Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Moms rykkergebyr - kunder

KEN nr 9327 af 15/01/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Moms – rykkergebyr - kunder

Sagen angår krav om tilbagebetaling af

uberettiget opkrævet moms af rykkergebyrer.

Landsskatterettens afgørelse

Regionen har nægtet at

tilbagebetale moms på i alt 2.125.954 kr.

Landsskatteretten godkender

tilbagebetaling af moms på 2.125.954 kr.

Sagens oplysninger

Selskabet er et af Danmarks

største energiselskaber med mere end 3.000 beskæftigede. Selskabets

hovedprodukter er benzin, olie, el, og kioskvarer herunder dagligvarer.

Selskabet har opkrævet

rykkergebyrer i forbindelse med kunders manglende betaling af køb på

kreditkort

samt andre kreditkøb ved eksempelvis levering af olie. Selskabet har afregnet

moms af gebyrerne. Størrelsen af gebyrerne har været fastsat efter praksis i

branchen indtil ikrafttrædelse af lov nr. 462 af 7. juni 2001 om ændring af

lov

om renter ved forsinket betaling m. v., hvorefter gebyrernes størrelse er

fastsat med hjemmel i denne lovs bestemmelser derom.

Gebyrerne udgjorde indtil den

1. november 2002 50 kr. inklusive moms for den første rykker og 100 kr.

inklusive

moms for rykker nummer to og tre. Efter den l. november 2002 steg prisen på

den

første rykker til 62,50 kr. inklusive moms. Det fremsatte krav på 2.125.954

kr.

er ikke specificeret efter hvor meget, der angår rykkere nummer et, to eller

tre. Selskabet har oplyst, at der ikke er sket ændringer i selskabets

Læs alt

gebyrsatser efter offentliggørelsen af, at der ikke længere skal beregnes

moms

af rykkergebyrer. Ligesom det er oplyst, at gebyrerne pålægges af hensyn til

den præventive effekt - dog under skyldig hensyntagen til forholdet til

kunderne.

Den 14. februar 2002 udsendte

Told- og Skattestyrelsen cirkulære nr. 2002-06 om den momsmæssige behandling

af

oprettelses- og rykkergebyrer opkrævet i forbindelse med finansiering af

købekontrakter

vedrørende salg på kredit og tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms.

Cirkulæret blev udsendt under henvisning til, at Landsskatteretten i en

kendelse af 17. september 2001, SKM2001.456.LSR havde fastslået, at

rykkergebyrerne i almindelighed anses at udgøre en

godtgørelse af kreditors

omkostninger i forbindelse med påmindelse af betalingskravet, og at

gebyrerne udgør en del af

vederlaget for den ydede betalingshenstand. Selskabet anmodede i brev af 7.

november 2002 told- og skatteregionen om få tilbagebetalt momsen på

rykkergebyrerne under henvisning til cirkulæret. Regionen traf i 2003

afgørelse

om, at selskabet ikke kunne få tilbagebetalt momsen på rykkergebyrerne.

Told- og Skattestyrelsen har

den 31. januar 2005 udsendt cirkulære 2005-04, der ændrer dele af teksten

vedrørende rykkergebyrer i cirkulære nr. 2002-06. Styrelsen har således

genovervejet spørgsmålet om overvæltning af moms i forbindelse med

tilbagebetaling af moms af rykkergebyrer. Ændringen skete som følge af

Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, SKM2003.541.LSR, hvori det

er

anført, at rykkergebyrerne ikke kan medregnes i afgiftsgrundlaget. Styrelsen

anmodede herefter regionen om, at genoptage sagen til materiel

sagsbehandling.

Regionen har den 17. juni

2005 truffet afgørelse om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af momsen på

rykkergebyrerne. Afgørelsen blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen. Da

Landsskatteretten fra 1. november 2005 kan påkende spørgsmålet om

tilbagebetaling af momsen, er sagen oversendt fra SKAT.

Regionens afgørelse

Regionen har ikke imødekommet

klagerens anmodning om tilbagebetaling af moms på 2.125.954 kr. vedrørende

rykkergebyrer for perioden 1. januar 1997 til og med oktober 2002. Til støtte

herfor har regionen anført, at de omhandlede rykkergebyrer fortrinsvis er

opkrævet hos privatpersoner, som ikke har haft adgang til fradragsret for

momsen af rykkergebyrerne, og at der er sket overvæltning af momsen på

forbrugerne. En tilbagebetaling af momsen vil derfor medføre en ugrundet

berigelse af selskabet. Det

fremgår af punkt 7 i TSS-cirkulære 2005-04, at en medlemsstat kun kan

modsætte

sig, at en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten,

tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden

person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en

tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet

berigelse for ham. Heraf følger, at hvis kun en del af afgiften er væltet

over

på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale

det

ikke-overvæltede beløb (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Comateb

m.fl.,

præmis 27 og 28). Skønt denne mulighed skal fortolkes indskrænkende, må

momsen

på rykkergebyrerne i nærværende sag anses for overvæltet på

kunderne.

I henhold til de af

repræsentanten fremlagte oplysninger kan selskabet ikke opgøre omkostningerne

præcist i årene 1997 til og med 2002. Repræsentanten har fremsendt en

opgørelse

over

omkostningerne i år 2003. Af

opgørelsen fremgår det, at selskabet i 2003 har haft omkostninger til porto

på

370.490 kr. Den daværende portotakst på breve var 4,25 kr., hvorfor selskabet

har afsendt 87.174 rykkere. Regionen anerkender de af repræsentanten opgjorte

omkostninger til rykkere på i alt 3.081.210 kr., selvom der er anvendt noget

høje timesatser i beregningen. Dette indebærer, at enhedsomkostningen pr.

rykker kan opgøres til 35,34 kr. - afrundet 35,50 kr. Selskabet vil således -

uanset et scenario hvor alle gebyrer alene er førstegangsrykkere på 40 kr.

med

tillæg af moms, i alt 50 kr. - have fået dækket omkostningerne ved

fremsendelse

af rykkerne, og vil endda have haft en lille fortjeneste på 4,50 kr. pr. stk.

i

forhold til laveste takst for rykker nummer et. Denne fortjeneste pr. stk.

vil

naturligvis være større i forhold til opkrævningerne af rykker nummer to og

tre

på 80 kr. ekskl. moms.

Selvom rykkergebyrerne er

udstedt overfor kunder, som ikke har fradragsret for momsen, må det faktum,

at

selskabet har opkrævet samme rykkergebyrer som konkurrenter i

benzin-kort-branchen

naturligt indebære, at det må lægges til grund, at selskabet ikke har mistet

kunder til benzinkortene som følge af opkrævningen af rykkergebyrer. Med

henvisning til cirkulære 2005-04, punkt 15 er det regionens opfattelse, at

selskabet via prisfastsættelsen af gebyrer - således, at alle omkostninger

dækkes

ind - har overvæltet den fulde moms af gebyrerne på sine kunder, og vil opnå

en

ugrundet berigelse, ved at få tilbagebetalt salgsmomsen af de opkrævede

gebyrer

for den omhandlede periode. Det er fremhævet, at det er de gennemsnitlige

enhedsomkostninger, der skal sammenholdes med værdien og momsen af en enkelt

rykker for at vurdere, om virksomheden har tjent på den enkelte udstedelse af

rykker.

Repræsentanten har oplyst, at

selskabet udsender et antal rykkere og opkræver salgs moms deraf, men at

selskabet herefter frafalder kravet som følge af enten, at gælden bliver

betalt

inden en given dato eller af anden årsag. De tilfælde, hvor rykkergebyret

frafaldes, fordi kunden har betalt inden et bestemt tidspunkt, kan

sidestilles

med, at selskabet yder en slags betinget rabat. En sådan pålagt moms for en

betinget rabat kan fratrækkes i momsgrundlagte igen i henhold til momslovens

§

27, stk. 4 på betingelse af, at der udstedes en kreditnota på rykkergebyret.

Momsen af denne type rykkergebyrer skal således ikke behandles efter

cirkulære

2005-4, men kunne have været behandlet løbende i selskabet under reglerne for

betingede rabatter.

Repræsentanten har ikke

oplyst præcist, hvad der sker regnskabsmæssigt med de rykkergebyrer, der

bliver

frafaldet af anden årsag. Det må dog antages, at selskabet sletter

rykkergebyret uden moms for siden hen at f.eks. bogføre netto-gebyret på

kontoen for tab eller lignende. I momsmæssig forstand er der dog tale om, at

virksomheden lider tab på debitoren som følge af manglende betaling af

leverancen (rykkeren). I disse situationer skulle momsen løbende have været

behandlet efter reglerne i momslovens § 27, stk. 6 for tilbageføring af moms

af

de relevante rykkergebyrer. Selskabet kan ikke på grundlag af cirkulære

2005-4

reparere på tidligere undladelser, hvorfor selskabet ikke efterfølgende kan

få

tilbagebetalt momsen i tilfælde, hvor man enten burde have haft anvendt

reglerne for tab på debitorer eller reglerne for betingede rabatter.

Det er regionens opfattelse,

at repræsentanten - ved at sammenholde samtlige omkostninger til

rykkerprocedurer

med den samlede indtægt fra de udstedte rykkergebyrer eller

enhedsomkostningerne pr. rykker med gennemsnitsindtægten pr. rykker -

sammenholder beløb, som ikke er sammenlignelige. Når overvæltning skal

vurderes

er det netop i forhold til den enkelte kunde. Når der i denne sag således har

været en kunde, som har betalt f.eks. 50 kr. inkl. moms for et rykkergebyr,

så

har selskabet maksimalt haft en omkostning på 35,50 kr. Selskabet har således

tjent på hvert enkelt rykkergebyr, som er blevet betalt. Selskabet har måske

nok haft et samlet tab på hele rykkerproceduren - delvis pga. egne

dispositioner, men det er f.eks. heller ikke relevant, hvis selskabet i

øvrigt

har haft tab på salg af dieselolie eller lign.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at selskabet har krav på tilbagebetaling af uberettiget

opkrævet moms på i alt 2.125.954 kr. Til støtte herfor har repræsentanten

anført, at regionen ikke har godtgjort, at selskabet har overvæltet momsen på

kunderne, og at selskabet vil få en uberettiget berigelse ved tilbagebetaling

af momsen for den omhandlede periode. Gebyrerne ville have dækket flere af

selskabets omkostninger, hvis selskabet ikke havde været nødsaget til at

afregne moms af gebyrerne, idet gebyrerne ville have været ens, uanset om

gebyrerne skulle være med eller uden moms. Selskabet har derfor lidt et tab,

der er opgjort til 2.125.954 kr. Det er de indtægter, som selskabet får fra

rykkerproceduren, der skal dække omkostningerne herved. Disse indtægter har

imidlertid været begrænset af en række forhold, herunder praksis om at der

skulle pålægges moms på rykkergebyrerne. Forholdene i branchen gjorde

endvidere, at selskabet ikke har haft mulighed for at tage et højere gebyr

end

konkurrenterne i benzinkort-branchen. Selskabet har generelt set opkrævet det

samme i gebyr som konkurrenterne, hvorfor selskabet ikke har haft mulighed

for

at overvælte udgiften til moms af gebyrerne på kunderne ved at forøge

størrelsen af gebyrerne. Selskabet har været meget opmærksom på effekten af

rykkergebyrerne overfor selskabets kunder. Dette betød blandt andet, at

selskabet mente, at dets kundeforhold ville lide under en forhøjelse af

gebyrerne.

Følgelig har effekten af rykkergebyrerne overfor kunderne også medført en

begrænsning af størrelsen på rykkergebyrerne. Dette indikerer også, at momsen

ikke kan anses for overvæltet på kunderne. Det er fremhævet, at selskabet har

været i ulig konkurrence med momsfritagne finansielle selskaber for så vidt

angår rykkergebyrer i forbindelse med salg på kredit. Ved anvendelse af

almindelige

kreditkort, såsom Diners Card, Master Card og VISA som betalingsmiddel fik

brugeren ved manglende betaling typisk et rykkergebyr, der ikke var pålagt

moms.

Selskabets samlede

omkostninger vedrørende gebyrerne for 2003 er skønsmæssigt opgjort til

3.081.210 kr. eksklusive moms. Selskabet har ikke anvendt omkostningernes

størrelse i forbindelse med prisfastsættelsen af gebyrerne. De opgjorte

omkostninger til rykkere indeholder også omkostningerne til rykkerbrevene i

de

tilfælde, hvor der er udstedt kreditnotaer. Udgifterne er estimeret til at

udgøre det samme for forudgående år, eller i hvert fald ikke mindre. Dette er

også lagt til grund af regionen. Til sammenligning hermed udgjorde selskabets

indtægter fra rykkergebyrerne i 2002 2.030.227 kr. eksklusive moms.

Omkostningerne overstiger således indtægterne fra gebyrerne, og momsen kan

ikke

antages at være overvæltet på selskabets kunder. Der er fremhævet, at

forholdet

mellem omkostninger og indtægter i øvrigt ikke er bevis for eller imod

overvæltning. Selvom indtægterne overstiger omkostningerne, vil selskabet

stadig have lidt et tab i og med, at selskabet ville have haft en højere

indtægt, hvis det ikke skulle have afregnet moms af gebyrerne.

Regionen har sammenholdt

usammenlignelige tal. Regionen sammenligner gennemsnitlige enhedsomkostninger

pr. rykker med størrelsen på de enkelte rykkere. Enhedsomkostningerne pr.

rykker er udtryk for enhedsomkostningerne for samtlige rykkere, heri ikke

alene

de rykkere, hvor der er sket betaling. Hvis der skal ses på omkostningerne i

forbindelse med vurderingen af, om momsen er overvæltet, er det de totale

omkostninger til rykkerproceduren, der skal sammenlignes med den totale

indtægt

for rykkergebyrer. Denne sammenligning viser, at selskabet ikke fået dækket

omkostningerne i noget år. Selv hvis man regner enhedsomkostninger og

enhedsindtægter ud, har selskabet ikke fået dækket omkostningerne. Det er

fremhævet, at regionens argumentation vedrørende reglerne om rabatter og tab

på

debitorer ikke er relevante. Selskabet tilbagefører løbende momsen, hvis

rykkergebyret frafaldes som følge af hurtig betaling af restancen. Selskabet

udsteder i disse tilfælde en kreditnota til kunderne. Denne fremgangsmåde er

tidligere aftalt med ToldSkat. Den ønskede momstilbagebetaling omfatter

således

ikke disse tilfælde.

Told- og Skattestyrelsen har

i cirkulære 2005-04 fremhævet, at der kan tages højde for, hvorvidt

virksomheden har ændret praksis i forbindelse med, at der ikke længere skal

opkræves moms på rykkergebyrer. Selskabet har ikke nedsat sine gebyrer i

denne

forbindelse. Dette indikerer, at momsen ikke har været overvæltet på

kunderne.

Selskabet har pr. 1. november 2002 hævet gebyret for første rykkerskrivelse

til

62,50 kr. Dette skete på baggrund af en vurdering af de konkurrencemæssige

konsekvenser af stigningen. Der blev blandt andet lagt vægt på, at flere af

de

konkurrerende benzinselskaber havde hævet gebyret for første rykkerskrivelse

til 100 kr. Da selskabet hævede prisen på gebyret, selvom momsen blev

fjernet,

har momsen utvivlsomt ingen betydning haft for fastsættelsen af gebyrerne.

Hvis

momsen havde betydning, burde gebyret have været sat ned. Der er påpeget, at

forhøjelsen af den danske momssats pr. 31. december 1991 ikke medførte en

tilsvarende forhøjelse af størrelsen af selskabets rykkergebyrer. Dette er

ligeledes et eksempel på, at selskabet ikke har fastsat gebyrstørrelserne

under

hensyntagen til momsens størrelse.

Det følger i øvrigt af

EF-domstolens dom Weber Wine World, C147/01, at den afgiftspligtige person

godt

kan have lidt et økonomisk tab, selvom momsen helt eller delvist er væltet

over

på tredjemand. Tilbagebetaling af momsen vil følgelig ikke nødvendigvis

medføre

en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige person, uanset momsen anses for

overvæltet. Selskabet kan således godt have lidt et tab, selvom

Landsskatteretten skulle finde, at momsen på gebyrerne er overvæltet på

selskabets kunder. Det er skattemyndighedernes bevisbyrde, at

tilbagebetalingen

medfører en ugrundet berigelse.

SKAT har i SKM2006.598.SKAT

anført, at da kommunerne som følge af det lovgrundlag, der gælder for

opkrævning af parkeringsafgifterne, udelukkende kan fastsætte disse afgifter

ud

fra ét hensyn, nemlig hensynet til at begrænse parkeringen, må det lægges til

grund, at parkeringsafgifterne har været fastsat uafhængigt af

momspålæggelsen,

og at momsen derfor ikke er overvæltet i parkeringsafgifterne. Dette må også

gælde i denne sag.

SKAT’s udtalelse

Told- og Skattestyrelsens

cirkulære 2005-04, pkt. 17 og 18 beskriver, hvorledes det kan afklares, om

der

er sket overvæltning af momsen. Beskrivelsen har nok givet regionen det

forenklede indtryk, at der er sket overvæltning blot gebyret var højere end

omkostningerne ved udsendelsen af rykkeren. Dette er nok ikke tilstrækkeligt,

idet der skal ses på om momsen af gebyret har påvirket gebyrets størrelse.

Det

kan ikke på baggrund af regionens undersøgelser afgøres om momsen har været

overvæltet eller ej. Det må imidlertid antages, at selskabet under alle

omstændigheder ved kalkulationen af gebyrets størrelse har henset til momsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er enighed om, at

rykkergebyrerne ikke skulle være medregnet til afgiftsgrundlaget i momslovens

§

27, stk. 1, jf. Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003,

SKM2003.541.LSR. Der skulle derfor ikke være angivet og opkrævet moms. Den

uberettigede opkrævede afgift skal derfor som udgangspunkt tilbagebetales,

medmindre en anden person end klageren fuldt ud har båret afgiftsbyrden, jf.

Højesteretsdom af 15. juni 2005, SKM2004.330.HR, hvori det er anført:

”Som fastslået i

EF-domstolens dom i sagen C-147/01 (Weber's Wine World), præmis 94, kan

tilbagebetaling

af en afgift, der er opkrævet med urette, kun undlades, når det af de

nationale

myndigheder er godtgjort, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud

har båret afgiftsbyrden, og at tilbagebetaling af afgiften til den

afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham.”

Det er således

skattemyndighederne, der skal godtgøre, at selskabets kunder fuldt ud har

båret

afgiftsbyrden, og at tilbagebetaling af afgiften til selskabet vil medføre en

ugrundet berigelse for selskabet. Told- og Skatteregionen er af den

opfattelse,

at selskabet har haft en fortjeneste på enkelte udstedelse af rykker, idet

der

er opkrævet 40 kr. eller 80 kr. ekskl. moms pr. rykker, hvilket

overstiger en beregnet

enhedsomkostning på 35,50 kr. pr. udsendt rykker. Regionen mener derfor, at

det

er godtgjort, at selskabet har overvæltet den fulde moms på kunderne, jf.

punkt

15 i cirkulære 2005-04, uanset selskabets samlede omkostninger til

rykkerproceduren ikke har oversteget den samlede indtægt for rykkergebyrer.

Selskabet har efter det

oplyste i en længere årrække opkrævet faste rykkergebyrer på 50 kr. og 100

kr.,

der har været upåvirket af ændringer i den danske momssats. Selskabet har

endvidere ikke nedsat sine gebyrer i forbindelse med, at der ikke længere

skal

opkræves moms af rykkergebyrerne, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære

2002-06 og 2005-04. Selskabet har derimod pr. 1. november 2002 hævet gebyret

for første rykkerskrivelse til 62,50 kr. Ovenstående indicerer, at

rykkergebyrerne

har været fastsat uden hensyntagen til, om der skulle betales moms af

gebyrerne. På den baggrund er det ikke godtgjort, at selskabet har overvæltet

momsen af rykkergebyrerne på kunderne ved forhøjede rykkergebyrer, og at

selskabet vil få en uberettiget berigelse ved tilbagebetaling af momsen for

den

omhandlede periode. Selskabet har derfor krav på tilbagebetaling af

uberettiget

opkrævet moms på i alt 2.125.954 kr., idet beløbet ikke er omtvistet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter