Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 453 afgørelser
Retsinformation 178, Klagenævn (Nævnenes Hus) 117, Landsskatteretten 91, Klagenævnet for Domænenavne 37, Domsdatabasen 23, Det finansielle ankenævn 7
- § 115 46
- § 153 43
- § 1 39
- § 6 a 23
- § 54 20
- § 159 b 19
- § 49 18
- § 157 18
- § 20 b 17
- § 161 16
- § 140 15
- § 2 15
- § 134 h 13
- § 56 13
- § 79 13
De nyeste afgørelser
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt den skattefrie virksomhedsomdannelse af klagerens personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed1] P/S med en ejerandel på 25 %… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 5. august 2026
- Yderligere aktieavance Landsskatteretten · 4. juni 2026
- Fastsættelse af fusionsdato efter FUL § 5 – etablering af koncernforbindelse inden fusionen Retsinformation · 20. maj 2026
- Stadfæstelse af landsrettens dom om voldgiftsklausuler i bestyrelsesaftaler samt om erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer efter selskabslovens § 361 Domsdatabasen · 17. april 2026
- SKAT har for indkomståret 2011 pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for kildeskat på udbytte, udloddet til [virksomhed1] Ltd. beliggende på Cypern.… Landsskatteretten · 31. marts 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Familieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrevFamilieoverdragelse - ikke anset for afståelse – pantsætning- anfordringsgældsbrev Retsinformation · 11. marts 2026
- Hjemvisning og ophævelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse om at påbyde at indrette bestyrelsen anderledes eller alternativt at indhente advokatydelser fra andre end bestyrelsens formand. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om aktieselskaber
1)
Herved bekendtgøres lov om aktieselskaber, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 8. oktober 2004, med de ændringer, der følger
af
§ 121 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 2 i lov nr. 604 af 24. juni
2005, § 1 i lov nr. 246 af 27. marts 2006, § 1 i lov nr. 455 af 22.
maj 2006 og § 30 i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Denne lovbekendtgørelse
gælder
først fuldt ud fra den 1. januar 2007, jf. § 105 i lov nr. 538 af 8. juni
2006,
der gengives i bekendtgørelsens slutning.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på
alle erhvervsdrivende aktieselskaber.
Stk. 2.
Aktionærerne i et aktieselskab
hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3.
Et aktieselskab skal have en
aktiekapital på mindst 500.000 kr. Aktiekapitalen skal angives i danske
kroner
eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at
aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte
nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta
og
Læs alt
om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse på
selskaber, som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde har til formål at virke til fremme
af
medlemmernes fælles interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet -
bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til
fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at
formuen ved selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte
kapital - fordeles på samme måde, jf. dog § 135.
§ 2.
Et moderselskab udgør sammen med
datterselskaberne en koncern.
Stk. 2.
Et aktieselskab er et
moderselskab, hvis det:
1)
besidder flertallet
af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab,
2)
er aktionær eller
anpartshaver i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal
af
medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har
nogen
bestyrelse, direktion,
3)
er aktionær eller
anpartshaver og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over
selskabet
på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,
4)
er aktionær eller
anpartshaver og på grundlag af aftale med andre aktionærer eller
anpartshavere
råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
5)
besidder aktier eller
anparter i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3.
Et aktieselskab eller et
anpartsselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte
forbindelser, er et datterselskab. Dette gælder dog ikke, såfremt den
bestemmende indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis gyldighed er
opretholdt ved § 168, stk. 5.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af
ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets
datterselskaber.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af
stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som
knytter
sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller
dets
datterselskaber.
§ 2 a.
Et aktieselskab er et statsligt
aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et
moderselskab
har til et datterselskab, jf. § 2.
Kapitel 2
Aktieselskabers stiftelse
§ 3.
Et aktieselskab kan oprettes af
en eller flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument,
der
skal indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i
§§ 5 og 6 nævnte forhold.
Stk. 2.
En stifter må ikke have anmeldt
betalingsstandsning eller være under konkurs. Er stifter en fysisk person,
skal
denne være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
§ 4.
Vedtægterne skal indeholde
bestemmelser om:
1)
selskabets navn og
eventuelle binavne,
2)
den kommune her i
landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),
3)
selskabets formål,
4)
aktiekapitalens
størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan
aktiekapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største
beløb, der kan tegnes,
5)
aktiernes pålydende
(det nominelle beløb) og aktionærernes stemmeret,
6)
antallet eller
mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle
bestyrelsessuppleanter
samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,
7)
antallet eller
mindste og højeste antal af revisorer samt revisorernes valgperiode, hvis
selskabet er omfattet af revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller
anden lovgivning, jf. § 82, stk. 1,
8)
indkaldelse til
generalforsamlinger,
9)
hvilke anliggender
der skal behandles på ordinær generalforsamling,
10)
hvilken periode
selskabets regnskabsår skal omfatte,
11)
hvorvidt aktierne skal
lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og
12)
hvorvidt selskabets
aktier skal være ikke-omsætningspapirer.
Stk. 2.
I vedtægterne skal optages
bestemmelser, som måtte være truffet om
1)
særlige rettigheder
for nogle aktier, jf. § 17,
2)
indskrænkninger i
aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,
3)
pligt for aktionærer
til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf.
§ 20 a,
4)
aktionærers ret til
at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 4,
5)
en direktion på mere
end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1,
6)
begrænsninger i
bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60,
stk. 3,
7)
elektronisk
deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65
a, eller
8)
anvendelse af
elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede
dokumenter
(elektronisk kommunikation) i kommunikationen mellem selskabet og
aktionærerne,
jf. § 65 b.
Stk. 3.
I det i stk. 2, nr. 5,
angivne tilfælde skal højeste og laveste antal direktører oplyses.
§ 5.
Stiftelsesdokumentet skal
indeholde oplysning og bestemmelser om:
1)
stifternes navn,
stilling og bopæl,
2)
tegningskursen for
aktierne,
3)
fristerne for
tegningen og indbetalingen af aktierne,
4)
tiden, inden hvilken
den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og
med
hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen
ifølge § 9 afholdes uden indkaldelse, og
5)
hvorvidt selskabet
skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede
omkostninger.
§ 6.
I
stiftelsesdokumentet skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:
1)
at aktier skal kunne
tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud),
2)
at der skal tilkomme
stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele,
3)
at der med stiftere
eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig
økonomisk
forpligtelse, og
4)
hvorvidt selskabets
årsrapporter ikke skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af
revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning
Stk. 2.
Apportindskud skal have en
økonomisk værdi. Sådant indskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til at
udføre
arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stiftere eller
aktietegnere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er
sikret ved pant.
Stk. 3.
I stiftelsesdokumentet skal
redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de
bestemmelser,
der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen angives navn og
bopæl
for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.
Stk. 4.
Dokumenter, hvis hovedindhold
ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i
stiftelsesdokumentet,
skal vedhæftes dette.
Stk. 5.
Aftaler angående de forhold, der
er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har
ikke
gyldighed over for selskabet.
§ 6 a.
Skal selskabet overtage værdier i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1,
fra
stiftere eller andre, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en
vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde:
1)
en beskrivelse af
hvert indskud,
2)
oplysning om den
anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3)
angivelse af det for
overtagelsen fastsatte vederlag og
4)
erklæring om, at den
ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende
værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 2.
Overtager selskabet i
forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal
vurderingsberetningen
endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet. Åbningsbalancen skal
udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis selskabet er underlagt
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal
åbningsbalancen tillige være forsynet med en revisionspåtegning.
Stk. 3.
Vurderingen må ikke være
foretaget mere end 4 uger før den konstituerende generalforsamling.
Overskrides
fristen, må vurderingen foretages på ny.
§ 6 b.
Vurderingsberetningen skal
udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som
vurderingsmænd
kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som
fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en
statsautoriseret
eller registreret revisor. Skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have
hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 54 b i
denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.
Stk. 3.
Vurderingsmændene skal have
adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra
stifterne
eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for
nødvendig for udførelsen af deres hverv.
§ 6 c.
Selskabets erhvervelse fra en
stifter eller fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier,
bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af
generalforsamlingen, hvis:
1)
erhvervelsen sker i
tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder
efter, at selskabet er registreret, og
2)
vederlaget svarer til
mindst en tiendedel af aktiekapitalen.
Stk. 2.
Til brug for generalforsamlingen
skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b
indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig
redegørelse
for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som
en
overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på selskabets sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7,
stk. 1,
nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4.
Redegørelsen for erhvervelsen og
vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 73,
stk. 6. Dokumenterne skal desuden fremlægges på generalforsamlingen.
Stk. 5.
Senest 4 uger efter, at
generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med
påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er
godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7.
Tegning af aktier skal ske på
stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart
af
stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden iagttagelse af
foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt aktietegneren inden
selskabets
registrering har gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Er aktier tegnet under
forbehold, er aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets
registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er
aktietegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.
§ 8.
Stifterne bestemmer, om
aktietegningen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et
mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I tilfælde
af
overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende
generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier der
tilkommer hver enkelt aktietegner.
Stk. 2.
Er en aktietegning ikke
accepteret, eller stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved
overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks
underrette den pågældende aktietegner derom.
§ 9.
Beslutning om selskabets
stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2.
Hvis alle aktier tegnes på
generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan
beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I
modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til en
konstituerende
generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og
vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Stifterne skal drage omsorg for,
at de benyttede tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen
fremlægges
til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.
Stk. 4.
På generalforsamlingen
fremlægges tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det
aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte aktietegnere
samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse oplysninger skal optages
i
forhandlingsprotokollen.
§ 10.
Viser det sig på den
konstituerende generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt
fastsatte
mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er
spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes forpligtelser
bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at omkostningerne ved
stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.
Stk. 2.
Opstår der på den konstituerende
generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller
stiftelsesdokumentet
i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette
spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den konstituerende
generalforsamling er stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget
vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer.
Forslag om at stifte selskabet med en højere aktiekapital end angivet i
stiftelsesdokumentet eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i
indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene
vedtages med samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere.
Stk. 3.
Til beslutning om selskabets
stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne
stemmer
og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. I
modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet.
Stk. 4.
Efter at der er truffet
beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og
eventuelt
revisor.
§ 11.
Bestyrelsen skal anmelde
selskabet til registrering senest 6 måneder efter datoen for
stiftelsesdokumentets
oprettelse.
Stk. 2.
Selskabet kan ikke registreres,
medmindre det samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer
til
den i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af
eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1 omhandlede
anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen.
Stk. 3.
Er anmeldelse om stiftelse af et
aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved
udløbet
af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så
fald
bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk. 1.
Det
samme gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes.
§ 12.
Et selskab, der ikke er
registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå
forpligtelser.
Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning
af tegnet aktiebeløb og andre søgsmål vedrørende aktietegningen.
Stk. 2.
For en forpligtelse, der før
registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået
forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen
overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet,
eller
som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling.
Stk. 3.
Er der før selskabets
registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at
selskabet
ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve
aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1,
fastsatte
frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at
selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet
ikke
er registreret.
Stk. 4.
Et selskab, der ikke er
registreret, skal til sit navn føje ordene: »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af aktiekapital
§ 13.
Det beløb, som skal betales for
en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.
Stk. 2.
En aktietegner kan ikke uden
bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin
forpligtelse
ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade
selskabet eller dets kreditorer.
Stk. 3.
Selskabets fordringer på
aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4.
Overdrages en ikke fuldt
indbetalt aktie, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse,
for
restindbetalingen sammen med overdrageren.
§§ 14-16.
(Ophævet)
Kapitel 4
Aktier, aktiebreve og aktiebog
§ 17.
Alle aktier har lige ret i
selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige
aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne mellem
aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle begrænsninger i
fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen, jf.
§ 30, stk. 2.
§ 18.
Aktierne er frit omsættelige og
ikke indløselige, medmindre andet følger af lov.
Stk. 2.
Aktier kan udstedes på navn
eller ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte begrænsninger i
omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning.
§ 19.
Bestemmer vedtægterne, at der i
tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre forkøbsret,
skal
vedtægterne indeholde nærmere regler herom, særligt om den frist, inden for
hvilken forkøbsretten skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser måtte
føre til en åbenbart urimelig pris eller til åbenbart urimelige vilkår i
øvrigt, kan bestemmelserne helt eller delvis tilsidesættes ved dom.
Stk. 2.
Hvis vedtægterne for så vidt
angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for
prisen,
eller er bestemmelser herom tilsidesat i medfør af stk. 1, skal prisen,
hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes til aktiernes værdi af
skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse
kan
indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter
modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 3.
Omfatter aktieovergangen flere
aktier, kan forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre
vedtægterne
giver ret hertil.
§ 20.
Indeholder vedtægterne
bestemmelser om samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes
snarest muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om
samtykke,
skal straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest 8
uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet.
Stk. 2.
Er det i vedtægterne bestemt, at
overgang af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen
afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til generalforsamlingen.
§ 20 a.
Indeholder vedtægterne
bestemmelser om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne
for
indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 20 b.
Ejer en aktionær mere end ni
tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af
stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at
de
øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I
så fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til
generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier
til
aktionæren.
Stk. 2.
Vilkårene for indløsningen og
vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen.
Desuden
skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om
denne, fastsættes efter reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd
udmeldt
af retten på selskabets hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde
oplysning
om bestemmelserne i stk. 3.
Stk. 3.
Hvis skønsmændenes vurdering
eller en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere
indløsningskurs
end tilbudt af aktionæren, har denne også gyldighed for de aktionærer i samme
klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen
afholdes af aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de
pågældende
minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens
omkostninger.
Stk. 4.
Medfører en
erhvervelse af aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser
optaget
til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller
et
tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, indløsningspligt efter
stk. 1
og tilbudspligt i henhold til § 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel
m.v., anvendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov
om
værdipapirhandel m.v., medmindre en minoritetsaktionær fremsætter anmodning
om,
at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. stk. 3.
§ 20 c.
Har ikke alle
minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte
frist
overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i
Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med et varsel af
mindst
3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i
overensstemmelse
med § 20 b.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen efter
stk. 1 skal indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20
b,
stk. 2. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller
dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at
aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive noteret i aktionærens
navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange vurdering ved
skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3.
Er aktier ikke overdraget til
aktionæren senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat
i
bekendtgørelsen i Statstidende, skal aktionæren straks til fordel for de
pågældende aktionærer uden forbehold deponere indløsningssummen, der
modsvarer
de ikke overdragne aktier, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved
deponering.
Stk. 4.
Samtidig med deponeringen anses
de aktiebreve, der er udstedt for indløste aktier, for annullerede.
Bestyrelsen
drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter
annullerede
aktiebreve.
§ 20 d.
Ejer en aktionær mere end ni
tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af
stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig
indløst af aktionæren. § 19, stk. 2, samt § 20 b, stk. 3,
2. pkt., og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 20 e.
Har en tilbudsgiver ved et
overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v.,
erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, der har en eller
flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et
EU/EØS-land, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan
tilbudsgiveren
bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse
af
tilbudsgiveren. I så fald skal de pågældende aktionærer efter reglerne for
indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage
deres aktier til aktionæren. Vilkårene for indløsningen og
vurderingsgrundlaget
for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. § 20 c finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Har en tilbudsgiver ved et
overtagelsestilbud erhvervet mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab,
jf. stk. 1, og har tilbudsgiveren en tilsvarende del af stemmerne, kan
hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer forlange at blive indløst af
aktionæren.
Stk. 3.
Reglerne om prisfastsættelse,
som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., finder anvendelse
ved
indløsning i henhold til stk. 1 eller 2, medmindre en minoritetsaktionær
fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf.
§ 20 b, stk. 3.
Stk. 4.
Modydelsen ved indløsning kan
være i samme form som angivet i tilbudsgiverens oprindelige
overtagelsestilbud,
eller den kan bestå af kontanter. Minoritetsaktionærer kan altid forlange at
modtage kontanter ved indløsning.
Stk. 5.
Anmodning om indløsning i
henhold til stk. 1 og 2 skal fremsættes senest 3 måneder efter udløbet
af
tilbudsperioden i tilbudsgiverens overtagelsestilbud.
Stk. 6.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige aktionærer,
herunder hvorledes erhvervelserne efter stk. 1 og 2 skal opgøres.
§ 21.
Bestyrelsen kan beslutte at
udstede og annullere aktiebreve. Hvis en eller flere aktionærer, der ejer en
tiendedel af aktiekapitalen, ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1,
eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der
for
samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en
værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om
værdipapirhandel
m.v. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller
aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan
aktiebrevene
dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til
selskabet kan overdrages til ihændehaver.
Stk. 2.
Aktiebreve må ikke udleveres,
før aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Navneaktier
må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.
Stk. 3.
Aktiebreve skal angive
selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer, aktiens løbenummer og
aktiens
pålydende beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på
navn
eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets udstedelsesdag eller -måned.
Aktiebreve skal underskrives af bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan
dog
gengives ad mekanisk vej.
Stk. 4.
Såfremt der efter vedtægterne
kan udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til
hvilken klasse det hører.
Stk. 5.
Aktiebrevet skal endvidere
angive de bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om:
1)
at aktierne skal
noteres som betingelse for stemmeret,
2)
at der til nogle
aktier er knyttet særlige rettigheder,
3)
at aktionærer skal
være forpligtet til at lade deres aktier indløse,
4)
at aktierne ikke skal
være omsætningspapirer,
5)
at der skal gælde
indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, samt
6)
at aktierne skal
kunne mortificeres uden dom.
Stk. 6.
Aktiebreve skal indeholde et
forbehold om, at der efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse
vedrørende de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens
retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen så vidt muligt
drage omsorg for, at aktiebrevene får påtegning herom eller ombyttes med nye
aktiebreve.
§ 21 a.
Er et selskabs aktier optaget til
handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i
lov
om værdipapirhandel m.v., kan aktionærerne ikke forlange, at der udstedes
aktiebreve.
Stk. 2.
Har selskabet udstedt
aktiebreve, kan selskabet inddrage aktiebrevene til annullation med en frist
på
mindst 3 måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets
vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling,
samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen noterede aktionærer. De
rettigheder, der tilkommer en aktionær, kan herefter først udøves, når
aktiebrevet er afleveret til selskabet. Dette gælder dog ikke retten til
udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og
2 finder ikke anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt
til
ihændehaver.
§ 22.
Et aktiebrev kan omfatte flere
aktier. Et sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af
aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I øvrigt
finder
bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse.
§ 23.
(Ophævet)
§ 23 a.
For aktier udstedt gennem en
værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at centralen straks
får
oplysning om følgende forhold og senere ændringer heri:
1)
Selskabets navn,
hjemsted, postadresse og registreringsnummer i registeret for aktieselskaber.
2)
Selskabets
aktiekapital med angivelse af antal aktier og aktiestørrelse og for
navneaktiers vedkommende tillige aktionærens navn og adresse. Hvis der er
forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse.
3)
Om der til nogle
aktier er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser.
4)
Om aktier skal
noteres som betingelse for stemmeret.
Stk. 2.
Aktier kan ikke udstedes gennem
en værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for
aktieselskaber.
Stk. 3.
Ved kapitalforhøjelse skal
bestyrelsen sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til
fondsaktier
registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye
aktier.
Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. Er
kapitalforhøjelsen ikke registreret i registeret for aktieselskaber, eller er
en aktie endnu ikke fuldt indbetalt, skal bestyrelsen foranledige dette
registreret i en værdipapircentral.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal sørge for, at
beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse
registreres
i en værdipapircentral straks efter beslutningens vedtagelse.
Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 -
4.
§ 23 b.
Selskabet afholder samtlige
omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral.
Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om,
at
aktionærerne på selskabets regning kan
1)
få deres aktier m.v.
indskrevet og opbevaret der og
2)
få meddelelse om
udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut,
der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver, såfremt
instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som
selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale
med.
§ 23 c.
Såfremt et selskabs aktier
fremover skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks
give
en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger.
Stk. 2.
Selskabets aktiebreve skal
indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i
indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet skal give de
oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.
§ 23 d.
Er der forløbet fem år efter, at
selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en værdipapircentral,
uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret i centralen, kan
bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre aktionærerne til
inden for seks måneder at sørge for, at registrering sker. Når fristen er
udløbet, uden at registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes
regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4,
stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet
fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet
ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 24.
Overdrages et aktiebrev til eje
eller pant, finder bestemmelserne i lov om gældsbreve § 14, stk. 1
og
2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en
bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende
forbehold i aktiebrevet, f.eks. lydende på, at det ikke er et
omsætningspapir.
Et til ihændehaveren udstedt aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med
selskabets påtegning om, at ejerens navn er noteret, at være et
ihændehaverpapir, dersom navnet ikke er påført aktiebrevet.
Stk. 2.
På udbyttekuponer finder
bestemmelserne i lov om gældsbreve §§ 24 og 25 anvendelse.
Stk. 3.
Mortifikation af aktiebreve uden
dom kan kun ske, såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder
bestemmelse
herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første
nummer i et kvartal med følgende varsel:
1)
mindst fire uger ved
mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer,
2)
mindst seks måneder
ved mortifikation af andre aktiebreve.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 3
finder tilsvarende anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan
mortificeres
uden dom sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke
bestemmer andet.
§ 25.
Bestyrelsen skal føre en
fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan
bestemme, at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører på
selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn og adresse på
aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere
bestemmelser om anvendelse af aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den
pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter selskabets
stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge, medmindre disse er udstedt
gennem en værdipapircentral. For navneaktier skal aktionærens navn indføres.
Stk. 2.
Såfremt et aktiebrev omfatter
flere aktier, skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets
løbenummer,
de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende.
Stk. 3.
Har en navneaktie skiftet ejer,
og der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den
nye aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter begæring herom og
dokumenterer
sin adkomst. Notering i aktiebogen skal dateres.
Stk. 4.
Om stedfunden notering skal
selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. stk. 1, 2. pkt., give
aktiebrevet påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering
af
aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.
§ 25 a.
For selskaber, som ikke har
udstedt aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en
værdipapircentral,
skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt
om størrelsen af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning
indføres i aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers
navn
og bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget
til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf.
§ 25, stk. 1, 2. pkt., kan betinge indførelsen af, at erhververen
dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2.
Selskabet henholdsvis
aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., skal på forlangende af
en aktionær eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b.
Overdragelse til eje eller pant
af en aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for
hvilken
der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens
kreditorer,
medmindre selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1,
2. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om
overdragelsen.
Stk. 2.
Har en aktionær overdraget samme
aktie til flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en
senere
erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25,
stk. 1, 2. pkt., først har modtaget underretning om overdragelsen til
denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til
selskabet henholdsvis aktiebogsføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt.
§ 26.
Som aktiebog kan anvendes et
betryggende løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved
databehandling
eller på anden dermed ligestillet måde.
Stk. 2.
Aktiebogen
skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I
selskaber,
hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til
§ 49,
stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en
repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere
ikke
har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal
moderselskabets
aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for
en
repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2 om
selskaber, hvor der ikke er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, finder
tilsvarende anvendelse i SE-selskaber, hvor der ikke er valgt medlemmer til
at
repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet
efter
de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Stk. 4.
I vedtægterne kan det bestemmes,
at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på
elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den
stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 5.
Føres aktiebogen af en
aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end
selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig.
Stk. 6.
Er aktiebogen efter stk. 1
tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser
efter
stk. 2 og 4 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 4 adgang til
den elektroniske aktiebog.
§ 27.
Erhververen af en navneaktie kan
ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne er
noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette
gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye
aktier ved kapitalforhøjelse.
§ 28.
Ejes en aktie af flere i
forening, kan de til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun
udøves
gennem en fælles befuldmægtiget.
§ 28 a.
Enhver, der besidder aktier i et
aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når
1)
aktiernes stemmeret
udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres
pålydende
værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller
2)
ændring i et allerede
meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10
pct. til 100 pct. samt grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens
stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået, eller
bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 2.
Til besiddelse efter stk. 1
medregnes
1)
aktier, hvis
stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at
have
forbindelse med som nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og
2)
aktier, som den pågældende
har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og
erklærer at have til hensigt at udøve den.
§ 28 b.
Meddelelse skal gives til
selskabet senest 4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller
ikke
længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde navn, bopæl
eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres
pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører.
Stk. 2.
Selskabet skal føre en særlig
fortegnelse over meddelelser efter stk. 1. Meddelelserne skal straks
indføres i fortegnelsen.
Stk. 3.
Fortegnelsen skal på selskabets
hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer,
bestyrelsesmedlemmer
samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt
medarbejderrepræsentanter
til bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, eller
medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller
tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt
angår
medarbejderindflydelse. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling
af
et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4.
Er
fortegnelsen efter stk. 2 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet
opfylde sine forpligtelser efter stk. 3 ved at give adgang til denne
fortegnelse.
§ 28 c.
(Ophævet)
§ 28 d.
Erhvervsministeren fastsætter
regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i
statslige aktieselskaber, herunder om
1)
hvad der skal
medregnes som besiddelse og
2)
øjeblikkelig
meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kapitel 5
Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af
tegningsoptioner
§ 29.
Beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41
b, med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2.
Forslag om kapitalforhøjelse
skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilstilles disse efter
reglerne
i § 73, stk. 6, samt fremlægges på generalforsamlingen, medmindre
samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende dokumenter ikke skal
fremlægges for aktionærerne forud for generalforsamlingen. Hvis årsrapporten
for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal
også følgende dokumenter fremlægges, medmindre samtlige aktionærer samtykker
i,
at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for
generalforsamlingen:
1)
Den seneste godkendte
årsrapport,
2)
en beretning fra
bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige
omstændigheder
kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for
selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og
3)
en erklæring fra
selskabets revisor om bestyrelsens beretning, hvis selskabets årsrapport er
omfattet
af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Indkaldelsen til
generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som
tillægges aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de
tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres
fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes fortegningsret,
skal
årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses.
§ 30.
Ved enhver kontant forhøjelse af
aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye
aktier.
Stk. 2.
Er der flere aktieklasser, for
hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets
midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse
klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse.
Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald først herefter udøve deres
fortegningsret i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Generalforsamlingen kan med
tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med
opfyldelse
af de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme
fravigelse
af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i
selskabet
eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen
fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes
der
flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en forskydning
i
retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes af aktionærer,
der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede
del
af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke
uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte
større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i
indkaldelsen.
§ 31.
(Ophævet)
§ 32.
Beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:
1)
det mindste beløb og
det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes,
2)
den aktieklasse,
hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige
aktieklasser,
3)
den fortegningsret,
der tilkommer aktionærer eller andre, samt den eventuelle indskrænkning i de
nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30,
stk. 2,
4)
tegningsfristen samt
en frist på mindst 2 uger, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af
fortegningsretten. Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i
§ 34, stk. 2, omhandlede bekendtgørelse i Statstidende eller
afsendelse
af skriftlig underretning til aktionærerne,
5)
fristen for aktiernes
indbetaling samt i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til
bestyrelsen,
de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som
ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,
6)
aktiernes nominelle
størrelse og tegningskursen,
7)
hvorvidt de nye
aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer,
8)
hvorvidt de nye
aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver,
9)
de anslåede
omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet.
Stk. 2.
Skal der gælde indskrænkninger i
de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet
til
at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde
oplysning
herom.
Stk. 3.
De nye aktier giver ret til
udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for
kapitalforhøjelsens
registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen.
Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter registreringen.
§ 33.
Kan nye aktier indbetales i andre
værdier end kontanter, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen.
Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog
skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og
balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance
for den overtagne virksomhed.
§ 33 a.
Kan nye aktier indbetales ved
konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i
forhøjelsesbeslutningen.
Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen
og
for grundene til forslaget om konvertering.
Stk. 2.
Bestyrelsens redegørelse og
eventuelt yderligere udarbejdede dokumenter skal mindst 8 dage før
generalforsamlingen
være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt
fremlægges på generalforsamlingen, medmindre samtlige aktionærer samtykker i,
at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for
generalforsamlingen.
§ 34.
Tegning af nye aktier skal ske på
tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf.
Tegningslisten
skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af
aktiekapitalen.
Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 29, stk. 2, omhandlede
dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33
og 33 a, skal tillige de dokumenter, der er omhandlet i disse bestemmelser,
fremlægges ved tegningen.
Stk. 2.
Aktionærerne skal efter reglerne
om indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens
fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal
udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i Statstidende.
Lyder
samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer
træde i stedet for bekendtgørelsen i Statstidende.
Stk. 3.
Tegning af nye aktier kan ske i
generalforsamlingsprotokollen.
§ 35.
Er tegning ikke sket i
overensstemmelse med reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under
forbehold, finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.
§ 36.
Er det fastsatte mindstebeløb for
kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten fastsatte
frist,
er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer, som
forudsætter
denne forhøjelse, bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så
fald
straks betales tilbage.
Stk. 2.
Anmeldelse om kapitalforhøjelse
kan ikke optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede
aktiekapitals
pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke
indgivet senest 12 måneder efter forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes
registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Sker tegning af aktier på
grundlag af værdipapirer, der giver tegningsret til aktier
(tegningsoptioner),
og er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12
måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og
fuldt indbetalt med tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 4
uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en
kapitalforhøjelse
der er foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes
registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Bestyrelsen
kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af
kapitalforhøjelsen.
Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den
samlede pålydende værdi af disse aktier.
§ 37.
Ved bestemmelse i vedtægterne kan
bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye
aktier
eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet eller
dettes
datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på
indtil fem år ad gangen.
Stk. 2.
Vedtægterne skal angive datoen
for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det højeste beløb,
hvormed bestyrelsen kan forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde
bestemmelse om de forhold, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og
8, og stk. 2. Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden
måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal
endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle
afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30,
stk. 3.
§ 38.
Bestyrelsen kan foretage de
ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i
henhold
til § 37.
Stk. 2.
Tegningslisten skal indeholde
oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om
de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste
og
højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle
størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes
indtræden,
jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 - 6, og stk. 3. Ved
kapitalforhøjelsen
finder i øvrigt bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, og §§ 33
-
36 tilsvarende anvendelse.
§ 39.
Selskabet kan udstede fondsaktier
ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets seneste årsrapport
er opført som overført overskud eller reserver, dog ikke reserve for egne
aktier, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Til udstedelse af fondsaktier i
henhold til stk. 1 kan desuden anvendes overskud i det indeværende
regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet. Frie
reserver,
der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, kan
ligeledes anvendes til udstedelse af fondsaktier.
Stk. 3.
Beslutningen
skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i
§ 32, stk. 1, nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Kapitalforhøjelsen kan ikke
gennemføres, før beslutningen er registreret.
Stk. 5.
Er anmeldelse om
fondsaktieemission ikke modtaget senest 12 måneder efter beslutningen, er
beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer
bortfaldet.
§ 40.
Er der forløbet fem år efter registreringen
af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat
begæring
om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i
Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at
afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan
bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en
værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
I
salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og
afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet selskabet.
§ 40 a.
Generalforsamlingen kan træffe
beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under
iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil hørende
kapitalforhøjelse.
Stk. 2.
I generalforsamlingens
beslutning skal fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af
tegningsoptionerne,
herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes
på
grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal
høre.
Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om
udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde
af
kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,
udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller
spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen
om
udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne
finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,
1.
led, nr. 4 - 6 og 9, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Generalforsamlingens beslutning
skal optages i vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen
er
udløbet, kan bestyrelsen slette bestemmelsen.
§ 40 b.
Generalforsamlingen kan bemyndige
bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner,
såfremt
den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at
gennemføre
den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for
en
eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op
til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.
Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2.
Vedtægterne skal angive datoen
for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den
aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal henhøre. Idet
§ 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere gives oplysning om
generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige
aktionærers
fortegningsret til tegningsoptionerne.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen udnytter
bemyndigelsen, skal den fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af
tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse,
der
skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de
nye aktier skal henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om
udstedelsen
af tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 -
6
og 9, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestyrelsens beslutning skal
optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af
vedtægterne,
der er nødvendige efter stk. 3.
Kapitel 6
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
§ 41.
Generalforsamlingen kan træffe
beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der
giver
långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet.
Stk. 2.
I generalforsamlingens
beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen.
Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om
långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse,
udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve
eller
opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering finder
sted.
Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder
bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og
stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Generalforsamlingens beslutning
skal optages i vedtægterne.
Stk. 4.
Hvis det beløb, der er indbetalt
for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier,
hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen
kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del
af
selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.
§ 41 a.
Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om:
1)
betingelser for
konvertible gældsbreves registrering i en værdipapircentral,
2)
afgivelse af
oplysninger til en værdipapircentral,
3)
at selskabet skal
bære samtlige omkostninger ved konvertible gældsbreves udstedelse gennem en
værdipapircentral og ved konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring
m.v. i et kontoførende institut, og
4)
at § 23 d finder
tilsvarende anvendelse ved konvertible gældsbreve.
§ 41 b.
Generalforsamlingen kan bemyndige
bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer
eller
andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til
aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37
bemyndiger
bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Førstnævnte
bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen
og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det
tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i
vedtægterne.
Stk. 2.
Vedtægterne skal angive datoen
for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb
og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, eventuelle afvigelser fra
de
hidtidige aktionærers fortegningsret til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på
anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3.
Med hensyn til bestyrelsens
beslutning om optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32,
stk. 1, nr. 1 - 5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og
41,
stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestyrelsens beslutning skal
optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5.
Ved ombytningen af gældsbrevet
med aktier finder § 41, stk. 4, anvendelse.
§ 42.
Anmeldelse om beslutning i
henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved
ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan
ske.
Stk. 2.
Når tiden for ombytningen er
udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden
længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 4 uger efter udløbet af hvert
regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet
til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet
med
den samlede pålydende værdi af disse aktier.
Stk. 3.
Bestyrelsen kan foretage de
ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen.
§ 43.
Generalforsamlingen eller
bestyrelsen efter dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af
lån
mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse
helt
eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af
årets overskud. Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere
perioder på indtil fem år ad gangen.
Kapitel 7
Nedsættelse af aktiekapitalen
§ 44.
Beslutning om nedsættelse af
aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter
§ 47
træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til
vedtægtsændring.
Stk. 2.
Indkaldelsen til
generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 44 a, stk. 1,
nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved
gennemførelsen af nedsættelsen.
Stk. 3.
Beslutningen om
kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kap. 19. Beslutningen
mister
sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. § 156.
§ 44 a.
Bestemmelserne i § 29,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om
kapitalnedsættelse.
Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes
(nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal
anvendes:
1)
dækning af underskud,
2)
udbetaling til
aktionærerne eller
3)
henlæggelse til en
særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.
Stk. 2.
Generalforsamlingen kan kun
træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1,
nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender forslag
herom. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der efter
nedsættelsen
er fuld dækning for
1)
aktiekapitalen,
2)
fond for amortiserede
aktier,
3)
reserve for egne
aktier,
4)
reserve for
opskrivning efter indre værdis metode,
5)
alle øvrige
opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
6)
reserver, der er
bundne i henhold til vedtægterne.
Stk. 3.
Skal udbetaling af selskabets
midler, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ske med et højere beløb end
nedsættelsesbeløbet,
skal dette oplyses såvel i beslutningen med angivelse af overkurs som ved
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til
§ 44,
stk. 3, jf. § 46, stk. 1.
Stk. 4.
Sker en
kapitalnedsættelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål til en
lavere kurs end aktiernes pålydende, overføres det resterende beløb op til
aktiernes pålydende til selskabets frie reserver.
Stk. 5.
Ved
kapitalnedsættelse til dækning af underskud, jf. stk. 1, nr. 1, skal der
udarbejdes en erklæring om, at underskuddet på datoen for nedsættelsen mindst
svarer til nedsættelsesbeløbet. Dette gælder dog ikke, hvis der samtidig
tegnes
en kapitalforhøjelse, som mindst svarer til nedsættelsesbeløbet. Erklæringen
skal udarbejdes af en uvildig vurderingsmand, jf. § 6 b.
§ 45.
(Ophævet)
§ 46.
Hvis nedsættelsesbeløbet helt
eller delvist anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte
formål, og aktiekapitalen ikke samtidig forhøjes ved tegning af et beløb
svarende til det nominelle nedsættelsesbeløb med tillæg af eventuel overkurs,
opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres krav til selskabet ved
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold
til
§ 44, stk. 3, i styrelsens edb-informationssystem.
Stk. 2.
Kapitalnedsættelsen
må tidligst gennemføres 3 måneder efter offentliggørelsen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Så længe anmeldte, forfaldne krav
ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende
sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke
gennemføres. Medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige herfor.
Stk. 3.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt
sikkerhed,
jf. stk. 2, 2. pkt., må anses for betryggende.
Stk. 4.
Sker en
kapitalnedsættelse til udbetaling til aktionærerne ved udlodning af andre
værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf.
§ 6
a. Det skal i erklæringen i henhold til § 6 a, stk. 1, nr. 4, i
dette
tilfælde angives, at kapitalnedsættelsen, med tillæg af eventuel overkurs,
mindst svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end
kontanter, der udloddes.
Stk. 5.
Er anmeldelse om gennemførelse
af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder efter
beslutningens
registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til
§ 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for
aktieselskaber.”
§ 47.
I selskabets vedtægter kan
optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af
aktier
efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af
aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer. Amortisation kan
iværksættes af bestyrelsen for så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at
bestemmelserne om nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan
vedtage
de nødvendige vedtægtsændringer.
Stk. 2.
§ 44 a, stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Kapitalnedsættelsen kan finde
sted uden offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem, hvis:
1)
nedsættelsen sker ved
annullation af fuldt indbetalte aktier,
2)
aktierne enten er
erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb,
der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og
3)
et beløb svarende til
de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. Denne
fond
kan helt eller delvis anvendes til eliminering af underskud, der ikke kan
elimineres på anden måde eller overførsel til aktiekapitalen
(fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 44,
stk. 3, og § 46, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved
amortisation.
Kapitel 8
Egne aktier
§ 48.
Et aktieselskab må ikke mod
vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af
selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet
overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af
aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier,
der
er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning.
Stk. 2.
Erhvervelse af aktier må kun ske
efter bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan
kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten måneder.
Stk. 3.
Bemyndigelsen skal angive den største
pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og
højeste
beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne.
Stk. 4.
Erhvervelsen må kun ske i det
omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan
anvendes
til uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag af
egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.
Stk. 5.
Erhvervelsen må kun omfatte
aktier, der er fuldt indbetalt.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 - 5
finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller
pant af aktier i moderselskabet mod vederlag.
Stk. 7.
Et aktieselskab må ikke erhverve
eller besidde anparter i moderselskabet.
§ 48 a.
Hvis det er nødvendigt for at
undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve egne
aktier
efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal i så fald
underrette den først kommende generalforsamling om:
1)
grundene til og
formålet med de foretagne erhvervelser,
2)
antallet og den
pålydende værdi af de erhvervede aktier,
3)
hvor stor en del af
aktiekapitalen aktierne repræsenterer, samt
4)
vederlaget for de
erhvervede aktier.
§ 48 b.
Bestemmelserne i § 48 er
ikke til hinder for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver
egne
aktier:
1)
som led i en
nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7,
2)
som led i overtagelse
af formueværdier ved fusion, spaltning eller på anden måde,
3)
til opfyldelse af en
lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet, eller
4)
ved køb på tvangsauktion
af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer
selskabet.
§ 48 c.
Et aktieselskab må kun erhverve
egne aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag
af
aktier i moderselskabet.
§ 48 d.
Aktier, som er erhvervet i
overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal
afhændes,
så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter
erhvervelsen,
medmindre den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede
beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.
§ 48 e.
Aktier, der er erhvervet til eje
i strid med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6
måneder
efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne erhvervet til pant,
skal pantsætningen bringes til ophør senest ved udløbet af samme frist.
§ 48 f.
Hvis aktier ikke er afhændet
rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en
nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf. kap. 7.
§ 48 g.
(Ophævet)
§ 48 h.
Et aktieselskab må ikke tegne
egne aktier.
Stk. 2.
Aktier tegnet af tredjemand i
eget navn, men for selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens
egen
regning.
Stk. 3.
Aktier, der er tegnet i strid
med stk. 1, anses som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af
forhøjelse
af aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for
egen regning og således, at disse hæfter solidarisk for købesummen. Dette
gælder dog ikke stiftere eller medlemmer, der godtgør, at de hverken indså
eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig.
Stk. 4.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på et aktieselskabs tegning af aktier eller anparter i
moderselskabet. De pågældende aktier eller anparter anses som tegnet af
datterselskabets bestyrelse og direktion som nævnt i stk. 3.
§ 48 i.
Statslige aktieselskaber skal
straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets
datterselskabers
samlede beholdning af aktier i selskabet, når
1)
aktiernes pålydende
værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller
2)
ændringer i
beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 2.
Meddelelser efter stk. 1
skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på
aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.
Kapitel 9
Selskabets ledelse
§ 49.
Et aktieselskab skal have en
bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.
Stk. 2.
Bestyrelsen vælges af
generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal
foretages
af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller
andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber,
der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere,
har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i
overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og
suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal
bestyrelsesmedlemmer,
der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal
bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved
anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.
Stk. 3.
Medarbejderne i et moderselskab
og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt
medarbejderne
og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af
bestyrelsen
i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de
nævnte
datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori moderselskabet
besidder
flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og 5, og
moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen
gennemsnitligt
har beskæftiget ialt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af
stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne
bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det
samlede
antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse
skal
svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter
stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i
stk. 2,
4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I koncerner, hvor der i
moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af
koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i forbindelse med
udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og
suppleanters valgperiode.
Stk. 5.
I selskaber, der ikke omfattes
af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets
henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6.
Flertallet af bestyrelsens
medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 59, stk. 3,
3. pkt. Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal
der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske
aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.
Stk. 7.
De bestyrelsesmedlemmer, der
vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,
udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før
valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden
for
samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der
er
fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en
ordinær
generalforsamling, senest 4 år efter valget.
Stk. 8.
Lovens bestemmelser om
bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
§ 50.
Et bestyrelsesmedlem kan til
enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets
bestyrelse
og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som
har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes
af
den, som har valgt eller udpeget den pågældende.
Stk. 2.
Ophører et bestyrelsesmedlems
hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder den pågældende ikke længere
betingelserne i § 52 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen
suppleant
til at indtræde i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige
bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede
medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et
bestyrelsesmedlem,
der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3,
ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen. Hører valget under
generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste
ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt
bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og
suppleanter.
§ 51.
Bestyrelsen skal ansætte en
direktion bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne kræver en
større direktion.
Stk. 2.
Flertallet af bestyrelsens
medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet.
Stk. 3.
I selskaber, som har aktier
optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, må formanden for
bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af
hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den
pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.
§ 52.
Bestyrelsesmedlemmer og
direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Stk. 2.
I rederiaktieselskaber kan et
enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat,
at
indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk. 1 for at
være direktør.
§ 53.
De enkelte medlemmer af
selskabets bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen
eller
direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om
deres
aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give
meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter.
Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende
kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at føre en fælles protokol for
samtlige selskaber.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer, direktører
og ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v.
nævnte
selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres besiddelse af aktier
i
selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på vedkommendes eget
navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a og 26. Disse selskaber skal
føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning til protokollen i
stk. 1. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn og bopæl.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmer og
direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende
aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme
koncern.
§ 54.
Bestyrelsen og direktionen
forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en
forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold
mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og 3. Om
bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og
forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 - 62.
Stk. 2.
Direktionen varetager den
daglige ledelse af selskabet og skal derved følge de retningslinier og
anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke
dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor
betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig
bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan
afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i
så
fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage stilling
til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold
til
selskabets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og
formueforvaltningen
kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde.
Direktionen
skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af
lovgivningens
regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4.
Prokura kan kun meddeles af
bestyrelsen.
§ 54 a.
Bestyrelsen i et statsligt
aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af
overholdelsen
af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt
årsregnskabsloven.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.
§ 54 b.
Bestyrelsen og direktionen skal
give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som skal erklære sig om
selskabets
forhold, de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet
og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til lov om
erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven).
Stk. 2.
Bestyrelsen
og direktionen skal give enhver revisor, der er valgt af selskabet, og som
skal
erklære sig om selskabets forhold, adgang til at foretage de undersøgelser,
denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og
den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Bestyrelsen og direktionen i et aktieselskab, der er datterselskab i en
koncern
i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser over for
modervirksomhedens revisor.
§ 55.
Bestyrelsen i et moderselskab er
pligtig at underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et
koncernforhold er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give
moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af
koncernens
stilling og resultatet af koncernens virksomhed.
§ 55 a.
(Ophævet).
§ 56.
Bestyrelsen vælger selv sin
formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres
valg ved lodtrækning. En direktør må ikke vælges til formand.
Stk. 2.
Formanden skal sørge for, at
bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige
medlemmer
indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at
bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem
af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens
møder,
medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.
Stk. 3.
Ved forudgående
bestyrelsesbeslutning kan visse nærmere afgrænsede bestyrelsesanliggender
behandles skriftligt, i det omfang det er foreneligt med emnernes karakter.
Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør
forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes. Lovens bestemmelser om
afholdelse af bestyrelsesmøde finder i øvrigt med de fornødne afvigelser
tilsvarende
anvendelse på skriftlige bestyrelsesmøder.
Stk. 4.
Bestyrelsesmøde kan afholdes ved
anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde), i det omfang
dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen
i
1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et
bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. I øvrigt finder lovens
bestemmelser
om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf.
§ 65
b, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på
elektronisk bestyrelsesmøde og på kommunikationen i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Over forhandlingerne i
bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er
enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i
protokollen.
Stk. 6.
Revisionsprotokollen skal
forelægges på ethvert bestyrelsesmøde, hvis det i henhold til lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer eller anden lovgivning påhviler
revisor at føre en revisionsprotokol, eller hvis revisor i øvrigt efter
aftale
med selskabet har ført en revisionsprotokol. Enhver protokoltilførsel skal
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 7.
Bestyrelsen skal ved en
forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I
selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7,
stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige
aktieselskaber, skal forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser,
der
1)
fastlægger
bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval
der skal afholdes møder,
2)
fastlægger
retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser
og
instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer,
3)
fastlægger, hvorledes
bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og
med datterselskaber,
4)
fastlægger
retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller
efter denne lov,
5)
pålægger bestyrelsen
at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern
kontrol, edb-organisation og budgettering,
6)
pålægger bestyrelsen
at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens
opgaver,
7)
pålægger bestyrelsen
at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter
om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner,
overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige
risici,
8)
pålægger bestyrelsen
at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes
underskrivelse,
9)
pålægger bestyrelsen
at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert
regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt
10)
pålægger bestyrelsen
at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder
tage stilling til, om der er behov for intern revision.
Stk. 8.
Bestyrelsens forretningsorden i
statslige aktieselskaber skal senest 4 uger efter udfærdigelsen indsendes til
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et
statsligt aktieselskab efter § 2 a eller der sker ændringer i
forretningsordenen.
§ 57.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig,
når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke
efter
vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så
vidt
muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens
behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en
suppleant,
skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe
forfaldet
varer.
Stk. 2.
De i bestyrelsen behandlede
anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt
stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at
formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
§ 58.
Et bestyrelsesmedlem eller en
direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem
selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv
eller
om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis
bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der
kan
være stridende mod selskabets.
§ 59.
Vedtægterne kan bestemme, at der
foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af
generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer
skal
udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal
dog
vælges af generalforsamlingen.
Stk. 2.
Repræsentantskabet skal
bestå af mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke
være
medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse
om
repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid.
Stk. 3.
Repræsentantskabet skal
føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets
anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på
forhånd
skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne
foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan
endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af
bestyrelsesmedlemmernes
vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges
repræsentantskabet.
Stk. 4.
De i §§ 50, 52 - 53, 56 -
58, 64, 115, 140 og 143 - 145 indeholdte regler om bestyrelsen og
bestyrelsesmedlemmer
finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1 - 4
finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.
§ 60.
Medlemmer af bestyrelsen og af
direktionen repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2.
Selskabet forpligtes ved
retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller
af
et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 3.
Den tegningsret, som efter
stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen,
kan
i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere
medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig
eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 61.
En retshandel, der er indgået på
selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter
selskabet, medmindre:
1)
de
tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres
beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
2)
retshandelen falder
uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det,
eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen af
formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 158,
stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr.
2.
§ 62.
Efter at valg eller udnævnelse af
medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem i overensstemmelse med § 158,
kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand,
medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 63.
De, der efter reglerne i
§§ 60 - 62 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke
disponere
på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse
aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller
selskabets bekostning. Ej heller må de efterkomme
generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer,
for
så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller
selskabets vedtægter.
Stk. 2.
Aftaler, som indgås mellem en
eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er tale om
aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
§ 64.
Bestyrelsesmedlemmer og
direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget må
ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i
moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
Stk. 2.
Går et aktieselskab konkurs,
skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro,
tilbagebetale,
hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme,
forudsat
at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat.
Kapitel 10
Generalforsamling
§ 65.
Aktionærernes
ret til at træffe beslutning i selskaber udøves på generalforsamlingen,
medmindre
samtlige aktionærer konkret er enige om at træffe beslutninger på anden måde,
jf. dog stk. 2. Alle beslutninger indføres i selskabets
forhandlingsprotokol.
Stk. 2.
Aktionærernes
ret til at træffe beslutning i statslige aktieselskaber, jf. § 2 a, og
aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til notering på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et
EU/EØS-land, samt aktieselskaber, hvor det er fastsat ved lov eller
bekendtgørelse, at pressen skal have adgang til generalforsamlingen, kan
alene
udøves på generalforsamlingen.
Stk. 3.
Enhver aktionær har ret til at
møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan bestemme, at
en
aktionær for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt sin
deltagelse
hos selskabet en vis tid, dog højst fem dage, før generalforsamlingen.
Stk. 4.
Statslige aktieselskabers
generalforsamlinger er åbne for pressen.
Stk. 5.
Bestyrelsen kan bestemme, at
andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen,
medmindre andet er bestemt i vedtægterne.
§ 65 a.
Medmindre vedtægterne bestemmer
andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på
generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i
generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til
stede
på generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling), jf.
stk. 3-6.
Stk. 2.
Generalforsamlingen kan
beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til
fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling), jf.
stk. 3-6.
Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier
anvendes
i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages
i
vedtægterne. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen
samt
på ændringer heri.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter de
nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller
fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling
skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen,
hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan
finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i
generalforsamlingen. Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives
i
indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst
til at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.
Stk. 4.
Det er en forudsætning for
afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at
selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på
betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at
lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder
aktionærernes adgang til at deltage i samt ytre sig og stemme på
generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne
fastslå,
hvilke aktionærer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og
stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.
Stk. 5.
Generalforsamlingen kan
beslutte, at aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller
fuldstændig
elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til
dagsordenen
eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for
generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne.
Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i
§ 78, stk. 1 og 3, finder anvendelse på beslutningen samt på
ændringer heri.
Stk. 6.
I øvrigt finder lovens
bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser
tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk
generalforsamling.
§ 65 b.
Generalforsamlingen kan træffe
beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk
post i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne (elektronisk
kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede
dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2 og 3. Elektronisk
kommunikation kan således anvendes mellem selskabet og aktionærerne uanset
eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de
pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 5 og § 179.
Stk. 2.
Af beslutningen efter
stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af
beslutningen,
og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af
beslutningen skal det tillige fremgå, hvor aktionærerne kan finde oplysning
om
kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med
elektronisk kommunikation.
Stk. 3.
Generalforsamlingens beslutning
efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf. dog stk. 4.
Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på
ændringer
heri.
Stk. 4.
Selv om generalforsamlingen ikke
har besluttet at indføre elektronisk kommunikation mellem selskabet og
aktionærerne
efter stk. 1, kan kommunikationen dog foregå elektronisk mellem
selskabet
og en eller flere aktionærer, hvis der mellem de pågældende er indgået aftale
herom.
Stk. 5.
Hvor det ved lov er foreskrevet,
at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig
indkaldelse
eller ved bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende
elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller
bekendtgørelse i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem, undtagen i de tilfælde, der er nævnt i § 34,
stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt.
§ 66.
Aktionæren har ret til at møde på
generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver.
Stk. 2.
Fuldmægtigen skal fremlægge
skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12
måneder.
Fuldmagt til bestyrelsen skal dog gives til en bestemt generalforsamling med
en
på forhånd kendt dagsorden.
§ 67.
Enhver aktie skal give stemmeret.
Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi forøges, dog ikke ud
over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie af samme størrelse.
Stk. 2.
Vedtægterne kan endvidere
bestemme, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke
skal
kunne udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er
indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren
har
anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog
som
repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,
dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller
aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
Stk. 3.
For egne aktier samt for et
datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne
aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af
en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis
stemmeflerhed
enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets
hele aktiekapital.
Stk. 4.
En aktionær må ikke selv, ved
fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på
generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget
ansvar
over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar,
hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
selskabets.
§ 68.
Generalforsamling skal afholdes
på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller
kan
afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige omstændigheder
nødvendigt,
kan generalforsamling afholdes andetsteds.
§ 69.
Ordinær generalforsamling skal
afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen
i
årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den udarbejdede årsrapport
fremlægges.
Stk. 2.
På generalforsamlingen skal
afgørelse træffes om
1)
godkendelse af
årsrapporten,
2)
anvendelse af
overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport,
3)
eventuel ændring af
beslutning om revision af selskabets kommende årsrapporter, hvis selskabet
ikke
er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning,
og
4)
andre spørgsmål, som
efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 69 a.
Bestyrelsen skal foranledige, at
generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt
halvdelen
af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for
selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om
foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.
§ 70.
Ekstraordinær generalforsamling
skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder
det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et
bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er
forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den
mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.
§ 71.
Enhver aktionær har ret til at få
et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt
fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages
på dagsordenen for generalforsamlingen.
§ 72.
Generalforsamlinger indkaldes af
bestyrelsen.
Stk. 2.
Har selskabet ingen bestyrelse,
eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal
afholdes
efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes
denne
på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af repræsentantskabet, en
direktør, selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf.
§ 82, stk. 1, eller aktionær af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En
generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes
af
en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere
denne selskabets aktiebog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol,
hvis der i henhold til lov om statsautoriserede eller registrerede revisorer
eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i
øvrigt
efter aftale med selskabet har ført en revisionsprotokol. Udgifterne ved
generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men
afholdes endeligt af selskabet.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i
§ 65 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en
generalforsamling,
der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes
ved
fysisk fremmøde.
§ 73.
Indkaldelse til
generalforsamlinger skal foretages tidligst fire uger og, medmindre
vedtægterne
foreskriver en længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen.
Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger
senere,
skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en
generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af
vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden
generalforsamling
ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen
angives,
hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.
Stk. 2.
Indkaldelsen skal ske i
overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal dog ske
skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat
begæring
herom. Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Meddelelse om
indkaldelsen skal gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet
meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse
om
indkaldelsen skal for moderselskabets vedkommende tillige gives koncernens
medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse
til
bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
I statslige aktieselskaber skal
indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på
generalforsamlingen,
og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen
hertil.
Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest
samtidig
med, at den bekendtgøres for aktionærerne.
Stk. 4.
I indkaldelsen skal angives,
hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag
til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets
væsentligste
indhold angives i indkaldelsen.
Stk. 5.
Indkaldelse til
generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 65 a,
stk. 2, § 65 b, stk. 1 eller 5, eller § 79, stk. 1
eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer
og
skal sendes til enhver noteret aktionær.
Stk. 6.
Senest otte dage før
generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den
ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten fremlægges til
eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver
noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom.
§ 74.
Sager, der ikke er sat på
dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer
samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som
efter
vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan
besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et
bestemt emne.
§ 75.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent,
der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen
blandt aktionærerne eller uden for disses kreds.
Stk. 2.
Over forhandlingerne på
generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af
dirigenten.
Stk. 3.
Senest 2 uger efter
generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en
bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne på selskabets
kontor. For statslige aktieselskaber skal en bekræftet udskrift senest
samtidig
hermed indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 76.
Bestyrelsen og direktionen skal,
når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden
væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på
generalforsamlingen
om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og
selskabets
stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på
generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til
andre
selskaber i samme koncern.
Stk. 2.
Hvis besvarelsen kræver
oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal
oplysningerne senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for
aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har fremsat
begæring
herom.
Stk. 3.
I selskaber, som har aktier
optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, gælder
oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige spørgsmål
stillet
af en aktionær inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen.
Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen
fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse
kan
undlades, såfremt aktionæren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.
§ 76 a.
Selskabets eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at
være til stede på generalforsamlingen. Selskabets eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, skal være til
stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en
aktionær
anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller
obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal selskabets
eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor være til stede på den ordinære
generalforsamling.
Stk. 2.
På
generalforsamlingen skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte
revisor,
jf. § 82, stk. 1, besvare spørgsmål om den årsrapport m.v., som
behandles på den pågældende generalforsamling.
Stk. 3.
Selskabets eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har ret til at
deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v. Selskabets
eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, har
pligt til at deltage, hvis blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom.”
§ 77.
På generalforsamlingen afgøres
alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller
vedtægterne
bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning,
medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 78.
Beslutning om ændring af
vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47, 134
e
og 136 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis
den
tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 2.
I de tilfælde, som er nævnt i
§ 65 a, stk. 2, samt § 65 b, stk. 1 og 5, er det dog
tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets
samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen.
Stk. 3.
Beslutning om ændring af
vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne
måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79.
§ 79.
Beslutning om vedtægtsændring,
hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun
gyldig,
såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer.
Stk. 2.
Beslutning om vedtægtsændringer,
hvorved
1)
aktionærernes ret til
udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for
andre end aktionærerne i selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes
datterselskab,
2)
aktiernes
omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser om, at
selskabets
samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen aktionær kan
besidde
aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
3)
aktionærerne
forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for tilfælde af selskabets
opløsning,
4)
aktionærernes adgang
til at udøve stemmeret for egne eller andres aktier begrænses til en nærmere
fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller
5)
aktionærerne som led
i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende
selskaber i samme forhold som i det indskydende selskab,
er kun gyldig, såfremt den
tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3.
Findes der flere aktieklasser i
selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af
retsforholdet
mellem disse, dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer
mindst
to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse,
hvis retsstilling forringes.
§ 80.
Generalforsamlingen må ikke
træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller
andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning.
§ 81.
Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning,
som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller
selskabets vedtægter, kan anlægges af en aktionær eller et medlem af
bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 2.
Sag skal være anlagt senest tre
måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 2
finder ikke anvendelse,
1)
når beslutningen ikke
lovligt kunne tages selv med samtlige aktionærers samtykke,
2)
når der ifølge denne
lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller
visse aktionærer og sådant samtykke ikke er givet,
3)
når indkaldelse til
generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for
indkaldelse væsentlig er tilsidesat,
4)
når den aktionær, der
har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog
senest
24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og
retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt
finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til
åbenbar
ubillighed.
Stk. 4.
Finder retten, at
generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal
den
ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af
generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand
derpå og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen
rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de
aktionærer, der ikke har anlagt sagen.
§ 81 a.
Aktionærer, som på
generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4,
nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser deres aktier,
såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter
generalforsamlingens
afholdelse.
Stk. 2.
Er aktionærerne før afstemningen
blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte
indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de
pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette.
Stk. 3.
Ved indløsningen køber selskabet
de pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i
mangel af overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på
selskabets
hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten.
Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes
erklæring.
Kapitel 10 a
Overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber
§ 81 b.
Bestemmelserne i dette kapitel
gælder for selskaber, der har en eller flere aktieklasser med tilknyttede
stemmerettigheder optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et
EU/EØS-land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 81 d finder ikke
anvendelse på selskaber, hvori den danske stat besidder aktier med stemmeret,
hvortil der er tilknyttet særlige rettigheder, som er forenelige med
EF-Traktaten.
§ 81 c.
Generalforsamlingen kan beslutte
at indføre en ordning, hvorefter bestyrelsen i et selskab, hvis aktier er
genstand for et overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., skal indhente generalforsamlingens godkendelse, før
der
iværksættes foranstaltninger, der kan lægge hindringer i vejen for et tilbud,
bortset fra beslutning om at undersøge andre tilbud.
Stk. 2.
Generalforsamlingen træffer
beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til
stemmeflerhed,
som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er
fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk. 3. Findes der
flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de
krav til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav
skal
iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres.
Stk. 3.
Generalforsamlingens
godkendelse, jf. stk. 1, er påkrævet senest fra det tidspunkt, hvor
selskabets
bestyrelse eller direktion har modtaget oplysninger om offentliggørelse af
tilbuddet, og indtil resultatet af tilbuddet foreligger og er offentliggjort
efter reglerne i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., eller tilbuddet er
bortfaldet. Generalforsamlingens godkendelse skal herefter indhentes, uanset
om
der er tale om foranstaltninger, som er besluttet, før bestyrelsen har
modtaget
oplysning om overtagelsestilbuddet.
Stk. 4.
Uanset at vedtægterne
foreskriver en længere frist, kan bestyrelsen indkalde generalforsamlingen
med
et varsel på mindst 2 uger med det formål at indhente generalforsamlingens
godkendelse til foranstaltninger som omtalt i stk. 1.
Stk. 5.
Har selskabet indført en ordning
om inddragelse af generalforsamlingen, jf. stk. 1, finder denne ordning
kun anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et
selskab i et EU/EØS-land, som har indført en tilsvarende ordning, eller som
direkte eller indirekte kontrolleres af et moderselskab, jf. § 2,
stk. 2, der har indført en tilsvarende ordning.
Stk. 6.
Selskabet skal hurtigst muligt
meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen samt til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er
optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret
markedsplads
eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er
ansøgt om optagelse til notering eller handel.
§ 81 d.
Generalforsamlingen kan beslutte
at indføre en ordning, hvorefter særlige rettigheder eller begrænsninger, der
knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte aktie, suspenderes,
jf.
§ 81 e, hvis selskabets aktier bliver genstand for et
overtagelsestilbud,
jf. § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2.
Generalforsamlingen træffer
beslutning efter stk. 1 i overensstemmelse med de krav til
stemmeflerhed,
som § 78, stk. 1, fastsætter, og de yderligere forskrifter, som er
fastsat i selskabets vedtægter i medfør af § 78, stk. 3. Findes der
flere aktieklasser i selskabet, træffes beslutning i overensstemmelse med de
krav
til stemmeflerhed, som § 79, stk. 3, fastsætter. Samme krav skal
iagttages, hvis beslutningen efterfølgende ændres.
Stk. 3.
Selskabet skal hurtigst muligt
meddele generalforsamlingens beslutning, jf. stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og til de tilsynsmyndigheder, hvor selskabets aktier er
optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret
markedsplads
eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, eller hvor der er
ansøgt om optagelse til notering eller handel.
§ 81 e.
Generalforsamlingens beslutning
om suspension efter § 81 d, stk. 1, medfører, at begrænsninger i
retten til at overdrage eller erhverve aktier, som er fastsat i selskabets
vedtægter eller i henhold til aftale, ikke kan gøres gældende over for
tilbudsgiver i tilbudsperioden, jf. dog § 81 f, stk. 1. Har
tilbudsgiver opstillet særlige betingelser i tilbudsdokumentet, gælder
suspensionen af de nævnte begrænsninger, indtil tilbudsgiver i
overensstemmelse
med tilbudsdokumentet har taget stilling til, om tilbuddet kan gennemføres.
Stk. 2.
På den i § 81 c omhandlede
generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d,
stk. 1,
1)
at
stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i
henhold
til aftale, ikke kan gøres gældende, jf. dog § 81 f, stk. 2, og
2)
at aktier, som i
selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale
er
tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens andel
af
den samlede stemmeberettigede kapital, jf. dog § 81 f, stk. 2.
Stk. 3.
På den i § 81 g omhandlede
generalforsamling indebærer beslutning om suspension efter § 81 d,
stk. 1,
1)
at
stemmeretsbegrænsninger, som er fastsat i selskabets vedtægter eller i
henhold
til aftale, ikke kan gøres gældende, jf. dog § 81 f, stk. 2,
2)
at aktier, som i
selskabets vedtægter, jf. § 67, stk. 1, eller i henhold til aftale,
er tillagt større stemmeværdi, kun giver stemmeret i forhold til aktiens
andel
af den samlede stemmeberettigede kapital, jf. dog § 81 f, stk. 2,
og
3)
at særlige rettigheder
for visse aktionærer til at udpege medlemmer af bestyrelsen i henhold til
selskabets vedtægter ikke kan gøres gældende.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder kun
anvendelse, hvis selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et
selskab
i et EU/EØS-land, som har truffet tilsvarende beslutning om suspension, eller
som direkte eller indirekte kontrolleres af et moderselskab, der har truffet
tilsvarende beslutning om suspension af særlige rettigheder eller
begrænsninger, der knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte
aktie.
§ 81 f.
Aftaler om begrænsninger i retten
til at overdrage eller erhverve aktier, som er indgået før den 31. marts
2004,
kan uanset § 81 d, stk. 1, gøres gældende over for tilbudsgiver.
Stk. 2.
Aftaler om udøvelse af
stemmeret, som er indgået før den 31. marts 2004, kan uanset § 81 d,
stk. 1, gøres gældende på de i §§ 81 c og 81 g omhandlede
generalforsamlinger.
§ 81 g.
En tilbudsgiver, som har
erhvervet 75 pct. eller mere af den stemmeberettigede kapital i et selskab,
der
har truffet beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, kan
indkalde til generalforsamling efter udløbet af tilbuddet med det formål at
ændre vedtægterne samt udnævne eller udskifte medlemmer af bestyrelsen. Denne
første generalforsamling kan indkaldes med mindst 2 ugers varsel, uanset om
vedtægterne foreskriver et længere varsel.
§ 81 h.
I selskaber, der har truffet
beslutning om suspension efter § 81 d, stk. 1, skal tilbudsgiver,
hvis overtagelsestilbuddet gennemføres, yde kompensation til de aktionærer,
som
måtte lide et økonomisk tab, fordi særlige rettigheder eller begrænsninger,
der
i henhold til selskabets vedtægter knytter sig til aktiebesiddelsen eller til
den enkelte aktie, ikke kan gøres gældende, jf. § 81 e, stk. 1-3.
Stk. 2.
Tilbudsdokumentet skal indeholde
oplysning om den kompensation, som tilbudsgiver tilbyder aktionærerne, og
beregningsgrundlaget for kompensationen. Prisfastsættelsen skal ske med
udgangspunkt i markedsværdien for de pågældende aktier.
Stk. 3.
Kan der ikke opnås enighed om
kompensationens størrelse, fastsættes kompensationen af skønsmænd udmeldt af
retten på selskabets hjemsted. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for
retten. Sag herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af
skønsmændenes erklæring om kompensationens størrelse.
Stk. 4.
Aktionærer er endvidere
berettiget til kompensation efter stk. 1-3, hvis de i perioden fra den
31.
marts 2004 til lovens ikrafttræden har indgået aftale om særlige rettigheder
eller begrænsninger, der ikke kan gøres gældende som følge af et
overtagelsestilbud, jf. § 81 e, stk. 1-3.
Kapitel 11
Revision og granskning
§ 82.
Hvis selskabet er omfattet af
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis
generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsrapport skal
revideres,
vælger generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal efter § 77, 1.
pkt.,
en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til
lov og vedtægter. Oplysning om revisor skal i selskaber, der er underlagt
revisionspligt, optages i vedtægterne. Optagelse i vedtægterne, jf. § 4,
stk. 1, nr. 7, kræver ikke særskilt vedtagelse. Vedtægterne kan
endvidere
tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2.
Har aktionærer, der ejer mindst
en tiendedel af aktiekapitalen, stemt for en yderligere revisor på en
generalforsamling,
hvor valg af revisor er på dagsordenen, kan en aktionær senest 4 uger efter
generalforsamlingen kræve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner en
revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige
revisorer
for tiden til og med næste ordinære generalforsamling.
Stk. 3.
Har selskabet ikke en i henhold
til loven krævet revisor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor,
når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en
aktionær. Udnævnelsen gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på
foreskreven måde.
Stk. 4.
I de i stk. 2 og 3 nævnte
tilfælde registreres revisors indtræden uden anmeldelse. Styrelsen fastsætter
vederlaget til den udpegede revisor. Omkostninger ved den lovpligtige
revision
af selskabets årsrapport afholdes af statskassen, men dækkes endeligt af
selskabet.
Stk. 5.
Hvis
revisor skal erklære sig om et selskabs forhold, er revisor underlagt de
rettigheder og pligter, som følger af denne lov, medmindre der i loven
sondres
mellem generalforsamlingsvalgte revisorer, jf. § 82, stk. 1, og
andre
revisorer.
§ 83.
En dattervirksomhed af et
statsligt aktieselskab eller et aktieselskab, hvis aktier eller obligationer
er
optaget til notering på en fondsbørs, skal så vidt muligt vælge en revisor,
der
er valgt af moderselskabets generalforsamling. Hvis dette ikke er muligt,
skal
dattervirksomheden i stedet så vidt muligt vælge en revisor, der er
samarbejdspartner med en revisor, der er valgt af moderselskabets
generalforsamling.
§ 84.
Fratræder en
generalforsamlingsvalgt revisor, jf. § 82, stk. 1, eller ophører
revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks
meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, hvis
værdipapirer
er optaget til notering på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land, skal en
generalforsamlingsvalgt
revisor tillige straks give meddelelse om sin fratræden til denne.
Stk. 2.
Fratræder selskabets eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, eller ophører
funktionen på anden måde, jf. stk. 1, og er der ingen suppleant til at
indtræde i dennes sted, skal bestyrelsen snarest foranledige valg af ny
revisor
efter § 82, stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes
med henblik herpå senest 2 uger efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet.
I
statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er
optaget til notering på en fondsbørs, skal indkaldelsen dog ske senest 8 dage
efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet.
§ 85.
Selskabets eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, skal efterkomme
de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt
de
ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
Endvidere skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor påse,
om
bestyrelsen overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden og til
at
oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om
forelæggelse
og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer
selskabets
eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, at de omhandlede krav ikke er
opfyldt, skal selskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor
udfærdige
en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til
generalforsamlingen.
§ 86.
En aktionær kan på den ordinære
generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på
dagsordenen,
fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse
eller
af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse
regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger
generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.
Stk. 2.
Vedtages forslaget ikke, men
opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af
aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingens
afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne
granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og eventuelle
generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 82, stk. 1, og i givet fald
den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den
træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt
skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter
antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 54 b i
denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.
Stk. 4.
Granskningsmændene, der skal
afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at
få
et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten,
fastsættes vederlaget af denne.
Stk. 5.
Senest otte dage før
generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til
eftersyn
for aktionærerne på selskabets kontor.
§§ 87 - 95.
(Ophævet)
Kapitel 12
§§ 96 - 108.
(Ophævet)
Kapitel 13
Udbytteuddeling, reservefonds m.v.
§ 109.
Uddeling af selskabets midler til
aktionærerne kan kun finde sted
1)
som udbytte på
grundlag af den senest godkendte årsrapport,
2)
som ekstraordinært
udbytte, jf. § 109 a,
3)
som udlodning i
forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen, jf. § 44 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, eller
4)
i forbindelse med
selskabets opløsning, jf. kapitel 14.
§ 109 a.
Generalforsamlingen kan med simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt.,
bemyndige bestyrelsen til efter aflæggelsen af den første årsrapport at
træffe
beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte.
Stk. 2.
Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og angive eventuelle begrænsninger i
bemyndigelsen. Optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på
generalforsamlingen.
Stk. 3.
Bestyrelsens beslutning om
uddeling af ekstraordinært udbytte skal optages i bestyrelsens protokol, jf.
§ 56, stk. 4, og være vedlagt følgende bilag:
1)
En mellembalance, der
viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis
selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,
skal mellembalancen være gennemgået af revisor
2)
En erklæring fra
bestyrelsen om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er
forsvarligt
under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens økonomiske
stilling.
Stk. 4.
Beslutning om uddeling af
udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen, jf.
stk. 2, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
§ 110.
Selskabet kan til udbytte anvende
beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført
overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kan dog
ikke
anvendes:
1)
fond for amortiserede
aktier,
2)
reserve for egne
aktier,
3)
reserve for
opskrivning efter indre værdis metode,
4)
alle øvrige
opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
5)
reserver, der er
bundne i henhold til vedtægterne.
Stk. 2.
Til ekstraordinært udbytte efter
§ 109 a kan anvendes midler, som er omfattet af stk. 1, samt
overskud
i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf.
§ 109 a, stk. 3, nr. 1, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller
bundet. Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det
indeværende
regnskabsår, kan ligeledes anvendes til ekstraordinært udbytte.
Stk. 3.
Udbytte må ikke overstige, hvad
der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,
koncernens
økonomiske stilling.
Stk. 4.
Sker en
udbytteudbetaling i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en
vurderingsberetning,
jf. § 6 a. Det skal i vurderingsmandens erklæring i forhold til § 6
a, stk. 1, nr. 4, i dette tilfælde angives, at udbyttebeløbet mindst
svarer til den ansatte værdi af den eller de andre værdier end kontanter, der
udloddes.
§ 111.
Der skal foretages de
henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling.
Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.
§ 111 a.
Reserven for opskrivning efter
indre værdis metode kan helt eller delvis anvendes til eliminering af
underskud,
der ikke kan elimineres på anden måde.
§ 112.
Beslutning om fordelingen af det
overskudsbeløb, der er til disposition efter årsrapporten, træffes af
generalforsamlingen.
Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået
eller tiltrådt af bestyrelsen.
§ 113.
Er udbetaling til aktionærerne
sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad
de
har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,
der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket
betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For udbetaling af udbytte gælder dette
dog kun, hvis aktionæren indså eller burde have indset, at udbetalingen var
ulovlig.
Stk. 2.
Viser beløbet sig at være
uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke
gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller
gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den
urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 140 - 143.
§ 114.
Generalforsamlingen kan beslutte,
at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed
ligestillede
formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets
økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Bestyrelsen kan til de i 1. pkt. nævnte formål anvende beløb, som i forhold
til
selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.
§ 115.
Et selskab må ikke yde lån til
eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer
eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må
heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en
person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret
op-
eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt
nær.
Stk. 2.
Et selskab må ikke yde lån til
finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter
i
dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller
sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3.
Sikkerhedsstillelse i strid med
stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab
til,
at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4.
Udbetalinger fra selskabet, der
er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2,
skal
tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente,
der
er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5.
Kan tilbagebetaling og ophør af
sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller
opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 115 a.
§ 115, stk. 1, 1. pkt.,
finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for
et
moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2.
§ 115, stk. 1 og 2,
finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse
af
aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab.
Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets
egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af
udbytte.
Stk. 3.
I bestyrelsens protokol skal der
gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2. På
dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 115,
stk. 3
- 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
§ 115, stk. 1 og 2,
finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og på realkreditlån ydet af et
realkreditinstitut.
Kapitel 14
Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs
§ 116.
Såfremt ikke andet er fastsat i
lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et aktieselskab af
generalforsamlingen
og gennemføres ved likvidation.
Stk. 2.
Generalforsamlingens beslutning
træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets
vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov,
overensstemmende med reglerne i § 77. I andre tilfælde finder § 78
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Likvidator skal sørge for, at
anmeldelse af beslutningen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest
2 uger efter, at beslutningen er truffet. Meddelelse om beslutningen skal
samtidig
med anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sendes til alle kendte
kreditorer.
Stk. 4.
Et aktieselskab, der er under
likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 117.
Bliver opløsning ikke vedtaget i
tilfælde, som er omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver
likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens anmodning af skifteretten på selskabets hjemsted. Det
samme
gælder, hvor selskabets tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til
§ 119.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem.
Stk. 3.
Selskabet skal beholde sit navn
med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4.
Skifteretten kan udnævne en
eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om
likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved
opløsningen
betales om fornødent af statskassen.
Stk. 5.
Når bobehandlingen er afsluttet,
meddeler skifteretten dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter
selskabet
i registeret.
§ 118.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis
styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport i
behørig
stand efter årsregnskabsloven, eller hvis det ikke har den i loven eller
vedtægterne foreskrevne ledelse, og mangelen ikke afhjælpes senest ved
udløbet
af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan tillige beslutte, at et selskab skal opløses, om
fornødent efter § 117, hvis et selskab, der er omfattet af
revisionspligt
efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, ikke har anmeldt en revisor,
og
mangelen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på
tilsvarende vis beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter
§ 117,
hvis et selskab, hvor generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at
selskabets
årsrapport skal revideres, ikke har anmeldt en revisor, og mangelen ikke
afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
§ 118 a.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter
§§ 117 eller 118, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til
opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk
gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og
protokoller
og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og
omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i
stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2.
Regnskabet omfatter, i det
omfang, det er muligt, resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden
fra
udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens
regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før
udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven
med de fornødne afvigelser.
Stk. 3.
Den selskabs- eller
regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste
årsager,
der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt.
Redegørelsen
skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet
er
opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller
regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt
hvorvidt
der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger
omstændigheder,
der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket
overtrædelse af straffe-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og
afgiftslovgivningen.
Stk. 4.
Omkostninger m.v. i forbindelse
med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men
dækkes i det omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5.
Den selskabs- eller
regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode
bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er
nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs-
eller
regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter,
pengeinstitutforbindelser,
revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne
forlange.
Den selskabs- eller regnskabskyndige kan tilsvarende anmode told- og
skatteforvaltningen om oplysninger.
Stk. 6.
Den personkreds, der er nævnt i
stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til
at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet
for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv
om
vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet,
som
efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver
tid
adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5
angivne
personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om
bistanden
kan fastsættes af erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.
§ 119.
Har aktionærer ved forsætlig
medvirken til en generalforsamlingsbeslutning i strid med § 80 eller på
anden måde ved misbrug af deres indflydelse i selskabet medvirket til
overtrædelse af denne lov eller selskabets vedtægter, kan retten, hvis der
som
følge af misbrugets langvarighed eller andre grunde foreligger særlig
anledning
hertil, efter påstand af aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af
aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal tvangsopløses.
§ 120.
Til at foretage likvidationen af
et aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2.
Aktionærer, der ejer en
fjerdedel af aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en
likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage
likvidationen.
§ 121.
Likvidatorerne træder i
bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen
finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.
Stk. 2.
Likvidator kan til enhver tid
afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.
Stk. 3.
I øvrigt finder denne lov og
årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,
generalforsamlinger
og om årsrapporters indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
tilsvarende
anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af
nedenstående bestemmelser.
§ 122.
(Ophævet).
§ 123.
Ved registrering og
offentliggørelse efter § 116, stk. 3, i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem, opfordres selskabets kreditorer til at anmelde deres
krav til likvidator. Likvidator skal samtidig med anmeldelse af beslutningen
om
likvidation i henhold til § 116, stk. 3, meddele alle selskabets
kendte kreditorer beslutningen.
Stk. 2.
Likvidator
kan tidligst optage boet til slutning 3 måneder efter offentliggørelse efter
stk. 1
Stk. 3.
Kan en
fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning
herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne
ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten
senest
3 måneder efter brevets afsendelse.
Stk. 4.
Fordringer, der anmeldes, efter
at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er
udloddet
til aktionærerne.
§ 124.
Udlodning af likviditionsprovenu
til aktionærerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i
§ 123, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden
betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold
til
§ 123, stk. 3, er afgjort.
Stk. 2.
Senest 2 uger efter, at det
endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal
likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for
aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til
denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet. Likvidationsregnskabet
skal
revideres, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter
årsregnskabsloven
eller anden lovgivning.
§ 124 a.
Generalforsamlingen kan efter
udløb af den frist, der er fastsat i § 123, stk. 1, og op til 2 år
efter generalforsamlingens beslutning om, at selskabet skal træde i
likvidation, vedtage at uddele udbytte. Vedtagelse af uddeling af udbytte
skal
ske på selskabets ordinære generalforsamling på baggrund af den seneste
godkendte
årsrapport.
Stk. 2.
Generalforsamlingen kan
bemyndige selskabets likvidatorer til i samme periode som nævnt i stk. 1
at uddele ekstraordinært udbytte.
Stk. 3.
Bemyndigelsen kan vedtages med
simpelt stemmeflertal, jf. § 77, 1. pkt., og skal optages i vedtægterne.
Bemyndigelsen udløber med udgangen af perioden nævnt i stk. 1. Optagelse
i
vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.
Stk. 4.
Likvidatorernes beslutning om
uddeling af ekstraordinært udbytte skal affattes skriftligt, dateres og være
vedlagt
følgende bilag:
1)
En mellembalance, der
viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen. Hvis
selskabet har revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,
skal mellembalancen være gennemgået og påtegnet af revisor.
2)
En erklæring fra
likvidatorerne om, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er
forsvarligt under hensyn til selskabets og i moderselskaber koncernens
økonomiske stilling.
Stk. 5.
Beslutning om uddeling af
ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes dagen efter, at
vedtægtsændringen,
jf. stk. 3, er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 6.
Udbytte og ekstraordinært
udbytte udbetalt under likvidation må ikke overstige, hvad der er forsvarligt
i
forhold til, at selskabet er under afvikling, samt under hensyn til
selskabets
og i moderselskaber koncernens økonomiske stilling.
§ 125.
Såfremt der efter selskabets
udslettelse af registeret for aktieselskaber som følge af en likvidation
eller
opløsning efter § 126 a fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt
måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter skifterettens
bestemmelse
genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke
kan
genoptage bobehandlingen, ved skifteretten. Anmeldelse om genoptagelse af
bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter skifterettens bestemmelse herom.
§ 126.
Viser det sig under
likvidationen, at de forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke
længere foreligger, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der
under iagttagelse af forskrifterne i § 78 kan vedtage, at likvidationen
skal hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Vedtages dette,
skal
der vælges en bestyrelse og eventuelt revisor samt udarbejdes en erklæring af
en vurderingsmand, jf. § 6 b, om, at kapitalen er til stede.
Aktiekapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den
beholdne
aktiekapital mindre end 500.000 kr., skal den bringes op til mindst dette
beløb.
Stk. 2.
Anmeldelse om likvidationens
ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen herom.
Anmeldelsen
skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er
opfyldt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved
skifteretten, indgiver anmeldelse om, at skifteretsbehandlingen skal
afbrydes,
og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget
senest 3 måneder efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet
skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de
sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke
finde
sted.
§ 126 a.
I selskaber, der har betalt alle
kreditorer, kan aktionærerne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive
en
erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at
selskabet
er opløst. Aktionærernes navne og adresser skal være angivet i erklæringen.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen
senest
2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra
told-
og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav
vedrørende selskabet.
Stk. 3.
Aktionærerne hæfter personligt,
solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet,
som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. I det omfang der er
overskydende
midler, fordeles disse til aktionærerne.”
§ 127.
På selskabets vegne kan
konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under
likvidation, af likvidator.
Stk. 2.
Såfremt likvidatorerne finder,
at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de
indkalde
generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3.
Opløses et selskab i medfør af
§ 117, indgives konkursbegæringen af likvidator uden indkaldelse af
generalforsamlingen. Er ingen likvidator udnævnt, kan skifteretten af egen
drift træffe afgørelse om konkurs.
§ 128.
Et aktieselskab, der er under
konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 2.
I forbindelse med registrering
af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for aktieselskaber,
medmindre andet fremgår af skifterettens meddelelse.
§§ 129 - 133.
(Ophævet)
Kapitel 15
Fusion, omdannelse til anpartsselskab,
omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab og spaltning
Fusion
§ 134.
Et aktieselskab kan efter
bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af
selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktie- eller
anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller
anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.
§ 134 a.
Bestyrelserne i de fusionerende
selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal
indeholde
oplysning og bestemmelser om
1)
selskabernes navne og
eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal
indgå som binavn for det fortsættende selskab,
2)
selskabernes
hjemsted,
3)
vederlaget for
aktierne i et ophørende selskab,
4)
tidspunktet, fra
hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,
5)
de rettigheder i det
fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og
gældsbreve
med særlige rettigheder i et ophørende selskab,
6)
eventuelle andre
foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og
gældsbreve,
7)
notering af de
aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,
8)
tidspunktet, fra
hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt
skal anses for overgået, jf. stk. 2,
9)
enhver særlig fordel,
der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og
direktion, og
10)
udkast til vedtægter,
jf. § 4, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.
Stk. 2.
Fusionsplanen skal være
underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for
fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 8, indgår.
Overskrides fristen, vil modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne
offentliggøres.
§ 134 b.
Bestyrelsen i hvert selskab
udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og
begrundes.
Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder
særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2.
Redegørelsen kan vedhæftes et
fusionsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens
§ 129. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter
udløbet
af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der
for
det pågældende fusionerende selskab udarbejdes en mellembalance.
Mellembalancen,
der skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, må ikke have en
opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af
fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet
af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Sker der i forbindelse med
fusionen en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab, eller opstår der et
nyt selskab som led i fusionen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra
en
vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1.
§ 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.
Vurderingsberetningen
skal indeholde:
1)
en beskrivelse af
hvert indskud,
2)
oplysning om den
anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3)
angivelse af det
fastsatte vederlag og
4)
erklæring om, at den
ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende
værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 4.
Vurderingsberetningen må ikke
være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for fusionens eventuelle
vedtagelse, jf. § 134 e. Overskrides fristen, kan fusionen ikke gyldigt
vedtages.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3
finder ikke anvendelse i forbindelse med fusioner mellem aktieselskaber.
Stk. 6.
§ 6 c finder tilsvarende
anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en fusion, erhverver
formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24
måneder efter, at selskabet er registreret.
§ 134 c.
I hvert af de fusionerende
selskaber udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en
skriftlig udtalelse, jf. stk. 3, om fusionsplanen. Vurderingsmændene
udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker
at
benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter
selskabernes
anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende selskab har sit
hjemsted.
Stk. 2.
§ 6 b, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige
fusionerende selskaber.
Stk. 3.
Udtalelsen skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er
rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de
fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere
hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som
fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været
særlige
vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Stk. 4.
Vurderingsmændene skal endvidere
afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages
at
være tilstrækkelig sikrede efter fusionen.
§ 134 d.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de
fusionerende
selskaber have modtaget en kopi af fusionsplanen. Overskrides fristen, vil
modtagelsen af fusionsplanen ikke kunne offentliggøres. Endvidere skal
vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf.
§ 134 e.
Stk. 2.
Modtagelsen af dokumenterne, der
er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages
det
i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at
kreditorerne
i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, skal
bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes
opmærksomhed
på deres rettigheder efter §§ 134 e og 134 g.
§ 134 e.
Beslutning om fusion træffes i et
ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne i
§ 78 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om
opløsning eller fusion, jf. dog § 134 j. Er selskabet under likvidation,
kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til aktionærerne endnu ikke er
påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve
likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.
Stk. 2.
Beslutning om fusion træffes i
det fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen
skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende
selskabs
navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab. Beslutningen skal
endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem
procent
af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2
uger
efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158,
stk. 1. Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne
flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2
uger
efter modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3.
Beslutningen skal endvidere i det
fortsættende selskab træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der
ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt,
anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestyrelserne i de fusionerende
selskaber skal på generalforsamlingen oplyse om begivenheder af væsentlig
betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet
i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.
Stk. 5.
Beslutningen må tidligst træffes
4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af
fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c,
stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte
fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 6.
Stk. 6.
Følgende dokumenter
skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af de
fusionerende selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit
tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende
dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for
generalforsamlingen:
1)
Fusionsplanen.
2)
Hvert af de
fusionerende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste tre regnskabsår
eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.
3)
Bestyrelsens
redegørelse, herunder eventuelt fusionsregnskab, eventuel mellembalance og
eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 134 b, stk. 2
og
3.
4)
Vurderingsmændenes
udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c.
Stk. 7.
Kreditorer, der anmoder derom,
skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1 - 3.
§ 134 f.
Aktionærer i det eller de
ophørende selskaber kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget
forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne i det
eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet.
Stk. 2.
Sag i henhold til stk. 1
skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de
fusionerende selskaber. Er der taget forbehold i henhold til stk. 1, og
antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at vederlaget for aktierne i det
eller de ophørende selskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf.
§ 134 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først
registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf. § 134 h, stk. 1,
nr. 4.
§ 134 g.
Antages det i vurderingsmændenes
erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte
selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan kreditorer, hvis
fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter
§ 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4
uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
anmelde
deres fordringer. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134
c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt
sikrede efter fusionen, kan anmeldelsen om den vedtagne fusion først
registreres efter udløbet af 4-ugers-fristen.
Stk. 2.
Anmeldte fordringer, der er
forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er
uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af
fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de
fusionerende selskaber.
Stk. 4.
Er der mellem selskabet og
anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller
om,
hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2
uger
efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på
selskabets
hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5.
Kreditor kan ikke med bindende
virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig
retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
§ 134 h.
Et ophørende selskab anses for
opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed
til
det fortsættende selskab, når:
1)
fusionen er besluttet
i alle de fusionerende selskaber,
2)
betingelserne i
stk. 5 er opfyldt,
3)
krav efter § 134
g er afgjort og
4)
krav efter § 134
f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet og
vurderingsmændene
har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4,
ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende.
Stk. 2.
Samtidig med, at betingelserne
efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i et ophørende selskab,
der
vederlægges med aktier, aktionærer i det fortsættende selskab.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes vederlag for aktierne
i et ophørende selskab, der ejes af de fusionerende selskaber.
Stk. 4.
Lovens kapitel 2 finder ikke
anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion, medmindre det
fremgår af bestemmelserne i §§ 134-134 j. Lovens kapitel 5 finder ikke
anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af
et
ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.
Stk. 5.
Dannes ved fusionen et nyt
selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke
umiddelbart
efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger
derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse
og
eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om,
hvorvidt selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke
er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden
lovgivning.
§ 134 i.
Anmeldelse om den vedtagne fusion
skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest
2
uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber. Det
fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med
anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte
dokumenter. Anmeldelsen om den vedtagne fusion kan først registreres, når
fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1.
Stk. 2.
Anmeldelse om den vedtagne
fusion skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet
af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet
for
fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 134 a, stk. 1, nr. 8,
indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af
fusionsplanen i henhold til § 134 d. Overskrides fristen, mister
beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede
fusionsplan
i henhold til § 134 a anses for bortfaldet.
Stk. 3.
Hvis et selskab, der opstår som
led i en fusion, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er
medkontrahenten
vidende om, at selskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre
andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er
modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist,
eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er
registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved
fusion.
§ 134 j.
Opløses et aktieselskab uden
likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som
helhed
til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende selskab,
kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. I
øvrigt finder bestemmelserne i § 134 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6 og
8-10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 134 c,
stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 4, § 134 d, § 134 e,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-7, § 134 g, § 134 h og
§ 134 i tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Opløses et
aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og
forpligtelser
som helhed til et andet aktieselskab, der ejer mindst 90 pct. af
aktiekapitalen
i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab
træffes af bestyrelsen. Beslutningen skal træffes af generalforsamlingen,
hvis
aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, skriftligt forlanger det
senest
2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter
§ 158,
stk. 1. Beslutningen i det ophørende selskab skal endvidere træffes af
generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf.
§ 70,
kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Beslutningen
træffes
i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal samt de yderligere
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion.
Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter
modtagelsen af anmodningen.
I øvrigt finder lovens
bestemmelser om fusion tilsvarende anvendelse bortset fra § 134 e,
stk. 1,
1. pkt.
Stk. 3.
Hvis
beslutningen om fusion træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 og
stk. 2,
1. pkt., nævnte tilfælde, regnes fristen i § 134 e, stk. 6, fra
bestyrelsens
beslutning om fusion.
§ 134 k.
Opløses et aktieselskab uden
likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som
helhed
til den danske stat eller en dansk kommune, finder § 134 a,
stk. 1, § 134 b, stk. 1, § 134 c,
stk. 1-3,
§ 134 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
§ 134 e, stk. 1, 5 og 6, § 134 f, § 134 h,
stk. 1, nr. 1, og § 134 i, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Omdannelse til anpartsselskab
§ 134 l.
Generalforsamlingen kan med det
flertal, der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at omdanne
selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2
uger
efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.
Stk. 2.
Omdannelsen til anpartsselskab
anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i
lov
om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Stk. 3.
Når omdannelsen er sket, anses
de af selskabet udstedte aktiebreve som annullerede.
Stk. 4.
Er der forløbet fem år efter
omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse på
fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i
Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at
foretage sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at anmeldelse er
sket,
kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde anparterne gennem en
værdipapirhandler,
jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet
kan
selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er
salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder
beløbet
selskabet.
Omdannelse til partnerselskab
§ 134 m.
Generalforsamlingen kan med det
flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab
til
et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det
omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet.
Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Meddelelsen om vedtagelsen
sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til
de
indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3.
Omdannelsen til partnerselskab
anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i
§ 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs-
og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab
§ 134 n.
Generalforsamlingen kan med det
flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige
deltageres
samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et
aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og
passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c finder tilsvarende anvendelse på
omdannelsen.
Stk. 2.
Meddelelsen om vedtagelsen
sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til
de
fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3.
Omdannelsen til aktieselskab
anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens
krav,
og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for
forpligtelser indgået før omdannelsen.
Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab
§ 135.
I en erhvervsdrivende virksomhed,
hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem
deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde, hvor virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af
den
indskudte kapital enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel
i
omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes
hæftelse i forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med
begrænset ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne,
med
det til beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med
tilslutning af mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når
stemmeafgivning sker på grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende,
vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages
det omdannede selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til
aktieselskabet.
Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
§§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i
gælder med de nødvendige tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3.
Meddelelse om omdannelsen skal
senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshavere.
Stk. 4.
Omdannelsen til aktieselskab
anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs
krav, og omdannelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 5.
Aktiebreve må ikke udleveres,
før omdannelsen er registreret.
Stk. 6.
Er der forløbet fem år efter
omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om
udlevering af deres aktiebreve eller anmodning om notering i aktiebogen, kan
bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de
pågældende til inden for 6 måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden
at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde
aktierne
gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om
værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne
ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5
år
efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Spaltning
§ 136.
Generalforsamlingen kan under
iagttagelse af forskrifterne i §§ 78 og 79 træffe beslutning om
spaltning
af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed
til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod
vederlag
til det indskydende selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme
flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en
del
af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller
nystiftede
selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Såfremt en kreditor i et
selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter
hvert
af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på
tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb
svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab
på
dette tidspunkt.
Stk. 3.
Hvis et
eller flere af de modtagende selskaber i en spaltning opstår som led i anden
spaltning eller fusion, der ikke er gennemført, skal dette fremgå af
spaltningsplanen, jf. § 136 a, stk. 1, nr. 1. En spaltning til nye
modtagende selskaber, der opstår som led i en anden spaltning eller fusion,
skal gennemføres og anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i umiddelbar
forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye selskaber opstår som
led
i, jf. § 136 i.
§ 136 a.
Bestyrelserne i de bestående
selskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en
spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om
1)
selskabernes navne og
eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn
skal
indgå som binavn for et modtagende selskab,
2)
selskabernes
hjemsted,
3)
en nøjagtig
beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal
overføres eller forbliver i hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen,
4)
vederlaget til
aktionærerne i det indskydende selskab,
5)
fordelingen af
vederlaget, herunder aktier i de modtagende selskaber, til aktionærerne i det
indskydende selskab samt kriteriet for denne fordeling,
6)
tidspunktet, fra
hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,
7)
de rettigheder i et
modtagende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og
gældsbreve
med særlige rettigheder i det indskydende selskab,
8)
eventuelle andre
foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 7 omhandlede aktier og
gældsbreve,
9)
notering af de
aktier, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,
10)
tidspunktet, fra
hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt
skal anses for overgået, jf. stk. 2,
11)
enhver særlig fordel,
der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og
direktion, og
12)
udkast til vedtægter,
jf. § 4, hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber.
Stk. 2.
Spaltningsplanen skal for hvert
af de bestående selskaber være underskrevet senest ved udløbet af det
regnskabsår,
hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf.
stk. 1,
nr. 10, indgår. Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke kunne offentliggøres, jf. § 136 d.
Stk. 3.
Såfremt en del af aktiverne ikke
er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af
denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller
værdien deraf mellem hvert af de deltagende selskaber proportionalt med de
nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte selskab efter
spaltningsplanen.
Stk. 4.
Såfremt en del af
forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 3,
og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert
af de deltagende selskaber solidarisk ansvarligt, dog højst med et beløb
svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab.
I
det indbyrdes forhold mellem de deltagende selskaber fordeles sådanne
forpligtelser
proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte
selskaber efter spaltningsplanen.
§ 136 b.
Bestyrelsen i hvert af de
bestående selskaber, der deltager i spaltningen, udarbejder en skriftlig
redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen
skal omtale fastsættelsen af vederlaget til aktionærerne i det indskydende
selskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2.
Redegørelsen kan vedhæftes et
spaltningsregnskab, der i givet fald skal udarbejdes efter årsregnskabslovens
§ 130.
Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det
regnskabsår, som selskabernes seneste årsrapport vedrører, skal der for det
pågældende deltagende selskab udarbejdes en mellembalance. Mellembalancen må
ikke
have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for
underskrivelsen
af spaltningsplanen. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse
med
årsregnskabsloven, skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af
revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Sker der i forbindelse med spaltningen
kapitalforhøjelser i de modtagende selskaber, eller opstår der nye selskaber
som led i spaltningen, skal redegørelsen vedhæftes en beretning fra en
vurderingsmand. Vurderingsmanden udpeges efter § 6 b, stk. 1.
§ 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på
vurderingsmændenes forhold til samtlige selskaber, der deltager i
spaltningen.
Vurderingsberetningen skal indeholde:
1)
en beskrivelse af
hvert indskud,
2)
oplysning om den
anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
3)
angivelse af det
fastsatte vederlag og
4)
erklæring om, at den
ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende
værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.«
Stk. 4.
Vurderingsberetningen må ikke
være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for spaltningens
eventuelle
vedtagelse, jf. § 136 e. Overskrides fristen, kan spaltningen ikke
gyldigt
vedtages.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3
finder ikke anvendelse, hvis de modtagende selskaber eller de nye selskaber
er
anpartsselskaber.
Stk. 6.
§ 6 c
finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab, der opstår som led i en
spaltning, erhverver formueværdier fra en aktionær, der er selskabet bekendt,
i
tiden indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret.
§ 136 c.
I hvert af selskaberne, der
deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige
vurderingsmænd en skriftlig udtalelse, jf. stk. 3, om spaltningsplanen.
Vurderingsmændene udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis selskaberne,
der
deltager i spaltningen, ønsker at benytte en eller flere fælles
vurderingsmænd,
udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor
et
af de modtagende selskaber har sit hjemsted.
Stk. 2.
§ 6 b, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige
selskaber, der deltager i spaltningen.
Stk. 3.
Udtalelsen skal indeholde
erklæring om, hvorvidt vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab
er
rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de
fremgangsmåder,
der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere
hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som
fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges
fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været
særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i
erklæringen.
Stk. 4.
Vurderingsmændene skal endvidere
afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages
at
være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.
§ 136 d.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
skal senest 4 uger efter spaltningsplanens underskrivelse for hvert af
selskaberne,
der deltager i spaltningen, have modtaget en kopi af spaltningsplanen.
Overskrides fristen, vil modtagelsen af spaltningsplanen ikke kunne
offentliggøres. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 136
c,
stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse
hermed
eller senere, jf. § 136 e.
Stk. 2.
Modtagelsen af dokumenterne, der
er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages
det
i vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c, stk. 4, at
kreditorerne
i det enkelte selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, skal
bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes
opmærksomhed
på deres rettigheder efter §§ 136 e og 136 g.
§ 136 e.
Beslutning om spaltning træffes i
det indskydende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af
forskrifterne i §§ 78 og 79 samt de yderligere forskrifter, som
vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller spaltning, jf. dog § 136
j.
Er selskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning
til
aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer
beslutning om at hæve likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.
Stk. 2.
Beslutning om spaltning træffes
i bestående modtagende selskaber af bestyrelsen, medmindre der af
generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse
af
det indskydende selskabs navn eller binavn som binavn for det modtagende
selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis
aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3,
skriftligt
forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af spaltningsplanen er
bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen tages i så fald med
det i § 78 foreskrevne flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af
generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3.
Beslutningen skal endvidere i de
modtagende selskaber træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der
ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt,
anmoder
derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestyrelserne i de bestående
selskaber, der deltager i spaltningen, skal på generalforsamlingen oplyse om
begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver
og
forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens
underskrivelse og generalforsamlingen.
Stk. 5.
Beslutningen må tidligst træffes
4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 136 d om modtagelse af
spaltningsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 136 c,
stk. 4. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den
bekendtgjorte
spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 6.
Følgende
dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert af
de
bestående selskabers kontor til eftersyn for aktionærerne og vederlagsfrit
tilstilles disse, medmindre samtlige aktionærer samtykker i, at de pågældende
dokumenter ikke skal fremlægges for aktionærerne forud for
generalforsamlingen:
1)
Spaltningsplanen.
2)
Godkendte
årsrapporter for hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen, for de
sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.
3)
Bestyrelsens
redegørelse, herunder eventuelt spaltningsregnskab, eventuel mellembalance og
eventuel vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 136 b, stk. 2
og
3.
4)
Vurderingsmændenes
udtalelser og erklæringer i henhold til § 136 c.
Stk. 7.
Kreditorer, der anmoder derom,
skal have oplysning om tidspunktet for beslutningen efter stk. 1-3.
§ 136 f.
Aktionærer i det indskydende
selskab kan kræve godtgørelse af selskabet, hvis de har taget forbehold herom
på generalforsamlingen, og hvis vederlaget til aktionærerne i det indskydende
selskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet.
Stk. 2.
Sag i henhold til stk. 1
skal anlægges senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de
bestående selskaber, der deltager i spaltningen. Er der taget forbehold i
henhold til stk. 1, og antages det i vurderingsmændenes udtalelse, at
vederlaget til aktionærerne i det indskydende selskab ikke er rimeligt og
sagligt begrundet, jf. § 136 c, stk. 3, kan anmeldelsen om den
vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 2-ugers-fristen, jf.
§ 136 h, stk. 1, nr. 4.
§ 136 g.
Antages det i vurderingsmændenes
erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte
selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan kreditorer,
hvis
fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om spaltningsplanen efter
§ 136 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4
uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående selskaber, der
deltager i spaltningen, anmelde deres fordringer. Antages det i
vurderingsmændenes
erklæring efter § 136 c, stk. 4, at kreditorerne i det enkelte
selskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anmeldelsen om
den vedtagne spaltning først registreres efter udløbet af 4-ugers-fristen.
Stk. 2.
Anmeldte fordringer, der er
forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er
uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3.
Medmindre andet godtgøres, er
sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af
fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de
selskaber, der deltager i spaltningen.
Stk. 4.
Er der mellem selskabet og
anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller
om,
hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2
uger
efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på
selskabets
hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5.
En kreditor kan ikke med
bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen,
frasige
sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
§ 136 h.
Spaltningen anses for gennemført,
og det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået
til
de modtagende selskaber, når
1)
spaltningen er
besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i spaltningen,
2)
betingelserne i
stk. 5 er opfyldt,
3)
krav efter § 136
g er afgjort og
4)
krav efter § 136
f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet og
vurderingsmændene
har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 136 c, stk. 3 og 4,
ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er
betryggende.
Stk. 2.
Samtidig med, at betingelserne
efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i det indskydende selskab,
der vederlægges med aktier, aktionærer i et eller flere af de modtagende
selskaber.
Stk. 3.
Der kan ikke ydes vederlag for
aktier i det indskydende selskab, som ejes af selskaberne, der deltager i
spaltningen.
Stk. 4.
Lovens kapitel 2 finder ikke
anvendelse, hvis der opstår et nyt selskab som led i en spaltning, medmindre
det fremgår af bestemmelserne i §§ 136-136 j. Kapitel 5 finder ikke
anvendelse på en kapitalforhøjelse i de modtagende selskaber, som finder sted
på grundlag af indskud af aktiver og forpligtelser fra det indskydende
selskab.
Stk. 5.
Dannes ved spaltningen et nyt
selskab, og foretages valg af bestyrelse og eventuel revision ikke
umiddelbart
efter, at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2
uger
derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse
og
eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om,
hvorvidt
selskabets kommende årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er
omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
§ 136 i.
Anmeldelse om den vedtagne
spaltning skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
senest 2 uger efter, at spaltning er besluttet i alle de bestående selskaber,
der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende selskaber kan anmelde
spaltningen på det indskydende selskabs vegne. Med anmeldelsen skal følge de
i
§ 136 e, stk. 6, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter. Anmeldelsen om den
vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er
indtrådt efter § 136 h, stk. 1.
Stk. 2.
Anmeldelse om den vedtagne
spaltning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved
udløbet
af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet
for
spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 136 a, stk. 1, nr.
10,
indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af
spaltningsplanen
i henhold til § 136 d. Overskrides fristen, mister beslutningen om
spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede spaltningsplan i
henhold til § 136 a anses for bortfaldet.
Stk. 3.
Hvis et selskab, der opstår som
led i en spaltning, træffer en aftale, inden selskabet er registreret, og er
medkontrahenten
vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre
andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er
modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist,
eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er
registreret. § 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved
spaltning.
§ 136 j.
Ejes samtlige aktier i det
indskydende selskab af de modtagende selskaber, kan beslutning om spaltning i
det indskydende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder
bestemmelserne
i § 136 a, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8 og 10-12, § 136 b,
stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, § 136 c, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og
4,
§ 136 d, § 136 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-7,
samt
§§ 136 g-136 i tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Hvis
beslutningen om spaltning træffes af bestyrelsen i de i stk. 1 nævnte
tilfælde, regnes fristen i § 136 e, stk. 6, fra bestyrelsens
beslutning om spaltning.
§§ 137 - 139.
(Ophævet)
Kapitel 16
Erstatning m.v.
§ 140.
Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og
direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har
tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder,
når
skaden er tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved
overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.
§ 141.
Med hensyn til erstatningspligt
for vurderingsmænd, revisorer, aktiebogsførere og granskningsmænd finder
§ 140 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er et revisionsselskab valgt til
revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er
overdraget,
erstatningsansvarlige.
§ 142.
En aktionær er pligtig at
erstatte tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt at
overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre
aktionærer eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat
misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan
sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til
en
pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske stilling og til,
hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.
§ 143.
Erstatning efter reglerne i
§§ 140 - 142 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til
skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2.
Er flere samtidig
erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis
erstatningsansvar
er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte
beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver
enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den
skyld,
der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.
§ 144.
Beslutning om, at selskabet skal
anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører,
vurderingsmænd,
revisorer, granskningsmænd eller aktionærer efter reglerne i §§ 140 -
142,
træffes af generalforsamlingen.
Stk. 2.
Søgsmål kan anlægges, selv om
generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra
at
anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold,
hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og
fuldstændige
oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.
Stk. 3.
Har aktionærer, der
repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning
om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver aktionær
anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at
betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Aktionærer, som
herefter
anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få
disse
godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der
gennem retssagen kommer selskabet til gode.
Stk. 4.
Går selskabet konkurs, således
at fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelsen af den
generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på
anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn
til denne generalforsamlingsbeslutning.
§ 145.
Søgsmål i henhold til § 144,
stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den dér omhandlede
generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning er iværksat
efter reglerne i § 86, efter at granskningen er afsluttet.
Stk. 2.
Søgsmål i henhold til
§ 144, stk. 4, skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet
er
erklæret konkurs.
§ 146.
(Ophævet)
Kapitel 17
Filialer af udenlandske aktieselskaber
§ 147.
Udenlandske aktieselskaber,
kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform, der er
hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, kan drive
virksomhed gennem en filial her i landet.
Stk. 2.
Andre udenlandske
aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende
retsform kan drive virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er
hjemlet i international aftale, eller når erhvervsministeren skønner, at der
indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt
giver tilladelse hertil.
§ 148.
(Ophævet)
§ 149.
Filialen skal ledes af en eller
flere filialbestyrere.
Stk. 2.
Filialbestyrere skal være
myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7. I øvrigt finder lovens
bestemmelser om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse
på
filialbestyrere.
Stk. 3.
Filialen tegnes af
filialbestyrerne, hver for sig eller flere i forening. Filialbestyrerne kan
meddele prokura.
§ 150.
Selskabet skal i alle af
virksomheden her i landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og
danske domstoles afgørelse.
§ 151.
Oprettelse af filialer skal
anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 19 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Filialen må ikke påbegynde sin
virksomhed, før anmeldelse er sket. Hvis registrering nægtes, eller hvis en
bestående
filial senere slettes, må virksomheden her i landet ikke fortsættes.
Stk. 3.
Senest 2 uger efter, at
selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning,
skal
filialbestyrerens anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til
selskabets
navn, jf. § 153, stk. 5.
§ 152.
En filial slettes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens register, hvis
1)
selskabet anmelder,
at det ønsker filialen slettet,
2)
filialen ikke har
nogen filialbestyrer, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
3)
filialbestyreren ikke
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indsendt eventuelt revideret
årsrapport
for det udenlandske selskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens
§§ 143 og 144, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist
fastsat af styrelsen eller
4)
en fordringshaver i
en filial af et selskab, der ikke er hjemmehørende i en af De Europæiske
Fællesskabers medlemsstater, godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse for
sit
krav i selskabets aktiver her i landet.
Stk. 2.
I det i stk. 1, nr. 4,
nævnte tilfælde må en ny filial ikke oprettes, før fordringshaveren enten er
fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen.
Kapitel 18
Aktieselskabers navn
§ 153.
Aktieselskaber er pligtige og
eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »aktieselskab« eller deraf
dannede forkortelser.
Stk. 2.
Et aktieselskabs navn skal
tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma,
særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende,
der
ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3.
Et aktieselskabs navn må ikke
være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender,
der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt
virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art
væsentligt
forandres.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 - 3
finder tilsvarende anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af
binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For
anmeldelse
af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette
gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med
omdannelse, fusion eller spaltning.
Stk. 5.
En filial skal i sit navn optage
selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af
selskabets
nationalitet.
Stk. 6.
Aktieselskaber og filialer skal
på breve og andre forretningspapirer samt på selskabets hjemmeside angive
navn,
hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer. Filialer skal herudover angive
eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres
aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den
indbetalte aktiekapital anføres.
Kapitel 19
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 154.
2)
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen har sæde i København.
Stk. 2.
Breve, udskrifter og andre
dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel
papirbaseret
som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset
formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med
maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter
styrelsens valg. Bekræftelse af elektroniske dokumenters ægthed skal dog ske
med digital signatur.
Stk. 3.
Anmeldelser, regnskaber og andre
dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne
lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er
ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med
personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital
signatur
eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter
regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at
indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen
kan
endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.
Stk. 4.
Styrelsen fastsætter regler om
anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre
selv
kan eller skal registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette
system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse.
§ 156 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse af meddelelser til offentliggørelse,
herunder om hvorvidt indsendelsen kan eller skal ske elektronisk.
Stk. 6.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter regler, som giver selskaberne mulighed for at
indgive og offentliggøre selskabsoplysninger på ethvert andet af
Fællesskabets
officielle sprog foruden dansk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de
dokumenter og oplysninger, som har været genstand for obligatorisk anmeldelse
og offentliggørelse på dansk, og den oversættelse, der frivilligt er
offentliggjort, kan selskabet ikke gøre oversættelsen gældende mod
tredjemand.
Tredjemand kan derimod gøre den frivilligt offentliggjorte tekst gældende
over
for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte den
anmeldelsespligtige version, som var offentliggjort i registeret. § 156
finder ikke anvendelse på frivilligt indgivne og offentliggjorte dokumenter.
Stk. 7.
Styrelsen
kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v.,
bekendtgørelse
og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for
rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 8.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de
selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt
prissatte ydelser.
§ 154 a.
De frister, der er fastsat i
eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den
dag,
hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved
beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen angivet i uger,
udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen angivet i måneder,
udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den
begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den
begivenhed,
som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis
fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på
den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4.
Er fristen angivet i år, udløber
fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som
udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend,
på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
udstrækkes
fristen til den førstkommende hverdag.
§ 155.
(Ophævet)
§ 156.
Sker der ændring i selskabets
vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal
anmeldelse
herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2.
Sker der ændringer i selskabets
vedtægter, for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets
bestyrelse eller direktion, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning herom. Tilsvarende skal
anmeldelse om ændringer vedrørende eventuel revisor valgt af
generalforsamlingen
til revision af årsrapporten, jf. § 82, stk. 1, være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet
beslutning herom.
§ 156 a.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling
til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 157.
Dersom anmeldelsen eller den
anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser
fastsat
i henhold til loven eller ikke stemmer med aktieselskabets vedtægter, eller
dersom
den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke
er
blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal
registrering
nægtes.
Stk. 2.
Finder Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på
generalforsamling eller bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til
forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den
fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3.
Anmelderen skal have skriftlig
meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.
§ 157 a.
Ved anmeldelse og registrering
efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 3-5, kan Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om
indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt
foretaget, jf. § 157, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i
forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en
erklæring
afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med
anmeldelsen
eller registreringen er lovligt foretaget. Godtgøres kravene i henhold til 1.
og 2. pkt. ikke, fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker
berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om
fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 117.
§ 157 b.
Statslige aktieselskaber skal
straks give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige
forhold,
der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for selskabets fremtid,
medarbejdere, aktionærer og kreditorer.
§ 157 c.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter nærmere bestemmelse om indsendelse af meddelelser fra statslige
aktieselskaber og om offentliggørelse heraf.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte
bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige
aktieselskaber,
hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og
de
tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller
obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.
§ 157 d.
Statslige aktieselskaber skal på
selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der
anmoder herom.
§ 158.
Registreringer, modtagelse af
vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner,
spaltningsplaner
og vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, og
§ 136
c, stk. 4, beslutning om generalforsamlingsgodkendelse, jf.
§ 81 c, stk. 6, og beslutning om suspension af visse
aktionærrettigheder m.v. i forbindelse med et overtagelsestilbud, jf.
§ 81 d, stk. 3, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne
anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger
og erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, og
§ 136 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v.,
der
meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget
fra
lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2.
Det, som er blevet bekendtgjort
i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem,
anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61,
stk. 2.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er
foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at
tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte
forhold.
Stk. 3.
Så længe bekendtgørelse
i Statstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem
ikke
har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres
gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab
herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort,
hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
Stk. 4.
I tilfælde
af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende eller
i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem og indholdet af
registeret for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst
gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst
gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte
registerets indhold.
§ 158 a.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en
særlig
registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og
offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med
eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i
edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet
til
tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som
offentliggørelse i Statstidende.
§ 158 b.
Oplysninger
om stilling, navn og adresse på stiftere og ledelse skal til enhver tid
fremgå
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem, medmindre
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder i både aktive og
hævede selskaber.
Stk. 2.
Opdatering
af personoplysninger efter stk. 1 ophører 20 år efter, at den pågældende
person
ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem
§ 159.
3)
Hvor beføjelser i forbindelse
med opløsning af aktieselskaber er henlagt til skifteretten, udøves de af
skifteretten på selskabets hjemsted, i det af konkurslovens § 4 omhandlede
område af Sø- og Handelsretten.
§ 159 a.
Henlægger erhvervsministeren sine
beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren
fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 159 b.
Afgørelser truffet af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør
af
loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
afgørelser som følge af overskridelser af de frister, der er fastsat i
§ 11, stk. 3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 39,
stk. 2, § 44, stk. 3, og § 46, stk. 5, om
fastsættelse
af frist efter § 157, stk. 2, og § 157 a, samt afgørelser
efter
§ 117, stk. 1, §§ 118, 118 a og 126, § 152, stk. 1,
nr. 2 og 3, og § 158, stk. 1, 3. pkt., kan dog ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Mener nogen, bortset fra
tilfælde, der omfattes af § 81, at en stedfunden registrering er den
pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under
domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder
efter registreringens bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
edb-informationssystem. Retten tilstiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages
bemærkning
i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
§ 159 c.
(Ophævet)
Kapitel 20
Straffebestemmelser m.m.
§ 160.
Er strengere straf ikke forskyldt
efter straffeloven, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om
indsendelse
af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes
bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af repræsentantskabet,
vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom
de
ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2.
Undlader et aktieselskabs
bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk
aktieselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven
eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen og, for så vidt angår de
pågældendes tilsidesættelse af pligter efter regler, der udstedes i medfør af
§ 178, erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige
eller ugentlige bøder.
§ 161.
Overtrædelse af § 6 c,
stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13,
stk. 1,
§ 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b,
§ 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1,
§ 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2, 3 og 7, § 69 a,
§ 75, stk. 2 - 3, § 81 c, stk. 6, § 81 d,
stk. 3,
§§ 109 og 109 a, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a,
stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3,
§ 118 a, stk. 6, 1. pkt., §§ 124 og 124 a, § 128,
stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d
og
§ 173, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 2.
Er højere straf ikke forskyldt
efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller
anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller
deltage
elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde,
jf.
§ 56, stk. 3, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 65
a, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Er højere straf ikke forskyldt
efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller
anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller
sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk
kommunikation i § 65 b.
Stk. 4.
Et selskabs opretholdelse af
dispositioner, der er truffet i strid med § 115, stk. 1 og
stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 5.
I forskrifter, der udstedes i
medfør af § 1, stk. 3, 4. pkt., § 20 e, stk. 6,
§ 25,
stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 3, 4. og 5.
pkt.,
og stk. 4, 1. pkt., eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde
for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 6.
Hvor aktieselskab, andelsselskab
og lignende optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det
pågældende
selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 21
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 162.
Loven træder i kraft den 1. januar
1974. Dog træder § 21, stk. 3, 3. og 4. pkt., i kraft 1. august
1973.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov nr. 123 af
15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer. Endvidere ophæves lov
nr. 36 af 15. februar 1895 om danske aktieselskaber med sæde i udlandet.
Stk. 3.
(Ophævet)
§ 163.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. Indtil lovens
ikraftsættelse for de nævnte landsdele skal de hidtil gældende regler i lov
nr.
123 af 15. april 1930 om aktieselskaber med senere ændringer iagttages.
§ 164.
(Udeladt)
§ 165.
(Udeladt)
§ 166.
Uanset bestemmelsen i § 18,
2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser
deres
gyldighed. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4,
om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for
købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter
lovens ikrafttræden.
§ 167.
(Udeladt)
§ 168.
Den i medfør af § 4, nr. 6,
jf. § 49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer
kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af
bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Direktører, der ved lovens
ikrafttræden er medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51,
stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56,
stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i
§ 52, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden i henhold til § 3
i
lov nr. 503 af 29. november 1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer,
selskaber m.v. fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i
§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven
kan
de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i § 49,
stk. 6, bevarer de inden 1. juli 1973 registrerede vedtægtsbestemmelser
deres gyldighed.
§ 169.
Bestemmelsen i § 67,
stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke
anvendelse
på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på
dette
tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2.
Aktier, der er tegnet før lovens
ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen
anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres
stemmeværdi uanset reglen i § 67, stk. 1.
§ 170.
(Udeladt)
§ 171.
Bestemmelserne i §§ 116 -
123 og §§ 125 - 131 kommer ikke til anvendelse på aktieselskaber, i
hvilke
der ved lovens ikrafttræden allerede var udnævnt likvidatorer. Reglerne i
§§ 132 - 133 finder ikke anvendelse på selskaber, der ved lovens
ikrafttræden er under konkursbehandling. Likvidations- eller
konkursbehandlingen skal i de pågældende selskaber foretages under
iagttagelse
af reglerne i §§ 61 - 72 i lov om aktieselskaber af 15. april 1930.
§ 172.
(Ophævet)
Kapitel 22
Særlige bestemmelser
§ 173.
Loven finder anvendelse på et
aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager
med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.
Stk. 2.
Medmindre andet følger af
stk. 3 - 6 og 8, finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om
revision,
med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.
Stk. 3.
Kommanditaktieselskaber er
pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet
»kommanditaktieselskab«,
»partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.
Stk. 4.
Et kommandit-aktieselskabs
vedtægter skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne
og
de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 5.
Stiftelsesdokumentet,
tegningslister og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om
selskabets
stiftelse skal, foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde
oplysning om:
1)
de fuldt ansvarlige
deltageres fulde navn, stilling og bopæl,
2)
hvorvidt de fuldt
ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og i bekræftende fald
størrelsen
af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for
indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge,
skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,
3)
vedtægternes regler
om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og
andel
i overskud og tab.
Stk. 6.
Kommandit-aktieselskabers
anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af
bestyrelsesmedlemmerne,
af alle fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 7.
Ved et kommandit-aktieselskab
forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med
hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har
indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.
Stk. 8.
For kommanditselskaber, der
stiftes efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have
forvaltningsmæssige
og økonomiske beføjelser.
§ 174.
De i registeret for
aktieselskaber optagne selskaber med begrænset ansvar, der som følge af
reglen
i § 1, stk. 4, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter
nærmere
af erhvervsministeren fastsatte regler.
§ 175.
I § 16, stk. 3, i lov
nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer udgår ordene »og
aktier.«
§ 176.
(Ophævet)
§ 177.
Beslutning om optagelse af
bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 49,
stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af
selskabets
henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen
meddeles skriftligt bestyrelsen.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmer og
suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og
hemmelig
afstemning.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmer og
suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf.
§ 49,
stk. 2, 3. pkt., vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et
antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal
vælges.
Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke udgør et
helt
tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive én stemme på hver
opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af
suppleanterne.
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer og
suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf.
§ 49,
stk. 3, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et
valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte
koncernselskaber.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1 - 4
finder tilsvarende anvendelse ved valg i henhold til § 49, stk. 5.
§ 178.
Erhvervsministeren fastsætter
regler om:
1)
hvem der anses som
medarbejder,
2)
beregningen af det
gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3,
3)
den nærmere
gennemførelse af § 73, stk. 2, 4. og 5. pkt., og § 177,
4)
mulighed for at
undlade afholdelse af valg i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal
vælges
som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter,
5)
under hvilken form
medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter
§ 49, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om selskabets forhold,
6)
under hvilken form
medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter
§ 49, stk. 3, skal orienteres om koncernens forhold, og
7)
retlig beskyttelse i
ansættelsen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser
om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad
fagretlig vej.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter
endvidere regler til gennemførelse af § 26, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
og
stk. 3.
§ 179.
Hvor det i denne lov er
foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette
krav opfyldes ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende
elektronisk signatur.
Stk. 2.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur efter
stk. 1.
Lov nr. 299 af 8. juni 1977 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. april 1978.
§ 19
Stk. 1.
Under konkurs, som er indtrådt i
henhold til en begæring, der er indgivet inden denne lovs ikrafttræden,
anvendes
de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
Er et selskab inden lovens
ikrafttræden trådt i likvidation efter lovgivningens bestemmelse om
likvidtion
af insolvente selskaber, anvendes de hidtil gældende regler om virkningerne
heraf.
§ 21
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 266 af 16. juni 1980 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1981.
Stk. 2.
(Udeladt).
§ 4
Stk. 1.
De ved lovens ikrafttræden
registrerede aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller
konkursbehandling, skal inden 1. juli 1982 bringe deres vedtægter i
overensstemmelse med lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret,
men
anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres
vedtægter i overensstemmelse med lovens krav.
§ 5
Stk. 1.
Vedtægtsændringer, som er
nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i
denne lov, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det til
deres
gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt
vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så
stort
et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne udkræves til
beslutning om selskabets opløsning.
Stk. 2.
Er selskabets vedtægter ikke
bragt i overensstemmelse med loven inden den i § 4 angivne frist, og
foretager selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra
overregistrator,
foranlediger overregistrator selskabet opløst, om fornødent efter reglerne i
§ 117.
Lov nr. 285 af 10. juni 1981 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. februar
1982, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1.
februar
1982 eller senere.
Stk. 2.
For selskaber, hvis hovedformål
er rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for
lovforslagets
fremsættelse, træder loven i kraft samtidig med, at lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. træder i kraft for disse selskaber.
4)
Stk. 3.
(Udeladt).
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 282 af 9. juni 1982 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1983.
Stk. 2.
Dog træder § 1, nr. 55,
62-63, 77, 86 og 89, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
5)
og
nr. 40 og 42 den 1. januar 1985. For de ved lovens ikrafttræden registrerede
aktieselskaber kommer § 1, nr. 39, første gang til anvendelse den 1.
juli
1984.
§ 3
Lån eller sikkerhedsstillelse, der er ydet efter den
hidtidige aktieselskabslovs § 115, omfattes ikke af § 1, nr. 62,
§ 115, stk. 4-5, og nr. 90, § 161, stk. 2.
Dispositionerne
skal afvikles som oprindelig aftalt, dog senest inden 1. januar 1993.
§ 4
Stk. 1.
De ved lovens ikrafttræden
registrerede aktieselskaber, som ikke er under likvidation eller
konkursbehandling, skal inden 1. januar 1984 bringe deres vedtægter i
overensstemmelse
med lovens krav. Aktieselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før
lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i
overensstemmelse med lovens krav.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte
selskaber skal inden den 1. januar 1985 bringe deres aktiekapital op på det i
§ 1, nr. 1, nævnte mindstebeløb på 300.000 kr. Mindstebeløbet skal
samtidig være fuldt indbetalt.
§ 5
Stk. 1.
Uanset § 1, nr. 20, kan de
ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret
bevare
deres gyldighed indtil udløbet af 1983.
Stk. 2.
De ved lovens ikrafttræden
registrerede bemyndigelser for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen
udløber den 31. december 1987, medmindre vedtægterne har fastsat en tidligere
dato.
§ 6
Stk. 1.
Vedtægtsændringer, som er
nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i
denne
lov, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det stemmetal,
som
efter vedtægterne er nødvendigt til deres gennemførelse, skal anses som
gyldigt
vedtagne af generalforsamlingen, hvis der på denne ikke er afgivet så stort
et
antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne udkræves til beslutning
om selskabets opløsning.
Stk. 2.
Er selskabets vedtægter ikke
bragt i overensstemmelse med loven inden de i §§ 4 og 5 angivne frister,
og foretager selskabet ikke de fornødne ændringer efter krav fra
overregistrator, foranlediger overregistrator selskabet opløst, om fornødent
efter reglerne i § 117 i lov om aktieselskaber. Det samme gælder, hvis
et
selskabs kapitalforhold ikke er bragt i overensstemmelse med § 4,
stk. 2, og mangelen ikke afhjælpes inden for en frist, der fastsættes af
overregistrator.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 286 af 6. juni 1984 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 65
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1985.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele
med de afvigelser, landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 52 af 20. februar 1985 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
marts 1985.
Stk. 2-3.
(Udeladt).
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 317 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser
fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at
bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
6)
Lov nr. 318 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Tidspunktet for ikrafttræden af lovens bestemmelser
fastsættes af industriministeren. Ministeren kan herunder bestemme, at
bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
7)
Lov nr. 324 af 4. juni 1986 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1986 og har virkning for sager, som ikke er anlagt inden lovens ikrafttræden,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
8)
Tidspunktet
for ikrafttræden af den i § 1, nr. 2, foreslåede affattelse af
retsplejelovens § 247 fastsættes af justitsministeren.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 384 af 10. juni 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
oktober 1987
Stk. 2.
Loven finder anvendelse i alle
boer, der ikke er afsluttet ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den
fortsatte bobehandling berøres af lovens bestemmelser.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med
de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 401 af 10. juni 1987 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
9)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 851 af 23. december 1987 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Lov nr. 83 af 17. februar 1988 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
10)
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 815 af 21. december 1988 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder
1.
januar 1989 eller senere.
Stk. 2-4.
(Udeladt).
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 105 af 15. februar 1989 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1989.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele
med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 308 af 16. maj 1990 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. april
1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8,
§ 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra
denne dato.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2, nr.
2, § 3, nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendelse fra datoen for
den
første ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes afgørelse om
godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af denne lov.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 289 af 8. maj 1991 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1991.
Stk. 2.
Senest på tidspunktet for den
første ordinære generalforsamling i selskabet efter den 30. juni 1991 skal
der
gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet, jf.
aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr.
1,
samt § 61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs
§ 4, nr. 1.
Stk. 3.
(Udeladt).
Stk. 4.
Aktieselskabslovens § 63,
stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens
§ 44, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, samt
§ 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som indsat ved denne
lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993. Aftaler, der før
disse
bestemmelsers ikrafttræden er indgået mellem en eneaktionær eller en
eneanpartshaver og selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde
bestemmelserne.
Stk. 5.
Filialer af udenlandske
selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1.
januar 1993 anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede
forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Filialer, der
ikke
er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registrering
bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens krav.
Stk. 6.
(Udeladt).
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 343 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
august 1991.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 1, nr.
7, træder dog først i kraft den 1. januar 1992 for så vidt angår
forpligtelserne til at udarbejde interne regler efter § 39 b,
stk. 2,
og § 39 c. §§ 23) og 3 træder ligeledes først i kraft den 1. januar
1992.
Lov nr. 886 af 21. december 1991 indeholder
følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
11)
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
De selskaber, som senest den 6.
december 1991 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation,
konkurs og lign., skal inden den 1. januar 1997 bringe deres aktie- eller
indskudskapital
op på det mindstebeløb, der er fastsat i aktieselskabslovens § 1,
stk. 3, 2. pkt, henholdsvis anpartsselskabslovens § 1, stk. 3,
begge som affattet ved denne lov. Mindstebeløbet skal samtidig være fuldt
indbetalt. Hvis dette ikke er tilfældet og kapitalforholdene ikke berigtiges
inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i
aktieselskabslovens § 117 henholdsvis anpartsselskabslovens § 86.
Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
For de i stk. 2 nævnte
aktieselskaber finder § 1, nr. 2, anvendelse fra den 1. januar 1997.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1060 af 23. december 1992 indeholder
følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 4
12)
Loven træder i kraft den 1. august 1993.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1094 af 22. december 1993 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 122 af 18. februar 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
marts 1994. Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, i lov nr. 1060 af
23.
december 1992, som affattet ved denne lovs § 3, har virkning fra 1.
august
1993.
Stk. 2.
(Udeladt).
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 442 af 1. juni 1994 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
13)
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-3.
(Udeladt).
Stk. 4.
(Udeladt), § 3, nr. 1,
(udeladt), har virkning for indkomstår og regnskabsår, der afsluttes den 31.
december 1994 eller senere.
Stk. 5-6.
(Udeladt).
§ 9
Stk. 1.
Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 3-5 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 365 af 14. juni 1995 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1995.
Stk. 2.
Forslag til revision af loven
fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1995-96.
Stk. 3.
Aktieselskabslovens § 76,
stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder
anvendelse
for generalforsamlinger, der afholdes 1. oktober 1995 eller senere.
Eksisterende statslige aktieselskaber skal indsende bestyrelsens
forretningsorden til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4.
(Udeladt).
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 1072 af 20. december 1995 indeholder bl.a.
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 126
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren,
14)
(Udeladt).
§ 130
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 105-115, § 123 og
§ 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
(Udeladt).
Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni
1996.
Stk. 2-5.
(Udeladt).
§ 17
I § 17, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af § 17, stk. 2 og
3,
at lovens § 2 vedrørende ændringer i aktieselskabsloven kan sættes i
kraft
ved kongelig anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med de
afvigelser,
som de særlige færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder bl.a.
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 34
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 35
I § 35, stk. 1, fastsættes det, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af § 35, stk. 2 og
3,
at lovens § 7 vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i
kraft ved kongelig anordning henholdsvis på Færøerne og i Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1007 af 23. december 1998 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1999.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 1056 af 23. december 1998 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den l.
januar 1999.
Stk. 2.
§ 1 har virkning for
regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3.
Tidspunktet for ikrafttræden af
lovens §§ 2 og 3 fastsættes af erhvervsministeren.
15)
§ 17
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlig færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 449 af 7. juni 2001 indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2002. Bestemmelser, der vedrører regnskabsrelaterede forhold, finder
anvendelse
fra det tidspunkt, virksomheden overgår til at aflægge årsrapport efter lov
om
erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), jf. denne lovs §§ 165 og 168.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. Bestemmelserne i §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt
eller
delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske
eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 5 og 6 kan
tilsvarende sættes i kraft for Grønland.
Lov nr. 302 af 30. april 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens
ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.
16)
Stk. 2-4.
(Udeladt).
§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.
Lov nr. 303 af 30. april 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
oktober 2003.
Stk. 2.
Aktieselskaber, som inden lovens
ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf.
§ 65 a, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 65 b,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal senest den 1.
oktober 2004 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med forskrifterne i
denne lov.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 375
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2004 (udeladt).
Stk. 2-5
(Udeladt).
§ 438
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf.
dog
stk. 2-4.
Stk. 2-4
(Udeladt).
Lov nr. 226 af 31. marts 2004 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2004.
Stk. 2.
Overkursfonde, som er etableret
inden lovens ikrafttræden, forbliver bundne indtil selskabernes første
ordinære
generalforsamling efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 364 af 19. maj 2004 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 8.
oktober 2004.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 125
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog tidligst i kraft på det
eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som
ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante
dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.
Stk. 2-3.
(Udeladt).
Lov nr. 604 af 24. juni 2005 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk.1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3.
(Udeladt).
§ 6
Stk. 1.
§§ 1-3 gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
(
Udeladt).
Lov nr. 246 af 27. marts 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2006.
Stk. 2.
(Udeladt)
§ 8
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 og 6 kan dog
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 455 af 22. maj 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 31. december 2006.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 105
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2-22.
(Udeladt)
§ 110
Stk. 1.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
(Udeladt)
Stk. 4.
Lovens §§ 3-5,
10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90, 98, 100, 101,
103
og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne
og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold
tilsiger.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 15.
juni 2006
Bendt Bendtsen
/Ole Blöndal
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende
visse
selskabsformer, (EF-Tidende 1968 nr. L 065, side 8), som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003,
(EF-Tidende
2003 nr. L 221, side 13), dele af Rådets direktiv 1977/91/EØF af 13. december
1976, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og
ændringer i dets kapital (EF-Tidende 1977 nr. L 26, side 1) som ændret senest
ved Rådets direktiv 92/101/EØF af 23. november 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L
347, side 64), dele af Rådets direktiv 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om
årsregnskaberne for visse selskabsformer, (EF-Tidende 1978 nr. L 222, side
11),
som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af
18.
juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16), dele af Rådets direktiv
1978/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber, (EF-Tidende
1978
nr. L 295, side 36), dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december
1982
om spaltning af aktieselskaber, (EF-Tidende 1982 nr. L 378, side 47), dele af
Rådets direktiv 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber,
(EF-Tidende 1983 nr. L 193, side 1), som ændret senest ved
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, (EF-Tidende 2003 nr. L 178,
side 16), dele af Rådets direktiv 1984/253/EØF af 10. april 1984 om
autorisation
af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, (EF-Tidende
1984 nr. L 126, side 20), dele af Rådets direktiv 1988/627/EØF af 12.
december
1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en
betydelig andel i et børsnoteret selskab, (EF-Tidende 1988 nr. L 348, side
62),
dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed
vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber
henhørende
under en anden stats retsregler, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side 36), dele
af
Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område
om
enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, (EF-Tidende 1989 nr. L 395, side
40), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.
april
2004 om overtagelsestilbud, (EU-Tidende 2004 nr. L 142, side 12).
2)
Ændringen af
§ 154, stk. 2, og det nye stykke 6 i § 154 træder i kraft den
31. december 2006, jf. § 3 i lov nr. 455 af 22. maj 2006.
3)
Ændringen
af § 159 træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 105 i lov nr. 538 af 8.
juni
2006.
4)
Lov
nr. 285 af 10. juni 1981 § 3, stk. 2: Lovforslaget fremsattes 29.
januar 1981. Industriministeriets bekendtgørelse nr. 297 af 6. juni 1988
satte
årsregnskabsloven i kraft for disse rederivirksomheder pr. 1. august 1988.
5)
Lov
nr. 282 af 9. juni 1982 § 2, stk. 2: Bekendtgjort i Lovtidende 17.
juni 1982.
6)
Lov
nr. 317 af 4. juni 1986 § 7: Industriministeriets bekendtgørelse nr. 317
af 18. maj 1989 satte ændringen vedrørende aktieselskabsloven i kraft pr. 1.
juni 1989.
7)
Lov
nr. 318 af 4. juni 1986 § 5: Industriministeriets bekendtgørelse nr. 390
af 20. juni 1986 satte ændringen af § 21, stk. 1 og 2, i kraft pr.
1.
juli 1986. De øvrige ændringer sattes i kraft pr. 1. januar 1987 ved
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 13. november 1986.
8)
Lov
nr. 324 af 4. juni 1986 § 6, stk. 2: Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 724 af 22. oktober 1986 satte ændringen i kraft pr. 1.
november 1986.
9)
Lov
nr. 401 af 10. juni 1987 § 5: Bekendtgjort i Lovtidende 17. juni 1987.
10)
Lov nr. 83 af
17. februar 1988 § 2: Bekendtgjort i Lovtidende 26. februar 1988.
11)
Lov
nr. 886 af 21. december 1991 § 4: Bekendtgjort i Lovtidende 23. december
1991.
12)
Overgangsbestemmelsen
i lov nr. 1060 af 23. december 1992 er ændret ved § 3 i lov nr. 122 af
18.
februar 1994, som lyder således:
I § 4 ophæves stk. 2 og 3, og i stedet indsættes: Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i § 11, stk. 2, 1. pkt., i aktieselskabsloven kan
aktieselskaber, der senest den 31. juli 1993 er anmeldt med en ikke fuldt
indbetalt kapital, registreres, såfremt det samlede aktiebeløb, som er
bindende
tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne aktiekapital, og der
af
aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er indbetalt mindst
halvdelen og i alt mindst 500.000 kr. Uanset bestemmelsen i § 6,
stk. 2, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan anpartsselskaber, der senest
den 31. juli 1993 er anmeldt med en ikke fuldt indbetalt kapital,
registreres,
såfremt mindst halvdelen af den i vedtægterne angivne indskudskapital og i
alt
mindst 200.000 kr. af anparternes pålydende med tillæg af eventuel overkurs
er
indbetalt. Stk. 3. Aktier eller anparter tegnet ved stiftelsen af et
selskab, jf. stk. 2, skal være fuldt indbetalt senest 1 år efter, at
selskabet er registreret, dog tidligst den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1
måned efter udløbet af denne frist foretaget anmeldelse om, at aktiekapitalen
er fuldt indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet
en
passende frist til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i
stk. 6 og med tilkendegivelse om, at selskabet i modsat fald skal
opløses
om fornødent ved skifterettens foranstaltning. Stk. 4. Uanset
bestemmelserne i § 36, stk. 2, 1. pkt., i aktieselskabsloven og
§ 23, 1. pkt., i anpartsselskabsloven kan selskaber, der senest den 31.
juli 1993 har anmeldt en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, få
anmeldelsen
optaget i registeret, såfremt der af den nytegnede kapital er indbetalt
mindst
en fjerdedel, og såfremt en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.
Stk. 5.
Aktier eller anparter tegnet ved kapitalforhøjelse, jf. stk. 4, skal
være
fuldt indbetalt senest 1 år efter, at forhøjelsen er registreret, dog
tidligst
den 1. juni 1994. Er der ikke inden 1 måned efter udløbet af denne frist
foretaget anmeldelse om, at de nytegnede aktier respektive anparter er fuldt
indbetalt, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelægge selskabet en
passende
frist til forholdets berigtigelse i overensstemmelse med reglerne i
stk. 6.
Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, foranlediger Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen registreret, at selskabskapitalen er nedsat med de ikke
fuldt
indbetalte aktiers respektive anparters pålydende, og at vedtægterne er
ændret
tilsvarende. Disse aktier respektive anparter anses for annulleret, når
nedsættelsen er registreret. Stk. 6. Foretager en aktionær eller
anpartshaver ikke i rette tid en den pågældende påhvilende indbetaling, er
vedkommende, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra
forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v. Selskabet skal uden ugrundet ophold søge det skyldige
beløb inddrevet eller med 4 ugers varsel søge aktien respektive anparten
afhændet for den pågældendes regning med forpligtelse for erhververen til at
yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Er interimsbevis
udleveret,
kan selskabet efter udløbet af det nævnte varsel kræve det tilbageleveret ved
umiddelbar fogedforretning i overensstemmelse med retsplejelovens § 609.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 4, har virkning fra den 1. august
1993. Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 5 og 6, træder i kraft den 1.
marts
1994.
13)
Lov
nr. 442 af 1. juni 1994: Bekendtgjort i Lovtidende 2. juni 1994. § 3,
nr.
1, vedrører ændring af fristen for afholdelse af generalforsamling fra seks
til
fem måneder i § 69, stk. 1, 1. pkt., med virkning for selskaber,
hvis
regnskabsår afsluttes den 31. december 1994 eller senere.
14)
Lov
nr. 1072 af 20. december 1995: § 117, der vedrører ændringer i
aktieselskabsloven, er sat i kraft den 1. maj 1996 ved Erhvervsministeriets
bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996. I § 130, stk. 1,
fastsættes
det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 117
vedrørende ændringerne i aktieselskabsloven kan sættes i kraft ved kongelig
anordning på Færøerne og i Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
15)
Lov
nr. 1056 af 23. december 1998 § 16, stk. 3: Erhvervsministeriets
bekendtgørelse nr. 604 af 19. juli 1999 satte ændringen vedrørende
aktieselskabsloven i kraft pr. 2. august 1999.
16)
Lov
nr. 302 af 30. april 2003: Er sat i kraft den 1. september 2003 ved
Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 749 af 21. august 2003.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber (Gennemførelse af direktiv 2003/58/EF) Retsinformation · 4. maj 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- 01-98.852 - Havn var registreringspligtig ... (29. april 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. april 2003
- 81/492/EØF: Kommissionens beslutning af 18. juni 1981 om tilladelse til AG der Dillinger Hüttenwerke og Stahlwerke Röchling-Burbach GmbH til i fællesskab at oprette virksomheden Roheisengesellschaft Saar mbH (ROGESA) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 18. juni 1981
- Kendelse af 10. november 1993. 92-26.713 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 1993
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. december 2011 om statsstøttesag C 85/01 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (meddelt under nummer K(2011) 9429) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2012/365/EU) EU-lovgivning · 20. december 2011