Landsskatteretskendelse vedr. Transferindtægter og udgifter - køb og salg af spillerrettigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Transferindtægter og udgifter -
køb og salg af spillerrettigheder
Klagen vedrører en bindende
forhåndsbesked. Klageren har stillet følgende spørgsmål:
Er transferindtægter og
udgifter, der knytter sig til salg og køb af spillerrettigheder
skattepligtige
respektive fradragsberettigede ud fra et næringssynspunkt, jf.
statsskattelovens § 5, litra a?
Ligningsrådet har svaret nej,
transferindtægter og –udgifter er ikke skattepligtige respektive
fradragsberettigede
ud fra et næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens 5, stk. 1, litra
a.
Transferindtægter er dog skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4,
da
transfersummen betales for opgivelse af retten til kontrakten. For så vidt
angår udgifter til transfersummer, vil disse som hidtil kunne afskrives i
medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster
Ligningsrådets afgørelse.
Sagens oplysninger
Der er enighed mellem
klageren og Ligningsrådet om, at selskabet ikke driver næring med køb og salg
af spillercertifikater, hvorfor indtægter ved sådanne salg ikke er omfattet
af
statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og således ikke skal beskattes efter
denne bestemmelse.
Selskabet har tidligere anset
Læs alt
de indtægter, som selskabet modtog fra andre klubber i tilfælde af, at en af
klubbens spillere skiftede klub i kontraktperioden – transfersummer -
som
omfattet af selskabets næringsvej og således selvangivet disse efter
statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Denne subsumption var baseret på, at det var tilstrækkeligt for at
statuere næring, at køb og salg af spillerrettigheder indgik som en del af
selskabets samlede erhvervsmæssige aktivitet. Baggrunden for, at selskabet
har
ønsket at få afklaret, om transferindtægter fortsat omfattes af
statsskattelovens §5, litra a, er, at selskabets hidtidige opfattelse af
næringsbegrebet og dermed hjemlen til beskatning, efter selskabets
opfattelse,
er uforeneligt med det næringsbegreb, som efter selskabets opfattelse kan
udledes
af TfS 1998, 585 H.
Det fremgår af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens rapport for selskabet, at klageren, i det følgende:
selskabet, har haft til formål:
at drive professionel idræt,
primært fodbold og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og
investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt.
Derudover er det selskabets formål underholdningsvirksomhed, herunder
arrangement af koncerter og kongresser samt al heraf afledt aktivitet.
Af ledelsesberetningen
2002/2003 fremgår, at årets resultat har levet op til indtjeningskravet,
hvorimod
transferaktiviteterne grundet bevidst manglende spillersalg har givet et
underskud på 33,6 mio. kr. Af afsnittet om målsætninger fremgår følgende:
A A/S’ grundlæggende
virksomhed kan opdeles i to hovedgrene; dels aktiviteterne i
underholdningsdelen
og dels ejendomsudlejning. Udover nævnte driftsaktiviteter eksisterer
muligheder for indtægter fra transferaktiviteter samt kvalifikation til
Champions League gruppespil. Ingen af disse mulige indtægtskilder er
indeholdt
i A’s basale indtægtskrav.
Det fremgår videre af
afsnittet om målsætning at:
Transferaktiviteter betragtes
ikke som kerneforretning, man skal set over en årrække som minimum være
neutrale.
Af årsrapporten fremgår
videre:
Der har i årets løb kun været
lille aktivitet på transfermarkedet, hvorfor transferaktiviteter samlet udgør
et minus på 33, 6 mio. kr. Da salg af spillere er enkeltstående aperiodiske
hændelser, skal transferaktiviteterne vurderes over en årrække. Det manglende
spillersalg er en bevidst handling fra A A/S’ side, idet der er tale om
en
opbygning til opnåelse af den sportslige målsætning, og dels en vurdering af
udviklingen på transfermarkedet. Grundet faldende TV-indtægter i flere af de
store internationale ligaer har transfermarkedet været meget trægt, hvorfor
de
tilbud der er kommet på spillere, ikke har været vurderet som attraktive. Det
er Klubbens vurdering, at transfermarkedet vender fra sommeren 2004. Når man
vurdere Klubbens nuværende spillertrup, er der spillere med et betydeligt
salgspotentiale. Den erhvervede kontraktsum var ved regnskabsårets udløb
bogført til 61,0 mio. kr. , hvilket efter selskabets vurderinger markant
under
truppens reelle markedsværdi – selv i et meget presset marked.
Selskabets indtægtsgrundlag
udgøres fortrinsvis af entré- og TV -indtægter, salg af mad, udlejning af
stadion, konferencecenter, sportscafe, bowlingcenter m.v., samt salg af
merchandising. Selskabet har haft et positivt driftsresultat, uden at der
henses til transferindtægter- og udgifter.
Af eksempel på
spillerkontrakt fremgår af afsnit 3, klubskifteregler at:
§ 1 Spilleren må tidligst
indgå en spillerkontrakt med en ny klub 6 måneder før denne kontrakts udløb.
§ 2 Hvis spilleren efter
kontraktens udløb påbegynder engagement som spiller i en ny klub, gælder
følgende:
a)
Hvis den nye klub er hjemmehørende i EU,
Norge, Island eller Liechtenstein, kan klubben ikke kræve betaling af et
beløb
fra den nye klub i anledning af klubskiftet (herefter kaldet
”transferbetaling”).
b)
I øvrige tilfælde kan klubben kræve
transferbetaling fra den nye klub efter FIFAs og UEFAs til enhver tid
gældende
regler og procedurer, medmindre spilleren og klubben har truffet anden
aftale..”
En fodboldspiller har således
i de sidste seks måneder inden kontraktens udløb ret til selv at forhandle om
tilknytning til en ny klub, uden at den hidtidige klub kan forlange sig
vederlagt i forbindelse med det heraf følgende klubskifte. Indtil seks
måneder
før kontraktens udløb kan klubben disponere over spilleren, under
forudsætning
af dennes accept. I tilfælde hvor kontrakten med den tidligere klub er
udløbet,
skal der ikke betales vederlag til den hidtidige klub.
Det hænder ofte, at to
klubber er enige i et skifte, men at spilleren af økonomiske, geografiske,
sociale
eller sportslige årsager ikke ønsker at tiltræde den nye klub, hvorefter
aftalen ikke kan gennemføres.
Den tidligere gældende
kontrakt fandt anvendelse ved klubskifte, som fandt sted efter udløbet af
kontrakter indgået efter 7. marts 1992, jf. § 11.
Den klub, der indgik en
kontrakt med en spiller, skulle betale en transferafgift på 30.000 kr. til
fordeling
mellem de klubber, hvor spilleren havde været spilleberettiget de sidste 3
år.
Hvis klubben senest 2 måneder
før kontraktens udløbsdato gav spilleren tilbud om kontraktsforlængelse,
beregnedes et basisafgiftsbeløb, som udgjorde den maksimale afgift, såfremt
spilleren underskrev kontrakt med en ny dansk klub inden kontraktens
udløbsdato, hvortil der ikke var fastsat et maksimum, jf. § 4. Hvis klubben
ikke senest 2 måneder før kontraktens udløbsdato gav spilleren tilbud om
kontraktforlængelse, beregnedes ligeledes en basisafgift, som dog maksimalt
kunne udgøre 60.000 kr. ved skifte til en dansk klub, jf. § 5.
Ved klubskifte til en
udenlands klub beregnedes ligeledes en afgift, som afhang af spillerens løn
og
alder, hvortil der ikke var fastsat et maksimum, jf. § 7. Aftaler om
klubskifte
i forbindelse med kontraktsudløb måtte tidligst indgås 6 måneder før
kontraktens
udløb, jf. § 9. Kontrakten regulerede alene afgiftsbetaling til spillerens
hidtidige klubber ved klubskifte.
I TfS 1989, 385 blev
Ligningsrådet anmodet om at afgive bindende forhåndsbesked om, hvordan et
kommanditselskab, der drev en professionel fodboldklub, skattemæssigt skulle
behandle indtægter fra og udgifter til transfersummer i forbindelse med køb
og
salg af spillere. Det var oplyst, at spillerkontrakterne blev indgået mellem
klubben og spilleren på perioder mellem 1 og 4 års varighed, og at DBU
indenfor
denne ramme meddelte den enkelte klub tilladelse til at indgå kontrakter for
et
bestemt maksimalt åremål. Spillerkontrakterne havde karakter af
tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter, hvis væsentligste indhold var at give spilleren ret
til
en løbende løn, mod at spilleren til gengæld stillede sin spillerindsats til
rådighed for klubben.
Ligningsrådet udtalte i sagen
at:
”Reglerne går i det
væsentligste ud på, at den købende klub skal betale en transfersum til den
eller de klubber, som spilleren har spillet for inden for de sidste tre år.
Transfersummen afhænger af
spillerens hidtidige indkomst som kontraktspiller og spillerens alder. Ved
klubskifte til en dansk klub udgør afgiften minimum 30.000 kr. og maksimum
100.000 kr. Ved klubskifte til en udenlandsk klub udgør transfersummen
minimum
30.000 kr., men der ikke er fastsat noget maksimum. DBU´s regler om
klubskifte
regulerer alene forholdet til spillerens hidtidige klubber, og eventuelle
transfersummer til spillerens selv er derfor genstand for fri forhandling med
spilleren. Transfersummer betales kun i forbindelse med klubskifte, og der
skal
således ikke betales transfersum i forbindelse med forlængelse af indgået
kontrakt.”
Ligningsrådet var af den
opfattelse, at selskabet måtte anses for at drive næring med køb og salg af
kontrakter om fodboldspillere, hvorfor erhvervede transfersummer skulle
beskattes efter statsskattelovens § 5, stk.1, litra a. Udgifter til
transfersummer kunne afskrives over kontraktsperiodens længde efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Ligningsrådets afgørelse
Transferindtægter skal
medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af
statsskattelovens
§ 4, medmindre der er tale om kapitalgevinster ved afståelse af formue
goder/ejendele, der ikke henhører til selskabets næringsvej eller er
foretaget
i spekulationsøjemed.
På spørgsmålet om
transferindtægter og transferudgifter, der knytter sig til salg og køb af
spillerettigheder, er skattepligtige respektive fradragsberettigede ud fra et
næringssynspunkt, jf. statsskattelovens § 5, litra a, er svaret nej. Sådanne
indtægter og udgifter er ikke skattepligtige respektive fradragsberettigede
ud
fra et næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Transferindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og udgifter
til transfersummer vil kunne afskrives som hidtil efter statsskattelovens §
6,
stk. 1, litra a.
Selskabets drift og
idégrundlag er afvikling af sportskampe med det deraf følgende
indkomstgrundlag.
Selskabet har herved et positivt driftsresultat, uden at der henses til
indtægter forbundet med klubbens afståelse af kontraktrettigheder –
transferindtægter.
Da der foreligger et
ansættelsesforhold med den enkelte spiller, og da selskabet ikke kan afstå
sine
rettigheder i henhold til spillerkontrakten, medmindre spilleren selv
accepterer den nye arbejdsgiver, og da spilleren selv skal forhandle med den
nye klub om krav og ønsker, skal de beløb, klubben modtager i form af
transferbetaling, anses for en kompensation for opgivelse af kontrakten, der
skal medtages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter
statsskattelovens § 4.
Udgiften til transfersummer
kan fortsat afskrives over en periode, der svarer til kontraktens levetid i
medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det forhold, at
transfersummen defineres som en kompensation for opgivelse af kontrakt, ikke
giver anledning til at ændre på den tidligere subsumption, hvor
transfersummen
kunne afskrives over kontraktens løbetid, da statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, ikke giver særlige regler for afskrivning på aktiver i næring.
I tilfælde hvor spilleren
skifter klub, inden hele transfersummen er afskrevet, vil den ikke endnu
afskrevne sum blive anset som en udgift, der har været med til at sikre
transferindtægten ved spillerens klubskifte, hvorfor den uafskrevne
transfersum
kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ud fra et
driftsomkostningssynspunkt.
Der er henvist til
statsskattelovens §§ 4, 5a og 6a og selskabsskattelovens § 8.
Klagerens påstand og argumenter
Der er fremsat påstand om, at
spørgsmålet til Ligningsrådet skal besvares således:
Nej, transferindtægter og –
udgifter er ikke skattepligtige respektive fradragsberettigede ud fra et
næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens § 5, stk.1, litra a.
Transferindtægterne er heller ikke skattepligtige i henhold til
statsskattelovens § 4, men skattefrie i henhold til samme lovs § 5. For så
vidt
angår udgiften til transfersummer, vil disse som hidtil kunne afskrives i
medfør
af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Transferindtægter er ikke
skattepligtige efter statsskattelovens § 4, da der ikke er tale om, at der
betales for opgivelse af retten til en kontrakt. Transfersummen er en
betaling
for et formuegode – et spillercertifikat, som er grundlaget for
spillerens
erhvervsudøvelse. Som det fremgår af det fremlagte eksempel på en
spillerkontrakt, består overdragelsen af formuegodet i, at den sælgende klub
overdrager spillercertifikatet til den erhvervende klub, når der er opnået
enighed om vilkårene mellem de to parter, og der er indgået en af
spillercertifikatets overdragelse betinget aftale mellem spilleren og den nye
klub.
Den erhvervende klub betaler
således ikke den sælgende klub en kompensation for opgivelse af
kontraktrettighederne, men for overdragelse af spillercertifikat. Så længe
der
består en kontrakt mellem den sælgende klub og spilleren, fordi
kontraktforholdet fortsat er løbende, udgør spillercertifikatet det
formuegode, hvis overdragelse er omfattet af statsskattelovens § 5.
Det synes ubestrideligt, at
den ret, som klubben er i besiddelse af i forhold til spilleren, så længe
kontrakten løber, er et formuegode. Konsekvensen heraf må være, at opgivelsen
af et sådan formuegode også er omfattet af statsskattelovens § 5, idet selve
opgivelsen af et formuegode må sidestilles med overdragelsen, idet det i en
meget lang årrække - på baggrund af Højesteretspraksis - har været fast
antaget, at begrebet salg i statsskattelovens § 5 skal forstås bredt, således
at dette omfatter enhver form for overgang af ejendomsretten.
Den måde, som Ligningsrådet
anskuer forholdet på, er endvidere ikke gangbar. Hvis transfersummen kan
karakteriseres som en kompensation for afbrydelse af det løbende
kontraktforhold mellem den sælgende klub og spilleren, må det anses for
ejendommeligt, at betalingen for afbrydelsen af retsforholdet ikke finder
sted
i form af en kompensation fra den kontraktpart, i vis interesse det er at
afbryde forholdet. Det er imidlertid ikke spilleren, der betaler
transfersummen.
Den erhvervende har ingen økonomisk interesse i at dække tredjemands, dvs.
spillerens kompensation til den sælgende klub, medmindre den erhvervende klub
gennem dispositionen erhverver det formuegode, som det nye
ansættelsesforhold,
der muliggøres gennem overdragelse af spillercertifikatet, er et udtryk for.
Det skal endelig anføres, at
grundlæggende betragtninger over forholdet mellem statsskattelovens § 4 og
samme lovs § 5 taler imod det standpunkt, som Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked
er et udtryk for. § 4's kerneområde er erhvervelse af løbende indkomst, dvs.
den indkomst, der udspringer af den aktuelle indkomststruktur, som
erhvervsvirksomheden har. § 5's kerneområde er - såfremt der ikke foreligger
næring eller spekulation - at statuere skattefrihed i den udstrækning, der
sker ændringer i det indkomstgrundlag, hvis løbende indtægter og udgifter er
omfattet
af statsskattelovens § 4, respektive § 6.
Konsekvensen af denne
betragtning er, at da der ikke foreligger næring eller spekulation, er den
efterfølgende afståelse med gevinst eller med tab en indtægt eller en udgift,
der vedrører det indkomstgrundlag, som den konkrete kontrakt mellem klubben
og
spilleren er et udtryk for.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Som skattepligtig indkomst i
et selskab betragtes, med visse undtagelser, selskabets samlede årsindtægter.
Det fremgår af statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8.
Indtægter ved salg af selskabets ejendele er
en skattefri indkomst, når disse salg ikke er en del af selskabets
næringsvej.
Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra a.
Landsskatteretten har ved sin
afgørelse lagt til grund, at transferaktivitet er en naturlig del af
selskabets
samlede driftsaktivitet. Indgåelse af spillerkontrakter er en forudsætning
for
at etablere et fodboldhold, og spillerudskiftning er ligeledes en nødvendig
forudsætning for til enhver tid at vedligeholde og sikre fodboldholdets evne
til at skabe gode sportslige resultater i en professionel fodboldklub.
Den nugældende type
spillerkontrakt indebærer, at selskabet ikke alene kan beslutte et salg af en
kontraktspiller til en anden klub.
Det er uden betydning ved den
retlige kvalifikation af spillerkontrakten som en ansættelseskontrakt med
tilhørende eneret for arbejdsgiveren til at udnytte spilleren, at der ved
klubskifte følger et eg entligt bevis herpå i form af et spillercertifikat.
Spillercertifikatet er det
praktiske synlige bevis på retmæssig adkomst ifølge kontrakten til at udnytte
spilleren.
En spillerkontrakt er en
løbende erhvervsrelevant rådighedsret over en fodboldspiller, som kan
overdrages fra en klub til en anden. Den ene klub modtager således en
kompensation i form af transferbetaling for at opgive eneretten til brug af
spilleren i henhold til spillerkontrakten.
Transferindtægter har så stor
lighed med indtægter i forbindelse med afståelse af en rådighedsret generelt
og
med indtægter i forbindelse med frikøb af konkurrenceklausuler, at disse
indtægter rigtigst må henføres til statsskattelovens § 4 som skattepligtige
indtægter.
Transferudgifter kan i
overensstemmelse med tidligere afskrives over kontraktens levetid efter
statsskattelovens l § 6, stk. 1, litra a.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har for indkomståret 2013 nægtet fradrag for udgiften til præmien på en salgsoption Landsskatteretten · 18. december 2019
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Rentefradragsbegrænsning i skadesforsikringsselskab, opgørelse af nettofinansieringsudgifter Retsinformation · 15. marts 2024
- Landsskatteretskendelse af 29. august 2003 vedr. Sukkerkvote fradrag for køb Retsinformation · 30. oktober 2003
- Bindende svar - Tab på fordring / erstatningskrav Retsinformation · 8. april 2016
- Beskatning af godtgørelse udbetalt af G1 i forbindelse med fratrædelsesordning. Endvidere vedrører klagen spørgsmål om fradrag for diverse udgifter samt… Landsskatteretten · 20. april 2010
Lignende dokumenter
- Dobbeltrepræsentationsaftale - agenthonorar - rette omkostningsbærer Retsinformation · 2. maj 2020
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for bl.a. rådgiverassistance for investor i ejendomskommanditselskab Retsinformation · 19. maj 2004
- Sag om, hvorvidt sagsøgeren, der i en del af indkomståret 1999 drev advokatvirksomhed, i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er berettiget til at fradrage en række nærmere angivne udgifter som driftsomkostninger i advokatvirksomheden Domsdatabasen · 5. oktober 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. kommanditists andet af udgift til selskabsadministration. Retsinformation · 13. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for travhestehold. Reklame. Retsinformation · 26. juli 2005