Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 15. november 2002 vedr. Befordringsfradrag politibetjent under uddannelse - bopæl

KEN nr 10193 af 15/11/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 15. november 2002 vedr.

Befordringsfradrag – politibetjent under uddannelse - bopæl

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet ikke

har godkendt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, 24.859 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren i det pågældende indkomstår

var under uddannelse til politibetjent. Han blev ansat hos rigspolitichefen

den

1. december 1998 som tjenestemand på prøve i 3 år. Prøvetiden var sammenlagt

3

år, hvilket har betydet, at klageren blev fastansat den 1. december 2001.

Klageren forventede efter fastansættelse at søge geografisk

forflyttelse i overensstemmelse med gældende fordelingsnøgle.

Klageren har under uddannelsen, der er foregået skiftevis på

Politiskolen og på X Politistation, haft en lejlighed i København. Han har af

Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning fået tilladelse til at

benytte

denne helårsbolig til midlertidigt ophold. Denne tilladelse var tidsbegrænset

til udgangen af juli måned 2001.

Klageren har over for de stedlige skattemyndigheder gjort

gældende, at han har bevaret sin sædvanlige bolig hos forældrene, der bor på

i

Y i Jylland, hvor han har haft et par værelser til rådighed.

Klageren har ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1999

foretaget fradrag for befordring mellem forældrenes adresse og arbejdsstedet

med 24.859 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt det selvangivne

fradrag for befordring, og skatteankenævnet har i den forbindelse anført, at

fradrag for befordring gives for befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads. Skatteankenævnet har ikke anset forældrenes bolig for at være

klagerens sædvanlige bopæl, og man har derfor anset klagerens weekendkørsel

Læs alt

for

at være af privat karakter, og det selvangivne fradrag er derfor ikke

godkendt.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på følgende:

Klageren har i overvejende grad opholdt sig/overnattet i

København.

Klageren har tilbragt en stor del af weekenderne i København,

idet han kun har været i Y 35 gange på et år.

Der har ikke ud over et værelse/lejlighed hos forældrene været

anden familiemæssig tilknytning, f.eks. ægtefælle eller børn.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at det selvangivne

fradrag for befordring godkendes, og hun har til støtte herfor gjort

gældende,

at klageren i det pågældende indkomstår havde sædvanlig bopæl i Y, således at

han for dette indkomstår er berettiget til fradrag for befordring mellem

bopælen i Jylland og København efter ligningslovens § 9 C.

Advokaten har anført, at centrum for klagerens livsinteresser i

1999 har været i Y. Han har altid været tilmeldt folkeregistret dér, og han

har

bortset fra småperioder altid boet i Y. Advokaten har i den forbindelse

henvist

til bestemmelsen i ligningslovens § 9 C og Told- og Skattestyrelsens

ligningsvejledning 2001, afsnit A.F.3.1.3.1. om begrebet ”sædvanlig

bopæl”. Hun

har i den forbindelse anført, at situationen for klageren kunne sammenlignes

med situationen for værnepligtige og kontraktsansatte i militæret som

beskrevet

i ligningsvejledningen. Advokaten har i den forbindelse henvist til en

kendelse

fra Landsskatteretten offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1991.131 og

en

dom fra Vestre Landsret offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1991.356

samt

en kommentar fra Skatteministeriet til denne dom offentliggjort i Tidsskrift

for Skatteret 1991.366.

Klageren opholdt sig i årene 1995 og 1996 i udlandet. Herefter

aftjente han sin værnepligt i 1996 – 1998 på Sjælland.

Efter at have aftjent sin værnepligt blev klageren ansat på

prøve i politiet. Det var meningen, at han skulle have afsluttet sin

uddannelse

til politibetjent i august 2002, og at han herefter ville søge direkte

tilbage

til hjembyen og der arbejde som politibetjent.

Klageren har sine forældre i Y, hvor han også har alt sit indbo.

Han havde desuden en kæreste i Y i 1999. Han har hele tiden haft læge,

tandlæge

og pengeinstitut i Y. Herudover har han dyrket sport i Y, hvor han har

tilbragt

al sin fritid.

Klageren har i den tid han har været under uddannelse i København

fået tilladelse til midlertidig beboelse i sin lejlighed i København, ligesom

han har fået tilladelse til at være tilmeldt folkeregistret i Y. I

forældrenes

bolig i Y rådede klageren over 2 rum.

Klageren har henvist til en opgørelse over opholdene i Y og

anført, at han havde 40 arbejdstimer om ugen. Han indgik i en vagtordning med

treholdsskift, hvilket gjorde det muligt for ham at opspare flere fridage,

som

alle blev tilbragt i Y. På den anden side indebar denne vagtordning også, at

han af og til skulle have vagt i weekender.

Klageren har endvidere anført, at han ud over sine forældre også

havde anden nær familie i Y, hvor hans barndomsvenner og omgangskreds også

boede.

Klageren har under sagens behandling i Landskatteretten nærmere

redegjort for sin tilknytning til Y. Det fremgår af denne redegørelse, at

klageren, der er ivrig lystfisker, er medlem af en lokal

sportsfiskerforening,

som han har været medlem af i ca. 20 år. Herudover er han medlem af

en lokal husflidsforening samt den lokale

afdeling af en knivforening. Denne forening har han været medlem af i ca. 6

år.

Klageren er endelig medlem af den lokale afdeling af Garderforeningen, hvor

han

har været medlem i 6 år.

Klageren har tidligere været aktiv i diverse foreninger af den

lokale sportsklub, SIF, samt den lokale skytteforening. Det har dog ikke

været

muligt for klageren at være aktiv med hensyn til holdsportsaktiviteter, idet

disse alle kræver fastlagt og regelmæssig træning og fremmøde. De

fritidsinteresser, som klageren fortsat aktivt dyrker, er derfor alle

aktiviteter, der er så fleksible, at han kan beskæftige sig med dem, når han

er

hjemme og har tid og mulighed for at deltage.

Klagerens bankforretninger ordnes gennem bankafdeling i Y, hvor

han også har haft sin personlige bankrådgiver gennem 10 – 15 år. Der er

således

ikke tale om en specielt lokalt etableret bank, men klageren benytter sig kun

af sin egen lokalafdeling, når han har brug for at ordne bankforretninger.

Klageren ejer ikke en bil, men har en motorcykel stående i

forældrenes dobbeltgarage i Y. Klageren benytter motorcyklen som

transportmiddel i Y, medens han i København benytter de offentlige

transportmidler.

Klageren har den 18. marts 2002 søgt en ny stilling i Jylland

med tiltrædelse, så snart den forlængede tjeneste i Beredskabssektionen er

forbi. Den forlængede tjeneste skyldes Danmarks formandskab i EU i anden

halvdel af 2002. Klagerens tjeneste i Beredskabssektionen er forlænget fra

det

normale på 28 uger til 56 uger.

Klageren har ligeledes 2 gange inden for det seneste år seriøst

undersøgt mulighederne for at købe egen bolig i Y, uden at han kan

dokumentere

dette.

Klageren har ikke længere en kæreste i Y.

Klageren ønsker så hurtigt som muligt at komme tilbage til

Jylland, og han søger derfor alle relevante stillinger, som bliver opslået i

den mellemliggende periode.

Til januar 2003 er det klagerens hensigt at afspadsere den

oparbejdede overarbejdstid og herefter vende tilbage til Jylland for at

etablere sig der. Indtil den periode er overstået, ønsker klageren at benytte

sin bolig hos forældrene som udgangspunkt for sine livsinteresser.

Klageren har om indretningen af forældrenes ejendom i Y oplyst,

at ejendommen er en villa med tilhørende dobbeltgarage på henholdsvis 220 m

2

og 50 m

2

. Heraf har klageren stillet ca. 35 m

2

til sin

personlige rådighed.

Huset er i hovedtræk indrettet med forgang, 5 værelser,

køkken/alrum, integreret udestue, fordelingsgang/entre samt stor og lille

stue.

Her ud over ejer forældrene et sommerhus, som ligger ca. 10 km fra Y, som

klageren ligeledes kan benytte, når han er hjemme. Dobbeltgaragen er

indrettet

med værksted, hvor både klageren og hans fader opbevarer og reparerer deres

motorcykler m.v. Herudover opbevarer klageren her sit fiskegrej og værktøj,

ligesom han også der fremstiller sine sportsknive.

Endelig ejer klagerens forældre et nedlagt landbrug, hvorfra

faderen driver selvstændig forretning. Disse faciliteter er ligeledes til

klagerens rådighed, når han er hjemme.

Landsskatteretten skal

udtale:

Fradrag efter ligningslovens § 9 C gives for befordring mellem

sædvanlig bopæl og arbejdspladsen.

Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for

en skatteyders sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den

pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold

som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet,

opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan

således

ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

Landsskatteretten finder, at uanset klagerens tilknytning til Y

har hans sædvanlige bopæl i skatteretlig henseende været boligen i København.

Der lægges herved navnlig vægt på, at klageren under sin uddannelse har haft

en

lejlighed

i København, at han i

overvejende grad har opholdt sig og overnattet i København, at han har

tilbragt

en stor del af weekenderne i året i København, idet han kun har været i Y 35

gange i 1999, og at der ud over værelserne hos forældrene i Y ikke har været

anden særlig tilknytning til Y.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter