Landsskatteretskendelse af 1. juni 2004 vedr. vedligeholdelsesudgifter mv. ved lejers fraflytning af lejemål Anpartsregler. Overskud ved udlejning af lejlighed i ejersammenslutning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lejeloven § 98 ophævet 381 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Afskrivningsloven § 15 94 afgørelser
- Ligningsloven § 15 246 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 4 ophævet 43 afgørelser
- Personskatteloven § 4 866 afgørelser
- Personskatteloven § 13 147 afgørelser
- Ligningsloven § 15 o 97 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse af 1. juni 2004 vedr.
vedligeholdelsesudgifter mv. ved lejers fraflytning af lejemål –
Anpartsregler.
Overskud ved udlejning af lejlighed i ejersammenslutning
Klagen skyldes, at skattemyndighederne ikke har godkendt fradrag
for diverse udgifter i forbindelse med istandsættelse af ejendommen X. Der
klages endvidere over, at myndighederne har anset lejligheden Y for en privat
bolig, hvorved udlejningsresultatet er beskattet som kapitalindkomst.
Landsskatterettens
afgørelse
Personlig indkomst
·
Ikke godkendt fradrag for udgift til
antenneanlæg 8.500 kr.
·
Fradrag for udgifter til tæpper og skabe
vedr. ejendommen X er alene godkendt med 2.981 kr. Forhøjelse herefter 26.831
kr.
·
Ikke godkendt fradrag for udgifter til
lofter i ejendommen X 8.421 kr.
·
Ikke godkendt fradrag for udgifter til døre
i ejendommen X 3.930 kr.
·
Fradrag for udgifter til køb af brugt
køleskab og komfur til ejendommen X er alene godkendt med skønsmæssigt 2.000
kr.
·
Fradrag for udgifter vedr.
Læs alt
el-installationer i ejendommen X er alene godkendt med skønsmæssigt 774 kr.
Forhøjelse herefter 9.226 kr.
·
Fradrag for maling og tapet ejendommen X er
alene godkendt med skønsmæssigt 50 %. Forhøjelse herefter 4.773 kr.
·
Ikke godkendt fradrag for underskud af
udlejning af
lejligheden Y, da
udlejningen ikke er anset for erhvervsmæssig 5.716 kr.
Kapitalindkomst
Ansat overskud ved udlejning af lejligheden Y 3.800 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Ad diverse udgifter vedr.
ejendommen X
Sagens oplysninger
Det fremgår, at klageren har drevet en mindre virksomhed med
udlejning af ejendommen, fortrinsvis enfamilieshuse.
Klageren erhvervede ejendommen X den 1. maj 1996. Ejendommens
stueetage og have blev indtil oktober 1997 udlejet til den tidligere ejer. I
perioden fra den 1. august 1998 og til den 1. juni 1999 var stueetagen og
haven
udlejet til B. Ejendommens kælder var udlejet til tredjemand.
Ejendommens stueetage og have blev herefter annonceret til
udlejning til anden side, men klageren og hans hustru flyttede selv ind i
ejendommen den 1. juli 1999 i forbindelse med, at familiens tidligere bolig
blev solgt.
Klageren har over for skattemyndighederne forklaret, at de
foretagne fradrag vedrører udgifter, der er afholdt i forbindelse med
B’s
fraflytning fra lejemålet, idet B nærmest har vandaliseret ejendommen i hans
lejeperiode.
Skattemyndighedernes
afgørelse
Skattemyndighederne har ved opgørelsen af klagerens indkomst for
1999 alene anset klageren for berettiget til at foretage fradrag for en del
af
de selvangivne udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Myndighederne har som begrundelse for afgørelsen henvist til
punkt 6.2.3 til og med punkt 6.2.8 i skatteforvaltningens revisionsrapport:
”6.2 Reparation efter lejer
Der er fra A oplyst, at lejerne for stueetagen havde raseret
lejligheden. Gulvtæpperne havde de af A fået lov til at rive af såfremt, at
de
lagde nye gulvtæpper på. Det havde de ikke gjort. Et af de skabe, som
tilhørte
lejligheden havde de taget med, da de flyttede. Desuden havde de ikke
vedligeholdt haven.
De fratrukne udgifter har A og hans revisor skønnet at det ville
løbe op i såfremt, at der evt. skulle en anden lejer ind i lejligheden. A har
desuden oplyst, at han har brugt mange flere penge på at få huset i samme
stand, som det var før de flyttede ind.
Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation eller
sandsynliggørelse for de nævnte ødelæggelser.
6.2.1 Køkken
I regnskabet er der fratrukket en udgift til køkken for i alt
kr. 3.049. Udgiften vedrører diverse håndgreb m.v. købt hos
trælastforretning.
Intet at bemærke.
6.2.2 Vinduer i kælderen
Der er efterfølgende fra A begæret fradrag for ikke fratrukket
udgift til isættelse af nye vinduer i kælderen. Samlet udgift fra vinduer og
døre lyder på kr. 11.992.
Henset til vejledende retningslinier udarbejdet af T og S-
Regionen
er levetiden for plastikvinduer
50 år. Set i forhold til ejertiden gives der et fradrag på 4/50- del af kr.
11.992. Godkendt skønnet fradrag for afholdt udgifter til vinduer i kælderen
på
kr. 1.000.
Ændringen giver en nedsættelse af indkomsten på kr. 1.000
6.2.3 Antenneanlæg
Der er oplyst, at det daværende antenneanlæg var så dårligt, at
det bedste var at lave det fra bunden. Afholdt udgift på i alt kr. 8.500.
I henhold til afskrivningslovens § 15 stk. 4 er der ikke fradrag
for særlige installationer i en- og tofamilieejendomme.
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 8.500
Ifølge A burde der gives fradrag på kr. 2.500, som svarer til
køb af en ny antenne. Den samlede udgift på kr. 8.500 er incl. parabolanlæg.
Fordelerkassen og ledningerne var ødelagt af lejerne. Det virkede ikke.
Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for,
at det er lejer, der har ødelagt antenneinstallationen, anses der ikke at
være
grundlag for at indrømme fradrag for udgiften eller dele heraf.
6.2.4 Tæpper og skab
De fraflyttede lejere havde faet lov til at rive de daværende
tæpper af, såfremt at de lagde nye gulvtæpper på. Dette havde de ikke gjort,
hvilket forårsagede, at brædderne i stueetagen blev ramponeret. På baggrund
af
dette skulle A have lagt nye brædder på, men valgte i stedet at lægge nye
tæpper
ovenpå de ramponerede brædder.
Der er ifølge regnskabet fratrukket en samlet udgift på i alt
kr. 29.812. Heraf er de kr. 22.212 vedrørende pålægning af gulvtæpper incl. 2
garderobeskabe for kr. 5.190.
Derudover er der en udgift på kr. 1.500 til køb af et skab, som
er erstatning for det skab, som lejerne tog med da de flyttede.
Det resterende beløb vedrørende køb af diverse materiale.
Idet ejendommen ikke var nyistandsat ved udlejningens
påbegyndelse (ifølge lejeaftalen) godkendes et skønnet fradrag på 10 % af de
afholdte udgifter. Det vil sige, at fradraget bliver kr. 2.981.
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 26.831
Der er oplyst, at ca. ½-delen af stueetagen var pålagt med
tæpper, den resterende del var brædder. Disse brædder var ødelagt af lejer. A
ville have haft afslebet brædderne, men disse var så ramponeret og samtidig
med
at dette ville "løbe op" i samme beløb som nye tæpper, valgte de at
pålægge tæpper — ca. 100 m2.
Både A og hans revisor ytrede mening om, at der minimum skulle
gives fradrag for nye tæpper, svarende til værdien af tæpper ved
genudlejning,
mellem kr. 12.000 — 15.000.
Vort oprindelige opfattelse fastholdes, idet der ikke er
fremlagt nogen form for dokumentation for at lejer har forårsaget
ekstraordinære ødelæggelser.
6.2.5 Lofter
Ifølge regnskabet er der fratrukket en udgift til lofter på kr.
9.001.
I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i
1937. Lofterne har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den tid du har
udlejet! ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet fradrag på
4/62- del afkr. 9.001. Godkendt skønnet fradrag for afholdte udgifter til
loft
bliver så kr. 580.
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 8.421.
Der blev på mødet oplyst, at det tidligere loft havde siddet der
i ca. i 8 år. Det var tidligere ejer, der havde sat nyt op. Loftet var rustik
loft. Loftet var plettet, men kunne dog evt, males. Simon oplyste, at ved en
evt. genudlejningen ville disse være blevet udskiftet.
Eftersom loftet alene er udskiftet på grund af pletter, som
kunne males, fastholdes vort oprindelige forslag.
6.2.6 Døre
Udgiften til køb af døre lyder ifølge regnskabet på kr. 4.200.
I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i
1937. Dørene har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den tid du har
udlejet/ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet fradrag på
4/62- del af kr. 4.200. Godkendt skønnet fradrag for afholdte udgifter til
loft
bliver så kr. 270.
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 3.930
Ved en evt. genudlejning ville 4 døre være blevet udskiftet. A
oplyste, at der tidligere havde siddet mahognidøre i. Disse ville man gerne
have ladet sidde i, men dørene var ødelagt af lejeren. A og hans revisor
mener,
at der skulle være fuld fradrag for udgiften.
Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for
at det er lejer, der har ødelagt dørene, anses der ikke at være grundlag for
at
indrømme fradrag for udgiften eller dele heraf.
6.2.7 El-installationer
Der er ifølge regnskabet fratrukket en udgift til
el-installationer på i alt kr. 12.000. Beløbet er ifølge A et skøn over, hvad
det har kostet at lave de gamle installationer. Skønnet er udarbejdet af et
elfirma.
I henhold til ejendomsregistreret ses at ejendommen er opført i
1937. El-installationerne har derfor en levetid på 62 år. Sammenholdt med den
tid du har udlejet! ejet ejendommen, hvilket er 4 år, gives der et skønnet
fradrag på 4/62-del af kr. 12.000. Godkendt skønnet fradrag for afholdt
udgifter til el-installationer bliver så kr. 774.
Skrivelse fra advokat C modtaget den 2 0/4-2001. Ifølge
skrivelsen har A angiveligt haft udgifter til indkøb af komfur og køleskab
til
erstatning for det den tidligere lejer fraflyttede (umuligt at rengøre).
Udgiften kan dog ikke overstige det indkøb af tilsvarende brugt materiel
ville
koste. Vi godkender derfor et skønsmæssigt udgift på køb af en brugt komfur
og
køleskab på kr. 2.000, som yderligere fradragsberettiget. Den skønsmæssige
værdi er ansat med udgangspunkt i markedspriserne for brugte hårde hvidevarer
(gul og gratis).
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på 9.226
Udgiften til el-installationer lød samlet på kr. 60.000. En
fagmand havde vurderet, at 115 del af udgiften ville svarer til de ting man
ville
have lavet, såfremt ejendommen skulle genudlejes. De tidligere installationer
var ca. 25-30 år gamle, men disse var ødelagt af lejeren. Lejeren havde sågar
klippet nogle ledninger over.
Henset til ejertiden på 4 år og den manglende dokumentation for
at det er lejer, der har ødelagt el-installationen, anses der ikke at være
grundlag for at indrømme yderligere fradrag for udgiften eller dele heraf end
hvad, der ovenstående er anført.
6.2.8 Maling og tapet
Udgiften til maling og tapet er ifølge regnskabet på kr. 9.547.
Idet ejendommen ikke var nyistandsat ved udlejningens
påbegyndelse (ifølge lejeaftalen) godkendes et skønnet fradrag på 50 % af de
afholdte udgifter. Det vil sige, at fradraget bliver kr. 4.774.
Ændringen giver en forhøjelse af indkomsten på kr. 4.773.
A oplyste, at udgiften alene vedrørte køb af materialer. A har
selv malet og tapetseret. Udgiften ville også have været endnu højere,
såfremt
at han havde haft en fagmand til det. De mente ikke, at udgiften var
urealistisk.
Vort oprindelige opfattelse fastholdes, idet der ikke er
fremlagt nogen form for dokumentation for at lejer har forårsaget
ekstraordinære ødelæggelser.”
Efterfølgende har skattemyndigheden under hensyntagen til
omstændighederne ved den tabte mulighed for at tilbagetage lejerens depositum
på 10.800 kr. og de udokumenterede oplysninger om den fraflyttede lejers
ødelæggelser m.v. accepteret et skønnet fradrag for tab svarende til
depositummet på 10.800 kr. – yderligere accepteret fradrag på 2.000 kr.
i
forbindelse med udskiftning af hvidevarer, pkt. 6.2.7. Der er herefter
godkendt
yderligere fradrag på 8.800 kr.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at følgende fradrag godkendes:
Udgift til antenneanlæg
8.500 kr.
Udgift til tæpper og skabe
26.831 kr.
Udgift til lofter
8.421 kr.
Udgift til døre
3.930 kr.
Udgift til el-installationer
9.226 kr.
Udgift til maling og tapet
4.773 kr.
Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at
Landsskatteretten godkender udgiftsfradrag efter et skøn.
Det er forklaret, at klageren havde lejet lejligheden på
ejendommen X ud til B, og at klageren i forbindelse med B’s fraflytning
konstaterede, at lejligheden var blevet meget medtaget grænsende til det
vandaliserende. Klageren gik herefter i gang med at opgøre de
erstatningskrav,
han skulle gøre gældende over for B. Der var tale om beskadigelser på lofter
/
etageadskillelse, indvendig trapper og døre, vinduer / udvendig døre og
gulve.
Desværre var klageren ikke opmærksom på 14-dages reglen i
lejelovens § 98, stk. 2. Først da klageren efterfølgende rettede henvendelse
til advokat om sit krav mod lejeren blev klageren opmærksom på lejelovens
regler. Der blev forsøgt fremsat et så stort krav, at klageren kunne modregne
i
det ved lejemålets etablering indbetalte depositum. Som følge af, at fristen
i
lejeloven var overskredet, udtog B stævning mod klageren for at få
tilbagebetalt depositum, hvilket klageren ikke kunne undgå pga. lejelovens §
98, stk. 2. En vurdering af B’s økonomi og holdning førte til, at en
civil
retssag aldrig ville kunne betale sig.
Klageren forsøgte at leje lejeligheden ud igen og indrykkede i
den forbindelse en annonce i lokalavisen. Midt i bestræbelserne på at leje
lejligheden ud til en ny lejer, blev klageren kontaktet af en person, som
søgte
en tilsvarende bolig som den bolig klageren boede i med sin familie. Klageren
forlangte 1.250.000 kr. for boligen og køberen accepterede. Klageren og
familien ville herefter flytte til lejligheden på ejendommen X.
Repræsentanten har gjort gældende, at det ikke skattemæssigt bør
komme klageren til skade, at han ikke var opmærksom på de civilretlige regler
i
lejelovens § 98, at Landsskatterettens kendelse af 25. september 1997, TfS
1997.785, støtter klagerens sag, at der ifølge ligningsvejledningen E.K.2.3
gives fradrag i den personlige indkomst for faktiske
vedligeholdelsesudgifter,
der relaterer sig til udlejningsperioden samt at klageren i den foreliggende
sag med meget stor sandsynlighed ville have kunne fået erstatning efter
lejelovens regler, hvis kravet var fremsat indenfor tidsfristen.
Klageren har henvist til diverse erklæringer m.m., herunder:
·
Erklæring fra den tidligere lejer af
ejendommen, hvor det erklæres, at lejligheden og haven var pæn og velholdt,
da
denne blev overtaget af de nyere lejere men ramponeret, da disse fraflyttede.
·
Erklæring fra lejeren af ejendommens
kælder, hvor det erklæres, at der i den sidste lejers tid var meget uro og at
lejligheden og haven ikke blev passet, hvorved lejligheden blev meget
ramponeret.
·
Erklæringer fra diverse håndværkere, som
skulle foretage udbedringerne efter den fraflyttede lejer.
·
Redegørelse af 19. april 2001 fra advokat
C, hvoraf det fremgår, at klageren på grund af lejelovens § 98, stk. 2, ikke
kunne komme igennem med sine krav over for den tidligere lejer vedrørende de
skader, der var udøvet på ejendommen i udlejningsperioden.
·
Stævning udtaget på vegne af B mod
klageren. Klageren søges tilpligtet at anerkende, at tilbageholdt depositum
skal tilbagebetales til B.
·
Fotografier af boligen ejendommen X.
·
Tilstandsrapport fra april 1996.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er
fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges
indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er
fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Ved sondringen mellem vedligeholdelse og forbedring gælder, at
udgifter der er medgået til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var i
ved erhvervelsen ikke anses for fradragsberettigede forbedringsudgifter.
Derimod anses udgifter, der er afholdt til genopretning af den forringelse af
ejendommen, der er sket i ejertiden, for fradragsberettigede
vedligeholdelsesudgifter. Der vil herefter alene kunne godkendes fradrag for
den del af udgifterne til istandsættelse af ejendommen X, der kan anses for
medgået til vedligeholdelse af ejendommen i udlejningsperiode eller
reetablering af ejendommen efter lejerens fraflytning.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at godkende fradrag
for udgifter udover de af skattemyndighederne allerede godkendte
udgiftsfradrag. Retten har herved henset til, at det ud fra de foreliggende
oplysninger må antages, at langt hovedparten af udgifterne er medgået til
egentlig forbedring af den pågældende ejendom, idet det ikke ved det
fremlagte
materiale kan anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at
der i udlejningsperioden er forvoldt så omfattende skader og ødelæggelser på
det
udlejede som påstået.
Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste på disse
punkter.
Ad lejligheden Y.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ejer lejligheden
Y. Ifølge vedtægterne for Ejersammenslutningen skal Ejersammenslutningen
drive
motelvirksomhed og varetage medlemmernes interesse som ejerlejlighedsejere.
Det
fremgår videre af vedtægterne, at medlemmerne er forpligtet til at stille
deres
ejerlejlighed til rådighed for udlejning i forbindelse med moteldrift gennem
Ejersammenslutningen.
Ejerne kan reservere deres lejlighed til eget brug, men skal
være opmærksomme på, at der ikke er lige gode muligheder herfor på alle
tidspunkter af året (højsæson m.v.). Ejeren kan ikke regne med altid at få
sin
egen lejlighed – det tilstræbes dog. Hvis der i højsæsonen ønskes
booking-garanti, betales 75 % af den til enhver tid fastsatte udlejningspris.
Bortset fra rengøring og el betaler ejeren ikke for brug af lejligheden.
Ejersammenslutningen omfattede i alt 42 lejligheder.
Samtlige indtægter og udgifter i ejersammenslutningen fordeles
efter fordelingstal med 1/42.
Klageren medregnede ved opgørelsen af sin personlige indkomst
for indkomståret 1999
underskud
vedrørende udlejning af lejligheden med 5.716 kr. Det selvangivne underskud
af
udlejningen er opgjort som følger:
Samlet resultat før afskrivning,
-71.826 / 25 iflg. særskilt regnskab for
ejersammenslutningen
-2.873 kr.
-renteudgifter
Underskud ifølge regnskab
-2.843 kr
-5.716 kr.
Endvidere har klageren selvangivet overskud af egen bolig med
1.700 kr.
Skattemyndighedernes afgørelse
Skattemyndighederne har skattemæssigt anset lejligheden for at
være en privat bolig, hvorved udlejningsresultatet er kapitalindkomst. Der er
til støtte herfor henvist til revisionsrapporten, hvoraf fremgår:
”Ejendommen Y
Der er for ejersammenslutningen lavet et særskilt regnskab.
Regnskabet er udarbejdet af et revisionsfirma.
Der er ifølge regnskabet fratrukket et negativt resultat på kr.
5.716 incl. renteudgifter.
Opgørelse af resultat ved udlejning af lejlighed Y er opgjort
som følgende:
Samlet resultat før afskrivninger -71.826: 25
kr.
-2.873
- renteudgifter
kr.
-2.843
Negativ resultat / underskud (fremgår af regnskabet)
kr.
-5.716
Lejligheden Y er skattemæssigt at se for at være en privat
bolig. Der er selvangivet korrekt overskud af ejerbolig. Udlejningsresultatet
skal derfor indgå/ beskattes som kapitalindkomst.
Da en opgørelse og fordeling af faktiske udgifter anses for at
være yderst svært at håndtere, bør det tilbydes A at anvende den såkaldte kr.
7.000/ 40 %- regel i forbindelse med opgørelse af overskuddet ved udlejning
jf.
ligningslovens § 15 0:
Samlet bruttolejeindtægt 451.821: 25 =
18.072 kr.
- skattefri bundfradrag
-7.000 kr.
-40 % af rest kr. 11.072
-4.429 kr-
6.643 kr.
- renteudgifter
-2.843 kr.
Ny ansat overskud ved udlejning
3.800 kr.
Da vi er bekendt med at bruttolejeindtægten kan være
fejlbehæftet (forbrugsindtægter indgår som et nettobeløb), tages der
forbehold
for, at en anden opgørelsesmetode kan kræves anvendt fremover.
Der er fra A oplyst, at der ligger ansøgninger hos kommunen til
bedømmelse af om lejlighederne kunne få sommerhusstatus. Dette er dog ikke
endelig afgjort. Senere indgår alle lejligheder under samme vedtægter.
Angående, om ovenstående opgørelsesmetode vil accepteres fra deres side
vender
revisoren tilbage med.
Efter aftale med revisor den 7/6-01 accepteres efter
omstændighederne ovenstående opgørelse, men der tages forbehold for anmodning
om genoptagelse inden for gældende 3 års forældelsesregler jf.
skattestyrelseslovens § 4 stk. 3.”
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning, hvorved resultatet af
ejendommen Y -5.716 kr. er personlig indkomst. Repræsentanten har særligt
henset til, at lejlighederne ikke har sommerhusstatus, at lejlighederne skal
udlejes gennem Ejersammenslutningen, at ejerne ingen fortrinsret har til brug
af lejlighederne samt at anvendelse af lejlighederne i højsæsonen medfører
lejebetaling til Ejersammenslutningen.
Der er til støtte for påstanden videre henvist til følgende
bilag:
Generalforsamlingsprotokol af 24.02.2001 hvor det
fremgår, at området er reguleret af Hotel- og
Restaurationslovgivningen og at en ændring af ejerlejlighedernes status til
sommerhuse ikke er forenelig med Hotel- og Restaurationslovgivningen.
Vedtægter for ejersammenslutningen, hvoraf fremgår, at der er
tale om en erhvervsvirksomhed.
Byplanvedtægt nr. xx for Kommunen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 1. led,
vedrørende anpartsvirksomhed omfatter indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed. når antallet af ejere er større end 10, og den
skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Ifølge
vedtægterne for ejersammenslutningen fordeles lejeindtægterne og
vedligeholdelsesudgifter, såvel indvendige som udvendige, mellem de 42
lejligheder. Investeringen i ejersammenslutningen er derfor omfattet af
anpartsreglerne, herunder underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens §
13, stk. 6, hvilket dog forudsætter, at investors udlejningsvirksomhed er
erhvervsmæssig.
Landsskatteretten er enig med skattemyndighederne i, at der ikke
er grundlag for at anse udlejningen af lejligheden Y, for at være
erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, idet klageren ifølge vedtægterne for
ejersammenslutningen, ikke har været afskåret fra at disponere over
lejligheden, ligesom det ikke er godtgjort, at den ikke har været benyttet
privat af klageren. Det forhold, at lejligheden ikke har haft status som
sommerhus ændrer ikke herved. Klageren er herefter ikke omfattet af
anpartsreglerne. Da retten endvidere kan tilslutte sig myndighedernes
opgørelse
af overskuddet efter ligningslovens § 15 O, stadfæstes den påklagede
afgørelse
også på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har sendt afgørelse den 26. november 2013 Landsskatteretten · 17. maj 2016
- Overskud ved udlejning af [adresse1] – Fradrag for befordring – Overskud ved [virksomhed1]kørsel m.fl. Landsskatteretten · 17. maj 2024
- Fradrag for befordring, fradrag for nyanskaffelser i udlejet sommerhus, fastsættelse af leje for lejlighed udlejet til datter, erhvervsmæssig udlejning af… Landsskatteretten · 2. juli 2009
- Kan udlejning af ferieejerlejlighed anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for indkomstårene… m.fl. Landsskatteretten · 13. juni 2017
- Fradrag for underskud ved udlejning af sommerhus samt betaling af ejendomsværdiskat for sommerhuset Landsskatteretten · 23. maj 2013
- Landsskatteretskendelse vedr. Udlejning af driftsmidler Retsinformation · 6. marts 2007
Lignende dokumenter
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1980/2003 af 21. oktober 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 om EF-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) for så vidt angår definitioner og ajourførte definitioner (EØS-relevant tekst.) EU-lovgivning · 21. oktober 2003
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 7. april 2005
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 13. september 2005 EU-domme · 13. september 2005
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 23. oktober 1984. — Erich Rösler mod Horst Rottwinkel. EU-domme · 23. oktober 1984
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/507 af 16. september 2014 om Tysklands foranstaltninger SA.23129 (12/C) (ex 12/NN) (ex CP 141/2007) (meddelt under nummer C(2014) 6411) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. september 2014