Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven (momsloven)1)

Ikke gældende siden 8. april 2011 LBK nr 966 af 14/10/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 5.696 afgørelser

Landsskatteretten 4.412, Retsinformation 1.198, Domsdatabasen 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5, Det finansielle ankenævn 2, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af merværdiafgiftsloven

(momsloven)

1)

Herved bekendtgøres merværdiafgiftsloven (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, med de ændringer, der følger af

§

1 i lov nr. 356 af 19. maj 2004, lov nr. 1387 af 20. december 2004, § 5

i

lov nr. 325 af 18. maj 2005 og § 49 i lov nr. 428 af 6. juni 2005

§ 1.

Erhvervsmæssig

levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig

efter

denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre

EU-lande

og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til

staten.

Kapitel 1

Afgiftsområde

§ 2.

Det

danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt

luftrummet derover. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

EF's

afgiftsområde omfatter de områder, som er fastsat i EF's bestemmelser herom,

herunder det danske afgiftsområde. Som steder uden for EU betragtes de

områder,

der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder.

Læs alt

Kapitel 2

Afgiftspligtige personer

§ 3.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver

selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2.

Som

afgiftspligtig person anses endvidere:

1)

Enhver person, der

lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf.

§ 11, stk. 4.

2)

Offentlige

forsyningsvirksomheder.

3)

Andre statslige,

amtskommunale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og

ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

2)

Flere

personer, der registreres under et, jf. § 47, stk. 4, anses som en

afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der

registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af

de

selvstændigt registrerede virksomheder som en afgiftspligtig person.

Kapitel 3

Afgiftspligtige transaktioner

Leverancer

§ 4.

Der

betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ved

levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over

et

materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2.

Gas, vand,

elektricitet, varme og lign. anses som varer.

Stk. 3.

Som

levering af en vare anses endvidere:

1)

Overdragelse af en

vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

2)

Faktisk overdragelse

af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for

et

bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten

under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling

af

det sidste lejebeløb eller afdrag.

Stk. 4.

Når en

formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses

formidleren

for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

§ 5.

Med

levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer

fra

virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,

fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til

privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til

vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den

registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af

reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift,

og

vareprøver sidestilles ikke med en levering.

Stk. 2.

Med

levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser, når de tages

i

anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er

opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de

pågældende varer og ydelser.

Stk. 3.

Med

levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat brug for

virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til

virksomheden uvedkommende formål.

Stk. 4.

Med

levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i forbindelse

med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige

virksomheds leverancer.

§ 6.

Der

betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige

institutioner

m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på

egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning,

eller som på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller

moderniseringsarbejde

med henblik på salg eller udlejning, hvis den pågældende eller dennes ansatte

udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller

moderniseringsarbejdet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen

efter opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug

for virksomhedens indehavere, medmindre opførelsen, ombygningen eller

moderniseringen

sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig udlejning.

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end

75.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Stk. 2.

For byggeri

m.v., hvoraf der skal betales afgift efter stk. 1, sidestilles det

arbejde, der udføres, og de materialer, der anvendes til dette arbejde, med

levering mod vederlag.

§ 7.

Der

betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra offentlige

institutioner

m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på

egen eller lejet grund lader bygninger opføre til virksomhedens brug, eller

som

udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede

bygninger

til virksomhedens brug, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet.

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end

75.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Stk. 2.

For byggeri

m.v., hvoraf der skal betales afgift efter stk. 1, sidestilles det

arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og de materialer, der anvendes

til dette arbejde, med levering mod vederlag.

§ 8.

Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld

eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme

gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til

levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led

i

en overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye

indehaver

driver registreret virksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efter

overdragelsen

give told- og skatteforvaltningen meddelelse om den nye indehavers navn og

adresse samt om salgsprisen for de overdragne aktiver.

Stk. 2.

Med

levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet

af

reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis

fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til

privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige

virksomheds levering af varer og ydelser.

§ 9.

Leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer

mellem amtskommunale og kommunale institutioner under samme amtskommune eller

kommune betragtes ikke som en afgiftspligtig levering, når de pågældende

institutioner er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det

samme

gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere

amtskommuner

eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er parthavere i

institutionen.

§ 10.

Med levering af varer mod vederlag sidestilles en afgiftspligtig persons

overførsel til et andet EU-land af en vare til brug for dennes virksomhed i

det

andet EU-land i overensstemmelse med EF's regler herom.

Erhvervelser m.v.

§ 11.

Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1)

varer fra andre

EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og

erhververen

er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der

er registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres

efter

§§ 50 eller 51. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger

installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er

afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte

varer m.v.,

2)

nye transportmidler

fra andre EU-lande, jf. stk. 4.

Stk. 2.

Ved

erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde

over

en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning

forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.

Stk. 3.

Med

erhvervelse mod vederlag sidestilles en afgiftspligtig persons benyttelse i

sin

virksomhed af en vare, der af den afgiftspligtige person eller for dennes

regning er forsendt eller transporteret fra et andet EU-land, når varen er

fremstillet m.v., erhvervet eller indført fra et sted uden for EU som led i

den

afgiftspligtige persons virksomhed i det andet EU-land.

Stk. 4.

Ved nye

transportmidler i stk. 1, nr. 2, forstås:

1)

Motordrevne

landkøretøjer (motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og knallerter) med

et

slagvolumen på over 48 cm3

eller en effekt på over 7,2 kW, når

leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning, eller når

køretøjet har kørt højst 6.000 km.

2)

Både på over 7,5 m,

når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller

når den har sejlet højst 100 timer.

3)

Fly med en højest

tilladt startvægt (take-off-weight) på over 1.550 kg, når leveringen finder

sted senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når det har fløjet

højst

40 timer.

§ 11 a.

Der betales afgift af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns

Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag fraføres herfra.

Indførsel

§ 12.

Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for

EU.

Stk. 2.

Når varen

ved indførslen henføres under en ordning vedrørende fællesskabsforsendelse,

aktiv

forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig

toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i

Københavns

Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først,

når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.

Fritagelser

§ 13.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)

Hospitalsbehandling

og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig

sundhedspleje

samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

2)

Social forsorg og

bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og

institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med

nær

tilknytning hertil.

3)

Skoleundervisning og

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse,

herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig

eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær

tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der

drives

med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og

institutioner m.v.

4)

Foreningers og

organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til

deres

medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en

forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at

formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk

eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er

desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde

konkurrencefordrejning.

5)

Ydelser i nær

tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af

virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og

idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen

omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og

idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge

hold.

6)

Kulturelle

aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt

levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter

dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger,

koncerter og lign.

7)

Forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

8)

Administration,

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand,

elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Fritagelsen

omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af

værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,

udlejning

af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

9)

Levering af fast

ejendom.

10)

Forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan

virksomhed,

som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

11)

Følgende finansielle

aktiviteter:

a)

Långivning og

formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

b)

Sikkerheds- og

garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af

kreditgarantier

ved den, der har ydet kreditten.

c)

Transaktioner,

herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti,

betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog

ikke inddrivelse af fordringer.

d)

Transaktioner,

herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der

anvendes

som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e)

Transaktioner,

herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i

forbindelse

med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver

bestemte

rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og

aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som

ejer

eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f)

Forvaltning af

investeringsforeninger.

12)

Lotterier og lign.

samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde.

13)

Post Danmark A/S’

indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og

adresserede

dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Fritagelsen omfatter desuden

Post

Danmark A/S’ befordring af adresserede breve og pakker, der sendes

rekommanderet eller med angiven værdi.

14)

Frimærker leveret til

pålydende værdi, som kan anvendes til frankering her i landet, stempelmærker

og

lignende værdimærker.

15)

Personbefordring.

Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end

rutekørsel.

16)

Rejsebureauvirksomhed

og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign.

17)

Ydelser i direkte

tilknytning til bisættelser.

18)

Varer og ydelser, der

leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer.

Afgiftsfritagelse

meddeles efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen. Som

velgørende

arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud

anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en

betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for

arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver

virksomhed

med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg af brugte

varer

af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages

ligeledes for afgiften efter forudgående ansøgning til told- og

skatteforvaltningen. Det er en betingelse for meddelelse af

afgiftsfritagelse,

at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig

virksomhed, og at salget udelukkende sker til registrerede virksomheder.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.

19)

Varer leveret fra

genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på

anden

måde almennyttige formål. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger

brugte

varer, der er modtaget vederlagsfrit, og at butikken kun beskæftiger ulønnet,

frivillig arbejdskraft.

20)

Ydelser præsteret af

selvstændige grupper af personer, som udøver en virksomhed, der er fritaget

for

afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde

deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige

tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse

ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at

afgiftsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

21)

Investeringsguld, jf.

§ 73 a, herunder investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som

indebærer

en ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter

tillige

formidling af investeringsguld udført af formidlere, der handler i andres

navn

og for andres regning.

22)

Varer og ydelser, der

leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl.

i

forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at

fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en

betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål,

samt

at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan

dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er

ikke omfattet af fritagelsen.

Stk. 2.

Levering af

varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er

fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller

anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er

fritaget for afgift.

Kapitel 4

Stedet for afgiftspligtige transaktioner

Leverancer - varer

§ 14.

Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

1)

Når varen ikke

forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på

leveringstidspunktet.

2)

Når varen forsendes

eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor

forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er

dog

ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af

leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg

til

andre EU-lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det

andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer

afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller

efter

tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land,

hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af

sælgeren

eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret.

3)

Når varen forsendes

eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i

landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning eller varen

sælges

ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig

for dette salg her i landet, jf. § 49, stk. 3.

4)

Når varen leveres om

bord på et skib, et fly eller et tog under den del af en personbefordring,

som

finder sted inden for EU, og afgangsstedet for befordringen er her i landet.

5)

3)

Når

gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet

leveres til en afgiftspligtig forhandler, som her i landet har etableret sin

virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller

elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller

sædvanligvis er bosat her.

6)3)

Når en

leverance af gas leveret gennem distributionssystemet for naturgas eller

elektricitet ikke er omfattet af nr. 5 og leveres til en aftager, der rent

faktisk forbruger gassen eller elektriciteten her i landet. Hvis al gassen

eller elektriciteten omhandlet i 1. pkt. eller en del heraf ikke forbruges af

aftageren, skønnes disse ikkeforbrugte varer tillige at være anvendt og

forbrugt her i landet, når aftageren her i landet har etableret sin

virksomhed

eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten er

leveret, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller sædvanligvis er

bosat

her.

Leverancer - ydelser

§ 15.

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres af en

afgiftspligtig person, der her har etableret enten stedet for sin økonomiske

virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i

mangel heraf har bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog

stk. 2-4

og §§ 16-21.

Stk. 2.

3)

Leveringsstedet er her i landet for de i nr. 1-12 nævnte ydelser, der leveres

fra et andet EU-land til en afgiftspligtig person her i landet. For de i nr.

1-10 og 12 nævnte ydelser er leveringsstedet dog ikke her i landet, hvis

ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.

1)

Hel eller delvis

overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,

retten

til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

2)

Reklameydelser.

3)

Ydelser fra

rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og

revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af

oplysninger.

4)

Påtagelse af

forpligtelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig

virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke.

5)

Bank-, finansierings-

og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.

6)

Levering af

arbejdskraft.

7)

Udlejning af

løsøregenstande bortset fra transportmidler.

8)

Ydelser, der udføres

af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når

formidlerens

virksomhed vedrører levering af ydelser som nævnt i dette stykke.

9)

Teleydelser.

10)

Radio- og

tv-spredningstjenester.

11)

Elektronisk leverede

tjenesteydelser, herunder blandt andet levering og hosting af websteder,

fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af

software, levering af billeder, tekster og information og

tilrådighedsstillelse

af databaser, levering af musik eller film, spil, herunder hasardspil eller

spil om penge, udsendelser eller politiske, kulturelle og kunstneriske

begivenheder, sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller

underholdning samt levering af fjernundervisning.

12)3)

Adgang

til samt transport eller transmission gennem distributionssystemer for

naturgas

og transmissionssystemer for elektricitet og andre direkte forbundne

tjenester.

Stk. 3.

Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt i stk. 2, og som leveres

fra

steder uden for EU, er her i landet i følgende tilfælde:

1)3)

Når de i

stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelser leveres til en aftager her i

landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.

2)

Når de i stk. 2,

nr. 11, nævnte ydelser leveres til en aftager her i landet.

Stk. 4.

Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt i stk. 2, og som leveres af

en afgiftspligtig person her i landet, er ikke her i landet i følgende

tilfælde:

1)3)

Når de i stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte

ydelser leveres til en aftager her i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes

eller udnyttes uden for EU.

2)3)

Når de i

stk. 2, nr. 1-12, nævnte ydelser leveres til en afgiftspligtig person i

et

andet EU-land.

3)3)

Når de i

stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelser leveres til en ikke

afgiftspligtig

person i et andet EU-land, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden

for EU.

4)3)

Når de i

stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelser leveres til en aftager uden for

EU,

medmindre ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.

5)

Når de i stk. 2,

nr. 11, nævnte ydelser leveres til en aftager uden for EU.

§ 16.

Leveringsstedet for udlejning af transportmidler er ikke her i landet, hvis

transportmidlet faktisk benyttes uden for EU, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Leveringsstedet for udlejning af transportmidler til en afgiftspligtig person

er her i landet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person uden for EU

og

transportmidlet faktisk benyttes her i landet.

§ 17.

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast

ejendom,

der er beliggende her, herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere

og sagkyndige samt arkitekters og tilsynsførendes ydelser vedrørende

forberedelse eller samordning af byggearbejder. Leveringsstedet for ydelser

vedrørende fast ejendom, der er beliggende i udlandet, er ikke her i landet.

§ 18.

Leveringsstedet for følgende ydelser er her i landet, når ydelsen faktisk

præsteres her, og ikke her i landet, når ydelsen faktisk præsteres i

udlandet:

1)

Aktiviteter inden for

kunst og kultur, sport, underholdning, undervisning, videnskab og lignende.

2)

Sagkyndig vurdering

af løsøregenstande, jf. dog stk. 2.

3)

Arbejde udført på

løsøregenstande, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Leveringsstedet for sagkyndig vurdering af løsøregenstande samt arbejde

udført

på løsøregenstande er ikke her i landet, når aftageren af ydelsen er

registreret for merværdiafgift i et andet EU-land og varerne forsendes eller

transporteres til udlandet. Leveringsstedet er dog her i landet, når ydelsen

præsteres i et andet EU-land og varen forsendes eller transporteres ud af det

pågældende EU-land, når aftageren af ydelsen er registreret her.

§ 18 a.

(Ophævet)

§ 19.

Leveringsstedet for transportydelser er her i landet, når transporten udføres

her, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ved

transport af varer inden for EU med afgang og ankomst i to forskellige

EU-lande

er leveringsstedet her i landet, når afgangsstedet for transporten er her,

medmindre aftageren af transportydelsen er registreret for merværdiafgift i

et

andet EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet, når afgangsstedet

er

i et andet EU-land, hvis aftageren af ydelsen er registreret her.

Stk. 3.

Ved

transport af varer her i landet er leveringsstedet ikke her i landet, hvis

transporten har direkte tilknytning til en transport af varer mellem to

EU-lande, når aftageren af transportydelsen er registreret for merværdiafgift

i

et andet EU-land. Ved transport af varer i et andet EU-land, hvor transporten

har direkte tilknytning til en transport af varer mellem to EU-lande, er

leveringsstedet dog her i landet, når aftageren af ydelsen er registreret

her.

§ 20.

Leveringsstedet for ydelser knyttet til transport som lastning, losning,

omladning og lign. er her i landet, når de udføres her, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Leveringsstedet for de i stk. 1 nævnte ydelser, der knytter sig til

transport af varer inden for EU med afgang og ankomst i to forskellige

EU-lande, er her i landet, når ydelsen udføres her, medmindre aftageren af

ydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet

er ligeledes her i landet, når ydelsen udføres i et andet EU-land, hvis

aftageren af ydelsen er registreret her.

§ 21.

Leveringsstedet

for ydelser bortset fra de i § 15, stk. 2, omhandlede, der leveres

af

formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, fastsættes efter

følgende regler:

1)

Ved transport af

varer mellem to EU-lande fastsættes leveringsstedet i overensstemmelse med

§ 19, stk. 2.

2)

Ved ydelser som

lastning, losning, omladning og lign. knyttet til transport af varer mellem

to

EU-lande fastsættes leveringsstedet i overensstemmelse med § 20,

stk. 2.

3)

Ved andre

formidlingsydelser end omhandlet i nr. 1 og 2 er leveringsstedet her i

landet,

når formidlingsydelsen vedrører en transaktion, der foretages her, medmindre

aftageren af formidlingsydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet

EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet, når formidlingsydelsen

vedrører en transaktion, der foretages i et andet EU-land, hvis aftageren af

formidlingsydelsen er registreret her.

Erhvervelser

§ 22.

Stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land er her i landet, når

varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten

til

erhververen.

Stk. 2.

En vare,

der er erhvervet under benyttelse af dansk registreringsnummer, anses for

erhvervet

her i landet, selv om varen ikke er modtaget her, medmindre erhververen kan

godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil

forsendelsen eller transporten er sket.

Kapitel 5

Afgiftspligtens indtræden

Leverancer

§ 23.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller

ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2.

Udstedes

faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som

leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter

leverancens afslutning.

Stk. 3.

Finder

betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden

faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Stk. 4.

For varer,

der leveres i kommission eller i konsignation, anses leveringstidspunktet for

at være enten det tidspunkt, hvor leveringen finder sted, eller det

tidspunkt,

hvor afregningen med kommissionæren eller konsignataren finder sted. I

sidstnævnte tilfælde må faktura først udstedes ved afregningen.

§ 24.

2)

Ved levering af varer, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1-4,

anses leveringstidspunktet for at være den 15. i den måned, der følger efter

den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura inden

denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som leveringstidspunkt.

Erhvervelser

§ 25.

2)

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen erhverves.

Erhvervelsestidspunktet anses for at være den 15. i den måned, der følger

efter

den måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura inden

denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som erhvervelsestidspunkt.

Indførsel

§ 26.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel

(fortoldningstidspunktet). Såfremt varen befinder sig under en af de i

§ 12, stk. 2, nævnte ordninger m.v., indtræder afgiftspligten dog

først, når varen ikke længere er omfattet af ordningen.

Kapitel 6

Afgiftsgrundlaget

Leverancer

§ 27.

2)

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder

tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke

indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted,

inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør

afgiftsgrundlaget

80 pct. af det modtagne beløb.

Stk. 2.

I

afgiftsgrundlaget medregnes:

1)

Told og afgifter, der

i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som

betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved

erhvervelse af varer fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden

at

betale i forbindelse med den pågældende levering.

2)

Biomkostninger som

udgifter til provision, emballage, forsendelse, forsikring og lign., som

leverandøren

forlanger afholdt af aftageren.

3)

Tilslutnings- og

oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som

betingelse for levering af varer og ydelser.

4)

Agentprovision og

lign. samt auktionssalær.

5)

Kreditkøbstillæg,

finansieringstillæg og lign.

Stk. 3.

I

afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1)

Prisnedsættelser i

form af kasserabat for forudbetaling.

2)

Kasserabat eller

andre rabatter, der opnås på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted.

3)

Beløb, som en

virksomhed modtager fra aftager som godtgørelse af omkostninger afholdt i

aftagers

navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en

udlægskonto. Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for disse

udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

4)

Renter, der beregnes

af den til enhver tid skyldige del af købesummen, på betingelse af, at det af

købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget

renten udgør af de enkelte betalinger.

Stk. 4.

I

afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke

er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv.

Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der

udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften.

Stk. 5.

I

afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort kunder for

varer, som virksomheden har modtaget retur.

Stk. 6.

I

afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige

fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere

betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i

afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96.

§ 28.

For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter

§ 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af

den

afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men

medregnet

andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden

selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med

reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som indkøbsprisen.

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der

skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen

sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.

Stk. 2.

For varer

og ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge

(byttehandel),

er afgiftsgrundlaget virksomhedens almindelige pris ved levering af den

pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris,

er

afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de

omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen af

varer

og ydelser af den pågældende art. Kan begge parter fuldt ud fradrage afgiften

af det modtagne, kan afgiften beregnes på grundlag af forskelsbeløbet.

Stk. 3.

For varer

og ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v., og hvoraf der skal

betales

afgift efter §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i

stk. 2

anførte måde. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og

ydelser,

hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens indehaver

eller dennes personale.

Stk. 4.

For

aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 8,

stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 1 anførte måde.

For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget

med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller

fremstillingstidspunktet.

§ 29.

Består der mellem leverandøren og aftageren af varer og ydelser et

interessefællesskab, f.eks. således, at den ene har økonomisk interesse i den

anden parts virksomhed eller ejendom, kan told- og skatteforvaltningen

påbyde,

at afgiftsgrundlaget skal fastsættes på den i § 28, stk. 2, anførte

måde.

Stk. 2.

Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer og

ydelser,

der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28, stk. 1, kan

afgiftsberigtiges efter standardbeløb. I tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget

opgøres på grundlag af en kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende

bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.

§ 30.

Udlejningsvirksomheder og køreskoler kan ved salg eller udtagning til ejerens

private brug af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller

køreundervisning, afgiftsberigtige disse på et reduceret grundlag. Det

reducerede grundlag udgør et beløb svarende til afgiftsgrundlaget ved

køretøjets første afgiftsberigtigelse her i landet med fradrag af et beløb,

der

forholdsmæssigt udgør dette afgiftsgrundlags andel af det samlede værditab på

køretøjet.

Stk. 2.

Beregnes

afgiften på det i stk. 1 anførte grundlag, må der ikke i fakturaen for

det

pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf

afgiftsbeløbets størrelse kan udregnes.

Stk. 3.

Kunstnere

eller disses arvinger kan ved førstegangssalg af kunstnerens egne

kunstgenstande,

jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende genstande på et

reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat

efter

§§ 27-29.

Erhvervelser

§ 31.

Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande er afgiftsgrundlaget vederlaget

for

varen. §§ 27-29 samt § 30, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse.

Indførsel m.v.

§ 32.

Ved indførsel af varer fra steder uden for EU er afgiftsgrundlaget

toldværdien

tillagt eventuel told og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen,

bortset fra afgiften efter denne lov. Til afgiftsgrundlaget medregnes

endvidere

de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes

bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor

afgiftspligten indtræder.

Stk. 2.

Ved

indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, jf. § 69,

stk. 4-6, er afgiftsgrundlaget 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat

efter stk. 1.

Stk. 3.

Varer, som

har været midlertidigt udført til steder uden for EU, og som genindføres

efter

reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, kan af

told- og skatteforvaltningen på nærmere fastsatte vilkår tillades

afgiftsberigtiget

alene af omkostningerne, herunder forsendelses- og forsikringsomkostninger

m.v.

ved den uden for EU foretagne forarbejdning m.v.

Stk. 4.

Ved

fraførsel fra en af de i § 11 a eller § 12, stk. 2, nævnte

ordninger udgør afgiftsgrundlaget det beløb, der ville være blevet anvendt

ved

indførslen, leveringen eller erhvervelsen ved henførslen af varen under de

nævnte ordninger med tillæg af værdien af de fritagne ydelser, der inden

fraførslen måtte være præsteret i forbindelse med varerne. Har varerne været

handlet, medens de var omfattet af de nævnte ordninger, udgør

afgiftsgrundlaget

den værdi, der blev anvendt ved den sidste af disse leveringer, forhøjet med

værdien af enhver af de fritagne ydelser, som er præsteret efter dette

tidspunkt.

Kapitel 7

Afgiftssatsen

§ 33.

Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.

Kapitel 8

Afgiftsfritagelser

Leverancer

§ 34.

Følgende

leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)

Levering af varer,

der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes

eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for

merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af

varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

2)

Levering af nye

transportmidler, der af sælgeren eller af erhververen eller for disses

regning

forsendes eller transporteres til erhververen i et andet EU-land.

3)

Levering af

punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af erhververen eller

for

disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når der

skal

betales punktafgift af varen i modtagerlandet og forsendelsen sker i

overensstemmelse med reglerne for handel med punktafgiftspligtige varer. Ved

punktafgiftspligtige varer forstås de varer, der er omfattet af EF's fælles

regler om punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering

af

varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

4)

Overførsel af varer i

overensstemmelse med EF's regler herom til brug for virksomheden i et andet

EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der

afgiftsberigtiges

efter reglerne i kapitel 17.

5)

Levering af varer,

der af virksomheden eller af en køber, som ikke er registreret her i landet,

eller for disses regning udføres til steder uden for EU. Ved levering til

rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl

eller sædvanligt opholdssted i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsen

betinget af, at salgsprisen for den enkelte vare overstiger 1.200 kr. inkl.

afgift, samt at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af

den tredje måned efter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normalt udgør

en helhed, anses som en vare. Ved levering til rejsende, der medbringer varen

i

deres personlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted andre

steder uden for EU, er fritagelsen betinget af, at købet er foretaget i samme

forretning og omfatter varer til en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at

varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned

efter leveringsmåneden. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

6)

Arbejdsydelser på

varer, som efter behandlingen bliver transporteret til et sted uden for EU af

virksomheden eller af en aftager etableret i udlandet.

7)

Nødvendigt udstyr,

der leveres til brug om bord i fly og på skibe i udenrigsfart, bortset fra

sportsfly og lystfartøjer, samt ydelser, der præsteres for sådanne fly og

skibe

samt deres ladning.

8)

Salg og udlejning af

fly og af skibe med en bruttotonnage på 5 eller en bruttoregistertonnage på 5

t

eller derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.

9)

Reparation,

vedligeholdelse og ombygning på de af nr. 8 omfattede fly og skibe samt

levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

10)

Levering af:

a)

Varer og

transportydelser til diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil

knyttet personale med diplomatiske rettigheder samt personale med

diplomatiske

rettigheder ved internationale organisationer i andre EU-lande, i det omfang

de

er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet og varerne transporteres

til

det pågældende EU-land.

b)

Varer og ydelser til

internationale organisationer i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget

til afgiftsfritagelse i værtslandet og varerne transporteres til det

pågældende

EU-land.

11)

Levering af guld til

Danmarks Nationalbank.

12)

Levering af ydelser,

herunder transportydelser og hertil knyttede transaktioner, når ydelsen er

direkte knyttet til udførsel af varer til steder uden for EU eller til

indførsel af varer, der befinder sig under en af de i § 12, stk. 2,

nævnte ordninger m.v.

13)

Ydelser, der udføres

af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de

medvirker ved de i nr. 5-12 omhandlede transaktioner eller ved transaktioner,

som udføres uden for EU.

14)

Levering af aviser,

som normalt udkommer med mindst et nummer månedligt.

15)

Levering af varer til

oplæggelse i Københavns Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i

Københavns Frihavn, samt levering af ydelser, der foretages på de oplagte

varer. Levering af varer til oplæggelse på frilager eller levering af varer,

der er oplagt på frilager, såfremt varerne er bestemt til udførsel til steder

uden for EU, samt levering af ydelser, der er direkte knyttet til de oplagte

varer.

16)2)

Levering

af proviant og andre fornødenheder til skibe eller fly til brug om bord eller

til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

Stk. 2.

Efter

ansøgning meddeler told- og skatteforvaltningen tilladelse til afgiftsoplag

for

råvarer nævnt i bilaget til denne lov. Det er en betingelse, at de pågældende

varer omsættes på varebørser eller der i øvrigt kan påvises et behov for

oplaget. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af

tilladelse, for regnskabsføring samt for hæftelse.

Stk. 3.

Efter

ansøgning meddeler told- og skatteforvaltningen tilladelse til afgiftsoplag

for

varer, der ved indførslen til EU har været undergivet mængdemæssige

begrænsninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse

af

tilladelse, for regnskabsføring samt for hæftelse.

Stk. 4.

Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's regler bestemme, at levering

fra told- og afgiftsfri butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe er

fritaget

for afgift.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen meddeler med henblik på opfyldelse af traktatlige

forpligtelser afgiftsfrihed for levering af

1)

varer, der er betalt

af midler stillet til rådighed af De Forenede Staters regering som led i det

fælles forsvar,

2)

forsvarsmateriel til

organisationer tilsluttet NATO,

3)

materialer og ydelser

i forbindelse med gennemførelsen af arbejder under NATO's fællesfinansierede

infrastrukturprogram.

Erhvervelser

§ 35.

Erhvervelse af varer fra andre EU-lande er fritaget for afgift, når

1)

tilsvarende

leverancer her i landet af sådanne varer foretaget af registrerede

virksomheder

er fritaget for afgift,

2)

en udenlandsk

virksomhed, der er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land, sælger

varer her i landet, som er erhvervet fra et andet EU-land end det land, hvor

virksomheden er registreret (trekantshandel), og den registrerede

varemodtager

her i landet betaler afgiften, jf. § 46, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds

dokumentation for, at afgift ikke skal betales af virksomheden.

Stk. 2.

Erhvervelse

af varer er fritaget for afgift i samme omfang, som erhververen har ret til

godtgørelse

efter kapitel 10.

Indførsel

§ 36.

Indførsel af varer fra steder uden for EU er fritaget for afgift

1)

når der er toldfrihed

ved midlertidig indførsel eller toldfrihed for proviant m.v., der medbringes

af

skibe og fly ved ankomst fra steder uden for EU, eller når der ikke opstår

toldskyld, fordi varen er tilintetgjort eller overgivet til staten, eller når

der indrømmes toldfrihed for returvarer. Der skal ved midlertidig indførsel

stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og under samme betingelser som

fastsat for toldfrihed ved midlertidig indførsel. Registrerede virksomheder

med

fuld fradragsret efter § 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter

§ 45 og offentlige institutioner skal dog ikke stille sikkerhed,

2)

i overensstemmelse

med EF's regler om afgiftsfrihed ved indførsel. Skatteministeren kan

fastsætte

nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden,

3)

4)

når

varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr.

Afgiftsfritagelsen omfatter ikke alkoholholdige varer, parfume og toiletvand,

tobak og tobaksvarer samt magasiner, tidsskrifter og lignende, der efter

trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive forsendt til

privatpersoner i Danmark. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

gennemførelsen af afgiftsfriheden,

4)

når tilsvarende

leverancer her i landet af sådanne varer foretaget af virksomheder ville være

fritaget for afgift,

5)

når varen af

importøren leveres videre til et andet EU-land og denne levering er fritaget

for afgift efter § 34, stk. 1, nr. 1-4,

6)3)

når der er

tale om indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas eller af

elektricitet.

Stk. 2.

Ydelser i

forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EU er fritaget for

afgift, når ydelsens værdi indgår i afgiftsgrundlaget efter § 32,

stk. 1.

Stk. 3.

Der er i

samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed

afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende diplomatiske og

konsulære repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske

rettigheder samt til internationale organisationer og dertil knyttede

personer,

der tilstås diplomatiske rettigheder.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen meddeler med henblik på opfyldelse af traktatlige

forpligtelser afgiftsfrihed for indførsel fra steder uden for EU af

1)

varer, der er betalt

af midler stillet til rådighed af De Forenede Staters regering som led i det

fælles forsvar,

2)

materiel, der

oplægges midlertidigt i depoter her i landet af udenlandske NATO-magter efter

aftale med den danske regering,

3)

materiel og udstyr i

forbindelse med gennemførelsen af arbejder under NATO's fællesfinansierede

infrastrukturprogram.

Kapitel 9

Fradrag

Fuld fradragsret

§ 37.

Registrerede

virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf.

§ 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens

indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for

virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,

herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Den

fradragsberettigede afgift er

1)

afgiften af varer og

ydelser, der er leveret til virksomheden,

2)

den afgift, som efter

§ 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3)

den afgift, som efter

§ 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for

EU,

jf. dog § 69, stk. 2,

4)

afgiften af ydelser,

som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3,

5)

den afgift, der skal

betales efter §§ 6 og 7.

Stk. 3.

Såfremt der

skal betales afgift ved udtagning, kan afgiften af indkøb m.v. hertil

fradrages

i det omfang, dette ikke allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige

25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen.

Stk. 4.

Ved

byttehandel, hvor afgiften beregnes på grundlag af forskelsbeløbet, jf.

§ 28, stk. 2, 3. pkt., opgøres fradragsretten tilsvarende på

grundlag

af forskelsbeløbet.

Stk. 5.

Registrerede virksomheder kan desuden som indgående afgift fradrage

merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er

omfattet af det danske afgiftsområde.

Delvis fradragsret

§ 38.

For varer og ydelser, som en registreret virksomhed anvender både til

fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i

virksomheden,

kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer

til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved

opgørelse

af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af

investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som

investeringsgoder

anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl.

afgiften

efter denne lov overstiger 75.000 kr. Der ses endvidere bort fra

omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og

omsætningsbeløb,

som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån

mellem

moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra

købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med

virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk. 2.

For varer

og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til

fradragsberettigede

formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der

udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt

svarer

til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den

registreringspligtige virksomhed.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter forudgående ansøgning give tilladelse til eller

påbyde, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt

for hver sektor inden for virksomheden. Virksomheden anses for at bestå af

flere

sektorer, når en afgiftspligtig person har flere virksomheder, der er

registreret under et, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme

virksomhed. Fastsættes fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et

særskilt regnskab for hver af disse sektorer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise

fradragsret efter stk. 1 og 2.

§ 39.

Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden

lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages

med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for

virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede

byggeomkostninger.

Stk. 2.

Til

virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

1)

lokaler, der anvendes

som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne

tillige anvendes i den pågældendes erhverv,

2)

lokaler, der anvendes

til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af en frivillig registrering

efter § 51, stk. 1.

Stk. 3.

Afgift

vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i

stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte

vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin

faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4.

Afgift

vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke

direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter

forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede

etageareal.

Stk. 5.

Afgift

vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse og lign. af anden fast

ejendom

end bygninger kan fradrages med en andel, som opgøres efter reglerne i

§ 38, stk. 1 eller 2, jf. dog § 40, stk. 1.

§ 40.

Afgift vedrørende vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel til en

registreret landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger og til virksomhedens

driftsbygninger, kan fradrages med to tredjedele.

Stk. 2.

Afgift

vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos en

registreret

virksomheds medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste,

kan fradrages med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet

til

og betales af virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den

af

virksomheden faktisk afholdte udgift.

§ 41.

Afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt

totalvægt på ikke over 3 t, kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne

udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede

levering af varer og ydelser.

Stk. 2.

Afgift, der

vedrører drift af de i stk. 1 omhandlede motorkøretøjer, kan fuldt ud

fradrages, uanset om køretøjet kun delvis anvendes til fradragsberettigede

formål i virksomheden.

Stk. 3.

For lejede

motorkøretøjer af den i stk. 1 omhandlede art, der under lejemålet ikke

udelukkende anvendes i virksomheden, kan afgiften vedrørende driften og en

tredjedel af afgiften på lejen fradrages.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for fradragsret efter stk. 2 og 3, at virksomhedens

leverancer

af varer og ydelser overstiger registreringsgrænsen i § 49, stk. 1,

1. pkt.

§ 41 a.

Når virksomhedens leverancer af guld er fritaget for afgift efter § 13,

stk. 1, nr. 21, kan virksomheden som indgående afgift fradrage afgift,

som

kan henføres til

1)

levering af

investeringsguld til virksomheden, når dette guld er leveret af virksomheder,

der har pålagt denne leverance afgift,

2)

levering til

virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et andet EU-land eller

indførsel af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af

virksomheden

eller for dennes regning omdannes til investeringsguld, eller

3)

modtagne

tjenesteydelser, som indebærer en forandring af guldets form, vægt eller

lødighed.

Stk. 2.

Virksomheder,

der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til

investeringsguld,

kan som indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v. af

varer

og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af

investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var

blevet pålagt afgift.

Ingen fradragsret

§ 42.

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

1)

kost til

virksomhedens indehaver og personale,

2)

anskaffelse og drift

af bolig for virksomhedens indehaver og personale,

3)

naturalaflønning af

virksomhedens personale,

4)

anskaffelse og drift

af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. for

virksomhedens personale,

5)

underholdning,

restaurationsydelser, repræsentation og gaver, jf. dog stk. 2,

6)

hotelophold, jf. dog

stk. 2,

7)

anskaffelse og drift

af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9

personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

Stk. 2.

Virksomheder kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 5 og 6, fradrage 25

pct. af afgift af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne

hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Stk. 3.

Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr.

3.

2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som vedrører

overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang

indkøbet heraf står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Stk. 4.

Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i

sammenhæng,

kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af lejen, dog

højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en

betingelse

at mindst 10. pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i

forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og

ydelser.

Stk. 5.

Grundlaget

for fradrag efter stk. 4 er inden for de første 3 år fra køretøjets

første

indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjets betalte

registreringsafgift her i landet og 1 pct. pr. måned i følgende år. Hvis et

køretøj har været i brug inden registreringen, eller hvis første

registreringstidspunkt

ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra køretøjets

fremstillingstidspunkt. Såfremt registreringsafgiftsbeløbet er ukendt,

anvendes

i stedet 55 pct. af udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejers pligt til at give

oplysninger til brug for beregning af fradraget.

Stk. 6.

Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver

køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af

indkøb m.v. til disse formål.

Stk. 7.

Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage

merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

Regulering for investeringsgoder

§ 43.

For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede

afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

Stk. 2.

Som

investeringsgode efter stk. 1 betragtes

1)

maskiner, inventar og

andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov

overstiger 75.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,

2)

fast ejendom,

herunder til- og ombygning,

3)

reparation og vedligeholdelse

af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 75.000 kr. årligt.

Stk. 3.

Registreringspligtige virksomheder skal foretage regulering i følgende

tilfælde:

1)

Når anvendelsen af et

investeringsgode, der ved anskaffelsen har givet virksomheden ret til fuld

eller delvis fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til et

mindre

fradrag.

2)

Når anvendelsen af et

investeringsgode, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til

fradrag eller har givet ret til delvis fradragsret, ændres således, at

virksomheden har ret til et højere fradrag.

3)

Når et

investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen m.v. er opnået fuld

fradragsret, sælges af virksomheden, jf. dog nr. 4. Salget sidestilles med

investeringsgodets overgang til fuld fradragsberettiget anvendelse.

Reguleringsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af salgssummen ekskl. afgiften

efter denne lov.

4)

Ved salg af fast

ejendom. Salget sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke

fradragsberettiget

anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang, køberen overtager

reguleringsforpligtelsen.

5)

Når et driftsmiddel

overdrages som led i overdragelse af virksomheden eller af en del af denne,

jf.

§ 8, stk. 1, 3. pkt. Overdragelsen sidestilles med driftsmidlets

overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades

i

det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af

regulering

efter stk. 3.

§ 44.

For driftsmidler foretages der regulering for ændringer, som indtræder inden

for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori

driftsmidlet er anskaffet. For fast ejendom foretages der regulering for de

første 10 regnskabsår, for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom dog

kun de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen eller ibrugtagningen inkl. det

regnskabsår, i hvilket den faste ejendom er anskaffet eller taget i brug.

Stk. 2.

Regulering

i de enkelte regnskabsår foretages for driftsmidler og for reparation og

vedligeholdelse

af fast ejendom med en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det

afgiftsbeløb, som er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller

ibrugtagningen

af det pågældende investeringsgode. Reguleringen foretages på grundlag af de

ændringer i fradragsretten, som finder sted inden for det enkelte regnskabsår

i

forhold til fradragsretten i det regnskabsår, hvor det pågældende

investeringsgode

er anskaffet eller taget i brug. Ved regulering i tilfælde af afmeldelse fra

registrering eller ved salg eller overdragelse foretages regulering dog for

den

resterende del af reguleringsperioden.

Stk. 3.

Der

foretages ikke regulering, såfremt udsvinget i fradragsprocenten er mindre

end

10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses- eller

ibrugtagningstidspunktet.

Kapitel 10

Afgiftsgodtgørelse

§ 45.

Afgiftspligtige

personer, der ikke er etableret her i landet, kan få godtgjort den afgift,

som

er betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug.

Godtgørelse indrømmes dog kun for indkøb af den art, som registrerede

virksomheder kan fradrage ved opgørelsen af afgiftstilsvaret efter loven.

Stk. 2.

Der ydes

godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v.,

internationale

organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved indkøb af varer og

ydelser her i landet. Tilsvarende kan der ydes afgiftsgodtgørelse af fremmede

staters herværende honorære konsulers indkøb, i det omfang de indkøbte varer

og

ydelser skal anvendes fuldt ud i forbindelse med den konsulære tjeneste.

Skatteministeren fastsætter efter forhandling med udenrigsministeren og

forsvarsministeren,

for hvilke varer og ydelser afgiften kan godtgøres. For punktafgiftspligtige

varer samt for teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.

Stk. 3.

Der ydes

godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt her i landet i

forbindelse med befordring til udlandet af personer med ledsagende bagage og

transportmidler.

Stk. 4.

Der ydes

godtgørelse af afgift, som er betalt i forbindelse med transaktioner omfattet

af § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, litra a-e, når ydelsen leveres til

aftagere uden for EU, eller når de pågældende transaktioner er knyttet

direkte

til varer, som udføres til steder uden for EU.

Stk. 5.

Humanitære

organisationer m.v., der udfører varer til steder uden for EU, får

godtgørelse

af den afgift, som er betalt for varerne her i landet.

Stk. 6.

Der ydes i

tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er

opfyldt, afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes

ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne for

afgiftsfrihed har foreligget ved indførslen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling af godtgørelsen

efter stk. 1 og 3-6.

Stk. 8.

Skatteministeren kan indgå en aftale med Sverige om opkrævning og godtgørelse

af merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

Kapitel 11

Betalingspligtige personer

§ 46.

Betaling

af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en

afgiftspligtig

levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af

varer eller ydelser, når

1)

aftageren er en

registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et andet EU-land ved en

trekantshandel,

jf. § 35, stk. 1, nr. 2,

2)

aftageren er en

registreret virksomhed, der får leveret og installeret eller monteret varer

her

i landet af en virksomhed, der er etableret i et andet EU-land, eller for

dennes regning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

dokumentation

for, at aftageren er betalingspligtig,

3)

aftageren er en

registreret virksomhed, der modtager en af de i § 16, stk. 2,

§ 18, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2,

eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i

udlandet.

Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager modtager en af de i

§ 15,

stk. 2 og 3, nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i

udlandet,

4)

aftageren er en

registreret virksomhed her i landet, der modtager investeringsguld, der er

pålagt afgift efter § 51 a eller af guld som råmetal eller som

halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 tusindedele eller derover,

5)3)

aftageren

er en registreret virksomhed, der modtager gas leveret gennem

distributionssystemet

for naturgas eller elektricitet fra en virksomhed, der er etableret i

udlandet.

Stk. 2.

Betaling af

afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en

afgiftspligtig

erhvervelse.

Stk. 3.

Betaling af

afgift af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag

eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen

fraføres

de nævnte ordninger.

Stk. 4.

Betaling af

afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.

Stk. 5.

Betaling af

afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden

angivelse

af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Stk. 6.

Er en

virksomhed registreret ved en herboende repræsentant efter § 47,

stk. 2, hæfter denne og repræsentanten solidarisk for betaling af

afgiften.

Stk. 7.

Er flere

virksomheder, der ikke har samme ejer, registreret under et, jf. § 47,

stk. 4, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgift

vedrørende

de virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering.

Kapitel 12

Registrering

§ 47.

Afgiftspligtige

personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er

fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos

told- og skatteforvaltningen. Afgiftspligtige personer, der foretager

levering

af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn eller på et frilager, et

toldoplag

eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig registrere.

Stk. 2.

Afgiftspligtige personer, som har forretningssted i et land uden for EU, med

hvilket Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand med en

retsvirkning, der svarer til reglerne i EU, skal registreres ved en person,

der

er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted

her i landet. Det samme gælder, når den udenlandske virksomhed foretager

erhvervelser

af varer fra andre EU-lande. Afgiftspligtige personer med forretningssted

uden

for Danmark skal ikke registreres, i det omfang aftageren er gjort

betalingspligtig.

Stk. 3.

Har en

afgiftspligtig person flere virksomheder her i landet, skal de anmeldes til

registrering under et. Hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte

virksomheder, kan virksomhederne dog efter anmodning til told- og

skatteforvaltningen registreres hver for sig.

Stk. 4.

2)

Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig

virksomhed, kan efter anmodning registreres under et. Told- og

skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige

aktiviteter kan registreres under et med personer med

ikkeregistreringspligtige

aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. Tilladelse kan kun

gives,

hvis den ene person (moderselskabet m.v.) gennem direkte eller indirekte

besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de andre personer

(datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.), der inddrages under

fællesregistreringen. Uanset reglerne i 3. pkt. kan told- og

skatteforvaltningen dog tillade fællesregistrering, selv om et datterselskab

udsteder aktier m.v., der er omfattet af ligningslovens § 7 A, når

udstedelsen heraf er betinget af, at de ved afståelse eller ved

medarbejderens

død tilbagesælges til selskabet, der er forpligtet til at erhverve disse.

Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret her i

landet. Anmodning om fællesregistrering skal ske senest 1 måned, inden

fællesregistreringen ønskes iværksat.

Stk. 5.

Anmeldelse

til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af

registreringspligtig

virksomhed. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter

§ 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige

leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med

kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2. Hvis de

forventede

afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr., skal virksomheden oplyse

dette ved anmeldelsen til registrering. Ændringer i en virksomheds

registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8

dage efter ændringen. Virksomheder, der ophører med at drive

registreringspligtig

virksomhed, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens

ophør

senest 8 dage efter ophøret.

§ 48.

Ikke afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der

ikke

er registreringspligtige efter § 47, skal ligeledes registreres hos

told-

og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra

andre

EU-lande efter § 46, stk. 2. Der skal dog ikke ske registrering,

når

den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i det

foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne ikke omfatter

punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

§ 49.

Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47,

stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede

afgiftspligtige

leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Ved levering af nye

transportmidler til andre EU-lande skal der dog altid ske registrering.

Stk. 2.

Der skal

ikke ske registrering og betales afgift af

1)

blindes salg af varer

og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt,

2)

kunstneres eller

disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf.

§ 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det

foregående

kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg,

som finder sted efter registeringspligtens indtræden.

Stk. 3.

Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg her til landet fra

andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 2,

ikke

registreres og betale afgift her i landet, når leveringen vedrører andre

varer

end punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den

samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i

det

foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.

§ 50.

Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser eller erhverver varer fra

andre EU-lande, og som efter §§ 48 og 49 er undtaget fra

registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.

Stk. 2.

Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2

kalenderår.

§ 51.

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering

af

erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller

dele

heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den

frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte

udlejning

til boligformål. Den frivillige registrering kan heller ikke omfatte allerede

indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er indforstået hermed. Der kan

tilsvarende gives tilladelse til frivillig registrering af køb og opførelse

m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til en

registreret virksomhed.

Stk. 2.

Frivillig

registrering af udlejning af fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2

kalenderår.

Foretages registrering, inden et byggeri afsluttes, regnes 2-års-perioden fra

tidspunktet for første udlejnings påbegyndelse.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af tilladelse

til

frivillig registrering efter stk. 1.

§ 51 a.

Told-

og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering for

levering til afgiftspligtige personer af investeringsguld, som er fritaget

for

afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden

1)

fremstiller

investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, jf.

§ 73 a, eller

2)

sædvanligvis leverer

guld til industrielt formål.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan ligeledes give tilladelse til, at en formidler af

investeringsguld bliver frivilligt registreret for formidling af salg af

investeringsguld, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1,

nr.

21, i samme omfang som efter stk. 1.

Stk. 3.

En

virksomhed, der er registreret efter stk. 1 eller 2, kan for de enkelte

leverancer vælge at betale afgift af den pågældende levering af

investeringsguld.

§ 51 b.

Told- og skatteforvaltningen kan udlevere oplysninger om momsregistrerede

virksomheders SE-nr./CVR-nr., navne og adresser til offentligheden.

Udleveringen kan ske, når der i anmodningen angives SE-nr./CVR-nr., navn

eller

adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt

eller elektronisk.

Kapitel 13

Regnskabsbestemmelser

§ 52.

Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer og ydelser, bortset

fra

de af § 13 omfattede, udstede en faktura til modtageren (kunden). Hvis

hele

eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal

der udstedes særskilt faktura herfor.

Stk. 2.

Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde

udsteder en faktura. Det er en betingelse, at der foreligger en forud indgået

aftale mellem den afgiftspligtige person og kunden, og at der er fastlagt en

fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt

faktura.

Stk. 3.

Faktureringspligten anses også for opfyldt, hvis en tredjeperson i den

afgiftspligtige persons navn og for dennes regning udsteder en faktura til

modtageren af varen eller tjenesteydelsen.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til faktureringen som

nævnt i stk. 1-3, herunder om fravigelse af fakturakravene for bestemte

typer af salg.

Stk. 5.

Sker der

efter fakturaens udstedelse returnering af varer, skal der udstedes

kreditnota.

Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag

i

prisen. Finder efterbetaling sted, skal der udstedes faktura for

efterbetalingen.

Stk. 6.

Virksomheder, der ikke er registreret, samt registrerede virksomheder, der

leverer ikke afgiftspligtige varer og ydelser, må ikke på fakturaen anføre

afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Modtager virksomheden en af en kunde eller en tredjeperson udstedt faktura,

hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen

indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt fakturaen,

opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7.

Virksomheder, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb

eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal

indbetale

afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en

virksomhed på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en

faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører

afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

Stk. 8.

Ved

prisangivelser for varer og ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis

prisen ikke indbefatter afgift efter denne lov.

§ 52 a.

Enhver registreret virksomhed skal sørge for opbevaring af kopier af

fakturaer,

som udstedes af virksomheden selv, af virksomhedens kunde eller af en

tredjeperson, og for opbevaring af kreditnotaer samt af fakturaer, som

virksomheden har modtaget, jf. § 52.

Stk. 2.

En

virksomhed kan opbevare udstedte eller modtagne elektroniske fakturaer i et

andet land på betingelse af, at virksomheden meddeler told- og

skatteforvaltningen opbevaringsstedet. Herudover skal opbevaring i et andet

land af elektroniske fakturaer ske på de betingelser, som er nævnt i

stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Med henblik

på kontrol har told- og skatteforvaltningen efter anmodning til enhver tid og

uden unødig forsinkelse ret til fuld elektronisk onlineadgang, downloading og

anvendelse af udstedte eller modtagne fakturaer, som en virksomhed opbevarer

ad

elektronisk vej i et andet land.

Stk. 4.

Opbevaring

af elektroniske fakturaer kan ikke ske i et land uden for EU, med hvilket der

ikke findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand med en

retsvirkning, der svarer til reglerne i direktiv 76/308/EØF og 77/799/EØF og

forordning (EØF) nr. 218/92 og til den i stk. 3 nævnte ret til

elektronisk

adgang, downloading og anvendelse.

§ 53.

Virksomheder og privatpersoner, der udelukkende registreres for enkeltstående

salg af nye transportmidler til en køber i et andet EU-land, skal udstede

faktura over salget. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold

af fakturaen.

Stk. 2.

Kopi af

fakturaen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned

efter

udløbet af den kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted. Samtidig

med indsendelse af fakturakopi skal der med henblik på tilbagebetaling af

afgift efter denne lov fremlægges dokumentation for den afgift, der er betalt

ved indkøb af det pågældende transportmiddel. Der tilbagebetales et beløb

svarende til det afgiftsbeløb, der enten er indeholdt i den oprindelige

købspris eller er betalt ved en tidligere erhvervelse fra et andet EU-land

eller ved indførsel fra steder uden for EU. Har transportmidlet tabt i værdi

siden anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingen svarende til forholdet mellem

den oprindelige anskaffelsespris uden afgift og videresalgsprisen.

§ 54.

Registrerede virksomheder, der leverer varer til andre EU-lande, skal

indsende

lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Der skal

betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

virksomhedernes

indsendelse af lister.

§ 55.

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for

opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med

afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne

i

bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning

mellem

et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt

pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

Kapitel 14

Opgørelse af afgiftstilsvaret

§ 56.

Registrerede

virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den

indgående

afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er

virksomhedens

afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt

lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en

afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får

virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2.

Den

udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af

virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer

fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige

køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i

perioden.

Stk. 3.

Den

indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på

virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når

der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når

der

er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret

grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis

varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den

afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker.

Kapitel 15

Afregning af afgiften

§ 57.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told-

og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og

indgående

afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21

eller

§ 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der

bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

angivelsen.

Stk. 2.

For

virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr.

årligt, er afgiftsperioden kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter

stk. 1 skal foretages senest den 25. i måneden efter afgifteperiodens

udløb. For juni skal virksomhedens angivelse efter stk. 1 dog foretages

senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Stk. 3.

For

virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 1 mio. kr.

årligt, men udgør højst 15 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet.

Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10

dage

efter afgiftsperiodens udløb.

Stk. 4.

For

virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 1 mio.

kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret.

Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den

tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Stk. 5.

Anvendelsen

af kvartalet eller kalenderhalvåret som afgiftsperioder efter stk. 3 og

4

er betinget af, at virksomheden ikke er registreret efter § 47,

stk. 3, 2. pkt. Hvis virksomheden er registreret efter denne

bestemmelse,

skal virksomheden anvende kalendermåneden som afgiftsperiode efter

stk. 2.

Stk. 6.

Ændring af

virksomhedens afgiftsperiode efter stk. 2, 3 og 4 sker på grundlag af

virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12 måneders periode, der

omfatter

anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende kalenderår.

Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i året efter udløbet af denne

periode. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden

for

afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt

afgiften efter loven rettidigt.

Stk. 7.

Virksomheder, der efter stk. 3 anvender kvartalet som afgiftsperiode,

kan

anmode told- og skatteforvaltningen om at anvende kalendermåneden efter

stk. 2 som afgiftsperiode. Virksomheder, der efter stk. 4 anvender

kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan anmode told- og skatteforvaltningen

om

at anvende kvartalet efter stk. 3 eller kalendermåneden efter

stk. 2

som afgiftsperiode.

Stk. 8.

Ændring af

afgiftsperioden efter stk. 7 kan kun ske med virkning fra 1. januar

eller

1. juli, og anmodning herom skal fremsættes senest 1 måned, før ændringen

ønskes iværksat. Virksomheder, der efter stk. 7 får ændret

afgiftsperiode,

kan ikke inden for de følgende 2 år anmode, om at anvende en anden

afgiftsperiode.

§ 58.

(Ophævet).

§ 59.

(Ophævet).

§ 60.

For virksomheder, der kun skal drives i kort tid, kan told- og

skatteforvaltningen fastsætte, at afgiftsperioden er det tidsrum, i hvilket

virksomheden drives. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere for sådanne

virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling

af

afgift, samt fravige kravet om en herværende repræsentant efter § 47,

stk. 2.

§ 61.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU af andre end

registrerede

virksomheder, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

§ 62.

Told-

og skatteforvaltningen kan uanset § 57 pålægge registrerede virksomheder

at indsende angivelse og indbetale afgiften efter reglerne i § 2 i lov

om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. den nævnte lovs bilag 1, liste A,

såfremt betingelserne i den nævnte lovs § 11, stk. 1, er opfyldt.

Pålæg om forkortet afregningsperiode efter 1. pkt. gives virksomheden ved

anbefalet brev.

Stk. 2.

Såfremt

virksomheden er pålagt forkortet afregningsperiode efter stk. 1, har

denne

virkning fra den 1. i den måned, der følger modtagelsen af pålægget. Afgiften

for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og

betalt,

skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede

afgiftsperiode. Såfremt afgiften for den tidligere afgiftsperiode efter de

almindelige

regler skal angives og betales på et tidligere tidspunkt, skal den dog

angives

og betales på dette tidligere tidspunkt.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode

m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder,

eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at

være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering,

at

anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1. Krav om

forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i § 11,

stk. 2,

i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5.

Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter

stk. 1 og 4 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i § 11,

stk. 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 4.

Stk. 6.

Virksomheder, der efter stk. 1, 3 eller 5 er pålagt forkortet

afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når

virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og

virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 7.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om

forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 4, at stille sikkerhed

efter

reglerne i § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke

anvende

forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 8.

Der skal

betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er

overført

til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1 og 4.

Stk. 9.

Dør

indehaveren af en registreret virksomhed, og udstedes der proklama efter

§ 81 i lov om skifte af dødsboer, skal arvingerne eller bobestyreren

senest 30 dage efter bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter

§ 57, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og

indtil

dødsdagen.

§ 62 a.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder fra andre EU-lande,

Grønland, Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet, og

som

anmeldes til registrering, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal kun stilles,

hvis told- og skatteforvaltningen ved virksomhedens anmeldelse til

registrering

skønner, at undladelse af at stille sikkerhed vil indebære en nærliggende

risiko for afgiftstab. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Stk. 2.

6)

Told-

og skatteforvaltningen kan pålægge registrerede virksomheder, der ikke er

etableret her i landet, men i et andet EU-land eller i Grønland, på Færøerne,

i

Island eller i Norge, at stille sikkerhed, når der ikke indgives angivelse

eller indbetales afgift rettidigt eller det i § 74, stk. 1, nævnte

regnskabsmateriale efter anmodning ikke udleveres eller indsendes til told-

og

skatteforvaltningen. Sikkerhed skal kun stilles, når told- og

skatteforvaltningen efter et konkret skøn vurderer, at undladelse heraf vil

indebære en risiko for afgiftstab.

Stk. 3.

Sikkerhed

efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til det

forventede

afgiftstilsvar i en 3-måneders-periode. For de i stk. 2 nævnte

virksomheder skal der tidlige stilles sikkerhed for et beløb, der svarer til

virksomhedens afgiftsrestance. Sikkerheden skal dog i alle tilfælde udgøre

mindst 15.000 kr.

Stk. 4.

Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode

har betalt afgift rettidigt, virksomheden ikke er i restance med afgift eller

vedrørende andre registreringsforhold og told- og skatteforvaltningen på

baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelse af at stille

sikkerhed

ikke vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.

Stk. 5.

Undlader

virksomheden at stille sikkerhed efter stk. 2, kan told- og

skatteforvaltningen bestemme, at virksomheden afmeldes fra registrering.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelsen.

§ 62 b.

Ved

anmeldelse til registrering af en virksomhed, der har fast forretningssted

her

i landet, gælder § 11 a i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

§ 63.

Såfremt det konstateres, at en ejer eller stifter af en nyregistreret

virksomhed tilhører den personkreds, der er nævnt i § 11, stk. 2,

jf.

stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., og told- og

skatteforvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for tab

vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb, der skal angives i det første

registreringsår,

og som skulle have været udbetalt efter § 12, stk. 1, i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v., overføres til de følgende

afgiftsperioder

i op til 1 år fra registreringstidspunktet. I denne periode modregnes

afgiftstilsvar efter § 56, stk. 1, 4. pkt., heri.

§ 64.

Virksomheder m.v., der er registreret efter § 48, skal afregne afgiften

efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Når

virksomheden i en afgiftsperiode har foretaget afgiftspligtige erhvervelser,

skal den senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden angive

den

samlede værdi uden afgift af disse erhvervelser og den samlede størrelse af

afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan

fastsætte

nærmere regler for angivelsen. Afgiftsperioden er kvartalet. § 2,

stk. 4 og 6, § 4, stk. 1 og 2, og §§ 6-8 i lov om

opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 65.

Afgiftspligtige aftagere, der ikke er registreret, men som er

betalingspligtige

for køb af ydelser i udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

skal

1)

føre et regnskab, der

kan danne grundlag for opgørelsen af den afgift, der skal betales for de

pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er det kvartal, i hvilket de

pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen med afgiftens betaling,

2)

senest 1 måned og 10

dage efter udløbet af afgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtige

køb i perioden, til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af det

afgiftsbeløb, der skal betales for afgiftsperioden. § 58, stk. 1,

1.

pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Afgiften

efter stk. 1 for en afgiftsperiode forfalder til betaling 1 måned efter

afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 10 dage derefter. Er den

samlede afgift for perioden under 50 kr., kan indbetaling af beløbet

undlades.

§ 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Privatpersoner og andre, der ikke er registreret, skal anmelde og betale

afgift

til told- og skatteforvaltningen af erhvervelse af nye transportmidler fra et

andet EU-land. Anmeldelsen, ledsaget af faktura, skal foretages senest 14

dage

efter transportmidlets ankomst her til landet. Afgiften skal indbetales

senest

14 dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen. § 59,

stk. 3,

finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 16

Særordning for tredjelandsvirksomheder, der

leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden

for EU

§ 66.

En

tredjelandsvirksomhed, jf. stk. 2, nr. 1, der leverer

tjenesteydelser

som nævnt i § 15, stk. 2, nr. 11, kan vælge at tilslutte sig

særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske

tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer inden for EU.

Stk. 2.

Ved

anvendelse af reglerne om særordningen forstås ved

1)

»tredjelandsvirksomhed«

en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin

virksomhed eller har et fast forretningssted inden for EU’s område, og

som ikke

på anden måde kræves momsregistreret i et EU-land,

2)

»elektroniske

tjenesteydelser« og »elektronisk leverede tjenesteydelser« de

tjenesteydelser,

der henvises til i § 15, stk. 2, nr. 11,

3)

»identifikationsmedlemsland«

det medlemsland, som tredjelandsvirksomheden vælger at kontakte for at

anmelde,

hvornår virksomhed som afgiftspligtig inden for EU’s område påbegyndes

efter

reglerne om særordningen,

4)

»forbrugsmedlemsland«

det medlemsland, hvor leveringen af elektroniske tjenesteydelser til ikke

afgiftspligtige personer anses for at finde sted,

5)

»afgiftsangivelse« en

angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge

det afgiftsbeløb, der skal opkræves i hvert medlemsland.

Stk. 3.

En

tredjelandsvirksomhed, som ønsker at tilslutte sig særordningen med Danmark

som

identifikationsmedlemsland, skal til told- og skatteforvaltningen anmelde

påbegyndelse af virksomhed som afgiftspligtig inden for EU. Virksomheden skal

endvidere anmelde ændring og ophør af virksomhed, hvis denne ikke mere er

omfattet af særordningen. Anmeldelser skal ske elektronisk.

Stk. 4.

Når en

tredjelandsvirksomhed har tilsluttet sig særordningen, finder ordningen

anvendelse på alle virksomhedens leveringer af elektroniske tjenesteydelser

til

ikke afgiftspligtige personer inden for EU. De i 1. pkt. nævnte leveringer

beskattes med forbrugsmedlemslandets afgiftssats (normalsatsen).

Stk. 5.

Tredjelandsvirksomheden

afmeldes og udelukkes fra særordningen, hvis

1)

tredjelandsvirksomheden

meddeler, at denne ikke længere præsterer elektroniske tjenesteydelser,

2)

det på anden måde kan

antages, at tredjelandsvirksomhedens afgiftspligtige aktiviteter er bragt til

ophør,

3)

tredjelandsvirksomheden

ikke længere opfylder betingelserne for at anvende særordningen eller

4)

tredjelandsvirksomheden

til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Stk. 6.

Tredjelandsvirksomheden skal med udgangspunkt i det efter stk. 8 førte

regnskab til told- og skatteforvaltningen elektronisk indsende en

afgiftsangivelse for hvert kvartal (afgiftsperiode), uanset om der er leveret

elektroniske tjenesteydelser eller ej. Angivelsen skal indsendes inden for 20

dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Tredjelandsvirksomheden skal indbetale afgiften til told- og

skatteforvaltningen samtidig med, at afgiftsangivelsen indsendes.

Stk. 7.

Tredjelandsvirksomheden kan få godtgjort afgift efter reglerne i § 45,

stk. 1.

Stk. 8.

6)

Med henblik på, at told- og skatteforvaltningen kan fastslå, at den i

stk. 6 nævnte angivelse er korrekt, skal tredjelandsvirksomheden føre et

regnskab med de transaktioner, der er omfattet af særordningen. Dette

regnskab

skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen gøres elektronisk

tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen. Dette skal ske inden for en

tidsfrist, som told- og skatteforvaltningen fastsætter i anmodningen.

Regnskabet skal opbevares i en periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor

transaktionen blev foretaget.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om særordningen for

tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske tjenesteydelser til ikke

afgiftspligtige personer inden for EU.

§ 67-68.

(Ophævet)

Kapitel 17

Særlige bestemmelser for brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

§ 69.

Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget

afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette

kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte

varer

m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1)

en ikke afgiftspligtig

person,

2)

en afgiftspligtig

person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel

eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

3)

en afgiftspligtig

person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter

tilsvarende regler i et andet EU-land,

4)

en afgiftspligtig

person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30,

stk. 1,

5)

en afgiftspligtig

person, der er fritaget for registrering efter § 49, stk. 1 og 2,

eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen

omfatter et investeringsgode.

Stk. 2.

De i

stk. 1 anførte virksomheder, der selv indfører kunstgenstande,

samlerobjekter eller antikviteter, jf. stk. 4-6, fra steder uden for EU,

eller som får leveret kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter

§ 30,

stk. 3, kan ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne

efter reglerne i dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der

påhviler de pågældende varer, ikke fradrages.

Stk. 3.

Ved brugte

varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand

eller

efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter, antikviteter

samt

ædelmetaller og -stene. Et transportmiddel, der leveres til eller fra andre

EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke omfattes af definitionen i

§ 11, stk. 4.

Stk. 4.

Ved

kunstgenstande forstås:

1)

Varer henhørende

under KN-kode 97 01-97 02.

2)

Skulpturer henhørende

under KN-kode 97 03 udført af kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer

i

et antal på højst otte eksemplarer kontrolleret af kunstneren eller dennes

arvinger. Antallet på otte afstøbninger kan dog overskrides, såfremt

afstøbningen er foretaget før den 1. januar 1989 og skulpturen ikke har

karakter af en handelsvare.

3)

Tapisserier og

vægtekstiler henhørende under KN-kode 58 05 og 63 04 udført i hånden på

grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end

otte eksemplarer af hver.

4)

Keramiske unika

udført af kunstneren og signeret af denne.

5)

Emaljearbejder på

kobber udelukkende udført i hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som

nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset

fra

bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder.

Stk. 5.

Ved

samlerobjekter forstås:

1)

Frimærker og lign. henhørende

under KN-kode 97 04.

2)

Samlinger og

samlerobjekter henhørende under KN-kode 97 05.

Stk. 6.

Ved

antikviteter forstås genstande henhørende under KN-kode 97 06.

§ 70.

Ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80

pct.

af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved

levering

af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af

virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør

afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og

afgiftsgrundlaget

ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den

afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger

salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget

for

andre salg.

Stk. 2.

Når

afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for

den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf

afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Stk. 3.

Ved

udførsel af brugte varer m.v. til steder uden for EU kan lovens almindelige

regler finde anvendelse. Ved anvendelse af lovens almindelige regler for

varer

omfattet af stk. 5 sker reguleringen af afgiftsgrundlaget på grundlag af

varens indkøbspris. Kan denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden,

beregnes købsprisen på grundlag af varens salgspris reduceret med de

omkostninger

og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af varer af den

pågældende art.

Stk. 4.

Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der

afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om regnskabsføring.

Stk. 5.

Når der

ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den enkelte vare efter stk. 1,

fordi

der foreligger et samlet køb eller salg, opgøres afgiftsgrundlaget for de

pågældende varer under et for afgiftsperioden. Afgiftsgrundlaget udgør 80

pct.

af forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og salg.

Virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., kan tilsvarende opgøre

afgiftsgrundlaget for andre brugte varer m.v. periodevis. Overstiger værdien

af

køb værdien af salg i en periode, kan det overskydende beløb medregnes til

værdien af køb i den efterfølgende periode. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

§ 71.

Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et

fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7.

Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i

tælleren

har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af

merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et

andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til

landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.

Kapitel 18

Andre særlige bestemmelser

§ 72.

Der udbetales et beløb på 833 øre pr. kg modermælkserstatning, der sælges til

direkte forbrug her i landet, som delvis kompensation for afgiften efter

denne

lov. Kompensation ydes til virksomheder, der er autoriseret til fremstilling

af

modermælkserstatninger. Kompensation ydes ligeledes til virksomheder, der

erhverver eller indfører modermælkserstatninger fra udlandet, og som er

registreret hos Veterinærdirektoratet.

Stk. 2.

Veterinærdirektoratet er på tilsvarende vilkår som fastsat for told- og

skatteforvaltningens kontroludøvelse efter § 74, stk. 1, berettiget

til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheder, som

modtager

kompensation efter stk. 1, samt til at efterse disse virksomheders

varebeholdninger,

forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Veterinærdirektoratet

behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Materialet

nævnt i stk. 2 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til

Veterinærdirektoratet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af kompensation

efter stk. 1.

§ 73.

For

kørsel af den i § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., nævnte art med

busser

indregistreret i udlandet beregnes afgiften efter denne lov på grundlag af et

gennemsnitsvederlag. Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf afgiften skal

afregnes til told- og skatteforvaltningen. Gennemsnitsvederlaget udgør 25 øre

pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte

antal

kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede passagerer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, regnskabsføring,

kontrol, herunder eftersyn af busser, og om afregning af afgiften.

§ 73 a.

Ved investeringsguld efter denne lov forstås:

1)

Guld i form af en

barre eller plade med en vægt, som accepteres af guldmarkederne, med en

lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved

værdipapirer. Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke

omfattet af ordningen for investeringsguld.

2)

Guldmønter, der er af

en lødighed på mindst 900 tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller

har

været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges

til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens

guldindhold med mere end 80 pct.

Stk. 2.

Guldmønter,

som er omfattet af den liste, som Europa-Kommissionen offentliggør i

EF-Tidende, afdeling C, anses for at opfylde de kriterier, som er angivet i

stk. 1 i hele det år, som den offentliggjorte liste vedrører, uanset at

mønten må anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, herunder

regler om identitetskontrol vedrørende investeringsguld.

Kapitel 19

Kontrolbestemmelser

§ 74.

5)

6)

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i

lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på

edb-medier. Told- og skatteforvaltningens adgang til kontrol efter 1. pkt.

omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,

hvorfra

virksomheden drives, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være told- og skatteforvaltningen

behjælpelige ved eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen er berettiget til efter tilsvarende regler som fastsat i

stk. 1 at foretage eftersyn i forbindelse med afgiftspligtige

erhvervelser.

Stk. 4.

Materialet

nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told-

og

skatteforvaltningen.

§ 75.

Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele

told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af varer og

ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen

oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Stk. 3.

Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning

eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give told- og

skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med

navngivne registreringspligtige virksomheder.

Stk. 4.

Forsikringsselskaber skal på begæring give told- og skatteforvaltningen

oplysninger i forbindelse med kontrollen med afgiftspligtige erhvervelser af

nye lystfartøjer, jf. § 11, stk. 4, nr. 2.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74,

stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og

regnskaber m.v. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at

gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder, der finansierer registrerede

virksomheder.

§ 76.

Andre offentlige myndigheder skal på begæring meddele told- og

skatteforvaltningen enhver oplysning til brug ved registrering af

virksomheder

og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

Stk. 2.

Politiet

yder told- og skatteforvaltningen bistand efter regler, der fastsættes efter

forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 3.

6)

Told- og skatteforvaltningen er på tilsvarende vilkår som fastsat efter

§ 74, stk. 1, berettiget til at foretage eftersyn på de

hovedposthuse, der modtager pakker m.v. fra udlandet. Der kan tilsvarende

foretages eftersyn hos virksomheder, der modtager pakker m.v. fra udlandet

til

besørgelse her i landet.

§ 77.

(Ophævet).

Kapitel 20

Klageadgang

§ 78.

6)

(Ophævet).

§ 79.

6)

(Ophævet).

§ 80.

(Ophævet).

Kapitel 21

Straffebestemmelser

§ 81.

Med

bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter § 45,

§ 53,

stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v.,

2)2)6)

overtræder

§ 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30,

stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1,

4

eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt.,

stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, 1., 4., 5. og 6. pkt., § 48, 1.

pkt., § 52, stk. 1, 2, 3, 5, 6 eller 8, § 52 a,

stk. 1-3, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,

§ 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62,

stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1,

§ 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74,

stk. 2

eller 4, eller § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4.

3)

overtræder

angivelsesfristen i § 62, stk. 1 eller 2,

4)

undlader at foretage

anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1. pkt., eller overtræder

anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2. pkt.,

5)

undlader at

efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1, eller § 38,

stk. 3,

1. pkt.,

6)

overdrager,

erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser, hvoraf der ikke

er

betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger

herpå.

Stk. 2.

I

forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 3.

5)

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage

statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter

§ 45,

§ 53, stk. 2, og § 72 samt § 12 i lov om opkrævning af

skatter

og afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Med bøde

eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt

efter straffelovens § 289 straffes ligeledes den, der forsætligt eller

groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden

er nægtet registrering efter § 62 a, stk. 1, eller virksomheden er

afmeldt fra registrering efter § 62 a, stk. 5.

Stk. 4.

5)

Den, der som led i virksomheden forsætligt udsteder en faktura med et

urigtigt

indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller

aftagelse

af varer eller ydelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289,

hvis dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for

opgørelsen

af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 5.

5)

Den, der som led i virksomhed aftager varer eller ydelser på sådanne

fordelagtige vilkår, at den pågældende indser, at leverandøren eller yderen

ikke vil opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til

afgiftstilsvaret eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes

med

bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen af grov

uagtsomhed,

er straffen bøde.

Stk. 6.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 7.

§§ 18

og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende

anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

§ 82.

(Ophævet).

Kapitel 22

§ 83.

(Ophævet).

Kapitel 23

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 84.

Loven træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse på transaktioner,

der finder sted fra og med denne dato.

Stk. 2.

Uanset

§ 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., skal der indtil den 1. januar 1995

betales afgift ved erhvervelse af varer afgiftsberigtiget som brugte varer

m.v.

i salgslandet.

Stk. 3.

De i

§ 11, stk. 4, nr. 1, omhandlede køretøjer betragtes indtil den 1.

januar 1995 som nye transportmidler, når levering finder sted senest 3

måneder

efter første ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 3.000 km.

Stk. 4.

Virksomheder,

der driver kursusvirksomhed, som er omfattet af § 13, stk. 1, nr.

3,

2. pkt., skal registreres pr. 1. juli 1994 og betale afgift af

kursusvirksomhed, der afholdes fra og med denne dato.

Stk. 5.

§ 14,

nr. 2, 3. pkt., og § 34, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., nr. 3, 3. pkt., og

nr. 4, 2. pkt., har først virkning fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 6.

§ 27,

stk. 4, har virkning for rabatter, der ydes fra og med den 1. juli 1994.

Stk. 7.

§ 30,

stk. 3, og § 49, stk. 2, nr. 3, finder først anvendelse ved

salg

af kunstgenstande fra og med den 1. januar 1995. Indtil denne dato er

kunstneres levering af egne kunstværker fritaget for afgift for så vidt

angår:

1)

Varer henhørende

under KN-kode 97 01-97 03.

2)

Tapisserier og

vægtekstiler henhørende under KN-kode 58 05 og 63 04 udført i hånden på

grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der kun er et eksemplar

af

hver.

3)

Originale keramiske

produkter og mosaikker på træ.

Stk. 8.

Reglerne i

§ 43, stk. 3, nr. 2, om regulering for investeringsgoder, der ved

anskaffelsen ikke har givet virksomheden ret til fradrag, har virkning for

investeringsgoder, der anskaffes fra og med den 1. juli 1994.

Stk. 9.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning og med virkning indtil den 1. juli

1996

give tilladelse til fællesregistrering, selv om kravet om fuldt ejerskab i

§ 47, stk. 4, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Stk. 10.

Reglerne i

§ 79, stk. 4, finder anvendelse på klager m.v., der indbringes for

nævnet fra og med den 1. juli 1994. Reglerne i § 79, stk. 6, finder

anvendelse på afgørelser, der træffes af told- og skatteforvaltningen fra og

med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80, stk. 2 og 3, finder

anvendelse

på klager, der indbringes fra og med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80,

stk. 4, finder anvendelse på administrative afgørelser, der træffes fra

og

med den 1. juli 1994.

Stk. 11.

Lov nr.

102 af 31. marts 1967 om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

41 af 1. februar 1993, som ændret ved lov nr. 487 af 30. juni 1993, ophæves.

§ 85.

Reglerne i kapitel 17 har virkning for videresalg af brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, der er leveret til

virksomheden fra og med den 1. juli 1994, jf. dog stk. 2. For brugte

varer

m.v., der leveres til virksomheden af en virksomhed registreret for

merværdiafgift

i et andet EU-land, må leverancen dog ikke være sket inden den 1. januar

1995.

Stk. 2.

Reglerne i

kapitel 17 kan uanset stk. 1, 1. pkt., anvendes ved videresalg af brugte

varer m.v., der er leveret til virksomheden inden den 1. juli 1994, såfremt

virksomheden

kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan

godtgøre,

at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift af den pågældende vare,

eller at afgift af varen ikke kan medregnes til den indgående afgift.

Skatteministeriet, den 14. oktober

2005

P.M.V.

Peter Loft

/John Fuhrmann

Bilag 1

Varebeskrivelse

KN-nummer

1.

Tin

8001

2.

Kobber

7402

7403

7405

7408

3.

Zink

7901

4.

Nikkel

7502

5.

Aluminium

7601

6.

Bly

7801

7.

Indium

ex 8112 91

ex 8112 99

8.

Korn

uafskallet ris

1001 til 1005

1006

1007 til 1008

9.

Olieholdige frø og

frugter

Kokosnødder, paranødder og akajounødder

Andre nødder

Oliven

1201 til 1207

0801

0802

071120

10.

Frø og bønner

(herunder sojabønner)

1201 til 1207

11.

Ubrændt kaffe

0901 11 00

0901 12 00

12.

Te

0902

13.

Kakaobønner, hele

eller brækkede, rå eller brændte

1801

14.

Råsukker

1701 11

1701 12

15.

Gummi, i

ubearbejdet form eller som plader eller bånd

4001

4002

16.

Uld

5101

17.

Kemiske produkter,

bulk

Kapitel 28 og 29

18.

Mineralolie

(herunder propan og butan samt råolie)

2709

2710

2711 12

2711 13

19.

Sølv

7106

20.

Platin (palladium, rhodium)

7110 11 00

7110 21 00

7110 31 00

21.

Kartofler

0701

22.

Vegetabilske

fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk

modificerede

1507 til 1515

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver: nr.

67/227/EØF, EF-Tidende 1967, nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115, nr.

69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320, nr. 77/388/EØF, EF-Tidende 1977, L 145,

nr.

79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L 331, nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90,

nr.

83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105, nr. 86/560/EØF, EF-Tidende 1986, L 326,

nr.

91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L 376, nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316,

nr.

92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384, nr. 94/4/EF, EF-Tidende 1994, L 60, nr.

95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102, nr. 98/80/EF, EF-Tidende 1998, L 102/31, nr.

99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63, nr. 2001/4/EF, EF-Tidende 2001, L 26/40,

nr. 2001/115/EF, EF-Tidende 2002, L 15/24, nr. 2002/38/EF, EF-Tidende 2002, L

128/41, nr. 2003/92/EF, EF-Tidende 2003, L 272.

2)

Ændring af § 3, stk. 3, 1. pkt., § 24, 2. pkt., § 25, 3. pkt., § 27, stk. 1,

§

34, stk. 1, nr. 16, nyaffattelse af § 47, stk. 4, 2. pkt., ændring af § 47,

stk. 4, 3. pkt., og § 81, stk. 1, nr. 2, er sket ved lov nr. 356 af 19. maj

2004 og trådte i kraft den 1. juli 2004, jf. lovens § 3, stk. 1.

3)

Indsættelse af § 14, nr. 5 og 6, ændring af § 15, stk. 2, 1. og 2. pkt.,

indsættelse af § 15, stk. 2, nr. 12, ændring af § 15, stk. 3, nr. 1, og § 15,

stk. 4, nr. 1-4, indsættelse af § 36, stk. 1, nr. 6, og § 46, stk. 1, nr. 5,

er

sket ved lov nr. 356 af 19. maj 2004 og trådte i kraft den 1. januar 2005,

jf.

lovens § 3, stk. 2.

4)

Nyaffattelse af § 36, stk. 1, nr. 3, er sket ved lov nr. 1387 af 20. december

2004, som er trådt i kraft den 1. juni 2005, jf. bekendtgørelse nr. 275 af

14.

april 2005.

5)

Nyaffattelse af § 74, stk. 1, ændring af § 81 stk. 3, 1. og 2. pkt., § 81,

stk.

4, 1. pkt. og § 81, stk. 5, 1. pkt., er sket ved lov nr. 325 af 18. maj 2005

og

trådte i kraft den 20. maj 2005, jf. lovens § 42, stk. 1.

6)

Overalt i lov ændres ”De statslige told- og skattemyndigheder” til

”told- og

skatteforvaltningen”, ændring af § 62 a, stk. 2, 2. pkt., § 66, stk. 8,

§ 74,

stk. 1, ophævelse af § 76, stk. 3 og 5 (stk. 4 bliver stk. 3), § 78, § 79,

ændring af § 81, stk. 1, nr. 2, er sket ved lov nr. 428 af 6. juni 2005 og

trådte i kraft den 8. juni 2005 og har virkning fra og med den 1. november

2005, jf. lovens § 125, stk. 1 og 2.

Lignende dokumenter