Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven
Gældende udgave: LBK nr 1228 af 13/10/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8.642 afgørelser
Landsskatteretten 7.628, Retsinformation 878, Domsdatabasen 120, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Det finansielle ankenævn 5, Ankenævnet på Energiområdet 2
- § 26 3.894
- § 27 2.993
- § 31 1.399
- § 32 1.210
- § 20 590
- § 30 530
- § 11 427
- § 46 401
- § 21 351
- § 17 313
- § 42 312
- § 29 295
- § 19 294
- § 45 220
- § 24 210
De nyeste afgørelser
- Momspligt af arealafståelse ved ekspropriation – servituterstatninger og udbetaling af renter skulle ikke pålægges moms Retsinformation · 18. november 2026
- Moms – jordomsejling – ikke momsmæssigt hjemsted i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 737.494 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Forhøjelsen skyldes ikke… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligt A-skat og hæftelse herfor vedrørende underleverandørerne [virksomhed1] ApS… m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
skatteforvaltningsloven
Hermed bekendtgøres skatteforvaltningsloven , jf.
lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, med de ændringer, der følger af
§ 2
i lov nr. 1409 af 21. december 2005, § 19 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, § 19 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og § 47 i lov nr. 538 af
8.
juni 2006.
1)
Afsnit I
Forvaltningens organisation og opgaver
Kapitel 1
Told- og skatteforvaltningen
§ 1.
Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og
lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Kapitel 2
Skatterådet
§ 2.
Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om
vurdering af landets faste ejendomme og lovgivning om skatter, bortset fra
lovgivning om told.
Stk. 2.
Skatterådet
afgør sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger for Skatterådet til
afgørelse,
jf. stk. 1.
Stk. 3.
Læs alt
2)
Skatterådet
kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart
ulovlig
afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller
et
motorankenævn. Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde
materialet
i en sag fra et skatte-, vurderings- eller motorankenævn.
§ 3.
Skatterådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og
skatteministeren udnævner 13 medlemmer. Blandt de medlemmer, som
skatteministeren udnævner, skal 4 medlemmer være repræsentanter for
henholdsvis
landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne, og 4
medlemmer udnævnes efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 2.
Den
ordinære funktionsperiode er på 6 år. Den første funktionsperiode begynder
den
1. november 2005. Der gælder ingen fast funktionsperiode for formanden eller
en
eventuel næstformand.
Stk. 3.
Er et
medlem fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på over
6
måneder, ophører den pågældende med at være medlem af rådet, og der vælges
eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et nyt
medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme
gælder,
hvis et medlem i øvrigt udtræder af rådet.
Stk. 4.
Formanden
og en eventuel næstformand for Skatterådet udpeges af skatteministeren blandt
rådets medlemmer.
§ 4.
For
at Skatterådet kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af medlemmerne,
heriblandt formanden eller næstformanden, deltage i afgørelsen.
Stk. 2.
Reglerne
for told- og skatteforvaltningens sagsbehandling finder tilsvarende
anvendelse
for Skatterådets sagsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov eller
efter
stk. 4.
Stk. 3.
Skatterådet
kan i en sag, der forelægges for rådet til afgørelse, tillade, at der
afholdes
syn og skøn efter regler, der svarer til § 47 om syn og skøn i
landsskatteretssager.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for Skatterådet.
Stk. 5.
Told- og
skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet.
Kapitel 3
Skatteankenævnene
§ 5.
Skatteankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser
vedrørende fysiske personer og dødsboer om:
1)
Forskudsregistrering
af indkomst.
2)
Ansættelse af
indkomstskat.
3)
4)
Bindende
svar efter kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og
4-9.
4)
Ansættelse af
underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra
kilder
af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.
5)
Ansættelse af
ejendomsværdiskat.
6)
Beregning af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører
værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.
7)
Beregning af
passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.
8)
Ansættelse af
anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C,
stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.
9)
Behandling af
anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt.,
stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske
personer og dødsboer.
Stk. 2.
Afgørelser,
som kan påklages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-9, kan efter
klagerens valg i stedet påklages til Landsskatteretten efter § 11,
stk. 1, nr. 1.
§ 6.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og
antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn.
Stk. 2.
Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert
af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,
som skatteankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af
skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt i indbyggerantallet i
kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode
begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver
af
kommunens pladser i nævnet og mindst to personer til funktionen som suppleant
herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan
indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den
pågældendes
kvalifikationer til at bestride hvervet.
Stk. 3.
Personer,
der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter stk. 2, har pligt til
at
modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter
§ 15. Følgende personer kan dog meddele skatteministeren, at de ikke
ønsker at modtage udnævnelsen:
1)
Personer, der ved
funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år.
2)
Personer, der har
været medlem af et skatteankenævn i 2 hele sammenhængende funktionsperioder.
3)
Personer, der ikke
har dansk indfødsret.
4)
Personer, der på
grund af deres helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget for
hvervet.
Stk. 4.
Den ordinære
funktionsperiode er på 4 år, således at funktionsperioden begynder den 1.
juli
i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.
Stk. 5.
Et medlem,
der mister sin valgbarhed, skal udtræde af skatteankenævnet. Et medlem, der
har
været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6
måneder, skal udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning tillade
et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger
el.lign.
har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem
udtræder
af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt
medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden.
§ 7.
Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets
medlemmer.
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller en
næstformand deltager i afgørelsen.
Stk. 3.
For at det
samlede skatteankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af
nævnets
medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.
Stk. 4.
Et
skatteankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led bestående af mindst
3
medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller en næstformand. Ved en
sådan opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig
sammensætning. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst
3
medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af
skatteankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.
Stk. 5.
Hvis et
medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod
afgørelsen
tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for skatteankenævnene.
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævns
formænd,
næstformænd og øvrige medlemmer.
Stk. 8.
Told- og
skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
skatteankenævnet.
Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og
skatteforvaltning.
Kapitel 4
Vurderingsankenævnene
§ 8.
Vurderingsankenævnene
afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter:
1)
Lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
2)
Ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 3.
§ 9.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og
antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn.
Stk. 2.
Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert
af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,
som vurderingsankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af
skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt i indbyggerantallet i
kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode
begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver
af
kommunens pladser i nævnet og mindst to personer til funktionen som suppleant
herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan
indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den
pågældendes
kvalifikationer til at bestride hvervet.
Stk. 3.
Personer,
der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter stk. 2, har pligt til
at
modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter
§ 15. Følgende personer kan dog meddele skatteministeren, at de ikke
ønsker at modtage udnævnelsen:
1)
Personer, der ved
funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år.
2)
Personer, der har
været medlem af et vurderingsankenævn i 2 hele sammenhængende
funktionsperioder.
3)
Personer, der ikke
har dansk indfødsret.
4)
Personer, der på
grund af deres helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget for
hvervet.
Stk. 4.
Den
ordinære funktionsperiode er på 4 år, således at funktionsperioden begynder
den
1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.
Stk. 5.
Et medlem,
der mister sin valgbarhed, skal udtræde af vurderingsankenævnet. Et medlem,
der
har været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6
måneder, skal udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning tillade
et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger
el.lign.
har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem
udtræder
af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt
medlem
af nævnet for den resterende del af funktionsperioden.
§ 10.
Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt
nævnets medlemmer.
Stk. 2.
For at et
vurderingsankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets
medlemmer
eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. En afgørelse kan ikke
træffes,
uden at formanden eller en næstformand deltager i afgørelsen.
Stk. 3.
Hvis et
medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod
afgørelsen
tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for vurderingsankenævnene.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævns
formænd, næstformænd og øvrige medlemmer.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
vurderingsankenævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den
øvrige told- og skatteforvaltning.
Kapitel 5
Landsskatteretten
§ 11.
Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter
§ 14, stk. 2, klager over:
1)
Told- og
skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om
forskudsregistrering
som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.
2)
Skatterådets afgørelser.
3)
4)
Skatteankenævnenes afgørelser efter § 5,
stk. 1, nr. 2-9.
4)
Vurderingsankenævnenes
afgørelser.
5)2)
Motorankenævnenes
afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Stk. 2.
Landsskatteretten afgør sager, som skatteministeren har indbragt for
Landsskatteretten efter § 40, stk. 2.
Stk. 3.
Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er
henlagt
til Landsskatteretten til afgørelse.
§ 12.
2)
Landsskatteretten består af
en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og 4 særligt
motorsagkyndige medlemmer.
Stk. 2.
Retspræsidenten og retsformændene skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3.
Af de
øvrige 30 retsmedlemmer vælger Folketinget 11, og skatteministeren udnævner
19.
Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være mindst én
repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Endvidere skal
mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, være dommere.
Stk. 4.
2)
Ud over de retsmedlemmer,
der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren 4 særligt
motorsagkyndige
retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal 2 repræsentere bilbranchen og 2
Færdselsstyrelsen.
Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer.
Stk. 5.
De ordinære
funktionsperioder for retsmedlemmer som nævnt i stk. 3 og 4 er på 6 år.
Funktionsperioderne udmåles fra den 1. juni 2004.
Stk. 6.
Er et
medlem fraværende i en samlet periode på over 6 måneder, ophører den
pågældende
med at være medlem af Landsskatteretten, og der vælges eller udnævnes i så
fald
i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 og 4 et nyt medlem af
Landsskatteretten for den resterende del af funktionsperioden. Det samme
gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten.
§ 13.
For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 retsmedlemmer
deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst én være retspræsidenten eller en
retsformand, og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af
skatteministeren efter § 12, stk. 3. I tilfælde af stemmelighed er
retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er
retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse
ældstes stemme afgørende. I sager, som vedrører lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v., skal 3 retsmedlemmer deltage, og heraf skal én være
retspræsidenten eller en retsformand, mens 2 skal være de særligt
motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af skatteministeren efter
§ 12,
stk. 4.
Stk. 2.
Uanset
stk. 1 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef eller en
fuldmægtig
i Landsskatteretten skal deltage i afgørelsen af en klage. I sådanne tilfælde
har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke
enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 kan retspræsidenten fastsætte regler om, at klager over visse
nærmere angivne typer af afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen
skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer som nævnt i § 12,
stk. 3. Hvis særlige omstændigheder ved en påklaget afgørelse taler for,
at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer efter stk. 1, kan
retspræsidenten bestemme en sådan behandling af klagen uanset regler fastsat
efter 1. pkt.
Stk. 4.
Uanset
stk. 1 kan afgørelse vedrørende afvisning af en indkommet klage eller
afgørelse om genoptagelse efter § 46 af en påkendt klage træffes af
retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for Landsskatteretten.
Kapitel 6
Kompetence og tavshedspligt m.v.
Indbyrdes kompetence
§ 14.
Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:
1)
Skatteministeren kan
ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat eller om en vurdering af fast
ejendom, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller
dispensationer.
2)
Told- og
skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang
Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn
har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32,
stk. 3.
3)
Et skatteankenævn
eller et vurderingsankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang
Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.
4)
Skatterådet kan ikke
træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling
til sagen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om retten til at klage over told- og
skatteforvaltningens afgørelser.
Habilitet
§ 15.
En
ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller
stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten.
Stk. 2.
Ingen kan
samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn,
Skatterådet eller Landsskatteretten.
Kommunalbestyrelser
§ 16.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter landets kommunalbestyrelser
får elektronisk adgang til oplysninger, der er registreret af told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse
opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk
forvaltningsvirksomhed, og som efter § 1 henhører under told- og
skatteforvaltningens opgaver.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver, som skatteministeren har tillagt
kommunalbestyrelsen
efter stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, finder
§ 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale
borgerservicecentre tilsvarende anvendelse.
Tavshedspligt
§ 17.
Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f
i
straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige
eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres
arbejde bliver bekendt med. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige
medhjælpere
samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det
offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen
indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde
i
virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
§ 18.
Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse
til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden
ægtefælles
selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for
indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
Afsnit II
Regler for sagsbehandling
Kapitel 7
Sagsfremstilling og agterskrivelse
Sagsfremstilling
§ 19.
Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der
udarbejdes
en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes
efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud
kan
imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i
øvrigt er enige om afgørelsen.
Stk. 2.
Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende
sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der
skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter
forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav
til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af
forvaltningsloven.
Stk. 3.
Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en
svarfrist,
der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra
høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i
lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.
Stk. 4.
Hvis der
foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele
sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i
sagsfremstillingen,
medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med
en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en
nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på
mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist
er
bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb,
kan
afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.
Stk. 5.
Kravet
efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der
træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:
1)
Afgørelser, der kan
påklages til skatteankenævn, jf. § 5.
2)
Afgørelser, der kan
påklages til vurderingsankenævn, jf. § 8.
3)
Afgørelser, hvis en
klage herover efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
4)
Afgørelser, hvis en
klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 14,
stk. 2,
ikke afgøres af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten.
5)
Afgørelser om
bindende svar, jf. § 21, bortset fra bindende svar, der afgives af
Skatterådet efter § 21, stk. 4.
6)2)
Afgørelser,
der kan påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om
registreringsafgift
af motorkøretøjer m.v.
Agterskrivelse
§ 20.
Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af
indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er
selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter
underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en
selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge
deraf
skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen
af
en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.
Stk. 2.
Den
selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil
blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og
skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig
udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden
den
pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens
datering,
medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den
selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan
afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.
Stk. 3.
Underretning som nævnt i stk. 1 og 2 kan undlades, i det omfang
afgørelsen
træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen
fuldt
ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens
parter i øvrigt er enige om afgørelsen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og
skatteforvaltningen agter at ændre en ejendomsvurdering eller agter at
foretage
en ejendomsvurdering, der med urette ikke er foretaget som led i den
almindelige vurdering. I sådanne tilfælde tilkommer de rettigheder, der
følger
af stk. 1-3, ejendommens ejer og andre, der har en væsentlig, direkte
retlig interesse i vurderingens resultat, jf. § 38, stk. 1.
Kapitel 8
Bindende svar
§ 21.
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål
om
den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og
skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf.
dog
stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget
eller
påtænker at foretage.
Stk. 2.
Enhver kan
hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om
virkningen
af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter
pensionsbeskatningsloven
for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at
foretage,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bindende
svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af
toldlovgivningen.
Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller
dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for
Skatterådet
til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis
1)
svaret vil kunne få
konsekvenser for et større antal skattepligtige,
2)
svaret vedrører
større økonomiske værdier,
3)
svaret angår
fortolkning af ny lovgivning,
4)
der ved besvarelsen
skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller
5)
sagen i øvrigt har
påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.
§ 22.
4)
En anmodning om et bindende
svar, der har betydning for en ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat
for et indkomstår, skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det
pågældende
indkomstår. Er spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med kalenderåret,
regnes
fristen fra udløbet af regnskabsåret. Anmodninger, der vedrører dødsboer,
skal
indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen.
Stk. 2.
I følgende
tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat
kun, i det omfang flere anmoder om svaret, og fristen regnes i disse tilfælde
fra udløbet af det tidligste indkomstår:
1)
Ved anmodning om et
bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i købsaftalen anmode om
svaret.
2)
Ved anmodning om et
bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver som
gavemodtager anmode om svaret.
3)
3)
Ved
anmodning om et bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller
ejendomsværdiskat af en kontrolleret transaktion som beskrevet i
ligningslovens
§ 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne
beherskede selskab skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret.
Ved
afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 4, anvendelse.
Stk. 3.
Der kan
anmodes om bindende svar om afgifter, bortset fra gaveafgift og afgift efter
pensionsbeskatningsloven, for en periode på op til 12 måneder forud for
starten
af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen.
Det bindende svar kan ikke strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra
starten af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen. Gennemføres en påtænkt disposition, inden svaret gives, kan
spørgeren få tilladelse til, at svarets bindende virkning indtræder ved
starten
af den afgiftsperiode, hvor dispositionen er foretaget.
§ 23.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales
et
gebyr.
Stk. 2.
Angår
spørgsmålet de skattemæssige virkninger for spørgeren, jf. § 21,
stk. 1, er gebyret på 150 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet i
svaret. Angår spørgsmålet de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren
af en påtænkt disposition, jf. § 21, stk. 2, er gebyret på 5.500
kr.
pr. disposition.
Stk. 3.
Gebyrernes
størrelse, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter § 20 i
personskatteloven.
Stk. 4.
Gebyret
betales tilbage, hvis anmodningen afvises efter § 24, stk. 1 eller
2.
§ 24.
En
anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de
oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.
Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet
ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere
oplysninger
eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist,
kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde
afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at
det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler
afgørende
imod en besvarelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.
§ 25.
Et
bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren
eller
andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne
forhold i 5 år. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal være
bindende i en kortere periode.
Stk. 2.
Et svar er
ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har
været
afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller
bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det
omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.
Stk. 3.
Et svar,
der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke
bindende,
i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk
skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til
grund.
Stk. 4.
En
afgørelse, der træffes efter § 245 i lov om finansiel virksomhed, eller
en
afgørelse, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens
§ 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et
penge- eller realkreditinstitut m.v., er bindende for skattemyndighederne ved
behandlingen af det beskrevne forhold. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 9
Frister m.v. vedrørende indkomst- og
ejendomsværdiskat
Ordinær ansættelse
§ 26.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20,
stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets
udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter
indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er
en
følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for
at
varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges,
skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Skatteministeren
kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1.
og
2. pkt.
Stk. 2.
En
skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller
ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets
udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan
begrunde
ændringen.
Stk. 3.
En
ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for
et
indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne paragraf, kan foretages
eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.
Stk. 4.
En
ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang
ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud
eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne
efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.
Stk. 5.
Fristerne
efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets
udløb
for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt
angår de kontrollerede transaktioner.
Stk. 6.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 7.
Vedrører en
ansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
ansættelsen
for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo
for dette indkomstår.
Stk. 8.
Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.
Ekstraordinær ansættelse
§ 27.
Uanset
fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat
foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter
told-
og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1)
Der er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2)
Ansættelsen er en
direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet
indkomstår.
Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for
det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle,
med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf.
kildeskattelovens
§ 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var
sambeskattet.
3)
En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4,
stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en
anden skattepligtig er ændret.
4)
En udenlandsk
skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen
af
den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed
anerkender afgørelsen.
5)
Den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at
skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
6)
Skatterådet udnytter
sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en
skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige
senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at
afgørelsen er udtaget til ændring.
7)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller
skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er
offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for
den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i
den
første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med
det
indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
Told- og
skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse
til
ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den
varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning
fremsættes
af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen
henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen
kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis
særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Et forhold
i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den
skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og
skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om
skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet
afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav afledt
af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretaget efter
stk. 1, nr. 4, 7 eller 8, er ikke undergivet forældelse efter lov nr.
274
af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Stk. 5.
Vedrører en
ansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen
primo
indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående
indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette
indkomstår.
Stk. 6.
Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.
Kapitel 10
Omgørelse og lign. vedrørende indkomst- og
ejendomsværdiskat
Skatteforbehold
§ 28.
Er
en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere
angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat
(skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse
af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt
og
oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og
skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en
ansættelse,
hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og
overskuelige.
Omgørelse af privatretlige dispositioner
§ 29.
I
det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en
privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en
efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af
indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1)
Dispositionen må ikke
i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde
skatter.
2)
Dispositionen skal
utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3)
Dispositionen skal
have været lagt klart frem for myndighederne.
4)
De privatretlige
virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig
virkning,
skal være enkle og overskuelige.
5)
Alle, der
skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde
omgørelsesanmodningen.
Stk. 2.
Skatterådet
kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af
kompetencen efter stk. 1.
Stk. 3.
For at få
behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 1.100 kr. (i
1987-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om
omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret
tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.
Selvangivelsesomvalg
§ 30.
Told-
og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer et valg i
selvangivelsen , i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse
af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget
som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Stk. 2.
Anmodning
om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6
måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den
ansættelse,
der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
fra
den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler
derfor.
Kapitel 11
Frister m.v. vedrørende fastsættelse af
afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift
Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse
af afgift
§ 31.
Told-
og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring
af
afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende
kan
varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år
efter,
at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af
afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder
efter
udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den
afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at
varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en
anmodning
om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En
afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter
angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en
person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor
kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.
Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 32.
Uanset
fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift
fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis
den
godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens
bestemmelse,
hvis:
1)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller
skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er
offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for
den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis
sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede
vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med
det
tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.
2)
Ændringen er en
direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme
eller en anden afgiftsperiode.
3)
Den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne
forsætligt
eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er
fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
4)
Told- og
skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret
eller godtgørelsen
som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En ændring
af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter
stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller
anmodningen
fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes
senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den
afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om
det
forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis
den
godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder
taler derfor.
Stk. 3.
Et forhold
i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod
ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og
skatteforvaltningen, selv om Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere
har
truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav afledt
af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter
stk. 1, nr. 1 eller 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274
af
22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Kapitel 12
Frister m.v. vedrørende vurdering af fast
ejendom
Ordinær og ekstraordinær ejendomsvurdering
§ 33.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20,
stk. 1, jf. stk. 4, om foretagelse eller ændring af en vurdering af
en fast ejendom senere end den 1. juli i det andet kalenderår efter
vurderingsårets udløb. En ændring skal være gennemført senest den 1. oktober
samme år.
Stk. 2.
En
klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en
ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter
vurderingsårets
udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan
begrunde
ændringen.
Stk. 3.
4)
Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf.
§ 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom
efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra
hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.
Stk. 4.
Skatterådet
kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse med en
ændring
efter stk. 3 bemyndige told- og skatteforvaltningen til at genoptage
vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold. Bestemmelsen i
stk. 3,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det er dog en betingelse, at
ejendommens ejer senest 3 måneder efter, at Skatterådet har bemyndiget told-
og
skatteforvaltningen til at genoptage vurderingen, er underrettet om, at
vurderingen er udtaget til genoptagelse.
Afledt ejendomsvurdering
§ 34.
Når
et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan
told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende
ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens
afgørelse
giver anledning til ændring heraf.
Kapitel 13
Digital kommunikation
§ 35.
Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af
digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning,
herunder
fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation.
Stk. 2.
Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af
dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende
sidestilles
med et dokument med personlig underskrift.
Afsnit III
Klage og domstolsprøvelse samt
omkostningsgodtgørelse
Kapitel 14
Klage til skatteankenævnet
§ 36.
En
klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
Stk. 2.
En klage
til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til
skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3
måneder
efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den
indgives efter udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Forinden
skatteankenævnet afgør en klage, skal det indhente en udtalelse om klagen fra
told- og skatteforvaltningen. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Hvis
told-
og skatteforvaltningen anmoder om det, og hvis omstændighederne ved den
påklagede afgørelse taler derfor, kan skatteankenævnet dog give en længere
frist.
Stk. 4.
Hvis told-
og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at
genoptage
afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,
genoptage afgørelsen.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved
skatteankenævnets behandling af en klage.
Stk. 6.
Ved
høringen efter stk. 5 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har
ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet.
Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig
tid,
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 7.
Skatteankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 8.
Ved klage
over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 26 eller § 27
kan
skatteankenævnet vælge, hvis sagens parter er enige deri, og genoptagelse
findes berettiget, at gennemføre genoptagelsen.
§ 37.
Skatteankenævnet
kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist
af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke
tidligere
har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville
have
medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget
tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af følgende
frister:
1)
Fristen efter
§ 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om
genoptagelse.
2)
Fristen efter
§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets
afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af
sagen er afsluttet.
3)
5)
Fristen
efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1.
instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
4)5)
Fristen
for anke eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne
domstols behandling af sagen er afsluttet.
5)5)
Fristen for ansøgning om
tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er
afsluttet.
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige
omstændigheder
taler derfor.
Kapitel 15
Klage til vurderingsankenævnet
§ 38.
En
klage til vurderingsankenævnet kan indgives af ejeren af den faste ejendom og
af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens
resultat.
Stk. 2.
Klagen skal
indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen
skal
være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter
modtagelsen
af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller
omvurderinger efter vurderingslovens § 1 eller § 3 skal klagen dog
være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre
skatteministeren fastsætter en længere frist. Klagen afvises, hvis den
indgives
efter udløbet af fristen. Vurderingsankenævnet kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Hvis told-
og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at
genoptage
afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,
genoptage afgørelsen. I andre tilfælde videresender told- og
skatteforvaltningen klagen til vurderingsankenævnet sammen med en udtalelse
om
klagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved
vurderingsankenævnets behandling af en klage.
Stk. 5.
Ved
høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har
ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for
vurderingsankenævnet.
Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en
rimelig
tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 6.
Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte
ændringer.
Stk. 7.
Hvis
vurderingsankenævnet vil ændre en ansættelse, for hvilken der foreligger
afgørelse eller fordeling efter vurderingslovens § 33, skal
vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse
ansættelsesændringen får på afgørelsen eller fordelingen.
Stk. 8.
Ved klage
over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk. 2, kan
vurderingsankenævnet vælge, hvis parterne er enige deri og genoptagelse
findes
berettiget, at gennemføre ændringen.
Stk. 9.
Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en fast ejendom i
forbindelse med behandlingen af en klage over en vurdering af ejendommen.
Nævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til som sekretariat for
nævnet at foretage besigtigelsen på nævnets vegne.
§ 39.
Vurderingsankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er
påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,
at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal
forelægges nævnet inden for en af følgende frister:
1)
Fristen efter
§ 33, stk. 2, for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
2)
Fristen efter
§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over vurderingsankenævnets
afgørelse
til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er
afsluttet.
3)5)
Fristen
efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1.
instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
4)5)
Fristen
for anke eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne
domstols behandling af sagen er afsluttet.
5)5)
Fristen
for ansøgning om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling
af
sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Vurderingsankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne
i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
Kapitel 16
Klage m.v. til Landsskatteretten
§ 40.
En
klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig,
direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. En
klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter
§ 8, stk. 1, nr. 1, kan indgives af de i § 38, stk. 1,
nævnte.
Stk. 2.
Skatteministeren kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der
indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for
Landsskatteretten
til prøvelse. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, § 42,
stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, samt §§ 43-47 finder tilsvarende anvendelse.
Den
eller de, der har været part i sagen for Skatterådet, stilles som en klager
ved
Landsskatterettens behandling af en klage.
Stk. 3.
Er der
klaget over en afgørelse som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, kan
told- og skatteforvaltningen indbringe andre afgørelser efter
ejendomsvurderingsloven
vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der
påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.
§ 41.
En
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan påklages, når den
klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere af følgende forhold:
1)
Den pågældende er
ikke skattepligtig.
2)
Ansættelsen er
ugyldig på grund af formelle fejl.
3)
Indkomsten eller
ejendomsværdien er ansat forkert.
4)
Skatten er beregnet
forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr el.lign. er
beregnet
forkert eller pålagt med urette.
5)
Ansættelsen er
uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for
ansættelsens
foretagelse.
6)
Underskud og tab, der
kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.
§ 42.
Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter
modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den
indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Klage til
Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, skal
følge
med klageskrivelsen i original eller kopi. Er der udarbejdet en
sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge
med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke
punkter afgørelsen anses for urigtig, og begrundelsen herfor. Dokumenter, som
ønskes
anvendt som bevis, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.
Stk. 3.
Hvis en
klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som
grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en
frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse
og en udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klageskrivelsen. Hvis
klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises klagen.
Stk. 4.
2)
Ved fremsendelsen af klagen
betales et beløb på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for klage over
afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter
§ 13,
stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer,
eller
ved klage over afgørelser truffet af motorankenævn. Hvis beløbet ikke følger
med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten
fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. Det indbetalte beløb
tilbagebetales
til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af
Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af
Landsskatterettens
afgørelse. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen
indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2, eller hvis klagen
tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.
Stk. 5.
Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage af følgende typer, anmode
told- og skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling under
anvendelse af § 19, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt.:
1)
Klager som nævnt i
§ 5, stk. 2.
2)
Klager, der efter
bestemmelse af landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3, 1.
pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
3)
Klager over bindende
svar, jf. § 21, stk. 1-3.
§ 43.
Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse,
om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen
af
en klage over en vurdering af fast ejendom.
§ 44.
Klageren
kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et
retsmøde. Klageren kan dog ikke anmode om retsmøde i sager, som efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en
anmodning om retsmøde.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at
udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til
dette
retsmøde.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af
retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
§ 45.
Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.
Stk. 2.
Det skal
fremgå af Landsskatterettens afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med
deltagelse
af læge retsmedlemmer, jf. § 13. Har læge retsmedlemmer deltaget, skal
afgørelsen indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen
både vedrørende resultatet og begrundelsen. Afgørelsen skal angive
stemmetallet
for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet
dissens.
Afgørelsen skal angive navn på den eller de personer, der har truffet
afgørelsen.
§ 46.
Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er
afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette
kan
lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have
medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget
tidligere.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Reglerne om
betaling i § 42, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 47.
2)
Reglen i retsplejelovens § 343 om
adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles
foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for
Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering af
fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter
registreringsafgiftsloven.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den
myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der
begæres syn og skøn i sagen.
Stk. 3.
Hvis en
part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen,
indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler
Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er
6-måneders-fristen i § 48, stk. 2, suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn
og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.
Kapitel 17
Domstolsprøvelse
§ 48.
Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet
af
en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet
prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.
Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis
det
har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for
retssagen,
og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget
tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil
medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der
forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for
den
endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for
domstolene,
selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en
afgørelse.
Stk. 3.
En endelig
administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3
måneder
efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans
afvist
at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end
3
måneder efter, at afvisningen er sket.
§ 49.
Spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan skatteministeren
indbringe
for domstolene senest 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet
afgørelse. Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er
afgjort af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med
henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den, der ville være
Skatteministeriets modpart under en eventuel retssag, såfremt
Skatteministeriet
ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for
domstolene.
§ 50.
5)
(ophævet)
Kapitel 18
Henstand i forbindelse med klage
§ 51.
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling
af
den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog
ikke
afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF)
nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves
særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3, eller § 61 A overføres som tilsvar for et
efterfølgende
år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af
registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens
betaling.
Stk. 3.
Henstand
kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet
ansøgning.
Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling
i
det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for
domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.
Stk. 4.
Henstand
kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det
skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at
inddrive kravet forringes.
Stk. 5.
Der kan i
henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for
krav, som klageren måtte få mod det offentlige.
Stk. 6.
Henstand
betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende
lov
fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også
rente
samt eventuelt allerede påløbne renter.
Kapitel 19
Omkostningsgodtgørelse
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af
§ 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand
m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en
godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt
medhold
eller medhold i overvejende grad.
Stk. 2.
5)
Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis
udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at
told-
og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn
for
Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller skatteministeren
indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40,
stk. 2, eller Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse
for
domstolene eller Skatteministeriet anker en dom til højere instans.
Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede
udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis Skatterådet,
Landsskatteretten og den pågældende domstolsinstans.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt
til
syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 47, skal godtgøres fuldt ud.
Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres
fuldt ud, jf. § 4, stk. 3.
Stk. 4.
Der ydes
ikke omkostningsgodtgørelse efter dette kapitel for klager over afgørelser
efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Stk. 5.
Krav på
godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde
overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den
sagkyndige.
Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller
modregning.
§ 53.
Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en
juridisk
person, herunder et dødsbo:
1)
Den, der ifølge
lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er
nævnt i § 55, eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.
2)
Den, som i øvrigt må
anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55.
3)
Den, som en myndighed
inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den
pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.
§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal
betales eller er betalt:
1)
Udgifter til
sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den
godtgørelsesberettigede.
2)
Retsafgifter bortset
fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42, stk. 4.
3)
Udgifter til syn og
skøn.
4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale
om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens
§ 3 B.
5)
Pålagte
sagsomkostninger.
6)
Udgifter til en
sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør
påklages
eller prøves ved domstolene.
Stk. 2.
De
godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:
1)
Tilkendte
sagsomkostninger.
2)
Offentlig retshjælp.
3)
Afgiftstilsvar, der
kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
§ 55.
Godtgørelse
ydes i følgende tilfælde:
1)
Ved klage til
skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.
2)
Ved
Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt
efter § 40, stk. 2.
3)
Ved en anmodning til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende
myndigheds egen tidligere afgørelse.
4)
I en sag vedrørende
skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
5)
I en klagesag, hvor
den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen).
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til
Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol,
bortset
fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer.
Stk. 3.
Godtgørelse
ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede
efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som
nævnt i stk. 2.
§ 56.
I
sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse
i
den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet
udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne
udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den
godtgørelsesberettigede
er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af
spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
Stk. 2.
Afgøres
sagen af Skatterådet, et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan
udtalelsen
efter stk. 1 afgives af told- og skatteforvaltningen som sekretariat for
Skatterådet eller skatteankenævnet eller af en kontorchef i
Landsskatteretten.
Stk. 3.
I sager om
kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver
den administrative klageinstans en udtalelse om, i hvilket omfang udgifter
til
sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i
forbindelse med klagesagen, jf. § 54, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 57.
Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at
undersøge,
i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i sin sag,
udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.
Stk. 2.
Er
godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt
forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med
rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned
regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.
Stk. 3.
Giver en
ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge
størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges
honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel
tilbagebetaling.
Stk. 4.
Er
godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt
med
forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget
udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til
henstand,
hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes
for
domstolene.
Stk. 5.
Har den
godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4,
1.
pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette,
udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra
dagen
for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb.
§ 58.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger
der
skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
§ 59.
Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den
udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes
omkostningsgodtgørelse.
§ 60.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af
omkostningsgodtgørelse.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 61.
Skønnes
en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning
kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i
retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning
og
inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.
Afsnit IV
Ikrafttrædelses-, overgangs- og
delingsbestemmelser
Kapitel 20
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 62.
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005 med de undtagelser, der følger af
stk. 6-9,
11 og 12.
Stk. 3.
Lov om
skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophæves fra den 1. november
2005.
Stk. 4.
Ligningsrådet nedlægges med udgangen af oktober måned 2005. De på dette
tidspunkt igangværende sager i Ligningsrådet, herunder modtagne klager til
Ligningsrådet, overgår til behandling i Skatterådet, i Landsskatteretten
eller
i told- og skatteforvaltningen, alt for så vidt sagerne i øvrigt ligger inden
for disse forvaltningsorganers kompetence pr. 1. november 2005.
Stk. 5.
De pr. 1.
november 2005 igangværende klagesager i ToldSkat overgår til behandling i
Landsskatteretten, hvis klagens afgørelse ligger inden for Landsskatterettens
kompetence pr. 1. november 2005.
Stk. 6.
Bestemmelsen i § 3 finder anvendelse ved udnævnelse af medlemmer af
Skatterådet pr. 1. november 2005.
Stk. 7.
Den
ordinære funktionsperiode for medlemmer af skatteankenævn pr. 31. oktober
2005
forlænges til den 1. juli 2006. I perioden fra den 1. november 2005 til den
1.
juli 2006 finder §§ 6-10 i skattestyrelsesloven tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Forbuddet i
§ 15, stk. 1, hvorefter ansatte i told- og skatteforvaltningen ikke
kan være medlemmer af bl.a. skatte- eller vurderingsankenævn, finder først
anvendelse på medlemmer af skatte- eller vurderingsankenævn fra den 1. juli
2006.
Stk. 9.
Hvis en
kommune indgår i en kommunesammenlægning og der oprettes et
sammenlægningsudvalg
til at forberede etableringen af den nye kommune, foretages indstillingen af
medlemmer og suppleanter til det skatteankenævn eller det vurderingsankenævn,
der udnævnes pr. 1. juli 2006, af sammenlægningsudvalget.
Stk. 10.
De
kontrakter, der er indgået mellem ToldSkat og kommuner, respektive kommunale
fællesskaber,
der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, om udførelse
af
selskabsligning, sekretariatsbetjening af skatteankenævn og
Grænsegængercenteret i Øresundsområdet, bortfalder den 1. november 2005.
Stk. 11.
I sager
som nævnt i skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., gives der
fortsat omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33 A,
stk. 2, hvis sagen verserer i ToldSkat pr. 1. november 2005.
Stk. 12.
Bestemmelserne i kapitel 21 har virkning samtidig med
ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 1.
§ 63.
Bestemmelserne i kapitel 19 tages op til revision senest i folketingsåret
2006-07.
§ 64.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.
§ 65.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 21
Delingsbestemmelser
§ 66.
Skatteministeriet
overtager med virkning fra den 1. november 2005 de aktiver, der udelukkende
er
knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven, jf. dog om fast
ejendom
stk. 2. Skatteministeriet indtræder endvidere fra den 1. november 2005 i
de rettigheder og pligter, der udelukkende er knyttet til den kommunale
varetagelse af skatteopgaven.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse vedrørende fast ejendom.
Skatteministeriet har ret til af den pågældende kommune at leje fast ejendom
eller dele heraf, som udelukkende er knyttet til den kommunale varetagelse af
skatteopgaven. Skatteministeriet og den enkelte kommune kan indgå aftale om,
at
Skatteministeriet umiddelbart overtager en fast ejendom, der helt eller
delvis
er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på aktiver
samt
rettigheder og pligter, der er knyttet til varetagelsen af skatteopgaver, der
udføres af kommuner eller kommunale fællesskaber efter kontrakt med ToldSkat
som nævnt i § 62, stk. 10.
§ 67.
Skatteministeriet
overtager fra den 1. november 2005 de kommunalt ansatte, der udelukkende
eller
helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af skatteopgaven.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kommunalt
ansatte,
der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af
skatteopgaver, der udføres af kommuner eller kommunale fællesskaber efter
kontrakt med ToldSkat som nævnt i § 62, stk. 10.
Stk. 3.
Skatteministeriet
overtager herudover en forholdsmæssig del af de kommunalt ansatte, der ikke
er
omfattet af stk. 1 og 2, og som ikke udelukkende eller helt overvejende
er
beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der fortsat varetages af kommuner
eller kommunale fællesskaber.
§ 68.
De
pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er
ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og
arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller
individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 67 ikke
er
omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
§ 69.
Tjenestemænd, der overføres efter § 67, overgår til ansættelse i staten
på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 2.
Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne
ansættelse
udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.
Stk. 3.
Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og
sundhedsministeren regler om beregning og eventuel fordeling mellem den
hidtidige og den nye ansættelsesmyndighed af pensionsforpligtelsen for
tjenestemænd, der overføres efter § 67.
Stk. 4.
Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af
pensionerne efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til
stk. 3
og 4.
Stk. 6.
Stk. 2-5
finder tilsvarende anvendelse for ansatte med en pensionsordning, der i det
væsentlige
giver samme rettigheder som tjenestemændenes pensionsordninger.
§ 70.
Aftale om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter
§ 66 og § 67, herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller
overførsel af fast ejendom efter § 66, stk. 2, skal indgås mellem
Skatteministeriet og den enkelte kommune. Parterne skal senest den 15. august
2005 have indgået aftale eller være nået til enighed om, at aftale indgås
umiddelbart efter denne dato.
§ 71.
Skatteministeren kan nedsætte et nævn, der kan træffe beslutning om
fordelingen
af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der overføres efter
§ 66
og § 67, herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller overførsel af
fast ejendom efter § 66, stk. 2, hvorom der ikke er indgået eller
er
opnået enighed om indgåelse af aftale senest den 15. august 2005, jf.
§ 70.
Stk. 2.
Nævnet
består af 4 medlemmer, der udpeges af skatteministeren. 1 medlem, der tillige
er formand, indstilles af finansministeren, og 2 medlemmer indstilles af
Kommunernes Landsforening.
Stk. 3.
Nævnet
træffer beslutning ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for nævnets virksomhed.
§ 72.
Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse
ved forhandlinger, aftaleindgåelse og beslutninger efter dette kapitel.
§ 73.
Den
myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal for så vidt angår overførslen
af
ansatte orientere repræsentanter for de ansatte om udkast til aftale efter
§ 70, jf. § 67, forhandlingernes forløb og udkast til beslutninger
efter § 71, jf. § 67.
Stk. 2.
Den
myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal forud for indgåelsen af aftale
efter § 70, jf. § 67, gøre den ansatte bekendt med den del af
aftaleudkastet, der vedrører den pågældende, og, medmindre den ansattes
ønsker
fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt med de oplysninger vedrørende
sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for
aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Myndigheden skal i den
forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Myndigheden kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af udtalelse
efter 2. pkt.
Stk. 3.
Stk. 2
gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for
indgåelse
eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 70, eller hvis
den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 9 med
hensyn
til de pågældende oplysninger.
Stk. 4.
Den
myndighed, hvorfra der overføres ansatte, og den myndighed eller de
myndigheder, hvis ansatte berøres af overførslerne, skal så hurtigt som
muligt
orientere repræsentanter for de ansatte om aftalen, jf. § 70, eller
beslutningen, jf. § 71.
Stk. 5.
Den
myndighed, hvorfra der overføres ansatte, og den eller de myndigheder, hvis
ansatte berøres af overførslerne, skal orientere repræsentanter for de
ansatte
og med disse drøfte fremgangsmåden for orienteringen af de ansatte inden for
lovgivningens rammer om aftaleudkast, forhandlingernes forløb, indgåelse af
aftale eller nævnsbeslutning.
Stk. 6.
Den
myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal så hurtigt som muligt
skriftligt
orientere de ansatte, der overføres efter § 67, om indgåelse af aftale
efter § 70 eller nævnsbeslutning efter § 71 om overførslen til
Skatteministeriet.
Stk. 7.
Repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering,
der er givet i medfør af stk. 1. Oplysninger om overførslen af en ansat
kan dog videregives til den ansatte, som oplysningen vedrører.
Stk. 8.
En ansat,
der overføres efter § 67, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud
imødekommes,
forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen til
Skatteministeriet.
Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, i
overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. En begæring
herom
skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig
orientering om overførslen. Begæringen skal behandles i overensstemmelse med
reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2.
Stk. 9.
En ansat,
der overføres efter § 67, har, når den ansatte har modtaget skriftlig
orientering om overførslen, ret til aktindsigt efter reglerne om
partsaktindsigt i forvaltningslovens §§ 9, 10 og 12-16 i oplysningerne
om
overførslen.
§ 74.
Skatteministeren kan fastsætte regler for gennemførelsen af den flytning af
opgaver og ansatte fra kommuner, respektive kommunale fællesskaber, der er
oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, til staten, der er en
følge af denne lov.
Skatteministeriet, den 28. august
2006
P.M.V.
Peter Loft
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af
skatteforvaltningsloven, der er foretaget i folketingsåret 2005/06. Endvidere
indeholder § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006 (Enklere forskuds- og
selvangivelsesprocedure og frivillig indberetning af gaver m.v.) en ændring
af
skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1. Tidspunktet for ikrafttræden af denne
lovændring fastsættes af skatteministeren.
2)
Lov nr. 1409 af 21. december 2005 (Indførelse af motorankenævn m.v.) trådte i
kraft den 23. december 2005 og har virkning fra den 1. april 2006.
3)
Lov nr. 1414 af 21. december 2005 (Ændringer som følge af
aktieavancebeskatningsloven) trådte i kraft den 23. december 2005 og har
virkning fra den 1. januar 2006.
4)
Lov nr. 515 af 7. juni 2006 (Konsekvensændringer som følge af
sundhedsbidraget
og kommunalreformen) trådte i kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra den
1.
januar 2007.
5)
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) træder i kraft den 1.
januar 2007. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence finde
anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller
som henvises til behandling ved byretten, jf. § 105, stk. 2 og 8, i lov nr.
538
af 8. juni 2006.
Lignende dokumenter
- Aftale mellem told- og skatteforvaltningens direktør og formanden for Skatterådet om sager, som forvaltningen skal forelægge for Skatterådet Retsinformation · 31. juli 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver m.v.) Retsinformation · 13. januar 2006
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 8. juni 2006
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008