Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat)

Ikke gældende siden 15. december 2010 LBK nr 1086 af 14/11/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.700 afgørelser

Landsskatteretten 3.316, Retsinformation 1.286, Domsdatabasen 84, Det finansielle ankenævn 9, Arbejdsretten m.fl. 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

(kildeskat)

1)

2)

Herved bekendtgøres lov om opkrævning af indkomstskat samt

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, med de ændringer, der følger af

§

3 i lov nr. 1044 af 17. december 2002, § 9 i lov nr. 1059 af 17. december

2002,

§ 2 i lov nr. 153 af 12. marts 2003, § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, § 7

i

lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 442 af 10. juni 2003, § 4 i lov

nr.

221 af 31. marts 2004, § 4 i lov nr. 226 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 302

af 30. april 2004, § 8 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 460 af 9.

juni 2004, § 4 i lov nr. 468 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1375 af 20.

december 2004, § 3 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 3 i lov

nr.

325 af 18. maj 2005, § 21 i lov nr. 386 af 27. maj 2005, § 4 i lov nr. 407 af

1. juni 2005, § 5 i lov nr. 425 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 426 af 6. juni

2005, § 32 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 43 i lov nr. 430 af 6. juni 2005

og

§ 52 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Afsnit I

Skattepligten

§ 1.

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i

Læs alt

denne lov påhviler

1.

personer, der har

bopæl her i landet,

2.

personer, der uden

at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder,

heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3.

danske statsborgere,

der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste

eller

varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør,

at

de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.

Udenlandsk

statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været

skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf,

sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4.

danske statsborgere,

som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget,

og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med

disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der

ikke

er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og

børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til

fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Stk. 2.

En person,

der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække

udgifter,

der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf.

dog

afsnit I A.

§ 2.

19)

Pligt til at svare indkomstskat til staten

påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer,

der

behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så

vidt

de pågældende personer eller dødsboer:

1)

Erhverver indkomst i

form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i

landet.

Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i

adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne

vederlag har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her

i

landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget

udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet

efter

ophør af arbejdet her i landet.

2)

Erhverver indkomst i

form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser,

udvalg,

kommissioner, råd og lign. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken

form vederlaget udbetales i.

3)

Erhverver indkomst i

form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til

rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for

skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

4)

7)

Udøver

et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af

erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses for udøvelse af

erhverv med fast driftssted her i landet, såfremt udøvelse af det pågældende

erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for udøvelse af

erhverv

med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv

med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af

løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en

sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende,

renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en

sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en

sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun

fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1.

Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i

forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter

bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, i

Grønland

eller på Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig

af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige

omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme

aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som

aftagere,

leverandører eller på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges

erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den

skattepligtige

modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller

§ 11 A samt dødsboskattelovens §§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller

monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.

5)

Ejer fast ejendom her

i landet eller har indtægter af samme eller af her i landet oprettet

familiefideikommis,

jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, herunder kapital

båndlagt

i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919

eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter

endvidere

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven

eller afskrivningslovens § 21.

6)

14)

Erhverver

udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra

udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, idet

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende

anvendelse.

7)

Erhverver indkomst i

form af vederlag, der ikke er omfattet af nr. 2, fra en virksomhed som

rådgiver,

konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden, jf. dog

stk. 7.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

8)

Erhverver royalty

hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.

9)

Erhverver indkomst i

form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20,

stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

10)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der

ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, eller sum til afløsning af dette

pensionstilsagn samt pensioner, rådighedsløn og lignende ydelser, når disse

har

sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab

af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, herunder kommunale

bestyrelser m.v., Folketing, udvalg, kommissioner, råd og lign.

11)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing eller pension og andre

sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, som ville være

skattepligtig for en person omfattet af § 1.

12)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og andre ydelser,

som

træder i stedet for lønindkomst eller indkomst efter nr. 4, og som ville være

skattepligtig for en person omfattet af § 1.

13)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens

uddannelsesstøtte.

14)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der

udbetales

til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

15)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

16)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i

henhold

til § 17 i lov om produktionsskoler.

17)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66

k,

stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

18)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2,

i

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

19)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der

udbetales

til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf.

§ 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens

voksenuddannelsesstøtte.

20)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af elevstøtte, der ydes i henhold til lov om

brobygningsforløb

til ungdomsuddannelse.

21)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og

§ 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

22)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra

stipendiegiver

til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet,

herunder den godskrevne værdi af billetter og lign., når ydelsen berettiger

den

ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om

statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september

2003.

23)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

24)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som

led

i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en

aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

25)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og

aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og

§ 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20,

stk. 4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.

§ 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

26)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af skattepligtig del af tilskudsbevillinger til forskning,

der administreres af Forskningsstyrelsen, for så vidt disse ikke er omfattet

af

nr. 1.

27)

Erhverver stipendium

til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter

(universitetsloven).

28)

Erhverver stipendium

til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske

studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.

29)

Erhverver indkomst her

fra landet i form af vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer,

som

erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold

udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde

udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet

sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i

udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk

rederi

eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden

besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller

luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet.

Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om

beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved

indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 9,

stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, er indkomstskattepligten i medfør

af dette stykke endeligt opfyldt.

Stk. 3.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter

alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i det omfang de

vedrører disse indtægter, jf. dog stk. 2, 4. og 5. pkt., og afsnit I A.

Stk. 4.

9)

21)

Skattepligten i medfør af

stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter

§ 48 B. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den

pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest den

1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med

den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 5.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af

udbytteskat efter § 65 eller ved den skat, som skal betales efter

§ 65 A, stk. 1.

Stk. 6.

Skattepligten

i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af

royaltyskat efter § 65 C.

Stk. 7.

17)

Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 7,

omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1,

stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt

har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf

henses,

når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer

eller

har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet

over

mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den

pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen

eller

har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der

gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

En indkomst

omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29, når den udbetales af:

1)

Fremmede magters

herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt

fremmede

magters herværende udsendte konsuler.

2)

En fysisk eller

juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis

regning

udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen

foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter

stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

a,

omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29.

Stk. 9.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med

fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager

af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg

forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder

via

telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet

el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed

nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4.

pkt.,

eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes

nærtstående

eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16

H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og

truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i

Danmark,

udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1)

Kongen og dennes

ægtefælle.

2)

Medlemmer af det

kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til

grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

Stk. 2.

Fremmede

staters herværende diplomatiske repræsentanter, repræsentationernes

personale,

disse persongruppers familiemedlemmer samt tjenestepersonale og privat

tjenerskab beskattes i overensstemmelse med reglerne i Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser, jf. lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske

forbindelser samt Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 355 af 18. oktober

1968 og nr. 107 af 11. november 1968 (Lovtidende C).

Stk. 3.

Fremmede

staters herværende konsulære repræsentanter, repræsentationernes personale,

disse persongruppers familiemedlemmer samt repræsentationernes

tjenestepersonale beskattes i overensstemmelse med reglerne i

Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jf. lov nr. 67 af 8. marts 1972

om konsulære forbindelser.

§ 4.

Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Stk. 2.

For

samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter

§ 1,

foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres

indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter

personskatteloven.

Stk. 3.

Ved

separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i

skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller

skilsmissen.

Stk. 4.

Ved

samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i

skattemæssig

henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af

samlivet har fundet sted.

Stk. 5.

Genoptager

ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet

også

i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

Stk. 6.

Bortfalder

skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses

samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for

skattepligtens

bortfald.

§ 5.

Børn ansættes selvstændigt til skat.

Stk. 2.

12)

Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller

formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre,

beskattes

indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis denne er fuldt

skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det

kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab.

Stk. 3.

Hvis et

barn, der ved begyndelsen af indkomståret ikke er fyldt 15 år, har arbejde i

en

erhvervsvirksomhed, der drives af dets forældre, stedforældre eller

plejeforældre, kan disse ikke fradrage lønnen til barnet ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst, og lønnen skal ikke medregnes ved opgørelsen af

barnets skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Til et

barns indtægt medregnes ikke, hvad forældre, stedforældre eller plejeforældre

har ydet barnet i helt eller delvis underhold, medmindre det udgør vederlag

for

arbejde i en af forældrenes erhvervsvirksomhed og kan fradrages i yderens

skattepligtige indkomst eller ydes i form af underholdsbidrag, jf. dog

ligningslovens

§§ 10 og 11.

Stk. 5.

Renter af

beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om

uddannelsesopsparing

er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om

boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt,

medregnes

alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst.

Afsnit I A

Grænsegængere

§ 5 A.

Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en

indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i

Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde

og

fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og

kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør

mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter

med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort

efter

statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive

beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både

den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den

skattepligtige

i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter

dette afsnit.

Stk. 2.

Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved

sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 3.

19)

Pensionsudbetalinger, efterløn, overgangsydelse,

ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11 og 13, medregnes som

vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Hvis

indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om

ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette

afsnit,

i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger

nedsættelsesbeløbet.

Stk. 4.

Er

indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved

bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

Stk. 5.

3)

Stk. 1-4

finder ikke anvendelse på personer der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7.

§ 5 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for

skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den

skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:

1)

Udgifter, herunder

renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger

indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter

danske regler.

2)

Renteudgifter,

stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3)

Indbetalinger til

pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter

pensionsbeskatningsloven.

4)

Bidrag til velgørende

foreninger, jf. ligningslovens §

8 A.

5)

Underholdsbidrag, jf.

ligningslovens §§ 10 og 11.

6)

Obligatoriske

udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en

arbejdsmarkedsfond.

Stk. 2.

8)

11)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med

fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i

pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social

sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en

arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt,

sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort

efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter

ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3.

17)

Lønmodtagere omfattet af

kildeskattelovens § 48 B, § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk eller

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der

vedrører indkomsterhvervelsen.

Stk. 4.

Ligningslovens §

9 F

finder ikke anvendelse.

§ 5 C.

Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller

kulbrinteskatteloven,

får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1.

Stk. 2.

Er den

skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme

bopæl,

anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til

ægtefællens

samlede indkomst opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv

vælger

beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem

ægtefællerne i

henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt

virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår

underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge

ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt.

ikke anvendelse.

§ 5 D.

21)

Den skattepligtige skal ved indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages

beskatning

efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen.

Tilkendegivelse

herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det

andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 2.

Ved

tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der

samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.

Afsnit II

Skattepligtens omfang, dens indtræden og ophør

§ 6.

Indkomstskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende

modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne

betingelser for skattepligt er opfyldt.

§ 7.

For

en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her,

indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først,

når

han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold

her i landet på grund af ferie eller lignende.

Stk. 2.

3)

For personer, der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten

efter § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse efter udlændingeloven.

§ 8.

For

de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen

af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2.

For

personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet,

som

under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som

vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for

derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2,

først,

når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365

dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

Stk. 3.

3)

For personer, der ansøger om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, indtræder skattepligten

efter § 1, stk. 1, nr. 2, på tidspunktet for meddelelse af

opholdstilladelse efter udlændingeloven.

§ 8 A.

Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af

virksomhedens

varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører

en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt

immaterielle

aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har

været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i

udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes

værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 9.

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en

person

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende

her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af

dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske

anskaffelsessum

afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved

denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal

aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet,

såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Genvundne

afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under

dansk beskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne

afskrivninger efter skattepligtens indtræden overstiger det faktiske værditab

efter inddragelse under dansk beskatning. Fortjeneste i forhold til

anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen

mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under

dansk

beskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes

afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg

af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Udgifter

afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige

indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse

udgifter

i medfør af § 2.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver

skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været

skattepligtige efter § 1.

§ 10.

Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der

er

tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland

eller

Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke

efter

fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet.

Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog

højst

med et beløb svarende til anskaffelsessummen.

§ 11.

Afgår en her i landet skattepligtig person ved døden, ophører personens

skattepligt efter denne lov. For beskatningen i forbindelse med dødsfaldet

gælder dødsboskatteloven.

§§ 12-20.

(Ophævet)

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 21.

Den skattepligtige indkomst ansættes efter skattelovgivningens almindelige

regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.

§ 22.

Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret.

Stk. 2.

21)

Indkomståret er det kalenderår, der går

forud for den endelige ligning. Består skattepligten kun i en del af et år,

er

indkomståret det nævnte tidsrum. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at

en skattepligtig, der fremsætter begæring herom, anvender et andet indkomstår

end kalenderåret. Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden

tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse for

godkendelse af et indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder

den første i en måned.

§ 23.

Personlige skatter til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter

og

folkepensionsbidrag kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af

indkomst

eller formue, samt det i § 59, 4. pkt., nævnte tillæg, det i § 61,

stk. 2, nævnte tillæg til restskat og de i § 63 nævnte renter.

Stk. 2.

Overskydende skat efter § 62, stk. 1, og godtgørelse efter

§ 62,

stk. 2, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. De i

§ 62, stk. 3, 2. pkt., og § 62 A nævnte renter medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 24.

(Ophævet)

§ 24 A.

Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst

medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af

ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet

eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke

afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb

vedrører,

medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende

erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i

forening,

behandles efter § 25 A.

§ 24 B.

Hvis en af ægtefællerne eller begge i vedkommende indkomstår har

kapitalindtægter eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til

nedsættelse af dansk skat enten i henhold til bestemmelsen i ligningslovens

§ 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, Grønland

eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, eller

kapitaludgifter, der anses for at vedrøre de nævnte kapitalindtægter eller

indkomst i form af udbytte, foretages den i ligningslovens § 33 F

omhandlede opgørelse på grundlag af ægtefællernes samlede indtægter eller

udgifter.

§ 25.

(Ophævet)

§ 25 A.

Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf.

personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden.

Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt.

hos

den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog

stk. 8.

Stk. 2.

Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den

skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og

kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden

som

nævnt i § 24 A, jf. dog stk. 8.

Stk. 3. Hvis

ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i

væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges

erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst

et

grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter

stk. 4

overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden,

som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog

stk. 7

og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den

medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet

på

117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4.

Ved

beregningen af den del af overskuddet, der efter stk. 3 overføres til

den

anden ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for opgørelsen

af skattepligtig almindelig indkomst med tillæg af renteudgifter og kurstab

på

fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt

kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette

overskud.

Stk. 5.

Den

skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1

nedsættes

med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter

stk. 3.

Stk. 6.

Er samlivet

mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, gælder stk. 1-5

ikke.

Er samlivet ophørt af anden grund end en ægtefælles død, medregnes den i

stk. 1 nævnte indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør dog ved

indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet

virksomheden.

Stk. 7. En

lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene

ægtefælles

eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis

pligterne efter denne lov og loven om en arbejdsmarkedfond til at indeholde

og

indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en

lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3

og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra

det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der

ikke

i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til

ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter

stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes

som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens

almindelige

regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

Stk. 8. Deltager

begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller

begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for

virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele

virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan

begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og

passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat

fordeles mellem ægtefællerne.

Stk. 9.

21)

Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om

at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra

begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det

andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

§ 26.

(Ophævet)

§ 26 A.

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person

drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet

tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår,

hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på

aktiver,

der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal

medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Overdrager

eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til

anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som

derved

fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles

skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles

aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af

fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den

sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er

anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for

foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse

af

varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Uanset

reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4

tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af

aktiver

til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.

Stk. 4.

12)

Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle

til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af

indkomståret

forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens

afsnit

I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i

overdragerens

virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet

overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen

efter dette indkomstårs udløb.

Stk. 5.

12)

Såfremt overdragelsen vedrører en del af

en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens §

2,

stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet

overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den

pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del

beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet

mellem

værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i

den

nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved

beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.

Foreligger

der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af

hver

af kontiene.

Stk. 6.

12)

Overtagelse efter stk. 4 og 5

forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit

I.

Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling

med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom

senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 7.

12)

Overdrages en virksomhed, en del af en

virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden

ægtefælle, og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra

virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen

efter reglerne i §

33 C,

stk. 6. Stk. 6, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 26 B.

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin

samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke

medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne

anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og

med

samme formål som de oprindelige anskaffelser.

§§ 27-33 B.

(Ophævet)

§ 33 C.

Ved

overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn,

børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i

overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13. Adoptivforhold eller

stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13

gælder ikke for beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast ejendom,

hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller

overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af den

erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem

erhverv

og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som

nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne

forbindelse

for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. pkt.,

kan

der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til

gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden

i

overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter

ejendomsavancebeskatningsloven

på samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste, der

skal

beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter

reglerne

i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og

lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og

11 A, uanset om de indgår i

virksomheden.

Stk. 2.

Fortjeneste

ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Ved beskatning af

erhververen

skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger

samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som

om de var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil

de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og

nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af

erhververen.

Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led i dennes næringsvej eller

i

spekulationsøjemed, skal fortjeneste eller tab, som fremkommer ved salg af

aktiverne foretaget af erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes

skattepligtige indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have

været medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst, hvis

salget var foretaget af denne. Er der ved overdragelsen beregnet passivpost

efter § 33 D vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med

hensyn til anskaffelsestid og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund

ved

beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos

erhververen. Er erhververen af en fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven indtrådt

i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter

ejendomsavancebeskatningsloven, men ikke med hensyn til gevinst efter

afskrivningslovens kapitel 3 for bygninger tilhørende den faste ejendom eller

kun i en del af disse, skal erhververen ved opgørelsen af gevinst eller tab

ved

afståelse af ejendommen nedsætte anskaffelsessummen med beløb svarende til,

hvad overdrageren skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-5, såfremt ejendommen var

blevet solgt på overdragelsesdagen.

Stk. 3.

Tab, som

konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages i overdragerens

skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Som

salgssum betragtes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af

gaveafgift

eller indkomstskat af erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts-

eller

indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i handel og

vandel

på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal herefter anvende disse værdier

som skattemæssig anskaffelssum og indtræder ikke i overdragerens

skattemæssige

stilling med hensyn til disse aktiver.

Stk. 4.

Erhververen

kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste

ved

overdragelse af virksomheden.

Stk. 5.

Anvender

overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen

virksomhedsordningen,

jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden

overdrages, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen

efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en

af

flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan

overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer

til

den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del

beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitelafkastgrundlaget ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet

mellem

værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i

den

nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved

beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver.

Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig

del af hver af kontiene. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at

modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6.

Anvender

overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen

kapitalafkastordningen,

jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden

overdrages, overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet

af

indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen

efter dette indkomstårs udløb. Den, til hvem en del af virksomheden eller en

af

flere virksomheder overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af

indestående på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet

mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for

overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele

kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud

for overdragelsen opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Virksomhedsskattelovens §

22 a,

stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2.

pkt.

forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit

II.

Stk. 7.

Beslutning

om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal

senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 8.

21)

Hvis de værdiansættelser, parterne har

lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af

afgift

eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om,

hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles

told-

og skatteforvaltningen inden for 3 måneder efter, at den skattepligtige har

modtaget meddelelse om ændringen.

Stk. 9.

19)

Hvis en af de i stk. 1 omtalte

erhververe ikke er skattepligtig her til landet efter § 1, gælder

stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i

en

virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1,

nr.

4 eller 5.

Stk. 10.

Hvis en af

de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig her til landet efter

§ 1, men i henhold til bestemmelsen i en dobbeltbeskatningsaftale med en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder

stk. 2, 5 og 6 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i

en

virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten

til.

Stk. 11.

Ved

overdragelse til en af de i stk. 9 eller 10 omtalte erhververe gælder

stk. 2, 5 og 6 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 12.

Reglerne i

stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en

medarbejder,

når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år

har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er

fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og

13

tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en

tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den

tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og

såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4

seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af

virksomheden

var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.

Stk. 13.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og

administration af foranstående bestemmelser.

§ 33 D.

Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12, eller

aktieavancebeskatningslovens

§§ 11 og

11 A

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der

er

overdraget til den pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages

hensyn

hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og indkomstbeskatningen. I

tilfælde,

hvor der skal erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i

gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af eventuelle fremtidige

skattetilsvar vedrørende disse aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal

indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens

værdi med et beløb svarende til en passivpost til udligning af eventuelle

fremtidige skattetilsvar vedrørende disse aktiver.

Stk. 2.

Passivposterne efter stk. 1 beregnes på grundlag af den lavest mulige

skattepligtige

fortjeneste, som vil være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktivet på

tidspunktet for dets overdragelse. Indtræder erhververen i overdragerens

skattemæssige stilling i forhold til en fast ejendom, beregnes passivposten

udelukkende på grundlag af den eller de gevinster, hvori der indtrædes.

Stk. 3.

Passivposten udgør 30 pct. af den efter stk. 2 beregnede fortjeneste,

der

ikke ville være aktieindkomst. Passivposten af den efter stk. 2

beregnede

fortjeneste, der ville være aktieindkomst, udgør 20 pct., hvis fortjenesten

vedrører unoterede aktier, og 12,5 pct., hvis fortjenesten vedrører

børsnoterede aktier.

Stk. 4.

20)

I det omfang konto for opsparet overskud

overtages efter §

33 C,

stk. 5, beregnes der af indestående med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud

opsparet i indkomstårene 1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud

opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-1998, 13,5 pct. for overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for

overskud

opsparet i indkomstårene 2001-2004 og 16,5 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 2005 og senere indkomstår.

Stk. 5.

20)

I det omfang konjunkturudligningskonto

overtages efter § 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet

med

tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12

pct.

for indkomstårene 1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene

1999-2000, en passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004 og en

passivpost på 16,5 pct. for indkomståret 2005 og senere indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelsen af oplysninger til

brug

for beregningen af passivposterne.

Stk. 7.

21)

Told- og skatteforvaltningens beregning

af passivposter efter stk. 2-5 er bindende for både giver og modtager af

en gave, medmindre den påklages efter reglerne i skatteforvaltningensloven.

§ 34.

(Ophævet)

Afsnit IV

§§ 35-39.

(Ophævet)

Afsnit V

Opkrævning af indkomstskat m.v.

§ 40.

19)

Opkrævning af indkomstskat til staten,

virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal

indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt kirkelige

afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit.

Udbytteskat af aktieudbytte m.v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.

Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter

§ 2,

stk. 1, nr. 8, opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 41.

Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal

og

amtskommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt

kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb.

Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i

§§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit

VI

eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et

andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet

indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2.

Foreløbige

beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,

benævnes

»A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet,

benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes,

benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal

indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller

royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.

Stk. 3.

Falder

sidste rettidige indbetalingsdag for skattebeløb efter denne lov på en

helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 42.

21)

De foreløbige skattebeløb skal for den

enkelte skattepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der

udskrives efter kalenderårets udløb. De således udskrevne beløb benævnes

»slutskat«.

§ 43.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse

hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold,

herunder

løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser.

Stk. 2.

Til

A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse

henregnes

nedennævnte indkomstarter:

a)

Godtgørelse for

medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd

og

lignende.

b)

Pension og ventepenge

samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et

tidligere

tjenesteforhold.

c)

Folkepension,

invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser, samt skattepligtige

stipendier,

der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

d)

Arbejdsløshedsdagpenge,

strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved

sygdom og fødsel.

e)

Understøttelser og

andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige

myndigheder

eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller

lignende.

f)

Indkomstskattepligtige

udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, og § 46,

stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

g)

Andre arter af

skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for

erhververen.

h)

Vederlag i penge

samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles

til

rådighed for at udføre arbejde her i landet.

i)

12)

Vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som

en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en

virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp

for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt

har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller

væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved

afgørelsen

heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om

personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder

eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet.

Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af

egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden.

De

for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

§ 44.

En

indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

a)

Fremmede magters

herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt

fremmede

magters herværende udsendte konsuler.

b)

19)

Personer, dødsboer, selskaber,

foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre

de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

§ 45.

Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis

indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i

§ 43, ikke skal anses for A-indkomst.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.

Stk. 3.

21)

I tvivlstilfælde afgør told- og

skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller

B-indkomst.

§ 46.

I

forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning

udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43,

stk. 2,

litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages

ved,

at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og

tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Stk. 2.

Indeholdelse

skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Har udbetaling ikke fundet

sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har

erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog

foretages på dette tidspunkt. For ydelser, der kommer til udbetaling efter

indtjeningsperiodens udløb, såsom feriepenge og søgnehelligdagsbetaling, kan

skatteministeren fastsætte særlige bestemmelser om tidspunktet for

indeholdelsen og om, i hvilket indkomstår ydelserne skal beskattes.

Skatteministeren kan endvidere, når praktiske hensyn i særlig grad taler

derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal

foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

Stk. 3.

Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst,

herunder

modkrav fra den indeholdelsespligtige.

Stk. 4.

19)

21)

Såfremt A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening

eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den

befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor,

kan

told- og skatteforvaltningen fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten

til

at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.

Stk. 5.

Når den,

for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i

landet,

og udbetalingen foretages gennem en dertil befuldmægtiget, der har hjemting

her

i landet, er indkomsten A-indkomst uanset bestemmelsen i § 44 litra b,

og

det påhviler den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 47.

(Ophævet)

§ 48.

21)

Til brug ved indeholdelse af foreløbig

skat i A-indkomst udsteder told- og skatteforvaltningen skattekort og bikort

til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.

Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort

for

den indeholdelsespligtige. Såfremt skattekortoplysningerne efter forudgående

anmodning er afgivet elektronisk direkte fra told- og skatteforvaltningen til

den indeholdelsespligtige, skal skattekortet ikke afleveres til den

indeholdelsespligtige. Skattekortet må ikke samtidig benyttes hos andre

indeholdelsespligtige, så længe de elektroniske skattekortoplysninger

anvendes

hos den pågældende indeholdelsespligtige. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om rekvirering og anvendelse af elektroniske

skattekortoplysninger.

Stk. 2.

21)

Told- og skatteforvaltningen drager

omsorg for, at det på skattekortet anføres, hvilket beløb der skal fradrages

i

A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag, forinden

indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af

summen

af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den

endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år. På

bikort

anføres intet fradragsbeløb.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter

der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på

skattekortet eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde

end

efter stk. 2.

Stk. 4.

21)

Told- og skatteforvaltningen drager

omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent

indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under hensyn

til

den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet

skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Skatteministeren kan fastsætte regler om op- eller nedrunding af de beregnede

indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller nedsættes

med mere end 1,5. Skatteministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes

der ved beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten

skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter

personskattelovens §§ 9-12.

Stk. 5.

Skatteministeren kan bestemme, at der ved den indeholdelsespligtiges

beregning

af A-skat skal ske nedrunding af det beløb, hvoraf skatten beregnes, til det

nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 6.

21)

Når omstændighederne i det enkelte

tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges

indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte

skatter, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at

der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer.

Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst,

som

udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist

maksimalbeløb.

Når sådan bestemmelse er truffet, skal vedkommende modtager af A-indkomst

forevise et af told- og skatteforvaltningen udstedt frikort for den, der

udbetaler eller godskriver A-indkomsten. Skatteministeren kan, når særlige

forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af

A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved

beregningen

af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet

til

den omhandlede art af A-indkomst.

Stk. 7. Har den

skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller

frikort, jf. dog stk. 1, 3. pkt., skal der indeholdes 60 pct. af den

udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8.

21)

Told- og skatteforvaltningen kan meddele

den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet,

bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da uanset stk. 7

ske

på grundlag af disse oplysninger. Oplysning om skattekortfradrag må dog kun

anvendes ved skatteberegningen, såfremt skattekort er afleveret til den

indeholdelsespligtige, jf. dog stk. 1, 3. pkt.

Stk. 9.

Den

skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige begære, at denne

indeholder

A-skatten med en højere procent end angivet på skattekortet eller bikortet.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 48 A.

Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at

indeholdelse af foreløbig skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden

anvendelse af skattekort eller bikort. Ministeren fastsætter nærmere regler

om

indeholdelsen i disse tilfælde.

§ 48 B.

19)

For personer, der efter § 2,

stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i

forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i

landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel

godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

§ 48 C.

17)

(Ophævet)

§ 48 D.

17

)

(Ophævet)

§ 48 E.

19)

Personer,

som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af

ansættelsesforhold

hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4,

selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3,

fondsbeskatningslovens

§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i

forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive

beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43,

stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

Stk. 2.

19)

Personer, som i forbindelse med

påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver

skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskattes efter bestemmelserne i

stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde

her

i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som

forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig

forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning

m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører

forsknings- og udviklingsarbejde.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at

1)

19)

den skattepligtige ikke inden for de

seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller §

2,

stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29,

2)

12

)

den skattepligtige ikke har eller på

noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft

direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig

indflydelse

på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43,

stk.

2, litra i, 3.-6. pkt.,

3)

19)

den skattepligtige ikke forud for

ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den

forskningsinstitution

eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en

dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter

ophør

af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk.

2, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed

inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt,

4)

den skattepligtige

ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som

ph.d.-studerende

lønnet af det offentlige midler fra Danmark og

5)

vederlaget i penge

udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter

personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om

arbejdsmarkedsfonde

og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske

sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis

kvalifikationer

som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en

offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om

forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.

Stk. 4.

For

personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes

A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til

ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens

§

16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og

vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke

foretages fradrag i vederrlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og

vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos

den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt

ved

den erlagte A-skat.

Stk. 5.

Dokumenterede

udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens §

8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget

for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til

ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1.

pkt.

kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som

forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk. 6.

Beskatning

efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36

måneders

samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første

ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget

beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af

tidligere

tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt

indtræder

i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere

perioder,

hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved

bedømmelsen

efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7.

Når

beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den

skattepligtige

ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de

almindelige regler.

Stk. 8.

19)

Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder

for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den

første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været

skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk.

2,

hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6

nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en

samlet

periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5

bortfalder

endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte

3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med

ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været

beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende

arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er

beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat

behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 9.

Beskatning

efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3,

nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den

skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere

ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse,

at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 10.

11)

Hvis den skattepligtige er gift, finder

reglen i personskattelovens §

6 a,

stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for

bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt

beskatning efter stk. 4 og 5.

Stk. 11.

Ministeren

for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med

skatteministeren

fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr.

5,

og stk. 9.

Stk. 12.

13)

I

indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den

skattepligtige

ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den

personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13,

stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som

andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og

5,

fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der

kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13,

stk.

2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig

virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan

ikke

fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

§ 49.

Erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder

beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal

A-indkomsten

opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver

foretages

opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den

skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende

A-skat.

Undlader den skattepligtige at afgive A-skatten, kan han uanset det mellem

parterne gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratræden af

tjenesten.

§ 50.

Må

det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst,

men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den

foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat

med

de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den

endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den

foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges

personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

§ 51.

21)

Må det forventes, at den skattepligtige

skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer

told-

og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves

ved

indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af

skatteministeren.

§ 51 A.

Må det forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori

der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af

grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at

den

samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede

slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et

eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at

den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto

for

opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og

§ 13, stk. 1.

§ 52.

21)

Hvor der ifølge foranstående bestemmelser

skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og

forventet skat efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat,

fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i

§§ 53

og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges

indkomstforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller

fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. Må det antages, at den

skattepligtige skal svare skat efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat, fastsættes denne under hensyn til den forventede

ejendomsværdiskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

21)

Er der ikke tidligere foretaget ligning

eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige,

skal denne over for told- og skatteforvaltningen redegøre for sine forventede

indkomstforhold m.v. Det beror på et skøn fra told- og skatteforvaltningen, i

hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den

foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om

redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives

redegørelsen

ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der

fastsættes

af told- og skatteforvaltningen.

§ 53.

21)

Antager den skattepligtige, at hans

indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er

lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig

skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige

skattesvarelse

fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomstforhold

m.v. I det omfang told- og skatteforvaltningen finder den skattepligtiges

oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til

grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en

frist for dens indgivelse.

Stk. 2.

21)

I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen

fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede

forventede indkomstforhold m.v., når myndighederne efter foreliggende

oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges

indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er

lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig

skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan told- og skatteforvaltningen

fastsætte

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger,

der fremgår af angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

Stk. 3.

I løbet af

den periode, hvori skattekortene, bikortene og skattebilletterne skal

benyttes,

kan den skattepligtige under de i stk. 1 anførte betingelser forlange

grundlaget for den foreløbige skattesvarelse ændret med virkning for den

fremtidige skattebetaling. I løbet af den nævnte periode kan told- og

skatteforvaltningen under de i stk. 2 anførte betingelser på tilsvarende

måde ændre grundlaget for den foreløbige skattesvarelse.

Stk. 4.

21)

Til brug ved afgørelser efter stk. 2

og stk. 3 kan told- og skatteforvaltningen afkræve den skattepligtige en

redegørelse efter tilsvarende regler som anført i § 52, stk. 2.

§ 54.

Med henblik på at opnå den bedst mulige overensstemmelse mellem slutskatterne

og de foreløbige skattebeløb, jf. § 42, kan skatteministeren bestemme,

at

der skal foretages en procentvis forhøjelse eller nedsættelse af

indkomstgrundlaget m.v. efter § 52, stk. 1, for alle skattepligtige

eller for grupper af skattepligtige.

§ 55.

Må

det antages, at den allerede betalte foreløbige skat væsentligt vil overstige

slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61,

stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C,

stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det i

§ 62, stk. 3, fastsatte tidspunkt for tilbagebetalingen,

tilbagebetales det beløb, som efter skattemyndighedens skøn er betalt for

meget, straks. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen

af

det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Stk. 2.

Der ydes

ikke renter ved tilbagebetaling af skat efter stk. 1.

§ 55 A.

Skatteministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor,

bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i § 41, stk. 1,

2. pkt., og §§ 48-55.

§ 55 B.

21)

Afgørelser om grundlaget for den

foreløbige skatteansættelse efter § 45, stk. 3, og §§ 48, 50-53 og 55 træffes

af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til skatteankenævnet, hvis

afgørelser ikke kan indbringes for Landsskatteretten.

§ 56. For

følgende indholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket

afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1)

Ministerier og

institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2)

Institutioner,

foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i

lov

om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om

regnskabsvæsen skal

finde anvendelse.

3)

Ikke statslige

institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens

driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4)

Kommunerne.

5)

Kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene

deltager

kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6)

Selvejende

institutioner med driftsoverenskomst

med

en kommune.

§ 56 A.

(Ophævet)

§ 56 B.

(Ophævet)

§ 57.

21)

Efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for told- og

skatteforvaltningen foretage angivelse af indeholdelsen, herunder

identificere

ved personnummer de personer, der har fået udbetalt eller godskrevet

A-indkomst

i A-skatteperioden. Skatteministeren kan fritage grupper af

indeholdelsespligtige fra at identificere modtagere af A-indkomst i

angivelsen.

Stk. 2. Såfremt den

i stk. 1 nævnte angivelse af identiteten af personer, der har fået

udbetalt eller godskrevet A-indkomst i A-skatteperioden, mere end én gang

inden

for en periode på 24 måneder ikke er indgivet rettidigt, skal den

indeholdelsespligtige betale en staten tilfaldende afgift på 500 kr.

Stk. 3.

21)

Told- og skatteforvaltningen kan meddele

fritagelse for afgift efter stk. 2, når særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 4.

Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at

sikre oplysninger til brug ved afgivelsen af de i stk. 1 nævnte

redegørelser, herunder pligt til at modtage og opbevare skattekort, notere

oplysninger fra bikort og notere navn og adresse m.v. på modtagere af

A-indkomst, der hverken afleverer skattekort eller foreviser bikort.

Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges

regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt

indeholdelse af A-skat.

Stk. 5.

21)

Told- og skatteforvaltningen kan i

elektronisk form stille oplysninger fra angivelserne til rådighed for

statslige

eller kommunale myndigheder til brug for skatteadministration, inddrivelse af

offentlige fordringer eller kontrol af udbetalinger fra det offentlige.

Oplysningerne kan endvidere stilles til rådighed for statsanerkendte

arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge m.v.

§ 58.

B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar,

februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med

sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i

forfaldsmåneden.

§ 59.

Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er

indeholdt

i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også

foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i

året

efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter

indkomståret,

kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter

indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder

i

stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale

et

tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår

heri,

inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra

e.

§ 60.

I

den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter

fradrag

af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,

modregnes

nedennævnte beløb vedrørende samme år:

a)

Foreløbige

skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den

skattepligtiges ansættelse til slutskat.

b)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.

c)

Foreløbige

skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.

d)

De i § 67,

stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.

e)

Beløb, som den

skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.

f)

Beløb efter

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13,

stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.

g)

Beløb efter

personskattelovens § 8 a, stk. 5.

h)

9)

Foreløbige skatteløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har

indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter

fra

opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af

EU,

eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede

Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette

direktiv.

i)

15)

21)

Beløb,

der er indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens §

40 C, stk. 7-9.

Stk. 2.

For

personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i

stk. 1, litra c-f nævnte beløb samt

a)

foreløbige skattebeløb,

som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er

indeholdt i A-indkomst,

b)

foreløbige

skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for, har skullet indbetales efter § 68.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af det beløb, der skal modregnes efter stk. 1 eller

stk. 2, fradrages skatter, der måtte være tilbagebetalt i henhold til

§ 55.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der åbnes adgang til, at

ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten

skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende

skat,

der efter reglerne i § 62 tilkommer den ene af ægtefællerne, anvendes

til

udligning af eventuel restskat, som efter reglerne i § 61 påhviler den

anden

ægtefælle. I det omfang der efter udligning efter 1. pkt. bliver tale om

restskat eller overskydende skat for en af ægtefællerne, opkræves denne efter

reglerne i § 61, henholdsvis udbetales efter reglerne i § 62.

§ 61.

Den skattepligtige skal tilsvare det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af

eventuelt

overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte overstige de

foreløbige skatter, der modregnes efter § 60. Beløbet benævnes

»restskat«.

Stk. 2. Ved

betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende

tillæg

på 7 pct. af restskatten.

Stk. 3. Er

udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober

i

året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle

skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et

grundbeløb

på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg

efter

stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis

dækning

der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren

fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år,

hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af

den overførte restskat m.v.

Stk. 4. Et

eventuelt resterende beløb efter stk. 3 forfalder med tillæg efter

stk. 2, til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september,

oktober og november i året efter indkomståret. Udskrives årsopgørelsen først

den 1. september eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den

1.

i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra december måned.

Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er

udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1.

oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med

eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger

et

grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten

svarende

tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt.,

til

betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister

som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den

1.

januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende

B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C,

stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.

Stk. 6. Et

eventuelt resterende beløb efter stk. 5 forfalder med tillæg efter

stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling

den

1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni og december

måned. Reglerne i § 58 om betalingsfristen finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 7.

Er den

pågældende ikke skattepligtig ved begyndelsen af det efterfølgende år, sker

opkrævningen efter reglerne i stk. 4. Overtager den efterlevende

ægtefælle

i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet boet, jf. dødsboskattelovens

§ 58,

sker opkrævningen hos den efterlevende ægtefælle af afdødes restskat m.v. før

dødsfaldet efter reglerne i stk. 5 og 6.

Stk. 8.

Det i

stk. 3 og 5 nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 9. Af de

skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes

indkomstskat forud for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 61 A.

I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3,

ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende

del

af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af

forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter

reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse

træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan

ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.

§ 62.

Det

beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

efter

§ 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter

§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de foreløbige

skatter,

der modregnes efter § 60, benævnes »overskydende skat«.

Stk. 2. Ved

tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en

godtgørelse

på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt

efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af

overskydende

skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59, 4. pkt.

Stk. 3.

Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i

tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der

tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7,

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis

tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted,

modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og

eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15,

stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Af det

beløb, der efter foranstående skal udbetales den skattepligtige, udbetales

kun

det hele kronebeløb.

Stk. 5.

Krav på

tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af

det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er

ugyldige.

§ 62 A.

Medfører en ændret årsopgørelse, at der skal betales restskat eller

yderligere

restskat, gælder reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet

med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændrede årsopgørelse

efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den

opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den overførsel, der

er

sket efter § 61, stk. 3, af den eventuelt tidligere beregnede

restskat m.v. Restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg

efter

§ 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil

udskrivningsdatoen.

Stk. 2. Medfører en

ændret årsopgørelse, at der sker nedsættelse eller bortfald af overskydende

skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige, jf. § 62, skal

beløbet tilbagebetales tillige med godtgørelse efter § 62, stk. 2.

Det samlede beløb efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7, stk.

2,

i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4

procentpoint

pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret og indtil

udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker efter § 61, stk. 4.

Stk. 3. Medfører en

ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller

bortfalder,

udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter

§ 61,

stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger

nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente

svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter

og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den

1.

oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes

eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle

restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne

bidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2.

pkt.

Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter

reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter

den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den

overførsel

af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter § 61,

stk. 3.

Stk. 4. Medfører en

ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere

overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62,

stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt.,

inden

udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden

tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat

og påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 62 B.

(Ophævet)

§ 62 C.

Rater, der opkræves efter denne lov, skal være på mindst 100 kr., indtil hele

beløbet er betalt. Beløb under 100 kr. opkræves i én rate.

Stk. 2.

Hvis

skattebeløb efter denne lov, der ikke bliver indregnet efter § 61,

stk. 3, reguleret med tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63

i

alt udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller udbetales det ikke.

Overskydende skat, der efter 1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter

det år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder skattebeløb, der opstår

som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen

tillægges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke tidligere er

opkrævet eller udbetalt.

Stk. 3.

Ved

opkrævning af beløb efter denne lov opkræves kun hele kronebeløb. Tilsvarende

gælder ved opkrævning af rater efter stk. 1.

§ 62 D.

Ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse, jf.

§§ 52-55, for en skattepligtig person, som har lønindkomst for

personligt

arbejde på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed stat (arbejdsstaten), jf.

stk. 3, for en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal bestemmelsen

i

ligningslovens § 33 A eller i en dobbeltbeskatningsoverenskomst om

nedsættelse af skat for sådan lønindkomst kun anvendes, hvis den

skattepligtige

dokumenterer, at den pågældende betaler skat i arbejdsstaten af lønindkomsten

for arbejdet dér. 1. pkt. omfatter dog ikke personer, der er udsendt af den

danske stat eller anden dansk offentlig myndighed til tjeneste uden for

riget,

eller tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark

beskatningsretten til lønindkomsten.

Stk. 2.

Overskydende skat for en person, som har haft lønindkomst som nævnt i

stk. 1, kan overføres til den pågældendes arbejdsgiver, i det omfang

denne

har betalt den pågældendes skat til arbejdsstaten af lønindkomsten for

arbejdet

dér.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal kun anvendes ved personligt arbejde i

en

fremmed stat, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr.

77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets

bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med

Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

§ 62 E. Reglerne i § 62 A,

stk. 3

og 4, om beregning af rente finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor en

skattepligtig får nedsat sin skatteansættelse som følge af, at den

skattepligtige har betalt erstatning i forbindelse med statens tab på

skatter,

der er pålignet en anden skattepligtig. Det skattebeløb, der efter ændring af

skatteansættelsen tilbagebetales den skattepligtige, forrentes med samme

rentesats og for samme periode, som erstatningsbeløbet er forrentet. Hvis

erstatningsbeløbet indeholder rente, beregnes rente af det tilbagebetalte

skattebeløb med den samme rentesats og for samme periode, der er anvendt ved

opgørelse af erstatningsbeløbet. Efter udløbet af den i 2. og 3. pkt. nævnte

periode beregnes rente af det tilbagebetalte skattebeløb med rentesatsen

ifølge

renteloven, indtil udbetaling sker.

§ 62 F.

I det omfang skatteansættelsen for den skattepligtige forhøjes som følge af,

at

en erstatning som nævnt i § 62 E dækkes ved regres eller på anden måde

nedbringes, skal den skattepligtige tilbagebetale renter, der tidligere er

modtaget i forbindelse med, at skatteansættelsen er nedsat på grund af

erstatningsbetalingen.

Stk. 2.

Tilbagebetalte renter, der er modtaget i henhold til § 62 E, kan

fradrages

i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

I de i

stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne om beregning af rente i § 62

A, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.

§ 62 G.

Hvis en skattepligtig får nedsat sin ansættelse af almindelig indkomstskat,

og

den skattepligtiges ansættelse af særlig indkomstskat forhøjes i sammenhæng

hermed, beregnes kun rente efter § 62 A, stk. 3 og 4, og § 62

E

af det beløb, hvormed det nedsatte skattebeløb med tillæg efter § 61,

stk. 2, eller procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2,

overstiger

det beløb, som den skattepligtiges særlige indkomstskat forhøjes med. Hvis en

skattepligtig får nedsat sin ansættelse af særlig indkomstskat, og den

skattepligtiges ansættelse af almindelig indkomstskat forhøjes i sammenhæng

hermed, beregnes kun rente af det beløb, hvormed den nedsatte særlige

indkomstskat overstiger det beløb, som den skattepligtige efter § 62 A,

stk. 1 og 2, skal betale som følge af forhøjelsen af den almindelige

indkomstskat.

§ 63. Er

et beløb, som en skattepligtig efter denne lov skal indbetale til det

offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den pågældende betale en statskassen

tilfaldende rente, der udgør renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne. Renter af skat, der påhviler den

skattepligtige, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten

for

de pågældende år.

§ 64.

Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og lov om

amtskommunal indkomstskat til den enkelte kommune og amtskommune den del af

skatterne, der udgør kommunal indkomstskat, kirkelige afgifter og

amtskommunal

indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Stk. 2.

Staten

afregner 1/3 af A-skattebeløbene efter § 48 E, stk. 4, over for

kommunen.

§ 64 A.

For amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner udsættes eventuel

afregning

af de forskelsbeløb, der er nævnt i § 64, stk. 4, jf. stk. 10,

og som vedrører kalenderåret 1989, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august

1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.

Indenrigsministeren kan bestemme, at der helt eller delvis kan ske en

udsættelse af eventuel afregning af de forskelsbeløb for amtskommuner og

Københavns og Frederiksberg Kommuner, der er nævnt i § 64, stk. 4,

jf. stk. 10, og som vedrører kalenderåret 1990, jf. lovbekendtgørelse

nr.

728 af 5. august 1994 om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskat).

Stk. 3.

Tidspunkterne for afregningen af de beløb, der er nævnt i stk. 1,

bestemmes af indenrigsministeren. Det samme gælder de beløb, der er nævnt i

stk. 2, hvis indenrigsministeren bestemmer, at der skal ske udsættelse

af

tidspunktet for afregningen af disse beløb.

Afsnit VI

Om indeholdelse i aktieudbytte m.m.

§ 65.

5)

10)

12)

18)

I forbindelse med enhver vedtagelse eller

beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele

i

selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v.

indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør

af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal

endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse

med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af

ligningslovens

§ 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes

alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med

undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu

foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte

henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens §

16 C, stk. 2 eller 15, der ikke

udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2.

21)

Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af

selskabets egne aktier eller andele. Told- og skatteforvaltningen kan

forlange,

at selskabet foreviser dokumentation for størrelsen af dets beholdning af

egne

aktier eller andele.

Stk. 3.

5)

6)

18)

Reglerne i dette afsnit finder

tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1,

foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, skal mindst indeholde

udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens §

16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2. pkt. gælder

dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt

i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. En kontoførende

investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af

stk.

4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af

stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter

reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til

betaling

på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende

anvendelse.

Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun

anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr.

5 a.

Stk. 4.

5)

Skatteministeren kan fastsætte regler om,

at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes

ved

opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Skatteministeren kan endvidere fastsætte

regler om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v.,

som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.

§ 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende

indeholdelse

af udbytteskat.

Stk. 5. Der

indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det

pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf.

selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra c.

Stk. 6.

18)

Der skal ikke foretages indeholdelse i

udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens

§ 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B, stk. 4.

Stk. 7.

5)

20)

Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger

m.v.

og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller

efter

fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 18,48 pct. udbytteskat.

Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at

indeholdelse med 18,48 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af

en

selskabsmandtalsdatabase.

Stk. 8.

18)

20)

Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber

hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2

a,

stk. 7, der ikke er investeringsforeninger, og til

investeringsforeninger,

der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, skal der indeholdes 18,48

pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til

certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der

ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, skal der indeholdes 15

pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede

foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at

indeholdelse med 15 pct. kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte

regler

om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C.

§ 65 A.

19)

En person eller et dødsbo, som er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab m.v., som er

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,

betaler en endelig skat på 28 pct. af udbytter, der omfattes af

ligningslovens

§ 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens

§ 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

Stk. 2.

19)

Udgør den skattemæssige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens

§ 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens

§ 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative

værdi,

når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder

en

i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i

forbindelse

med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

§ 65 B.

Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, der ydes til et

selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra e, svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder

eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 44-46, 57, 69 og 84-86 finder tilsvarende anvendelse

for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

§ 65 C.

19)

I forbindelse med enhver udbetaling eller

godskrivning af royalty til en person eller et selskab m.v., der er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra g, skal den, for hvis regning udbetalingen eller

godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede royalty. Pligten

til

at indeholde royaltyskat påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde,

foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis den, for

hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i

landet, og udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den

befuldmægtigede

at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder

tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »royaltyskat«.

Stk. 2.

21)

Told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse,

eller

at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct.,

hvis

Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger fra kilder

her

i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun

beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct.

Stk. 3.

21)

Told- og skatteforvaltningen kan

fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis

regning udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt

udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til

royaltymodtageren,

men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en

institution

m.v. med hjemting her i landet, der varetager royaltymodtagerens interesser.

I

så fald pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til

indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet for den nævnte person,

dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 4.

Til royalty

henregnes betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller

model,

tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

§ 65 D.

9)

I forbindelse med enhver

udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for

hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct.

af

den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes »renteskat«. Pligten til at

indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting

her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning

foretages, ikke har hjemting her i landet og udbetalingen eller

godskrivningen

foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet,

påhviler

det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk.

3,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelsespligten ikke

påhviler

den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning af renter foretages,

såfremt

udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til rentemodtageren,

men til en person, et dødsbo, et selskab, en fond, en forening eller en

institution m.v. med hjemting her i landet, der varetager rentemodtagerens

interesser. I så faldt pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede

pligter til at indbetale og indsende oplysninger i stedet den nævnte person,

dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 3.

I

forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab m.v., der er

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, skal den, for

hvis regning indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige

gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 66.

5)

10)

Reglerne i lov om opkrævning af skatter

og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der

følger af bestemmelser i denne lov. Udbytteskat forfalder til betaling, så

snart vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af

udbyttet

er truffet, og skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med

udløbet

af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2.

5)

10)

Selskaber, der vedtager eller beslutter udbetaling eller godskrivning af

udbytte, skal uanset om der er pligt til at foretage indeholdelse af

udbytteskat i en af skatteministeren foreskreven form meddele oplysning om

vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende måned efter

nævnte

vedtagelse eller beslutning samtidig med udløbet af selskabets

angivelsesfrist

for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller

beslutter ikke at deklarere udbytte, er på skattemyndighedernes begæring

pligtige til inden en nærmere angiven frist at indsende oplysning om

vedtagelsen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg

af

daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil.

Stk. 3.

Det forhold,

at udbyttet ikke hæves, giver ikke selskabet ret til tilbagebetaling af

udbytteskatten

og giver ikke aktionæren eller andelshaveren ret til at få udbytteskatten

udbetalt i videre omfang end fastsat i § 67.

§ 66 A.

5)

21)

Reglerne i lov om opkrævning af skatter

og afgifter m.v. vedrørende opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning af indeholdt royaltyskat med de undtagelser, der

følger af bestemmelser i denne lov. Royaltyskat forfalder til betaling ved

udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til told- og

skatteforvaltningen

senest i den følgende måned samtidig med udløbet af den

indeholdelsespligtiges

angivelsesfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den, der

foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med

royaltyskattens

indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form.

Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Enhver, der

hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde

godtgør

sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller

godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer

den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

§ 66 B.

9)

21)

Reglerne i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. om opkrævning af indeholdt A-skat

finder

tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt renteskat med de

undtagelser, der følger af bestemmelser i denne lov. Renteskat forfalder til

betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af renter og skal indbetales

til

told- og skatteforvaltningen senest i den følgende måned samtidig med udløbet

af den indeholdelsespligtiges angivelsesfrist for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med

renteskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren

foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved

pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2.

§§ 69 og 70

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Enhver, der

hæver eller får godskrevet renter, kan, når den pågældende på fyldestgørende

måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen

eller

godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer

den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

§ 67.

Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der

efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i

slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte

udbytteskat

endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1,

indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1.

pkt.

Stk. 2.

5)

Har nogen, der er skattepligtig efter § 1

i selskabsskatteloven eller efter fondsbeskatningsloven, erhvervet udbytte,

hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den

indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales for det indkomstår, i

hvilket udbyttet er erhvervet.

Stk. 3.

Har nogen,

som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter

§ 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den

pågældende

et beløb svarende til udbytteskatten.

Stk. 4.

6)

Enhver, der hæver eller får godskrevet

udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange,

at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af

skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller

godskrivning.

Stk. 5.

6)

For skattepligtige omfattet af § 1,

stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og

som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som

overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke

omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det

udgør 25 kr. eller derover.

Stk. 6.

5)6)

For skattepligtige omfattet af stk. 2, som er fritaget for

indeholdelse af udbytteskat efter § 65, stk. 4, kan skatteministeren

fastsætte

regler for tilbagesøgning og udbetaling af det indeholdte beløb. Der

udbetales

ikke godtgørelse eller renter ved udbetalingen.

Afsnit VII

Hæftelses- og inddrivelsesbestemmelser

§ 68.

Er

der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke

sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb,

skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

§ 69.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som

indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart

ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke

er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i

denne lov.

Stk. 2.

Den, som

har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for

betaling

af det indeholdte beløb.

§ 70.

De

herværende befuldmægtigede for de i § 2 nævnte personer og dødsboer er

medansvarlige for betaling af de skatter, der påhviler disse personer og

boer.

§ 70 A.

23)

Skatteministeren

kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til

udlægsforretninger

og afgørelser om indeholdelse i løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalt foreløbig

skat

efter § 50 og restskatter efter §§ 61 og

62 A

skal betales gebyr til

restanceinddrivelsesmyndigheden. Gebyret kan højst udgøre 250 kr.

§ 71.

(Ophævet)

§ 72.

Skattebeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter

og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

Stk. 2.

Er udlæg

forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der

tilhører den med ham samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele,

der

tilhører børn, og som er medregnet ved hans skatteansættelse. Dette gælder

ikke

ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været

pligtig at indeholde.

§ 73.

21)

23)

Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den

indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat,

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der

påhviler den pågældende, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse

om,

at der skal ske indeholdelse i skatteyderens lønning, provision eller andet

arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der

udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller

private

kasser, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter,

tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligten omfatter også enhver forskudsvis

udbetaling af løn m.v. Told- og skatteforvaltningens afgørelse om

lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. § 3

i

lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Registeret påser, at indbetaling

fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver finder sted i overensstemmelse med

afgørelsen om lønindeholdelse, jf. § 2, nr. 3, i lov om Det Fælles

Lønindeholdelsesregister.

Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som

skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, skal der foretages de

ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om

lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i

A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der

skal

indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

Er

skattebeløb, som nogen efter §§ 46 og 49 eller efter denne paragraf har været

pligtig til at indeholde eller opkræve, ikke indbetalt til det offentlige

inden

det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan der træffes afgørelse om at give den

indeholdelsespligtiges arbejdsgiver pålæg som omhandlet i stk. 1 med hensyn

til

det skyldige beløb samt påløbne renter, tillæg og gebyrer.

Stk. 3.

23)

Indeholdelse efter stk. 1 og 2 kan

foretages, selv om lønudbetalingen m.v. også er genstand for indeholdelse af

skat efter §§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en procentdel

(indeholdelsesprocenten)

af nettolønnen. Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skyldneren det

nødvendige

til eget og familiens underhold. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler

om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den

del

af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes.

Stk. 4.

23)

Indeholdelsesprocenten kan gradueres

efter nettoindkomstens størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler

om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder uanset afvigende bestemmelser i den øvrige lovgivning

også

anvendelse på kommunale og statslige tjenestemænds lønninger m.v.

Stk. 6.

Når det er

foreskrevet, at løn i form af drikkepenge fra arbejdsgiverens kunder ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i almindelighed skal ansættes til en bestemt

brøkdel af de beløb, skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, kan

skattemyndigheden skriftligt pålægge arbejdsgiveren ved hver afregning med

skatteyderen at afkræve denne et beløb til dækning af de i stk. 1 og

stk. 2 angivne restancer. Ved hver afregning kan der højst opkræves det

beløb, der efter reglerne i stk. 3 kunne være tilbageholdt, såfremt

arbejdsgiveren som løn havde udbetalt et beløb svarende til det, hvormed

drikkepengeindtægten skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Vægrer en skatteyder sig ved at indbetale beløb, som det i medfør

af foranstående

er pålagt en arbejdsgiver at opkræve, kan han uanset det mellem parterne

gældende opsigelsesvarsel afskediges til øjeblikkelig fratrædelse af

tjenesten.

Om denne bestemmelse og om det arbejdsgiveren meddelte pålæg skal

skatteyderen

underrettes skriftligt af skattemyndigheden.

Stk. 7.

Reglerne i

§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved indeholdelse i

henhold til stk. 1-4 og opkrævning i henhold til stk. 6.

Stk. 8.

Hvis en

skatteyder, for hvem der er begæret indeholdelse efter de foranstående

regler,

ikke er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor

begæringen modtages, er arbejdsgiveren pligtig inden 5 dage at underrette Det

Fælles Lønindeholdelsesregister skriftligt eller elektronisk derom.

Tilsvarende

oplysningspligt påhviler arbejdsgiveren om ophør af et arbejdsforhold, når

han

forinden har modtaget begæring om indeholdelse, og den deri omhandlede

skatterestance

ikke er endeligt afviklet ved arbejdsforholdets ophør. Underretningen herom

skal gives Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret.

Stk. 9.

Skatteministeren giver regler om indbetaling og afregning til det offentlige

af

beløb, der er indeholdt eller opkrævet af arbejdsgivere i henhold til

bestemmelserne i denne paragraf.

Stk. 10.

Bestemmelserne

i §§ 57, stk. 4, 2. pkt., 69, 72, 74, 84 og 86 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede forhold.

Stk. 11.

23)

Beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af

stk. 3 og 4, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. De årlige

reguleringer bekendtgøres af skatteministeren.

§ 73 A.

Overskud, som fremkommer ved afhændelse af en fast ejendom, der er overtaget

som led i skatteinddrivelse, udloddes til den pågældende skyldner, efter at

der

er foretaget modregning med eventuelle yderligere statslige tilgodehavender.

§ 73 B.

23)

Reglerne om eftergivelse i

opkrævningslovens §§ 15,

15 a

og 15 b finder tilsvarende anvendelse på skattebeløb, som en person efter

denne

lov har været pligtig at indeholde, og administrativt vedtagne bøder efter

§ 79.

§ 73 C.

23)

Reglerne i § 73 B finder tilsvarende

anvendelse på personers indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat,

kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat samt

kirkelige afgifter.

§ 73 D.

21)

23)

Told- og skatteforvaltningen kan i

øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, eftergive eller

meddele henstand med skatter, som personer, selskaber, foreninger m.v. er

pålignet eller har skullet indeholde.

§ 73 E.

9)

Personer kan få henstand med

betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens §

13 a, ejendomsavancebeskatningslovens §

6 B eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag

beregnet

efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt

efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter

§

2, stk. 1, litra k.

Stk. 2.

21)

Henstand efter stk. 1 er betinget af, at

der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og

skatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse

efter

skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for

henstand

være indgivet inden denne frist. Henstand er endvidere betinget af, at der

ved

senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og

tegningsretterne

omfattet af ligningslovens § 28 indgives selvangivelse af det modtagne

vederlag, og at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktiverne og ved

hel eller delvis indfrielse af gælden indgives selvangivelse af gevinsten

eller

tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes omberegning efter

aktieavancebeskatningslovens §

13 a,

stk. 6, kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er

det dog alene en betingelse, at der indgives meddelelse til told- og

skatteforvaltningen

om afståelsen, indfrielsen eller udnyttelsen.

Stk. 3.

Såfremt

personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af

overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i

skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret

ved

Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF

af

14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand

efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed.

Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i

form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden

betryggende

sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.

Stk. 4.

Henstandsbeløbet

forfalder til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den

skattepligtige

dør. Ved henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet

efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller

tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige dør.

Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat

og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. §

62

A.

Stk. 5.

Betales

henstandsbeløb ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten i

henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med

tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 6.

Indgives

selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder

henstanden, og skatten og arbejdsmarkedsbidrag anses for forfalden på det

tidspunkt, hvor skatten og arbejdsmarkedsbidraget ville være forfalden, hvis

der ikke var givet henstand. Skatten og arbejdsmarkedsbidrag forrentes med

renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Endvidere bortfalder retten til omberegning efter

aktieavancebeskatningslovens

§

13 a, stk. 6,

kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28, stk. 7.

Stk. 7.

21)

Såfremt købe- og tegningsretter omfattet

af ligningslovens § 28 udløber uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet for

disse

købe- eller tegningsretter. Bortfald af henstandsbeløb efter 1. pkt. er

betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til told- og

skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen. I modsat fald

anses

henstandsbeløbet for forfaldent på tidspunktet for købe- eller

tegningsrettens

udløb. Reglerne i stk. 6, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit VIII

Straffebestemmelser m.v.

§ 74.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1)

undlader at opfylde

pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v., royaltyskat

eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1,

2)

undlader rettidigt at

afgive de i § 57, stk. 1, § 66, stk. 2, eller § 66

A,

stk. 1, omhandlede oplysninger,

3)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om de i § 57, stk. 1, § 66,

stk. 2, eller § 66 A, stk. 1, omhandlede forhold, eller

4)

21)

anmoder om elektroniske

skattekortoplysninger hos told- og skatteforvaltningen vedrørende personer,

som

man på anmodningstidspunktet ikke kan påregne at skulle udbetale A-indkomst

til.

Stk. 2.

16)

Er forholdet begået med forsæt til at

unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

§ 74 A.

16)

På samme måde som anført i § 74 straffes

den, der undlader at følge et pålæg efter denne lovs §

86 A, stk. 1, eller en begæring efter

denne lovs §

86 A,

stk. 2.

§ 75.

På

samme måde som anført i § 74 straffes den, der

1)

lader sig udbetale

A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som

påbudt,

2)

benytter skattekortet

over for en anden indeholdelsespligtig end den, hvortil

skattekortoplysningerne

er afgivet elektronisk, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt.,

3)

16)

forsætligt eller ved grov uagtsomhed

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter

§ 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52,

stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse

bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens

afgørelse,

4)

16)

forsætligt eller ved grov uagtsomhed

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af

passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning

fortier

oplysninger af betydning for denne eller,

5)

16)

undlader at efterkomme pligten til at

afgive oplysning om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller

forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.

§ 76.

I

forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 77.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for

overtrædelse af § 74, og § 76 efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 78.

I

sager om overtrædelse af §§ 74-77, der behandles administrativt, jf.

§ 79, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Ransagning

i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i

overensstemmelse

med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.

§ 79.

21)

Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at

ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i

retsplejeloven

om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet

eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 79 A.

22)

Bøder i sager, der afgøres administrativt

efter § 79, opkræves af told- og skatteforvaltningen og inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2.

Bøderne kan

inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne herom i

kildeskatteloven.

Der er udpantningsret for bøden.

Afsnit IX

Forskellige bestemmelser

§§ 80-82.

(Ophævet)

§ 83.

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den,

der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var

foretaget

af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden

efter § 2, stk. 1, 3. pkt., i loven om Lønmodtagernes Garantifond

fratrækker for kildeskat forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse

finder

herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med

foranstående.

Stk. 2.

I forhold

til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker for

kildeskat,

i stedet for A-skat af indkomsten.

§ 84.

23)

Den indeholdelsespligtige skal skriftligt

eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst underrettet om

indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2.

21)

Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved

at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst,

kan

denne ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen begære, at

underretningen søges tilvejebragt ved told- og skatteforvaltningens

mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der

fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal

opbevare de for underretningen fornødne bilag m.v.

§ 85.

21)

Told- og skatteforvaltningen fører

registre over de indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

Stk. 2.

21)

Ved de i stk. 1 nævnte regler kan

det pålægges de indeholdelsespligtige at give told- og skatteforvaltningen

meddelelse om

a)

indtræden og ophør

af indeholdelsespligt,

b)

ændringer i den

indeholdelsespligtiges adresse,

c)

tilgang og afgang af

modtagere af A-indkomst.

Stk. 3.

21)

Indsendelse af meddelelserne kan

fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og

skatteforvaltningen.

§ 86.

21)

Told- og skatteforvaltningen forestår

kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som

indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove

(arbejdsgiverkontrollen),

og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Stk. 2.

16)

21)

Hvis det skønnes nødvendigt, har told- og skatteforvaltningen til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og

herunder

at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen.

Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,

uanset

om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1.

pkt. omfatter også arbejdssteder uden for den indeholdelsespligtiges lokaler,

herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang

oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter told- og

skatteforvaltningens adgang også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de

hos

denne ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og

hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal,

hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej,

på

begæring af told- og skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med

bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der

tjener

til privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 3.

21)

Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af

dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges

ved daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

4)

16)

21)

Told- og skatteforvaltningen kan hos modtagere af A-indkomst indhente

oplysninger

til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen

skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til

at

oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og,

hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5.

16)

21)

Med henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre

skattelove

(arbejdsgiverkontrollen) har told- og skatteforvaltningen, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til arbejdssteder, hvor det skønnes at der udføres lønnet arbejde for en

arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt. skønnes at udføre

beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse navn,

adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er

tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol som nævnt

i

1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til

privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 6.

16)

21)

Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af

kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. og stk. 5. Justitsministeren kan efter

forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 86 A.

16)

21)

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge

en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De

oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren

for

Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

21)

Registreringer efter

stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker efter pålæg fra

Arbejdsdirektoratet,

skal til enhver tid på begæring forevises told- og skatteforvaltningen til

brug

for kontrollen efter denne lovs § 86.

§ 87.

21)

(Ophævet)

§ 88.

Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå

aftaler

med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage

indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår

indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden

del

af riget.

Stk. 2.

Skatteministeren bemyndiges til under forbehold af gensidighed at indgå

aftaler

med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets

direktiv

nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets

bistandskonvention

(af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er

indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats

skattekrav i samme indkomst.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af

kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og

2.

I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke

er

anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan

ministeren

fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede

indkomst- og skattebeløb.

§ 89.

21)

Når forholdene i ganske særlig grad taler

derfor, kan told- og skatteforvaltningen indrømme en skattepligtig

midlertidig

fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres

betinget

af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.

påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.

§ 89 A.

Personer,

som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder

aldersbetingelsen

for at modtage folkepension eller i henhold til lov om social pension eller §

6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension

og andre love modtager eller får forskud på pension eller modtager

invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette

tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse

betingelser,

kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår

værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for

ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del

af

formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7.

Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den

skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen. Personer,

som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der

vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2.

Henstandsbeløbet beregnes som forskellen mellem formueskatten af den samlede

formue og en formueskat beregnet af den samlede formue med fradrag af den del

af formuen, der vedrører ejerboligen. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat,

der indgår i årsopgørelsen efter §§ 60-62, jf. § 62 A.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 omfatter ejerboliger i faste ejendomme (herunder

ejerlejligheder), som rummer en eller to selvstændige lejligheder, eller som

benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole.

Stk. 4.

Henstandsbeløbet forrentes med en årlig rente på 6 pct. Renten beregnes fra

udløbet af det kalenderår, formueskatten vedrører, og tilskrives

henstandsbeløbet ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 5.

Henstandsbeløbet

forfalder til betaling ved den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt

ved afhændelse af ejendommen. Det samme gælder, hvis ejendommen ikke længere

benyttes som bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Såfremt den

skattepligtige afhænder sin ejerbolig og erhverver en ny, jf. stk. 3,

kan

henstandsordningen vedrørende en tidligere ejerbolig dog forlænges, indtil

den

nyerhvervede bolig afhændes eller ikke længere benyttes som bolig for den

skattepligtige eller dennes husstand.

Stk. 6.

Henstandsordningen

efter de i stk. 1-5 nævnte regler kan videreføres af en efterlevende

ægtefælle

efter en skattepligtig som omhandlet i stk. 1.

Stk. 7.

Henstand

med formueskatten efter stk. 1-4 kan endvidere begæres af ejere af en

fast

ejendom, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven. Det

er dog en betingelse, at den pågældende ejendom helt eller delvis benyttes

til

bolig for ejeren, jf. stk. 3. Henstandsbeløbet forfalder til betaling

ved

den skattepligtiges død, jf. dog stk. 6, samt ved afhændelse af

ejendommen,

såfremt den skattepligtige ikke på salgstidspunktet opfylder betingelsen for

at

opnå henstand efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder ligeledes til

betaling, såfremt ejendommen ikke længere benyttes som bolig for den

skattepligtige

eller dennes husstand.

Stk. 8.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelsen af den del af

formuen, der vedrører ejerboligen, om opgørelsen af henstandsbeløbet i

øvrigt,

samt om henstandsordningens gennemførelse.

§ 89 B.

21)

(Ophævet)

§ 89 C.

21)

(Ophævet)

Afsnit X

Forskudt indkomstår

§ 90.

Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret

(forskudt

indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår

efter

de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet

for,

jf. dog § 98.

§ 91.

Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,

der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for,

foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.

§ 92.

Ophører skattepligten før den 1. januar i det forskudte indkomstår, foretages

den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af en opgørelse af

indkomsten i perioden fra begyndelsen af det sidst afsluttede indkomstår til

skattepligtens ophør.

§ 93.

Hvis skattepligten ophører den 1. januar eller senere i det forskudte

indkomstår, foretages den afsluttende ansættelse af indkomsten på grundlag af

en opgørelse af indkomsten i perioden fra slutningen af det sidst afsluttede

indkomstår til skattepligtens ophør.

§ 94.

Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til

at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode.

Omregningen

foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige

indkomst

og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra

begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til

ophørstidspunktet.

Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og

delårsindkomsten.

Stk. 2.

På grundlag

af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i

personskattelovens

§§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som

svarer

til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

§ 95.

Foreligger der indtægter eller udgifter, som ikke hører til den normale

løbende

indkomst, foretages indkomstopgørelsen og skatteberegningen efter reglerne i

stk. 2-3.

Stk. 2.

Helårsindkomsten og delårsindkomsten beregnes efter § 94. Ved

beregningen

ses der bort fra indtægter og udgifter, som er nævnt i stk. 1. Disse

indtægter og udgifter tillægges og fradrages i den beregnede helårsindkomst

og

delårsindkomst. Herved fremkommer henholdsvis den regulerede helårsindkomst

og

den regulerede delårsindkomst.

Stk. 3.

På grundlag

af de opgjorte regulerede helårsindkomster beregnes helårsskat efter

personskattelovens

§§ 6-9. Af de beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til

forholdet mellem de regulerede delårsbeløb og de regulerede helårsbeløb.

§ 96.

Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår,

der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for,

foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og

kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.

Stk. 2.

Ophører

skattepligten den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, skal der

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, svares

et

helt års skat af de opgjorte helårsindkomster, henholdsvis de regulerede

helårsindkomster. Herudover svares der for det kalenderår, hvori

skattepligten

er ophørt, på grundlag af helårsindkomsterne et skattebeløb, der udgør så

stor

en del af helårsskatterne, som svarer til forholdet mellem den ved

skattepligtens ophør forløbne del af dette kalenderår og hele kalenderåret.

§ 97.

(Ophævet)

§ 98.

I

de i § 91 og § 96, stk. 1, omhandlede tilfælde foretages

indkomstansættelsen og skatteberegningen efter de regler, der er gældende for

det kalenderår, hvor skattepligten er ophørt.

Stk. 2.

I det i

§ 96, stk. 2, omhandlede tilfælde foretages indkomstansættelsen og

skatteberegningen efter de regler, der gælder for det kalenderår, hvori

indkomståret begynder. Den yderligere skat, der skal erlægges for det

kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, beregnes dog efter de for dette

kalenderår gældende regler.

§ 99.

Samlevende ægtefæller skal anvende fælles indkomstår for kalenderår, der

begynder efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2.

21)

Hvis ægtefællernes indkomstår ved

ægteskabets indgåelse ikke er sammenfaldende, skal en af dem ændre sit

indkomstår, så at det bliver sammenfaldende med den anden ægtefælles

indkomstår.

Ægtefællerne skal senest ved indgivelse af selvangivelsen vedrørende det

kalenderår, hvori ægteskabet indgås, oplyse, hvilket fælles indkomstår de

fremtidig agter at anvende. Er sådan oplysning ikke meddelt, fastsætter told-

og skatteforvaltningen, hvilket af de af ægtefællerne hidtil benyttede

indkomstår, der fremtidig skal anvendes af begge ægtefæller.

§ 100.

For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på

grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99

medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår,

ansættes

indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori

ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra

det

forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i

§§ 94-95

om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen

finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne, henholdsvis de

regulerede helårsindkomster, ved udgangen af den pågældendes indkomstår

beregnede skat svares med beløbet for et år.

§§ 101-113.

(Ophævet)

Afsnit XI

Bestemmelser om ikrafttræden m.v.

§ 114.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens

gennemførelse.

§ 115.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved lov.

§ 116.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 14. november

2005

P.M.V.

Peter Loft

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003,

2003-2004 og 2004-2005. Bemærkningerne om tidligere ændringer af loven er

ikke

medtaget. Der henvises herom til tidligere lovbekendtgørelser, senest

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002.

2)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

2003/48/EF,

EF-Tidende 2003, L 157/38.

3)

Lov nr. 1044 af 17. december 2002 (Ophævelse af jugoslaverloven) trådte i

kraft

den 19. december 2002.

4)

Lov nr. 1059 af 17. december 2002 (Ændring af regnskabsbestemmelser, skærpede

bøder m.v.) trådte i kraft den 19. december 2002.

5)

Lov nr. 153 af 12. marts 2003 (Modernisering af administrationen af

udbytteskatten og andre justeringer) trådte i kraft den 14. marts 2003 og har

virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2004 eller senere.

6)

Lov nr. 232 af 2. april 2003 (Investeringsforeninger med få medlemmer) trådte

i

kraft den 4. april 2003 og har virkning fra og med det regnskabsår i

foreningen,

der begynder i 2004.

7)

Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for

medarbejderaktieordninger) trådte i kraft den 31. maj 2003 og har virkning

for

indkomståret 2002 og senere indkomstår.

8)

Lov nr. 442 af 10. juni 2003 (Lavere skat på arbejdsindkomst) trådte i kraft

den 12. juni 2003 og har virkning fra og med indkomståret 2004.

9)

Lov nr. 221 af 21. marts 2004 (Rentebeskatningsdirektivet,

rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning

til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) trådte i kraft den 2. april

2004. Ændringen i § 2, stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 2004.

Efter

anmodning anvendes kildeskattelovens § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., som affattet

ved

denne lovs § 4, nr. 1, for indkomstårene 1996-2003 for en person, som er

skattepligtig efter samme lovs § 2, stk. 1, litra c. Ændringen i § 2, stk. 5,

har virkning for personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører

den 1. januar 2004 eller senere. Ændringen i § 60, stk. 1, litra h, har

virkning for foreløbige skattebeløb, som opkræves den 1. januar 2005 eller

senere.

Ændringerne i § 65 C og § 66 B har virkning for renter og kursgevinster, der

vedrører tiden fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og som

udbetales eller godskrives dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller

senere. Ændringen i § 73 E har virkning for skattepligtige, hvis skattepligt

ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere.

10)

Lov nr. 226 af 31. marts 2004 (Mulighed for ekstraordinært udbytte,

udfyldende

bestemmelser om spaltning og ophævelse af bopælskrav m.v.) trådte i kraft den

1. juli 2004. Overkursfonde, som er etableret inden lovens ikrafttræden,

forbliver bundne indtil selskabernes første ordinære generalforsamling efter

lovens ikrafttræden.

11)

Lov nr. 302 af 30. april 2004 (Fremrykning af lavere skat på arbejdsindkomst)

trådte i kraft den 1. maj 2004 og har virkning fra og med indkomståret 2004.

12)

Lov nr. 458 af 9. juni 2004 (Forenklinger m.v.) trådte i kraft den 10. juni

2004. Ændringen i § 26 A har virkning for overdragelser, der finder sted den

1.

januar 2004 eller senere. Ændringen i § 65, stk. 1, har virkning for salg den

1. januar 2005 eller senere af børsnoterede aktier til det selskab, der har

udstedt aktierne.

13)

Lov nr. 468 af 9. juni 2004 (Arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde for udenlandske

arbejdsgivere m.v.) trådte i kraft den 10. juni 2004 og har virkning for

skattepligtige, som efter den 1. juli 2004 vælger beskatning efter

kildeskattelovens § 48 E.

14)

Lov nr. 1375 af 20. december 2004 (Implementering af ændring af

moder/datterselskabsdirektivet) trådte i kraft den 22. december 2004 og har

virkning for udbytter, der vedtages udloddet eller besluttes den 1. januar

2005

eller senere.

15)

Lov nr. 1386 af 20. december 2004 (Kvoter og betalingsrettigheder).

Tidspunktet

for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Den ved loven

indsatte

§ 60, stk. 1, litra h, har virkning fra og med den 1. januar 2005 og er

ændret

til § 60, stk. 1, litra i, ved § 32, nr. 16, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

16)

Lov nr. 325 af 18. maj 2005 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)

trådte

i kraft den 20. maj 2005.

17)

Lov nr. 386 af 27. maj 2005, lov om beskatning af søfolk, trådte i kraft den

29. maj 2005. Ændringerne i kildeskatteloven har virkning fra den 1. juni

2005.

18)

Lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) trådte

i

kraft den 3. juni 2005. Ændringen i § 65, stk. 8, 2. pkt., har virkning for

udbytter deklareret i 2006 og senere år. Øvrige ændringer i § 65 har virkning

fra og med indkomståret 2005. Der henvises i øvrigt til lovens § 13, stk.

2-4.

19)

Lov nr. 425 af 6. juni 2005 (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt

m.v. og anpartsregler) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra og

med indkomståret 2006. Loven indeholder en ny affattelse af § 2; om

affattelsen af den tidligere § 2, stk. 1, litra d, henvises til lov nr.

460 af 9. juni 2004.

20)

Lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Nedsættelse af selskabsskatten og

globalpuljeprincip i sambeskatningen) trådte i kraft den 8. juni 2005.

Ændringerne i §§ 33 D, stk. 4, 3. pkt., og 33 D, stk. 5, har virkning fra og

med indkomståret 2005. Ændringerne i § 65, stk. 7 og 8, har virkning for

udbytte, der vedtages udloddet den 1. juli 2005 eller senere.

21)

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af

kommunalreformen

m.v.) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1. november

2005.

22)

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om

opkrævning

og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet) trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra den 1.

november 2005.

23)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af

reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for

anvendelse af digitale lønsedler) træder i kraft den 1. november 2005.

Ændringen i § 84, stk. 1, har virkning for underretninger, som

indeholdelsespligtige

giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 eller senere.

Lignende dokumenter