Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 1. juni 2004 vedr. vedligeholdelsesudgifter mv. ved lejers fraflytning af lejemål Anpartsregler. Overskud ved udlejning af lejlighed i ejersammenslutning

KEN nr 9444 af 01/06/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 1. juni 2004 vedr.

vedligeholdelsesudgifter mv. ved lejers fraflytning af lejemål –

Anpartsregler.

Overskud ved udlejning af lejlighed i ejersammenslutning

Klagen skyldes, at skattemyndighederne ikke har godkendt fradrag

for diverse udgifter i forbindelse med istandsættelse af ejendommen X. Der

klages endvidere over, at myndighederne har anset lejligheden Y for en privat

bolig, hvorved udlejningsresultatet er beskattet som kapitalindkomst.

Landsskatterettens

afgørelse

Personlig indkomst

·

Ikke godkendt fradrag for udgift til

antenneanlæg 8.500 kr.

·

Fradrag for udgifter til tæpper og skabe

vedr. ejendommen X er alene godkendt med 2.981 kr. Forhøjelse herefter 26.831

kr.

·

Ikke godkendt fradrag for udgifter til

lofter i ejendommen X 8.421 kr.

·

Ikke godkendt fradrag for udgifter til døre

i ejendommen X 3.930 kr.

·

Fradrag for udgifter til køb af brugt

køleskab og komfur til ejendommen X er alene godkendt med skønsmæssigt 2.000

kr.

·

Fradrag for udgifter vedr.

Læs alt

el-installationer i ejendommen X er alene godkendt med skønsmæssigt 774 kr.

Forhøjelse herefter 9.226 kr.

·

Fradrag for maling og tapet ejendommen X er

alene godkendt med skønsmæssigt 50 %. Forhøjelse herefter 4.773 kr.

·

Ikke godkendt fradrag for underskud af

udlejning af

lejligheden Y, da

udlejningen ikke er anset for erhvervsmæssig 5.716 kr.

Kapitalindkomst

Ansat overskud ved udlejning af lejligheden Y 3.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ad diverse udgifter vedr.

ejendommen X

Sagens oplysninger

Det fremgår, at klageren har drevet en mindre virksomhed med

udlejning af ejendommen, fortrinsvis enfamilieshuse.

Klageren erhvervede ejendommen X den 1. maj 1996. Ejendommens

stueetage og have blev indtil oktober 1997 udlejet til den tidligere ejer. I

perioden fra den 1. august 1998 og til den 1. juni 1999 var stueetagen og

haven

udlejet til B. Ejendommens kælder var udlejet til tredjemand.

Ejendommens stueetage og have blev herefter annonceret til

udlejning til anden side, men klageren og hans hustru flyttede selv ind i

ejendommen den 1. juli 1999 i forbindelse med, at familiens tidligere bolig

blev solgt.

Klageren har over for skattemyndighederne forklaret, at de

foretagne fradrag vedrører udgifter, der er afholdt i forbindelse med

B’s

fraflytning fra lejemålet, idet B nærmest har vandaliseret ejendommen i hans

lejeperiode.

Skattemyndighedernes

afgørelse

Skattemyndighederne har ved opgørelsen af klagerens indkomst for

1999 alene anset klageren for berettiget til at foretage fradrag for en del

af

de selvangivne udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Myndighederne har som begrundelse for afgørelsen henvist til

punkt 6.2.3 til og med punkt 6.2.8 i skatteforvaltningens revisionsrapport:

”6.2 Reparation efter lejer

Der er fra A oplyst, at lejerne for stueetagen havde raseret

lejligheden. Gulvtæpperne havde de af A fået lov til at rive af såfremt, at

de

lagde nye gulvtæpper på. Det havde de ikke gjort. Et af de skabe, som

tilhørte

lejligheden havde de taget med, da de flyttede. Desuden havde de ikke

vedligeholdt haven.

De fratrukne udgifter har A og hans revisor skønnet at det ville

løbe op i såfremt, at der evt. skulle en anden lejer ind i lejligheden. A har

desuden oplyst, at han har brugt mange flere penge på at få huset i samme

stand, som det var før de flyttede ind.

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation eller

sandsynliggørelse for de nævnte ødelæggelser.

6.2.1 Køkken

I regnskabet er der fratrukket en udgift til køkken for i alt

kr. 3.049. Udgiften vedrører diverse håndgreb m.v. købt hos

trælastforretning.

Intet at bemærke.

6.2.2 Vinduer i kælderen

Der er efterfølgende fra A begæret fradrag for ikke fratrukket

udgift til isættelse af nye vinduer i kælderen. Samlet udgift fra vinduer og

døre lyder på kr. 11.992.

Henset til vejledende retningslinier udarbejdet af T og S-

Regionen

er levetiden for plastikvinduer

50 år. Set i forhold til ejertiden gives der et fradrag på 4/50- del af kr.

11.992. Godkendt skønnet fradrag for afholdt udgifter til vinduer i kælderen

på

kr. 1.000.

Ændringen giver en nedsættelse af indkomsten på kr. 1.000

6.2.3 Antenneanlæg

Der er oplyst, at det daværende antenneanlæg var så dårligt, at

det bedste var at lave det fra bunden. Afholdt udgift på i alt kr. 8.500.

I henhold til afskrivningslovens § 15 stk. 4 er der ikke fradrag

for særlige installationer i en- og tofamilieejendomme.

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 8.500

Ifølge A burde der gives fradrag på kr. 2.500, som svarer til

køb af en ny antenne. Den samlede udgift på kr. 8.500 er incl. parabolanlæg.

Fordelerkassen og ledningerne var ødelagt af lejerne. Det virkede ikke.

Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for,

at det er lejer, der har ødelagt antenneinstallationen, anses der ikke at

være

grundlag for at indrømme fradrag for udgiften eller dele heraf.

6.2.4 Tæpper og skab

De fraflyttede lejere havde faet lov til at rive de daværende

tæpper af, såfremt at de lagde nye gulvtæpper på. Dette havde de ikke gjort,

hvilket forårsagede, at brædderne i stueetagen blev ramponeret. På baggrund

af

dette skulle A have lagt nye brædder på, men valgte i stedet at lægge nye

tæpper

ovenpå de ramponerede brædder.

Der er ifølge regnskabet fratrukket en samlet udgift på i alt

kr. 29.812. Heraf er de kr. 22.212 vedrørende pålægning af gulvtæpper incl. 2

garderobeskabe for kr. 5.190.

Derudover er der en udgift på kr. 1.500 til køb af et skab, som

er erstatning for det skab, som lejerne tog med da de flyttede.

Det resterende beløb vedrørende køb af diverse materiale.

Idet ejendommen ikke var nyistandsat ved udlejningens

påbegyndelse (ifølge lejeaftalen) godkendes et skønnet fradrag på 10 % af de

afholdte udgifter. Det vil sige, at fradraget bliver kr. 2.981.

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 26.831

Der er oplyst, at ca. ½-delen af stueetagen var pålagt med

tæpper, den resterende del var brædder. Disse brædder var ødelagt af lejer. A

ville have haft afslebet brædderne, men disse var så ramponeret og samtidig

med

at dette ville "løbe op" i samme beløb som nye tæpper, valgte de at

pålægge tæpper — ca. 100 m2.

Både A og hans revisor ytrede mening om, at der minimum skulle

gives fradrag for nye tæpper, svarende til værdien af tæpper ved

genudlejning,

mellem kr. 12.000 — 15.000.

Vort oprindelige opfattelse fastholdes, idet der ikke er

fremlagt nogen form for dokumentation for at lejer har forårsaget

ekstraordinære ødelæggelser.

6.2.5 Lofter

Ifølge regnskabet er der fratrukket en udgift til lofter på kr.

9.001.

I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i

1937. Lofterne har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den tid du har

udlejet! ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet fradrag på

4/62- del afkr. 9.001. Godkendt skønnet fradrag for afholdte udgifter til

loft

bliver så kr. 580.

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 8.421.

Der blev på mødet oplyst, at det tidligere loft havde siddet der

i ca. i 8 år. Det var tidligere ejer, der havde sat nyt op. Loftet var rustik

loft. Loftet var plettet, men kunne dog evt, males. Simon oplyste, at ved en

evt. genudlejningen ville disse være blevet udskiftet.

Eftersom loftet alene er udskiftet på grund af pletter, som

kunne males, fastholdes vort oprindelige forslag.

6.2.6 Døre

Udgiften til køb af døre lyder ifølge regnskabet på kr. 4.200.

I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i

1937. Dørene har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den tid du har

udlejet/ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet fradrag på

4/62- del af kr. 4.200. Godkendt skønnet fradrag for afholdte udgifter til

loft

bliver så kr. 270.

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 3.930

Ved en evt. genudlejning ville 4 døre være blevet udskiftet. A

oplyste, at der tidligere havde siddet mahognidøre i. Disse ville man gerne

have ladet sidde i, men dørene var ødelagt af lejeren. A og hans revisor

mener,

at der skulle være fuld fradrag for udgiften.

Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for

at det er lejer, der har ødelagt dørene, anses der ikke at være grundlag for

at

indrømme fradrag for udgiften eller dele heraf.

6.2.7 El-installationer

Der er ifølge regnskabet fratrukket en udgift til

el-installationer på i alt kr. 12.000. Beløbet er ifølge A et skøn over, hvad

det har kostet at lave de gamle installationer. Skønnet er udarbejdet af et

elfirma.

I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i

1937. El-installationerne har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den

tid du har udlejet! ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet

fradrag på 4/62-del af kr. 12.000. Godkendt skønnet fradrag for afholdt

udgifter til el-installationer bliver så kr. 774.

Skrivelse fra advokat C modtaget den 2 0/4-2001. Ifølge

skrivelsen har A angiveligt haft udgifter til indkøb af komfur og køleskab

til

erstatning for det den tidligere lejer fraflyttede (umuligt at rengøre).

Udgiften kan dog ikke overstige det indkøb af tilsvarende brugt materiel

ville

koste. Vi godkender derfor et skønsmæssigt udgift på køb af en brugt komfur

og

køleskab på kr. 2.000, som yderligere fradragsberettiget. Den skønsmæssige

værdi er ansat med udgangspunkt i markedspriserne for brugte hårde hvidevarer

(gul og gratis).

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på 9.226

Udgiften til el-installationer lød samlet på kr. 60.000. En

fagmand havde vurderet, at 115 del af udgiften ville svarer til de ting man

ville

have lavet, såfremt ejendommen skulle genudlejes. De tidligere installationer

var ca. 25-30 år gamle, men disse var ødelagt af lejeren. Lejeren havde sågar

klippet nogle ledninger over.

Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for

at det er lejer, der har ødelagt el-installationen, anses der ikke at være

grundlag for at indrømme yderligere fradrag for udgiften eller dele heraf end

hvad, der ovenstående er anført.

6.2.8 Maling og tapet

Udgiften til maling og tapet er ifølge regnskabet på kr. 9.547.

Idet ejendommen ikke var nyistandsat ved udlejningens

påbegyndelse (ifølge lejeaftalen) godkendes et skønnet fradrag på 50 % af de

afholdte udgifter. Det vil sige, at fradraget bliver kr. 4.774.

Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 4.773.

A oplyste, at udgiften alene vedrørte køb af materialer. A har

selv malet og tapetseret. Udgiften ville også have været endnu højere,

såfremt

at han havde haft en fagmand til det. De mente ikke, at udgiften var

urealistisk.

Vort oprindelige opfattelse fastholdes, idet der ikke er

fremlagt nogen form for dokumentation for at lejer har forårsaget

ekstraordinære ødelæggelser.”

Efterfølgende har skattemyndigheden under hensyntagen til

omstændighederne ved den tabte mulighed for at tilbagetage lejerens depositum

på 10.800 kr. og de udokumenterede oplysninger om den fraflyttede lejers

ødelæggelser m.v. accepteret et skønnet fradrag for tab svarende til

depositummet på 10.800 kr. – yderligere accepteret fradrag på 2.000 kr.

i

forbindelse med udskiftning af hvidevarer, pkt. 6.2.7. Der er herefter

godkendt

yderligere fradrag på 8.800 kr.

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at følgende fradrag godkendes:

Udgift til antenneanlæg

8.500 kr.

Udgift til tæpper og skabe

26.831 kr.

Udgift til lofter

8.421 kr.

Udgift til døre

3.930 kr.

Udgift til el-installationer

9.226 kr.

Udgift til maling og tapet

4.773 kr.

Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at

Landsskatteretten godkender udgiftsfradrag efter et skøn.

Det er forklaret, at klageren havde lejet lejligheden på

ejendommen X ud til B, og at klageren i forbindelse med B’s fraflytning

konstaterede, at lejligheden var blevet meget medtaget grænsende til det

vandaliserende. Klageren gik herefter i gang med at opgøre de

erstatningskrav,

han skulle gøre gældende over for B. Der var tale om beskadigelser på lofter

/

etageadskillelse, indvendig trapper og døre, vinduer / udvendig døre og

gulve.

Desværre var klageren ikke opmærksom på 14-dages reglen i

lejelovens § 98, stk. 2. Først da klageren efterfølgende rettede henvendelse

til advokat om sit krav mod lejeren blev klageren opmærksom på lejelovens

regler. Der blev forsøgt fremsat et så stort krav, at klageren kunne modregne

i

det ved lejemålets etablering indbetalte depositum. Som følge af, at fristen

i

lejeloven var overskredet, udtog B stævning mod klageren for at få

tilbagebetalt depositum, hvilket klageren ikke kunne undgå pga. lejelovens §

98, stk. 2. En vurdering af B’s økonomi og holdning førte til, at en

civil

retssag aldrig ville kunne betale sig.

Klageren forsøgte at leje lejeligheden ud igen og indrykkede i

den forbindelse en annonce i lokalavisen. Midt i bestræbelserne på at leje

lejligheden ud til en ny lejer, blev klageren kontaktet af en person, som

søgte

en tilsvarende bolig som den bolig klageren boede i med sin familie. Klageren

forlangte 1.250.000 kr. for boligen og køberen accepterede. Klageren og

familien ville herefter flytte til lejligheden på ejendommen X.

Repræsentanten har gjort gældende, at det ikke skattemæssigt bør

komme klageren til skade, at han ikke var opmærksom på de civilretlige regler

i

lejelovens § 98, at Landsskatterettens kendelse af 25. september 1997, TfS

1997.785, støtter klagerens sag, at der ifølge ligningsvejledningen E.K.2.3

gives fradrag i den personlige indkomst for faktiske

vedligeholdelsesudgifter,

der relaterer sig til udlejningsperioden samt at klageren i den foreliggende

sag med meget stor sandsynlighed ville have kunne fået erstatning efter

lejelovens regler, hvis kravet var fremsat indenfor tidsfristen.

Klageren har henvist til diverse erklæringer m.m., herunder:

·

Erklæring fra den tidligere lejer af

ejendommen, hvor det erklæres, at lejligheden og haven var pæn og velholdt,

da

denne blev overtaget af de nyere lejere men ramponeret, da disse fraflyttede.

·

Erklæring fra lejeren af ejendommens

kælder, hvor det erklæres, at der i den sidste lejers tid var meget uro og at

lejligheden og haven ikke blev passet, hvorved lejligheden blev meget

ramponeret.

·

Erklæringer fra diverse håndværkere, som

skulle foretage udbedringerne efter den fraflyttede lejer.

·

Redegørelse af 19. april 2001 fra advokat

C, hvoraf det fremgår, at klageren på grund af lejelovens § 98, stk. 2, ikke

kunne komme igennem med sine krav over for den tidligere lejer vedrørende de

skader, der var udøvet på ejendommen i udlejningsperioden.

·

Stævning udtaget på vegne af B mod

klageren. Klageren søges tilpligtet at anerkende, at tilbageholdt depositum

skal tilbagebetales til B.

·

Fotografier af boligen ejendommen X.

·

Tilstandsrapport fra april 1996.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er

fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges

indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er

fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring gælder, at

udgifter der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var i

ved erhvervelsen ikke anses for fradragsberettigede forbedringsudgifter.

Derimod anses udgifter, der er afholdt til genopretning af den forringelse af

ejendommen, der er sket i ejertiden, for fradragsberettigede

vedligeholdelsesudgifter. Der vil herefter alene kunne godkendes fradrag for

den del af udgifterne til istandsættelse af ejendommen X, der kan anses for

medgået til vedligeholdelse af ejendommen i udlejningsperiode eller

reetablering af ejendommen efter lejerens fraflytning.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at godkende fradrag

for udgifter udover de af skattemyndighederne allerede godkendte

udgiftsfradrag. Retten har herved henset til, at det ud fra de foreliggende

oplysninger må antages, at langt hovedparten af udgifterne er medgået til

egentlig forbedring af den pågældende ejendom, idet det ikke ved det

fremlagte

materiale kan anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at

der i udlejningsperioden er forvoldt så omfattende skader og ødelæggelser på

det

udlejede som påstået.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste på disse

punkter.

Ad lejligheden Y.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer lejligheden

Y. Ifølge vedtægterne for Ejersammenslutningen skal Ejersammenslutningen

drive

motelvirksomhed og varetage medlemmernes interesse som ejerlejlighedsejere.

Det

fremgår videre af vedtægterne, at medlemmerne er forpligtet til at stille

deres

ejerlejlighed til rådighed for udlejning i forbindelse med moteldrift gennem

Ejersammenslutningen.

Ejerne kan reservere deres lejlighed til eget brug, men skal

være opmærksomme på, at der ikke er lige gode muligheder herfor på alle

tidspunkter af året (højsæson m.v.). Ejeren kan ikke regne med altid at få

sin

egen lejlighed – det tilstræbes dog. Hvis der i højsæsonen ønskes

booking-garanti, betales 75 % af den til enhver tid fastsatte udlejningspris.

Bortset fra rengøring og el betaler ejeren ikke for brug af lejligheden.

Ejersammenslutningen omfattede i alt 42 lejligheder.

Samtlige indtægter og udgifter i ejersammenslutningen fordeles

efter fordelingstal med 1/42.

Klageren medregnede ved opgørelsen af sin personlige indkomst

for indkomståret 1999

underskud

vedrørende udlejning af lejligheden med 5.716 kr. Det selvangivne underskud

af

udlejningen er opgjort som følger:

Samlet resultat før afskrivning,

-71.826 / 25 iflg. særskilt regnskab for

ejersammenslutningen

-2.873 kr.

-renteudgifter

Underskud ifølge regnskab

-2.843 kr

-5.716 kr.

Endvidere har klageren selvangivet overskud af egen bolig med

1.700 kr.

Skattemyndighedernes afgørelse

Skattemyndighederne har skattemæssigt anset lejligheden for at

være en privat bolig, hvorved udlejningsresultatet er kapitalindkomst. Der er

til støtte herfor henvist til revisionsrapporten, hvoraf fremgår:

”Ejendommen Y

Der er for ejersammenslutningen lavet et særskilt regnskab.

Regnskabet er udarbejdet af et revisionsfirma.

Der er ifølge regnskabet fratrukket et negativt resultat på kr.

5.716 incl. renteudgifter.

Opgørelse af resultat ved udlejning af lejlighed Y er opgjort

som følgende:

Samlet resultat før afskrivninger -71.826: 25

kr.

-2.873

- renteudgifter

kr.

-2.843

Negativ resultat / underskud (fremgår af regnskabet)

kr.

-5.716

Lejligheden Y er skattemæssigt at se for at være en privat

bolig. Der er selvangivet korrekt overskud af ejerbolig. Udlejningsresultatet

skal derfor indgå/ beskattes som kapitalindkomst.

Da en opgørelse og fordeling af faktiske udgifter anses for at

være yderst svært at håndtere, bør det tilbydes A at anvende den såkaldte kr.

7.000/ 40 %- regel i forbindelse med opgørelse af overskuddet ved udlejning

jf.

ligningslovens § 15 0:

Samlet bruttolejeindtægt 451.821: 25 =

18.072 kr.

- skattefri bundfradrag

-7.000 kr.

-40 % af rest kr. 11.072

-4.429 kr-

6.643 kr.

- renteudgifter

-2.843 kr.

Ny ansat overskud ved udlejning

3.800 kr.

Da vi er bekendt med at bruttolejeindtægten kan være

fejlbehæftet (forbrugsindtægter indgår som et nettobeløb), tages der

forbehold

for, at en anden opgørelsesmetode kan kræves anvendt fremover.

Der er fra A oplyst, at der ligger ansøgninger hos kommunen til

bedømmelse af om lejlighederne kunne få sommerhusstatus. Dette er dog ikke

endelig afgjort. Senere indgår alle lejligheder under samme vedtægter.

Angående, om ovenstående opgørelsesmetode vil accepteres fra deres side

vender

revisoren tilbage med.

Efter aftale med revisor den 7/6-01 accepteres efter

omstændighederne ovenstående opgørelse, men der tages forbehold for anmodning

om genoptagelse inden for gældende 3 års forældelsesregler jf.

skattestyrelseslovens § 4 stk. 3.”

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning, hvorved resultatet af

ejendommen Y -5.716 kr. er personlig indkomst. Repræsentanten har særligt

henset til, at lejlighederne ikke har sommerhusstatus, at lejlighederne skal

udlejes gennem Ejersammenslutningen, at ejerne ingen fortrinsret har til brug

af lejlighederne samt at anvendelse af lejlighederne i højsæsonen medfører

lejebetaling til Ejersammenslutningen.

Der er til støtte for påstanden videre henvist til følgende

bilag:

Generalforsamlingsprotokol af 24.02.2001 hvor det

fremgår, at området er reguleret af Hotel- og

Restaurationslovgivningen og at en ændring af ejerlejlighedernes status til

sommerhuse ikke er forenelig med Hotel- og Restaurationslovgivningen.

Vedtægter for ejersammenslutningen, hvoraf fremgår, at der er

tale om en erhvervsvirksomhed.

Byplanvedtægt nr. xx for Kommunen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 1. led,

vedrørende anpartsvirksomhed omfatter indkomst ved selvstændig

erhvervsvirksomhed. når antallet af ejere er større end 10, og den

skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Ifølge

vedtægterne for ejersammenslutningen fordeles lejeindtægterne og

vedligeholdelsesudgifter, såvel indvendige som udvendige, mellem de 42

lejligheder. Investeringen i ejersammenslutningen er derfor omfattet af

anpartsreglerne, herunder underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens §

13, stk. 6, hvilket dog forudsætter, at investors udlejningsvirksomhed er

erhvervsmæssig.

Landsskatteretten er enig med skattemyndighederne i, at der ikke

er grundlag for at anse udlejningen af lejligheden Y, for at være

erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, idet klageren ifølge vedtægterne for

ejersammenslutningen, ikke har været afskåret fra at disponere over

lejligheden, ligesom det ikke er godtgjort, at den ikke har været benyttet

privat af klageren. Det forhold, at lejligheden ikke har haft status som

sommerhus ændrer ikke herved. Klageren er herefter ikke omfattet af

anpartsreglerne. Da retten endvidere kan tilslutte sig myndighedernes

opgørelse

af overskuddet efter ligningslovens § 15 O, stadfæstes den påklagede

afgørelse

også på dette punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter