Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.700 afgørelser
Landsskatteretten 3.316, Retsinformation 1.286, Domsdatabasen 84, Det finansielle ankenævn 9, Arbejdsretten m.fl. 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 1 2.029
- § 2 1.288
- § 43 1.109
- § 46 961
- § 69 752
- § 48 415
- § 7 301
- § 48 e 269
- § 65 233
- § 25 a 201
- § 4 198
- § 33 c 195
- § 48 b 153
- § 49 a 147
- § 68 130
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS – Fradrag for udokumenterede udgifter m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligt A-skat og hæftelse herfor vedrørende underleverandørerne [virksomhed1] ApS… m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Retlige kvalifikation – Forhøjelse af A-indkomst – Overskud af virksomhed m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 23-0114545 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor – Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.
(kildeskat)
1)
2)
Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, med de ændringer, der følger af
§
3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 9 i lov nr. 1059 af 17. december
2002,
§ 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 7
i
lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 442 af 10. juni 2003, § 4 i lov
nr.
221 af 31. marts 2004, § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302
af 30. april 2004, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 460 af 9.
juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20.
december 2004, § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 3 i lov
nr.
325 af 18. maj 2005, § 21 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, § 4 i lov nr. 407 af
1. juni 2005, § 5 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 426 af 6. juni
2005, § 32 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 43 i lov nr. 430 af 6. juni 2005
og
§ 52 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.
Afsnit I
Skattepligten
§ 1.
Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i
Læs alt
denne lov påhviler
1.
personer, der har
bopæl her i landet,
2.
personer, der uden
at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder,
heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,
3.
danske statsborgere,
der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste
eller
varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,
at
de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
Udenlandsk
statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været
skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf,
sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,
4.
danske statsborgere,
som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget,
og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med
disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der
ikke
er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og
børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til
fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
Stk. 2.
En person,
der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække
udgifter,
der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf.
dog
afsnit I A.
§ 2.
19)
Pligt til at svare indkomstskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer,
der
behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så
vidt
de pågældende personer eller dødsboer:
1)
Erhverver indkomst i
form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i
landet.
Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i
adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne
vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her
i
landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget
udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet
efter
ophør af arbejdet her i landet.
2)
Erhverver indkomst i
form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,
udvalg,
kommissioner, råd og lign. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken
form vederlaget udbetales i.
3)
Erhverver indkomst i
form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til
rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for
skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.
4)
7)
Udøver
et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af
erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af
erhverv
med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv
med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en
sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,
renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en
sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en
sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1.
Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i
forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter
bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i
Grønland
eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig
af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige
omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere,
leverandører eller på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den
skattepligtige
modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller
§ 11 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
5)
Ejer fast ejendom her
i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet
familiefideikommis,
jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, herunder kapital
båndlagt
i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919
eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter
endvidere
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven
eller afskrivningslovens § 21.
6)
14)
Erhverver
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende
anvendelse.
7)
Erhverver indkomst i
form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som
rådgiver,
konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog
stk. 7.
Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.
8)
Erhverver royalty
hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.
9)
Erhverver indkomst i
form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,
stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.
10)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der
ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, eller sum til afløsning af dette
pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn og lignende ydelser, når disse
har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab
af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, herunder kommunale
bestyrelser m.v., Folketing, udvalg, kommissioner, råd og lign.
11)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre
sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være
skattepligtig for en person omfattet af § 1.
12)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser,
som
træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter nr. 4, og som ville være
skattepligtig for en person omfattet af § 1.
13)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens
uddannelsesstøtte.
14)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der
udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
15)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
16)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i
henhold
til § 17 i lov om produktionsskoler.
17)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66
k,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
18)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2,
i
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.
19)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der
udbetales
til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf.
§ 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens
voksenuddannelsesstøtte.
20)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til lov om
brobygningsforløb
til ungdomsuddannelse.
21)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og
§ 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.
22)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra
stipendiegiver
til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet,
herunder den godskrevne værdi af billetter og lign., når ydelsen berettiger
den
ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om
statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september
2003.
23)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
24)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som
led
i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en
aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
25)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og
aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og
§ 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20,
stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.
§ 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
26)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning,
der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet
af
nr. 1.
27)
Erhverver stipendium
til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter
(universitetsloven).
28)
Erhverver stipendium
til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske
studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.
29)
Erhverver indkomst her
fra landet i form af vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer,
som
erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold
udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde
udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet
sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i
udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk
rederi
eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden
besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller
luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet.
Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om
beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved
indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 9,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, er indkomstskattepligten i medfør
af dette stykke endeligt opfyldt.
Stk. 3.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter
alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i det omfang de
vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og 5. pkt., og afsnit I A.
Stk. 4.
9)
21)
Skattepligten i medfør af
stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter
§ 48 B. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den
pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest den
1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med
den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 5.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af
udbytteskat efter § 65 eller ved den skat, som skal betales efter
§ 65 A, stk. 1.
Stk. 6.
Skattepligten
i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af
royaltyskat efter § 65 C.
Stk. 7.
17)
Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7,
omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget
tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt
har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf
henses,
når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer
eller
har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet
over
mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den
pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen
eller
har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der
gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
En indkomst
omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29, når den udbetales af:
1)
Fremmede magters
herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt
fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
2)
En fysisk eller
juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis
regning
udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen
foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter
stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a,
omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29.
Stk. 9.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med
fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager
af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg
forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder
via
telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet
el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed
nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4.
pkt.,
eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes
nærtstående
eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16
H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og
truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i
Danmark,
udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1)
Kongen og dennes
ægtefælle.
2)
Medlemmer af det
kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til
grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.
Stk. 2.
Fremmede
staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes
personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat
tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske
forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober
1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).
Stk. 3.
Fremmede
staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale,
disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes
tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i
Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972
om konsulære forbindelser.
§ 4.
Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.
Stk. 2.
For
samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter
§ 1,
foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres
indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter
personskatteloven.
Stk. 3.
Ved
separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i
skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller
skilsmissen.
Stk. 4.
Ved
samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i
skattemæssig
henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af
samlivet har fundet sted.
Stk. 5.
Genoptager
ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet
også
i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.
Stk. 6.
Bortfalder
skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses
samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for
skattepligtens
bortfald.
§ 5.
Børn ansættes selvstændigt til skat.
Stk. 2.
12)
Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller
formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre,
beskattes
indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt
skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det
kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.
Stk. 3.
Hvis et
barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i
en
erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller
plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af
barnets skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Til et
barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre
har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag
for
arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens
skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog
ligningslovens
§§ 10 og 11.
Stk. 5.
Renter af
beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om
uddannelsesopsparing
er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om
boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,
medregnes
alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.
Afsnit I A
Grænsegængere
§ 5 A.
Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i
Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde
og
fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og
kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør
mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter
med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort
efter
statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive
beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både
den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den
skattepligtige
i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter
dette afsnit.
Stk. 2.
Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved
sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.
Stk. 3.
19)
Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse,
ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13, medregnes som
vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Hvis
indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om
ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette
afsnit,
i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger
nedsættelsesbeløbet.
Stk. 4.
Er
indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved
bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
3)
Stk. 1-4
finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 7.
§ 5 B.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for
skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den
skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:
1)
Udgifter, herunder
renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger
indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter
danske regler.
2)
Renteudgifter,
stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.
3)
Indbetalinger til
pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter
pensionsbeskatningsloven.
4)
Bidrag til velgørende
foreninger, jf. ligningslovens §
8 A.
5)
Underholdsbidrag, jf.
ligningslovens §§ 10 og 11.
6)
Obligatoriske
udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en
arbejdsmarkedsfond.
Stk. 2.
8)
11)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8,
stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med
fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i
pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en
arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt,
sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort
efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter
ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
17)
Lønmodtagere omfattet af
kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der
vedrører indkomsterhvervelsen.
Stk. 4.
Ligningslovens §
9 F
finder ikke anvendelse.
§ 5 C.
Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller
kulbrinteskatteloven,
får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1.
Stk. 2.
Er den
skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme
bopæl,
anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til
ægtefællens
samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv
vælger
beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem
ægtefællerne i
henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt
virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår
underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge
ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt.
ikke anvendelse.
§ 5 D.
21)
Den skattepligtige skal ved indgivelse af
selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages
beskatning
efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen.
Tilkendegivelse
herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det
andet
kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk. 2.
Ved
tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der
samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.
Afsnit II
Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør
§ 6.
Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende
modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne
betingelser for skattepligt er opfyldt.
§ 7.
For
en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her,
indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først,
når
han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold
her i landet på grund af ferie eller lignende.
Stk. 2.
3)
For personer, der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten
efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingeloven.
§ 8.
For
de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen
af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.
Stk. 2.
For
personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet,
som
under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som
vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for
derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2,
først,
når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365
dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Stk. 3.
3)
For personer, der ansøger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten
efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingeloven.
§ 8 A.
Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af
virksomhedens
varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.
Stk. 2. Overfører
en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt
immaterielle
aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i
udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes
værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.
§ 9.
Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en
person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende
her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum
afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved
denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal
aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,
såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Genvundne
afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under
dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne
afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab
efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til
anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk
beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes
afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg
af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Udgifter
afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige
indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse
udgifter
i medfør af § 2.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver
skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været
skattepligtige efter § 1.
§ 10.
Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der
er
tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller
Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke
efter
fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet.
Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog
højst
med et beløb svarende til anskaffelsessummen.
§ 11.
Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens
skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet
gælder dødsboskatteloven.
§§ 12-20.
(Ophævet)
Afsnit III
Den skattepligtige indkomst
§ 21.
Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige
regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.
§ 22.
Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.
Stk. 2.
21)
Indkomståret er det kalenderår, der går
forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år,
er
indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at
en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår
end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for
godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder
den første i en måned.
§ 23.
Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter
og
folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af
indkomst
eller formue, samt det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg, det i § 61,
stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte renter.
Stk. 2.
Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter
§ 62,
stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. De i
§ 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 24.
(Ophævet)
§ 24 A.
Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst
medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af
ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet
eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke
afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb
vedrører,
medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende
erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i
forening,
behandles efter § 25 A.
§ 24 B.
Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har
kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til
nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens
§ 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland
eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller
kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller
indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F
omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller
udgifter.
§ 25.
(Ophævet)
§ 25 A.
Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf.
personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden.
Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt.
hos
den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog
stk. 8.
Stk. 2.
Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den
skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og
kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden
som
nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.
Stk. 3. Hvis
ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i
væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges
erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst
et
grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter
stk. 4
overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden,
som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog
stk. 7
og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den
medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet
på
117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 4.
Ved
beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til
den
anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen
af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab
på
fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt
kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette
overskud.
Stk. 5.
Den
skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1
nedsættes
med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter
stk. 3.
Stk. 6.
Er samlivet
mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5
ikke.
Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i
stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved
indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet
virksomheden.
Stk. 7. En
lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene
ægtefælles
eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis
pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde
og
indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en
lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3
og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra
det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der
ikke
i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til
ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter
stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes
som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens
almindelige
regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Stk. 8. Deltager
begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller
begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for
virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele
virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan
begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og
passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat
fordeles mellem ægtefællerne.
Stk. 9.
21)
Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om
at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra
begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det
andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
§ 26.
(Ophævet)
§ 26 A.
Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person
drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet
tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,
hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på
aktiver,
der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal
medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Overdrager
eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til
anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som
derved
fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles
skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles
aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af
fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den
sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er
anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for
foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse
af
varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Uanset
reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4
tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af
aktiver
til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
Stk. 4.
12)
Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle
til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret
forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens
afsnit
I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i
overdragerens
virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet
overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb.
Stk. 5.
12)
Såfremt overdragelsen vedrører en del af
en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens §
2,
stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet
overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den
pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del
beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet
mellem
værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i
den
nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved
beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.
Foreligger
der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af
hver
af kontiene.
Stk. 6.
12)
Overtagelse efter stk. 4 og 5
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit
I.
Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling
med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom
senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 7.
12)
Overdrages en virksomhed, en del af en
virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden
ægtefælle, og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra
virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen
efter reglerne i §
33 C,
stk. 6. Stk. 6, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 26 B.
Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin
samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke
medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne
anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og
med
samme formål som de oprindelige anskaffelser.
§§ 27-33 B.
(Ophævet)
§ 33 C.
Ved
overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,
børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i
overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13
gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom
omfattet
af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom,
hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller
overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den
erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem
erhverv
og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne
forbindelse
for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt.,
kan
der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til
gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden
i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven
på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste, der
skal
beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter
reglerne
i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og
lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og
11 A, uanset om de indgår i
virksomheden.
Stk. 2.
Fortjeneste
ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af
erhververen
skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger
samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som
om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil
de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og
nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af
erhververen.
Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller
i
spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af
aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes
skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have
været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis
salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost
efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med
hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund
ved
beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos
erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt
i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter
afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller
kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab
ved
afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til,
hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var
blevet solgt på overdragelsesdagen.
Stk. 3.
Tab, som
konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens
skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som
salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af
gaveafgift
eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts-
eller
indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og
vandel
på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier
som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens
skattemæssige
stilling med hensyn til disse aktiver.
Stk. 4.
Erhververen
kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste
ved
overdragelse af virksomheden.
Stk. 5.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan
overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer
til
den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del
beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet
mellem
værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i
den
nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved
beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.
Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig
del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at
modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6.
Anvender
overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen
kapitalafkastordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden
overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet
af
indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen
efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en
af
flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af
indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet
mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for
overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele
kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.
Virksomhedsskattelovens §
22 a,
stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2.
pkt.
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit
II.
Stk. 7.
Beslutning
om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal
senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 8.
21)
Hvis de værdiansættelser, parterne har
lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af
afgift
eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om,
hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles
told-
og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har
modtaget meddelelse om ændringen.
Stk. 9.
19)
Hvis en af de i stk. 1 omtalte
erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder
stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i
en
virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1,
nr.
4 eller 5.
Stk. 10.
Hvis en af
de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter
§ 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder
stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i
en
virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har
beskatningsretten
til.
Stk. 11.
Ved
overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder
stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.
Stk. 12.
Reglerne i
stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en
medarbejder,
når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år
har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og
13
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en
tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den
tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og
såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4
seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af
virksomheden
var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af foranstående bestemmelser.
§ 33 D.
Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller
aktieavancebeskatningslovens
§§ 11 og
11 A
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der
er
overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages
hensyn
hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I
tilfælde,
hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i
gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige
skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal
indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens
værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle
fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.
Stk. 2.
Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige
skattepligtige
fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på
tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten
udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.
Stk. 3.
Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste,
der
ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2
beregnede
fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten
vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører
børsnoterede aktier.
Stk. 4.
20)
I det omfang konto for opsparet overskud
overtages efter §
33 C,
stk. 5, beregnes der af indestående med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud
opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud
opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for
overskud
opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 2005 og senere indkomstår.
Stk. 5.
20)
I det omfang konjunkturudligningskonto
overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet
med
tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12
pct.
for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene
1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en
passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til
brug
for beregningen af passivposterne.
Stk. 7.
21)
Told- og skatteforvaltningens beregning
af passivposter efter stk. 2-5 er bindende for både giver og modtager af
en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skatteforvaltningensloven.
§ 34.
(Ophævet)
Afsnit IV
§§ 35-39.
(Ophævet)
Afsnit V
Opkrævning af indkomstskat m.v.
§ 40.
19)
Opkrævning af indkomstskat til staten,
virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal
indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige
afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit.
Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.
Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter
§ 2,
stk. 1, nr. 8, opkræves efter reglerne i § 65 C.
§ 41.
Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal
og
amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt
kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb.
Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i
§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit
VI
eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et
andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet
indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 2.
Foreløbige
beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,
benævnes
»A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet,
benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes,
benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal
indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller
royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.
Stk. 3.
Falder
sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en
helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
§ 42.
21)
De foreløbige skattebeløb skal for den
enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der
udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes
»slutskat«.
§ 43.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse
hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,
herunder
løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser.
Stk. 2.
Til
A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse
henregnes
nedennævnte indkomstarter:
a)
Godtgørelse for
medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd
og
lignende.
b)
Pension og ventepenge
samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tidligere
tjenesteforhold.
c)
Folkepension,
invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige
stipendier,
der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.
d)
Arbejdsløshedsdagpenge,
strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved
sygdom og fødsel.
e)
Understøttelser og
andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige
myndigheder
eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller
lignende.
f)
Indkomstskattepligtige
udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46,
stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
g)
Andre arter af
skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for
erhververen.
h)
Vederlag i penge
samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles
til
rådighed for at udføre arbejde her i landet.
i)
12)
Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som
en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en
virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp
for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget
tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde
skattepligt
har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller
væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved
afgørelsen
heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om
personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder
eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses
til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af
egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.
De
for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
§ 44.
En
indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:
a)
Fremmede magters
herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt
fremmede
magters herværende udsendte konsuler.
b)
19)
Personer, dødsboer, selskaber,
foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre
de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
§ 45.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis
indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i
§ 43, ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.
Stk. 3.
21)
I tvivlstilfælde afgør told- og
skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller
B-indkomst.
§ 46.
I
forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning
udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,
stk. 2,
litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages
ved,
at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og
tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Stk. 2.
Indeholdelse
skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet
sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har
erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog
foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter
indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan
skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for
indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.
Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler
derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal
foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.
Stk. 3.
Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,
herunder
modkrav fra den indeholdelsespligtige.
Stk. 4.
19)
21)
Såfremt A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening
eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den
befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor,
kan
told- og skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten
til
at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.
Stk. 5.
Når den,
for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i
landet,
og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting
her
i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b,
og
det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
§ 47.
(Ophævet)
§ 48.
21)
Til brug ved indeholdelse af foreløbig
skat i A-indkomst udsteder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort
til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.
Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort
for
den indeholdelsespligtige. Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående
anmodning er afgivet elektronisk direkte fra told- og skatteforvaltningen til
den indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den
indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre
indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger
anvendes
hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske
skattekortoplysninger.
Stk. 2.
21)
Told- og skatteforvaltningen drager
omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages
i
A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden
indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af
summen
af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På
bikort
anføres intet fradragsbeløb.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på
skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde
end
efter stk. 2.
Stk. 4.
21)
Told- og skatteforvaltningen drager
omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent
indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn
til
den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet
skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede
indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes
med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes
der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten
skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter
personskattelovens §§ 9-12.
Stk. 5.
Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges
beregning
af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 6.
21)
Når omstændighederne i det enkelte
tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges
indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte
skatter, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at
der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.
Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst,
som
udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist
maksimalbeløb.
Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst
forevise et af told- og skatteforvaltningen udstedt frikort for den, der
udbetaler eller godskriver A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige
forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af
A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved
beregningen
af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet
til
den omhandlede art af A-indkomst.
Stk. 7. Har den
skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller
frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den
udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.
Stk. 8.
21)
Told- og skatteforvaltningen kan meddele
den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet,
bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7
ske
på grundlag af disse oplysninger. Oplysning om skattekortfradrag må dog kun
anvendes ved skatteberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den
indeholdelsespligtige, jf. dog stk. 1, 3. pkt.
Stk. 9.
Den
skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne
indeholder
A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.
§ 48 A.
Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at
indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden
anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler
om
indeholdelsen i disse tilfælde.
§ 48 B.
19)
For personer, der efter § 2,
stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i
forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i
landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel
godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
§ 48 C.
17)
(Ophævet)
§ 48 D.
17
)
(Ophævet)
§ 48 E.
19)
Personer,
som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af
ansættelsesforhold
hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4,
selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3,
fondsbeskatningslovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i
forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive
beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43,
stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.
Stk. 2.
19)
Personer, som i forbindelse med
påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver
skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskattes efter bestemmelserne i
stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde
her
i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som
forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig
forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning
m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører
forsknings- og udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
1)
19)
den skattepligtige ikke inden for de
seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller §
2,
stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29,
2)
12
)
den skattepligtige ikke har eller på
noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft
direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig
indflydelse
på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,
stk.
2, litra i, 3.-6. pkt.,
3)
19)
den skattepligtige ikke forud for
ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den
forskningsinstitution
eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en
dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter
ophør
af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk.
2, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed
inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt,
4)
den skattepligtige
ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som
ph.d.-studerende
lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
5)
vederlaget i penge
udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om
arbejdsmarkedsfonde
og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske
sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis
kvalifikationer
som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en
offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om
forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.
Stk. 4.
For
personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes
A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til
ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens
§
16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og
vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke
foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos
den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt
ved
den erlagte A-skat.
Stk. 5.
Dokumenterede
udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens §
8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget
for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til
ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1.
pkt.
kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som
forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.
Stk. 6.
Beskatning
efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36
måneders
samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første
ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget
beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af
tidligere
tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt
indtræder
i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere
perioder,
hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved
bedømmelsen
efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 7.
Når
beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den
skattepligtige
ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de
almindelige regler.
Stk. 8.
19)
Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder
for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den
første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været
skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk.
2,
hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6
nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en
samlet
periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5
bortfalder
endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte
3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med
ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været
beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende
arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er
beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat
behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 9.
Beskatning
efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3,
nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den
skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere
ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse,
at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 10.
11)
Hvis den skattepligtige er gift, finder
reglen i personskattelovens §
6 a,
stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for
bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt
beskatning efter stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
skatteministeren
fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr.
5,
og stk. 9.
Stk. 12.
13)
I
indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den
skattepligtige
ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den
personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13,
stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed.
Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som
andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og
5,
fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der
kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13,
stk.
2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig
virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan
ikke
fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.
§ 49.
Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder
beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal
A-indkomsten
opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver
foretages
opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den
skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende
A-skat.
Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem
parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af
tjenesten.
§ 50.
Må
det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst,
men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den
foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat
med
de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den
endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den
foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges
personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.
§ 51.
21)
Må det forventes, at den skattepligtige
skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer
told-
og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves
ved
indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af
skatteministeren.
§ 51 A.
Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori
der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af
grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at
den
samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede
slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et
eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at
den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto
for
opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og
§ 13, stk. 1.
§ 52.
21)
Hvor der ifølge foranstående bestemmelser
skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og
forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat,
fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i
§§ 53
og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges
indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller
fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Må det antages, at den
skattepligtige skal svare skat efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn til den forventede
ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
21)
Er der ikke tidligere foretaget ligning
eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige,
skal denne over for told- og skatteforvaltningen redegøre for sine forventede
indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra told- og skatteforvaltningen, i
hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den
foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om
redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives
redegørelsen
ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes
af told- og skatteforvaltningen.
§ 53.
21)
Antager den skattepligtige, at hans
indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er
lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig
skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige
skattesvarelse
fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold
m.v. I det omfang told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges
oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til
grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en
frist for dens indgivelse.
Stk. 2.
21)
I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen
fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede
forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter foreliggende
oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges
indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er
lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig
skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan told- og skatteforvaltningen
fastsætte
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger,
der fremgår af angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.
Stk. 3.
I løbet af
den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal
benyttes,
kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange
grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den
fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og
skatteforvaltningen under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende
måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.
Stk. 4.
21)
Til brug ved afgørelser efter stk. 2
og stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en
redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 2.
§ 54.
Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne
og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme,
at
der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af
indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige
eller for grupper af skattepligtige.
§ 55.
Må
det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige
slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,
stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C,
stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i
§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen,
tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for
meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen
af
det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.
Stk. 2.
Der ydes
ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.
§ 55 A.
Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,
bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,
2. pkt., og §§ 48-55.
§ 55 B.
21)
Afgørelser om grundlaget for den
foreløbige skatteansættelse efter § 45, stk. 3, og §§ 48, 50-53 og 55 træffes
af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til skatteankenævnet, hvis
afgørelser ikke kan indbringes for Landsskatteretten.
§ 56. For
følgende indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket
afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:
1)
Ministerier og
institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.
2)
Institutioner,
foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i
lov
om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om
regnskabsvæsen skal
finde anvendelse.
3)
Ikke statslige
institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens
driftsudgifter på halvdelen eller mere.
4)
Kommunerne.
5)
Kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene
deltager
kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.
6)
Selvejende
institutioner med driftsoverenskomst
med
en kommune.
§ 56 A.
(Ophævet)
§ 56 B.
(Ophævet)
§ 57.
21)
Efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for told- og
skatteforvaltningen foretage angivelse af indeholdelsen, herunder
identificere
ved personnummer de personer, der har fået udbetalt eller godskrevet
A-indkomst
i A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage grupper af
indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst i
angivelsen.
Stk. 2. Såfremt den
i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået
udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang
inden
for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den
indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.
Stk. 3.
21)
Told- og skatteforvaltningen kan meddele
fritagelse for afgift efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 4.
Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at
sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte
redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere
oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af
A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort.
Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges
regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt
indeholdelse af A-skat.
Stk. 5.
21)
Told- og skatteforvaltningen kan i
elektronisk form stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for
statslige
eller kommunale myndigheder til brug for skatteadministration, inddrivelse af
offentlige fordringer eller kontrol af udbetalinger fra det offentlige.
Oplysningerne kan endvidere stilles til rådighed for statsanerkendte
arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge m.v.
§ 58.
B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar,
februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med
sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i
forfaldsmåneden.
§ 59.
Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er
indeholdt
i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også
foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i
året
efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter
indkomståret,
kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter
indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder
i
stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale
et
tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår
heri,
inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra
e.
§ 60.
I
den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter
fradrag
af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,
modregnes
nedennævnte beløb vedrørende samme år:
a)
Foreløbige
skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den
skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c)
Foreløbige
skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d)
De i § 67,
stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e)
Beløb, som den
skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f)
Beløb efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,
stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g)
Beløb efter
personskattelovens § 8 a, stk. 5.
h)
9)
Foreløbige skatteløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har
indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter
fra
opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af
EU,
eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede
Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette
direktiv.
i)
15)
21)
Beløb,
der er indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens §
40 C, stk. 7-9.
Stk. 2.
For
personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i
stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt
a)
foreløbige skattebeløb,
som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er
indeholdt i A-indkomst,
b)
foreløbige
skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, har skullet indbetales efter § 68.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller
stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til
§ 55.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at
ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten
skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende
skat,
der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes
til
udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den
anden
ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om
restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter
reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.
§ 61.
Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af
eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes
»restskat«.
Stk. 2. Ved
betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende
tillæg
på 7 pct. af restskatten.
Stk. 3. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober
i
året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle
skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et
grundbeløb
på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg
efter
stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis
dækning
der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren
fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år,
hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af
den overførte restskat m.v.
Stk. 4. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter
stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,
oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den
1.
i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned.
Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er
udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1.
oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med
eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger
et
grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten
svarende
tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,
til
betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister
som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den
1.
januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C,
stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.
Stk. 6. Et
eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter
stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling
den
1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december
måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7.
Er den
pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker
opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende
ægtefælle
i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens
§ 58,
sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før
dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Det i
stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 9. Af de
skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes
indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 61 A.
I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3,
ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende
del
af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af
forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter
reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse
træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan
ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.
§ 62.
Det
beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
efter
§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige
skatter,
der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.
Stk. 2. Ved
tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en
godtgørelse
på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt
efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af
overskydende
skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59, 4. pkt.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i
tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der
tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis
tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted,
modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og
eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Af det
beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales
kun
det hele kronebeløb.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af
det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er
ugyldige.
§ 62 A.
Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller
yderligere
restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet
med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse
efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der
er
sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede
restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg
efter
§ 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal
beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2.
Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk.
2,
i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint
pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil
udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.
Stk. 3. Medfører en
ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller
bortfalder,
udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter
§ 61,
stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger
nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente
svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den
1.
oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes
eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle
restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne
bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter
reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter
den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den
overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,
stk. 3.
Stk. 4. Medfører en
ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere
overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62,
stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt.,
inden
udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden
tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat
og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en
arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
§ 62 B.
(Ophævet)
§ 62 C.
Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele
beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.
Stk. 2.
Hvis
skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61,
stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63
i
alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.
Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter
det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår
som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen
tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er
opkrævet eller udbetalt.
Stk. 3.
Ved
opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende
gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.
§ 62 D.
Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf.
§§ 52-55, for en skattepligtig person, som har lønindkomst for
personligt
arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf.
stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen
i
ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om
nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den
skattepligtige
dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten
for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den
danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for
riget,
eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark
beskatningsretten til lønindkomsten.
Stk. 2.
Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i
stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang
denne
har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for
arbejdet
dér.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i
en
fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr.
77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets
bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med
Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.
§ 62 E. Reglerne i § 62 A,
stk. 3
og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en
skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den
skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på
skatter,
der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af
skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme
rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis
erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte
skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved
opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte
periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen
ifølge
renteloven, indtil udbetaling sker.
§ 62 F.
I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af,
at
en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde
nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er
modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af
erstatningsbetalingen.
Stk. 2.
Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan
fradrages
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62
A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.
§ 62 G.
Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat,
og
den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62
E
af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61,
stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2,
overstiger
det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en
skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den
skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng
hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige
indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A,
stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige
indkomstskat.
§ 63. Er
et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det
offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen
tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den
skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten
for
de pågældende år.
§ 64.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om
amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af
skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og
amtskommunal
indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
Stk. 2.
Staten
afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for
kommunen.
§ 64 A.
For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel
afregning
af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10,
og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august
1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en
udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og
Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4,
jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse
nr.
728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer
m.v. (kildeskat).
Stk. 3.
Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i
stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse
af
tidspunktet for afregningen af disse beløb.
Afsnit VI
Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.
§ 65.
5)
10)
12)
18)
I forbindelse med enhver vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele
i
selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v.
indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør
af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal
endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse
med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af
ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes
alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med
undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu
foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte
henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens §
16 C, stk. 2 eller 15, der ikke
udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2.
21)
Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af
selskabets egne aktier eller andele. Told- og skatteforvaltningen kan
forlange,
at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af
egne
aktier eller andele.
Stk. 3.
5)
6)
18)
Reglerne i dette afsnit finder
tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1,
foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, skal mindst indeholde
udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens §
16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder
dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt
i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. En kontoførende
investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af
stk.
4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af
stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter
reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til
betaling
på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun
anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr.
5 a.
Stk. 4.
5)
Skatteministeren kan fastsætte regler om,
at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes
ved
opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte
regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v.,
som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.
§ 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende
indeholdelse
af udbytteskat.
Stk. 5. Der
indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i
udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det
pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf.
selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c.
Stk. 6.
18)
Der skal ikke foretages indeholdelse i
udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens
§ 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.
Stk. 7.
5)
20)
Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger
m.v.
og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller
efter
fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 18,48 pct. udbytteskat.
Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at
indeholdelse med 18,48 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af
en
selskabsmandtalsdatabase.
Stk. 8.
18)
20)
Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber
hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2
a,
stk. 7, der ikke er investeringsforeninger, og til
investeringsforeninger,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, skal der indeholdes 18,48
pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til
certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der
ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, skal der indeholdes 15
pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede
foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at
indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte
regler
om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.
§ 65 A.
19)
En person eller et dødsbo, som er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab m.v., som er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
betaler en endelig skat på 28 pct. af udbytter, der omfattes af
ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.
Stk. 2.
19)
Udgør den skattemæssige anskaffelsessum
for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens
§ 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens
§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative
værdi,
når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder
en
i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i
forbindelse
med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.
§ 65 B.
Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et
selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder
eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 44-46, 57, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse
for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.
§ 65 C.
19)
I forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er
skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra g, skal den, for hvis regning udbetalingen eller
godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten
til
at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde,
foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for
hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i
landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den
befuldmægtigede
at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.
Stk. 2.
21)
Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse,
eller
at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct.,
hvis
Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder
her
i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun
beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.
Stk. 3.
21)
Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis
regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt
udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til
royaltymodtageren,
men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en
institution
m.v. med hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser.
I
så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til
indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person,
dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.
Stk. 4.
Til royalty
henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
§ 65 D.
9)
I forbindelse med enhver
udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for
hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct.
af
den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at
indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting
her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning
foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller
godskrivningen
foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet,
påhviler
det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk.
3,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke
påhviler
den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af renter foretages,
såfremt
udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til rentemodtageren,
men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en
institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager rentemodtagerens
interesser. I så faldt pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede
pligter til at indbetale og indsende oplysninger i stedet den nævnte person,
dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.
Stk. 3.
I
forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for
hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige
gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 66.
5)
10)
Reglerne i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der
følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat forfalder til betaling, så
snart vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af
udbyttet
er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med
udløbet
af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 2.
5)
10)
Selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling eller godskrivning af
udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af
udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om
vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter
nævnte
vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets
angivelsesfrist
for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller
beslutter ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring
pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om
vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg
af
daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil.
Stk. 3.
Det forhold,
at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af
udbytteskatten
og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten
udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.
§ 66 A.
5)
21)
Reglerne i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der
følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved
udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og
skatteforvaltningen
senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den
indeholdelsespligtiges
angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der
foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med
royaltyskattens
indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form.
Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige
bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde
godtgør
sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
§ 66 B.
9)
21)
Reglerne i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af indeholdt A-skat
finder
tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de
undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder til
betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales
til
told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet
af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med
renteskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren
foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved
pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
§§ 69 og 70
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Enhver, der
hæver eller får godskrevet renter, kan, når den pågældende på fyldestgørende
måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen
eller
godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer
den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
§ 67.
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der
efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i
slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte
udbytteskat
endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,
indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.
pkt.
Stk. 2.
5)
Har nogen, der er skattepligtig efter § 1
i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,
hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den
indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i
hvilket udbyttet er erhvervet.
Stk. 3.
Har nogen,
som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter
§ 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den
pågældende
et beløb svarende til udbytteskatten.
Stk. 4.
6)
Enhver, der hæver eller får godskrevet
udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange,
at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af
skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller
godskrivning.
Stk. 5.
6)
For skattepligtige omfattet af § 1,
stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og
som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som
overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke
omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det
udgør 25 kr. eller derover.
Stk. 6.
5)6)
For skattepligtige omfattet af stk. 2, som er fritaget for
indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 4, kan skatteministeren
fastsætte
regler for tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb. Der
udbetales
ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen.
Afsnit VII
Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser
§ 68.
Er
der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke
sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,
skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.
§ 69.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som
indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart
ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke
er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i
denne lov.
Stk. 2.
Den, som
har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for
betaling
af det indeholdte beløb.
§ 70.
De
herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er
medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og
boer.
§ 70 A.
23)
Skatteministeren
kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger
og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af
restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalt foreløbig
skat
efter § 50 og restskatter efter §§ 61 og
62 A
skal betales gebyr til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.
§ 71.
(Ophævet)
§ 72.
Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter
og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
Stk. 2.
Er udlæg
forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der
tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele,
der
tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder
ikke
ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været
pligtig at indeholde.
§ 73.
21)
23)
Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den
indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der
påhviler den pågældende, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse
om,
at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet
arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der
udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller
private
kasser, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter,
tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis
udbetaling af løn m.v. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3
i
lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling
fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med
afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister.
Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som
skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de
ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om
lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i
A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der
skal
indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Er
skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været
pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige
inden
det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den
indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn
til
det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.
Stk. 3.
23)
Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan
foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af
skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel
(indeholdelsesprocenten)
af nettolønnen. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det
nødvendige
til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler
om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den
del
af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes.
Stk. 4.
23)
Indeholdelsesprocenten kan gradueres
efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler
om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning
også
anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.
Stk. 6.
Når det er
foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt
brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan
skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med
skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og
stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det
beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt
arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed
drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør
af foranstående
er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem parterne
gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af
tjenesten.
Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal
skatteyderen
underrettes skriftligt af skattemyndigheden.
Stk. 7.
Reglerne i
§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i
henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.
Stk. 8.
Hvis en
skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående
regler,
ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor
begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det
Fælles Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom.
Tilsvarende
oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når
han
forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede
skatterestance
ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom
skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.
Stk. 9.
Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige
af
beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til
bestemmelserne i denne paragraf.
Stk. 10.
Bestemmelserne
i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.
Stk. 11.
23)
Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af
stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige
reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.
§ 73 A.
Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget
som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at
der
er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.
§ 73 B.
23)
Reglerne om eftergivelse i
opkrævningslovens §§ 15,
15 a
og 15 b finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter
denne
lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder efter
§ 79.
§ 73 C.
23)
Reglerne i § 73 B finder tilsvarende
anvendelse på personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat,
kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt
kirkelige afgifter.
§ 73 D.
21)
23)
Told- og skatteforvaltningen kan i
øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller
meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er
pålignet eller har skullet indeholde.
§ 73 E.
9)
Personer kan få henstand med
betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens §
13 a, ejendomsavancebeskatningslovens §
6 B eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag
beregnet
efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt
efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter
§
2, stk. 1, litra k.
Stk. 2.
21)
Henstand efter stk. 1 er betinget af, at
der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse
efter
skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for
henstand
være indgivet inden denne frist. Henstand er endvidere betinget af, at der
ved
senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og
tegningsretterne
omfattet af ligningslovens § 28 indgives selvangivelse af det modtagne
vederlag, og at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktiverne og ved
hel eller delvis indfrielse af gælden indgives selvangivelse af gevinsten
eller
tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes omberegning efter
aktieavancebeskatningslovens §
13 a,
stk. 6, kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er
det dog alene en betingelse, at der indgives meddelelse til told- og
skatteforvaltningen
om afståelsen, indfrielsen eller udnyttelsen.
Stk. 3.
Såfremt
personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i
skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret
ved
Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF
af
14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand
efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i
form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden
betryggende
sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.
Stk. 4.
Henstandsbeløbet
forfalder til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den
skattepligtige
dør. Ved henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet
efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller
tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige dør.
Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat
og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. §
62
A.
Stk. 5.
Betales
henstandsbeløb ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 6.
Indgives
selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder
henstanden, og skatten og arbejdsmarkedsbidrag anses for forfalden på det
tidspunkt, hvor skatten og arbejdsmarkedsbidraget ville være forfalden, hvis
der ikke var givet henstand. Skatten og arbejdsmarkedsbidrag forrentes med
renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
Endvidere bortfalder retten til omberegning efter
aktieavancebeskatningslovens
§
13 a, stk. 6,
kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28, stk. 7.
Stk. 7.
21)
Såfremt købe- og tegningsretter omfattet
af ligningslovens § 28 udløber uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet for
disse
købe- eller tegningsretter. Bortfald af henstandsbeløb efter 1. pkt. er
betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen. I modsat fald
anses
henstandsbeløbet for forfaldent på tidspunktet for købe- eller
tegningsrettens
udløb. Reglerne i stk. 6, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Afsnit VIII
Straffebestemmelser m.v.
§ 74.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1)
undlader at opfylde
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat
eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,
2)
undlader rettidigt at
afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller § 66
A,
stk. 1, omhandlede oplysninger,
3)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,
stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller
4)
21)
anmoder om elektroniske
skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen vedrørende personer,
som
man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst
til.
Stk. 2.
16)
Er forholdet begået med forsæt til at
unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
§ 74 A.
16)
På samme måde som anført i § 74 straffes
den, der undlader at følge et pålæg efter denne lovs §
86 A, stk. 1, eller en begæring efter
denne lovs §
86 A,
stk. 2.
§ 75.
På
samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1)
lader sig udbetale
A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som
påbudt,
2)
benytter skattekortet
over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil
skattekortoplysningerne
er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,
3)
16)
forsætligt eller ved grov uagtsomhed
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter
§ 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52,
stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse
bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens
afgørelse,
4)
16)
forsætligt eller ved grov uagtsomhed
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af
passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning
fortier
oplysninger af betydning for denne eller,
5)
16)
undlader at efterkomme pligten til at
afgive oplysning om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller
forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.
§ 76.
I
forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 77.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for
overtrædelse af § 74, og § 76 efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
§ 78.
I
sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf.
§ 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ransagning
i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i
overensstemmelse
med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
§ 79.
21)
Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at
ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i
retsplejeloven
om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet
eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 79 A.
22)
Bøder i sager, der afgøres administrativt
efter § 79, opkræves af told- og skatteforvaltningen og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2.
Bøderne kan
inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i
kildeskatteloven.
Der er udpantningsret for bøden.
Afsnit IX
Forskellige bestemmelser
§§ 80-82.
(Ophævet)
§ 83.
Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,
der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var
foretaget
af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden
efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond
fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse
finder
herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med
foranstående.
Stk. 2.
I forhold
til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for
kildeskat,
i stedet for A-skat af indkomsten.
§ 84.
23)
Den indeholdelsespligtige skal skriftligt
eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst underrettet om
indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Stk. 2.
21)
Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved
at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst,
kan
denne ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen begære, at
underretningen søges tilvejebragt ved told- og skatteforvaltningens
mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der
fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal
opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.
§ 85.
21)
Told- og skatteforvaltningen fører
registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af
skatteministeren.
Stk. 2.
21)
Ved de i stk. 1 nævnte regler kan
det pålægges de indeholdelsespligtige at give told- og skatteforvaltningen
meddelelse om
a)
indtræden og ophør
af indeholdelsespligt,
b)
ændringer i den
indeholdelsespligtiges adresse,
c)
tilgang og afgang af
modtagere af A-indkomst.
Stk. 3.
21)
Indsendelse af meddelelserne kan
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
§ 86.
21)
Told- og skatteforvaltningen forestår
kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som
indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove
(arbejdsgiverkontrollen),
og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.
Stk. 2.
16)
21)
Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og
herunder
at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen.
Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,
uanset
om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1.
pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,
herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang
oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og
skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de
hos
denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal,
hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej,
på
begæring af told- og skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med
bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der
tjener
til privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 3.
21)
Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af
dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges
ved daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
4)
16)
21)
Told- og skatteforvaltningen kan hos modtagere af A-indkomst indhente
oplysninger
til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen
skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til
at
oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og,
hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 5.
16)
21)
Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre
skattelove
(arbejdsgiverkontrollen) har told- og skatteforvaltningen, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til arbejdssteder, hvor det skønnes at der udføres lønnet arbejde for en
arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt. skønnes at udføre
beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse navn,
adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er
tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol som nævnt
i
1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til
privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 6.
16)
21)
Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. og stk. 5. Justitsministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 86 A.
16)
21)
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De
oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren
for
Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
21)
Registreringer efter
stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra
Arbejdsdirektoratet,
skal til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvaltningen til
brug
for kontrollen efter denne lovs § 86.
§ 87.
21)
(Ophævet)
§ 88.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger,
institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage
indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår
indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden
del
af riget.
Stk. 2.
Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå
aftaler
med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets
direktiv
nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets
bistandskonvention
(af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er
indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats
skattekrav i samme indkomst.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af
kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og
2.
I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke
er
anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan
ministeren
fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede
indkomst- og skattebeløb.
§ 89.
21)
Når forholdene i ganske særlig grad taler
derfor, kan told- og skatteforvaltningen indrømme en skattepligtig
midlertidig
fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres
betinget
af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.
§ 89 A.
Personer,
som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder
aldersbetingelsen
for at modtage folkepension eller i henhold til lov om social pension eller §
6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension
og andre love modtager eller får forskud på pension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette
tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse
betingelser,
kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår
værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for
ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del
af
formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7.
Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den
skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer,
som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der
vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2.
Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede
formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del
af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,
der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder
ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som
benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.
Stk. 4.
Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra
udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives
henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 5.
Henstandsbeløbet
forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt
ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere
benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den
skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jf. stk. 3,
kan
henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil
den
nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den
skattepligtige eller dennes husstand.
Stk. 6.
Henstandsordningen
efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende
ægtefælle
efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.
Stk. 7.
Henstand
med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en
fast
ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det
er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes
til
bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling
ved
den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af
ejendommen,
såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for
at
opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til
betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den
skattepligtige
eller dennes husstand.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af
formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i
øvrigt,
samt om henstandsordningens gennemførelse.
§ 89 B.
21)
(Ophævet)
§ 89 C.
21)
(Ophævet)
Afsnit X
Forskudt indkomstår
§ 90.
Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret
(forskudt
indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår
efter
de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for,
jf. dog § 98.
§ 91.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.
§ 92.
Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages
den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af
indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til
skattepligtens ophør.
§ 93.
Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af
en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede
indkomstår til skattepligtens ophør.
§ 94.
Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til
at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode.
Omregningen
foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige
indkomst
og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra
begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til
ophørstidspunktet.
Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og
delårsindkomsten.
Stk. 2.
På grundlag
af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i
personskattelovens
§§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som
svarer
til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
§ 95.
Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale
løbende
indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i
stk. 2-3.
Stk. 2.
Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved
beregningen
ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse
indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst
og
delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst
og
den regulerede delårsindkomst.
Stk. 3.
På grundlag
af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter
personskattelovens
§§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til
forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.
§ 96.
Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,
der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for,
foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.
Stk. 2.
Ophører
skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares
et
helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede
helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori
skattepligten
er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så
stor
en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved
skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.
§ 97.
(Ophævet)
§ 98.
I
de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages
indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for
det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.
Stk. 2.
I det i
§ 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og
skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori
indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det
kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette
kalenderår gældende regler.
§ 99.
Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der
begynder efter ægteskabets indgåelse.
Stk. 2.
21)
Hvis ægtefællernes indkomstår ved
ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit
indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles
indkomstår.
Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det
kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de
fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter told-
og skatteforvaltningen, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede
indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.
§ 100.
For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på
grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99
medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,
ansættes
indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori
ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra
det
forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i
§§ 94-95
om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen
finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne, henholdsvis de
regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes indkomstår
beregnede skat svares med beløbet for et år.
§§ 101-113.
(Ophævet)
Afsnit XI
Bestemmelser om ikrafttræden m.v.
§ 114.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens
gennemførelse.
§ 115.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.
§ 116.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 14. november
2005
P.M.V.
Peter Loft
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003,
2003-2004 og 2004-2005. Bemærkningerne om tidligere ændringer af loven er
ikke
medtaget. Der henvises herom til tidligere lovbekendtgørelser, senest
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002.
2)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
2003/48/EF,
EF-Tidende 2003, L 157/38.
3)
Lov nr. 1044 af 17. december 2002 (Ophævelse af jugoslaverloven) trådte i
kraft
den 19. december 2002.
4)
Lov nr. 1059 af 17. december 2002 (Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede
bøder m.v.) trådte i kraft den 19. december 2002.
5)
Lov nr. 153 af 12. marts 2003 (Modernisering af administrationen af
udbytteskatten og andre justeringer) trådte i kraft den 14. marts 2003 og har
virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.
6)
Lov nr. 232 af 2. april 2003 (Investeringsforeninger med få medlemmer) trådte
i
kraft den 4. april 2003 og har virkning fra og med det regnskabsår i
foreningen,
der begynder i 2004.
7)
Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for
medarbejderaktieordninger) trådte i kraft den 31. maj 2003 og har virkning
for
indkomståret 2002 og senere indkomstår.
8)
Lov nr. 442 af 10. juni 2003 (Lavere skat på arbejdsindkomst) trådte i kraft
den 12. juni 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2004.
9)
Lov nr. 221 af 21. marts 2004 (Rentebeskatningsdirektivet,
rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning
til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) trådte i kraft den 2. april
2004. Ændringen i § 2, stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 2004.
Efter
anmodning anvendes kildeskattelovens § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., som affattet
ved
denne lovs § 4, nr. 1, for indkomstårene 1996-2003 for en person, som er
skattepligtig efter samme lovs § 2, stk. 1, litra c. Ændringen i § 2, stk. 5,
har virkning for personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1
ophører
den 1. januar 2004 eller senere. Ændringen i § 60, stk. 1, litra h, har
virkning for foreløbige skattebeløb, som opkræves den 1. januar 2005 eller
senere.
Ændringerne i § 65 C og § 66 B har virkning for renter og kursgevinster, der
vedrører tiden fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og som
udbetales eller godskrives dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller
senere. Ændringen i § 73 E har virkning for skattepligtige, hvis skattepligt
ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere.
10)
Lov nr. 226 af 31. marts 2004 (Mulighed for ekstraordinært udbytte,
udfyldende
bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.) trådte i kraft den
1. juli 2004. Overkursfonde, som er etableret inden lovens ikrafttræden,
forbliver bundne indtil selskabernes første ordinære generalforsamling efter
lovens ikrafttræden.
11)
Lov nr. 302 af 30. april 2004 (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)
trådte i kraft den 1. maj 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004.
12)
Lov nr. 458 af 9. juni 2004 (Forenklinger m.v.) trådte i kraft den 10. juni
2004. Ændringen i § 26 A har virkning for overdragelser, der finder sted den
1.
januar 2004 eller senere. Ændringen i § 65, stk. 1, har virkning for salg den
1. januar 2005 eller senere af børsnoterede aktier til det selskab, der har
udstedt aktierne.
13)
Lov nr. 468 af 9. juni 2004 (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske
arbejdsgivere m.v.) trådte i kraft den 10. juni 2004 og har virkning for
skattepligtige, som efter den 1. juli 2004 vælger beskatning efter
kildeskattelovens § 48 E.
14)
Lov nr. 1375 af 20. december 2004 (Implementering af ændring af
moder/datterselskabsdirektivet) trådte i kraft den 22. december 2004 og har
virkning for udbytter, der vedtages udloddet eller besluttes den 1. januar
2005
eller senere.
15)
Lov nr. 1386 af 20. december 2004 (Kvoter og betalingsrettigheder).
Tidspunktet
for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Den ved loven
indsatte
§ 60, stk. 1, litra h, har virkning fra og med den 1. januar 2005 og er
ændret
til § 60, stk. 1, litra i, ved § 32, nr. 16, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
16)
Lov nr. 325 af 18. maj 2005 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
trådte
i kraft den 20. maj 2005.
17)
Lov nr. 386 af 27. maj 2005, lov om beskatning af søfolk, trådte i kraft den
29. maj 2005. Ændringerne i kildeskatteloven har virkning fra den 1. juni
2005.
18)
Lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) trådte
i
kraft den 3. juni 2005. Ændringen i § 65, stk. 8, 2. pkt., har virkning for
udbytter deklareret i 2006 og senere år. Øvrige ændringer i § 65 har virkning
fra og med indkomståret 2005. Der henvises i øvrigt til lovens § 13, stk.
2-4.
19)
Lov nr. 425 af 6. juni 2005 (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt
m.v. og anpartsregler) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra og
med indkomståret 2006. Loven indeholder en ny affattelse af § 2; om
affattelsen af den tidligere § 2, stk. 1, litra d, henvises til lov nr.
460 af 9. juni 2004.
20)
Lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Nedsættelse af selskabsskatten og
globalpuljeprincip i sambeskatningen) trådte i kraft den 8. juni 2005.
Ændringerne i §§ 33 D, stk. 4, 3. pkt., og 33 D, stk. 5, har virkning fra og
med indkomståret 2005. Ændringerne i § 65, stk. 7 og 8, har virkning for
udbytte, der vedtages udloddet den 1. juli 2005 eller senere.
21)
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af
kommunalreformen
m.v.) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november
2005.
22)
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om
opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1.
november 2005.
23)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af
reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for
anvendelse af digitale lønsedler) træder i kraft den 1. november 2005.
Ændringen i § 84, stk. 1, har virkning for underretninger, som
indeholdelsespligtige
giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 eller senere.
Lignende dokumenter
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst) Retsinformation · 29. april 2004