 2.

Likvidator

kan tidligst optage boet til slutning 3 måneder efter offentliggørelse efter

stk. 1

Stk. 3.

Kan en

fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning

herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne

ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten

senest

3 måneder efter brevets afsendelse.

Stk. 4.

Fordringer, der anmeldes, efter

at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er

udloddet

til aktionærerne.

§ 124.

Udlodning af likviditionsprovenu

til aktionærerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i

§ 123, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden

betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold

til

§ 123, stk. 3, er afgjort.

Stk. 2.

Senest 2 uger efter, at det

endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal

likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for

aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til

denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet. Likvidationsregnskabet

skal

revideres, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter

årsregnskabsloven

eller anden lovgivning.

§ 124 a.

Generalforsamlingen kan efter

udløb af den frist, der er fastsat i § 123, stk. 1, og op til 2 år

efter generalforsamlingens beslutning om, at selskabet skal træde i

likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte

skal

ske på selskabets ordinære generalforsamling på baggrund af den seneste

godkendte

årsrapport.

Stk. 2.

Generalforsamlingen kan

bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode som nævnt i stk. 1

at uddele ekstraordinært udbytte.

Stk. 3.

Bemyndigelsen kan vedtages med

simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne.

Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse

i

vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk. 4.

Likvidatorernes beslutning om

uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være

vedlagt

følgende bilag:

1)

En mellembalance, der

viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis

selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,

skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af revisor.

2)

En erklæring fra

likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er

forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens

økonomiske stilling.

Stk. 5.

Beslutning om uddeling af

ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at

vedtægtsændringen,

jf. stk. 3, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 6.

Udbytte og ekstraordinært

udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt

i

forhold til, at selskabet er under afvikling, samt under hensyn til

selskabets

og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling.

§ 125.

Såfremt der efter selskabets

udslettelse af registeret for aktieselskaber som følge af en likvidation

eller

opløsning efter § 126 a fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt

måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens

bestemmelse

genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke

kan

genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af

bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.

§ 126.

Viser det sig under

likvidationen, at de forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke

længere foreligger, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der

under iagttagelse af forskrifterne i § 78 kan vedtage, at likvidationen

skal hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Vedtages dette,

skal

der vælges en bestyrelse og eventuelt revisor samt udarbejdes en erklæring af

en vurderingsmand, jf. § 6 b, om, at kapitalen er til stede.

Aktiekapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den

beholdne

aktiekapital mindre end 500.000 kr., skal den bringes op til mindst dette

beløb.

Stk. 2.

Anmeldelse om likvidationens

ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom.

Anmeldelsen

skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder

tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved

skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal

afbrydes,

og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget

senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet

skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de

sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke

finde

sted.

§ 126 a.

I selskaber, der har betalt alle

kreditorer, kan aktionærerne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive

en

erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at

selskabet

er opløst. Aktionærernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen

senest

2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra

told-

og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav

vedrørende selskabet.

Stk. 3.

Aktionærerne hæfter personligt,

solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet,

som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er

overskydende

midler, fordeles disse til aktionærerne.”

§ 127.

På selskabets vegne kan

konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under

likvidation, af likvidator.

Stk. 2.

Såfremt likvidatorerne finder,

at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de

indkalde

generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3.

Opløses et selskab i medfør af

§ 117, indgives konkursbegæringen af likvidator uden indkaldelse af

generalforsamlingen. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen

drift træffe afgørelse om konkurs.

§ 128.

Et aktieselskab, der er under

konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 2.

I forbindelse med registrering

af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for aktieselskaber,

medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse.

§§ 129 - 133.

(Ophævet)

Kapitel 15

Fusion, omdannelse til anpartsselskab,

omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab og spaltning

Fusion

§ 134.

Et aktieselskab kan efter

bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af

selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktie- eller

anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller

anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.

§ 134 a.

Bestyrelserne i de fusionerende

selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal

indeholde

oplysning og bestemmelser om

1)

selskabernes navne og

eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal

indgå som binavn for det fortsættende selskab,

2)

selskabernes

hjemsted,

3)

vederlaget for

aktierne i et ophørende selskab,

4)

tidspunktet, fra

hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

5)

de rettigheder i det

fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og

gældsbreve

med særlige rettigheder i et ophørende selskab,

6)

eventuelle andre

foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og

gældsbreve,

7)

notering af de

aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

8)

tidspunktet, fra

hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt

skal anses for overgået, jf. stk. 2,

9)

enhver særlig fordel,

der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og

direktion, og

10)

udkast til vedtægter,

jf. § 4, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

Stk. 2.

Fusionsplanen skal være

underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for

fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 8, indgår.

Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne

offentliggøres.

§ 134 b.

Bestyrelsen i hvert selskab

udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og

begrundes.

Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder

særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2.

Redegørelsen kan vedhæftes et

fusionsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens

§ 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter

udløbet

af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der

for

det pågældende fusionerende selskab udarbejdes en mellembalance.

Mellembalancen,

der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, må ikke have en

opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af

fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet

af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 3.

Sker der i forbindelse med

fusionen en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller opstår der et

nyt selskab som led i fusionen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra

en

vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1.

§ 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på

vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.

Vurderingsberetningen

skal indeholde:

1)

en beskrivelse af

hvert indskud,

2)

oplysning om den

anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3)

angivelse af det

fastsatte vederlag og

4)

erklæring om, at den

ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende

værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 4.

Vurderingsberetningen må ikke

være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for fusionens eventuelle

vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan fusionen ikke gyldigt

vedtages.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 3

finder ikke anvendelse i forbindelse med fusioner mellem aktieselskaber.

Stk. 6.

§ 6 c finder tilsvarende

anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, erhverver

formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24

måneder efter, at selskabet er registreret.

§ 134 c.

I hvert af de fusionerende

selskaber udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en

skriftlig udtalelse, jf. stk. 3, om fusionsplanen. Vurderingsmændene

udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker

at

benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter

selskabernes

anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende selskab har sit

hjemsted.

Stk. 2.

§ 6 b, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige

fusionerende selskaber.

Stk. 3.

Udtalelsen skal indeholde

erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er

rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de

fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere

hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som

fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges

fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været

særlige

vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Stk. 4.

Vurderingsmændene skal endvidere

afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages

at

være tilstrækkelig sikrede efter fusionen.

§ 134 d.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de

fusionerende

selskaber have modtaget en kopi af fusionsplanen. Overskrides fristen, vil

modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal

vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf.

§ 134 e.

Stk. 2.

Modtagelsen af dokumenterne, der

er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages

det

i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at

kreditorerne

i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, skal

bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes

opmærksomhed

på deres rettigheder efter §§ 134 e og 134 g.

§ 134 e.

Beslutning om fusion træffes i et

ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne i

§ 78 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om

opløsning eller fusion, jf. dog § 134 j. Er selskabet under likvidation,

kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til aktionærerne endnu ikke er

påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve

likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.

Stk. 2.

Beslutning om fusion træffes i

det fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen

skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende

selskabs

navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab. Beslutningen skal

endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem

procent

af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2

uger

efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158,

stk. 1. Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne

flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2

uger

efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3.

Beslutningen skal endvidere i det

fortsættende selskab træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der

ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt,

anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestyrelserne i de fusionerende

selskaber skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig

betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er

indtruffet

i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Stk. 5.

Beslutningen må tidligst træffes

4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af

fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c,

stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte

fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6.

Stk. 6.

Følgende dokumenter

skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af de

fusionerende selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit

tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende

dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for

generalforsamlingen:

1)

Fusionsplanen.

2)

Hvert af de

fusionerende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste tre regnskabsår

eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

3)

Bestyrelsens

redegørelse, herunder eventuelt fusionsregnskab, eventuel mellembalance og

eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2

og

3.

4)

Vurderingsmændenes

udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c.

Stk. 7.

Kreditorer, der anmoder derom,

skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1 - 3.

§ 134 f.

Aktionærer i det eller de

ophørende selskaber kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget

forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne i det

eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2.

Sag i henhold til stk. 1

skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de

fusionerende selskaber. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og

antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget for aktierne i det

eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf.

§ 134 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først

registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. § 134 h, stk. 1,

nr. 4.

§ 134 g.

Antages det i vurderingsmændenes

erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte

selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan kreditorer, hvis

fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter

§ 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4

uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

anmelde

deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134

c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt

sikrede efter fusionen, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først

registreres efter udløbet af 4-ugers-fristen.

Stk. 2.

Anmeldte fordringer, der er

forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er

uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3.

Medmindre andet godtgøres, er

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af

fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de

fusionerende selskaber.

Stk. 4.

Er der mellem selskabet og

anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller

om,

hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2

uger

efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på

selskabets

hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5.

Kreditor kan ikke med bindende

virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig

retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 134 h.

Et ophørende selskab anses for

opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed

til

det fortsættende selskab, når:

1)

fusionen er besluttet

i alle de fusionerende selskaber,

2)

betingelserne i

stk. 5 er opfyldt,

3)

krav efter § 134

g er afgjort og

4)

krav efter § 134

f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet og

vurderingsmændene

har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4,

ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er

betryggende.

Stk. 2.

Samtidig med, at betingelserne

efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i et ophørende selskab,

der

vederlægges med aktier, aktionærer i det fortsættende selskab.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes vederlag for aktierne

i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende selskaber.

Stk. 4.

Lovens kapitel 2 finder ikke

anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion, medmindre det

fremgår af bestemmelserne i §§ 134-134 j. Lovens kapitel 5 finder ikke

anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af

et

ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.

Stk. 5.

Dannes ved fusionen et nyt

selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke

umiddelbart

efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger

derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse

og

eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om,

hvorvidt selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke

er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden

lovgivning.

§ 134 i.

Anmeldelse om den vedtagne fusion

skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest

2

uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Det

fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med

anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte

dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne fusion kan først registreres, når

fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.

Stk. 2.

Anmeldelse om den vedtagne

fusion skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet

af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet

for

fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 134 a, stk. 1, nr. 8,

indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af

fusionsplanen i henhold til § 134 d. Overskrides fristen, mister

beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede

fusionsplan

i henhold til § 134 a anses for bortfaldet.

Stk. 3.

Hvis et selskab, der opstår som

led i en fusion, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er

medkontrahenten

vidende om, at selskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre

andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er

modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist,

eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet

ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er

registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved

fusion.

§ 134 j.

Opløses et aktieselskab uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som

helhed

til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende selskab,

kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. I

øvrigt finder bestemmelserne i § 134 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6 og

8-10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 134 c,

stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4, § 134 d, § 134 e,

stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-7, § 134 g, § 134 h og

§ 134 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Opløses et

aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og

forpligtelser

som helhed til et andet aktieselskab, der ejer mindst 90 pct. af

aktiekapitalen

i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab

træffes af bestyrelsen. Beslutningen skal træffes af generalforsamlingen,

hvis

aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det

senest

2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter

§ 158,

stk. 1. Beslutningen i det ophørende selskab skal endvidere træffes af

generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf.

§ 70,

kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Beslutningen

træffes

i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal samt de yderligere

forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion.

Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter

modtagelsen af anmodningen.

I øvrigt finder lovens

bestemmelser om fusion tilsvarende anvendelse bortset fra § 134 e,

stk. 1,

1. pkt.

Stk. 3.

Hvis

beslutningen om fusion træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 og

stk. 2,

1. pkt., nævnte tilfælde, regnes fristen i § 134 e, stk. 6, fra

bestyrelsens

beslutning om fusion.

§ 134 k.

Opløses et aktieselskab uden

likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som

helhed

til den danske stat eller en dansk kommune, finder § 134 a,

stk. 1, § 134 b, stk. 1, § 134 c,

stk. 1-3,

§ 134 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,

§ 134 e, stk. 1, 5 og 6, § 134 f, § 134 h,

stk. 1, nr. 1, og § 134 i, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Omdannelse til anpartsselskab

§ 134 l.

Generalforsamlingen kan med det

flertal, der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at omdanne

selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2

uger

efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.

Stk. 2.

Omdannelsen til anpartsselskab

anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i

lov

om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3.

Når omdannelsen er sket, anses

de af selskabet udstedte aktiebreve som annullerede.

Stk. 4.

Er der forløbet fem år efter

omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse på

fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i

Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at

foretage sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at anmeldelse er

sket,

kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde anparterne gennem en

værdipapirhandler,

jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet

kan

selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er

salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder

beløbet

selskabet.

Omdannelse til partnerselskab

§ 134 m.

Generalforsamlingen kan med det

flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab

til

et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det

omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet.

Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2.

Meddelelsen om vedtagelsen

sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til

de

indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3.

Omdannelsen til partnerselskab

anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i

§ 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab

§ 134 n.

Generalforsamlingen kan med det

flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige

deltageres

samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et

aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og

passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden

kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c finder tilsvarende anvendelse på

omdannelsen.

Stk. 2.

Meddelelsen om vedtagelsen

sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til

de

fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 3.

Omdannelsen til aktieselskab

anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens

krav,

og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for

forpligtelser indgået før omdannelsen.

Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab

§ 135.

I en erhvervsdrivende virksomhed,

hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem

deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden

lignende måde, hvor virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af

den

indskudte kapital enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel

i

omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes

hæftelse i forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med

begrænset ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne,

med

det til beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med

tilslutning af mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når

stemmeafgivning sker på grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende,

vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages

det omdannede selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til

aktieselskabet.

Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2.

§§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i

gælder med de nødvendige tilpasninger for omdannelsen.

Stk. 3.

Meddelelse om omdannelsen skal

senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.

Stk. 4.

Omdannelsen til aktieselskab

anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs

krav, og omdannelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5.

Aktiebreve må ikke udleveres,

før omdannelsen er registreret.

Stk. 6.

Er der forløbet fem år efter

omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om

udlevering af deres aktiebreve eller anmodning om notering i aktiebogen, kan

bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de

pågældende til inden for 6 måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden

at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde

aktierne

gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om

værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne

ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5

år

efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Spaltning

§ 136.

Generalforsamlingen kan under

iagttagelse af forskrifterne i §§ 78 og 79 træffe beslutning om

spaltning

af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed

til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod

vederlag

til det indskydende selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme

flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en

del

af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller

nystiftede

selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2.

Såfremt en kreditor i et

selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter

hvert

af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på

tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb

svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab

på

dette tidspunkt.

Stk. 3.

Hvis et

eller flere af de modtagende selskaber i en spaltning opstår som led i anden

spaltning eller fusion, der ikke er gennemført, skal dette fremgå af

spaltningsplanen, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 1. En spaltning til nye

modtagende selskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion,

skal gennemføres og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i umiddelbar

forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye selskaber opstår som

led

i, jf. § 136 i.

§ 136 a.

Bestyrelserne i de bestående

selskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en

spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1)

selskabernes navne og

eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn

skal

indgå som binavn for et modtagende selskab,

2)

selskabernes

hjemsted,

3)

en nøjagtig

beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal

overføres eller forbliver i hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen,

4)

vederlaget til

aktionærerne i det indskydende selskab,

5)

fordelingen af

vederlaget, herunder aktier i de modtagende selskaber, til aktionærerne i det

indskydende selskab samt kriteriet for denne fordeling,

6)

tidspunktet, fra

hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

7)

de rettigheder i et

modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og

gældsbreve

med særlige rettigheder i det indskydende selskab,

8)

eventuelle andre

foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 7 omhandlede aktier og

gældsbreve,

9)

notering af de

aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

10)

tidspunktet, fra

hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser

regnskabsmæssigt

skal anses for overgået, jf. stk. 2,

11)

enhver særlig fordel,

der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og

direktion, og

12)

udkast til vedtægter,

jf. § 4, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber.

Stk. 2.

Spaltningsplanen skal for hvert

af de bestående selskaber være underskrevet senest ved udløbet af det

regnskabsår,

hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf.

stk. 1,

nr. 10, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne offentliggøres, jf. § 136 d.

Stk. 3.

Såfremt en del af aktiverne ikke

er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af

denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller

værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber proportionalt med de

nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab efter

spaltningsplanen.

Stk. 4.

Såfremt en del af

forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3,

og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert

af de deltagende selskaber solidarisk ansvarligt, dog højst med et beløb

svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab.

I

det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne

forpligtelser

proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte

selskaber efter spaltningsplanen.

§ 136 b.

Bestyrelsen i hvert af de

bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skriftlig

redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen

skal omtale fastsættelsen af vederlaget til aktionærerne i det indskydende

selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2.

Redegørelsen kan vedhæftes et

spaltningsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens

§ 130.

Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det

regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det

pågældende deltagende selskab udarbejdes en mellembalance. Mellembalancen må

ikke

have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for

underskrivelsen

af spaltningsplanen. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse

med

årsregnskabsloven, skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af

revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 3.

Sker der i forbindelse med spaltningen

kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller opstår der nye selskaber

som led i spaltningen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra en

vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1.

§ 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på

vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i

spaltningen.

Vurderingsberetningen skal indeholde:

1)

en beskrivelse af

hvert indskud,

2)

oplysning om den

anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,

3)

angivelse af det

fastsatte vederlag og

4)

erklæring om, at den

ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende

værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.«

Stk. 4.

Vurderingsberetningen må ikke

være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens

eventuelle

vedtagelse, jf. § 136 e. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke

gyldigt

vedtages.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 3

finder ikke anvendelse, hvis de modtagende selskaber eller de nye selskaber

er

anpartsselskaber.

Stk. 6.

§ 6 c

finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en

spaltning, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt,

i

tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.

§ 136 c.

I hvert af selskaberne, der

deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige

vurderingsmænd en skriftlig udtalelse, jf. stk. 3, om spaltningsplanen.

Vurderingsmændene udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis selskaberne,

der

deltager i spaltningen, ønsker at benytte en eller flere fælles

vurderingsmænd,

udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor

et

af de modtagende selskaber har sit hjemsted.

Stk. 2.

§ 6 b, stk. 2 og 3,

finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige

selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 3.

Udtalelsen skal indeholde

erklæring om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab

er

rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de

fremgangsmåder,

der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere

hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som

fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges

fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været

særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i

erklæringen.

Stk. 4.

Vurderingsmændene skal endvidere

afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages

at

være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.

§ 136 d.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

skal senest 4 uger efter spaltningsplanens underskrivelse for hvert af

selskaberne,

der deltager i spaltningen, have modtaget en kopi af spaltningsplanen.

Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen ikke kunne

offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 136

c,

stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse

hermed

eller senere, jf. § 136 e.

Stk. 2.

Modtagelsen af dokumenterne, der

er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages

det

i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at

kreditorerne

i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, skal

bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes

opmærksomhed

på deres rettigheder efter §§ 136 e og 136 g.

§ 136 e.

Beslutning om spaltning træffes i

det indskydende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af

forskrifterne i §§ 78 og 79 samt de yderligere forskrifter, som

vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller spaltning, jf. dog § 136

j.

Er selskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning

til

aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer

beslutning om at hæve likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.

Stk. 2.

Beslutning om spaltning træffes

i bestående modtagende selskaber af bestyrelsen, medmindre der af

generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse

af

det indskydende selskabs navn eller binavn som binavn for det modtagende

selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis

aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3,

skriftligt

forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af spaltningsplanen er

bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen tages i så fald med

det i § 78 foreskrevne flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af

generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3.

Beslutningen skal endvidere i de

modtagende selskaber træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der

ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt,

anmoder

derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestyrelserne i de bestående

selskaber, der deltager i spaltningen, skal på generalforsamlingen oplyse om

begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver

og

forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens

underskrivelse og generalforsamlingen.

Stk. 5.

Beslutningen må tidligst træffes

4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 136 d om modtagelse af

spaltningsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c,

stk. 4. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den

bekendtgjorte

spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6.

Følgende

dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af

de

bestående selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit

tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende

dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for

generalforsamlingen:

1)

Spaltningsplanen.

2)

Godkendte

årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de

sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

3)

Bestyrelsens

redegørelse, herunder eventuelt spaltningsregnskab, eventuel mellembalance og

eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2

og

3.

4)

Vurderingsmændenes

udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.

Stk. 7.

Kreditorer, der anmoder derom,

skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1-3.

§ 136 f.

Aktionærer i det indskydende

selskab kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom

på generalforsamlingen, og hvis vederlaget til aktionærerne i det indskydende

selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet.

Stk. 2.

Sag i henhold til stk. 1

skal anlægges senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de

bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Er der taget forbehold i

henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at

vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og

sagligt begrundet, jf. § 136 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den

vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf.

§ 136 h, stk. 1, nr. 4.

§ 136 g.

Antages det i vurderingsmændenes

erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte

selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan kreditorer,

hvis

fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om spaltningsplanen efter

§ 136 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4

uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der

deltager i spaltningen, anmelde deres fordringer. Antages det i

vurderingsmændenes

erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte

selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anmeldelsen om

den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 4-ugers-fristen.

Stk. 2.

Anmeldte fordringer, der er

forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er

uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3.

Medmindre andet godtgøres, er

sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af

fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de

selskaber, der deltager i spaltningen.

Stk. 4.

Er der mellem selskabet og

anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller

om,

hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2

uger

efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på

selskabets

hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5.

En kreditor kan ikke med

bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen,

frasige

sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

§ 136 h.

Spaltningen anses for gennemført,

og det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået

til

de modtagende selskaber, når

1)

spaltningen er

besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen,

2)

betingelserne i

stk. 5 er opfyldt,

3)

krav efter § 136

g er afgjort og

4)

krav efter § 136

f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet og

vurderingsmændene

har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 136 c, stk. 3 og 4,

ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er

betryggende.

Stk. 2.

Samtidig med, at betingelserne

efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i det indskydende selskab,

der vederlægges med aktier, aktionærer i et eller flere af de modtagende

selskaber.

Stk. 3.

Der kan ikke ydes vederlag for

aktier i det indskydende selskab, som ejes af selskaberne, der deltager i

spaltningen.

Stk. 4.

Lovens kapitel 2 finder ikke

anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en spaltning, medmindre

det fremgår af bestemmelserne i §§ 136-136 j. Kapitel 5 finder ikke

anvendelse på en kapitalforhøjelse i de modtagende selskaber, som finder sted

på grundlag af indskud af aktiver og forpligtelser fra det indskydende

selskab.

Stk. 5.

Dannes ved spaltningen et nyt

selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke

umiddelbart

efter, at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2

uger

derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse

og

eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om,

hvorvidt

selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er

omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

§ 136 i.

Anmeldelse om den vedtagne

spaltning skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

senest 2 uger efter, at spaltning er besluttet i alle de bestående selskaber,

der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende selskaber kan anmelde

spaltningen på det indskydende selskabs vegne. Med anmeldelsen skal følge de

i

§ 136 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den

vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er

indtrådt efter § 136 h, stk. 1.

Stk. 2.

Anmeldelse om den vedtagne

spaltning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved

udløbet

af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet

for

spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 136 a, stk. 1, nr.

10,

indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af

spaltningsplanen

i henhold til § 136 d. Overskrides fristen, mister beslutningen om

spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede spaltningsplan i

henhold til § 136 a anses for bortfaldet.

Stk. 3.

Hvis et selskab, der opstår som

led i en spaltning, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er

medkontrahenten

vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre

andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er

modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist,

eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet

ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er

registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved

spaltning.

§ 136 j.

Ejes samtlige aktier i det

indskydende selskab af de modtagende selskaber, kan beslutning om spaltning i

det indskydende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder

bestemmelserne

i § 136 a, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 og 10-12, § 136 b,

stk. 1,

1. pkt., og stk. 2, § 136 c, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og

4,

§ 136 d, § 136 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-7,

samt

§§ 136 g-136 i tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Hvis

beslutningen om spaltning træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 nævnte

tilfælde, regnes fristen i § 136 e, stk. 6, fra bestyrelsens

beslutning om spaltning.

§§ 137 - 139.

(Ophævet)

Kapitel 16

Erstatning m.v.

§ 140.

Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og

direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har

tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder,

når

skaden er tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved

overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.

§ 141.

Med hensyn til erstatningspligt

for vurderingsmænd, revisorer, aktiebogsførere og granskningsmænd finder

§ 140 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Er et revisionsselskab valgt til

revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er

overdraget,

erstatningsansvarlige.

§ 142.

En aktionær er pligtig at

erstatte tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt at

overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre

aktionærer eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat

misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan

sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til

en

pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske stilling og til,

hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.

§ 143.

Erstatning efter reglerne i

§§ 140 - 142 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til

skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2.

Er flere samtidig

erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis

erstatningsansvar

er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte

beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver

enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den

skyld,

der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 144.

Beslutning om, at selskabet skal

anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører,

vurderingsmænd,

revisorer, granskningsmænd eller aktionærer efter reglerne i §§ 140 -

142,

træffes af generalforsamlingen.

Stk. 2.

Søgsmål kan anlægges, selv om

generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra

at

anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold,

hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og

fuldstændige

oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.

Stk. 3.

Har aktionærer, der

repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning

om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver aktionær

anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at

betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Aktionærer, som

herefter

anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få

disse

godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der

gennem retssagen kommer selskabet til gode.

Stk. 4.

Går selskabet konkurs, således

at fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelsen af den

generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på

anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn

til denne generalforsamlingsbeslutning.

§ 145.

Søgsmål i henhold til § 144,

stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den dér omhandlede

generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning er iværksat

efter reglerne i § 86, efter at granskningen er afsluttet.

Stk. 2.

Søgsmål i henhold til

§ 144, stk. 4, skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet

er

erklæret konkurs.

§ 146.

(Ophævet)

Kapitel 17

Filialer af udenlandske aktieselskaber

§ 147.

Udenlandske aktieselskaber,

kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform, der er

hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, kan drive

virksomhed gennem en filial her i landet.

Stk. 2.

Andre udenlandske

aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende

retsform kan drive virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er

hjemlet i international aftale, eller når erhvervsministeren skønner, at der

indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt

giver tilladelse hertil.

§ 148.

(Ophævet)

§ 149.

Filialen skal ledes af en eller

flere filialbestyrere.

Stk. 2.

Filialbestyrere skal være

myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under samværgemål efter værgemålslovens § 7. I øvrigt finder lovens

bestemmelser om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse

på

filialbestyrere.

Stk. 3.

Filialen tegnes af

filialbestyrerne, hver for sig eller flere i forening. Filialbestyrerne kan

meddele prokura.

§ 150.

Selskabet skal i alle af

virksomheden her i landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og

danske domstoles afgørelse.

§ 151.

Oprettelse af filialer skal

anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 19 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Filialen må ikke påbegynde sin

virksomhed, før anmeldelse er sket. Hvis registrering nægtes, eller hvis en

bestående

filial senere slettes, må virksomheden her i landet ikke fortsættes.

Stk. 3.

Senest 2 uger efter, at

selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning,

skal

filialbestyrerens anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til

selskabets

navn, jf. § 153, stk. 5.

§ 152.

En filial slettes af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens register, hvis

1)

selskabet anmelder,

at det ønsker filialen slettet,

2)

filialen ikke har

nogen filialbestyrer, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist

fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

3)

filialbestyreren ikke

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indsendt eventuelt revideret

årsrapport

for det udenlandske selskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens

§§ 143 og 144, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist

fastsat af styrelsen eller

4)

en fordringshaver i

en filial af et selskab, der ikke er hjemmehørende i en af De Europæiske

Fællesskabers medlemsstater, godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse for

sit

krav i selskabets aktiver her i landet.

Stk. 2.

I det i stk. 1, nr. 4,

nævnte tilfælde må en ny filial ikke oprettes, før fordringshaveren enten er

fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen.

Kapitel 18

Aktieselskabers navn

§ 153.

Aktieselskaber er pligtige og

eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »aktieselskab« eller deraf

dannede forkortelser.

Stk. 2.

Et aktieselskabs navn skal

tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma,

særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende,

der

ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3.

Et aktieselskabs navn må ikke

være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender,

der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt

virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art

væsentligt

forandres.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 - 3

finder tilsvarende anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af

binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For

anmeldelse

af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette

gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med

omdannelse, fusion eller spaltning.

Stk. 5.

En filial skal i sit navn optage

selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af

selskabets

nationalitet.

Stk. 6.

Aktieselskaber og filialer skal

på breve og andre forretningspapirer samt på selskabets hjemmeside angive

navn,

hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer. Filialer skal herudover angive

eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres

aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den

indbetalte aktiekapital anføres.

Kapitel 19

Anmeldelse og registrering m.m.

§ 154.

2)

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har sæde i København.

Stk. 2.

Breve, udskrifter og andre

dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel

papirbaseret

som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset

formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med

maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter

styrelsens valg. Bekræftelse af elektroniske dokumenters ægthed skal dog ske

med digital signatur.

Stk. 3.

Anmeldelser, regnskaber og andre

dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne

lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er

ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med

personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital

signatur

eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter

regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at

indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen

kan

endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.

Stk. 4.

Styrelsen fastsætter regler om

anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre

selv

kan eller skal registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette

system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse.

§ 156 gælder også for sådanne registreringer.

Stk. 5.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan

fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelser til offentliggørelse,

herunder om hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.

Stk. 6.

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fastsætter regler, som giver selskaberne mulighed for at

indgive og offentliggøre selskabsoplysninger på ethvert andet af

Fællesskabets

officielle sprog foruden dansk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de

dokumenter og oplysninger, som har været genstand for obligatorisk anmeldelse

og offentliggørelse på dansk, og den oversættelse, der frivilligt er

offentliggjort, kan selskabet ikke gøre oversættelsen gældende mod

tredjemand.

Tredjemand kan derimod gøre den frivilligt offentliggjorte tekst gældende

over

for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte den

anmeldelsespligtige version, som var offentliggjort i registeret. § 156

finder ikke anvendelse på frivilligt indgivne og offentliggjorte dokumenter.

Stk. 7.

Styrelsen

kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,

bekendtgørelse

og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 8.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de

selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt

prissatte ydelser.

§ 154 a.

De frister, der er fastsat i

eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den

dag,

hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved

beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2.

Er fristen angivet i uger,

udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.

Er fristen angivet i måneder,

udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den

begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den

begivenhed,

som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis

fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på

den

sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.

Er fristen angivet i år, udløber

fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som

udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.

Udløber en frist i en weekend,

på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,

udstrækkes

fristen til den førstkommende hverdag.

§ 155.

(Ophævet)

§ 156.

Sker der ændring i selskabets

vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal

anmeldelse

herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.

Stk. 2.

Sker der ændringer i selskabets

vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets

bestyrelse eller direktion, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Tilsvarende skal

anmeldelse om ændringer vedrørende eventuel revisor valgt af

generalforsamlingen

til revision af årsrapporten, jf. § 82, stk. 1, være modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet

beslutning herom.

§ 156 a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling

til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.

§ 157.

Dersom anmeldelsen eller den

anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser

fastsat

i henhold til loven eller ikke stemmer med aktieselskabets vedtægter, eller

dersom

den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke

er

blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal

registrering

nægtes.

Stk. 2.

Finder Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på

generalforsamling eller bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til

forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den

fastsatte frist, nægtes registrering.

Stk. 3.

Anmelderen skal have skriftlig

meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.

§ 157 a.

Ved anmeldelse og registrering

efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 3-5, kan Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om

indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt

foretaget, jf. § 157, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i

forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en

erklæring

afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med

anmeldelsen

eller registreringen er lovligt foretaget. Godtgøres kravene i henhold til 1.

og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker

berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om

fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 117.

§ 157 b.

Statslige aktieselskaber skal

straks give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige

forhold,

der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for selskabets fremtid,

medarbejdere, aktionærer og kreditorer.

§ 157 c.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

fastsætter nærmere bestemmelse om indsendelse af meddelelser fra statslige

aktieselskaber og om offentliggørelse heraf.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte

bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige

aktieselskaber,

hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og

de

tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller

obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

§ 157 d.

Statslige aktieselskaber skal på

selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der

anmoder herom.

§ 158.

Registreringer, modtagelse af

vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner,

spaltningsplaner

og vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, og

§ 136

c, stk. 4, beslutning om generalforsamlingsgodkendelse, jf.

§ 81 c, stk. 6, og beslutning om suspension af visse

aktionærrettigheder m.v. i forbindelse med et overtagelsestilbud, jf.

§ 81 d, stk. 3, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne

anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger

og erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, og

§ 136 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v.,

der

meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget

fra

lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2.

Det, som er blevet bekendtgjort

i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem,

anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61,

stk. 2.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er

foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at

tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte

forhold.

Stk. 3.

Så længe bekendtgørelse

i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem

ikke

har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres

gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab

herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort,

hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.

Stk. 4.

I tilfælde

af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende eller

i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og indholdet af

registeret for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst

gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst

gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte

registerets indhold.

§ 158 a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en

særlig

registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og

offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med

eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i

edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet

til

tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som

offentliggørelse i Statstidende.

§ 158 b.

Oplysninger

om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid

fremgå

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og

hævede selskaber.

Stk. 2.

Opdatering

af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende

person

ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem

§ 159.

3)

Hvor beføjelser i forbindelse

med opløsning af aktieselskaber er henlagt til skifteretten, udøves de af

skifteretten på selskabets hjemsted, i det af konkurslovens § 4 omhandlede

område af Sø- og Handelsretten.

§ 159 a.

Henlægger erhvervsministeren sine

beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

§ 159 b.

Afgørelser truffet af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør

af

loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

afgørelser som følge af overskridelser af de frister, der er fastsat i

§ 11, stk. 3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 39,

stk. 2, § 44, stk. 3, og § 46, stk. 5, om

fastsættelse

af frist efter § 157, stk. 2, og § 157 a, samt afgørelser

efter

§ 117, stk. 1, §§ 118, 118 a og 126, § 152, stk. 1,

nr. 2 og 3, og § 158, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for

højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Mener nogen, bortset fra

tilfælde, der omfattes af § 81, at en stedfunden registrering er den

pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under

domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder

efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

edb-informationssystem. Retten tilstiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages

bemærkning

i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

§ 159 c.

(Ophævet)

Kapitel 20

Straffebestemmelser m.m.

§ 160.

Er strengere straf ikke forskyldt

efter straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om

indsendelse

af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes

bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af repræsentantskabet,

vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom

de

ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2.

Undlader et aktieselskabs

bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk

aktieselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven

eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen og, for så vidt angår de

pågældendes tilsidesættelse af pligter efter regler, der udstedes i medfør af

§ 178, erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige

eller ugentlige bøder.

§ 161.

Overtrædelse af § 6 c,

stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13,

stk. 1,

§ 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b,

§ 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1,

§ 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2, 3 og 7, § 69 a,

§ 75, stk. 2 - 3, § 81 c, stk. 6, § 81 d,

stk. 3,

§§ 109 og 109 a, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a,

stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3,

§ 118 a, stk. 6, 1. pkt., §§ 124 og 124 a, § 128,

stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d

og

§ 173, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2.

Er højere straf ikke forskyldt

efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller

anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller

deltage

elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde,

jf.

§ 56, stk. 3, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 65

a, stk. 1 eller 2.

Stk. 3.

Er højere straf ikke forskyldt

efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller

anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller

sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk

kommunikation i § 65 b.

Stk. 4.

Et selskabs opretholdelse af

dispositioner, der er truffet i strid med § 115, stk. 1 og

stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 5.

I forskrifter, der udstedes i

medfør af § 1, stk. 3, 4. pkt., § 20 e, stk. 6,

§ 25,

stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 3, 4. og 5.

pkt.,

og stk. 4, 1. pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde

for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 6.

Hvor aktieselskab, andelsselskab

og lignende optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det

pågældende

selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 21

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 162.

Loven træder i kraft den 1. januar

1974. Dog træder § 21, stk. 3, 3. og 4. pkt., i kraft 1. august

1973.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov nr. 123 af

15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer. Endvidere ophæves lov

nr. 36 af 15. februar 1895 om danske aktieselskaber med sæde i udlandet.

Stk. 3.

(Ophævet)

§ 163.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. Indtil lovens

ikraftsættelse for de nævnte landsdele skal de hidtil gældende regler i lov

nr.

123 af 15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer iagttages.

§ 164.

(Udeladt)

§ 165.

(Udeladt)

§ 166.

Uanset bestemmelsen i § 18,

2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser

deres

gyldighed. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4,

om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for

købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter

lovens ikrafttræden.

§ 167.

(Udeladt)

§ 168.

Den i medfør af § 4, nr. 6,

jf. § 49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer

kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af

bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Direktører, der ved lovens

ikrafttræden er medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51,

stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56,

stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i

§ 52, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden i henhold til § 3

i

lov nr. 503 af 29. november 1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer,

selskaber m.v. fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.

Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i

§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven

kan

de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i § 49,

stk. 6, bevarer de inden 1. juli 1973 registrerede vedtægtsbestemmelser

deres gyldighed.

§ 169.

Bestemmelsen i § 67,

stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke

anvendelse

på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på

dette

tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2.

Aktier, der er tegnet før lovens

ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen

anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres

stemmeværdi uanset reglen i § 67, stk. 1.

§ 170.

(Udeladt)

§ 171.

Bestemmelserne i §§ 116 -

123 og §§ 125 - 131 kommer ikke til anvendelse på aktieselskaber, i

hvilke

der ved lovens ikrafttræden allerede var udnævnt likvidatorer. Reglerne i

§§ 132 - 133 finder ikke anvendelse på selskaber, der ved lovens

ikrafttræden er under konkursbehandling. Likvidations- eller

konkursbehandlingen skal i de pågældende selskaber foretages under

iagttagelse

af reglerne i §§ 61 - 72 i lov om aktieselskaber af 15. april 1930.

§ 172.

(Ophævet)

Kapitel 22

Særlige bestemmelser

§ 173.

Loven finder anvendelse på et

aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager

med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.

Stk. 2.

Medmindre andet følger af

stk. 3 - 6 og 8, finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om

revision,

med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.

Stk. 3.

Kommanditaktieselskaber er

pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet

»kommanditaktieselskab«,

»partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.

Stk. 4.

Et kommandit-aktieselskabs

vedtægter skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne

og

de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 5.

Stiftelsesdokumentet,

tegningslister og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om

selskabets

stiftelse skal, foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde

oplysning om:

1)

de fuldt ansvarlige

deltageres fulde navn, stilling og bopæl,

2)

hvorvidt de fuldt

ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og i bekræftende fald

størrelsen

af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for

indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge,

skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,

3)

vedtægternes regler

om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og

andel

i overskud og tab.

Stk. 6.

Kommandit-aktieselskabers

anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af

bestyrelsesmedlemmerne,

af alle fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 7.

Ved et kommandit-aktieselskab

forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med

hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har

indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.

Stk. 8.

For kommanditselskaber, der

stiftes efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have

forvaltningsmæssige

og økonomiske beføjelser.

§ 174.

De i registeret for

aktieselskaber optagne selskaber med begrænset ansvar, der som følge af

reglen

i § 1, stk. 4, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter

nærmere

af erhvervsministeren fastsatte regler.

§ 175.

I § 16, stk. 3, i lov

nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer udgår ordene »og

aktier.«

§ 176.

(Ophævet)

§ 177.

Beslutning om optagelse af

bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 49,

stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af

selskabets

henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen

meddeles skriftligt bestyrelsen.

Stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmer og

suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og

hemmelig

afstemning.

Stk. 3.

Bestyrelsesmedlemmer og

suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf.

§ 49,

stk. 2, 3. pkt., vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et

antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal

vælges.

Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke udgør et

helt

tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive én stemme på hver

opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af

suppleanterne.

Stk. 4.

Bestyrelsesmedlemmer og

suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf.

§ 49,

stk. 3, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et

valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte

koncernselskaber.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1 - 4

finder tilsvarende anvendelse ved valg i henhold til § 49, stk. 5.

§ 178.

Erhvervsministeren fastsætter

regler om:

1)

hvem der anses som

medarbejder,

2)

beregningen af det

gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og

stk. 3,

3)

den nærmere

gennemførelse af § 73, stk. 2, 4. og 5. pkt., og § 177,

4)

mulighed for at

undlade afholdelse af valg i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., og

stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal

vælges

som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter,

5)

under hvilken form

medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter

§ 49, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om selskabets forhold,

6)

under hvilken form

medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter

§ 49, stk. 3, skal orienteres om koncernens forhold, og

7)

retlig beskyttelse i

ansættelsen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser

om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad

fagretlig vej.

Stk. 2.

Erhvervsministeren fastsætter

endvidere regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

og

stk. 3.

§ 179.

Hvor det i denne lov er

foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette

krav opfyldes ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende

elektronisk signatur.

Stk. 2.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur efter

stk. 1.

Lov nr. 299 af 8. juni 1977 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. april 1978.

§ 19

Stk. 1.

Under konkurs, som er indtrådt i

henhold til en begæring, der er indgivet inden denne lovs ikrafttræden,

anvendes

de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

Er et selskab inden lovens

ikrafttræden trådt i likvidation efter lovgivningens bestemmelse om

likvidtion

af insolvente selskaber, anvendes de hidtil gældende regler om virkningerne

heraf.

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 266 af 16. juni 1980 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1981.

Stk. 2.

(Udeladt).

§ 4

Stk. 1.

De ved lovens ikrafttræden

registrerede aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller

konkursbehandling, skal inden 1. juli 1982 bringe deres vedtægter i

overensstemmelse med lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret,

men

anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres

vedtægter i overensstemmelse med lovens krav.

§ 5

Stk. 1.

Vedtægtsændringer, som er

nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i

denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det til

deres

gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt

vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så

stort

et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne udkræves til

beslutning om selskabets opløsning.

Stk. 2.

Er selskabets vedtægter ikke

bragt i overensstemmelse med loven inden den i § 4 angivne frist, og

foretager selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra

overregistrator,

foranlediger overregistrator selskabet opløst, om fornødent efter reglerne i

§ 117.

Lov nr. 285 af 10. juni 1981 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. februar

1982, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1.

februar

1982 eller senere.

Stk. 2.

For selskaber, hvis hovedformål

er rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for

lovforslagets

fremsættelse, træder loven i kraft samtidig med, at lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. træder i kraft for disse selskaber.

4)

Stk. 3.

(Udeladt).

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 282 af 9. juni 1982 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1983.

Stk. 2.

Dog træder § 1, nr. 55,

62-63, 77, 86 og 89, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

5)

og

nr. 40 og 42 den 1. januar 1985. For de ved lovens ikrafttræden registrerede

aktieselskaber kommer § 1, nr. 39, første gang til anvendelse den 1.

juli

1984.

§ 3

Lån eller sikkerhedsstillelse, der er ydet efter den

hidtidige aktieselskabslovs § 115, omfattes ikke af § 1, nr. 62,

§ 115, stk. 4-5, og nr. 90, § 161, stk. 2.

Dispositionerne

skal afvikles som oprindelig aftalt, dog senest inden 1. januar 1993.

§ 4

Stk. 1.

De ved lovens ikrafttræden

registrerede aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller

konkursbehandling, skal inden 1. januar 1984 bringe deres vedtægter i

overensstemmelse

med lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før

lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i

overensstemmelse med lovens krav.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte

selskaber skal inden den 1. januar 1985 bringe deres aktiekapital op på det i

§ 1, nr. 1, nævnte mindstebeløb på 300.000 kr. Mindstebeløbet skal

samtidig være fuldt indbetalt.

§ 5

Stk. 1.

Uanset § 1, nr. 20, kan de

ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret

bevare

deres gyldighed indtil udløbet af 1983.

Stk. 2.

De ved lovens ikrafttræden

registrerede bemyndigelser for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen

udløber den 31. december 1987, medmindre vedtægterne har fastsat en tidligere

dato.

§ 6

Stk. 1.

Vedtægtsændringer, som er

nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i

denne

lov, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det stemmetal,

som

efter vedtægterne er nødvendigt til deres gennemførelse, skal anses som

gyldigt

vedtagne af generalforsamlingen, hvis der på denne ikke er afgivet så stort

et

antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne udkræves til beslutning

om selskabets opløsning.

Stk. 2.

Er selskabets vedtægter ikke

bragt i overensstemmelse med loven inden de i §§ 4 og 5 angivne frister,

og foretager selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra

overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om fornødent

efter reglerne i § 117 i lov om aktieselskaber. Det samme gælder, hvis

et

selskabs kapitalforhold ikke er bragt i overensstemmelse med § 4,

stk. 2, og mangelen ikke afhjælpes inden for en frist, der fastsættes af

overregistrator.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 286 af 6. juni 1984 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 65

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1985.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele

med de afvigelser, landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 52 af 20. februar 1985 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

marts 1985.

Stk. 2-3.

(Udeladt).

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 317 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7

Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser

fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

6)

Lov nr. 318 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser

fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

7)

Lov nr. 324 af 4. juni 1986 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1986 og har virkning for sager, som ikke er anlagt inden lovens ikrafttræden,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

8)

Tidspunktet

for ikrafttræden af den i § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af

retsplejelovens § 247 fastsættes af justitsministeren.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 384 af 10. juni 1987 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

oktober 1987

Stk. 2.

Loven finder anvendelse i alle

boer, der ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den

fortsatte bobehandling berøres af lovens bestemmelser.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med

de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 401 af 10. juni 1987 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

9)

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 851 af 23. december 1987 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 83 af 17. februar 1988 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

10)

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 815 af 21. december 1988 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder

1.

januar 1989 eller senere.

Stk. 2-4.

(Udeladt).

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 105 af 15. februar 1989 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1989.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele

med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. april

1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8,

§ 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra

denne dato.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 2, nr.

2, § 3, nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendelse fra datoen for

den

første ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes afgørelse om

godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af denne lov.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 289 af 8. maj 1991 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1991.

Stk. 2.

Senest på tidspunktet for den

første ordinære generalforsamling i selskabet efter den 30. juni 1991 skal

der

gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet, jf.

aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr.

1,

samt § 61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs

§ 4, nr. 1.

Stk. 3.

(Udeladt).

Stk. 4.

Aktieselskabslovens § 63,

stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens

§ 44, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, samt

§ 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som indsat ved denne

lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993. Aftaler, der før

disse

bestemmelsers ikrafttræden er indgået mellem en eneaktionær eller en

eneanpartshaver og selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde

bestemmelserne.

Stk. 5.

Filialer af udenlandske

selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1.

januar 1993 anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede

forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Filialer, der

ikke

er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registrering

bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens krav.

Stk. 6.

(Udeladt).

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 343 af 6. juni 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

august 1991.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 1, nr.

7, træder dog først i kraft den 1. januar 1992 for så vidt angår

forpligtelserne til at udarbejde interne regler efter § 39 b,

stk. 2,

og § 39 c. §§ 23) og 3 træder ligeledes først i kraft den 1. januar

1992.

Lov nr. 886 af 21. december 1991 indeholder

følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

11)

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

De selskaber, som senest den 6.

december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation,

konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller

indskudskapital

op på det mindstebeløb, der er fastsat i aktieselskabslovens § 1,

stk. 3, 2. pkt, henholdsvis anpartsselskabslovens § 1, stk. 3,

begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal samtidig være fuldt

indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet og kapitalforholdene ikke berigtiges

inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i

aktieselskabslovens § 117 henholdsvis anpartsselskabslovens § 86.

Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

For de i stk. 2 nævnte

aktieselskaber finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1060 af 23. december 1992 indeholder

følgende ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser:

§ 4

12)

Loven træder i kraft den 1. august 1993.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1094 af 22. december 1993 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 122 af 18. februar 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

marts 1994. Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, i lov nr. 1060 af

23.

december 1992, som affattet ved denne lovs § 3, har virkning fra 1.

august

1993.

Stk. 2.

(Udeladt).

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 442 af 1. juni 1994 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

13)

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2-3.

(Udeladt).

Stk. 4.

(Udeladt), § 3, nr. 1,

(udeladt), har virkning for indkomstår og regnskabsår, der afsluttes den 31.

december 1994 eller senere.

Stk. 5-6.

(Udeladt).

§ 9

Stk. 1.

Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§§ 3-5 kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 365 af 14. juni 1995 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1995.

Stk. 2.

Forslag til revision af loven

fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1995-96.

Stk. 3.

Aktieselskabslovens § 76,

stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder

anvendelse

for generalforsamlinger, der afholdes 1. oktober 1995 eller senere.

Eksisterende statslige aktieselskaber skal indsende bestyrelsens

forretningsorden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 4.

(Udeladt).

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1072 af 20. december 1995 indeholder bl.a.

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 126

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren,

14)

(Udeladt).

§ 130

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 105-115, § 123 og

§ 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

(Udeladt).

Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni

1996.

Stk. 2-5.

(Udeladt).

§ 17

I § 17, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af § 17, stk. 2 og

3,

at lovens § 2 vedrørende ændringer i aktieselskabsloven kan sættes i

kraft

ved kongelig anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med de

afvigelser,

som de særlige færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 34

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

§ 35

I § 35, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af § 35, stk. 2 og

3,

at lovens § 7 vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i

kraft ved kongelig anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med de

afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1007 af 23. december 1998 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

1999.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske

forhold tilsiger.

Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder

følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft den l.

januar 1999.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for

regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3.

Tidspunktet for ikrafttræden af

lovens §§ 2 og 3 fastsættes af erhvervsministeren.

15)

§ 17

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

§§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlig færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Lov nr. 449 af 7. juni 2001 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2002. Bestemmelser, der vedrører regnskabsrelaterede forhold, finder

anvendelse

fra det tidspunkt, virksomheden overgår til at aflægge årsrapport efter lov

om

erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), jf. denne lovs §§ 165 og 168.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland. Bestemmelserne i §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt

eller

delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige

færøske

eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 5 og 6 kan

tilsvarende sættes i kraft for Grønland.

Lov nr. 302 af 30. april 2003 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 30

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens

ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

16)

Stk. 2-4.

(Udeladt).

§ 33.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 303 af 30. april 2003 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

oktober 2003.

Stk. 2.

Aktieselskaber, som inden lovens

ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf.

§ 65 a, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 65 b,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal senest den 1.

oktober 2004 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med forskrifterne i

denne lov.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med

de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 375

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2004 (udeladt).

Stk. 2-5

(Udeladt).

§ 438

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf.

dog

stk. 2-4.

Stk. 2-4

(Udeladt).

Lov nr. 226 af 31. marts 2004 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2004.

Stk. 2.

Overkursfonde, som er etableret

inden lovens ikrafttræden, forbliver bundne indtil selskabernes første

ordinære

generalforsamling efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med

de

afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 364 af 19. maj 2004 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 8.

oktober 2004.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 125

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog tidligst i kraft på det

eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som

ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante

dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.

Stk. 2-3.

(Udeladt).

Lov nr. 604 af 24. juni 2005 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk.1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3.

(Udeladt).

§ 6

Stk. 1.

§§ 1-3 gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele

med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

(

Udeladt).

Lov nr. 246 af 27. marts 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

april 2006.

Stk. 2.

(Udeladt)

§ 8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland.

Stk. 2.

Lovens §§ 1-4 og 6 kan dog

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele

med

de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 455 af 22. maj 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 31. december 2006.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som

de

særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 105

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2-22.

(Udeladt)

§ 110

Stk. 1.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

(Udeladt)

Stk. 4.

Lovens §§ 3-5,

10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90, 98, 100, 101,

103

og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne

og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold

tilsiger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15.

juni 2006

Bendt Bendtsen

/Ole Blöndal

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende

visse

selskabsformer, (EF-Tidende 1968 nr. L 065, side 8), som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003,

(EF-Tidende

2003 nr. L 221, side 13), dele af Rådets direktiv 1977/91/EØF af 13. december

1976, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og

ændringer i dets kapital (EF-Tidende 1977 nr. L 26, side 1) som ændret senest

ved Rådets direktiv 92/101/EØF af 23. november 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L

347, side 64), dele af Rådets direktiv 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om

årsregnskaberne for visse selskabsformer, (EF-Tidende 1978 nr. L 222, side

11),

som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af

18.

juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16), dele af Rådets direktiv

1978/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber, (EF-Tidende

1978

nr. L 295, side 36), dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december

1982

om spaltning af aktieselskaber, (EF-Tidende 1982 nr. L 378, side 47), dele af

Rådets direktiv 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber,

(EF-Tidende 1983 nr. L 193, side 1), som ændret senest ved

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178,

side 16), dele af Rådets direktiv 1984/253/EØF af 10. april 1984 om

autorisation

af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, (EF-Tidende

1984 nr. L 126, side 20), dele af Rådets direktiv 1988/627/EØF af 12.

december

1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en

betydelig andel i et børsnoteret selskab, (EF-Tidende 1988 nr. L 348, side

62),

dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed

vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber

henhørende

under en anden stats retsregler, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 36), dele

af

Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område

om

enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side

40), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.

april

2004 om overtagelsestilbud, (EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12).

2)

Ændringen af

§ 154, stk. 2, og det nye stykke 6 i § 154 træder i kraft den

31. december 2006, jf. § 3 i lov nr. 455 af 22. maj 2006.

3)

Ændringen

af § 159 træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 105 i lov nr. 538 af 8.

juni

2006.

4)

Lov

nr. 285 af 10. juni 1981 § 3, stk. 2: Lovforslaget fremsattes 29.

januar 1981. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 297 af 6. juni 1988

satte

årsregnskabsloven i kraft for disse rederivirksomheder pr. 1. august 1988.

5)

Lov

nr. 282 af 9. juni 1982 § 2, stk. 2: Bekendtgjort i Lovtidende 17.

juni 1982.

6)

Lov

nr. 317 af 4. juni 1986 § 7: Industriministeriets bekendtgørelse nr. 317

af 18. maj 1989 satte ændringen vedrørende aktieselskabsloven i kraft pr. 1.

juni 1989.

7)

Lov

nr. 318 af 4. juni 1986 § 5: Industriministeriets bekendtgørelse nr. 390

af 20. juni 1986 satte ændringen af § 21, stk. 1 og 2, i kraft pr.

1.

juli 1986. De øvrige ændringer sattes i kraft pr. 1. januar 1987 ved

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 13. november 1986.

8)

Lov

nr. 324 af 4. juni 1986 § 6, stk. 2: Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 724 af 22. oktober 1986 satte ændringen i kraft pr. 1.

november 1986.

9)

Lov

nr. 401 af 10. juni 1987 § 5: Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1987.

10)

Lov nr. 83 af

17. februar 1988 § 2: Bekendtgjort i Lovtidende 26. februar 1988.

11)

Lov

nr. 886 af 21. december 1991 § 4: Bekendtgjort i Lovtidende 23. december

1991.

12)

Overgangsbestemmelsen

i lov nr. 1060 af 23. december 1992 er ændret ved § 3 i lov nr. 122 af

18.

februar 1994, som lyder således:

I § 4 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes: Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., i aktieselskabsloven kan

aktieselskaber, der senest den 31. juli 1993 er anmeldt med en ikke fuldt

indbetalt kapital, registreres, såfremt det samlede aktiebeløb, som er

bindende

tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne aktiekapital, og der

af

aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er indbetalt mindst

halvdelen og i alt mindst 500.000 kr. Uanset bestemmelsen i § 6,

stk. 2, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan anpartsselskaber, der senest

den 31. juli 1993 er anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital,

registreres,

såfremt mindst halvdelen af den i vedtægterne angivne indskudskapital og i

alt

mindst 200.000 kr. af anparternes pålydende med tillæg af eventuel overkurs

er

indbetalt. Stk. 3. Aktier eller anparter tegnet ved stiftelsen af et

selskab, jf. stk. 2, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at

selskabet er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1

måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse om, at aktiekapitalen

er fuldt indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet

en

passende frist til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i

stk. 6 og med tilkendegivelse om, at selskabet i modsat fald skal

opløses

om fornødent ved skifterettens foranstaltning. Stk. 4. Uanset

bestemmelserne i § 36, stk. 2, 1. pkt., i aktieselskabsloven og

§ 23, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan selskaber, der senest den 31.

juli 1993 har anmeldt en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, få

anmeldelsen

optaget i registeret, såfremt der af den nytegnede kapital er indbetalt

mindst

en fjerdedel, og såfremt en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.

Stk. 5.

Aktier eller anparter tegnet ved kapitalforhøjelse, jf. stk. 4, skal

være

fuldt indbetalt senest 1 år efter, at forhøjelsen er registreret, dog

tidligst

den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1 måned efter udløbet af denne frist

foretaget anmeldelse om, at de nytegnede aktier respektive anparter er fuldt

indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet en

passende

frist til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i

stk. 6.

Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, foranlediger Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen registreret, at selskabskapitalen er nedsat med de ikke

fuldt

indbetalte aktiers respektive anparters pålydende, og at vedtægterne er

ændret

tilsvarende. Disse aktier respektive anparter anses for annulleret, når

nedsættelsen er registreret. Stk. 6. Foretager en aktionær eller

anpartshaver ikke i rette tid en den pågældende påhvilende indbetaling, er

vedkommende, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra

forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den

rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v. Selskabet skal uden ugrundet ophold søge det skyldige

beløb inddrevet eller med 4 ugers varsel søge aktien respektive anparten

afhændet for den pågældendes regning med forpligtelse for erhververen til at

yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis

udleveret,

kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel kræve det tilbageleveret ved

umiddelbar fogedforretning i overensstemmelse med retsplejelovens § 609.

Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, har virkning fra den 1. august

1993. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 5 og 6, træder i kraft den 1.

marts

1994.

13)

Lov

nr. 442 af 1. juni 1994: Bekendtgjort i Lovtidende 2. juni 1994. § 3,

nr.

1, vedrører ændring af fristen for afholdelse af generalforsamling fra seks

til

fem måneder i § 69, stk. 1, 1. pkt., med virkning for selskaber,

hvis

regnskabsår afsluttes den 31. december 1994 eller senere.

14)

Lov

nr. 1072 af 20. december 1995: § 117, der vedrører ændringer i

aktieselskabsloven, er sat i kraft den 1. maj 1996 ved Erhvervsministeriets

bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996. I § 130, stk. 1,

fastsættes

det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 117

vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig

anordning på Færøerne og i Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

15)

Lov

nr. 1056 af 23. december 1998 § 16, stk. 3: Erhvervsministeriets

bekendtgørelse nr. 604 af 19. juli 1999 satte ændringen vedrørende

aktieselskabsloven i kraft pr. 2. august 1999.

16)

Lov

nr. 302 af 30. april 2003: Er sat i kraft den 1. september 2003 ved

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 749 af 21. august 2003.

Lignende dokumenter