Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Transferindtægter og udgifter - køb og salg af spillerrettigheder

KEN nr 9248 af 12/06/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Transferindtægter og udgifter -

køb og salg af spillerrettigheder

Klagen vedrører en bindende

forhåndsbesked. Klageren har stillet følgende spørgsmål:

Er transferindtægter og

udgifter, der knytter sig til salg og køb af spillerrettigheder

skattepligtige

respektive fradragsberettigede ud fra et næringssynspunkt, jf.

statsskattelovens § 5, litra a?

Ligningsrådet har svaret nej,

transferindtægter og –udgifter er ikke skattepligtige respektive

fradragsberettigede

ud fra et næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens 5, stk. 1, litra

a.

Transferindtægter er dog skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4,

da

transfersummen betales for opgivelse af retten til kontrakten. For så vidt

angår udgifter til transfersummer, vil disse som hidtil kunne afskrives i

medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

Ligningsrådets afgørelse.

Sagens oplysninger

Der er enighed mellem

klageren og Ligningsrådet om, at selskabet ikke driver næring med køb og salg

af spillercertifikater, hvorfor indtægter ved sådanne salg ikke er omfattet

af

statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og således ikke skal beskattes efter

denne bestemmelse.

Selskabet har tidligere anset

Læs alt

de indtægter, som selskabet modtog fra andre klubber i tilfælde af, at en af

klubbens spillere skiftede klub i kontraktperioden – transfersummer -

som

omfattet af selskabets næringsvej og således selvangivet disse efter

statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Denne subsumption var baseret på, at det var tilstrækkeligt for at

statuere næring, at køb og salg af spillerrettigheder indgik som en del af

selskabets samlede erhvervsmæssige aktivitet. Baggrunden for, at selskabet

har

ønsket at få afklaret, om transferindtægter fortsat omfattes af

statsskattelovens §5, litra a, er, at selskabets hidtidige opfattelse af

næringsbegrebet og dermed hjemlen til beskatning, efter selskabets

opfattelse,

er uforeneligt med det næringsbegreb, som efter selskabets opfattelse kan

udledes

af TfS 1998, 585 H.

Det fremgår af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens rapport for selskabet, at klageren, i det følgende:

selskabet, har haft til formål:

at drive professionel idræt,

primært fodbold og dermed forbundet virksomhed, herunder handel, service og

investering, der naturligt kan foretages i forening med professionel idræt.

Derudover er det selskabets formål underholdningsvirksomhed, herunder

arrangement af koncerter og kongresser samt al heraf afledt aktivitet.

Af ledelsesberetningen

2002/2003 fremgår, at årets resultat har levet op til indtjeningskravet,

hvorimod

transferaktiviteterne grundet bevidst manglende spillersalg har givet et

underskud på 33,6 mio. kr. Af afsnittet om målsætninger fremgår følgende:

A A/S’ grundlæggende

virksomhed kan opdeles i to hovedgrene; dels aktiviteterne i

underholdningsdelen

og dels ejendomsudlejning. Udover nævnte driftsaktiviteter eksisterer

muligheder for indtægter fra transferaktiviteter samt kvalifikation til

Champions League gruppespil. Ingen af disse mulige indtægtskilder er

indeholdt

i A’s basale indtægtskrav.

Det fremgår videre af

afsnittet om målsætning at:

Transferaktiviteter betragtes

ikke som kerneforretning, man skal set over en årrække som minimum være

neutrale.

Af årsrapporten fremgår

videre:

Der har i årets løb kun været

lille aktivitet på transfermarkedet, hvorfor transferaktiviteter samlet udgør

et minus på 33, 6 mio. kr. Da salg af spillere er enkeltstående aperiodiske

hændelser, skal transferaktiviteterne vurderes over en årrække. Det manglende

spillersalg er en bevidst handling fra A A/S’ side, idet der er tale om

en

opbygning til opnåelse af den sportslige målsætning, og dels en vurdering af

udviklingen på transfermarkedet. Grundet faldende TV-indtægter i flere af de

store internationale ligaer har transfermarkedet været meget trægt, hvorfor

de

tilbud der er kommet på spillere, ikke har været vurderet som attraktive. Det

er Klubbens vurdering, at transfermarkedet vender fra sommeren 2004. Når man

vurdere Klubbens nuværende spillertrup, er der spillere med et betydeligt

salgspotentiale. Den erhvervede kontraktsum var ved regnskabsårets udløb

bogført til 61,0 mio. kr. , hvilket efter selskabets vurderinger markant

under

truppens reelle markedsværdi – selv i et meget presset marked.

Selskabets indtægtsgrundlag

udgøres fortrinsvis af entré- og TV -indtægter, salg af mad, udlejning af

stadion, konferencecenter, sportscafe, bowlingcenter m.v., samt salg af

merchandising. Selskabet har haft et positivt driftsresultat, uden at der

henses til transferindtægter- og udgifter.

Af eksempel på

spillerkontrakt fremgår af afsnit 3, klubskifteregler at:

§ 1 Spilleren må tidligst

indgå en spillerkontrakt med en ny klub 6 måneder før denne kontrakts udløb.

§ 2 Hvis spilleren efter

kontraktens udløb påbegynder engagement som spiller i en ny klub, gælder

følgende:

a)

Hvis den nye klub er hjemmehørende i EU,

Norge, Island eller Liechtenstein, kan klubben ikke kræve betaling af et

beløb

fra den nye klub i anledning af klubskiftet (herefter kaldet

”transferbetaling”).

b)

I øvrige tilfælde kan klubben kræve

transferbetaling fra den nye klub efter FIFAs og UEFAs til enhver tid

gældende

regler og procedurer, medmindre spilleren og klubben har truffet anden

aftale..”

En fodboldspiller har således

i de sidste seks måneder inden kontraktens udløb ret til selv at forhandle om

tilknytning til en ny klub, uden at den hidtidige klub kan forlange sig

vederlagt i forbindelse med det heraf følgende klubskifte. Indtil seks

måneder

før kontraktens udløb kan klubben disponere over spilleren, under

forudsætning

af dennes accept. I tilfælde hvor kontrakten med den tidligere klub er

udløbet,

skal der ikke betales vederlag til den hidtidige klub.

Det hænder ofte, at to

klubber er enige i et skifte, men at spilleren af økonomiske, geografiske,

sociale

eller sportslige årsager ikke ønsker at tiltræde den nye klub, hvorefter

aftalen ikke kan gennemføres.

Den tidligere gældende

kontrakt fandt anvendelse ved klubskifte, som fandt sted efter udløbet af

kontrakter indgået efter 7. marts 1992, jf. § 11.

Den klub, der indgik en

kontrakt med en spiller, skulle betale en transferafgift på 30.000 kr. til

fordeling

mellem de klubber, hvor spilleren havde været spilleberettiget de sidste 3

år.

Hvis klubben senest 2 måneder

før kontraktens udløbsdato gav spilleren tilbud om kontraktsforlængelse,

beregnedes et basisafgiftsbeløb, som udgjorde den maksimale afgift, såfremt

spilleren underskrev kontrakt med en ny dansk klub inden kontraktens

udløbsdato, hvortil der ikke var fastsat et maksimum, jf. § 4. Hvis klubben

ikke senest 2 måneder før kontraktens udløbsdato gav spilleren tilbud om

kontraktforlængelse, beregnedes ligeledes en basisafgift, som dog maksimalt

kunne udgøre 60.000 kr. ved skifte til en dansk klub, jf. § 5.

Ved klubskifte til en

udenlands klub beregnedes ligeledes en afgift, som afhang af spillerens løn

og

alder, hvortil der ikke var fastsat et maksimum, jf. § 7. Aftaler om

klubskifte

i forbindelse med kontraktsudløb måtte tidligst indgås 6 måneder før

kontraktens

udløb, jf. § 9. Kontrakten regulerede alene afgiftsbetaling til spillerens

hidtidige klubber ved klubskifte.

I TfS 1989, 385 blev

Ligningsrådet anmodet om at afgive bindende forhåndsbesked om, hvordan et

kommanditselskab, der drev en professionel fodboldklub, skattemæssigt skulle

behandle indtægter fra og udgifter til transfersummer i forbindelse med køb

og

salg af spillere. Det var oplyst, at spillerkontrakterne blev indgået mellem

klubben og spilleren på perioder mellem 1 og 4 års varighed, og at DBU

indenfor

denne ramme meddelte den enkelte klub tilladelse til at indgå kontrakter for

et

bestemt maksimalt åremål. Spillerkontrakterne havde karakter af

tidsbegrænsede

ansættelseskontrakter, hvis væsentligste indhold var at give spilleren ret

til

en løbende løn, mod at spilleren til gengæld stillede sin spillerindsats til

rådighed for klubben.

Ligningsrådet udtalte i sagen

at:

”Reglerne går i det

væsentligste ud på, at den købende klub skal betale en transfersum til den

eller de klubber, som spilleren har spillet for inden for de sidste tre år.

Transfersummen afhænger af

spillerens hidtidige indkomst som kontraktspiller og spillerens alder. Ved

klubskifte til en dansk klub udgør afgiften minimum 30.000 kr. og maksimum

100.000 kr. Ved klubskifte til en udenlandsk klub udgør transfersummen

minimum

30.000 kr., men der ikke er fastsat noget maksimum. DBU´s regler om

klubskifte

regulerer alene forholdet til spillerens hidtidige klubber, og eventuelle

transfersummer til spillerens selv er derfor genstand for fri forhandling med

spilleren. Transfersummer betales kun i forbindelse med klubskifte, og der

skal

således ikke betales transfersum i forbindelse med forlængelse af indgået

kontrakt.”

Ligningsrådet var af den

opfattelse, at selskabet måtte anses for at drive næring med køb og salg af

kontrakter om fodboldspillere, hvorfor erhvervede transfersummer skulle

beskattes efter statsskattelovens § 5, stk.1, litra a. Udgifter til

transfersummer kunne afskrives over kontraktsperiodens længde efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ligningsrådets afgørelse

Transferindtægter skal

medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i medfør af

statsskattelovens

§ 4, medmindre der er tale om kapitalgevinster ved afståelse af formue

goder/ejendele, der ikke henhører til selskabets næringsvej eller er

foretaget

i spekulationsøjemed.

På spørgsmålet om

transferindtægter og transferudgifter, der knytter sig til salg og køb af

spillerettigheder, er skattepligtige respektive fradragsberettigede ud fra et

næringssynspunkt, jf. statsskattelovens § 5, litra a, er svaret nej. Sådanne

indtægter og udgifter er ikke skattepligtige respektive fradragsberettigede

ud

fra et næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Transferindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og udgifter

til transfersummer vil kunne afskrives som hidtil efter statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a.

Selskabets drift og

idégrundlag er afvikling af sportskampe med det deraf følgende

indkomstgrundlag.

Selskabet har herved et positivt driftsresultat, uden at der henses til

indtægter forbundet med klubbens afståelse af kontraktrettigheder –

transferindtægter.

Da der foreligger et

ansættelsesforhold med den enkelte spiller, og da selskabet ikke kan afstå

sine

rettigheder i henhold til spillerkontrakten, medmindre spilleren selv

accepterer den nye arbejdsgiver, og da spilleren selv skal forhandle med den

nye klub om krav og ønsker, skal de beløb, klubben modtager i form af

transferbetaling, anses for en kompensation for opgivelse af kontrakten, der

skal medtages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter

statsskattelovens § 4.

Udgiften til transfersummer

kan fortsat afskrives over en periode, der svarer til kontraktens levetid i

medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det forhold, at

transfersummen defineres som en kompensation for opgivelse af kontrakt, ikke

giver anledning til at ændre på den tidligere subsumption, hvor

transfersummen

kunne afskrives over kontraktens løbetid, da statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, ikke giver særlige regler for afskrivning på aktiver i næring.

I tilfælde hvor spilleren

skifter klub, inden hele transfersummen er afskrevet, vil den ikke endnu

afskrevne sum blive anset som en udgift, der har været med til at sikre

transferindtægten ved spillerens klubskifte, hvorfor den uafskrevne

transfersum

kan afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ud fra et

driftsomkostningssynspunkt.

Der er henvist til

statsskattelovens §§ 4, 5a og 6a og selskabsskattelovens § 8.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at

spørgsmålet til Ligningsrådet skal besvares således:

Nej, transferindtægter og –

udgifter er ikke skattepligtige respektive fradragsberettigede ud fra et

næringssynspunkt i henhold til statsskattelovens § 5, stk.1, litra a.

Transferindtægterne er heller ikke skattepligtige i henhold til

statsskattelovens § 4, men skattefrie i henhold til samme lovs § 5. For så

vidt

angår udgiften til transfersummer, vil disse som hidtil kunne afskrives i

medfør

af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Transferindtægter er ikke

skattepligtige efter statsskattelovens § 4, da der ikke er tale om, at der

betales for opgivelse af retten til en kontrakt. Transfersummen er en

betaling

for et formuegode – et spillercertifikat, som er grundlaget for

spillerens

erhvervsudøvelse. Som det fremgår af det fremlagte eksempel på en

spillerkontrakt, består overdragelsen af formuegodet i, at den sælgende klub

overdrager spillercertifikatet til den erhvervende klub, når der er opnået

enighed om vilkårene mellem de to parter, og der er indgået en af

spillercertifikatets overdragelse betinget aftale mellem spilleren og den nye

klub.

Den erhvervende klub betaler

således ikke den sælgende klub en kompensation for opgivelse af

kontraktrettighederne, men for overdragelse af spillercertifikat. Så længe

der

består en kontrakt mellem den sælgende klub og spilleren, fordi

kontraktforholdet fortsat er løbende, udgør spillercertifikatet det

formuegode, hvis overdragelse er omfattet af statsskattelovens § 5.

Det synes ubestrideligt, at

den ret, som klubben er i besiddelse af i forhold til spilleren, så længe

kontrakten løber, er et formuegode. Konsekvensen heraf må være, at opgivelsen

af et sådan formuegode også er omfattet af statsskattelovens § 5, idet selve

opgivelsen af et formuegode må sidestilles med overdragelsen, idet det i en

meget lang årrække - på baggrund af Højesteretspraksis - har været fast

antaget, at begrebet salg i statsskattelovens § 5 skal forstås bredt, således

at dette omfatter enhver form for overgang af ejendomsretten.

Den måde, som Ligningsrådet

anskuer forholdet på, er endvidere ikke gangbar. Hvis transfersummen kan

karakteriseres som en kompensation for afbrydelse af det løbende

kontraktforhold mellem den sælgende klub og spilleren, må det anses for

ejendommeligt, at betalingen for afbrydelsen af retsforholdet ikke finder

sted

i form af en kompensation fra den kontraktpart, i vis interesse det er at

afbryde forholdet. Det er imidlertid ikke spilleren, der betaler

transfersummen.

Den erhvervende har ingen økonomisk interesse i at dække tredjemands, dvs.

spillerens kompensation til den sælgende klub, medmindre den erhvervende klub

gennem dispositionen erhverver det formuegode, som det nye

ansættelsesforhold,

der muliggøres gennem overdragelse af spillercertifikatet, er et udtryk for.

Det skal endelig anføres, at

grundlæggende betragtninger over forholdet mellem statsskattelovens § 4 og

samme lovs § 5 taler imod det standpunkt, som Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked

er et udtryk for. § 4's kerneområde er erhvervelse af løbende indkomst, dvs.

den indkomst, der udspringer af den aktuelle indkomststruktur, som

erhvervsvirksomheden har. § 5's kerneområde er - såfremt der ikke foreligger

næring eller spekulation - at statuere skattefrihed i den udstrækning, der

sker ændringer i det indkomstgrundlag, hvis løbende indtægter og udgifter er

omfattet

af statsskattelovens § 4, respektive § 6.

Konsekvensen af denne

betragtning er, at da der ikke foreligger næring eller spekulation, er den

efterfølgende afståelse med gevinst eller med tab en indtægt eller en udgift,

der vedrører det indkomstgrundlag, som den konkrete kontrakt mellem klubben

og

spilleren er et udtryk for.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst i

et selskab betragtes, med visse undtagelser, selskabets samlede årsindtægter.

Det fremgår af statsskattelovens § 4 og selskabsskattelovens § 8.

Indtægter ved salg af selskabets ejendele er

en skattefri indkomst, når disse salg ikke er en del af selskabets

næringsvej.

Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra a.

Landsskatteretten har ved sin

afgørelse lagt til grund, at transferaktivitet er en naturlig del af

selskabets

samlede driftsaktivitet. Indgåelse af spillerkontrakter er en forudsætning

for

at etablere et fodboldhold, og spillerudskiftning er ligeledes en nødvendig

forudsætning for til enhver tid at vedligeholde og sikre fodboldholdets evne

til at skabe gode sportslige resultater i en professionel fodboldklub.

Den nugældende type

spillerkontrakt indebærer, at selskabet ikke alene kan beslutte et salg af en

kontraktspiller til en anden klub.

Det er uden betydning ved den

retlige kvalifikation af spillerkontrakten som en ansættelseskontrakt med

tilhørende eneret for arbejdsgiveren til at udnytte spilleren, at der ved

klubskifte følger et eg entligt bevis herpå i form af et spillercertifikat.

Spillercertifikatet er det

praktiske synlige bevis på retmæssig adkomst ifølge kontrakten til at udnytte

spilleren.

En spillerkontrakt er en

løbende erhvervsrelevant rådighedsret over en fodboldspiller, som kan

overdrages fra en klub til en anden. Den ene klub modtager således en

kompensation i form af transferbetaling for at opgive eneretten til brug af

spilleren i henhold til spillerkontrakten.

Transferindtægter har så stor

lighed med indtægter i forbindelse med afståelse af en rådighedsret generelt

og

med indtægter i forbindelse med frikøb af konkurrenceklausuler, at disse

indtægter rigtigst må henføres til statsskattelovens § 4 som skattepligtige

indtægter.

Transferudgifter kan i

overensstemmelse med tidligere afskrives over kontraktens levetid efter

statsskattelovens l § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter