Landsskatteretskendelse vedr. Efteropkrævning af moms - leverancer til Sverige
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Efteropkrævning af moms -
leverancer til Sverige
Klagen skyldes regionens
efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1. april til 30.
september
2003.
Landsskatterettens
afgørelse
Landsskatterettens kendelse
af 17. november 2005 fastholdes.
Sagens oplysninger
Regionen traf den 17. august
2004 afgørelse om efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1.
april
til 30. september 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten,
og
ved kendelse af 17. november 2005 stadfæstede Landsskatteretten denne
afgørelse. Sagen er efter anmodning fra klagerens repræsentant genoptaget til
fornyet behandling af retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 46.
Af Landsskatterettens
kendelse af 17. november 2005 fremgår:
”
Sagens oplysninger
Selskabet A driver virksomhed
med forarbejdning af brugte metaller. De forarbejdede metaller sælges
hovedsageligt til indenlandske aftagere, men en del sælges også til andre
lande
i EU. Selskabet ejes gennem holdingselskaber af tre personer. Det drejer sig
om
B, C og D.
Læs alt
I den i sagen omhandlede
periode har selskabet bl.a. solgt metaller til levering i Sverige. En af
selskabets
kunder har i perioden været E AB. Selskabet foretog den 17. marts 2003 den
første fakturering til dette selskab, som imidlertid blev afmeldt fra
momsregistrering i Sverige den 29. april 2003.
I perioden 30. maj til 25.
august 2003 har selskabet foretaget 12 faktureringer til E AB til et samlet
beløb på 13.910.586 SEK. Disse salg er hos selskabet regnskabsmæssigt
behandlet
som listesalg (EU salg). En del af de solgte metaller er indkøbt i Sverige og
leveret direkte fra den svenske leverandør til et aftalt leveringssted i
Sverige. Seks af de tolv fakturaer vedrører imidlertid leverancer fra
Danmark,
svarende til en omsætning på i alt 4.982.484 kr.
Selskabets direktør har
overfor regionen i september 2003 oplyst, at selskabet tidligere havde solgt
metaller til en svensk kunde. Denne kunde havde i marts måned 2003 oplyst, at
fremtidige leverancer skulle faktureres til E AB. Selskabets kontakt til E AB
foregik hovedsageligt via telefon. B havde nogle gange mødt repræsentanter
for
selskabet. Disse møder foregik på forud aftalte offentlige steder, og B har
aldrig besøgt lokaler tilhørende E AB. Betalingerne for de leverede metaller
foregik ved, at kunderne via en døgnboks i en svensk bank forudbetalte
beløbene
i kontanter.
Under sagens behandling ved
Landsskatteretten har klagerens repræsentant bl.a. oplyst, at den normale
forretningsgang er, at klageren ikke har direkte kontakt med de svenske
købere,
idet køberne i Sverige anvender en formidler, som på vegne af købere afgiver
ordre til klageren. Formidleren oplyser endvidere, hvor varerne skal
aflæsses,
idet aflæsningsstedet oftest ikke er på købers adresse. Som eksempel kan
nævnes, at et læs kobber oftest leveres direkte på et kobberværk, mens
fakturaen fremsendes til køberen.
Selskabet har videre oplyst,
at man ved forespørgsel den 5. marts 2003 konstaterede, at E AB havde et
gyldigt momsnummer. Selskabet har ikke på et senere tidspunkt forespurgt til
momsregistreringen og blev først opmærksom på den manglende registrering ved
regionens besøg i september 2003. De fakturaer der er udstedt til E AB, er
ikke
modtaget retur hos selskabet, og der er betalt for leverancerne.
Selskabets repræsentant har
bl.a. oplyst, at selskabet herefter kontaktede formidleren i Sverige med
henblik på et møde i Sverige for at undersøge, hvem der var den reelle
aftager
af varerne.
Selskabet havde herefter
ultimo september 2003 i Sverige et møde med M. F AB, repræsenteret ved en
person, som hed G. På dette møde afgav G en erklæring om, at samtlige varer
på
udstedte fakturaer fra selskabet til E AB, rettelig var købt og betalt af F
AB.
Denne erklæring blev afgivet og anført samtlige fakturaer i den omhandlede
periode. Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af disse fakturaer.
Selskabets repræsentant har
videre bl.a. oplyst, at G som dokumentation for, at han kunne repræsentere F
AB, fremlagde en fuldmagt og sit kørekort til bekræftelse af hans identitet.
Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af fuldmagt og kørekort tillige med
kopi af registreringsbevis for F AB fra Skattemyndigheten i Sverige, hvoraf
bl.a. fremgår, at registrering er sket pr. 23. april 2003.
I konsekvens heraf fremsendte selskabet
herefter kreditnotaer til E AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Der er
fremlagt kopi af disse.
Da momsregistreringsnummeret
for F AB var blevet verificeret via skattemyndighederne i Sverige, og da den
reelle aftager var dokumenteret, udstedte selskabet herefter kreditnotaer til
E
AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Ligeledes blev regionen orienteret om
forholdene i Sverige, og man fremlagde den modtagne dokumentation for
regionen.
Under sagens behandling ved
Landsskatteretten har regionen fremsendt kopi af et brev fra Skatteverket af
22. december 2004, hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Skatteverket
har nu afsluttet sin undersögelse om A A/S (selskabet) eventuelle momspligt i
Sverige.
( )
Selskabet
har iflg fakturaer solgt til virksomhederne ( ), E AB og F AB.
Med
hensyn til faktureringen til F AB kan det oplyses, at selskabet oprindelig
havde faktureret salget til E AB. E AB var imidlertid gået konkurs i april
2003
og selskabet var således ikke momsregistreret, hvilket medförer at selskabet
ikke kan sälge momsfrit. Dette blev oplyst til selskabet ved besög på A A/S i
september 2003.
Selskabet
har efterfölgende påstået, at varerne efter E ABs konkurs var solgt til
selskabet
F AB og faktureringen til E AB ikke var korrekt. Selskabets representanter
har
til skatteverket oplyst, at en person med navn G som representerede E AB
havde
påstået, at det var en fejl at E AB var blevet faktureret og det var F AB som
skulle faktureres. Samtidigt havde han givet B fra selskabet en fuldmagt fra
ejeren til F AB, H som gav ham fuldmagt til at agere for selskabet.
Selskabet
har herefter sendt nye fakturaer til F AB. Umiddelbart efter at H modtog
fakturaerne
med posten kontaktede han selskabet og forklarede at han ikke har köbt varer
fra selskabet og han kendte ikke noget til skrothandel. B forklarede herefter
H, at G havde en fuldmagt fra ham og at G ved et möde med selskabet havde
oplyst, at det var F AB som havde köbt varerne.
H
har herefter meldt GG til politiet for bedrageri og dokumentfalsk. ( ).
Skatteverket
har anset, at selskabet F AB ikke er köber af varerne, hvilket selskabet har
accepteret.
Selskabet
har derfor ikke haft mulighed for at anvende reglerne om reverse charge ved
salg til E AB idet varerne er faktureret til E AB efter
afregistreringen.”
Selskabets repræsentant har
her overfor bl.a. oplyst, at selskabet på anmodning fra H ultimo september
2003
har sendt en fax til H med kopi af ovennævnte fuldmagt. Der er til
dokumentation herfor fremlagt kopi af kvitteringen for afsendelse af faxen.
Idet selskabet ikke efterfølgende har været kontaktet af H, anså selskabet
transaktionen for afsluttet.
Repræsentanten har videre
oplyst, at selskabet ikke på noget tidspunkt gennem det svenske sagsforløb
har
afgivet accept af, at Skatteverket ikke anser F AB som køber af varerne.
Selskabet har oplyst Skatteverket om sin opfattelse af årsagen til Hs
anmeldelse om bedrageri, og Skatteverket har senest på et møde i oktober 2004
oplyst, at der ikke forelå nye oplysninger i sagen om bedrageri. Det er
videre
oplyst, at man efterfølgende har forsøgt at få kontakt til H, hvilket
imidlertid ikke er lykkedes.
Repræsentanten har videre
oplyst, at selskabets udarbejdelse af momsangivelser i Sverige i tilhørende
anmodning om tilbagesøgning af betalt svensk moms, således alene er foretaget
med henblik på at få det svenske sagsanliggende afsluttet. Det kan i den
forbindelse tilføjes, at momsregistreringen vedrørende perioden april til
september 2003 ikke havde særlig momsmæssig betydning på grund af
tilbagesøgningen af den betalte moms.
Regionens afgørelse
Selskabets vareleverancer til
et svensk selskab i den omhandlede periode er anset for momspligtige i
henhold
til momslovens § 4, stk. 1, og § 14, idet det svenske selskab ikke var
momsregistreret i perioden og salget derfor ikke omfattet af momslovens § 34,
stk. 1, nr. 1.
Landsskatteretten har den 15.
november 2000 truffet afgørelse i en lignende sag. Sagen er offentliggjort i
TfS 2001.136, hvor det præciseres, at det er en forudsætning for
momsfritagelse
efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.
Selskabet må på
leveringstidspunktet anses for at have solgt varerne til E AB. Der er herved
bl.a. henvist til, at selskabet har oplyst, at de udstedte fakturaer er
fremsendt til E AB, og at ingen af fakturaerne er returneret. F AB har ikke
rykket for manglende fremsendelse af fakturaer til deres regnskab, og
selskabet
har ikke løbende kontrolleret E AB’s registreringsforhold.
Selskabet har kun verificeret
E AB’s registreringsforhold én gang, nemlig den 5. marts 2003 til trods
for, at
kunderne betalte ved indlevering af kontanter til svensk døgnboks, hvorfor
selskabet ikke havde mulighed for at kontrollere, hvem den egentlige aftager
af
varerne var.
Klagerens påstand og
argumenter
Selskabets repræsentant har
overfor Landsskatteretten principalt fremsat påstand om, at de omhandlede
salg
til Sverige er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1,
idet der må lægges vægt på sagens reelle indhold.
Subsidiært er der fremsat
påstand om, at transaktionen er betalingspligtig i Sverige som
erhvervelsesmoms,
jf. 6. momsdirektivs art. 28a, stk. 1, litra a, og at der derfor ikke skal
opkræves dansk moms af salget.
Mere subsidiært er der
fremsat påstand om, at selskabet har opfyldt de objektive betingelser for at
sælge varerne momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet
selskabet har fulgt Told- og Skattestyrelsens anbefalinger samt indberettet
salget på såvel momsangivelsens rubrik samt til listesystemet.
Til støtte for den principale
påstand er det bl.a. anført, Told- og Skattestyrelsen i SKM2005.160.TSS har
præciseret, at der på momsområdet er mulighed for at anvende en
realitetsgrundsætning,
og dermed foretage en retlig bedømmelse, der er baseret på en analyse af
transaktionernes objektive, reelle karakter, og ikke parternes formelle
benævnelse.
Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse bl.a. til EF-domstolens
praksis, herunder sagerne C-231/94 (Fåborg-Gelting), præmis 12, og C-150/99
(Stockholm Lindøpark AB), præmis 26.
Hertil kommer, at Rådet og
Kommissionen i en erklæring vedrørende 6.momsdirektivs art. 28 c, pkt. A
(svarende til momslovens § 34) har anført, at anvendelsen af
overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge
at fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har
givet ukorrekte oplysninger, mens den momspligtige har truffet de nødvendige
foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i
forbindelse
med leveringer fra sin virksomhed.
Det følger således af
EF-domstolens faste praksis, at der ved afgørelsen af, hvorvidt sælger
opfylder
betingelserne for at sælge momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1,
nr.
1, må lægges vægt på transaktionens reelle indhold, herunder at sælger ikke
har
modtaget de korrekte oplysninger vedrørende erhververen af varerne. Det må
således lægges til grund, at:
·
Selskabet af revisionen blev gjort
opmærksom på, at der fejlagtigt er faktureret momsfrit til et selskab, som
ikke
var momsregistreret på købstidspunktet på grund af konkurs,
·
Selskabet berigtiger fejlen ved at udstede
kreditnotaer til det konkursramte selskab, og foretager dermed det første led
i
de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af
momsreglerne,
·
Selskabet undersøger forholdet i Sverige
nærmere med henblik på at afklare, hvem der reelt har modtaget varerne, som i
øvrigt er betalt, og idet der ikke var sket ændringer i handelsmønsteret,
betalingerne og personkredsen/salgskanalerne m.v.
·
Den svenske formidler oplyser selskabet, at
han fejlagtigt havde glemt at informere selskabet om, at aftageren af varerne
var F AB,
·
Selskabet får forholdet skriftligt
bekræftet ved at repræsentanten for F AB afgiver erklæring om, at F AB har
aftaget varerne,
·
Selskabet får dette selskabs
momsregistreringsnummer verificeret via ToldSkats hjemmeside
·
Selskabet udsteder herefter fakturaerne til
F AB, og foretager dermed sidste del af de nødvendige foranstaltninger for at
undgå en ukorrekt anvendelse af momsreglerne.
Det må på den baggrund
konkluderes, at selskabet alene har foretaget de nødvendige foranstaltninger
i
forbindelse med udstedelse af kreditnotaerne og efterfølgende fakturaer for
at
berigtige transaktionerne, der ved en misforståelse var faktureret til et
forkert selskab.
Det er videre bl.a. anført,
at der fortsat hersker stor tvivl om, hvorvidt bedragerianmeldelsen er
foretaget
på et korrekt grundlag, idet H ikke har udvist interesse i at uddybe sin
anmeldelse nærmere overfor politiet eller afgive forklaring til kurator eller
Skatteverket om forholdet. Dette understøttes endvidere af, at F AB ikke har
returneret de fremsendte fakturaer til selskabet med henvisning til, at man
ikke har modtaget de pågældende varer, ligesom H ikke har rettet henvendelse
til selskabet efter at man har modtaget fuldmagten pr. fax.
Det er videre bl.a. anført,
at selskabet ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for en accept af, at de
svenske skattemyndigheder ikke anså F AB for at være rette aftager, men at
udarbejdelsen af momsangivelserne i Sverige alene blev udfærdiget ud fra den
betragtning, at det ikke ville være lønsomt at føre sagen mod myndighederne,
idet selskabet havde et negativt tilsvar.
Til støtte for den subsidiære
påstand er det bl.a. anført, at leverancen er betalingspligtig i Sverige, da
der erhverves varer, der overskrider tærskelværdien på 90.000 SEK, jf. 6
momsdirektivs artikel 28 a, stk. 1, litra a. I henhold til hovedformålene med
6. momsdirektiv skal det bl.a. sikres, at der altid sker beskatning i ét af
EU-landene samtidig med, at det skal sikres, at der ikke sker
dobbeltbeskatning
(momsning) af varer og tjenesteydelser ved handel over landegrænsen inden for
EU.
I henhold til 6.
momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, skal der betales moms af
erhvervelser
indenfor Fællesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en
momspligtig person, når sælgeren er en momspligtig person, der handler i
denne
egenskab og ikke er omfattet af fritagelsesordningerne, når værdien af den
samlede leverance overstiger det pågældende lands tærskelværdi.
EF-domstolen fastslog i
C-414/97, at Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til 6.
momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, ved ikke at opkræve importmoms og
erhvervelsesmoms ved indførsel og erhvervelse af våben, ammunition og
materiel
til militært brug. Det fremgår således af dommens præmis 13, at alle
indførsler
og erhvervelser af goder indenfor Fællesskabet skal pålægges moms, med mindre
leverancen kan fritages efter art. 14, 28 c og 28, stk. 3, hvilket ikke er
tilfældet
i nærværende sag.
Det svenske konkursbo er
således registreringspligtigt i henhold til direktivets art. 28 a, stk. 1,
litra a, da der er foretaget erhvervelser fra Danmark, der overstiger den
svenske tærskelværdi på 90.000 SEK, og at der dermed skal afregnes moms af
varerne i Sverige. Det vil således være i strid med direktivet og gældende
praksis i EU at fritage konkursboet for at betale erhvervelsesmoms, og da det
er hensigten, at momsen alene skal betales én gang inden for EU, skal der
ikke
betales moms af den samme transaktion i Danmark.
Til støtte for den mere
subsidiære påstand er det bl.a. anført, at selskabet har fulgt Told- og
Skattestyrelsens
vejledning Moms ved EU-handel, E nr. 41 af 1. september 2001. Det fremgår
således af vejledningen, at der ikke er pligt til løbende at kontrollere
momsnumre hos kunder, men at det anbefales at kontrollere et givent
momsnummer,
såfremt der foreligger en særlig anledning hertil, f.eks. ved nystartede
eller
ukendte virksomheder og i tvivlstilfælde, hvor der er anledning til ikke at
fæste lid til de oplysninger, som aftagervirksomheden leverer.
Momsnummeret vedrørende E AB
blev således kontrolleret i forbindelse med den første leverance, nemlig den
5.
marts 2003, hvorefter den første vareleverance blev gennemført og faktureret
den 17. marts 2003. Det svenske selskabs konkurs allerede den 29. april 2003
må
anses at være uforudsigelig, da selskabet altid ved de forudgående leverancer
har betalt til aftalt tid og ikke været i restance overfor selskabet. Da der
således ikke skete ændringer i handelsmønsteret, betalingerne og
personkredsen/salgskanalerne
m.v., har selskabet ikke haft grund til at antage, at aftageren ikke var
gyldigt momsregistreret.
Selskabet har således fulgt
Told- og Skattestyrelsens vejledning og anbefalinger samt øvrige krav
vedrørende varesalg til andre EU-lande, og uanset der formelt er leveret
varer
til et konkursbo, er dette registreringspligtigt for sin erhvervelse, hvilket
medfører at betingelserne for at levere momsfrit i henhold til momslovens §
34,
stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Det følger af momslovens § 4,
stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her
i
landet.
I henhold til momslovens §
34, stk. 1, nr. 1, er følgende leverancer fritaget for afgift:
”Levering
af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning
forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er
registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog
ikke varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”
Bestemmelsen gennemfører
artikel 28 c, punkt A, litra a, i 6. momsdirektiv, hvori er anført:
”Med
forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som
medlemsstaterne
fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte
fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller
misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:
levering af
goder, som defineret i art. 5, når disse goder af sælgeren eller af
erhververen
eller for disses regning forsendes eller transporteres uden for det i art. 3
omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig
juridisk
person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor
forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes ”
Vestre Landsret har i dom af
15. februar 2005, refereret i SKM2005.161.VLR, fastslået, at det er en
forudsætning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at
erhververen er momsregistreret.
De omhandlede salg er ifølge
de oprindelige fakturaer sket til E AB. Dette selskab var imidlertid ikke i
den
i sagen omhandlede periode momsregistreret.
Retten finder det ikke med
det fremlagte materiale dokumenteret, at erhververen var F AB. Retten henser
herved særligt til brev af 22. december 2004 fra de svenske myndigheder.
Allerede af den grund er det
med rette, at regionen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden, idet
salgene er momspligtige efter momslovens § 4.
Derfor stadfæstes regionens
afgørelse.”
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens repræsentant har i
genoptagelsessagen nedlagt påstand om, at efteropkrævningen skal bortfalde.
Det er herved bl.a. anført,
at nærværende sag er analog med Vestre Landsrets sag refereret i
SKM2006.269.VLR, idet det med dommen blev fastslået, at reglen i momslovens §
34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse.
Landsretten henviste således
til Rådets og Kommissionens udtalelse om, at anvendelsen af
overgangsordningens
bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel
28c, pkt. A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig,
at
erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har
truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af
momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed.
Landsretten lagde endvidere
vægt på, at H1 Data var momsregistreret. Det må således fastholdes, at
klageren
har udvist den fornødne omhu i forbindelse med salget til Sverige, og at
omhandlede sag utvivlsomt er analog med Vestre Landsrets dom. Der henvises
herved til følgende væsentlige lighedspunkter:
·
Klageren foretog umiddelbart forud for det
første salg (faktureret den 17. marts 2003) verificering af købers momsnummer
i
Sverige.
·
Der var ikke ændringer i handelsmønsteret i
den omhandlede periode. Det vil sige, at klageren efter E AB’s konkurs
fortsat
blev kontaktet af den samme personkreds m.v.
·
Klageren blev ikke orienteret om, at E AB
var gået konkurs.
·
Alle leverancer blev betalt rettidigt.
·
Den kontante afregning og handelsmønsteret
er typisk for branchen.
Klageren havde således ikke
grund til at antage eller grund til mistanke om en manglende
momsregistrering.
Endvidere må der henses til, at klageren uden ugrundet ophold berigtigede
forholdet, da selskabet blev gjort opmærksom på, at E AB var gået konkurs.
Skattecentrets udtalelse
Skattecentret har udtalt, at
man ikke er enig i, at forholdene i Vestre Landsrets dom, SKM2006.269.VLR, er
analog med forholdene i nærværende sag. Der er herved henvist til regionens
begrundelse for afgørelsen og til, at klageren ikke med fornøden omhu har
søgt
at få bekræftet, at køberen havde et gyldigt momsnummer, specielt under
hensyntagen til de atypiske handelsforhold.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Vestre Landsret har den 27.
april 2006 afsagt dom i en sag, der vedrørte et spørgsmål om fritagelse for
moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af dommens præmisser
fremgår
bl.a. følgende:
”I
erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A,
stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34,
udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen
omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede
fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet
ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige
foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i
forbindelse
med leveringer fra sin virksomhed". H1 Data fik G1 momsnummer bekræftet
ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar
2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år
forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme
kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg hos den
svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i .... Handlen
foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet
for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav,
og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af
fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt
og
afregnet varer til G1 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk
på
100.000 kr. op til ½ mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at
karakteren
af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende
momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1 konkurs. Selskabet
blev
efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og
telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme
adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende
listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har
forklaret, at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en
henvendelse fra en kollega i Stockholm, der på internettet havde set annoncer
for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af
listeindberetningerne.
Landsretten
finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at
kontrollere
momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og
da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i
forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for sikre
sig,
at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data
har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at
kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001.
Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand til følge.”
Retten finder ud fra en
samlet vurdering af sagens forhold ikke, at klageren har truffet de
nødvendige
foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i
forbindelse
med de omhandlede leveringer.
Retten henser herved bl.a. til, at alle handler efter
det oplyste er sket gennem formidler, og at klageren aldrig har set E ABs
lokaler. Endvidere er leveringerne ikke sket på E ABs adresse, men derimod på
tredjemands adresse, som f.eks. på et kobberværk eller andetsteds, og
betalingen er sket forud ved afhentning af kontanter i en døgnboks i en
svensk
bank. Der er videre henset til, at det løbende har været muligt at
kontrollere
momsregistreringsnummeret via internettet.
Under disse omstændigheder, hvorved klageren aldrig
selv har haft direkte kontakt med E AB, det være sig i forbindelse med
bestilling af varer, betaling og levering, finder retten således, at klageren
løbende burde have kontrolleret selskabet E AB’s momsnummer.
Derfor fastholdes Landsskatterettens kendelse af 17.
november 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretten har besluttet at genoptage rettens kendelse af 24. januar 2011, j.nr. 10-02230, hvorefter virksomheden ikke var berettiget til at sælge en… Landsskatteretten · 10. november 2011
- [virksomhed1] A/S (herefter selskabet) har anmodet Landsskatteretten om at genoptage rettens afgørelse af 1. juli 2009, j.nr. 08-02648 Landsskatteretten · 3. januar 2011
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, eksport af køretøjer til henholdsvis Polen og Tyskland Domsdatabasen · 1. maj 2025
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøgte i overensstemmelse med sine momsangivelser har eksporteret køretøjer, solgt af sagsøgte i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Polen og Tyskland Domsdatabasen · 17. oktober 2023
- Momsfritagelse, Forsendelse af varer Retsinformation · 8. september 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Moms af udgifter til ejendomsmægler salg af ejendom Retsinformation · 13. september 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af told og moms for indfortoldning af DVD-afspillere – originale præferencecertifikater Retsinformation · 12. august 2009
- Landsskatteretskendelse af 18. august 2003 vedr. Demo-biler efteropkrævning af moms og meravance ved salg af 2 biler Retsinformation · 30. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. afmeldelse fra momsregistrering kunstnerisk virksomhed Retsinformation · 24. marts 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Moms rykkergebyr - kunder Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om genoptagelse af momsangivelser Retsinformation · 26. juli 2009