Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedrørende afskrivning på lejemål anvendt til ejendomsmæglervirksomhed.

KEN nr 10053 af 08/03/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 8/3 2002 vedrørende afskrivning på

lejemål anvendt til ejendomsmæglervirksomhed.

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet ikke

har godkendt afskrivning på lejemål, 53.362 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren erhvervede en ejendom den 30.

april 1999. Ejendommen er en udlejningsejendom med diverse lejemål. En

ejendomsmæglervirksomhed disponerer ifølge det oplyste over 305 m

2

,

heraf udgør et udstillingsareal ca. 40 m

2

. Der er adgang til

udstillingsmontrerne i normal åbningstid, idet der dog først kl. 22.00

aflåses

ved hjælp af en skydedør. Der er efter det oplyste ikke direkte adgang fra

udstillingsmontrerne til ejendomsmæglerkontoret.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for afskrivning på

den pågældende bygning med mere end 121.770 kr., svarende til 5 % af

afskrivningsgrundlaget for 2 andre lejemål. Skatteankenævnet har dermed ikke

godkendt fradrag for afskrivning med 53.362 kr., svarende til 5 % af

afskrivningsgrundlag på 1.062.235 kr. vedrørende lejemålet, der er anvendes

til

ejendomsmæglervirksomhed. Skatteankenævnet har ved afgørelsen ikke fundet, at

kontorfaciliteter, der udlejes til en ejendomsmæglervirksomhed, er

afskrivningsberettigede,

jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Klagerens repræsentant har klaget over skatteansættelsen for

indkomståret 1999 med påstand om, at fradrag for afskrivning på den

pågældende

bygning godkendes som selvangivet.

Læs alt

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at det

af skatteankenævnet fastsatte afskrivningsgrundlag for ejendommen, ikke kan

godkendes, idet den del af bygningen, som anvendes af

ejendomsmæglervirksomheden

er afskrivningsberettiget efter repræsentantens opfattelse.

Klagerens repræsentant har videre anført, at skatteankenævnets

afgørelse er begrundet i Ligningsrådets tidligere afslag om sidestilling af

en

ejendomshandlers boligbutik med en afskrivningsberettiget butik. Efter

repræsentantens opfattelse kan det af Ligningsrådet tidligere givne afslag på

afskrivning efter den dagældende afskrivningslov ikke kritikløst overføres

til

den nugældende afskrivningslov, da den dagældende afskrivningslov var

opbygget

med forskellige grader af værdiforringelser. Efter den nugældende

afskrivningslov

kan der afskrives på alle bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, hvis de

ikke

er undtaget efter afskrivningslovens § 14, stk. 2.

Repræsentanten er enig med skatteankenævnet i, at der ikke kan

afskrives på kontorer, men repræsentanten er af den opfattelse, at en

ejendomsmæglervirksomhed ikke er omfattes af definitionen på kontorer. En

ejendomsmæglers virksomhed er en butik, hvor kunder kommer og går, og hvor

der

er udstilling som i andre butikker. Kontorlejemål er ofte placeret uden for

bymidten eller ikke i gadeniveau, hvorimod butikker som oftest er beliggende

i

gadeniveau, hvor der færdes mange potentielle kunder. Det samme er gældende

for

en ejendomsmæglers virksomhed.

Repræsentanten har endvidere anført, at Ligningsrådet i den

konkrete sag efter repræsentantens opfattelse ville træffe en anderledes

afgørelse, hvis rådet blev stillet spørgsmålet efter den nye afskrivningslov,

da der ikke er lovhjemmel til at fastholde den tidligere afgørelse.

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, kan der på

erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt

bygning.

Det fremgår dog af § 14, stk. 2, nr. 1, at uanset bestemmelsen i stk. 1, kan

afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til kontor.

Af bemærkningerne til lovforslag L 102-2 1997/1998 (lov nr. 433

af 1998 – afskrivningsloven) fremgår det, at

”reglen i det foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, er i

overensstemmelse med det gældende § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der bl.a.

heller ikke kan afskrives på kontorbygninger. Begrebet kontorbygninger, eller

bygninger, der anvendes til kontor, forstås, således som sådanne bygninger er

afgrænset i hidtidig praksis efter afskrivningsloven”.

Efter forarbejderne til den for indkomståret 1999 gældende

afskrivningslov skal hidtidig praksis således fortsætte, og gældende praksis

med hensyn til hvad der anses som kontor må derfor være uændret. I den

forbindelse bemærkes, at Ligningsrådet efter den dagældende afskrivningslovs

§

18, stk. 3, 1. pkt., har givet afslag på afskrivning på en ejendomshandlers

boligbutik med udstillingslokale og café.

Efter de foreliggende oplysninger

finder Landsskatteretten

herefter, at den del af den omhandlede

ejendom, der anvendes af til ejendomsmæglervirksomhed, på linie med et

posthus

og en bank omfattes af undtagelsesbestemmelsen om kontorer i

afskrivningslovens

§ 14, stk. 2, nr. 1. Retten finder således ikke, at lejemålet på i alt 305 m

2

anvendes til formål, der er afskrivningsberettiget. Afgørelsen stadfæstes

derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter