Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Afskrivning og straksafskrivning på tilbygning - kontorlokaler

KEN nr 10260 af 09/11/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Afskrivning og

straksafskrivning på tilbygning - kontorlokaler

Klagen vedrører

nægtede fradrag for afskrivning og straksfradrag

vedrørende fast ejendom.

Landsskatterettens

afgørelse

Afskrivning godkendes som

selvangivet med 2.243.171 kr.

Straksfradrag godkendes som

selvangivet med 2.172.964 kr.

Sagens oplysninger

Selskabet ejer en ejendom i

X, der oprindelig blev bebygget med en administrationsbygning til brug for

koncernens driftsledelse. Koncernen har i øvrigt hovedsæde i Y. Som naboer

til

ejendommen ligger et byggemarked og et trælastmarked. Selskabets

driftsledelse,

der er stationeret i administrationsbygningen, benytter byggemarkedet til

afprøvning af butiksindretninger og vareopstillinger. I indkomståret er

afholdt

udgifter til etablering af en sidefløj til administrationsbygningen. Denne

tilbygning

er opført i samme bygningsstil og med samme taghøjde som den oprindelige

administrationsbygning. I tilbygningen, der benyttes til koncernens fælles

EDB

administration, er bl.a. indrettet fælles lokaler. Bygningerne har fælles

installationer.

ToldSkats afgørelse

”Ad. 5

Læs alt

Afskrivning ikke godkendt vedrørende

accessorisk bygning, ejendom 172

Der godkendes ikke

skattemæssig afskrivning på byggemarkedbygningen og Datacentret, idet

betingelserne

for afskrivning på accessoriske bygninger eller lokaler efter

afskrivningslovens § 14, stk. 3, 1 pkt. ikke anses for opfyldt.

Ad. 6

Ikke godkendt straksafskrivning vedrørende

ejendom 172

Datacentret (kontorbygning)

anses for en ny bygning, idet tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere

selvstændigt, uanset fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved

mellemgange eller lignende. Datacentret opfylder efter Selskabsrevisionens

vurdering ikke forudsætningerne for at kunne anses for en

tilbygning/ombygning.

Der kan således ikke foretages straksfradrag efter afskrivningslovens § 18,

stk. 2, 3. pkt., med 2.172.964 kr.”

I høringsskrivelsen er udtalt

følgende:

”Afskrivning på byggemarkedbygning og Datacentret

(efter accessoriereglen).

Hvorvidt bygningen tjener

driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger

anvendes, skal det bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at der ikke er den

fornødne driftsmæssige tilknytning mellem den erhvervsmæssige virksomhed, der

udøves i de afskrivningsberettigede bygninger, og de aktiviteter der udøves i

henholdsvis byggemarkedsbygningen og datacentret. I den forbindelse er der

blandt andet henvist til afgørelsen i SKM2002.19.LSR, hvor kravet om

driftsmæssig

tilknytning er opfyldt, idet der er direkte sammenhæng mellem aktiviteterne,

der udføres i såvel den afskrivningsberettigede bygning som i den

accessoriske

bygning, dvs. der sker betjening af de samme kunder i begge bygninger. Den

accessoriske bygning er således i mere eller mindre omfang underlagt samme

nedslidning, som den afskrivningsberettigede bygning. Dette gør sig ikke

gældende for hverken byggemarkedsbygningen eller datacenteret.

Tjener driften

Ved SKATs afgørelse er der

lagt vægt på, hvorvidt de objektive betingelser for, at bygningerne

indeholdende

byggemarkedets administration og datacentret kan anses for accessoriske til

byggemarkedet og trælastforretningerne, er opfyldte. Byggemarkedsbygningen

fungerer ikke alene som overordnet administration for en forretning men også

for et betydeligt antal forretninger fordelt ud over hele landet samt enkelte

i

udlandet. Tilsvarende gør sig gældende for de aktiviteter som udføres i

datacentret, idet disse ikke alene henvender sig til en nærliggende

forretning

og/eller en nærliggende trælastforretning, men udføres for hele koncernen,

jf.

i øvrigt nedenstående. Ved afgørelsen er der ikke taget stilling til, om det

ville have gjort nogen forskel, hvis alle de afskrivningsberettigede

bygninger

havde været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen m.m.

Tilsvarende gør sig gældende for bygningernes kvadratmæssige størrelse og

grundlaget for at afholde udgifterne, så har disse forhold ikke været

inddraget

i forbindelse med SKATs afgørelse.

I nærværende tilfælde beror

SKATs afgørelse på en vurdering af, om de erhvervsmæssige aktiviteter, der

udføres i de afskrivningsberettigede bygninger har den fornødne direkte

sammenhæng med de aktiviteter, der udføres i administrationsbygning og

Datacenteret, jf. Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.19.LR (TfS2002,123). I

den

forbindelse er der lagt vægt på, at forretningerne fortrinsvis beskæftiger

sig

med detailsalg. Tilsvarende betjening af kunder eller anden kontakt med

kunderne

sker ikke fra administrationsbygning, hvilket er medvirkende til, at

accessorie

reglerne ikke er anset for at kunne finde anvendelse. For så vidt angår

Datacentret, så betjener dette alle byggemarkeds- og trælastforretninger i

hele

landet. Herudover udfører Datacentret også funktioner for resten af

koncernen,

og iflg. oversigten over organisationen i koncernen, så henhører Datacentret

under ”Fællesfunktioner” sammen med andre funktioner som er fælles

på

koncern-niveau.

Koncernadministration

Det er SKATs opfattelse, at

de faktiske forhold i en tidligere afgørelse afsagt af Landsskatteretten den

7.

marts 2005, journalnr. 2-1-1811-0955, principielt kan sammenlignes med

nærværende forhold for så vidt angår byggemarketsbygningen, idet der i denne

fortrinsvis foregår aktiviteter, der vedrører alle byggemarkedsforretningerne

såvel danske som udenlandske. De funktioner som varetages af medarbejdere

beskæftiget i administrationen tjener hele byggemarkeds-kæden, og kan ikke

alene henføres til den nærmeste forretning. Som påpeget i foranstående

afgørelse, så er der heri lagt vægt på, at der skal være tale om en

driftsøkonomisk enhed, hvilket ikke umiddelbart ses at være tilfældet i

mellem

administrationsbygningen og byggemarkedsforretningerne.

Det bestrides ikke, at A A/S

har koncernhovedkontor i Y, samt at det er der alle overordnede centrale

funktioner for hele koncernen foregår. I koncernhovedkontoret har ledende

medarbejdere fra de forskellige divisioner også et kontor til rådighed.

Byggemarkeds- trælastkæden henhører under hver sin division. Der ses ikke

umiddelbart at være noget til hinder for, at såvel byggemarkedsbygningen som

Datacentret kunne være placeret sammen med koncernhovedkontoret, og stadig

kunne varetage de funktioner som man varetager fra de nuværende placeringer.

Dette er medvirkende til, at der ikke ses at være den fornødne

driftsøkonomiske

sammenhæng mellem byggemarkedsbygningen og de enkelte forretninger, der

berettiger til, at byggemarkedsbygning kan anses for accessorisk til

forretningerne.

5% Straksfradrag

Det er SKATs opfattelse, at

tilbygningen til i alt 21 mio. kr. til en eksisterende bygning i X falder ind

under de nye regler i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. De nye regler

indeholder en skærpelse i forhold til tidligere, idet ”udgifter til

tilbygning

behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når bygningen udgør

en

naturlig del af den eksisterende bygning”.

Af bemærkningerne til loven

fremgår det bland andet, ”at tilbygningen udgør en naturlig del af den

eksisterende bygning indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at

bygningen fungerer som et hele. Er bygningen derimod meget væsentlig, og kan

den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny

bygning”.

Efter SKATs opfattelse

opfylder tilbygningen ikke de skærpede betingelser for at anse denne som en

ombygning eller forbedring, der berettiger til 5% straksfradrag, jf.

afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Der er ved afgørelsen lagt vægt på,

at

tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere selvstændigt, uanset den

fysiske

forbindelse til den eksisterende bygning. For så vidt angår de lokaler, der

benyttes fælles, anses disse alene for at udgøre en mindre del af

bygningernes

samlede areal, og kan henføres til rent praktiske foranstaltninger.”

Klagerens påstand og

argumenter

Af klagen fremgår bl.a.

følgende:

”Påstande

På vegne af A A/S nedlægges

påstand om, at

·

Ejendommen opfylder betingelserne i

afskrivningslovens § 14, stk. 3 om skattemæssig afskrivning på accessoriske

bygninger, og

·

Ejendommen opfylder betingelserne i

afskrivningslovens § 18 om straksfradrag.

Baggrund

Bygningen,

der indeholder administartion og Datacentret, er beliggende på samme matrikel

på adressen i X.

Byggemarkedsdelen

er byggemarkeds-kædens administrationsbygning, og Datacentret betjener både

byggemarkeds-kæden og trælast-kæden. Der er tale om én bygning og der foregår

en fælles benyttelse af lokalerne.

I

umiddelbar nærhed af bygningen ligger en afskrivningsberettiget

byggemarkedsbutik og en afskrivningsberettiget trælastbutik.

Anvendelsen

af bygningen omfatter 2.623 m2, og Datacenteranvendelsen omfatter

1.955 m2. Der er beskæftiget ca. 120 personer i byggemarkedsdelen

og

ca. 55 personer i Datacentret.

Der

foregår en fælles benyttelse af lokalerne i bygningen. Det drejer sig om

kantine, mødelokaler og parkeringskælder. Kantinen, der er beliggende i

byggemarkedsdelen udgør i alt 212 m2, mens fællesbenyttede

mødelokaler udgør 71 m2.

Fælles

benyttede mødelokaler i Datacentret udgør 56 m2. Byggemarkedet

benytter herudover 37 m2

af Datacentret til it-kursuslokale og 39 m2

af trappetårnet (mellemgangen) til opgang fra parkeringskælder. Endelig huser

Datacenterdelen byggemarkedets indkøbsafdeling (196 m2

), der er

beliggende på den øverste etage i Datacentret.

Datacentret

benytter endelig et areal i byggemarkedsdelen til reserve maskinstue. Der er

fælles parkeringsarealer, fælles strømforsyning, der fordeles til Datacentret

via elmåler, samt fælles køleanlæg.

Visse

af bygningens arealer har over tiden ændret anvendelse mellem byggemarkedsdel

og Datacenteret, det må ligeledes i fremtiden forventes at der kan forekomme

ændringer i arealfordeling og anvendelse.

Vores bemærkninger

Afskrivning på bygning og Datacentret

(efter accessoriereglen)

Efter

afskrivningsloven kan der afskrives på bygninger, hvis de er beliggende i

tilknytning til afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt benyttede

bygninger,

samt tjener til driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede

bygninger anvendes.

I

A A/S’s tilfælde er bygningen beliggende i umiddelbar tilknytning til

afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt anvendte bygninger. Bygningen

tjener

driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger

anvendes. Dette er ikke anfægtet af SKAT.

Tjener

driften

Byggemarkedsdelen

af bygningen betjener byggemarkedsforretningen, og Datacenterdelen betjener

både Byggemarkeds- og trælastforretningen beliggende i umiddelbar nærhed.

Herudover betjener bygningen forretningerne i hele Danmark.

Det

forhold, at bygningen også tjener driften af afskrivningsberettigede

bygninger

beliggende andre steder i landet, kan ikke efter vores opfattelse

diskvalificere, at bygningen kan afskrives som et accessorie. Det har os

bekendt hverken støtte i afskrivningsloven, forarbejderne hertil eller

praksis.

Afgørende

for vurderingen af om bygningen kvalificerer sig som accessorisk, er derimod,

at både byggemarkedsdelen og Datacenterdelen har en klar driftsmæssig

tilknytning

til de afskrivningsberettigede bygge- og trælastforretninger, der er

beliggende

i umiddelbar nærhed af bygningen.

Bygningen

betjener året rundt alle de forretningsområder, der udøves i de nærliggende

bygge- og trælastforretninger.

Det

drejer sig eksempelvis om økonomiafdelingen (regnskab og fakturering),

markedsføring,

indkøb, logistik, indretning af butikker, edb og HR, mens Datacentret

forestår

driften på edb-området, support og udvikling og teknik/infrastruktur m.v.

Synspunktet

støttes af Ligningsrådet, jf. SKM2002.19.LR, hvor Ligningsrådet udtalte, at

det

er en forudsætning for afskrivning, at den accessoriske bygning tjener

driften

af den afskrivningsberettigede aktivitet i den bygning, som bygningen er

accessorisk i forhold til. Der kræves således en vis kvalificeret

driftsmæssig

tilknytning mellem bygningerne. Det betød i den konkrete afgørelse, at det

var

en forudsætning for, at en kontorbygning kunne afskrives som accessorisk, at

kontorbygningen vedrørte postomdeling i lighed med den bygning med

postsortering, som den knyttede sig til.

Havde

A A/S kun haft den ene byggemarkeds og den ene trælastbutik, der er

beliggende

i umiddelbar nærhed af bygningen og Datacentret eller havde alle selskabets

afskrivningsberettigede

bygninger været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen

m.v.

ville det være utvivlsomt, at bygningerne kunne afskrives som accessorie.

Det

forhold, at bygningerne kvadratmæssigt er større end de ville have været,

hvis

A A/S kun havde drevet de to forretninger, der er beliggende i umiddelbar

nærhed af administrationsbygningen, er ikke efter hidtil offentliggjort

praksis

diskvalificerende for afskrivningsadgangen, idet omfanget af en

afskrivningsberettiget

benyttelse ikke har betydning for afskrivningsadgangen. Der kan bl.a.

henvises

til SO 1979.122, hvor afskrivning på en landbrugsejendom blev anerkendt af

Vester Landsret, selv om bygningen kun havde været anvendt i mindre omfang.

Samme resultat nåede Østre Landsret til i afgørelsen offentliggjort i TfS

1986.52.

Endelig

er det i skatteretten helt generelt fastslået, at foreligger der en

driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, er der ikke grundlag for

at

kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at

afholdt udgiften. Dette er bl.a. kommet til udtryk i afgørelsen

offentliggjort

i SLRM 1947.156, og resultatet vil være det samme på afskrivningsområdet, når

den driftsøkonomiske sammenhæng foreligger som i A A/S’s tilfælde.

Koncernadministration

Der

er endvidere ikke tale om, at byggemarkedsdelen og Datacenterdelen kan anses

som en del af koncernadministrationen, som anført af SKAT.

A

A/S er organiseret med et egentlig koncernhovedkontor i Y, hvorfra alle

overordnede

centrale funktioner for hele koncernen udføres. Ejendommen i Y er en ikke

afskrivningsberettiget ejendom, der nøje svarer til den

administrationsbygning

Landsskatteretten ikke godkendte afskrivning på i den af SKAT refererede

afgørelse (ikke offentliggjort).

Afgørelse

vedrører et selskab med 19 afdelinger i Danmark og 100 afdelinger i 8 andre

lande. Selskabet er ejer af en ejendom, der anvendes til koncernkontor,

salgskontor for en lokal dansk afdeling samt lager og bolig.

Landsskatteretten

anerkendte ikke afskrivning på den del af koncernadministrationsbygningen,

der

benyttes til koncernkontorer. Afgørelsen er begrundet med, at

koncernkontorerne, da andet ikke var sandsynliggjort, alene tjener

overordnede

funktioner for koncernen og ikke driften af den lokale afdeling.

Afgørelsen

understreger således blot, at afskrivning efter accessoriereglen forudsætter,

at bygningen tjener driften af den afskrivningsberettigede bygning. Hvilket

er

tilfældet, idet byggemarkedskontoret beliggende i byggemarkedsdelen alene

tjener til driften af byggemarkedsbutikkerne.

Sammenfatning

Det

er sammenfattende vores opfattelse, at der er en klar driftsmæssig sammenhæng

mellem byggemarkedsbygningen, Datacentret og de nærliggende bygge- og

trælastforretninger.

Koncernadministrationen varetages fra bygning i Y helt løsrevet fra den

løbende

administration af kæderne, og synspunktet som er lagt til grund i den ikke

offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, kan således ikke

diskvalificere afskrivningsadgangen efter accessoriereglen på

byggemarkedsbygningen og Datacentret.

Betingelsen

fra at afskrive på ejendommen som accessorisk bygning er således opfyldt.

5% straksafskrivning

Efter

de hidtil gældende regler (1998 og tidligere) blev sammenbyggede bygninger i

relation

til straksfradrag anset for en bygning, mens sammenbyggede bygninger, der

fungerer

hver for sig efter den nye afskrivningslov (1999 og fremover) normalt anses

for

at være selvstændige bygninger.

Bygningen

i X fremstår og fungerer driftsmæssigt som én samlet bygning, bl.a. som følge

af fælles udnyttelse af en række lokaler i begge bygninger, henholdsvis 328

m2

(Datacentret) og 283 m2

(byggemarked). Bygningen udgør som en samlet

helhed hvor anvendelsen hos Byggemarked og Datacentret er indbyrdes afhængige

af hinanden og nødvendige for driften.

Der

finders os bekendt ikke offentliggjort praksis, der fastslår, hvor stor den

driftsmæssige sammenhæng skal være for at anse bygningen som en bygning. Det

er

vores opfattelse, at den fysiske og den påviste driftsmæssige sammenhæng

mellem

byggemarkedsbygningen og Datacentret er tilstrækkelig til at kunne anse

bygningen for at være én bygning.

Det

er på det grundlag vores opfattelse, at betingelserne for at opnå

straksfradrag

på bygningen er opfyldt for det omhandlede år.

Det

skal afslutningsvis oplyses, at 529.735 kr. af de straksfradragne ombygninger

m.v. vedrører byggemarkedsdelen. Hvis der gives medhold i, at

byggemarkedsbygningen er afskrivningsberettiget som et accessorie, vil

straksfradraget vedrørende denne del kunne opnås, uanset om der er tale om en

eller to bygninger i skattemæssig henseende.

Sammenfatning

På vegne af A A/S gøres gældende, at bygningen er

afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, da bygningerne

direkte tjener driften i de nærliggende bygge- og trælastbutikker, og derfor

skal anses som accessoriske hertil.

Dernæst er det vores opfattelse, at bygningen fysisk

og driftsmæssigt fremstår som en bygning med indbyrdes udnyttelse af

fællesareal.”

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Retten finder efter de

foreliggende oplysninger at måtte lægge til grund, at der ved fortolkningen,

hvorvidt en kontorbygning kan anses accessorisk i afskrivningslovens

forstand,

må tages udgangspunkt i lovens ordlyd, hvorefter bygningen skal ligge i

tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjene driften af den

virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

I modsætning til den før 1999

gældende afskrivningslov opstiller afskrivningslovens § 14, stk. 3, ikke mere

et

krav om, at den accessoriske bygning skal ligge i eller i umiddelbar

tilknytning til den erhvervsmæssigt anvendte bygning. Ifølge lovforslag L 244

svarer den gældende § 14, stk. 3 til den tidligere § 18, stk. 1, litra c.,

dog

er der foretaget visse sproglige justeringer, herunder præciseret, at

bestemmelsen vedrører kontorbygninger og kontorlokaler.

Af Landsskatterettens praksis

fremgår, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten. 1977 nr. 57, at driftskravet

ikke skal fortolkes snævert, således at alene den del af de accessoriske

lokaler, hvis aktiviteter alene kan henføres til de erhvervsmæssigt anvendte

bygninger, kan afskrives efter accessoriereglen.

I det foreliggende tilfælde

foreligger der en situation, hvor kontoraktiviteterne herunder datacenteret

tjener

den erhvervsmæssige drift, der udøves fra byggemarkeds- og

trælastforretningerne.

Hvis selskabet alene havde

haft et byggemarked, der opfyldte det fysiske tilknytningskrav, ville der

efter

rettens opfattelse ikke kunne nægtes afskrivning efter afskrivningslovens §

14,

stk. 3.

Det forhold, at selskabet

forretningsmæssigt har organiseret sig med flere udsalgssteder, finder retten

i

det foreliggende tilfælde, hvor det fysiske tilknytningskrav er opfyldt i

forhold til 2 af udsalgsstederne, ikke kan fratage selskabet retten til at

afskrive efter afskrivningslovens § 14, st. 3.

Såfremt det måtte antages, at

retsstillingen er som forudsat af skattemyndigheden, ville dette efter

rettens

opfattelse være udtryk for en forskelsbehandling af store og små

virksomheder,

som der ikke ses at være hjemmel til i afskrivningsloven.

Der kan derfor gives medhold

i påstanden på dette punkt.

F.s.v. angår sp. om

straksfradrag må retten lægge vægt på, at den tilbyggede bygningsdel

fremtræder

med samme facader og taghældning, indvendige gennemgange, fælles

installationer

og fælleslokaler i begge bygninger. Efter rettens opfattelse må tilbygningen

karakteriseres som udgørende en naturlig del af den eksisterende bygning, der

som én bygning efter tilbygningen fungerer som et hele.

Der kan derfor gives medhold

i påstanden også på dette punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter