Landsskatteretskendelse vedr. Afskrivning og straksafskrivning på tilbygning - kontorlokaler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Afskrivning og
straksafskrivning på tilbygning - kontorlokaler
Klagen vedrører
nægtede fradrag for afskrivning og straksfradrag
vedrørende fast ejendom.
Landsskatterettens
afgørelse
Afskrivning godkendes som
selvangivet med 2.243.171 kr.
Straksfradrag godkendes som
selvangivet med 2.172.964 kr.
Sagens oplysninger
Selskabet ejer en ejendom i
X, der oprindelig blev bebygget med en administrationsbygning til brug for
koncernens driftsledelse. Koncernen har i øvrigt hovedsæde i Y. Som naboer
til
ejendommen ligger et byggemarked og et trælastmarked. Selskabets
driftsledelse,
der er stationeret i administrationsbygningen, benytter byggemarkedet til
afprøvning af butiksindretninger og vareopstillinger. I indkomståret er
afholdt
udgifter til etablering af en sidefløj til administrationsbygningen. Denne
tilbygning
er opført i samme bygningsstil og med samme taghøjde som den oprindelige
administrationsbygning. I tilbygningen, der benyttes til koncernens fælles
EDB
administration, er bl.a. indrettet fælles lokaler. Bygningerne har fælles
installationer.
ToldSkats afgørelse
”Ad. 5
Læs alt
Afskrivning ikke godkendt vedrørende
accessorisk bygning, ejendom 172
Der godkendes ikke
skattemæssig afskrivning på byggemarkedbygningen og Datacentret, idet
betingelserne
for afskrivning på accessoriske bygninger eller lokaler efter
afskrivningslovens § 14, stk. 3, 1 pkt. ikke anses for opfyldt.
Ad. 6
Ikke godkendt straksafskrivning vedrørende
ejendom 172
Datacentret (kontorbygning)
anses for en ny bygning, idet tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere
selvstændigt, uanset fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved
mellemgange eller lignende. Datacentret opfylder efter Selskabsrevisionens
vurdering ikke forudsætningerne for at kunne anses for en
tilbygning/ombygning.
Der kan således ikke foretages straksfradrag efter afskrivningslovens § 18,
stk. 2, 3. pkt., med 2.172.964 kr.”
I høringsskrivelsen er udtalt
følgende:
”Afskrivning på byggemarkedbygning og Datacentret
(efter accessoriereglen).
Hvorvidt bygningen tjener
driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger
anvendes, skal det bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at der ikke er den
fornødne driftsmæssige tilknytning mellem den erhvervsmæssige virksomhed, der
udøves i de afskrivningsberettigede bygninger, og de aktiviteter der udøves i
henholdsvis byggemarkedsbygningen og datacentret. I den forbindelse er der
blandt andet henvist til afgørelsen i SKM2002.19.LSR, hvor kravet om
driftsmæssig
tilknytning er opfyldt, idet der er direkte sammenhæng mellem aktiviteterne,
der udføres i såvel den afskrivningsberettigede bygning som i den
accessoriske
bygning, dvs. der sker betjening af de samme kunder i begge bygninger. Den
accessoriske bygning er således i mere eller mindre omfang underlagt samme
nedslidning, som den afskrivningsberettigede bygning. Dette gør sig ikke
gældende for hverken byggemarkedsbygningen eller datacenteret.
Tjener driften
Ved SKATs afgørelse er der
lagt vægt på, hvorvidt de objektive betingelser for, at bygningerne
indeholdende
byggemarkedets administration og datacentret kan anses for accessoriske til
byggemarkedet og trælastforretningerne, er opfyldte. Byggemarkedsbygningen
fungerer ikke alene som overordnet administration for en forretning men også
for et betydeligt antal forretninger fordelt ud over hele landet samt enkelte
i
udlandet. Tilsvarende gør sig gældende for de aktiviteter som udføres i
datacentret, idet disse ikke alene henvender sig til en nærliggende
forretning
og/eller en nærliggende trælastforretning, men udføres for hele koncernen,
jf.
i øvrigt nedenstående. Ved afgørelsen er der ikke taget stilling til, om det
ville have gjort nogen forskel, hvis alle de afskrivningsberettigede
bygninger
havde været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen m.m.
Tilsvarende gør sig gældende for bygningernes kvadratmæssige størrelse og
grundlaget for at afholde udgifterne, så har disse forhold ikke været
inddraget
i forbindelse med SKATs afgørelse.
I nærværende tilfælde beror
SKATs afgørelse på en vurdering af, om de erhvervsmæssige aktiviteter, der
udføres i de afskrivningsberettigede bygninger har den fornødne direkte
sammenhæng med de aktiviteter, der udføres i administrationsbygning og
Datacenteret, jf. Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.19.LR (TfS2002,123). I
den
forbindelse er der lagt vægt på, at forretningerne fortrinsvis beskæftiger
sig
med detailsalg. Tilsvarende betjening af kunder eller anden kontakt med
kunderne
sker ikke fra administrationsbygning, hvilket er medvirkende til, at
accessorie
reglerne ikke er anset for at kunne finde anvendelse. For så vidt angår
Datacentret, så betjener dette alle byggemarkeds- og trælastforretninger i
hele
landet. Herudover udfører Datacentret også funktioner for resten af
koncernen,
og iflg. oversigten over organisationen i koncernen, så henhører Datacentret
under ”Fællesfunktioner” sammen med andre funktioner som er fælles
på
koncern-niveau.
Koncernadministration
Det er SKATs opfattelse, at
de faktiske forhold i en tidligere afgørelse afsagt af Landsskatteretten den
7.
marts 2005, journalnr. 2-1-1811-0955, principielt kan sammenlignes med
nærværende forhold for så vidt angår byggemarketsbygningen, idet der i denne
fortrinsvis foregår aktiviteter, der vedrører alle byggemarkedsforretningerne
såvel danske som udenlandske. De funktioner som varetages af medarbejdere
beskæftiget i administrationen tjener hele byggemarkeds-kæden, og kan ikke
alene henføres til den nærmeste forretning. Som påpeget i foranstående
afgørelse, så er der heri lagt vægt på, at der skal være tale om en
driftsøkonomisk enhed, hvilket ikke umiddelbart ses at være tilfældet i
mellem
administrationsbygningen og byggemarkedsforretningerne.
Det bestrides ikke, at A A/S
har koncernhovedkontor i Y, samt at det er der alle overordnede centrale
funktioner for hele koncernen foregår. I koncernhovedkontoret har ledende
medarbejdere fra de forskellige divisioner også et kontor til rådighed.
Byggemarkeds- trælastkæden henhører under hver sin division. Der ses ikke
umiddelbart at være noget til hinder for, at såvel byggemarkedsbygningen som
Datacentret kunne være placeret sammen med koncernhovedkontoret, og stadig
kunne varetage de funktioner som man varetager fra de nuværende placeringer.
Dette er medvirkende til, at der ikke ses at være den fornødne
driftsøkonomiske
sammenhæng mellem byggemarkedsbygningen og de enkelte forretninger, der
berettiger til, at byggemarkedsbygning kan anses for accessorisk til
forretningerne.
5% Straksfradrag
Det er SKATs opfattelse, at
tilbygningen til i alt 21 mio. kr. til en eksisterende bygning i X falder ind
under de nye regler i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. De nye regler
indeholder en skærpelse i forhold til tidligere, idet ”udgifter til
tilbygning
behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når bygningen udgør
en
naturlig del af den eksisterende bygning”.
Af bemærkningerne til loven
fremgår det bland andet, ”at tilbygningen udgør en naturlig del af den
eksisterende bygning indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at
bygningen fungerer som et hele. Er bygningen derimod meget væsentlig, og kan
den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny
bygning”.
Efter SKATs opfattelse
opfylder tilbygningen ikke de skærpede betingelser for at anse denne som en
ombygning eller forbedring, der berettiger til 5% straksfradrag, jf.
afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Der er ved afgørelsen lagt vægt på,
at
tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere selvstændigt, uanset den
fysiske
forbindelse til den eksisterende bygning. For så vidt angår de lokaler, der
benyttes fælles, anses disse alene for at udgøre en mindre del af
bygningernes
samlede areal, og kan henføres til rent praktiske foranstaltninger.”
Klagerens påstand og
argumenter
Af klagen fremgår bl.a.
følgende:
”Påstande
På vegne af A A/S nedlægges
påstand om, at
·
Ejendommen opfylder betingelserne i
afskrivningslovens § 14, stk. 3 om skattemæssig afskrivning på accessoriske
bygninger, og
·
Ejendommen opfylder betingelserne i
afskrivningslovens § 18 om straksfradrag.
Baggrund
Bygningen,
der indeholder administartion og Datacentret, er beliggende på samme matrikel
på adressen i X.
Byggemarkedsdelen
er byggemarkeds-kædens administrationsbygning, og Datacentret betjener både
byggemarkeds-kæden og trælast-kæden. Der er tale om én bygning og der foregår
en fælles benyttelse af lokalerne.
I
umiddelbar nærhed af bygningen ligger en afskrivningsberettiget
byggemarkedsbutik og en afskrivningsberettiget trælastbutik.
Anvendelsen
af bygningen omfatter 2.623 m2, og Datacenteranvendelsen omfatter
1.955 m2. Der er beskæftiget ca. 120 personer i byggemarkedsdelen
og
ca. 55 personer i Datacentret.
Der
foregår en fælles benyttelse af lokalerne i bygningen. Det drejer sig om
kantine, mødelokaler og parkeringskælder. Kantinen, der er beliggende i
byggemarkedsdelen udgør i alt 212 m2, mens fællesbenyttede
mødelokaler udgør 71 m2.
Fælles
benyttede mødelokaler i Datacentret udgør 56 m2. Byggemarkedet
benytter herudover 37 m2
af Datacentret til it-kursuslokale og 39 m2
af trappetårnet (mellemgangen) til opgang fra parkeringskælder. Endelig huser
Datacenterdelen byggemarkedets indkøbsafdeling (196 m2
), der er
beliggende på den øverste etage i Datacentret.
Datacentret
benytter endelig et areal i byggemarkedsdelen til reserve maskinstue. Der er
fælles parkeringsarealer, fælles strømforsyning, der fordeles til Datacentret
via elmåler, samt fælles køleanlæg.
Visse
af bygningens arealer har over tiden ændret anvendelse mellem byggemarkedsdel
og Datacenteret, det må ligeledes i fremtiden forventes at der kan forekomme
ændringer i arealfordeling og anvendelse.
Vores bemærkninger
Afskrivning på bygning og Datacentret
(efter accessoriereglen)
Efter
afskrivningsloven kan der afskrives på bygninger, hvis de er beliggende i
tilknytning til afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt benyttede
bygninger,
samt tjener til driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede
bygninger anvendes.
I
A A/S’s tilfælde er bygningen beliggende i umiddelbar tilknytning til
afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt anvendte bygninger. Bygningen
tjener
driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger
anvendes. Dette er ikke anfægtet af SKAT.
Tjener
driften
Byggemarkedsdelen
af bygningen betjener byggemarkedsforretningen, og Datacenterdelen betjener
både Byggemarkeds- og trælastforretningen beliggende i umiddelbar nærhed.
Herudover betjener bygningen forretningerne i hele Danmark.
Det
forhold, at bygningen også tjener driften af afskrivningsberettigede
bygninger
beliggende andre steder i landet, kan ikke efter vores opfattelse
diskvalificere, at bygningen kan afskrives som et accessorie. Det har os
bekendt hverken støtte i afskrivningsloven, forarbejderne hertil eller
praksis.
Afgørende
for vurderingen af om bygningen kvalificerer sig som accessorisk, er derimod,
at både byggemarkedsdelen og Datacenterdelen har en klar driftsmæssig
tilknytning
til de afskrivningsberettigede bygge- og trælastforretninger, der er
beliggende
i umiddelbar nærhed af bygningen.
Bygningen
betjener året rundt alle de forretningsområder, der udøves i de nærliggende
bygge- og trælastforretninger.
Det
drejer sig eksempelvis om økonomiafdelingen (regnskab og fakturering),
markedsføring,
indkøb, logistik, indretning af butikker, edb og HR, mens Datacentret
forestår
driften på edb-området, support og udvikling og teknik/infrastruktur m.v.
Synspunktet
støttes af Ligningsrådet, jf. SKM2002.19.LR, hvor Ligningsrådet udtalte, at
det
er en forudsætning for afskrivning, at den accessoriske bygning tjener
driften
af den afskrivningsberettigede aktivitet i den bygning, som bygningen er
accessorisk i forhold til. Der kræves således en vis kvalificeret
driftsmæssig
tilknytning mellem bygningerne. Det betød i den konkrete afgørelse, at det
var
en forudsætning for, at en kontorbygning kunne afskrives som accessorisk, at
kontorbygningen vedrørte postomdeling i lighed med den bygning med
postsortering, som den knyttede sig til.
Havde
A A/S kun haft den ene byggemarkeds og den ene trælastbutik, der er
beliggende
i umiddelbar nærhed af bygningen og Datacentret eller havde alle selskabets
afskrivningsberettigede
bygninger været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen
m.v.
ville det være utvivlsomt, at bygningerne kunne afskrives som accessorie.
Det
forhold, at bygningerne kvadratmæssigt er større end de ville have været,
hvis
A A/S kun havde drevet de to forretninger, der er beliggende i umiddelbar
nærhed af administrationsbygningen, er ikke efter hidtil offentliggjort
praksis
diskvalificerende for afskrivningsadgangen, idet omfanget af en
afskrivningsberettiget
benyttelse ikke har betydning for afskrivningsadgangen. Der kan bl.a.
henvises
til SO 1979.122, hvor afskrivning på en landbrugsejendom blev anerkendt af
Vester Landsret, selv om bygningen kun havde været anvendt i mindre omfang.
Samme resultat nåede Østre Landsret til i afgørelsen offentliggjort i TfS
1986.52.
Endelig
er det i skatteretten helt generelt fastslået, at foreligger der en
driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, er der ikke grundlag for
at
kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at
afholdt udgiften. Dette er bl.a. kommet til udtryk i afgørelsen
offentliggjort
i SLRM 1947.156, og resultatet vil være det samme på afskrivningsområdet, når
den driftsøkonomiske sammenhæng foreligger som i A A/S’s tilfælde.
Koncernadministration
Der
er endvidere ikke tale om, at byggemarkedsdelen og Datacenterdelen kan anses
som en del af koncernadministrationen, som anført af SKAT.
A
A/S er organiseret med et egentlig koncernhovedkontor i Y, hvorfra alle
overordnede
centrale funktioner for hele koncernen udføres. Ejendommen i Y er en ikke
afskrivningsberettiget ejendom, der nøje svarer til den
administrationsbygning
Landsskatteretten ikke godkendte afskrivning på i den af SKAT refererede
afgørelse (ikke offentliggjort).
Afgørelse
vedrører et selskab med 19 afdelinger i Danmark og 100 afdelinger i 8 andre
lande. Selskabet er ejer af en ejendom, der anvendes til koncernkontor,
salgskontor for en lokal dansk afdeling samt lager og bolig.
Landsskatteretten
anerkendte ikke afskrivning på den del af koncernadministrationsbygningen,
der
benyttes til koncernkontorer. Afgørelsen er begrundet med, at
koncernkontorerne, da andet ikke var sandsynliggjort, alene tjener
overordnede
funktioner for koncernen og ikke driften af den lokale afdeling.
Afgørelsen
understreger således blot, at afskrivning efter accessoriereglen forudsætter,
at bygningen tjener driften af den afskrivningsberettigede bygning. Hvilket
er
tilfældet, idet byggemarkedskontoret beliggende i byggemarkedsdelen alene
tjener til driften af byggemarkedsbutikkerne.
Sammenfatning
Det
er sammenfattende vores opfattelse, at der er en klar driftsmæssig sammenhæng
mellem byggemarkedsbygningen, Datacentret og de nærliggende bygge- og
trælastforretninger.
Koncernadministrationen varetages fra bygning i Y helt løsrevet fra den
løbende
administration af kæderne, og synspunktet som er lagt til grund i den ikke
offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, kan således ikke
diskvalificere afskrivningsadgangen efter accessoriereglen på
byggemarkedsbygningen og Datacentret.
Betingelsen
fra at afskrive på ejendommen som accessorisk bygning er således opfyldt.
5% straksafskrivning
Efter
de hidtil gældende regler (1998 og tidligere) blev sammenbyggede bygninger i
relation
til straksfradrag anset for en bygning, mens sammenbyggede bygninger, der
fungerer
hver for sig efter den nye afskrivningslov (1999 og fremover) normalt anses
for
at være selvstændige bygninger.
Bygningen
i X fremstår og fungerer driftsmæssigt som én samlet bygning, bl.a. som følge
af fælles udnyttelse af en række lokaler i begge bygninger, henholdsvis 328
m2
(Datacentret) og 283 m2
(byggemarked). Bygningen udgør som en samlet
helhed hvor anvendelsen hos Byggemarked og Datacentret er indbyrdes afhængige
af hinanden og nødvendige for driften.
Der
finders os bekendt ikke offentliggjort praksis, der fastslår, hvor stor den
driftsmæssige sammenhæng skal være for at anse bygningen som en bygning. Det
er
vores opfattelse, at den fysiske og den påviste driftsmæssige sammenhæng
mellem
byggemarkedsbygningen og Datacentret er tilstrækkelig til at kunne anse
bygningen for at være én bygning.
Det
er på det grundlag vores opfattelse, at betingelserne for at opnå
straksfradrag
på bygningen er opfyldt for det omhandlede år.
Det
skal afslutningsvis oplyses, at 529.735 kr. af de straksfradragne ombygninger
m.v. vedrører byggemarkedsdelen. Hvis der gives medhold i, at
byggemarkedsbygningen er afskrivningsberettiget som et accessorie, vil
straksfradraget vedrørende denne del kunne opnås, uanset om der er tale om en
eller to bygninger i skattemæssig henseende.
Sammenfatning
På vegne af A A/S gøres gældende, at bygningen er
afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, da bygningerne
direkte tjener driften i de nærliggende bygge- og trælastbutikker, og derfor
skal anses som accessoriske hertil.
Dernæst er det vores opfattelse, at bygningen fysisk
og driftsmæssigt fremstår som en bygning med indbyrdes udnyttelse af
fællesareal.”
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Retten finder efter de
foreliggende oplysninger at måtte lægge til grund, at der ved fortolkningen,
hvorvidt en kontorbygning kan anses accessorisk i afskrivningslovens
forstand,
må tages udgangspunkt i lovens ordlyd, hvorefter bygningen skal ligge i
tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjene driften af den
virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.
I modsætning til den før 1999
gældende afskrivningslov opstiller afskrivningslovens § 14, stk. 3, ikke mere
et
krav om, at den accessoriske bygning skal ligge i eller i umiddelbar
tilknytning til den erhvervsmæssigt anvendte bygning. Ifølge lovforslag L 244
svarer den gældende § 14, stk. 3 til den tidligere § 18, stk. 1, litra c.,
dog
er der foretaget visse sproglige justeringer, herunder præciseret, at
bestemmelsen vedrører kontorbygninger og kontorlokaler.
Af Landsskatterettens praksis
fremgår, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten. 1977 nr. 57, at driftskravet
ikke skal fortolkes snævert, således at alene den del af de accessoriske
lokaler, hvis aktiviteter alene kan henføres til de erhvervsmæssigt anvendte
bygninger, kan afskrives efter accessoriereglen.
I det foreliggende tilfælde
foreligger der en situation, hvor kontoraktiviteterne herunder datacenteret
tjener
den erhvervsmæssige drift, der udøves fra byggemarkeds- og
trælastforretningerne.
Hvis selskabet alene havde
haft et byggemarked, der opfyldte det fysiske tilknytningskrav, ville der
efter
rettens opfattelse ikke kunne nægtes afskrivning efter afskrivningslovens §
14,
stk. 3.
Det forhold, at selskabet
forretningsmæssigt har organiseret sig med flere udsalgssteder, finder retten
i
det foreliggende tilfælde, hvor det fysiske tilknytningskrav er opfyldt i
forhold til 2 af udsalgsstederne, ikke kan fratage selskabet retten til at
afskrive efter afskrivningslovens § 14, st. 3.
Såfremt det måtte antages, at
retsstillingen er som forudsat af skattemyndigheden, ville dette efter
rettens
opfattelse være udtryk for en forskelsbehandling af store og små
virksomheder,
som der ikke ses at være hjemmel til i afskrivningsloven.
Der kan derfor gives medhold
i påstanden på dette punkt.
F.s.v. angår sp. om
straksfradrag må retten lægge vægt på, at den tilbyggede bygningsdel
fremtræder
med samme facader og taghældning, indvendige gennemgange, fælles
installationer
og fælleslokaler i begge bygninger. Efter rettens opfattelse må tilbygningen
karakteriseres som udgørende en naturlig del af den eksisterende bygning, der
som én bygning efter tilbygningen fungerer som et hele.
Der kan derfor gives medhold
i påstanden også på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedrørende afskrivning på lejemål anvendt til ejendomsmæglervirksomhed. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 8. januar 2003 vedr. Bygning på lejet grund straksfradrag for forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 16. oktober 2003 vedr. opgørelse af beregningsgrundlaget for straksfradrag. Retsinformation · 17. februar 2004
- Ugyldighed, tilskud/udbytte fra datterselskab til moderselskab, ændring af afskrivningsgrundlag og beregning af straksfradrag Landsskatteretten · 21. oktober 2008
- Lokaler i forbindelse med fysioterapivirksomhed er ikke anset for afskrivningsberettiget med henvisning til afskrivningslovens § 14 Landsskatteretten · 7. april 2009
- En ejendom anvendt af udlejer til bibliotek er ikke godkendt som afskrivningsberettiget Landsskatteretten · 17. februar 2010
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 8. januar 2003 vedr. Bygning på lejet grund straksfradrag for forbedringsudgifter Retsinformation · 22. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Retsinformation · 26. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for straksafskrivning for tilbygninger Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse af 27. november 2003 vedr. straksafskrivning på landbrugsejendom. Ombygning påbegyndt i 1999 og afsluttet i 2000. Retsinformation · 19. februar 2004
- Landsskatteretskendelse af 10/12 2001 Retsinformation · 14. august 2003
- Afskrivninger på kontorlokaler [adresse1] – Straksfradrag vedrørende tilbygning kontorlokaler [adresse1] Landsskatteretten · 26. juli 2024