Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for bl.a. rådgiverassistance for investor i ejendomskommanditselskab

KEN nr 9244 af 19/12/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for bl.a.

rådgiverassistance for investor i ejendomskommanditselskab

Klagen vedrører spørgsmålet, om udgifter, der er betegnet

”finders fee” og ”rådgivningshonorar”, i et projekt med

investering i fast

ejendom kan tillægges afskrivningsgrundlaget eller er fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997 - Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for

rådgivningshonorar ved deltagelse i K/S B. Fradrag er selvangivet med 60.000

kr.

Landsskatteretten overlader det til de stedlige

skattemyndigheder at fastsætte størrelsen af udgifterne til rådgivning i

forbindelse med den løbende drift.

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for afskrivning på

andele i K/S B med 223.480 kr. Fradrag er selvangivet med 233.540 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren købte i 1997 20 anparter á 100.000 kr. i

investeringsprojektet K/S B.

Af prospektet vedrørende K/S B fremgår blandt andet

følgende:

”

Selskabets navn og

hjemsted

K/S B, Tyskland er et kommanditselskab med hjemsted i en dansk

kommune og med adressen ......

Komplementar i kommanditselskabet er C ApS

under navneforandring til D ApS. Komplementar

har ingen ejerandel af selskabets aktiver og har ikke andel i selskabets

Læs alt

resultat. Kommanditselskabet er stiftet af E A/S den 20. maj 1997. Der er

givet

bemyndigelse til at udvide kommanditkapitalen til kr. 10 mio., fordelt på i

alt

100 andele á kr. 100.000.

Rådgivere

Vore rådgivere i dette projekt er advokatfirmaet F, der

gennemgår de juridiske forhold vedrørende ejendommen, G A/S, der er

selskabets

byggetekniske rådgiver samt revisionsfirmaet H A/S, der gennemgår

tegningsprospektet samt budget- og skattemæssige forhold.

Udbyders forsikring

For Deres sikkerhed har E A/S tegnet en professionel

ansvarsforsikring hos et forsikringsselskab i London. Ansvarsforsikringen

dækker tab som følge af direkte fejl i prospektmaterialet, oversete mangler

m.v. på aktiverne samt andre fejl, som ikke dækkes af vore rådgiveres

ansvarsforsikringer.

Udbyders engagement

E A/S har til dækning af omkostninger til

prospektudarbejdelse, ansvarsforsikring samt avance beregnet sig et honorar

på

5 % af ejendommens købesum. Rådgivningshonorar er herudover kr. 300.000.

”

Skødesummen på ejendommen udgjorde 19.098.420 kr.

E A/S har i en skrivelse af 24. september 2002 til klagerens

repræsentant erklæret følgende:

”

Vi har i siden 1993 praktiseret en fordeling af vores

finders fee (tidligere kaldet udbyderhonorar) på 5 % af skødesummen. Efter en

ren kommerciel betragtning valgte vi at dele beløbet med 95 % til

”avance”

(altså finders fee) samt 5 % til det der i prospekterne står omtalt som

”prospektudarbejdelse, ansvarsforsikring”.

Jeg skal endnu engang henvise til de løbende drøftelser, der

har været ført med Kommuns skatteforvaltning om fordeling af E A/S’s

honorar i

en afskrivningsberettiget del, en ikke afskrivningsberettiget del, og en

egentlig driftsomkostningsdel. Det er korrekt, at der ikke foreligger en

skriftlig aftale, men problemstillingen har gentagne gange været forelagt

kommunen uden at dette har givet anledning til forbehold, korrektioner eller

tilsvarende.

Som tidligere nævnt er indgangen til disse projekter sat i

system, således at det arbejde der udføres forud for en endelig tegning, er

relativt lille set i forhold til det samlede tidsforbrug i en given sag.

Den del der vedrører ”prospektudarbejdelse og

ansvarsforsikring”, er nærmere defineret nedenfor.

Det forventede tidsforbrug er som følger:

Udarbejdelse af

prospekt:

Prospektskrivning

7

timer, Gennemgang af lejekontrakter

4

timer, Beregninger 2 timer, Indhentning af oplysninger fra lokalområdet 1

time,

Opstilling 1 time, Koordinering i forhold til revisor, advokat mv

2 timer, Kopiering, forsendelse mv. 11 timer.

Tidsforbrug i

forbindelse med finansiering:

Skrivning af ansøgning, med dertil hørende tilrettede

budgetter 10 timer, Forhandlinger og møder med div. banker og

kreditinstitutter

8 timer, Gennemgang af lånetilbud samt tilretning af budgetter 8 timer,

Indsamling af materiale til långivere 10 timer, Deponering, tinglysning mv. 4

timer, Opfyldelse af sikkerheder herunder underskrifter mv. 6 timer, Endelig

udbetaling og etablering af diverse cash-flows 6 timer

Etablering af kommanditselskab

Etablering af K/S, stiftelsesoverenskomst, referat mv. 0,25

timer, Kommunikation med banker og overførsel af penge mv. 0,25 timer,

Udfyldelse af anmeldelsesblanketter til E&S og T&S 0,25 timer,

Kopiering samt forsendelser mv. 0,25 timer

Etablering af komplementarselskab

Etablering af K/S, stiftelsesoverenskomst, referat mv. 0,25

timer, Kommunikation med banker og overførsel af penge mv. 0,25 timer,

Udfyldelse af anmeldelsesblanketter til E&S og T&S 0,25 timer,

Kopiering samt forsendelser mv. 0,25 timer.

Diverse

Undersøgelser forud for projektetablering 4 timer,

Det skal bemærkes, at timeforbruget i etableringsfasen forud

for investortegninger skal ses i lyset af, at størstedelen af dette arbejde

er

standardiseret i modsætning til det individuelle arbejde der følger efter

selskabets endelige tegning og dermed drift.

Det samlede timeforbrug anslået ovenfor udgør i alt 86

timer.

”

Klagerens repræsentant har om rådgivningsassistancen

forklaret, at den blandet andet dækker over udarbejdelse af drifts- og

likviditetsbudgetter, budgetopfølgning, assistance ved gennemførelse af

betalingstransaktioner, assistance ved udarbejdelse af kontoplan,

bogføringsinstruks og betalingsinstruks samt forberedelse og deltagelse i

møder

med selskabets bestyrelse. Assistancen dækker over E A/S’ assistance i

projektets opstartsfase i tiden fra kommanditisternes køb af

kommanditanparterne og fremefter, mens den ikke dækker over E A/S’

assistance i

forbindelse med selve etableringen af kommanditselskabet, idet der betales et

særskilt honorar for denne assistance.

Klageren har ved opgørelsen af indkomsten fradraget sin

andel af udgiften til rådgivningsassistance, 39.000 kr. Han har endvidere

fratrukket afskrivninger på 95 % af 5 % af skødesummen på ejendommen. Der er

selvangivet afskrivninger med 5.512 kr. i hver ar indkomstårene 1997 og 1998.

Klageren har ved opgørelsen af indkomsten fradraget sin

andel af udgiften til rådgivningsassistance, 60.000 kr. Han har endvidere

fratrukket afskrivninger på 95 % af 5 % af skødesummen på ejendommen. Der er

selvangivet afskrivninger med 11.667 kr. pr. anpart, i alt 233.540 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for klagerens andel af

rådgivningshonoraret. Det er ikke anset for dokumenteret, at udgifterne ikke

er

en del af det samlede projekt, og at den samlede indbetaling indeholder en

dækning for disse udgifter.

Fradrag for afskrivninger er ansat til 223.480 kr.

Udbudsprovisionen er anset for at være en etableringsudgift, som ikke kan

indgå

i afskrivningsgrundlaget. Der er henvist til Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked af 26. oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.199.

Afskrivningsgrundlaget er opgjort som følger:

Skødesum

19.098.420 kr.

+ omkostninger

2.027.641 kr.

- afskrivningsberettiget udgifter til udbyder

954.921 kr.

- grund (9,87 %)

20.171.641 kr.

2.020.502 kr.

18.150.638 kr.

Installationer anslået til 10 % af kr. 18.150.638 kr

1.815.064 kr.

Bygninger anslået til 90 % af kr. 18.150.638,

afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 18 a

16.335.574 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt fremsat påstand om, at den afholdte udgift

til finders fee kan tillægges afskrivningsgrundlaget for ejendommen.

Subsidiært

er der fremsat påstand om, at finders fee kan fradrages efter ligningslovens

§

8 I.

For så vidt angår udgiften til rådgiverassistance, er der

principalt fremsat påstand om, at den kan fradrages som en driftsomkostning,

jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Subsidiært er der fremsat påstand

om, at udgiften til rådgiverassistance kan tillægges afskrivningsgrundlaget

for

ejendommen.

For så vidt angår udgiften til finders fee er det gjort

gældende, at det følger af hidtidig praksis, at omkostninger til udbyder af

et

kommanditselskab, der er stiftet for at forestå udlejning af et givent aktiv,

kan tillægges ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum for det

pågældende aktiv og dermed indgå i afskrivningsgrundlaget. Der henvises til

den

nedenfor citerede praksis. Ligningsmyndighederne, Ligningsrådet og

Landsskatteretten har hidtil ikke anfægtet, at investorer i ejendomsprojekter

og lignende projekter har kunnet tillæggeomkostninger til udbyder i

forbindelse

med opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum. Hvis det ikke godkendes,

at finders fee tillægges anskaffelsessummen, vil dette være en ulovlig

praksisændring, da den gennemføres med tilbagevirkende kraft, jf. bl.a.

dommen

i UfR 1983.8 H og Told- og Skattestyrelsens meddelelse i SKM2003.148TSS /TfS

2003.351.

For så vidt angår udgiften til finders fee er det i anden

række gjort gældende, at finders fee svarer til et sædvanligt

købermæglersalær.

I tredje række er det gjort gældende, at en realitetsbedømmelse taler for, at

findes fee skal tillægges afskrivningsgrundlaget, da der reelt er tale om en

omkostning i forbindelse med købet af ejendommen. Hvis E A/S selv havde købt

ejendommen og videresolgt den med en avance på 4,75 %, ville finders fee

utvivlsomt have været en del af investorernes anskaffelsessum.

Kommanditisterne har betalt et beløb svarende til 5 % af

ejendommens købesum til E A/S til dækning af ”omkostninger til

projektudarbejdelse, ansvarsforsikring samt avance”. Af dette beløb har

investorerne anset 95 % af de 5 % som værende afskrivningsberettiget

anskaffelsessum for ejendommen, mens 5 % af de 5 % er anset som ikke

fradragsberettigede etableringsomkostninger ved opstart af

udlejningsvirksomhed. Dette kan også udledes af prospektet. 95 % af de 5 %

udgør således et finders fee – svarende til et mæglersalær. Der er tale

om en

avance opnået hos E A/S som følge af, at E A/S formidler en given ejendom til

en række købere fra sælger. Beløbet skal civilretligt kvalificeres som et

mæglerhonorar eller et såkaldt finders fee. De 95 % svarer til, hvad en

ejendomsmægler ville have beregnet sig. Finders fee kan sidestilles med et

købermæglersalær, som i henhold til den skatteretlige teori og praksis kan

tillægges den skattemæssig anskaffelsessum og indgå i afskrivningsgrundlaget.

Realitetsbetragtninger tilsiger det samme.

Da der ikke i lovgivningen er taget stilling til, hvordan

afskrivningsgrundlaget for en given ejendom præcist skal opgøres, har det

været

op til myndighederne at angive nærmere anvisninger i ligningsvejledningen,

cirkulærer m.v.

Af afsnit E.C.4.1.9.3 ”Opgørelse af anskaffelsessummen i

øvrigt” i ligningsvejledningen for 1997 fremgår følgende: ”En

forholdsmæssig

del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og mæglersalær, stempel- og

tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes i anskaffelsessummen.

Gebyr

for byggetilladelser kan også medregnes.” og til afsnit E.J.1.3.6:

”Omkostningerne ved erhvervelsen kan normalt tillægges

afskrivningssummen”. Der

er fremlagt en ikke offentliggjort og udateret bindende forhåndsbesked.

Ligningsrådet anerkender, at skatteydere ved opgørelse af

afskrivningsgrundlaget for et aktiv kan tillægge omkostninger til

formidlingsprovision, og at dette formentlig svarer til et mæglerhonorar. Der

er henvist til Østre Landsrets dom af 31. januar 1992 offentliggjort i TfS

1992.155, skatteministeriets kommentar i TfS 1992.446, Told- og

Skattestyrelsens kommentar i TfS 1993.240, en utrykt kendelse fra

Landsskatteretten af 27. januar 1993,

Landsskatterettens kendelse af 22. april 2003, offentliggjort i

SKM2003.295.LSR /TfS 2003.582, Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 26.

oktober 1999, offentliggjort i TfS 2000.199, Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked

af 27. oktober 1993, offentliggjort i TfS 1993.343 og Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked af 16. september 1993, offentliggjort i TfS 1994.342.

Prospektmaterialet vedrørende forhåndsbeskeden af 16. september 1993 er

fremlagt. Der er endvidere henvist til Thøger Nielsens

”Indkomstbeskatning”,

bind 1, side 604ff, Skattekartoteket fra 1996 og ”Afskrivningsloven

– en

lovkommentar”, side 115.

For så vidt angår Ligningsrådets forhåndsbesked

offentliggjort i TfS 2000.199 blev rådet ikke spurgt om, hvorvidt et givent

finders fee – det vil sige et mæglerhonorar – kunne tillægges

afskrivningsgrundlaget. Ligningsrådet bemærker, at ligningslovens § 8 J alene

omhandler udgifter til advokat og revisor, som den skattepligtige selv har

afholdt. Idet omfang der anskaffes et færdigt projekt, medfører det ikke

fradragsret for advokat- og revisorudgifter, selv om udbyderen har afholdt

sådanne. Skattemyndighedernes ansættelse synes i det hele at være baseret på

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked. Forhåndsbeskeden omhandler klart ikke

spørgsmålet om den skatteretlige kvalificering af et mæglerhonorar.

De udgifter, der ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget

i Ligningsrådets forhåndsbesked, relaterer sig til den overordnede

strukturering, herunder den finansielle organisering. Udgifterne relaterer

sig

til forundersøgelser og projektgennemgang, der for så vidt ikke har noget at

gøre med anskaffelsen af vindmøller, men relaterer sig til selve

vindmølledriften. Forhåndsbeskeden kan på ingen måde tages til indtægt for,

at

det finders fee, som svarer til 95 % af 5 % af købesummen i nærværende sag,

ikke skal tillægges afskrivningsgrundlaget for den erhvervede ejendom.

Det følger af hidtidig praksis, at projektomkostninger kan

tillægges ved opgørelsen af den skattemæssige anskaffelsessum og dermed indgå

i

afskrivningsgrundlaget.

For så vidt angår den subsidiære påstand er det gjort

gældende, at E A/S læser alle ejendomstidsskrifter og –annoncer og

besøger alle

samarbejdspartnere og erhvervsejendomsmæglere efter faste turnusordninger for

at sikre, at man får tilbudt samtlige de i Danmark udbudte ejendomme først.

Der

er henvist til bemærkningerne til ligningslovens § 8 I i Folketingstidende

1991/92, tillæg A, spalte 917ff. Finders fee ligger i kerneområdet af

bestemmelsen.

For så vidt angår udgifterne til rådgivningsassistance er

det til støtte for den principale påstand gjort gældende, at klageren kan

fradrage sin andel som en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a. Efter praksis skal følgende betingelser være opfyldt, for at

der kan foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:

igangværende virksomhed, erhvervsmæssig aktivitet, tilknytning til en

erhvervsmæssig aktivitet, udgiften må ikke aflejre sig i et aktiv, udgiften

skal knytte sig til den løbende indkomsterhvervelse, og der skal foreligge en

endelig retlig forpligtelse til at afholde udgiften. Af skatteankenævnets

afgørelse fremgår det ikke, hvilke af disse betingelser, der ikke anses for

opfyldt.

Man må gå ud fra, at skattemyndighederne anser udgiften for

en ikke fradragsberettiget etableringsudgift, dvs. at betingelserne om en

igangværende virksomhed og tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse

ikke

anses for opfyldt, mens de øvrige betingelser er anset for opfyldt. Der er

imidlertid ikke tvivl om, at udgiften til rådgiverassistance ikke kan

karakteriseres som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift. E A/S har

taget sig særskilt betalt for omkostninger i forbindelse med etableringen af

kommanditselskabet og projektet som sådan. Udgiften angår E A/S’

assistance i

projektets opstartsfase i tiden fra kommanditisternes køb af anparterne og

fremefter, og knytter sig derfor alene til en igangværende virksomhed.

Det er almindeligt antaget i den skatteretlige teori og

praksis, at alle erhvervsmæssige udgifter enten er fradragsberettigede eller

afskrivningsberettigede, medmindre der i lovgivningen er gjort undtagelse

herfra. Der er i den forbindelse henvist til ”Lærebog om

indkomstskat”, 9.

udgave, side 192, og Højesterets domme i TfS 1985.6 og TfS 1987.315, hvor

afskrivninger blev godkendt. Da udgiften til rådgivningsassistance ikke kan

karakteriseres som en etableringsudgift, er spørgsmålet alene, hvorvidt

udgiften er en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a, eller om udgiften skal tillægges afskrivningsgrundlaget for

ejendommen. Udgiften dækker rådgivningsassistancen i forbindelse med

selskabets

udlejningsaktivitet, herunder særligt assistance af regnskabsmæssig karakter

og

assistance i forbindelse med deltagelse i møder med selskabets bestyrelse.

Der

er tale om en udgift, som udtømmer sin virkning for kommanditisternes

indkomsterhvervelse inden for relativt kort tid. Udgiften vedrører ikke en

længere årrække. Kommanditisterne har derfor krav på at fradrage deres andele

af den afholdte udgift i indkomståret 1997 efter statsskattelovens § 6, stk.

1,

litra a.

Der er henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af

17. juni 2003. Ligningsrådet mener, at udgiften til rådgivningsassistance

principielt er fradragsberettiget, men forholder sig ikke til størrelsen af

det

fradragsberettigede beløb, da det er et ligningsmæssigt spørgsmål.

Landsskatterettens kontor har ikke fundet det dokumenteret, at honoraret ikke

vedrører rådgivning i forbindelse med etablering af projektet. Investorerne

har

betalt et selvstændigt honorar til E A/S for etableringen af projektet

svarende

til 0,25 % af skødesummen for ejendommen, dvs. 47.746 kr. Dette honorar

dækker

rigeligt det arbejde, E A/S har udført med etableringen. Det har derfor

formodningen imod sig, at honoraret dækker rådgivning i forbindelse med

etableringen af projektet. Der er udførligt redegjort for den assistance, E

A/S

har ydet i opstartsfasen efter etableringen af kommanditselskabet, hvor E A/S

afdelinger har anvendt betydelige ressourcer på at bistå kommanditselskabet i

forskellige henseende i opstartsfasen. Denne rådgivning berettiger i høj grad

til et honorar på 300.000 kr.

For så vidt angår den subsidiære påstand er det gjort

gældende, at klageren – i det omfang udgiften ikke kan fradrages efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – er berettiget til at lægge

udgifterne

til rådgivningsassistance til afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Der er

henvist til Højesterets domme i TfS 1985.6 og TfS 1987.315 og betænkning 1221

fra 1991 fra Skattelovrådet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan

udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde

indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen. Der skal således foreligge en

direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og

erhvervelsen af indkomsten.

Det er i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at en del af

rådgivningshonoraret dækker udgifter til rådgivning i forbindelse med den

løbende drift. Denne del af rådgivningshonoraret kan fradrages efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det lægges til grund, at rådgivningen

er af begrænset omfang og vedrører en begrænset periode, og at der derfor er

et

misforhold mellem honorarets størrelse og rådgivningsydelsen. Kun en mindre

del

af rådgivningshonoraret kan anses at dække reelle udgifter til rådgivning i

forbindelse med den løbende drift.

Det overlades til de stedlige skattemyndigheder at fastsætte

udgifternes størrelse.

Udgiften til rådgivningshonoraret kan ikke umiddelbart

henføres til anskaffelsen af ejendommen. Honoraret kan derfor ikke helt eller

delvist anses for en del af anskaffelsessummen for ejendommen, og udgiften

kan

derfor ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget for ejendommen.

Af den dagældende afskrivningslovs § 19 A fremgik følgende:

”Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi

efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger

foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum.”

Efter praksis indgår omkostninger, der umiddelbart kan

henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, i afskrivningsgrundlaget for

det

pågældende aktiv.

Repræsentanten har anført, at det vil være en ulovlig

praksisændring, hvis det ikke godkendes, at det beløb, udbyderne betegner

”finders fee”, kan tillægges afskrivningsgrundlaget for ejendommen.

Han har til

støtte herfor henvist til en række afgørelser fra Ligningsrådet og en

afgørelse

fra Landsskatteretten.

Ligningsrådet og Landsskatteretten har i de pågældende sager

ikke taget stilling til, hvordan et honorar til en projektudbyder skal

behandles skattemæssigt. Der har ikke eksisteret en praksis, hvorefter

sådanne

udbyderhonorarer kan tillægges afskrivningsgrundlaget for et aktiv.

Udbydernes avance ved salget af kommanditanparterne kan ikke

anses for et mæglersalær, der kan tillægges anskaffelsessummen for

ejendommen.

Udbyderens virksomhed kan ikke anses for en ejendomsmæglervirksomhed, og

udgiften knytter sig ikke til købet af ejendommen på samme måde som et

mæglersalær. Uanset, at udbyderens arbejde og udgiften i forbindelse med

sammensætningen af det konkrete projekt er begrænset, fordi

projektsammensætningen er systematiseret og bygger på et standardiseret

koncept, anses honoraret at dække udbyderens tilrettelæggelse af det samlede

projekt og den knowhow, der ligger til grund for tilrettelæggelsen.

Udbyderens

honorar på 5 % af ejendommens købesum til dækning af omkostninger til

prospektudarbejdelse, ansvarsforsikring og avance er derfor i det hele en

etableringsudgift, der ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget for

ejendommen eller fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ligningslovens § 8 I omhandler udgifter til undersøgelse af

nye markeder, som den skattepligtige selv har afholdt. Det fremgår af

forarbejderne til bestemmelsen, at også udgifter til ansættelse af en

konsulent, der skal undersøge markedsvilkårene, vil være omfattet af

fradragsretten.

I det omfang den skattepligtige anskaffer et færdigt

projekt, medfører det ikke fradragsret for undersøgelse af nye markeder,

selvom

den, der har udarbejdet projektet, har afholdt udgifter til undersøgelse af

nye

markeder i forbindelse med udarbejdelsen af projektet, og den samlede

betaling

indeholder en dækning for disse udgifter. Det er i dette tilfælde den, der

har

udarbejdet projektet, som har afholdt udgifterne, og det er dermed denne, der

har fradrag for disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den, der

har udarbejdet og udbudt et projekt kan endvidere ikke anses for ansat af en

investor, der køber det færdige projekt. I tilfælde, hvor udgiften direkte

påhviler en investor, vil den kunne fradrages efter ligningslovens § 8 I.

Klageren har ikke selv afholdt udgifter til undersøgelse af

nye markeder. Han kan derfor ikke foretage fradrag for udgifter efter

ligningslovens § 8 I. Der er herved ikke taget stilling til, om udbyderen har

afholdt udgifter, der kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 I.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter