Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Efteropkrævning af moms - leverancer til Sverige

KEN nr 9265 af 06/09/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Efteropkrævning af moms -

leverancer til Sverige

Klagen skyldes regionens

efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1. april til 30.

september

2003.

Landsskatterettens

afgørelse

Landsskatterettens kendelse

af 17. november 2005 fastholdes.

Sagens oplysninger

Regionen traf den 17. august

2004 afgørelse om efteropkrævning af 1.165.944 kr. i moms for perioden 1.

april

til 30. september 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten,

og

ved kendelse af 17. november 2005 stadfæstede Landsskatteretten denne

afgørelse. Sagen er efter anmodning fra klagerens repræsentant genoptaget til

fornyet behandling af retten i henhold til skatteforvaltningslovens § 46.

Af Landsskatterettens

kendelse af 17. november 2005 fremgår:

”

Sagens oplysninger

Selskabet A driver virksomhed

med forarbejdning af brugte metaller. De forarbejdede metaller sælges

hovedsageligt til indenlandske aftagere, men en del sælges også til andre

lande

i EU. Selskabet ejes gennem holdingselskaber af tre personer. Det drejer sig

om

B, C og D.

Læs alt

I den i sagen omhandlede

periode har selskabet bl.a. solgt metaller til levering i Sverige. En af

selskabets

kunder har i perioden været E AB. Selskabet foretog den 17. marts 2003 den

første fakturering til dette selskab, som imidlertid blev afmeldt fra

momsregistrering i Sverige den 29. april 2003.

I perioden 30. maj til 25.

august 2003 har selskabet foretaget 12 faktureringer til E AB til et samlet

beløb på 13.910.586 SEK. Disse salg er hos selskabet regnskabsmæssigt

behandlet

som listesalg (EU salg). En del af de solgte metaller er indkøbt i Sverige og

leveret direkte fra den svenske leverandør til et aftalt leveringssted i

Sverige. Seks af de tolv fakturaer vedrører imidlertid leverancer fra

Danmark,

svarende til en omsætning på i alt 4.982.484 kr.

Selskabets direktør har

overfor regionen i september 2003 oplyst, at selskabet tidligere havde solgt

metaller til en svensk kunde. Denne kunde havde i marts måned 2003 oplyst, at

fremtidige leverancer skulle faktureres til E AB. Selskabets kontakt til E AB

foregik hovedsageligt via telefon. B havde nogle gange mødt repræsentanter

for

selskabet. Disse møder foregik på forud aftalte offentlige steder, og B har

aldrig besøgt lokaler tilhørende E AB. Betalingerne for de leverede metaller

foregik ved, at kunderne via en døgnboks i en svensk bank forudbetalte

beløbene

i kontanter.

Under sagens behandling ved

Landsskatteretten har klagerens repræsentant bl.a. oplyst, at den normale

forretningsgang er, at klageren ikke har direkte kontakt med de svenske

købere,

idet køberne i Sverige anvender en formidler, som på vegne af købere afgiver

ordre til klageren. Formidleren oplyser endvidere, hvor varerne skal

aflæsses,

idet aflæsningsstedet oftest ikke er på købers adresse. Som eksempel kan

nævnes, at et læs kobber oftest leveres direkte på et kobberværk, mens

fakturaen fremsendes til køberen.

Selskabet har videre oplyst,

at man ved forespørgsel den 5. marts 2003 konstaterede, at E AB havde et

gyldigt momsnummer. Selskabet har ikke på et senere tidspunkt forespurgt til

momsregistreringen og blev først opmærksom på den manglende registrering ved

regionens besøg i september 2003. De fakturaer der er udstedt til E AB, er

ikke

modtaget retur hos selskabet, og der er betalt for leverancerne.

Selskabets repræsentant har

bl.a. oplyst, at selskabet herefter kontaktede formidleren i Sverige med

henblik på et møde i Sverige for at undersøge, hvem der var den reelle

aftager

af varerne.

Selskabet havde herefter

ultimo september 2003 i Sverige et møde med M. F AB, repræsenteret ved en

person, som hed G. På dette møde afgav G en erklæring om, at samtlige varer

på

udstedte fakturaer fra selskabet til E AB, rettelig var købt og betalt af F

AB.

Denne erklæring blev afgivet og anført samtlige fakturaer i den omhandlede

periode. Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af disse fakturaer.

Selskabets repræsentant har

videre bl.a. oplyst, at G som dokumentation for, at han kunne repræsentere F

AB, fremlagde en fuldmagt og sit kørekort til bekræftelse af hans identitet.

Selskabets repræsentant har fremlagt kopi af fuldmagt og kørekort tillige med

kopi af registreringsbevis for F AB fra Skattemyndigheten i Sverige, hvoraf

bl.a. fremgår, at registrering er sket pr. 23. april 2003.

I konsekvens heraf fremsendte selskabet

herefter kreditnotaer til E AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Der er

fremlagt kopi af disse.

Da momsregistreringsnummeret

for F AB var blevet verificeret via skattemyndighederne i Sverige, og da den

reelle aftager var dokumenteret, udstedte selskabet herefter kreditnotaer til

E

AB vedrørende de omhandlede fakturaer. Ligeledes blev regionen orienteret om

forholdene i Sverige, og man fremlagde den modtagne dokumentation for

regionen.

Under sagens behandling ved

Landsskatteretten har regionen fremsendt kopi af et brev fra Skatteverket af

22. december 2004, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Skatteverket

har nu afsluttet sin undersögelse om A A/S (selskabet) eventuelle momspligt i

Sverige.

( )

Selskabet

har iflg fakturaer solgt til virksomhederne ( ), E AB og F AB.

Med

hensyn til faktureringen til F AB kan det oplyses, at selskabet oprindelig

havde faktureret salget til E AB. E AB var imidlertid gået konkurs i april

2003

og selskabet var således ikke momsregistreret, hvilket medförer at selskabet

ikke kan sälge momsfrit. Dette blev oplyst til selskabet ved besög på A A/S i

september 2003.

Selskabet

har efterfölgende påstået, at varerne efter E ABs konkurs var solgt til

selskabet

F AB og faktureringen til E AB ikke var korrekt. Selskabets representanter

har

til skatteverket oplyst, at en person med navn G som representerede E AB

havde

påstået, at det var en fejl at E AB var blevet faktureret og det var F AB som

skulle faktureres. Samtidigt havde han givet B fra selskabet en fuldmagt fra

ejeren til F AB, H som gav ham fuldmagt til at agere for selskabet.

Selskabet

har herefter sendt nye fakturaer til F AB. Umiddelbart efter at H modtog

fakturaerne

med posten kontaktede han selskabet og forklarede at han ikke har köbt varer

fra selskabet og han kendte ikke noget til skrothandel. B forklarede herefter

H, at G havde en fuldmagt fra ham og at G ved et möde med selskabet havde

oplyst, at det var F AB som havde köbt varerne.

H

har herefter meldt GG til politiet for bedrageri og dokumentfalsk. ( ).

Skatteverket

har anset, at selskabet F AB ikke er köber af varerne, hvilket selskabet har

accepteret.

Selskabet

har derfor ikke haft mulighed for at anvende reglerne om reverse charge ved

salg til E AB idet varerne er faktureret til E AB efter

afregistreringen.”

Selskabets repræsentant har

her overfor bl.a. oplyst, at selskabet på anmodning fra H ultimo september

2003

har sendt en fax til H med kopi af ovennævnte fuldmagt. Der er til

dokumentation herfor fremlagt kopi af kvitteringen for afsendelse af faxen.

Idet selskabet ikke efterfølgende har været kontaktet af H, anså selskabet

transaktionen for afsluttet.

Repræsentanten har videre

oplyst, at selskabet ikke på noget tidspunkt gennem det svenske sagsforløb

har

afgivet accept af, at Skatteverket ikke anser F AB som køber af varerne.

Selskabet har oplyst Skatteverket om sin opfattelse af årsagen til Hs

anmeldelse om bedrageri, og Skatteverket har senest på et møde i oktober 2004

oplyst, at der ikke forelå nye oplysninger i sagen om bedrageri. Det er

videre

oplyst, at man efterfølgende har forsøgt at få kontakt til H, hvilket

imidlertid ikke er lykkedes.

Repræsentanten har videre

oplyst, at selskabets udarbejdelse af momsangivelser i Sverige i tilhørende

anmodning om tilbagesøgning af betalt svensk moms, således alene er foretaget

med henblik på at få det svenske sagsanliggende afsluttet. Det kan i den

forbindelse tilføjes, at momsregistreringen vedrørende perioden april til

september 2003 ikke havde særlig momsmæssig betydning på grund af

tilbagesøgningen af den betalte moms.

Regionens afgørelse

Selskabets vareleverancer til

et svensk selskab i den omhandlede periode er anset for momspligtige i

henhold

til momslovens § 4, stk. 1, og § 14, idet det svenske selskab ikke var

momsregistreret i perioden og salget derfor ikke omfattet af momslovens § 34,

stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har den 15.

november 2000 truffet afgørelse i en lignende sag. Sagen er offentliggjort i

TfS 2001.136, hvor det præciseres, at det er en forudsætning for

momsfritagelse

efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververen er momsregistreret.

Selskabet må på

leveringstidspunktet anses for at have solgt varerne til E AB. Der er herved

bl.a. henvist til, at selskabet har oplyst, at de udstedte fakturaer er

fremsendt til E AB, og at ingen af fakturaerne er returneret. F AB har ikke

rykket for manglende fremsendelse af fakturaer til deres regnskab, og

selskabet

har ikke løbende kontrolleret E AB’s registreringsforhold.

Selskabet har kun verificeret

E AB’s registreringsforhold én gang, nemlig den 5. marts 2003 til trods

for, at

kunderne betalte ved indlevering af kontanter til svensk døgnboks, hvorfor

selskabet ikke havde mulighed for at kontrollere, hvem den egentlige aftager

af

varerne var.

Klagerens påstand og

argumenter

Selskabets repræsentant har

overfor Landsskatteretten principalt fremsat påstand om, at de omhandlede

salg

til Sverige er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1,

idet der må lægges vægt på sagens reelle indhold.

Subsidiært er der fremsat

påstand om, at transaktionen er betalingspligtig i Sverige som

erhvervelsesmoms,

jf. 6. momsdirektivs art. 28a, stk. 1, litra a, og at der derfor ikke skal

opkræves dansk moms af salget.

Mere subsidiært er der

fremsat påstand om, at selskabet har opfyldt de objektive betingelser for at

sælge varerne momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet

selskabet har fulgt Told- og Skattestyrelsens anbefalinger samt indberettet

salget på såvel momsangivelsens rubrik samt til listesystemet.

Til støtte for den principale

påstand er det bl.a. anført, Told- og Skattestyrelsen i SKM2005.160.TSS har

præciseret, at der på momsområdet er mulighed for at anvende en

realitetsgrundsætning,

og dermed foretage en retlig bedømmelse, der er baseret på en analyse af

transaktionernes objektive, reelle karakter, og ikke parternes formelle

benævnelse.

Told- og Skattestyrelsen henviser i den forbindelse bl.a. til EF-domstolens

praksis, herunder sagerne C-231/94 (Fåborg-Gelting), præmis 12, og C-150/99

(Stockholm Lindøpark AB), præmis 26.

Hertil kommer, at Rådet og

Kommissionen i en erklæring vedrørende 6.momsdirektivs art. 28 c, pkt. A

(svarende til momslovens § 34) har anført, at anvendelsen af

overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge

at fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har

givet ukorrekte oplysninger, mens den momspligtige har truffet de nødvendige

foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i

forbindelse

med leveringer fra sin virksomhed.

Det følger således af

EF-domstolens faste praksis, at der ved afgørelsen af, hvorvidt sælger

opfylder

betingelserne for at sælge momsfrit i henhold til momslovens § 34, stk. 1,

nr.

1, må lægges vægt på transaktionens reelle indhold, herunder at sælger ikke

har

modtaget de korrekte oplysninger vedrørende erhververen af varerne. Det må

således lægges til grund, at:

·

Selskabet af revisionen blev gjort

opmærksom på, at der fejlagtigt er faktureret momsfrit til et selskab, som

ikke

var momsregistreret på købstidspunktet på grund af konkurs,

·

Selskabet berigtiger fejlen ved at udstede

kreditnotaer til det konkursramte selskab, og foretager dermed det første led

i

de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af

momsreglerne,

·

Selskabet undersøger forholdet i Sverige

nærmere med henblik på at afklare, hvem der reelt har modtaget varerne, som i

øvrigt er betalt, og idet der ikke var sket ændringer i handelsmønsteret,

betalingerne og personkredsen/salgskanalerne m.v.

·

Den svenske formidler oplyser selskabet, at

han fejlagtigt havde glemt at informere selskabet om, at aftageren af varerne

var F AB,

·

Selskabet får forholdet skriftligt

bekræftet ved at repræsentanten for F AB afgiver erklæring om, at F AB har

aftaget varerne,

·

Selskabet får dette selskabs

momsregistreringsnummer verificeret via ToldSkats hjemmeside

·

Selskabet udsteder herefter fakturaerne til

F AB, og foretager dermed sidste del af de nødvendige foranstaltninger for at

undgå en ukorrekt anvendelse af momsreglerne.

Det må på den baggrund

konkluderes, at selskabet alene har foretaget de nødvendige foranstaltninger

i

forbindelse med udstedelse af kreditnotaerne og efterfølgende fakturaer for

at

berigtige transaktionerne, der ved en misforståelse var faktureret til et

forkert selskab.

Det er videre bl.a. anført,

at der fortsat hersker stor tvivl om, hvorvidt bedragerianmeldelsen er

foretaget

på et korrekt grundlag, idet H ikke har udvist interesse i at uddybe sin

anmeldelse nærmere overfor politiet eller afgive forklaring til kurator eller

Skatteverket om forholdet. Dette understøttes endvidere af, at F AB ikke har

returneret de fremsendte fakturaer til selskabet med henvisning til, at man

ikke har modtaget de pågældende varer, ligesom H ikke har rettet henvendelse

til selskabet efter at man har modtaget fuldmagten pr. fax.

Det er videre bl.a. anført,

at selskabet ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for en accept af, at de

svenske skattemyndigheder ikke anså F AB for at være rette aftager, men at

udarbejdelsen af momsangivelserne i Sverige alene blev udfærdiget ud fra den

betragtning, at det ikke ville være lønsomt at føre sagen mod myndighederne,

idet selskabet havde et negativt tilsvar.

Til støtte for den subsidiære

påstand er det bl.a. anført, at leverancen er betalingspligtig i Sverige, da

der erhverves varer, der overskrider tærskelværdien på 90.000 SEK, jf. 6

momsdirektivs artikel 28 a, stk. 1, litra a. I henhold til hovedformålene med

6. momsdirektiv skal det bl.a. sikres, at der altid sker beskatning i ét af

EU-landene samtidig med, at det skal sikres, at der ikke sker

dobbeltbeskatning

(momsning) af varer og tjenesteydelser ved handel over landegrænsen inden for

EU.

I henhold til 6.

momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, skal der betales moms af

erhvervelser

indenfor Fællesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en

momspligtig person, når sælgeren er en momspligtig person, der handler i

denne

egenskab og ikke er omfattet af fritagelsesordningerne, når værdien af den

samlede leverance overstiger det pågældende lands tærskelværdi.

EF-domstolen fastslog i

C-414/97, at Spanien havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til 6.

momsdirektivs art. 28 a, stk. 1, litra a, ved ikke at opkræve importmoms og

erhvervelsesmoms ved indførsel og erhvervelse af våben, ammunition og

materiel

til militært brug. Det fremgår således af dommens præmis 13, at alle

indførsler

og erhvervelser af goder indenfor Fællesskabet skal pålægges moms, med mindre

leverancen kan fritages efter art. 14, 28 c og 28, stk. 3, hvilket ikke er

tilfældet

i nærværende sag.

Det svenske konkursbo er

således registreringspligtigt i henhold til direktivets art. 28 a, stk. 1,

litra a, da der er foretaget erhvervelser fra Danmark, der overstiger den

svenske tærskelværdi på 90.000 SEK, og at der dermed skal afregnes moms af

varerne i Sverige. Det vil således være i strid med direktivet og gældende

praksis i EU at fritage konkursboet for at betale erhvervelsesmoms, og da det

er hensigten, at momsen alene skal betales én gang inden for EU, skal der

ikke

betales moms af den samme transaktion i Danmark.

Til støtte for den mere

subsidiære påstand er det bl.a. anført, at selskabet har fulgt Told- og

Skattestyrelsens

vejledning Moms ved EU-handel, E nr. 41 af 1. september 2001. Det fremgår

således af vejledningen, at der ikke er pligt til løbende at kontrollere

momsnumre hos kunder, men at det anbefales at kontrollere et givent

momsnummer,

såfremt der foreligger en særlig anledning hertil, f.eks. ved nystartede

eller

ukendte virksomheder og i tvivlstilfælde, hvor der er anledning til ikke at

fæste lid til de oplysninger, som aftagervirksomheden leverer.

Momsnummeret vedrørende E AB

blev således kontrolleret i forbindelse med den første leverance, nemlig den

5.

marts 2003, hvorefter den første vareleverance blev gennemført og faktureret

den 17. marts 2003. Det svenske selskabs konkurs allerede den 29. april 2003

må

anses at være uforudsigelig, da selskabet altid ved de forudgående leverancer

har betalt til aftalt tid og ikke været i restance overfor selskabet. Da der

således ikke skete ændringer i handelsmønsteret, betalingerne og

personkredsen/salgskanalerne

m.v., har selskabet ikke haft grund til at antage, at aftageren ikke var

gyldigt momsregistreret.

Selskabet har således fulgt

Told- og Skattestyrelsens vejledning og anbefalinger samt øvrige krav

vedrørende varesalg til andre EU-lande, og uanset der formelt er leveret

varer

til et konkursbo, er dette registreringspligtigt for sin erhvervelse, hvilket

medfører at betingelserne for at levere momsfrit i henhold til momslovens §

34,

stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 4,

stk. 1, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her

i

landet.

I henhold til momslovens §

34, stk. 1, nr. 1, er følgende leverancer fritaget for afgift:

”Levering

af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning

forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er

registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog

ikke varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Bestemmelsen gennemfører

artikel 28 c, punkt A, litra a, i 6. momsdirektiv, hvori er anført:

”Med

forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som

medlemsstaterne

fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte

fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller

misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

levering af

goder, som defineret i art. 5, når disse goder af sælgeren eller af

erhververen

eller for disses regning forsendes eller transporteres uden for det i art. 3

omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig

juridisk

person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor

forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes ”

Vestre Landsret har i dom af

15. februar 2005, refereret i SKM2005.161.VLR, fastslået, at det er en

forudsætning for momsfritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at

erhververen er momsregistreret.

De omhandlede salg er ifølge

de oprindelige fakturaer sket til E AB. Dette selskab var imidlertid ikke i

den

i sagen omhandlede periode momsregistreret.

Retten finder det ikke med

det fremlagte materiale dokumenteret, at erhververen var F AB. Retten henser

herved særligt til brev af 22. december 2004 fra de svenske myndigheder.

Allerede af den grund er det

med rette, at regionen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden, idet

salgene er momspligtige efter momslovens § 4.

Derfor stadfæstes regionens

afgørelse.”

Klagerens påstand og

argumenter

Klagerens repræsentant har i

genoptagelsessagen nedlagt påstand om, at efteropkrævningen skal bortfalde.

Det er herved bl.a. anført,

at nærværende sag er analog med Vestre Landsrets sag refereret i

SKM2006.269.VLR, idet det med dommen blev fastslået, at reglen i momslovens §

34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse.

Landsretten henviste således

til Rådets og Kommissionens udtalelse om, at anvendelsen af

overgangsordningens

bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel

28c, pkt. A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig,

at

erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har

truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af

momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed.

Landsretten lagde endvidere

vægt på, at H1 Data var momsregistreret. Det må således fastholdes, at

klageren

har udvist den fornødne omhu i forbindelse med salget til Sverige, og at

omhandlede sag utvivlsomt er analog med Vestre Landsrets dom. Der henvises

herved til følgende væsentlige lighedspunkter:

·

Klageren foretog umiddelbart forud for det

første salg (faktureret den 17. marts 2003) verificering af købers momsnummer

i

Sverige.

·

Der var ikke ændringer i handelsmønsteret i

den omhandlede periode. Det vil sige, at klageren efter E AB’s konkurs

fortsat

blev kontaktet af den samme personkreds m.v.

·

Klageren blev ikke orienteret om, at E AB

var gået konkurs.

·

Alle leverancer blev betalt rettidigt.

·

Den kontante afregning og handelsmønsteret

er typisk for branchen.

Klageren havde således ikke

grund til at antage eller grund til mistanke om en manglende

momsregistrering.

Endvidere må der henses til, at klageren uden ugrundet ophold berigtigede

forholdet, da selskabet blev gjort opmærksom på, at E AB var gået konkurs.

Skattecentrets udtalelse

Skattecentret har udtalt, at

man ikke er enig i, at forholdene i Vestre Landsrets dom, SKM2006.269.VLR, er

analog med forholdene i nærværende sag. Der er herved henvist til regionens

begrundelse for afgørelsen og til, at klageren ikke med fornøden omhu har

søgt

at få bekræftet, at køberen havde et gyldigt momsnummer, specielt under

hensyntagen til de atypiske handelsforhold.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Vestre Landsret har den 27.

april 2006 afsagt dom i en sag, der vedrørte et spørgsmål om fritagelse for

moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Af dommens præmisser

fremgår

bl.a. følgende:

”I

erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A,

stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34,

udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen

omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede

fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet

ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige

foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i

forbindelse

med leveringer fra sin virksomhed". H1 Data fik G1 momsnummer bekræftet

ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar

2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år

forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme

kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg hos den

svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i .... Handlen

foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet

for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav,

og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af

fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt

og

afregnet varer til G1 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk

på

100.000 kr. op til ½ mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at

karakteren

af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende

momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1 konkurs. Selskabet

blev

efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og

telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme

adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende

listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har

forklaret, at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en

henvendelse fra en kollega i Stockholm, der på internettet havde set annoncer

for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af

listeindberetningerne.

Landsretten

finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at

kontrollere

momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og

da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i

forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for sikre

sig,

at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data

har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at

kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001.

Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand til følge.”

Retten finder ud fra en

samlet vurdering af sagens forhold ikke, at klageren har truffet de

nødvendige

foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i

forbindelse

med de omhandlede leveringer.

Retten henser herved bl.a. til, at alle handler efter

det oplyste er sket gennem formidler, og at klageren aldrig har set E ABs

lokaler. Endvidere er leveringerne ikke sket på E ABs adresse, men derimod på

tredjemands adresse, som f.eks. på et kobberværk eller andetsteds, og

betalingen er sket forud ved afhentning af kontanter i en døgnboks i en

svensk

bank. Der er videre henset til, at det løbende har været muligt at

kontrollere

momsregistreringsnummeret via internettet.

Under disse omstændigheder, hvorved klageren aldrig

selv har haft direkte kontakt med E AB, det være sig i forbindelse med

bestilling af varer, betaling og levering, finder retten således, at klageren

løbende burde have kontrolleret selskabet E AB’s momsnummer.

Derfor fastholdes Landsskatterettens kendelse af 17.

november 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter