Landsskatteretskendelse vedr. afmeldelse fra momsregistrering kunstnerisk virksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. afmeldelse fra momsregistrering
– kunstnerisk virksomhed
Klagen skyldes, at Told & Skat har afmeldt A v/B
(herefter klageren) fra momsregistrering pr. 1. januar 2002, idet klagerens
aktiviteter er anset for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens §
13,
stk. 1, nr. 7, om kunstnerisk virksomhed.
Det fremgår af sagen, at klageren siden 1. august 1998 har
været momsregistreret som selvstændig udøvende kunstner. Klageren har i
perioden indtil 30. juni 2001 angivet 12.653 kr. i udgående afgift og 210.443
kr. i indgående afgift. Der har således i perioden været et negativt
momstilsvar på 197.880 kr.
Klageren har oplyst, at der i perioden har været følgende
aktiviteter:
Udstillinger:
År 1994-2001
:
Skulpturprojekt i X, løbende gennem årene. I samarbejde med
C på foranledning af Statens kunstfond. Projektet opstår i forbindelse af
bygningen af motorvejen Y/X, hvor 800.000 kubikmeter jord bliver til en
monumental skulptur.
År 1997:
Arrangør af et udstillingsprojekt, hvor kunstnere i Danmark
og Spanien udveksler hver for sig (1999 og 2000) og udstiller sammen (2001)
År 1999:
Januar
Galleri viser: En dias installation til 3
projektorer med udgangspunkt i familiefotografier
Marts:
Spanien, galleri, første gang visning af: Mix 1 + 2, 2
Læs alt
stk. fotografisk sammensattværker
April:
Spanien, andet galleri. Viser: Fotografiske
billeder på pressening, 2 stk. Stretch Nomad, video vist på monitor.Transit,
video vist på monitor Arrangør af udstillingsprojekt, 4 danske kunstnere
besøger Spanien i udvekslingen af kunstnere i Europas yderpunkter.
Maj:
Museet
D, 52x4 diasprojektion til 4 karuseller, i samarbejde med E, udendørs
diasprojektion.
Juni:
Kunstforening,
Norge. Viser: videoinstallation Transit installation
August:
Biennal i England.
Viser: Video
installation 1998
Unge danske videokunstnere. Viser: Videoinstallation på
monitor og en fotomontage fra videoen
Oktober:
Galleri, første gang visning af: Video
installation til 4 projektioner
November:
Kunstcenter.
Første gang visning af: Video installation til 2 projektioner 1999
År 2000:
Marts:
Kulturministeriets Udstillingssted. Arrangør af
udstillingsprojekt, 5 spanske kunstnere besøger Danmark i en kunstnerisk
udveksling/dialog
Juni:
Tyskland (kunstner drev et udstillingslokale i
et gammelt, men velfungerende vandtårn), Viser: video installation, lyd
installation, anden, lydinstallation
Oktober:
Galleri
Danmark viser: Kunstnerportrætter, diasinstallation til 7 karrusel
projektioner
Kongrescenter viser: video installation og sammensætter en
grafisk udstilling på kongres.
November:
Galleri,
Sverige, viser: video installation
Vinterlys med
F på foranledning af bl.a. kommune
December:
Julekalender, Kunstmuseum. I samarbejde med
G og H viser: julekalender med 8 værker Holland (katalog) viser:
videoinstallation
År 2001:
Marts:
Spanien (katalog).
Viser:
Videoinstallation til 3 projektioner
August:
Dansk
Video Manifesta viser uddrag fra en N video projektion
Oktober
:
Galleri i Tyskland viser: uddrag fra N som video fra monitor.
September:
Galleri i Portugal, viser: N installation
til 6 projektioner og NN. En interaktiv dokumentarisk DVD vist fra monitor
Galleri i Sverige. Første gang visning af: N installation til 6 projektioner
og
NN. En interaktiv dokumentarisk DVD vist fra monitor
Andet
:
1999:
mix
1 + 2, 2 fotografisk sammensatte værker
Maj 1999:
Skulpturkonkurrence i Sverige. Forslag til
skulptur i forbindelse med Øresundsbroen. En lige bronze-linje, der følger
landskabets form over et stræk på 300 m,. Forslaget blev ikke udvalgt.
Juni 1999:
Inspektion
og foredrag i forbindelse med video købes af Statens Konstraad, Sverige og
installeres som en permanent udsmykning på en Håogskola i Sverige.
Dec. 2000:
Skulpturforslag til lufthavn, Jordskulptur
på et ledigt areal mellem lufthavnsbygningerne og
motorvejen. På foranledning af G. Forslaget
hviler.
Maj 2001:
Skulpturkonkurrence
til Z Havn, Forslaget blev ikke udvalgt
Kataloger:
1991 med tekst af B
1994 med tekst fra 3 personer
1989-1997 Billedkatalog
1998 do. med tekst
I øvrigt:
·
(A-skat) Honoreret medlem af bestyrelsen
for Kulturministeriets Udviklingsfond
·
(Ulønnet) Medlem af Det Kongelige danske
Kunstakademi 1996-2001
·
(Ulønnet) Medlem af Vejdirektoratets
Fremtidsudvalg 1997-2002
·
(Ulønnet) Medlem af bestyrelsen for Den
Danske Radeerforening
·
Timelønnet konsulent og censor på
Designskole
·
Timelønnet konsulent og censor på
Designskolen i Y
·
Timelønnet konsulent på Det Kongelige
Danske Kunstakademi, 1998-1999
·
Vikar på Det Kongelige Danske Kunstakademi
Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at
klagerens frembringelse af kunstværker er omfattet af fritagelsesbestemmelsen
i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorfor regionen har afmeldt klageren fra
momsregistrering pr. 31. december 2001. Regionen har bemærket, at man har
besluttet ikke at foretage efteropkrævning af tidligere udbetalt negativ
moms.
Regionen har henvist til, at kunstnerisk virksomhed efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, vedrører levering af ydelser, mens momslovens
§
30, stk. 3, omhandler kunst som vare. Regionen har anset klagerens
kunstneriske
aktiviteter for at være levering af ydelser.
Regionen har herved bl.a. anført, at klageren frembringer
kunstværker i form af ydelser, og at disse kunstværker efter deres karakter
blandt andet har lighed med de immaterielle kunstværker som forfattere og
komponister skaber. Regionen har henvist til, at efter momslovens § 4, stk.
1,
er ydelser alt dét, der ikke er varer. Regionen har anført, at varer har det
karakteristika, at de er håndgribelige materielle genstande, og at en
genstand er
kendetegnet ved at være et flytbart, fysisk objekt, der er velafgrænset i
3-dimensioner. Når man som køber erhverver en vare, er det med det
karakteristikum, at man erhverver retten til som ejer at råde over det gode,
der er handlet. Som ejer opnår man således fuld råderet, hvilket f.eks.
indebærer at man normalt kan sælge – eller ødelægge – det uden at
krænke andres
rettigheder. Samlet set er det regionens opfattelse, at det er et kendetegn
ved
kunst betragtet som en vare, at der er tale om et materielt gode, der kan
flyttes, løftes, berøres og videresælges. Regionen har anført, at hverken ved
lyssætning af en høj i X eller på et torv eller ved et video- eller diasshow
kan man tale om, at en køber kommer til at råde over et materielt gode. Det
er
selve den uhåndgribelige kunstneriske idé frem for det materielle
videobånd/dias/jordhøj, der skaber værdien. Regionen har bemærket, at der
ikke
har været så meget salg i kontrolperioden, hvorfor betragtninger herom i grad
beror på spekulationer, men at det dog må antages, at de kunstneriske
rettigheder bevares ved et eventuelt salg.
Endvidere har regionen anført, at hvis man bedømte værkerne
til at være varer, ville der være fuld momspligt. Efter regionens opfattelse
falder værkerne således ikke ind under bestemmelserne om reduceret moms i
momslovens § 30, stk. 3, idet værkerne ikke opfylder kriterierne i momslovens
§
69, stk. 4, pkt. 2, som vedrører skulpturer henhørende under KN-kode 97 03.
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten
fremsat påstand om, at afmeldelsen fra momsregistrering har været
uberettiget,
og at Told & Skats således tilpligtes at registrere klageren som
momspligtig pr. 1. januar 2002. Han har herved anført, at klagerens
virksomhed
ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, men at klageren
derimod er momspligtig og omfattet af de særlige regler om reduceret
momsgrundlag for udøvende kunstnere.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at de to
regelsæt udspringer af henholdsvis 6. og 7. momsdirektiv, hvor
fritagelsesreglen i 6. momsdirektiv alene omfatter tjenesteydelser eller
honorarer til forfattere, komponister og udøvende kunstnere. Begrebet
udøvende
kunstnere dækker udover de nævnte, skuespillere, musikere og andre
optrædende.
Han har anført, at skabende kunstnere som f.eks.
billedhuggere og kunstmalere, derimod ikke er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, hvilket blandt andet fremgår af ændringen af den
nugældende momslov af 1994. I det oprindelige lovforslag var således en
bestemmelse
i § 13, stk. 1, nr. 8, med følgende indhold: ”Kunstnerisk levering af
egne
kunstværker.”
Bestemmelsen udgik imidlertid under behandlingen af
lovforslaget i Folketinget, idet der ved ikrafttrædelsen af 7. momsdirektiv
den
1. januar 1995 ikke længere ville være mulighed for at opretholde
afgiftsfritagelsen. Salg af kunstværker var fra den dag omfattet af den
fælles
ordning efter direktivet, hvor der dog var mulighed for en særlig høj
bundgrænse og en lavere beregning af afgiftsgrundlaget.
Videre har han anført, at klageren således både har ret og
pligt til at være momsregistreret efter de særlige regler om kunstnermoms.
Han
har bestridt det af regionen anførte om, at fællestrækkene ved værkerne er,
at
man bruger lys som kunstnerisk medie, og han har anført, at regionens
gennemgang af punkterne er både ukorrekt og uprofessionel. Han har anført, at
han ikke anser regionen for kompetent til at afgøre, hvorvidt der er tale om
et
kunstværk omfattet af momslovens definition.
Endvidere har han anført, at afgørelsen bringer regionen på
kollisionskurs med Kommissionen, jf. herved sag C-169/00, Kommissionen mod
Finland, hvor Finland blev anset for at have tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til artikel 2 i 6. momsdirektiv ved at opretholde en lovgivning,
hvorefter såvel salg af kunstgenstande foretaget af kunstnere direkte eller
gennem mellemmand er momsfri, jf. SkatUdland 2002.128. Regionen burde i
øvrigt
som led i officialprincippet selv have undersøgt den finske sag, i stedet for
at bede klageren om at præcisere, hvilken sag man påberåbte sig.
Han har anført, at kunstnerisk virksomhed altid har været og
vil være en udnyttelse af de tekniske muligheder, der eksisterer. Det er
således ukorrekt at anførte, at såfremt værket anvender elementer, som
adskiller sig fra en traditionel skulptur/statue, så er der ikke tale om et
kunstværk i momslovens forstand, men en tjenesteydelse. Han har fremhævet, at
regionens henvendelse til kompetente myndigheder indebar, at disse alene
kunne
definere en skulptur som ”flytbart fysisk objekt, der er velafgrænset i
3
dimensioner”. Han har anført, at definitionen er ganske vid, og at
spørgsmålet
om flytbarhed må være en tilsnigelse, som regionen selv har tilføjet. Han har
bemærket, at regionen ud fra Gyldendals fremmedordbog forsøger at definere,
hvad
en skulptur er, og at dette tydeligt illustrerer, at regionen anser sig for
kompetent til at afgøre, hvad et kunstværk er, og hvad det ikke er.
Videre har han anført, at vurderingen af momslovens § 69,
stk. 4, rejser spørgsmålet om der er tale om en udtømmende opremsning eller
blot en eksemplificering. Der findes i momslovgivningen ingen vejledning
herom
og man bør derfor ty til bestemmelsens oprindelse – den internationale
Toldtarif. I den findes i afsnit 1 de almindelige tariferingsbestemmelser,
regler
for, hvordan man løbende må indfortolke nye varer og produkter ud fra den
eksisterende klassifikation. Momslovgivningen bør derfor på tilsvarende måde
tilpasse sig de løbende ændringer i samfundet, hvor kunstnere naturligvis
arbejder med de tekniske virkemidler, som samtiden giver mulighed for. Han
har
supplerende oplyst, at man for en række år siden måtte definere
mobiltelefoner
som en mellemting mellem transistorradioer og fastnettelefoner, og at man i
begyndelsen betragtede computere som en slags regnemaskiner. Toldtariffen
revideres nemlig ikke løbende.
Endelig har han anført, at det er bemærkelsesværdigt at
regionen er i stand til at afgøre om en lysskulptur er et kunstværk, især i
betragtning af, at København i øjeblikket er oversvømmet med lysskulpturer,
hvor halvofficielle institutter som Det Danske Kultur Institut og Copenhagen
Eventures samt Københavns Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd og
Kulturministeriet enten er arrangør eller sponsorer. Han har henvist til
brochuren Lux Europa 2002 samt en artikel fra et dagblad. Han har bemærket,
at
B i perioden 16. september 2002 til 5. januar 2003 er ansat som
gæsteprofessor
på Kungliga Konsthögskolan i Sverige.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at der skal sondres
mellem de forskellige leverancer som klageren foretager. Styrelsen har
henvist
til Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-169/00, Kommissionen mod
Finland, pkt. 25 og 26, hvoraf fremgår, at Kommissionen definerer, at
præstationen af en kunstnerisk tjenesteydelse er færdig efter præstationen,
og
et kunstnerisk gode kan sælges flere gange. Kommissionen mener desuden, at
den
forskellige behandling med hensyn til levering af kunstværker følger af den
type kontrakt, som kunstneren indgår. Kommissionen mener således, at der
foreligger levering af et gode, såsom salg af et maleri eller en skulptur,
når
kunstneren sælger et værk som han har udført. Der foreligger levering af en
ydelse, når opdragsgiveren fra starten ejer kunstværket, f.eks. når et
portræt
udføres på bestilling.
Styrelsen har videre udtalt, at der i denne sag skal sondres
mellem henholdsvis video/DVD/lysbillede-installationer,
lysskulpturer/lyssætninger og fotografier/fotografiske værker.
For så vidt angår video/DVD/lysbillede-installationer har
styrelsen anført, at disse er værker, der kan sælges, og således må anses for
at være en vare og efter styrelsens opfattelse et stykke kunst. Der er dog
ikke
tale om kunstgenstande i momslovens forstand, idet den ikke er omfattet af
definitionen kunstgenstande i momslovens § 69, stk. 4. Installationerne kan
således ikke sælges efter de særlige kunstnermomsregler i momslovens § 30,
stk.
3, og er ikke omfattet af den forhøjede registreringsgrænse i momslovens §
49,
stk. 2. Salg af Video/DVD/lysbillede-installationer skal således behandles
efter momslovens almindelige regler, herunder den almindelige
registreringsgrænse på 50.000 kr., jf. momslovens § 47, stk. 1 og 49, stk. 1.
Styrelsen har anført, at udstilling af
video/DVD/lysbillede-installationer sidestilles med udstilling af andre
former
for kunstværker, og at de udstillingsvederlag som en kunstner modtager for
udstilling af egne værker, er vederlag for en momspligtig ydelse, der skal
behandles efter momslovens almindelige regler, jf. SKM2002.263.TSS.
Videre har styrelsen anført, at de af klageren udførte
lysskulpturer/lyssætninger ud fra det beskrevne har karakter af en ydelse.
Styrelsen har bl.a. henvist til, at lysskulpturerne er færdige når lysene
afmonteres – altså efter præstationen, og at selv om ideen kan sælges og
sælges
flere gange, vil det færdige resultat være forskellig alt efter, hvor
lysskulpturen udføres. Det er således efter styrelsens opfattelse ikke en
vare,
der leveres – men en kunstnerisk idé. Levering af klagerens
lysskulpturer skal
således anses for levering af kunstneriske ydelser og dermed fritaget for
moms
efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Endelig har styrelsen anført, at foto-kunst ikke er omfattet
af definitionen på kunstværker, jf. momslovens § 69, stk. 4, og derfor skal
behandles efter momslovens almindelige regler.
Landsskatteretten
skal udtale:
Landsskatteretten kan i henhold til momslovens § 79, stk. 1,
nr. 2, påkende klager over afgørelser om spørgsmål om, hvorvidt der
foreligger
afgiftspligtige transaktioner efter momslovens kapitel 3. Landsskatteretten
kan
derimod ikke tage stilling til selve spørgsmålet om registrering efter
momslovens kapitel 12.
Af 6. momsdirektiv artikel 28, stk. 3, litra b) fremgår, at
medlemsstaterne i den i stk. 4 omhandlede periode, fortsat kan fritage de
transaktioner, der er opregnet i bilag F, på de i medlemsstaten gældende
betingelser.
Af bilag F ”Liste over transaktioner omhandlet i artikel 28,
stk. 3, litra b), fremgår under pkt. 2:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder
udøvende kunstnere ( )”
Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 7, hvorefter følgende er fritaget:
”Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed.”
Det følger af momslovens § 30, stk. 3:
”Kunstnere eller disses arvinger kan ved førstegangssalg af
kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, afgiftsberigtige de
pågældende kunstgenstande på et reduceret grundlag svarende til 20 pct. af
afgiftsgrundlaget som fastsat efter §§ 27-29.”
Det følger af momslovens § 4:
”Der betales en afgift af varer og ydelser, der leveres mod
vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten
til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter
enhver anden levering”.
Definitionen af ”levering af en vare” er i overensstemmelse
med definitionen i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1.
Landsskatteretten er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at
der skal sondres mellem de forskellige aktiviteter, klageren foretager.
Således som sagen foreligger oplyst er retten enig i, at
alene en del heraf kan karakteriseres som kunstneriske ydelser omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Retten finder således i overensstemmelse med det af Told- og
Skattestyrelsen anførte, at
udstillingsvederlag
må anses for et almindeligt momspligtigt vederlag for levering af en ydelse.
Retten finder endvidere, at klagerens
salg af video/DVD/lys-billede-installationer
må anses for salg af
varer, og at det ud fra de angivne kriterier i momslovens § 69, stk. 4, ikke
kan karakteriseres som salg af kunstgenstande, således at der ikke for så
vidt
angår disse salg kan ske afgiftsberigtigelse efter momslovens § 30, stk. 3.
Det bemærkes tillige, at
foto-kunst
ikke er omfattet af definitionen på kunstværker i
momslovens § 69, stk. 4.
For så vidt angår klagerens yderligere aktiviteter med
lysskulpturer/lyssætning
er retten enig
med Told- og Skattestyrelsen i, at der som udgangspunkt er tale om levering
af
kunstneriske ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Landsskatteretten giver derfor klageren medhold i, at en del
af klagerens virksomhed er momspligtig virksomhed, og at afmeldelsen fra
momsregistrering derfor er sket med urette. Det bemærkes dog, at ingen del af
den udbetalte negative moms for perioden frem til 31. december 2001 som denne
klage vedrører, er krævet tilbagebetalt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 24. juli 2010 til 31. december 2016. Forhøjelsen skyldes dels forhøjelse af virksomhedens salgsmoms… Landsskatteretten · 28. august 2023
- Nettodifference mellem bogført og angivet momstilsvar – Momspligtigt salg bogført på ” konto 1010 ”Varesalg Export u. moms” m.fl. Landsskatteretten · 11. april 2023
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. september 2000
- Moms, kryptokunst, valuta, kunstnermoms Retsinformation · 17. januar 2023
- Betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt? m.fl. Landsskatteretten · 4. januar 2022
- Forhøjelse af udgående moms vedrørende tre køretøjer, idet brugtmomsordningen ikke kan anvendes – Nedsættelse af købsmoms Landsskatteretten · 25. marts 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Tatovørvirksomhed momsfritaget som anden kunstnerisk virksomhed Retsinformation · 27. marts 2007
- Landsskatteretskendelse af 2. oktober 2002 vedr. Momspligt opbevaring af bohave momstilsvar med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 18. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Tilbagebetaling af moms vedr. tatovørvirksomhed Retsinformation · 20. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. produktionsskoles salg af landbrugsprodukter - momsfritagelse Retsinformation · 12. januar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. momspligt for erhvervsskoles aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 Retsinformation · 11. februar 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for købsmoms af varevogn. Retsinformation · 29. juni 2005