Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. objektiv udlejningsværdi - aftægtsydelse

KEN nr 9161 af 17/12/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. objektiv udlejningsværdi -

aftægtsydelse

Sagen drejer sig om bl.a. ansættelse af objektiv

udlejningsværdi ved aftægtsydelse efter gensidig bebyrdende aftale.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1997, 1998 og 1999

Objektiv udlejningsværdi af stuehuset ansat til hhv. 48.000

kr., 48.000 kr. og 48.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Generelle oplysninger

Klagerens mormor, der sad i uskiftet bo med sin datter

(klagerens moder), overdrog ved betinget skøde af 10. september 1972 pr. 1.

februar 1972 til klageren, en parcel fra boets landbrugsejendom. Parcellen

blev

senere udstykket som matr.nr. x og y. På matr.nr. y var landbrugsejendommens

stuehus og driftsbygninger beliggende.

Ved betinget skøde af 31. december 1977 overdrog mormoderen

den resterende del af landbrugsejendommen til klageren. Efterfølgende

frasolgtes 3 matr.nr., hvorefter restejendommen bestod af matr.nr.z.

Betingelserne ifølge ovennævnte betingede skøder var ikke

opfyldt, da mormoderen den 1. juni 1978 afgik ved døden. Boet blev overtaget

til privat skifte.

Det betingede skøde af 10. september 1972 fra mormoderen til

klageren på parcellen, der blev udstykket til matr.nr.

x og

y, var bl.a. betinget af, at kommunen og Landbrugsministeriet

approberede parcellens udstykning. Købesummen var fastsat til 700.000 kr. og

skulle bl.a. berigtiges ved klagerens overtagelse af indestående prioriteter,

betaling af 90.000 kr. når endeligt skøde forelå tinglyst uden

retsanmærkninger

Læs alt

Ifølge det betingede skøde var sælgeren

mormoderen, hendes datter og svigersøn (klagerens forældre) berettiget til at

bebo stuehuset vederlagsfrit så længe de måtte ønske det. Det påhvilede

klageren at afholde alle udgifter til ejendommens udvendige vedligeholdelse

samt udgifter til forsikring, kloak, vejbidrag, ejendomsskatter m.m., mens

den

indvendige vedligeholdelse påhvilede beboerne.

I 1983 udstedte boet til klageren to endelige skøder på

henholdsvis matr. nr.

x og matr. nr. y,

men skøderne indeholdt ikke bestemmelse om forrentning af den kontante

udbetaling på 90.000 kr. Endvidere blev der udstedt nye sælgerpantebreve.

Klager har indtil indkomståret 1994 selvangivet fradrag for

aftægtsforpligtelsen.

I indkomståret 1997 har klager som fradrag i den personlige

indkomst selvangivet udgifter i forbindelse med aftægtsforpligtigelsen på

79.475 kr. Beløbet var summen af forsikringsudgifter på 6.447 kr.,

garantiforpligtigelser på 10.852 kr. og ejendomsskatter på 62.176 kr.

Klageren

har hverken selvangivet noget over- eller underskud af udlejningsejendommen i

indkomstårene 1998 eller 1999, ligesom hun ikke har foretaget fradrag for

aftægtsforpligtigelsen.

I 1998 har klagerens ægtefælle tilsvarende fradraget 84.841

kr. i sin skattepligtige indkomst. Beløbet var opgjort af forsikringsudgifter

på 6.611 kr., garantiforpligtigelser på 10.852 kr. og ejendomsskatter på

67.378

kr.

Skatteafdelingen har i begyndelsen af 2001 foretaget

ændringer af både klagerens og ægtefællens indkomster for 1997 og 1998. På

baggrund af en henvendelse fra klagers revisor har skatteafdelingen

genoptaget

skatteansættelsen for disse indkomstår og samtidigt færdigbehandlet

skatteansættelsen for 1999.

Ansættelse af objektiv udlejningsværdi

Sagens oplysninger

I 1983 lystes deklarationen vedrørende bopælsret for

klagerens forældre på matr. nr. y. Ifølge deklarationen er klagerens forældre

berettiget til vederlagsfrit at bebo ejendommens stuehus, så længe de måtte

ønske det, idet de dog skal betale ” alle udgifter til vand, el, telefon

og

andre forbrugsudgifter samt afholde den indvendige vedligeholdelse vedrørende

stuehuset ” Ifølge deklarationen skal klageren betale ” alle

skatter og

afgifter m.v. til kommune og amtskommune, herunder bidrag til vej, kloak og

rensningsanlæg samt afholde brandforsikring samt udgifter vedrørende udvendig

vedligeholdelse af stuehuset..”

Stuehuset er på 200 m

2

heraf er de 65 m

2

udnyttet tagetage. I de påklagede indkomstår har det kun været klagers mor,

der

har beboet stuehuset.

Skatteankenævnets afgørelse

En skønsmæssig objektiv udlejningsværdi er ansat til 4.000

kr. pr. måned, ekskl. el, vand og varme, svarende til 48.000 kr. årligt,

ekskl.

el, vand og varme.

Ved den skønsmæssige ansættelse af udlejningsværdien er der

henset til ejendommens størrelse, beliggenhed, samt hvad der ville kunne

opnås

ved udlejning til tredjemand.

Endvidere er de 3 indkomstårs udgifter til ejendomsskatter

på henholdsvis 9.656 kr., 10.470 kr. og 10.591 kr. vedrørende stuehuset

fradragsberettigede, jf. ligningslovens § 14, stk. 1. Alene ejendomsskatterne

vedrørende stuehuset (matr. nr. y) kan godkendes fratrukket, idet jordarealet

(matr. nr. x) ikke er en del af aftægtsforholdet.

På baggrund af de skønnede udgifter til advokat og

oplysningerne om udgifter til forsikring på 6.447 kr. i 1997, 6.611 kr. i

1998

og 6.800 kr. i 1999 er udlejningsejendommens overskud opgjort således:

Indkomståret 1997

:

Lejeindtægt

48.000 kr.

- forsikring

6.447 kr.

- ejendomsskat

9.656 kr.

- skønsmæssigt fradrag for advokatomkostninger

5.000 kr.

Overskud

26.897 kr.

Indkomståret 1998

:

Lejeindtægt

48.000 kr.

- forsikring

6.611 kr.

- ejendomsskat

10.470 kr.

- skønsmæssigt fradrag for advokatomkostninger

10.000 kr.

Overskud

20.919 kr.

Indkomståret 1999:

Lejeindtægt

48.000 kr.

- forsikring

6.800 kr.

- ejendomsskat

10.591 kr.

- skønsmæssigt fradrag for advokatomkostninger

20.000 kr.

Overskud

10.609 kr.

Idet der foreligger en aftægtsforpligtigelse vedrørende

stuehuset kan lejeindtægten på 48.000 kr. fratrækkes i den skattepligtige

indkomst, jf. ligningslovens § 12.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke

skal ansættes en objektiv udlejningsværdi.

Ejendommen blev erhvervet ved en gensidig bebyrdende aftale,

hvor købsprisen blev sat under hensyntagen til den indrømmede

aftægtsforpligtigelse. Desuden kan klageren og hendes moder ikke betegnes som

nærtstående, når man har ført retssag mod hinanden i Højesteret.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i

forbindelse med overtagelsen af ejendommen har givet endeligt bindende

tilsagn

om at yde sin moder en fribolig.

Retten finder herefter, at klageren skal medregne den

objektive udlejningsværdi af friboligen ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. statsskattelovens § 4 b, idet klageren samtidig gives

fradragsret

for et stilsvarende beløb som aftægtsydelse. Der er herved henset til, at der

er tale om en vederlagsfri boligret indrømmet til en slægtning

Efter ligningslovens § 12, stk. 1 og 7, er der ubegrænset

fradragsret for løbende ydelser, der udredes som led i en gensidigt

bebyrdende

aftale indgået før 1. juli 1999. Dette gælder, uanset om ydelserne tilfalder

personer, dødsboer, selskaber m.v., fonde eller andre institutioner.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter