Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven

Ikke gældende siden 7. marts 2011 LBK nr 907 af 28/08/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. september 2006

Gældende udgave: LBK nr 1228 af 13/10/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8.642 afgørelser

Landsskatteretten 7.628, Retsinformation 878, Domsdatabasen 120, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Det finansielle ankenævn 5, Ankenævnet på Energiområdet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

skatteforvaltningsloven

Hermed bekendtgøres skatteforvaltningsloven , jf.

lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, med de ændringer, der følger af

§ 2

i lov nr. 1409 af 21. december 2005, § 19 i lov nr. 1414 af 21. december

2005, § 19 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og § 47 i lov nr. 538 af

8.

juni 2006.

1)

Afsnit I

Forvaltningens organisation og opgaver

Kapitel 1

Told- og skatteforvaltningen

§ 1.

Told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og

lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Kapitel 2

Skatterådet

§ 2.

Skatterådet bistår told- og skatteforvaltningen ved forvaltningen af lov om

vurdering af landets faste ejendomme og lovgivning om skatter, bortset fra

lovgivning om told.

Stk. 2.

Skatterådet

afgør sager, som told- og skatteforvaltningen forelægger for Skatterådet til

afgørelse,

jf. stk. 1.

Stk. 3.

Læs alt

2)

Skatterådet

kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart

ulovlig

afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller

et

motorankenævn. Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde

materialet

i en sag fra et skatte-, vurderings- eller motorankenævn.

§ 3.

Skatterådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og

skatteministeren udnævner 13 medlemmer. Blandt de medlemmer, som

skatteministeren udnævner, skal 4 medlemmer være repræsentanter for

henholdsvis

landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne, og 4

medlemmer udnævnes efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).

Stk. 2.

Den

ordinære funktionsperiode er på 6 år. Den første funktionsperiode begynder

den

1. november 2005. Der gælder ingen fast funktionsperiode for formanden eller

en

eventuel næstformand.

Stk. 3.

Er et

medlem fraværende fra Skatterådets møder i en sammenhængende periode på over

6

måneder, ophører den pågældende med at være medlem af rådet, og der vælges

eller udnævnes i så fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et nyt

medlem af rådet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme

gælder,

hvis et medlem i øvrigt udtræder af rådet.

Stk. 4.

Formanden

og en eventuel næstformand for Skatterådet udpeges af skatteministeren blandt

rådets medlemmer.

§ 4.

For

at Skatterådet kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af medlemmerne,

heriblandt formanden eller næstformanden, deltage i afgørelsen.

Stk. 2.

Reglerne

for told- og skatteforvaltningens sagsbehandling finder tilsvarende

anvendelse

for Skatterådets sagsbehandling, medmindre andet er bestemt ved lov eller

efter

stk. 4.

Stk. 3.

Skatterådet

kan i en sag, der forelægges for rådet til afgørelse, tillade, at der

afholdes

syn og skøn efter regler, der svarer til § 47 om syn og skøn i

landsskatteretssager.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for Skatterådet.

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Skatterådet.

Kapitel 3

Skatteankenævnene

§ 5.

Skatteankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser

vedrørende fysiske personer og dødsboer om:

1)

Forskudsregistrering

af indkomst.

2)

Ansættelse af

indkomstskat.

3)

4)

Bindende

svar efter kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål som nævnt i nr. 1, 2 og

4-9.

4)

Ansættelse af

underskud eller tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra

kilder

af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

5)

Ansættelse af

ejendomsværdiskat.

6)

Beregning af

passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører

værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12.

7)

Beregning af

passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.

8)

Ansættelse af

anskaffelsessummer m.v. opgjort efter skattekontrollovens § 3 C,

stk. 8, 11 og 13, for fysiske personer og dødsboer.

9)

Behandling af

anmodninger efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 3, 4. pkt.,

stk. 5, stk. 11, 5. pkt., og stk. 13, 4. pkt., for fysiske

personer og dødsboer.

Stk. 2.

Afgørelser,

som kan påklages til skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-9, kan efter

klagerens valg i stedet påklages til Landsskatteretten efter § 11,

stk. 1, nr. 1.

§ 6.

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatteankenævnskredse og

antallet af medlemmer af det enkelte skatteankenævn.

Stk. 2.

Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert

af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,

som skatteankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af

skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt i indbyggerantallet i

kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode

begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver

af

kommunens pladser i nævnet og mindst to personer til funktionen som suppleant

herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan

indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den

pågældendes

kvalifikationer til at bestride hvervet.

Stk. 3.

Personer,

der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter stk. 2, har pligt til

at

modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter

§ 15. Følgende personer kan dog meddele skatteministeren, at de ikke

ønsker at modtage udnævnelsen:

1)

Personer, der ved

funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år.

2)

Personer, der har

været medlem af et skatteankenævn i 2 hele sammenhængende funktionsperioder.

3)

Personer, der ikke

har dansk indfødsret.

4)

Personer, der på

grund af deres helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,

forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget for

hvervet.

Stk. 4.

Den ordinære

funktionsperiode er på 4 år, således at funktionsperioden begynder den 1.

juli

i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.

Stk. 5.

Et medlem,

der mister sin valgbarhed, skal udtræde af skatteankenævnet. Et medlem, der

har

været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6

måneder, skal udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning tillade

et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger

el.lign.

har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem

udtræder

af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt

medlem af nævnet for den resterende del af funktionsperioden.

§ 7.

Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets

medlemmer.

Stk. 2.

Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse, uden at formanden eller en

næstformand deltager i afgørelsen.

Stk. 3.

For at det

samlede skatteankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af

nævnets

medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen.

Stk. 4.

Et

skatteankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led bestående af mindst

3

medlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller en næstformand. Ved en

sådan opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig

sammensætning. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst

3

medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af

skatteankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

Stk. 5.

Hvis et

medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod

afgørelsen

tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til

Skatterådet.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for skatteankenævnene.

Stk. 7.

Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævns

formænd,

næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 8.

Told- og

skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

skatteankenævnet.

Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og

skatteforvaltning.

Kapitel 4

Vurderingsankenævnene

§ 8.

Vurderingsankenævnene

afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter:

1)

Lov om vurdering af

landets faste ejendomme.

2)

Ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8, stk. 1, nr. 3.

§ 9.

Skatteministeren bestemmer landets inddeling i vurderingsankenævnskredse og

antallet af medlemmer af det enkelte vurderingsankenævn.

Stk. 2.

Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med en suppleant for hvert

af disse medlemmer efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i de kommuner,

som vurderingsankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet fordeles af

skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt i indbyggerantallet i

kommunerne pr. 1. januar i det kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode

begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer til hver

af

kommunens pladser i nævnet og mindst to personer til funktionen som suppleant

herfor. Alene personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen, kan

indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af den

pågældendes

kvalifikationer til at bestride hvervet.

Stk. 3.

Personer,

der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter stk. 2, har pligt til

at

modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter

§ 15. Følgende personer kan dog meddele skatteministeren, at de ikke

ønsker at modtage udnævnelsen:

1)

Personer, der ved

funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år.

2)

Personer, der har

været medlem af et vurderingsankenævn i 2 hele sammenhængende

funktionsperioder.

3)

Personer, der ikke

har dansk indfødsret.

4)

Personer, der på

grund af deres helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,

forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig fritaget for

hvervet.

Stk. 4.

Den

ordinære funktionsperiode er på 4 år, således at funktionsperioden begynder

den

1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.

Stk. 5.

Et medlem,

der mister sin valgbarhed, skal udtræde af vurderingsankenævnet. Et medlem,

der

har været fraværende fra nævnets møder i en sammenhængende periode på over 6

måneder, skal udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning tillade

et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger

el.lign.

har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem

udtræder

af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 et nyt

medlem

af nævnet for den resterende del af funktionsperioden.

§ 10.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt

nævnets medlemmer.

Stk. 2.

For at et

vurderingsankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets

medlemmer

eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. En afgørelse kan ikke

træffes,

uden at formanden eller en næstformand deltager i afgørelsen.

Stk. 3.

Hvis et

medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod

afgørelsen

tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til

Skatterådet.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for vurderingsankenævnene.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævns

formænd, næstformænd og øvrige medlemmer.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

vurderingsankenævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den

øvrige told- og skatteforvaltning.

Kapitel 5

Landsskatteretten

§ 11.

Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter

§ 14, stk. 2, klager over:

1)

Told- og

skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om

forskudsregistrering

som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1.

2)

Skatterådets afgørelser.

3)

4)

Skatteankenævnenes afgørelser efter § 5,

stk. 1, nr. 2-9.

4)

Vurderingsankenævnenes

afgørelser.

5)2)

Motorankenævnenes

afgørelser efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

Stk. 2.

Landsskatteretten afgør sager, som skatteministeren har indbragt for

Landsskatteretten efter § 40, stk. 2.

Stk. 3.

Landsskatteretten afgør i øvrigt klager, der efter anden lovgivning er

henlagt

til Landsskatteretten til afgørelse.

§ 12.

2)

Landsskatteretten består af

en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og 4 særligt

motorsagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Retspræsidenten og retsformændene skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Stk. 3.

Af de

øvrige 30 retsmedlemmer vælger Folketinget 11, og skatteministeren udnævner

19.

Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der være mindst én

repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne. Endvidere skal

mindst 11 af de medlemmer, som skatteministeren udnævner, være dommere.

Stk. 4.

2)

Ud over de retsmedlemmer,

der er nævnt i stk. 3, udnævner skatteministeren 4 særligt

motorsagkyndige

retsmedlemmer. Af disse medlemmer skal 2 repræsentere bilbranchen og 2

Færdselsstyrelsen.

Skatteministeren udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer.

Stk. 5.

De ordinære

funktionsperioder for retsmedlemmer som nævnt i stk. 3 og 4 er på 6 år.

Funktionsperioderne udmåles fra den 1. juni 2004.

Stk. 6.

Er et

medlem fraværende i en samlet periode på over 6 måneder, ophører den

pågældende

med at være medlem af Landsskatteretten, og der vælges eller udnævnes i så

fald

i overensstemmelse med reglerne i stk. 3 og 4 et nyt medlem af

Landsskatteretten for den resterende del af funktionsperioden. Det samme

gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten.

§ 13.

For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse, skal mindst 3 retsmedlemmer

deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst én være retspræsidenten eller en

retsformand, og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af

skatteministeren efter § 12, stk. 3. I tilfælde af stemmelighed er

retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er

retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse

ældstes stemme afgørende. I sager, som vedrører lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v., skal 3 retsmedlemmer deltage, og heraf skal én være

retspræsidenten eller en retsformand, mens 2 skal være de særligt

motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af skatteministeren efter

§ 12,

stk. 4.

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 kan retspræsidenten bestemme, at en kontorchef eller en

fuldmægtig

i Landsskatteretten skal deltage i afgørelsen af en klage. I sådanne tilfælde

har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke

enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 kan retspræsidenten fastsætte regler om, at klager over visse

nærmere angivne typer af afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen

skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer som nævnt i § 12,

stk. 3. Hvis særlige omstændigheder ved en påklaget afgørelse taler for,

at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer efter stk. 1, kan

retspræsidenten bestemme en sådan behandling af klagen uanset regler fastsat

efter 1. pkt.

Stk. 4.

Uanset

stk. 1 kan afgørelse vedrørende afvisning af en indkommet klage eller

afgørelse om genoptagelse efter § 46 af en påkendt klage træffes af

retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for Landsskatteretten.

Kapitel 6

Kompetence og tavshedspligt m.v.

Indbyrdes kompetence

§ 14.

Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

1)

Skatteministeren kan

ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat eller om en vurdering af fast

ejendom, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller

dispensationer.

2)

Told- og

skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang

Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn

har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32,

stk. 3.

3)

Et skatteankenævn

eller et vurderingsankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang

Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

4)

Skatterådet kan ikke

træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling

til sagen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om retten til at klage over told- og

skatteforvaltningens afgørelser.

Habilitet

§ 15.

En

ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller

stedfortræder i et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller

Landsskatteretten.

Stk. 2.

Ingen kan

samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et

vurderingsankenævn,

Skatterådet eller Landsskatteretten.

Kommunalbestyrelser

§ 16.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter landets kommunalbestyrelser

får elektronisk adgang til oplysninger, der er registreret af told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal løse

opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk

forvaltningsvirksomhed, og som efter § 1 henhører under told- og

skatteforvaltningens opgaver.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver, som skatteministeren har tillagt

kommunalbestyrelsen

efter stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, finder

§ 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale

borgerservicecentre tilsvarende anvendelse.

Tavshedspligt

§ 17.

Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f

i

straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til

oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,

erhvervsmæssige

eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres

arbejde bliver bekendt med. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige

medhjælpere

samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det

offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen

indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde

i

virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

§ 18.

Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse

til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden

ægtefælles

selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for

indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Afsnit II

Regler for sagsbehandling

Kapitel 7

Sagsfremstilling og agterskrivelse

Sagsfremstilling

§ 19.

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal der

udarbejdes

en sagsfremstilling. Dette gælder dog ikke, i det omfang afgørelsen træffes

efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen fuldt ud

kan

imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens parter i

øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 2.

Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger

vedrørende

sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der

skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter

forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav

til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af

forvaltningsloven.

Stk. 3.

Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en

svarfrist,

der ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra

høringsskrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i

lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Stk. 4.

Hvis der

foretages høring efter stk. 3, kan told- og skatteforvaltningen meddele

sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i

sagsfremstillingen,

medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med

en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en

nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på

mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist

er

bestemt i lovgivningen. Har parterne ikke udtalt sig inden fristens udløb,

kan

afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Stk. 5.

Kravet

efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før der

træffes en afgørelse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:

1)

Afgørelser, der kan

påklages til skatteankenævn, jf. § 5.

2)

Afgørelser, der kan

påklages til vurderingsankenævn, jf. § 8.

3)

Afgørelser, hvis en

klage herover efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,

stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

4)

Afgørelser, hvis en

klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 14,

stk. 2,

ikke afgøres af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten.

5)

Afgørelser om

bindende svar, jf. § 21, bortset fra bindende svar, der afgives af

Skatterådet efter § 21, stk. 4.

6)2)

Afgørelser,

der kan påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om

registreringsafgift

af motorkøretøjer m.v.

Agterskrivelse

§ 20.

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af

indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er

selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter

underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en

selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge

deraf

skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen

af

en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Stk. 2.

Den

selvangivelsespligtige m.v. skal samtidig underrettes om, at afgørelsen vil

blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og

skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig

udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden

den

pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens

datering,

medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den

selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan

afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Stk. 3.

Underretning som nævnt i stk. 1 og 2 kan undlades, i det omfang

afgørelsen

træffes efter anmodning fra sagens parter og told- og skatteforvaltningen

fuldt

ud kan imødekomme anmodningen eller told- og skatteforvaltningen og sagens

parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis told- og

skatteforvaltningen agter at ændre en ejendomsvurdering eller agter at

foretage

en ejendomsvurdering, der med urette ikke er foretaget som led i den

almindelige vurdering. I sådanne tilfælde tilkommer de rettigheder, der

følger

af stk. 1-3, ejendommens ejer og andre, der har en væsentlig, direkte

retlig interesse i vurderingens resultat, jf. § 38, stk. 1.

Kapitel 8

Bindende svar

§ 21.

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål

om

den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og

skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf.

dog

stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget

eller

påtænker at foretage.

Stk. 2.

Enhver kan

hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om

virkningen

af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter

pensionsbeskatningsloven

for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at

foretage,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Bindende

svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af

toldlovgivningen.

Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller

dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for

Skatterådet

til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1)

svaret vil kunne få

konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2)

svaret vedrører

større økonomiske værdier,

3)

svaret angår

fortolkning af ny lovgivning,

4)

der ved besvarelsen

skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5)

sagen i øvrigt har

påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

§ 22.

4)

En anmodning om et bindende

svar, der har betydning for en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat

for et indkomstår, skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det

pågældende

indkomstår. Er spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med kalenderåret,

regnes

fristen fra udløbet af regnskabsåret. Anmodninger, der vedrører dødsboer,

skal

indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen.

Stk. 2.

I følgende

tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat

kun, i det omfang flere anmoder om svaret, og fristen regnes i disse tilfælde

fra udløbet af det tidligste indkomstår:

1)

Ved anmodning om et

bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i købsaftalen anmode om

svaret.

2)

Ved anmodning om et

bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver som

gavemodtager anmode om svaret.

3)

3)

Ved

anmodning om et bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller

ejendomsværdiskat af en kontrolleret transaktion som beskrevet i

ligningslovens

§ 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne

beherskede selskab skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret.

Ved

afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær, finder definitionen i

aktieavancebeskatningslovens § 4, anvendelse.

Stk. 3.

Der kan

anmodes om bindende svar om afgifter, bortset fra gaveafgift og afgift efter

pensionsbeskatningsloven, for en periode på op til 12 måneder forud for

starten

af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager

anmodningen.

Det bindende svar kan ikke strække sig længere ud i fremtiden end 5 år fra

starten af den afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager

anmodningen. Gennemføres en påtænkt disposition, inden svaret gives, kan

spørgeren få tilladelse til, at svarets bindende virkning indtræder ved

starten

af den afgiftsperiode, hvor dispositionen er foretaget.

§ 23.

Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales

et

gebyr.

Stk. 2.

Angår

spørgsmålet de skattemæssige virkninger for spørgeren, jf. § 21,

stk. 1, er gebyret på 150 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet i

svaret. Angår spørgsmålet de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren

af en påtænkt disposition, jf. § 21, stk. 2, er gebyret på 5.500

kr.

pr. disposition.

Stk. 3.

Gebyrernes

størrelse, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter § 20 i

personskatteloven.

Stk. 4.

Gebyret

betales tilbage, hvis anmodningen afvises efter § 24, stk. 1 eller

2.

§ 24.

En

anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de

oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet

ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere

oplysninger

eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist,

kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes

tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde

afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at

det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler

afgørende

imod en besvarelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

§ 25.

Et

bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren

eller

andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne

forhold i 5 år. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal være

bindende i en kortere periode.

Stk. 2.

Et svar er

ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har

været

afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller

bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det

omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Stk. 3.

Et svar,

der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke

bindende,

i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk

skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til

grund.

Stk. 4.

En

afgørelse, der træffes efter § 245 i lov om finansiel virksomhed, eller

en

afgørelse, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens

§ 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et

penge- eller realkreditinstitut m.v., er bindende for skattemyndighederne ved

behandlingen af det beskrevne forhold. Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9

Frister m.v. vedrørende indkomst- og

ejendomsværdiskat

Ordinær ansættelse

§ 26.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20,

stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets

udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter

indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er

en

følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for

at

varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges,

skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Skatteministeren

kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1.

og

2. pkt.

Stk. 2.

En

skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller

ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets

udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan

begrunde

ændringen.

Stk. 3.

En

ansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for

et

indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne paragraf, kan foretages

eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4.

En

ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang

ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget

underskud

eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne

efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.

Stk. 5.

Fristerne

efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets

udløb

for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt

angår de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 7.

Vedrører en

ansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

ansættelsen

for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo

for dette indkomstår.

Stk. 8.

Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.

Ekstraordinær ansættelse

§ 27.

Uanset

fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat

foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter

told-

og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1)

Der er indtrådt en

ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)

Ansættelsen er en

direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet

indkomstår.

Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for

det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle,

med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

kildeskattelovens

§ 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var

sambeskattet.

3)

En ansættelse af

overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4,

stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en

anden skattepligtig er ændret.

4)

En udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen

af

den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed

anerkender afgørelsen.

5)

Den skattepligtige

eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

6)

Skatterådet udnytter

sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en

skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige

senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at

afgørelsen er udtaget til ændring.

7)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller

skatteministerens

beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er

offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for

den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i

den

første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med

det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

Told- og

skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse

til

ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige

omstændigheder.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den

varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning

fremsættes

af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen

henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der

begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen

kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis

særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Et forhold

i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan, hvis den

skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og

skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om

skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet

afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav afledt

af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretaget efter

stk. 1, nr. 4, 7 eller 8, er ikke undergivet forældelse efter lov nr.

274

af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 5.

Vedrører en

ansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan opgørelsen

primo

indkomståret kun foretages eller ændres, hvis ansættelsen for det foregående

indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette

indkomstår.

Stk. 6.

Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift.

Kapitel 10

Omgørelse og lign. vedrørende indkomst- og

ejendomsværdiskat

Skatteforbehold

§ 28.

Er

en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere

angivne virkninger for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat

(skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en ansættelse

af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis forbeholdet er klart, skriftligt

og

oplyst over for told- og skatteforvaltningen senest samtidig med, at told- og

skatteforvaltningen oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en

ansættelse,

hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og

overskuelige.

Omgørelse af privatretlige dispositioner

§ 29.

I

det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en

privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en

efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af

indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er

opfyldt:

1)

Dispositionen må ikke

i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde

skatter.

2)

Dispositionen skal

utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3)

Dispositionen skal

have været lagt klart frem for myndighederne.

4)

De privatretlige

virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig

virkning,

skal være enkle og overskuelige.

5)

Alle, der

skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde

omgørelsesanmodningen.

Stk. 2.

Skatterådet

kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af

kompetencen efter stk. 1.

Stk. 3.

For at få

behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr på 1.100 kr. (i

1987-niveau). Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af anmodningen om

omgørelse. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret

tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.

Selvangivelsesomvalg

§ 30.

Told-

og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer et valg i

selvangivelsen , i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse

af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget

som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2.

Anmodning

om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6

måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den

ansættelse,

der begrunder anmodningen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning

fra

den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler

derfor.

Kapitel 11

Frister m.v. vedrørende fastsættelse af

afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse

af afgift

§ 31.

Told-

og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring

af

afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende

kan

varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år

efter,

at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af

afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder

efter

udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den

afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at

varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en

anmodning

om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En

afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter

angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en

person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor

kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 32.

Uanset

fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift

fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis

den

godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens

bestemmelse,

hvis:

1)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller

skatteministerens

beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er

offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for

den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis

sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,

der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er

påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede

vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med

det

tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i

underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

2)

Ændringen er en

direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme

eller en anden afgiftsperiode.

3)

Den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne

forsætligt

eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er

fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4)

Told- og

skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret

eller godtgørelsen

som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En ændring

af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter

stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller

anmodningen

fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes

senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den

afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om

det

forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis

den

godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder

taler derfor.

Stk. 3.

Et forhold

i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod

ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og

skatteforvaltningen, selv om Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere

har

truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav afledt

af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter

stk. 1, nr. 1 eller 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274

af

22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Kapitel 12

Frister m.v. vedrørende vurdering af fast

ejendom

Ordinær og ekstraordinær ejendomsvurdering

§ 33.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20,

stk. 1, jf. stk. 4, om foretagelse eller ændring af en vurdering af

en fast ejendom senere end den 1. juli i det andet kalenderår efter

vurderingsårets udløb. En ændring skal være gennemført senest den 1. oktober

samme år.

Stk. 2.

En

klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en

ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter

vurderingsårets

udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan

begrunde

ændringen.

Stk. 3.

4)

Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf.

§ 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom

efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra

hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,

ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat.

Stk. 4.

Skatterådet

kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse med en

ændring

efter stk. 3 bemyndige told- og skatteforvaltningen til at genoptage

vurderingerne af andre ejendomme med samme forhold. Bestemmelsen i

stk. 3,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det er dog en betingelse, at

ejendommens ejer senest 3 måneder efter, at Skatterådet har bemyndiget told-

og

skatteforvaltningen til at genoptage vurderingen, er underrettet om, at

vurderingen er udtaget til genoptagelse.

Afledt ejendomsvurdering

§ 34.

Når

et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan

told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende

ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens

afgørelse

giver anledning til ændring heraf.

Kapitel 13

Digital kommunikation

§ 35.

Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af

digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning,

herunder

fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af

dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på

tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende

sidestilles

med et dokument med personlig underskrift.

Afsnit III

Klage og domstolsprøvelse samt

omkostningsgodtgørelse

Kapitel 14

Klage til skatteankenævnet

§ 36.

En

klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig,

direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Stk. 2.

En klage

til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til

skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3

måneder

efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den

indgives efter udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Forinden

skatteankenævnet afgør en klage, skal det indhente en udtalelse om klagen fra

told- og skatteforvaltningen. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Hvis

told-

og skatteforvaltningen anmoder om det, og hvis omstændighederne ved den

påklagede afgørelse taler derfor, kan skatteankenævnet dog give en længere

frist.

Stk. 4.

Hvis told-

og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at

genoptage

afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,

genoptage afgørelsen.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved

skatteankenævnets behandling af en klage.

Stk. 6.

Ved

høringen efter stk. 5 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har

ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet.

Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig

tid,

fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.

Stk. 7.

Skatteankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 8.

Ved klage

over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 26 eller § 27

kan

skatteankenævnet vælge, hvis sagens parter er enige deri, og genoptagelse

findes berettiget, at gennemføre genoptagelsen.

§ 37.

Skatteankenævnet

kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist

af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke

tidligere

har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville

have

medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget

tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af følgende

frister:

1)

Fristen efter

§ 26, stk. 2, jf. § 27, for fremsættelse af en anmodning om

genoptagelse.

2)

Fristen efter

§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets

afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af

sagen er afsluttet.

3)

5)

Fristen

efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1.

instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

4)5)

Fristen

for anke eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne

domstols behandling af sagen er afsluttet.

5)5)

Fristen for ansøgning om

tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er

afsluttet.

Stk. 2.

Skatteankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om

betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige

omstændigheder

taler derfor.

Kapitel 15

Klage til vurderingsankenævnet

§ 38.

En

klage til vurderingsankenævnet kan indgives af ejeren af den faste ejendom og

af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens

resultat.

Stk. 2.

Klagen skal

indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen

skal

være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter

modtagelsen

af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller

omvurderinger efter vurderingslovens § 1 eller § 3 skal klagen dog

være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre

skatteministeren fastsætter en længere frist. Klagen afvises, hvis den

indgives

efter udløbet af fristen. Vurderingsankenævnet kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Hvis told-

og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at

genoptage

afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri,

genoptage afgørelsen. I andre tilfælde videresender told- og

skatteforvaltningen klagen til vurderingsankenævnet sammen med en udtalelse

om

klagen.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved

vurderingsankenævnets behandling af en klage.

Stk. 5.

Ved

høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har

ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for

vurderingsankenævnet.

Vurderingsankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en

rimelig

tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.

Stk. 6.

Vurderingsankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte

ændringer.

Stk. 7.

Hvis

vurderingsankenævnet vil ændre en ansættelse, for hvilken der foreligger

afgørelse eller fordeling efter vurderingslovens § 33, skal

vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse

ansættelsesændringen får på afgørelsen eller fordelingen.

Stk. 8.

Ved klage

over afslag på en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk. 2, kan

vurderingsankenævnet vælge, hvis parterne er enige deri og genoptagelse

findes

berettiget, at gennemføre ændringen.

Stk. 9.

Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en fast ejendom i

forbindelse med behandlingen af en klage over en vurdering af ejendommen.

Nævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til som sekretariat for

nævnet at foretage besigtigelsen på nævnets vegne.

§ 39.

Vurderingsankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er

påkendt eller afvist af vurderingsankenævnet, hvis der forelægges nævnet

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,

at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af

afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal

forelægges nævnet inden for en af følgende frister:

1)

Fristen efter

§ 33, stk. 2, for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.

2)

Fristen efter

§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over vurderingsankenævnets

afgørelse

til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er

afsluttet.

3)5)

Fristen

efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1.

instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

4)5)

Fristen

for anke eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne

domstols behandling af sagen er afsluttet.

5)5)

Fristen

for ansøgning om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling

af

sagen er afsluttet.

Stk. 2.

Vurderingsankenævnet kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om

betingelserne

i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis ganske særlige omstændigheder taler

derfor.

Kapitel 16

Klage m.v. til Landsskatteretten

§ 40.

En

klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig,

direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. En

klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter

§ 8, stk. 1, nr. 1, kan indgives af de i § 38, stk. 1,

nævnte.

Stk. 2.

Skatteministeren kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der

indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for

Landsskatteretten

til prøvelse. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, § 42,

stk. 1,

1. pkt., og stk. 2, samt §§ 43-47 finder tilsvarende anvendelse.

Den

eller de, der har været part i sagen for Skatterådet, stilles som en klager

ved

Landsskatterettens behandling af en klage.

Stk. 3.

Er der

klaget over en afgørelse som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, kan

told- og skatteforvaltningen indbringe andre afgørelser efter

ejendomsvurderingsloven

vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der

påkender disse afgørelser i forbindelse med klagen.

§ 41.

En

ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan påklages, når den

klageberettigede mener, at der foreligger et eller flere af følgende forhold:

1)

Den pågældende er

ikke skattepligtig.

2)

Ansættelsen er

ugyldig på grund af formelle fejl.

3)

Indkomsten eller

ejendomsværdien er ansat forkert.

4)

Skatten er beregnet

forkert, eller et til skatteberegningen knyttet tillæg, gebyr el.lign. er

beregnet

forkert eller pålagt med urette.

5)

Ansættelsen er

uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for

ansættelsens

foretagelse.

6)

Underskud og tab, der

kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.

§ 42.

Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter

modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den

indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2.

Klage til

Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, skal

følge

med klageskrivelsen i original eller kopi. Er der udarbejdet en

sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge

med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke

punkter afgørelsen anses for urigtig, og begrundelsen herfor. Dokumenter, som

ønskes

anvendt som bevis, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3.

Hvis en

klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som

grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en

frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse

og en udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klageskrivelsen. Hvis

klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises klagen.

Stk. 4.

2)

Ved fremsendelsen af klagen

betales et beløb på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter

personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for klage over

afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter

§ 13,

stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer,

eller

ved klage over afgørelser truffet af motorankenævn. Hvis beløbet ikke følger

med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten

fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. Det indbetalte beløb

tilbagebetales

til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen af

Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af

Landsskatterettens

afgørelse. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen

indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2, eller hvis klagen

tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den

myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.

Stk. 5.

Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage af følgende typer, anmode

told- og skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling under

anvendelse af § 19, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt.:

1)

Klager som nævnt i

§ 5, stk. 2.

2)

Klager, der efter

bestemmelse af landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3, 1.

pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

3)

Klager over bindende

svar, jf. § 21, stk. 1-3.

§ 43.

Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede

afgørelse,

om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved afgørelsen

af

en klage over en vurdering af fast ejendom.

§ 44.

Klageren

kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et

retsmøde. Klageren kan dog ikke anmode om retsmøde i sager, som efter

§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge

retsmedlemmer. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en

anmodning om retsmøde.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at

udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til

dette

retsmøde.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af

retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart

overflødig.

§ 45.

Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 2.

Det skal

fremgå af Landsskatterettens afgørelse, hvorvidt afgørelsen er truffet med

deltagelse

af læge retsmedlemmer, jf. § 13. Har læge retsmedlemmer deltaget, skal

afgørelsen indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen

både vedrørende resultatet og begrundelsen. Afgørelsen skal angive

stemmetallet

for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet

dissens.

Afgørelsen skal angive navn på den eller de personer, der har truffet

afgørelsen.

§ 46.

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er

afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette

kan

lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have

medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget

tidligere.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om

betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Reglerne om

betaling i § 42, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 47.

2)

Reglen i retsplejelovens § 343 om

adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles

foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for

Landsskatteretten. Det gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af

passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering af

fast ejendom og sager vedrørende vurdering af køretøjer efter

registreringsafgiftsloven.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den

myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der

begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3.

Hvis en

part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen,

indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler

Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er

6-måneders-fristen i § 48, stk. 2, suspenderet.

Stk. 4.

Begæres syn

og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.

Kapitel 17

Domstolsprøvelse

§ 48.

Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet

af

en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet

prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.

Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis

det

har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for

retssagen,

og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget

tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil

medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Stk. 2.

Er der

forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for

den

endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for

domstolene,

selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en

afgørelse.

Stk. 3.

En endelig

administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3

måneder

efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans

afvist

at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end

3

måneder efter, at afvisningen er sket.

§ 49.

Spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan skatteministeren

indbringe

for domstolene senest 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet

afgørelse. Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er

afgjort af Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med

henblik på ændring af afgørelsen til fordel for den, der ville være

Skatteministeriets modpart under en eventuel retssag, såfremt

Skatteministeriet

ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for

domstolene.

§ 50.

5)

(ophævet)

Kapitel 18

Henstand i forbindelse med klage

§ 51.

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling

af

den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog

ikke

afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF)

nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves

særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens

§ 61, stk. 3, eller § 61 A overføres som tilsvar for et

efterfølgende

år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af

registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens

betaling.

Stk. 3.

Henstand

kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet

ansøgning.

Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling

i

det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for

domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4.

Henstand

kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det

skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at

inddrive kravet forringes.

Stk. 5.

Der kan i

henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for

krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6.

Henstand

betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende

lov

fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også

rente

samt eventuelt allerede påløbne renter.

Kapitel 19

Omkostningsgodtgørelse

§ 52.

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af

§ 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand

m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en

godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt

medhold

eller medhold i overvejende grad.

Stk. 2.

5)

Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis

udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at

told-

og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et skatteankenævn

for

Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller skatteministeren

indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf. § 40,

stk. 2, eller Skatteministeriet indbringer en landsskatteretsafgørelse

for

domstolene eller Skatteministeriet anker en dom til højere instans.

Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede

udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis Skatterådet,

Landsskatteretten og den pågældende domstolsinstans.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt

til

syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 47, skal godtgøres fuldt ud.

Tilsvarende kan Skatterådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive

afholdt til syn og skøn i en sag, der afgøres af Skatterådet, skal godtgøres

fuldt ud, jf. § 4, stk. 3.

Stk. 4.

Der ydes

ikke omkostningsgodtgørelse efter dette kapitel for klager over afgørelser

efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Stk. 5.

Krav på

godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden

måde

overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den

sagkyndige.

Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller

modregning.

§ 53.

Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en

juridisk

person, herunder et dødsbo:

1)

Den, der ifølge

lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er

nævnt i § 55, eller kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.

2)

Den, som i øvrigt må

anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 55.

3)

Den, som en myndighed

inddrager i en sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner, at den

pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.

§ 54.

Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal

betales eller er betalt:

1)

Udgifter til

sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den

godtgørelsesberettigede.

2)

Retsafgifter bortset

fra beløbet til Landsskatteretten som nævnt i § 42, stk. 4.

3)

Udgifter til syn og

skøn.

4)

Udgifter til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, i det omfang der ikke er tale

om dokumentation for kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens

§ 3 B.

5)

Pålagte

sagsomkostninger.

6)

Udgifter til en

sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør

påklages

eller prøves ved domstolene.

Stk. 2.

De

godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1)

Tilkendte

sagsomkostninger.

2)

Offentlig retshjælp.

3)

Afgiftstilsvar, der

kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

§ 55.

Godtgørelse

ydes i følgende tilfælde:

1)

Ved klage til

skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

2)

Ved

Landsskatterettens behandling af en sag, som skatteministeren har indbragt

efter § 40, stk. 2.

3)

Ved en anmodning til

skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende

myndigheds egen tidligere afgørelse.

4)

I en sag vedrørende

skatter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.

5)

I en klagesag, hvor

den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i

forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen).

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til

Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol,

bortset

fra hæftelsessager, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter

§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge

retsmedlemmer.

Stk. 3.

Godtgørelse

ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede

efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som

nævnt i stk. 2.

§ 56.

I

sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse

i

den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet

udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i

det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne

udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den

godtgørelsesberettigede

er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af

spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Stk. 2.

Afgøres

sagen af Skatterådet, et skatteankenævn eller Landsskatteretten, kan

udtalelsen

efter stk. 1 afgives af told- og skatteforvaltningen som sekretariat for

Skatterådet eller skatteankenævnet eller af en kontorchef i

Landsskatteretten.

Stk. 3.

I sager om

kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 3 B, afgiver

den administrative klageinstans en udtalelse om, i hvilket omfang udgifter

til

sagkyndig bistand skønnes at være medgået til udarbejdelse af dokumentation i

forbindelse med klagesagen, jf. § 54, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 57.

Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at

undersøge,

i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i sin sag,

udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.

Stk. 2.

Er

godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt

forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med

rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned

regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Stk. 3.

Giver en

ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge

størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges

honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel

tilbagebetaling.

Stk. 4.

Er

godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt

med

forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget

udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til

henstand,

hvis afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes

for

domstolene.

Stk. 5.

Har den

godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4,

1.

pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette,

udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i

kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra

dagen

for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb.

§ 58.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger

der

skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

§ 59.

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den

udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes

omkostningsgodtgørelse.

§ 60.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af

omkostningsgodtgørelse.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 61.

Skønnes

en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og

skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning

kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i

retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning

og

inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit IV

Ikrafttrædelses-, overgangs- og

delingsbestemmelser

Kapitel 20

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005 med de undtagelser, der følger af

stk. 6-9,

11 og 12.

Stk. 3.

Lov om

skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophæves fra den 1. november

2005.

Stk. 4.

Ligningsrådet nedlægges med udgangen af oktober måned 2005. De på dette

tidspunkt igangværende sager i Ligningsrådet, herunder modtagne klager til

Ligningsrådet, overgår til behandling i Skatterådet, i Landsskatteretten

eller

i told- og skatteforvaltningen, alt for så vidt sagerne i øvrigt ligger inden

for disse forvaltningsorganers kompetence pr. 1. november 2005.

Stk. 5.

De pr. 1.

november 2005 igangværende klagesager i ToldSkat overgår til behandling i

Landsskatteretten, hvis klagens afgørelse ligger inden for Landsskatterettens

kompetence pr. 1. november 2005.

Stk. 6.

Bestemmelsen i § 3 finder anvendelse ved udnævnelse af medlemmer af

Skatterådet pr. 1. november 2005.

Stk. 7.

Den

ordinære funktionsperiode for medlemmer af skatteankenævn pr. 31. oktober

2005

forlænges til den 1. juli 2006. I perioden fra den 1. november 2005 til den

1.

juli 2006 finder §§ 6-10 i skattestyrelsesloven tilsvarende anvendelse.

Stk. 8.

Forbuddet i

§ 15, stk. 1, hvorefter ansatte i told- og skatteforvaltningen ikke

kan være medlemmer af bl.a. skatte- eller vurderingsankenævn, finder først

anvendelse på medlemmer af skatte- eller vurderingsankenævn fra den 1. juli

2006.

Stk. 9.

Hvis en

kommune indgår i en kommunesammenlægning og der oprettes et

sammenlægningsudvalg

til at forberede etableringen af den nye kommune, foretages indstillingen af

medlemmer og suppleanter til det skatteankenævn eller det vurderingsankenævn,

der udnævnes pr. 1. juli 2006, af sammenlægningsudvalget.

Stk. 10.

De

kontrakter, der er indgået mellem ToldSkat og kommuner, respektive kommunale

fællesskaber,

der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, om udførelse

af

selskabsligning, sekretariatsbetjening af skatteankenævn og

Grænsegængercenteret i Øresundsområdet, bortfalder den 1. november 2005.

Stk. 11.

I sager

som nævnt i skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., gives der

fortsat omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33 A,

stk. 2, hvis sagen verserer i ToldSkat pr. 1. november 2005.

Stk. 12.

Bestemmelserne i kapitel 21 har virkning samtidig med

ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 1.

§ 63.

Bestemmelserne i kapitel 19 tages op til revision senest i folketingsåret

2006-07.

§ 64.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 65.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 21

Delingsbestemmelser

§ 66.

Skatteministeriet

overtager med virkning fra den 1. november 2005 de aktiver, der udelukkende

er

knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven, jf. dog om fast

ejendom

stk. 2. Skatteministeriet indtræder endvidere fra den 1. november 2005 i

de rettigheder og pligter, der udelukkende er knyttet til den kommunale

varetagelse af skatteopgaven.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse vedrørende fast ejendom.

Skatteministeriet har ret til af den pågældende kommune at leje fast ejendom

eller dele heraf, som udelukkende er knyttet til den kommunale varetagelse af

skatteopgaven. Skatteministeriet og den enkelte kommune kan indgå aftale om,

at

Skatteministeriet umiddelbart overtager en fast ejendom, der helt eller

delvis

er knyttet til den kommunale varetagelse af skatteopgaven.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på aktiver

samt

rettigheder og pligter, der er knyttet til varetagelsen af skatteopgaver, der

udføres af kommuner eller kommunale fællesskaber efter kontrakt med ToldSkat

som nævnt i § 62, stk. 10.

§ 67.

Skatteministeriet

overtager fra den 1. november 2005 de kommunalt ansatte, der udelukkende

eller

helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af skatteopgaven.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kommunalt

ansatte,

der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af

skatteopgaver, der udføres af kommuner eller kommunale fællesskaber efter

kontrakt med ToldSkat som nævnt i § 62, stk. 10.

Stk. 3.

Skatteministeriet

overtager herudover en forholdsmæssig del af de kommunalt ansatte, der ikke

er

omfattet af stk. 1 og 2, og som ikke udelukkende eller helt overvejende

er

beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der fortsat varetages af kommuner

eller kommunale fællesskaber.

§ 68.

De

pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er

ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og

arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller

individuel aftale, og som i forbindelse med overførslen efter § 67 ikke

er

omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

§ 69.

Tjenestemænd, der overføres efter § 67, overgår til ansættelse i staten

på

vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 2.

Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne

ansættelse

udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.

Stk. 3.

Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og

sundhedsministeren regler om beregning og eventuel fordeling mellem den

hidtidige og den nye ansættelsesmyndighed af pensionsforpligtelsen for

tjenestemænd, der overføres efter § 67.

Stk. 4.

Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætte regler om beregning, administration, refusion, revision m.v. af

pensionerne efter stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til

stk. 3

og 4.

Stk. 6.

Stk. 2-5

finder tilsvarende anvendelse for ansatte med en pensionsordning, der i det

væsentlige

giver samme rettigheder som tjenestemændenes pensionsordninger.

§ 70.

Aftale om overførsel af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter

§ 66 og § 67, herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller

overførsel af fast ejendom efter § 66, stk. 2, skal indgås mellem

Skatteministeriet og den enkelte kommune. Parterne skal senest den 15. august

2005 have indgået aftale eller være nået til enighed om, at aftale indgås

umiddelbart efter denne dato.

§ 71.

Skatteministeren kan nedsætte et nævn, der kan træffe beslutning om

fordelingen

af aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der overføres efter

§ 66

og § 67, herunder leje af fast ejendom eller lokaler eller overførsel af

fast ejendom efter § 66, stk. 2, hvorom der ikke er indgået eller

er

opnået enighed om indgåelse af aftale senest den 15. august 2005, jf.

§ 70.

Stk. 2.

Nævnet

består af 4 medlemmer, der udpeges af skatteministeren. 1 medlem, der tillige

er formand, indstilles af finansministeren, og 2 medlemmer indstilles af

Kommunernes Landsforening.

Stk. 3.

Nævnet

træffer beslutning ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme

afgørende. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for nævnets virksomhed.

§ 72.

Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse

ved forhandlinger, aftaleindgåelse og beslutninger efter dette kapitel.

§ 73.

Den

myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal for så vidt angår overførslen

af

ansatte orientere repræsentanter for de ansatte om udkast til aftale efter

§ 70, jf. § 67, forhandlingernes forløb og udkast til beslutninger

efter § 71, jf. § 67.

Stk. 2.

Den

myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal forud for indgåelsen af aftale

efter § 70, jf. § 67, gøre den ansatte bekendt med den del af

aftaleudkastet, der vedrører den pågældende, og, medmindre den ansattes

ønsker

fuldt ud imødekommes, gøre den ansatte bekendt med de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

aftaleudkastet vedrørende den ansatte, og som den ansatte ikke kan antages at

være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Myndigheden skal i den

forbindelse give den ansatte lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Myndigheden kan fastsætte en frist for den ansattes afgivelse af udtalelse

efter 2. pkt.

Stk. 3.

Stk. 2

gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af fristen for

indgåelse

eller opnåelse af enighed om indgåelse af aftale efter § 70, eller hvis

den ansatte ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i stk. 9 med

hensyn

til de pågældende oplysninger.

Stk. 4.

Den

myndighed, hvorfra der overføres ansatte, og den myndighed eller de

myndigheder, hvis ansatte berøres af overførslerne, skal så hurtigt som

muligt

orientere repræsentanter for de ansatte om aftalen, jf. § 70, eller

beslutningen, jf. § 71.

Stk. 5.

Den

myndighed, hvorfra der overføres ansatte, og den eller de myndigheder, hvis

ansatte berøres af overførslerne, skal orientere repræsentanter for de

ansatte

og med disse drøfte fremgangsmåden for orienteringen af de ansatte inden for

lovgivningens rammer om aftaleudkast, forhandlingernes forløb, indgåelse af

aftale eller nævnsbeslutning.

Stk. 6.

Den

myndighed, hvorfra der overføres ansatte, skal så hurtigt som muligt

skriftligt

orientere de ansatte, der overføres efter § 67, om indgåelse af aftale

efter § 70 eller nævnsbeslutning efter § 71 om overførslen til

Skatteministeriet.

Stk. 7.

Repræsentanterne for de ansatte har tavshedspligt vedrørende den orientering,

der er givet i medfør af stk. 1. Oplysninger om overførslen af en ansat

kan dog videregives til den ansatte, som oplysningen vedrører.

Stk. 8.

En ansat,

der overføres efter § 67, kan, medmindre den ansattes ønsker fuldt ud

imødekommes,

forlange at få en skriftlig begrundelse for overførslen til

Skatteministeriet.

Begrundelsen skal gives af den myndighed, hvorfra der overføres ansatte, i

overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 24. En begæring

herom

skal fremsættes inden 14 dage efter, at den ansatte har modtaget skriftlig

orientering om overførslen. Begæringen skal behandles i overensstemmelse med

reglerne i forvaltningslovens § 23, stk. 2.

Stk. 9.

En ansat,

der overføres efter § 67, har, når den ansatte har modtaget skriftlig

orientering om overførslen, ret til aktindsigt efter reglerne om

partsaktindsigt i forvaltningslovens §§ 9, 10 og 12-16 i oplysningerne

om

overførslen.

§ 74.

Skatteministeren kan fastsætte regler for gennemførelsen af den flytning af

opgaver og ansatte fra kommuner, respektive kommunale fællesskaber, der er

oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, til staten, der er en

følge af denne lov.

Skatteministeriet, den 28. august

2006

P.M.V.

Peter Loft

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af

skatteforvaltningsloven, der er foretaget i folketingsåret 2005/06. Endvidere

indeholder § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006 (Enklere forskuds- og

selvangivelsesprocedure og frivillig indberetning af gaver m.v.) en ændring

af

skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1. Tidspunktet for ikrafttræden af denne

lovændring fastsættes af skatteministeren.

2)

Lov nr. 1409 af 21. december 2005 (Indførelse af motorankenævn m.v.) trådte i

kraft den 23. december 2005 og har virkning fra den 1. april 2006.

3)

Lov nr. 1414 af 21. december 2005 (Ændringer som følge af

aktieavancebeskatningsloven) trådte i kraft den 23. december 2005 og har

virkning fra den 1. januar 2006.

4)

Lov nr. 515 af 7. juni 2006 (Konsekvensændringer som følge af

sundhedsbidraget

og kommunalreformen) trådte i kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra den

1.

januar 2007.

5)

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (Politi- og domstolsreform) træder i kraft den 1.

januar 2007. Reglerne om retternes saglige og stedlige kompetence finde

anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, eller

som henvises til behandling ved byretten, jf. § 105, stk. 2 og 8, i lov nr.

538

af 8. juni 2006.

Lignende dokumenter