Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 18. august 2003 vedr. Demo-biler efteropkrævning af moms og meravance ved salg af 2 biler

KEN nr 9688 af 18/08/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 18. august 2003 vedr. Demo-biler –

efteropkrævning af moms og meravance ved salg af 2 biler

A’s klage skyldes, at told- og skatteregionen med henvisning til

momslovens § 27 har efteropkrævet i alt 14.633 kr. vedrørende moms af

meravance

i forbindelse med det klagende selskabs salg af 2 biler, der har været

indregistreret i selskabets navn som demo-biler.

Den påklagede afgørelse vedrører tillige opkrævning af

yderligere registreringsafgift, men dette forhold er udskilt til særskilt

behandling og afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 19. marts 2002.

Det er oplyst, at selskabet sælger automobiler, og at det i to

tilfælde er konstateret, at selskabet har solgt biler til en pris, der

oversteg

den pris, der blev anvendt ved registreringen af bilerne, der blev

indregistreret som demobiler til selskabets eget brug.

Sagen vedrører dels en Volvo S 40, der blev registreret den 10.

december 1999 med selskabet som ejer til en pris af 246.688 kr. inkl. afgift

og

moms. Bilen blev ved slutseddel af 8. december 1999 solgt til tredjemand for

280.000 kr. inkl. afgift og moms. Køberen modtog bilen den 14. december 1999,

og det er oplyst, at bilen på dette tidspunkt havde kørt 2.640 km.

Ejerskiftet

blev registreret den 16. december 1999.

Sagen vedrører videre en Volvo V 70, der blev registreret den

27. december 1999 til selskabet til en pris på 357.346 kr. inkl. afgift og

moms. Den blev solgt til tredjemand ved slutseddel af 9. december 1999 for i

alt 425.000 kr. Køberen modtog bilen den 4. januar 2000, og samtidig blev

ejerskiftet registreret. På dette tidspunkt havde bilen kørt ca. 700 km.

Told- og skatteregion har ved den trufne afgørelse forhøjet

selskabets momstilsvar med 14.633 kr. vedrørende salg af de omhandlede biler.

Læs alt

Det er som begrundelse herfor anført, at selskabet i begge tilfælde har

indgået

bindende aftaler om salg af de pågældende biler til priser, som er højere end

de anmeldte standardpriser. Herefter har selskabet foretaget

registreringsafgifts- og momsberigtigelse på grundlag af henholdsvis

standard-

og mindstepris. Regionen er af den opfattelse, at en bil er solgt, når

bindende

aftale om handlen er indgået, f.eks. ved underskrift af slutseddel, samt at

bilernes faktiske salgspris i henhold til momslovens § 27 skal anvendes ved

momsberegningen. Da momsen indgår som en del af bilernes salgspriser har

regionen foretaget momsregulering med 20 % af differencebeløbet.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at det opkrævede beløb skal nedsættes, således at momsen anses

for

indeholdt i differencebeløbet. Dette må anses for overensstemmende med både

den

af Told- og Skattestyrelsen afgivne udtalelse samt Landsskatterettens

afgørelse

ved registreringsafgiften.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling ved

Landsskatteretten afgivet følgende udtalelse:

”( )

Styrelsen er ikke enig i regionens afgørelse, jf. nedenstående.

Det skal indledningsvis præciseres, at uanset de omhandlede

køretøjer ifølge slutseddel er solgt inden tidspunktet for forhandlerens

registrering af køretøjerne til brug i virksomheden, er der ikke sket

levering

i henhold til momsloven, jf. lovens § 23.

Bestemmelsen angiver i stk. 1 momslovens overordnede

periodiseringsregel, der fastslår, at momspligten indtræder på

leveringstidspunktet, der for leverancer af varer er det tidspunkt, hvor

retten

til som ejer at råde over varen overgår mellem parterne.

I bestemmelsens stk. 2, er den periodiseringsregel, som anvendes

på langt de fleste leverancer, og hvorefter leveringstidspunktet for

leverancer, hvor der udstedes faktura, er faktureringstidspunktet.

I den foreliggende sag er der ikke på tidspunktet for

registreringen af køretøjerne til anvendelse til demonstrationsformål sket

levering forstået som overgang af råderetten respektive udstedt faktura til

kunden.

Om den momsmæssige behandling af personmotorkøretøjer, som

forhandlere lader indregistrere i virksomhedens navn til

demonstrationskøretøjer ikke er defineret i momsloven. Det er derfor

momslovens

almindelige regler der finder anvendelse. Den momsmæssige behandling af

motorkøretøjer, som en forhandler lader indregistrere i virksomhedens navn

til

brug for demonstrationsformål mv., beror således på køretøjets faktiske

anvendelse.

Det må med udgangspunkt i momslovens bestemmelser lægges til

grund, at personmotorkøretøjer, som en forhandler lader indregistrere i

virksomhedens navn – eventuelt med en medarbejder som bruger – og

som tages i

anvendelse i virksomheden til demonstrationskørsel, værkstedskørsel mv.,

indehavers og/eller medarbejderes private brug, er udtaget til formål, der

sidestilles

med levering mod vederlag, jf. momslovens § 5.

Hvorvidt køretøjer, der indregistreres i virksomhedens eget

navn, må anses for udtaget, beror på en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde. Afgørende for, om der ved brugen af køretøjerne er sket udtagning

er

som nævnt den faktiske anvendelse. Bestemmelsen i momslovens § 5 hænger

sammen

med momslovens bestemmelser i kap. 9, §§ 37-42, om fradragsret. Bestemmelsen

sikrer, at der i skal betales moms, når en virksomheds lagervarer anvendes

til

formål, der er virksomheden uvedkommende, herunder indehavers og/eller

medarbejderes private anvendelse mv. Afgiftsgrundlaget er indkøbs- eller

fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 5, stk. 2, at med levering mod

vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser, når de tages i anvendelse

til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er opnået fuld eller

delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af de pågældende varer og

ydelser.

Forhandleren har ingen fradragsret for moms af indkøb i

forbindelse med driften af køretøjet. Ved videresalg af køretøjet eller ved

udtagelse til virksomheden uvedkommende formål, typisk indehaverens private

brug, skal der ikke betales yderligere moms, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Momslovens § 42, stk. 1, opregner en række indkøb, hvoraf momsen

ikke eller kun i begrænset omfang kan medregnes til købsmomsen, uanset

indkøbene fuldt ud vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Efter § 42, stk. 1, nr. 7, kan moms af indkøb, som vedrører

anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring

af mere end 9 personer herefter ikke fradrages, jf. dog § 42, stk. 4, 6 og 7.

Efter bestemmelsen i § 42, stk. 6, kan virksomheder, der

forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, uanset

bestemmelsen i § 42, stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af indkøb mv. til disse

formål.

Bilforhandlere har således fradragsret efter momslovens

almindelige regler, jf. lovens kap. 9, for købsmomsen vedrørende anskaffelse

og

drift af personmotorkøretøjer, der indkøbes med henblik på videresalg.

Motorkøretøjer, der indregistreres i forhandlerens/virksomhedens

navn, og som kun anvendes til den registrerede virksomheds formål, jf. § 42,

stk. 6, skal herefter ikke medregnes til forhandlerens momspligtige

omsætning,

idet der ikke er sket udtagning, der sidestilles med levering mod vederlag

efter momslovens § 5, stk. 2.

Forhandleren har fuld fradragsret for moms af indkøb vedrørende

driften af motorkøretøjerne, jf. § 42, stk. 6. Ved salg af køretøjerne skal

der

betales moms af salgsprisen inkl. registreringsafgiften, jf. momslovens § 27.

Det er herved lagt til grund, at registreringsafgiften ikke afholdes på vegne

af en køber (3. mand), men derimod af virksomheden selv som bruger, jf.

registreringsafgiftslovens § 8, og hvorved registreringsafgiften bliver en

del

af vederlaget ved det senere videresalg af køretøjet.

Hvis det i den foreliggende sag må lægges til grund, at

køretøjerne i perioden fra underskrift af slutseddel med køber og indtil

leveringen finder sted, har status af nye lagerbiler respektive alene har

været

anvendt til den registrerede virksomheds formål, jf. momslovens § 42, stk. 6,

er afgiftsgrundlaget til beregning af moms af leveringen herefter salgsprisen

inkl. registreringsafgift.”

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling afgivet

yderligere udtalelse, hvorved det indstilles, at den påklagede afgørelse

ændres, således at den af virksomheden afholdte registreringsafgift medregnes

til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i det

omfang

den indgår i prisfastsættelsen (vederlaget) ved salgene. Styrelsen har bl.a.

anført:

”( )

Registreringsafgiftslovens bestemmelser kan ikke tillægges nogen

betydning ved fastsættelsen af det grundlag, hvoraf der skal betales moms.

Bestemmelsen i lovens § 8 er ikke en særbestemmelse, der gør op med

registreringsafgiftens betydning for momsgrundlaget. Hverken bestemmelsens

ordlyd eller lovforarbejderne til registreringsloven i øvrigt giver

holdepunkter

for en sådan fortolkning. Hvis det var en særbestemmelse, så måtte den

fremtræde som en fravigelse af den generelle regel, d.v.s. regler fastsat i

momsloven, jf. denne lovs § 2. Det er ikke tilfældet.

Dertil kommer, at uanset bestemmelsen måtte være en

særbestemmelse i forhold til momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, så ville reglen

–

der således gør op med registreringsafgiftens betydning for momsgrundlaget

vedrørende nye køretøjer – være i strid med 6. momsdirektiv, jf.

direktivets

artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a).

Hovedreglen er den, at der skal betales moms af vederlaget, jf.

momslovens § 27, stk. 1. Bestemmelsens stk. 2, nr. 1, er alene en præcisering

af vederlagsbestemmelsen i stk. 1. Bestemmelsen fastsætter, at de nærmere i

bestemmelsen opregnede udgiftsarter, herunder registreringsafgift, skal

medregnes til afgiftsgrundlaget, når de i øvrigt må anses at indgå som

elementer i prisfastsættelsen for den afgiftspligtiges udgående

transaktioner.

Den afgiftspligtige kan med andre ord vælge at holde sådanne omkostninger

uden

for momsberegningen.

Hvorvidt prisen ved salg til kunden helt eller delvist

indeholder den forud for eller i forbindelse med registreringen efter

færdselsloven betalte registreringsafgift eller ej, er herefter principielt

uden betydning. Virksomheden kan vælge helt eller delvist selv at bære

udgiften. Det kan således heller ikke tillægges betydning, at efterfølgende

omstændigheder omkring betalingen af registreringsafgift fører til yderligere

betaling heraf i medfør af bestemmelser i registreringsafgiftsloven.

( )”

Ved den af Landsskatteretten den 19. marts 2002 afsagte kendelse

blev told- og skatteregionens afgørelse vedrørende opgørelse af

registreringsafgiften ændret, således at den yderligere afgift ved salg af de

omhandlede biler skulle beregnes på grundlag af den faktisk opnåede købspris,

således at afgiften skulle indgå i den opnåede samlede avance. Retten

bemærkede, at aftalerne om salg af bilerne til brugerne måtte anses for

endeligt indgået senest ved slutsedlernes underskrift. Rettens flertal fandt,

at det ikke kunne anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet

var bruger af de omhandlede biler på registreringstidspunktet, og det derfor

var med rette, at den afgiftspligtige værdi var anset at være den pris, som

var

aftalt med de efterfølgende købere. Vedrørende beregning af den skyldige

yderligere afgift bemærkede rettens flertal, at udgangspunktet må være at den

først foretagne beregning af afgift bortfalder i forbindelse med, at den

første

indregistrering som demobil ikke anses for reel. Derfor skulle beregningen af

afgift ved salget til de endelige brugere af bilerne foretages på baggrund af

den ved denne handel opnåede pris, således at afgiften skulle indgå i den

samlede pris.

Landsskatteretten skal

udtale:

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 19. marts

2002 vedrørende registreringsafgift af de omhandlede biler kan det i

momsmæssig

henseende ligeledes lægges til grund, at bilerne forinden salg til kunderne

ikke kan anses for anvendt på en sådan måde, at der kan antages at foreligge

udtagning i medfør af reglerne i momslovens § 5, stk. 1 eller stk. 2. Der er

således tale om momspligtigt salg af nye biler, der af virksomheden er

indkøbt

og indregistreret i eget navn med henblik på videresalg.

Efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 1, medregnes til

momsgrundlaget følgende: ”Told- og afgifter, der i henhold til andre

love er

opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med

indførsel fra steder uden for EU, eller ved erhvervelse af varer fra andre

EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den

pågældende levering”.

Det fremgår af § 1 i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer § 1, at registreringsafgiften indtræder i forbindelse med

køretøjets første registrering. Ifølge denne lovs § 8, stk. 1, 1. pkt.,

beregnes registreringsafgiften således: ”Den afgiftspligtige værdi for

et nyt

køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift

efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet

( )”.

Landsskatteretten finder, at registreringsafgiftslovens § 8 er

en særbestemmelse, der gør op med registreringsafgiftens betydning for

merværdiafgiftsgrundlaget vedrørende nye motorkøretøjer, hvorfor

registreringsafgiften ikke omfattes af afgiftsgrundlaget efter momslovens §

27,

stk. 1, nr. 1. Der kan herved henvises til Landsskatterettens ikke

offentliggjorte kendelse af 31. marts 1999 (j.nr. 661-1664-0010). Retten

finder

videre, at det aftalte vederlag må anses for at være inklusive moms. Den

påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. Henset til den trufne

afgørelse vedrørende registreringsafgiften foretages den endelige talmæssige

opgørelse af told- og skatteregionen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter