Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for travhestehold. Reklame.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for travhestehold.
Reklame.
Klagen
vedrører
ikke godkendt fradrag for udgifter vedr.
travhestehold, 50.123 kr. og 76.856 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Selvangivne
nettoudgifter til travhestehold godkendes som reklameudgift, jf.
ligningslovens
§ 8, stk. 1, i indkomstårene 2000 og 2001 med henh. 50.123 kr. og 76.856 kr.
Sagens oplysninger
I
maj 2000 har A A/S for 45.000 kr. købt en
travhest, der opstaldes og trænes i X. Hesten får i juli 2000 navn. Først i
2001 er hesten gammel nok til at deltage i løb.
Det
er oplyst, at den i 2001 er startet i 13 løb, fordelt på 3 travbaner. I 2002
har der ligeledes været 13 starter. I slutningen af 2002 blev hesten syg og
primo oktober 2003 blev den slagtet.
Nettounderskud
ved travhestehold har i indkomstårene 2000 – 2003 udgjort henh. 50.123
kr.,
76.856 kr., 56.266 kr. og 22.402 kr.
Udgifterne
til annoncer/reklamer inkl. sponsorudgifter og ekskl. travhest har i 2000
–
2003 udgjort henh. 59.162 kr., 118.093 kr.,
167.204 kr. og 119.914 kr. Selskabet har igennem årene været sponsor for
flere forskellige idrætsforeninger inden for forskellige idrætsgrene.
Læs alt
Selskabets
omsætning har i 2000 - 2003 udgjort henh. 10.413.658 kr.,
9.395.708 kr.,
10.365.742
kr. og 10.136.341 kr.
Selskabsbeskatningens afgørelse
”Fra
Skatteafdelingens side skal bemærkes, at det naturligvis er rigtigt, at en
væddeløbshest ikke i den forstand benyttes privat, men at man ikke kan se
bort
fra, at aktiviteten kan være begrundet i hovedaktionærens private interesse
for
hestevæddeløb.
Af
ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.6, fremgår blandt andet:
”Et
firmas udgifter til hestehold (galopheste) kan ikke fratrækkes som
reklameudgift, selv om hestene navngives således, at firmanavnet indgår i
alle
hestenes navne, da hestehold af den nævnte art normalt må betragtes som
hobby,
og man ikke kan udskille det reklamemæssige fra hobbyen, jf. tilsvarende
afgørelse om travhestehold, lsr. 1960.55. Se også TfS-1998-484 HRD, hvor
Højesteret ikke fandt, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten
og
det sponserende selskabs virksomhed,
at udgiften kunne anses for fradragsberettiget. Det fremgik nærmere, at
selskabet forpligtede sig til i en 5 årig periode at betale omkring 15.000
kr.
årligt til selskabets hovedaktionærs 14 årige datters deltagelse i ridesport.
Til gengæld skulle såvel rytter som hest bære selskabets navn.
Landsskatteretten
nægtede i TfS-1996-871-818 LSR indehaveren af et mindre rengøringsfirma
fradragsret
for den pågældendes andel af udgifter til en travhest. Der blev i afgørelsen
lagt vægt på, at hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, og at det
ikke
havde nogen reklameværdi for klageren. Se dog TfS-1996-871 LSR, hvor
Landsskatteretten som reklameudgift tilkendte indehaveren af et selskab, der
drev 2 herreekviperingsforretninger, fradragsret for halvdelen af de afholdte
udgifter til travhestehold. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hestene
bar sponsorens navn og logo, samt at travsporten havde et stort publikum i
den
pågældende by, hvor sponsorens virksomhed lå. Fradragsretten blev begrænset
til
halvdelen under hensyntagen til indehaverens personlige interesse i
travsport.
I TfS-1989-587 (artikel) er nævnt en afgørelse, hvor Ligningsrådet efter en
konkret bedømmelse ligeledes gav fradrag for udgifter til travhestehold som
reklameudgifter.”
Det
må anses for givet, at hesten også har været omtalt i løbsguiden i
forbindelse
med løbsdeltagelse i indkomstårene 2000 og 2001.
På
det foreliggende grundlag må det antages, at de løb, hvori hesten har
deltaget,
i det
højeste kan være vist på
TV-kanaler med et ret begrænset seertal.
På
det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at
der for indkomståret 2000 er opnået nogen reklameværdi til gengæld for de
afholdte udgifter.
Det
må anses for udelukket, at der kan være reklameværdi forbundet med
løbsdeltagelse andre steder end i Y, idet virksomheden naturligt kun har
fordel
af at gøre sig kendt i det lokalområde, der ligger inden for område for en
restaurationsvirksomheds naturlige kundegrundlag. Det kan ikke forventes, at
der til restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y
og
opland.
Selv
ved løbsdeltagelse i Y vil reklameværdien være yderst begrænset, idet
navnet
ikke vil blive forbundet med
restaurationen, hvis man ikke i forvejen er bekendt med denne restaurations
navn og beliggenhed. Dette gælder også, selv om ejeren er angivet i
løbsprogrammet som A A/S, idet beliggenheden ikke er nævnt.
Under
henvisning til Landsskatteretskendelsen i TfS 1996.818 finder
Skatteafdelingen
ikke, at der er en sådan direkte forbindelse med den drevne
restaurationsvirksomhed og hesteholdet, at udgifterne kan anses for omfattet
af
statsskattelovens § 6, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.”
”Fra
selskabets revisor er fremkommet en skrivelse af 9. januar 2003 med følgende
indhold:
”Selskabets
udgifter til travhestehold er alene begrundet i reklamemæssige hensyn og er
efter vor opfattelse fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 8,
stk.
1
Af
skattekontorets sagsfremstilling fremgår som begrundelse for at nægte fradrag
for de omhandlede udgifter, at reklameværdien af hestens løbsdeltagelse vil
være yderst begrænset, og at det ikke kan forventes, at der til
restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y og
opland.
Normalt
gør skattemyndighederne ikke indsigelse mod, hvorledes en skatteyder vælger
at
disponere sit reklamebudget. Selv ved en ”yderst begrænset”
reklameværdi er der
en driftsmæssig sammenhæng til restaurationsvirksomheden, og udgiften er
dermed
med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.
Restaurant
A*s kundekreds består af andre end ”stamkunder”, hvis der med denne
betegnelse
henvise til kunder, der ofte og regelmæssigt besøger restauranten.
Kundekredsen
tæller også kunder, der kun enkeltstående, sjældent eller lejlighedsvis
aflægger den besøg, og omsætningen med disse kunder er ikke uvæsentlig for
selskabets drift og virksomhed. Kundepotentialet består derfor også af
personer, der er bosiddende i for eksempel en anden landsdel, og som i
forbindelse med deres interesse for travsport frekventerer væddeløbsbaner i
der
og i Y. Besøg af sådanne kunder forekommer rent faktisk i restauranten.
I
sagsfremstillingen er oplyst, at hesten ikke har deltaget i løb i
indkomståret
2000. Dette er korrekt og skyldes, at hesten først er blevet løbsberettiget
(aldersbetinget) efter dette tidspunkt. Til dokumentation for
løbsdeltagelsens
omfang vedlægges kopi af løbsudskrift pr. december 2002.
Ud
over det ovenfor anførte samt det i vores brev af 11. oktober 2002 oplyste,
henviser vi endvidere til Ligningsrådets forhåndsbesked af 29. august 1989,
370-431-3469 (TfS 1989.587). På baggrund heraf skal vi anmode om, at
selskabets
indkomst ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.”
”Til
revisors skrivelse af 9. januar 2003 skal bemærkes:
Der
kan maksimalt godkendes fradrag for den del af udgifterne til travhestehold,
der svarer til reklameværdien heraf, jf. blandt andet TfS 1996.871 og den
bindende forhåndsbesked af 29. august 1989.
Det
findes fortsat ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til
travhestehold har en reklameværdi af en målelig størrelse.
Om
den bindende forhåndsbesked af 29. august 1989 skal bemærkes, at forholdene
ikke er sammenlignelige, idet dette selskab er et landsdækkende foretagende,
hvor det er relevant med reklametiltag til udbredelse af kendskabet til
navnet
på landsplan. Tilsvarende reklametiltag er ikke i samme grad relevant for en
lokal restaurationsvirksomhed. Ved den bindende forhåndsbesked var forholdet
endvidere
det, at kusken bar beklædning med reklame for selskabet på ryg og bryst, og
at
der ved hvert væddeløb fremvistes en reklamevideo. Det foreligger ikke
oplyst,
at tilsvarende forhold har gjort sig gældende i nærværende sag.”
Klagerens påstand og argumenter
”
Generelt
om restauranten
Restaurationen
er en traditionsrig restaurant, som har bestået i næsten 150 år. Den er
formentlig
et af de mest kendte spisesteder ved Y, og specielt er den berømt for den
populære æggekage, som er blevet serveret på restauranten gennem alle 150 år.
Restauranten
er beliggende i idylliske omgivelser i i udkanten af Y – og i øvrigt få
kilometer
fra væddeløbsbanen. Restaurationen er placeret tæt ved Y Å, og restauranten
er
nærmeste nabo til stationen på jernbanestrækningen mellem Y og Z.
Restauranten
er således et yndet udflugtsmål, der bl.a. kan nås med udflugtsbådene på Y Å
eller med toget.
B
erhvervede restauranten den 1. november 1999 gennem selskabet A A/S. Det er
B’s
mål at udvikle restauranten og give mulighed for gode og velsmagende retter.
B
har ligeledes udviklet et koncept om afholdelse af sommerlørdage med jazz,
hvor
der deltager mellem seks og syvhundrede gæster pr. arrangement.
På
restaurationens hjemmeside ses bl.a. en artikel om restauranten, bragt i i en
avis
i forbindelse med B’s overtagelse.
Travhesten
Hesten
er opstaldet hos og trænes af en professionel travtræner i X. Hesten deltager
regelmæssigt i kommercielle løb på 3 væddeløbsbaner. Kontakten til
travtræneren
er skabt gennem nogle bekendte til B, idet træneren efter sigende skulle være
dygtigere end trænerne i Y.
Restaurationens
navn indgår som en væsentlig del af hestens navn, og navnet fremtræder i
løbsprogrammer.
Det bemærkes, at hestens navn skal begynde med et bestemt bogstav, og det er
derfor ikke muligt at kalde hesten kun ved restaurationens navn. Endvidere
annonceres
navnet verbalt for løbspublikum i forbindelse med præsentation af deltagende
heste i løbene, samt i løbsspeakers kommentarer under de enkelte løb, og på
hestens dækken er en tydelig reklame for Restaurationen.
For
at få størst reklameeffekt er det naturligvis hensigten, at hetsten så vidt
muligt skal deltage i løb på væddeløbsbanen i Y. Det kan oplyses, at hesten
rent faktisk har deltaget i alle de løb i Y, som hesten har kvalificeret sig
til, men at den bl.a. på grund af sygdom ikke har løbet så meget som ønsket.
Deltagelsen i løb på de andre baner har været nødvendigt for at kvalificere
sig
til løb i Y.
B
B
og hans familie har aldrig tidligere haft nogen som helst berøring med heste
eller hestesport. Faktisk har B aldrig været på en væddeløbsbane før
anskaffelsen
af travhesten. Det skal bemærkes, at B eller hans familie aldrig har været i
stalden i Y. Når hesten løber i Y møder B og hustru som regel op – dels
for at
promovere restaurationen og dels i tilfælde af at hesten vinder, og der skal
tages pressebillede.
Andre sponsorater
A
A/S har et relativt højt sponsorbudget, idet B mener det er nødvendigt for
restaurantens fortsatte udvikling. Således har selskabet gennem årene
sponsoreret de lokale fodboldhold, ligesom A A/S er sponsor for den lokale
ishockeyklub. A A/S har bl.a. også sponsoreret idrætsklubber (håndbold og
fodbold) i nærområdet.
Herudover
har A A/S haft radiospots på nærradiostationen
samt små reklamespots på lokal-tv. Herudover har restauranten givet
diverse gavekort til sangkoret, bankospil m.v., og endelig har der i
lokalavisen været bragt annoncer for de omtalte ”sommerlørdage med
jazz”.
Lovgrundlag
Efter
ligningslovens § 8, stk. 1 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst foretages fradrag for udgifter, der i forbindelse med den
skattepligtiges
erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål, at opnå
salg
af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.
Det
fremgår endvidere af pkt. 14.2 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17.
april 1996, at reklameudgifter bl.a. tager sigte på at opretholde en
virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den
kendt og fordelagtigt bemærket.
Endvidere
fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.A.3.2, at reklameudgifter kan
fradrages,
hvad enten der ved den afholdte reklameudgift tilsigtes opnået salg i det
pågældende eller senere indkomstår.
Praksis
I
TfS 1996.871 fik indehaveren af et selskab, der drev to
herreekviperingsforretninger, godkendt (ved Landsskatteretten) en andel af
udgift til travhestehold som reklameudgift. Der blev bl.a. lagt vægt på, at
hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var
tilknyttet, at der kørtes med navn og logo. Henset til indehaverens
personlige
interesse i travløb blev 50% af den samlede udgift anset for yderligere løn.
I
TfS 1996.818 fik indehaveren af et mindre, lokalt rengøringsfirma ikke
godkendt
fradrag for andel af udgift til travhest. Der blev bl.a. lagt vægt på, at
hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, at det ikke havde nogen
reklameværdi
for klageren.
I
en bindende forhåndsbesked af 29/8 1989, j.nr. 370-431-3469 påtænkte
virksomheden
at anskaffe nogle travheste i selskabets bestræbelse på at få virksomhedens
navn udbredt. Ligningsrådet fandt, at virksomheden med travheste kan have en
vis reklamemæssig værdi, såfremt hestene bærer virksomhedens navn. Udgifter
kan
derfor fratrækkes som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, dog kan den
fradragsberettigede udgift ikke overstige et beløb svarende til, hvad en
tilsvarende ydelse kan købes for i form af en sponsoraftale mellem uafhængige
parter. Den bindende forhåndsbesked er nærmere beskrevet i en artikel trykt i
TfS 1989.587.
Vores opfattelse
A
A/S’ investering i travhesten er udelukkende begrundet i reklamemæssige
overvejelser. B og familie har ikke nævneværdig interesse i hestesport. Til
belysning
heraf vedlægges kopi af brev fra B til travtræneren, hvoraf det fremgår, at
hesten overvejes solgt – primært p.g.a. hestens mange
”sygedage”. Samtidig
fremgår af brevet, at B slet ikke har været i kontakt med træneren i perioden
5. december 2002 – 5. april 2003. Efter vores vurdering er det åbenbart,
at B’s
interesse for hesten udelukkende er forretningsmæssigt begrundet.
B
lægger stor vægt på, at restaurationen bliver endnu mere kendt, og det skal i
den sammenhæng bemærkes, at kendskabet i forvejen vurderes at være meget
udbredt
i Y og for den sags skyld i hele landsdelen.
B
har nøje overvejet,
hvordan han på bedst
mulig måde får markedsført restauranten. I den forbindelse har B vurderet, at
reklameværdien af travhesten i forhold til kostprisen nogenlunde svarer til
restaurantens øvrige sponsorater til fodbold, håndbold og ishockey. Samtidig
har det været af stor betydning for beslutningen om at investere i hesten, at
markedsføringen af restauranten skal foregå på så mange fronter som muligt.
Når
travhesten stiller til start på bane i anden landsdel kan vi være enige med
den
lokale skatteforvaltning i, at reklameværdien må være relativ begrænset
– om
end den ikke skønnes at være helt uden værdi. Restaurationen er placeret så
tilpas tæt på Y Væddeløbsbane, at restauranten flere gange har været besøgt
af
jyske hesteinteresserede – bl.a. har landsbestyrelsen (14 personer) fra
travunionen
været på besøg i restauranten).
Det
har imidlertid aldrig været B’s hensigt, at travhesten skulle vise sin
reklameværdi i forbindelse med løb i amdet end Y – men deltagelsen i
disse løb
har været nødvendige for at få starttilladelser til Y Væddeløbsbane, idet
hesten skal kvalificere sig til disse løb. Det ses også af løbslisten for
2002,
at 9 ud af 13 starter i dette år har været i Y.
Den
lokale skatteforvaltning påpeger, at der maksimalt kan godkendes udgifter,
der
svarer til reklameværdien, og at skatteforvaltningen ikke finder det
dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til travhestehold har en
reklameværdi
af målelig størrelse.
Efter
vores vurdering er det ikke afgørende for fradragsretten, at reklameeffekten
kan dokumenteres. Derimod må det være afgørende, om de afholdte udgifter har
været egnet til at skabe en reklameværdi, som nogenlunde modsvarer de
afholdte
udgifter.
Det
er vanskeligt at dokumentere reklameværdien af hesten – ligesom det er
vanskeligt at vurdere reklameværdien af sponsorater til fodbold, håndbold og
ishockey. Efter vores vurdering må intentionen eller formålet med udgiftens
afholdelse derfor være afgørende for fradragsretten. Det er i princippet uden
betydning, om udgiften reelt har haft positiv reklameeffekt eller virkning,
når
blot formålet har været det nævnte, og når udgifterne har været egnet til at
skabe en reklameværdi. I den forbindelse skal det bemærkes, at det er uden
betydning for fradragsretten, om der opnås en reklameeffekt i det år, hvor
udgiften
er afholdt.
A
A/S’s udgifter til travhesten er utvivlsomt begrundet i
markedsføringsovervejelser – og anskaffelsen har absolut ingen
sammenhæng med
B’s eller hans families private interesser. Der bør således ikke være
tvivl om,
hvad der er B’s subjektive hensigt med hesten.
Noget
andet er om hesten så rent faktisk giver det forventede og ønskede payback. I
den henseende er det vores vurdering, at nærværende sag er sammenlignelig med
den refererede bindende forhåndsbesked. Nok er A A/S ikke landsdækkende
– men
det må vurderes, at kundepotentialet findes i hele landsdelen. Samtidig er
det
vores vurdering, at tilskuere på Y’s Væddeløbsbane og
hestesportsinteresserede
fra området ikke er i tvivl om forbindelsen mellem A og hesten. B oplever
således
ofte, at kunder henvender sig til ham med spørgsmål om hesten.”
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Fradrag
for udgifter til reklame kan foretages, når de er afholdt i forbindelse med
den
skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer eller
tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens §
8,
stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Fradrag
for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at
udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle
kunder. Reklameudgifterne tager endvidere sigte på at opretholde en
virksomheds
almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og
fordelagtigt bemærket. Endvidere gives fradraget, hvad enten salget af varer
m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere,
jf.
pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.
Spørgsmålet
om fradragsretten må herefter afgøres på grundlag af en konkret vurdering af
reklameværdien for klagerens virksomhed.
Efter
de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at det må antages, at
travhesteholdet har haft en reklameværdi for klagerens virksomhed. Der er
herved bl.a. henset til, at restaurantens navn indgår i hestens navn, og at
restaurantens kunder kommer fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover
i
vidt omfang som sponsor yder bidrag inden for sport. Der er endvidere henset
til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til
hesteholdet. Endvidere kan de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at
overstige udgiften til en sponsoraftale.
Da retten på grundlag af det oplyste må nære betænkelighed ved
at antage, at hovedaktionæren har en privat interesse i travheste, kan der
godkendes fradrag for nettoudgifterne til travhestehold i de påklagede
indkomstår 2000 og 2001 med henholdsvis 50.123 kr. og 76.856 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Fradrag for reklameudgifter Retsinformation · 21. juni 2004
- Repræsentation - arbejdsfrokost - journalister. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for advokat- og revisorudgifter samt låneomkostninger i forbindelse med aktieerhvervelse Retsinformation · 9. august 2012
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
Lignende dokumenter
- Ej reklameudgift - klimakompensation Retsinformation · 28. maj 2021
- Skatteankenævnets afgørelse om, at landbrugsdriften ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed Landsskatteretten · 7. august 2009
- Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed Landsskatteretten · 24. august 2015
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. december 2000
- Fradrag for underskud af virksomheden [virksomhed1] Landsskatteretten · 4. maj 2023
- Stutteri og væddeløbsaktivitet var ikke erhvervsmæssig i 2014-2016 SKM-databasen · 13. marts 2023