Landsskatteretskendelse vedr. Moms rykkergebyr - kunder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Moms – rykkergebyr - kunder
Sagen angår krav om tilbagebetaling af
uberettiget opkrævet moms af rykkergebyrer.
Landsskatterettens afgørelse
Regionen har nægtet at
tilbagebetale moms på i alt 2.125.954 kr.
Landsskatteretten godkender
tilbagebetaling af moms på 2.125.954 kr.
Sagens oplysninger
Selskabet er et af Danmarks
største energiselskaber med mere end 3.000 beskæftigede. Selskabets
hovedprodukter er benzin, olie, el, og kioskvarer herunder dagligvarer.
Selskabet har opkrævet
rykkergebyrer i forbindelse med kunders manglende betaling af køb på
kreditkort
samt andre kreditkøb ved eksempelvis levering af olie. Selskabet har afregnet
moms af gebyrerne. Størrelsen af gebyrerne har været fastsat efter praksis i
branchen indtil ikrafttrædelse af lov nr. 462 af 7. juni 2001 om ændring af
lov
om renter ved forsinket betaling m. v., hvorefter gebyrernes størrelse er
fastsat med hjemmel i denne lovs bestemmelser derom.
Gebyrerne udgjorde indtil den
1. november 2002 50 kr. inklusive moms for den første rykker og 100 kr.
inklusive
moms for rykker nummer to og tre. Efter den l. november 2002 steg prisen på
den
første rykker til 62,50 kr. inklusive moms. Det fremsatte krav på 2.125.954
kr.
er ikke specificeret efter hvor meget, der angår rykkere nummer et, to eller
tre. Selskabet har oplyst, at der ikke er sket ændringer i selskabets
Læs alt
gebyrsatser efter offentliggørelsen af, at der ikke længere skal beregnes
moms
af rykkergebyrer. Ligesom det er oplyst, at gebyrerne pålægges af hensyn til
den præventive effekt - dog under skyldig hensyntagen til forholdet til
kunderne.
Den 14. februar 2002 udsendte
Told- og Skattestyrelsen cirkulære nr. 2002-06 om den momsmæssige behandling
af
oprettelses- og rykkergebyrer opkrævet i forbindelse med finansiering af
købekontrakter
vedrørende salg på kredit og tilbagebetaling af uberettiget opkrævet moms.
Cirkulæret blev udsendt under henvisning til, at Landsskatteretten i en
kendelse af 17. september 2001, SKM2001.456.LSR havde fastslået, at
rykkergebyrerne i almindelighed anses at udgøre en
godtgørelse af kreditors
omkostninger i forbindelse med påmindelse af betalingskravet, og at
gebyrerne udgør en del af
vederlaget for den ydede betalingshenstand. Selskabet anmodede i brev af 7.
november 2002 told- og skatteregionen om få tilbagebetalt momsen på
rykkergebyrerne under henvisning til cirkulæret. Regionen traf i 2003
afgørelse
om, at selskabet ikke kunne få tilbagebetalt momsen på rykkergebyrerne.
Told- og Skattestyrelsen har
den 31. januar 2005 udsendt cirkulære 2005-04, der ændrer dele af teksten
vedrørende rykkergebyrer i cirkulære nr. 2002-06. Styrelsen har således
genovervejet spørgsmålet om overvæltning af moms i forbindelse med
tilbagebetaling af moms af rykkergebyrer. Ændringen skete som følge af
Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003, SKM2003.541.LSR, hvori det
er
anført, at rykkergebyrerne ikke kan medregnes i afgiftsgrundlaget. Styrelsen
anmodede herefter regionen om, at genoptage sagen til materiel
sagsbehandling.
Regionen har den 17. juni
2005 truffet afgørelse om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af momsen på
rykkergebyrerne. Afgørelsen blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen. Da
Landsskatteretten fra 1. november 2005 kan påkende spørgsmålet om
tilbagebetaling af momsen, er sagen oversendt fra SKAT.
Regionens afgørelse
Regionen har ikke imødekommet
klagerens anmodning om tilbagebetaling af moms på 2.125.954 kr. vedrørende
rykkergebyrer for perioden 1. januar 1997 til og med oktober 2002. Til støtte
herfor har regionen anført, at de omhandlede rykkergebyrer fortrinsvis er
opkrævet hos privatpersoner, som ikke har haft adgang til fradragsret for
momsen af rykkergebyrerne, og at der er sket overvæltning af momsen på
forbrugerne. En tilbagebetaling af momsen vil derfor medføre en ugrundet
berigelse af selskabet. Det
fremgår af punkt 7 i TSS-cirkulære 2005-04, at en medlemsstat kun kan
modsætte
sig, at en afgift, der er opkrævet med urette henset til fællesskabsretten,
tilbagebetales, når det er godtgjort af de nationale myndigheder, at en anden
person end den afgiftspligtige fuldt ud har båret afgiftsbyrden, og at en
tilbagebetaling af afgiften til den afgiftspligtige ville medføre en ugrundet
berigelse for ham. Heraf følger, at hvis kun en del af afgiften er væltet
over
på senere led, er de nationale myndigheder forpligtet til at tilbagebetale
det
ikke-overvæltede beløb (jf. i denne retning bl.a. dommen i sagen Comateb
m.fl.,
præmis 27 og 28). Skønt denne mulighed skal fortolkes indskrænkende, må
momsen
på rykkergebyrerne i nærværende sag anses for overvæltet på
kunderne.
I henhold til de af
repræsentanten fremlagte oplysninger kan selskabet ikke opgøre omkostningerne
præcist i årene 1997 til og med 2002. Repræsentanten har fremsendt en
opgørelse
over
omkostningerne i år 2003. Af
opgørelsen fremgår det, at selskabet i 2003 har haft omkostninger til porto
på
370.490 kr. Den daværende portotakst på breve var 4,25 kr., hvorfor selskabet
har afsendt 87.174 rykkere. Regionen anerkender de af repræsentanten opgjorte
omkostninger til rykkere på i alt 3.081.210 kr., selvom der er anvendt noget
høje timesatser i beregningen. Dette indebærer, at enhedsomkostningen pr.
rykker kan opgøres til 35,34 kr. - afrundet 35,50 kr. Selskabet vil således -
uanset et scenario hvor alle gebyrer alene er førstegangsrykkere på 40 kr.
med
tillæg af moms, i alt 50 kr. - have fået dækket omkostningerne ved
fremsendelse
af rykkerne, og vil endda have haft en lille fortjeneste på 4,50 kr. pr. stk.
i
forhold til laveste takst for rykker nummer et. Denne fortjeneste pr. stk.
vil
naturligvis være større i forhold til opkrævningerne af rykker nummer to og
tre
på 80 kr. ekskl. moms.
Selvom rykkergebyrerne er
udstedt overfor kunder, som ikke har fradragsret for momsen, må det faktum,
at
selskabet har opkrævet samme rykkergebyrer som konkurrenter i
benzin-kort-branchen
naturligt indebære, at det må lægges til grund, at selskabet ikke har mistet
kunder til benzinkortene som følge af opkrævningen af rykkergebyrer. Med
henvisning til cirkulære 2005-04, punkt 15 er det regionens opfattelse, at
selskabet via prisfastsættelsen af gebyrer - således, at alle omkostninger
dækkes
ind - har overvæltet den fulde moms af gebyrerne på sine kunder, og vil opnå
en
ugrundet berigelse, ved at få tilbagebetalt salgsmomsen af de opkrævede
gebyrer
for den omhandlede periode. Det er fremhævet, at det er de gennemsnitlige
enhedsomkostninger, der skal sammenholdes med værdien og momsen af en enkelt
rykker for at vurdere, om virksomheden har tjent på den enkelte udstedelse af
rykker.
Repræsentanten har oplyst, at
selskabet udsender et antal rykkere og opkræver salgs moms deraf, men at
selskabet herefter frafalder kravet som følge af enten, at gælden bliver
betalt
inden en given dato eller af anden årsag. De tilfælde, hvor rykkergebyret
frafaldes, fordi kunden har betalt inden et bestemt tidspunkt, kan
sidestilles
med, at selskabet yder en slags betinget rabat. En sådan pålagt moms for en
betinget rabat kan fratrækkes i momsgrundlagte igen i henhold til momslovens
§
27, stk. 4 på betingelse af, at der udstedes en kreditnota på rykkergebyret.
Momsen af denne type rykkergebyrer skal således ikke behandles efter
cirkulære
2005-4, men kunne have været behandlet løbende i selskabet under reglerne for
betingede rabatter.
Repræsentanten har ikke
oplyst præcist, hvad der sker regnskabsmæssigt med de rykkergebyrer, der
bliver
frafaldet af anden årsag. Det må dog antages, at selskabet sletter
rykkergebyret uden moms for siden hen at f.eks. bogføre netto-gebyret på
kontoen for tab eller lignende. I momsmæssig forstand er der dog tale om, at
virksomheden lider tab på debitoren som følge af manglende betaling af
leverancen (rykkeren). I disse situationer skulle momsen løbende have været
behandlet efter reglerne i momslovens § 27, stk. 6 for tilbageføring af moms
af
de relevante rykkergebyrer. Selskabet kan ikke på grundlag af cirkulære
2005-4
reparere på tidligere undladelser, hvorfor selskabet ikke efterfølgende kan
få
tilbagebetalt momsen i tilfælde, hvor man enten burde have haft anvendt
reglerne for tab på debitorer eller reglerne for betingede rabatter.
Det er regionens opfattelse,
at repræsentanten - ved at sammenholde samtlige omkostninger til
rykkerprocedurer
med den samlede indtægt fra de udstedte rykkergebyrer eller
enhedsomkostningerne pr. rykker med gennemsnitsindtægten pr. rykker -
sammenholder beløb, som ikke er sammenlignelige. Når overvæltning skal
vurderes
er det netop i forhold til den enkelte kunde. Når der i denne sag således har
været en kunde, som har betalt f.eks. 50 kr. inkl. moms for et rykkergebyr,
så
har selskabet maksimalt haft en omkostning på 35,50 kr. Selskabet har således
tjent på hvert enkelt rykkergebyr, som er blevet betalt. Selskabet har måske
nok haft et samlet tab på hele rykkerproceduren - delvis pga. egne
dispositioner, men det er f.eks. heller ikke relevant, hvis selskabet i
øvrigt
har haft tab på salg af dieselolie eller lign.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
fremsat påstand om, at selskabet har krav på tilbagebetaling af uberettiget
opkrævet moms på i alt 2.125.954 kr. Til støtte herfor har repræsentanten
anført, at regionen ikke har godtgjort, at selskabet har overvæltet momsen på
kunderne, og at selskabet vil få en uberettiget berigelse ved tilbagebetaling
af momsen for den omhandlede periode. Gebyrerne ville have dækket flere af
selskabets omkostninger, hvis selskabet ikke havde været nødsaget til at
afregne moms af gebyrerne, idet gebyrerne ville have været ens, uanset om
gebyrerne skulle være med eller uden moms. Selskabet har derfor lidt et tab,
der er opgjort til 2.125.954 kr. Det er de indtægter, som selskabet får fra
rykkerproceduren, der skal dække omkostningerne herved. Disse indtægter har
imidlertid været begrænset af en række forhold, herunder praksis om at der
skulle pålægges moms på rykkergebyrerne. Forholdene i branchen gjorde
endvidere, at selskabet ikke har haft mulighed for at tage et højere gebyr
end
konkurrenterne i benzinkort-branchen. Selskabet har generelt set opkrævet det
samme i gebyr som konkurrenterne, hvorfor selskabet ikke har haft mulighed
for
at overvælte udgiften til moms af gebyrerne på kunderne ved at forøge
størrelsen af gebyrerne. Selskabet har været meget opmærksom på effekten af
rykkergebyrerne overfor selskabets kunder. Dette betød blandt andet, at
selskabet mente, at dets kundeforhold ville lide under en forhøjelse af
gebyrerne.
Følgelig har effekten af rykkergebyrerne overfor kunderne også medført en
begrænsning af størrelsen på rykkergebyrerne. Dette indikerer også, at momsen
ikke kan anses for overvæltet på kunderne. Det er fremhævet, at selskabet har
været i ulig konkurrence med momsfritagne finansielle selskaber for så vidt
angår rykkergebyrer i forbindelse med salg på kredit. Ved anvendelse af
almindelige
kreditkort, såsom Diners Card, Master Card og VISA som betalingsmiddel fik
brugeren ved manglende betaling typisk et rykkergebyr, der ikke var pålagt
moms.
Selskabets samlede
omkostninger vedrørende gebyrerne for 2003 er skønsmæssigt opgjort til
3.081.210 kr. eksklusive moms. Selskabet har ikke anvendt omkostningernes
størrelse i forbindelse med prisfastsættelsen af gebyrerne. De opgjorte
omkostninger til rykkere indeholder også omkostningerne til rykkerbrevene i
de
tilfælde, hvor der er udstedt kreditnotaer. Udgifterne er estimeret til at
udgøre det samme for forudgående år, eller i hvert fald ikke mindre. Dette er
også lagt til grund af regionen. Til sammenligning hermed udgjorde selskabets
indtægter fra rykkergebyrerne i 2002 2.030.227 kr. eksklusive moms.
Omkostningerne overstiger således indtægterne fra gebyrerne, og momsen kan
ikke
antages at være overvæltet på selskabets kunder. Der er fremhævet, at
forholdet
mellem omkostninger og indtægter i øvrigt ikke er bevis for eller imod
overvæltning. Selvom indtægterne overstiger omkostningerne, vil selskabet
stadig have lidt et tab i og med, at selskabet ville have haft en højere
indtægt, hvis det ikke skulle have afregnet moms af gebyrerne.
Regionen har sammenholdt
usammenlignelige tal. Regionen sammenligner gennemsnitlige enhedsomkostninger
pr. rykker med størrelsen på de enkelte rykkere. Enhedsomkostningerne pr.
rykker er udtryk for enhedsomkostningerne for samtlige rykkere, heri ikke
alene
de rykkere, hvor der er sket betaling. Hvis der skal ses på omkostningerne i
forbindelse med vurderingen af, om momsen er overvæltet, er det de totale
omkostninger til rykkerproceduren, der skal sammenlignes med den totale
indtægt
for rykkergebyrer. Denne sammenligning viser, at selskabet ikke fået dækket
omkostningerne i noget år. Selv hvis man regner enhedsomkostninger og
enhedsindtægter ud, har selskabet ikke fået dækket omkostningerne. Det er
fremhævet, at regionens argumentation vedrørende reglerne om rabatter og tab
på
debitorer ikke er relevante. Selskabet tilbagefører løbende momsen, hvis
rykkergebyret frafaldes som følge af hurtig betaling af restancen. Selskabet
udsteder i disse tilfælde en kreditnota til kunderne. Denne fremgangsmåde er
tidligere aftalt med ToldSkat. Den ønskede momstilbagebetaling omfatter
således
ikke disse tilfælde.
Told- og Skattestyrelsen har
i cirkulære 2005-04 fremhævet, at der kan tages højde for, hvorvidt
virksomheden har ændret praksis i forbindelse med, at der ikke længere skal
opkræves moms på rykkergebyrer. Selskabet har ikke nedsat sine gebyrer i
denne
forbindelse. Dette indikerer, at momsen ikke har været overvæltet på
kunderne.
Selskabet har pr. 1. november 2002 hævet gebyret for første rykkerskrivelse
til
62,50 kr. Dette skete på baggrund af en vurdering af de konkurrencemæssige
konsekvenser af stigningen. Der blev blandt andet lagt vægt på, at flere af
de
konkurrerende benzinselskaber havde hævet gebyret for første rykkerskrivelse
til 100 kr. Da selskabet hævede prisen på gebyret, selvom momsen blev
fjernet,
har momsen utvivlsomt ingen betydning haft for fastsættelsen af gebyrerne.
Hvis
momsen havde betydning, burde gebyret have været sat ned. Der er påpeget, at
forhøjelsen af den danske momssats pr. 31. december 1991 ikke medførte en
tilsvarende forhøjelse af størrelsen af selskabets rykkergebyrer. Dette er
ligeledes et eksempel på, at selskabet ikke har fastsat gebyrstørrelserne
under
hensyntagen til momsens størrelse.
Det følger i øvrigt af
EF-domstolens dom Weber Wine World, C147/01, at den afgiftspligtige person
godt
kan have lidt et økonomisk tab, selvom momsen helt eller delvist er væltet
over
på tredjemand. Tilbagebetaling af momsen vil følgelig ikke nødvendigvis
medføre
en ugrundet berigelse for den afgiftspligtige person, uanset momsen anses for
overvæltet. Selskabet kan således godt have lidt et tab, selvom
Landsskatteretten skulle finde, at momsen på gebyrerne er overvæltet på
selskabets kunder. Det er skattemyndighedernes bevisbyrde, at
tilbagebetalingen
medfører en ugrundet berigelse.
SKAT har i SKM2006.598.SKAT
anført, at da kommunerne som følge af det lovgrundlag, der gælder for
opkrævning af parkeringsafgifterne, udelukkende kan fastsætte disse afgifter
ud
fra ét hensyn, nemlig hensynet til at begrænse parkeringen, må det lægges til
grund, at parkeringsafgifterne har været fastsat uafhængigt af
momspålæggelsen,
og at momsen derfor ikke er overvæltet i parkeringsafgifterne. Dette må også
gælde i denne sag.
SKAT’s udtalelse
Told- og Skattestyrelsens
cirkulære 2005-04, pkt. 17 og 18 beskriver, hvorledes det kan afklares, om
der
er sket overvæltning af momsen. Beskrivelsen har nok givet regionen det
forenklede indtryk, at der er sket overvæltning blot gebyret var højere end
omkostningerne ved udsendelsen af rykkeren. Dette er nok ikke tilstrækkeligt,
idet der skal ses på om momsen af gebyret har påvirket gebyrets størrelse.
Det
kan ikke på baggrund af regionens undersøgelser afgøres om momsen har været
overvæltet eller ej. Det må imidlertid antages, at selskabet under alle
omstændigheder ved kalkulationen af gebyrets størrelse har henset til momsen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der er enighed om, at
rykkergebyrerne ikke skulle være medregnet til afgiftsgrundlaget i momslovens
§
27, stk. 1, jf. Landsskatterettens kendelse af 14. november 2003,
SKM2003.541.LSR. Der skulle derfor ikke være angivet og opkrævet moms. Den
uberettigede opkrævede afgift skal derfor som udgangspunkt tilbagebetales,
medmindre en anden person end klageren fuldt ud har båret afgiftsbyrden, jf.
Højesteretsdom af 15. juni 2005, SKM2004.330.HR, hvori det er anført:
”Som fastslået i
EF-domstolens dom i sagen C-147/01 (Weber's Wine World), præmis 94, kan
tilbagebetaling
af en afgift, der er opkrævet med urette, kun undlades, når det af de
nationale
myndigheder er godtgjort, at en anden person end den afgiftspligtige fuldt ud
har båret afgiftsbyrden, og at tilbagebetaling af afgiften til den
afgiftspligtige ville medføre en ugrundet berigelse for ham.”
Det er således
skattemyndighederne, der skal godtgøre, at selskabets kunder fuldt ud har
båret
afgiftsbyrden, og at tilbagebetaling af afgiften til selskabet vil medføre en
ugrundet berigelse for selskabet. Told- og Skatteregionen er af den
opfattelse,
at selskabet har haft en fortjeneste på enkelte udstedelse af rykker, idet
der
er opkrævet 40 kr. eller 80 kr. ekskl. moms pr. rykker, hvilket
overstiger en beregnet
enhedsomkostning på 35,50 kr. pr. udsendt rykker. Regionen mener derfor, at
det
er godtgjort, at selskabet har overvæltet den fulde moms på kunderne, jf.
punkt
15 i cirkulære 2005-04, uanset selskabets samlede omkostninger til
rykkerproceduren ikke har oversteget den samlede indtægt for rykkergebyrer.
Selskabet har efter det
oplyste i en længere årrække opkrævet faste rykkergebyrer på 50 kr. og 100
kr.,
der har været upåvirket af ændringer i den danske momssats. Selskabet har
endvidere ikke nedsat sine gebyrer i forbindelse med, at der ikke længere
skal
opkræves moms af rykkergebyrerne, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære
2002-06 og 2005-04. Selskabet har derimod pr. 1. november 2002 hævet gebyret
for første rykkerskrivelse til 62,50 kr. Ovenstående indicerer, at
rykkergebyrerne
har været fastsat uden hensyntagen til, om der skulle betales moms af
gebyrerne. På den baggrund er det ikke godtgjort, at selskabet har overvæltet
momsen af rykkergebyrerne på kunderne ved forhøjede rykkergebyrer, og at
selskabet vil få en uberettiget berigelse ved tilbagebetaling af momsen for
den
omhandlede periode. Selskabet har derfor krav på tilbagebetaling af
uberettiget
opkrævet moms på i alt 2.125.954 kr., idet beløbet ikke er omtvistet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19. august 2015 er gyldig Domsdatabasen · 24. november 2021
- Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at auktionskøbers anmodning om tilbagebetaling af moms ikke tages til følge, da auktionskøbers eventuelle refusionskrav måtte rejses overfor SKAT. Domsdatabasen · 17. maj 2018
- Sag om betaling af moms ved salg af auktionsejendom. Domsdatabasen · 19. februar 2018
- Sag om, hvorvidt skole havde én samlet aktivitet, der bestod i undervisning, eller om skolen dels havde en aktivitet, der bestod i uddannelsen og dels en aktivitet, der bestod i kursusudbud Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom. Domsdatabasen · 5. marts 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 14/11 2003 vedr. momspligt for ryggergebyrer i forbindelse med opkrævning af momspligtige ydelser. Retsinformation · 20. februar 2004
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- Landsskatteretskendelse vedr. moms af opkrævning af gebyrer Retsinformation · 13. september 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 3. juni 2021. — Apcoa Parking Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 3. juni 2021
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 21. februar 2002
- Landsskatteretskendelse vedr. moms i forbindelse med miljøbehandling af skrotbiler – godtgørelse af olieafgift Retsinformation · 12. august 2009