Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for travhestehold. Reklame.

KEN nr 9470 af 19/04/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for travhestehold.

Reklame.

Klagen

vedrører

ikke godkendt fradrag for udgifter vedr.

travhestehold, 50.123 kr. og 76.856 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Selvangivne

nettoudgifter til travhestehold godkendes som reklameudgift, jf.

ligningslovens

§ 8, stk. 1, i indkomstårene 2000 og 2001 med henh. 50.123 kr. og 76.856 kr.

Sagens oplysninger

I

maj 2000 har A A/S for 45.000 kr. købt en

travhest, der opstaldes og trænes i X. Hesten får i juli 2000 navn. Først i

2001 er hesten gammel nok til at deltage i løb.

Det

er oplyst, at den i 2001 er startet i 13 løb, fordelt på 3 travbaner. I 2002

har der ligeledes været 13 starter. I slutningen af 2002 blev hesten syg og

primo oktober 2003 blev den slagtet.

Nettounderskud

ved travhestehold har i indkomstårene 2000 – 2003 udgjort henh. 50.123

kr.,

76.856 kr., 56.266 kr. og 22.402 kr.

Udgifterne

til annoncer/reklamer inkl. sponsorudgifter og ekskl. travhest har i 2000

–

2003 udgjort henh. 59.162 kr., 118.093 kr.,

167.204 kr. og 119.914 kr. Selskabet har igennem årene været sponsor for

flere forskellige idrætsforeninger inden for forskellige idrætsgrene.

Læs alt

Selskabets

omsætning har i 2000 - 2003 udgjort henh. 10.413.658 kr.,

9.395.708 kr.,

10.365.742

kr. og 10.136.341 kr.

Selskabsbeskatningens afgørelse

”Fra

Skatteafdelingens side skal bemærkes, at det naturligvis er rigtigt, at en

væddeløbshest ikke i den forstand benyttes privat, men at man ikke kan se

bort

fra, at aktiviteten kan være begrundet i hovedaktionærens private interesse

for

hestevæddeløb.

Af

ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.6, fremgår blandt andet:

”Et

firmas udgifter til hestehold (galopheste) kan ikke fratrækkes som

reklameudgift, selv om hestene navngives således, at firmanavnet indgår i

alle

hestenes navne, da hestehold af den nævnte art normalt må betragtes som

hobby,

og man ikke kan udskille det reklamemæssige fra hobbyen, jf. tilsvarende

afgørelse om travhestehold, lsr. 1960.55. Se også TfS-1998-484 HRD, hvor

Højesteret ikke fandt, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten

og

det sponserende selskabs virksomhed,

at udgiften kunne anses for fradragsberettiget. Det fremgik nærmere, at

selskabet forpligtede sig til i en 5 årig periode at betale omkring 15.000

kr.

årligt til selskabets hovedaktionærs 14 årige datters deltagelse i ridesport.

Til gengæld skulle såvel rytter som hest bære selskabets navn.

Landsskatteretten

nægtede i TfS-1996-871-818 LSR indehaveren af et mindre rengøringsfirma

fradragsret

for den pågældendes andel af udgifter til en travhest. Der blev i afgørelsen

lagt vægt på, at hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, og at det

ikke

havde nogen reklameværdi for klageren. Se dog TfS-1996-871 LSR, hvor

Landsskatteretten som reklameudgift tilkendte indehaveren af et selskab, der

drev 2 herreekviperingsforretninger, fradragsret for halvdelen af de afholdte

udgifter til travhestehold. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hestene

bar sponsorens navn og logo, samt at travsporten havde et stort publikum i

den

pågældende by, hvor sponsorens virksomhed lå. Fradragsretten blev begrænset

til

halvdelen under hensyntagen til indehaverens personlige interesse i

travsport.

I TfS-1989-587 (artikel) er nævnt en afgørelse, hvor Ligningsrådet efter en

konkret bedømmelse ligeledes gav fradrag for udgifter til travhestehold som

reklameudgifter.”

Det

må anses for givet, at hesten også har været omtalt i løbsguiden i

forbindelse

med løbsdeltagelse i indkomstårene 2000 og 2001.

På

det foreliggende grundlag må det antages, at de løb, hvori hesten har

deltaget,

i det

højeste kan være vist på

TV-kanaler med et ret begrænset seertal.

På

det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at

der for indkomståret 2000 er opnået nogen reklameværdi til gengæld for de

afholdte udgifter.

Det

må anses for udelukket, at der kan være reklameværdi forbundet med

løbsdeltagelse andre steder end i Y, idet virksomheden naturligt kun har

fordel

af at gøre sig kendt i det lokalområde, der ligger inden for område for en

restaurationsvirksomheds naturlige kundegrundlag. Det kan ikke forventes, at

der til restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y

og

opland.

Selv

ved løbsdeltagelse i Y vil reklameværdien være yderst begrænset, idet

navnet

ikke vil blive forbundet med

restaurationen, hvis man ikke i forvejen er bekendt med denne restaurations

navn og beliggenhed. Dette gælder også, selv om ejeren er angivet i

løbsprogrammet som A A/S, idet beliggenheden ikke er nævnt.

Under

henvisning til Landsskatteretskendelsen i TfS 1996.818 finder

Skatteafdelingen

ikke, at der er en sådan direkte forbindelse med den drevne

restaurationsvirksomhed og hesteholdet, at udgifterne kan anses for omfattet

af

statsskattelovens § 6, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.”

”Fra

selskabets revisor er fremkommet en skrivelse af 9. januar 2003 med følgende

indhold:

”Selskabets

udgifter til travhestehold er alene begrundet i reklamemæssige hensyn og er

efter vor opfattelse fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 8,

stk.

1

Af

skattekontorets sagsfremstilling fremgår som begrundelse for at nægte fradrag

for de omhandlede udgifter, at reklameværdien af hestens løbsdeltagelse vil

være yderst begrænset, og at det ikke kan forventes, at der til

restaurationsvirksomheden kan knyttes stamkunder uden for området Y og

opland.

Normalt

gør skattemyndighederne ikke indsigelse mod, hvorledes en skatteyder vælger

at

disponere sit reklamebudget. Selv ved en ”yderst begrænset”

reklameværdi er der

en driftsmæssig sammenhæng til restaurationsvirksomheden, og udgiften er

dermed

med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Restaurant

A*s kundekreds består af andre end ”stamkunder”, hvis der med denne

betegnelse

henvise til kunder, der ofte og regelmæssigt besøger restauranten.

Kundekredsen

tæller også kunder, der kun enkeltstående, sjældent eller lejlighedsvis

aflægger den besøg, og omsætningen med disse kunder er ikke uvæsentlig for

selskabets drift og virksomhed. Kundepotentialet består derfor også af

personer, der er bosiddende i for eksempel en anden landsdel, og som i

forbindelse med deres interesse for travsport frekventerer væddeløbsbaner i

der

og i Y. Besøg af sådanne kunder forekommer rent faktisk i restauranten.

I

sagsfremstillingen er oplyst, at hesten ikke har deltaget i løb i

indkomståret

2000. Dette er korrekt og skyldes, at hesten først er blevet løbsberettiget

(aldersbetinget) efter dette tidspunkt. Til dokumentation for

løbsdeltagelsens

omfang vedlægges kopi af løbsudskrift pr. december 2002.

Ud

over det ovenfor anførte samt det i vores brev af 11. oktober 2002 oplyste,

henviser vi endvidere til Ligningsrådets forhåndsbesked af 29. august 1989,

370-431-3469 (TfS 1989.587). På baggrund heraf skal vi anmode om, at

selskabets

indkomst ansættes i overensstemmelse med det selvangivne.”

”Til

revisors skrivelse af 9. januar 2003 skal bemærkes:

Der

kan maksimalt godkendes fradrag for den del af udgifterne til travhestehold,

der svarer til reklameværdien heraf, jf. blandt andet TfS 1996.871 og den

bindende forhåndsbesked af 29. august 1989.

Det

findes fortsat ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til

travhestehold har en reklameværdi af en målelig størrelse.

Om

den bindende forhåndsbesked af 29. august 1989 skal bemærkes, at forholdene

ikke er sammenlignelige, idet dette selskab er et landsdækkende foretagende,

hvor det er relevant med reklametiltag til udbredelse af kendskabet til

navnet

på landsplan. Tilsvarende reklametiltag er ikke i samme grad relevant for en

lokal restaurationsvirksomhed. Ved den bindende forhåndsbesked var forholdet

endvidere

det, at kusken bar beklædning med reklame for selskabet på ryg og bryst, og

at

der ved hvert væddeløb fremvistes en reklamevideo. Det foreligger ikke

oplyst,

at tilsvarende forhold har gjort sig gældende i nærværende sag.”

Klagerens påstand og argumenter

”

Generelt

om restauranten

Restaurationen

er en traditionsrig restaurant, som har bestået i næsten 150 år. Den er

formentlig

et af de mest kendte spisesteder ved Y, og specielt er den berømt for den

populære æggekage, som er blevet serveret på restauranten gennem alle 150 år.

Restauranten

er beliggende i idylliske omgivelser i i udkanten af Y – og i øvrigt få

kilometer

fra væddeløbsbanen. Restaurationen er placeret tæt ved Y Å, og restauranten

er

nærmeste nabo til stationen på jernbanestrækningen mellem Y og Z.

Restauranten

er således et yndet udflugtsmål, der bl.a. kan nås med udflugtsbådene på Y Å

eller med toget.

B

erhvervede restauranten den 1. november 1999 gennem selskabet A A/S. Det er

B’s

mål at udvikle restauranten og give mulighed for gode og velsmagende retter.

B

har ligeledes udviklet et koncept om afholdelse af sommerlørdage med jazz,

hvor

der deltager mellem seks og syvhundrede gæster pr. arrangement.

På

restaurationens hjemmeside ses bl.a. en artikel om restauranten, bragt i i en

avis

i forbindelse med B’s overtagelse.

Travhesten

Hesten

er opstaldet hos og trænes af en professionel travtræner i X. Hesten deltager

regelmæssigt i kommercielle løb på 3 væddeløbsbaner. Kontakten til

travtræneren

er skabt gennem nogle bekendte til B, idet træneren efter sigende skulle være

dygtigere end trænerne i Y.

Restaurationens

navn indgår som en væsentlig del af hestens navn, og navnet fremtræder i

løbsprogrammer.

Det bemærkes, at hestens navn skal begynde med et bestemt bogstav, og det er

derfor ikke muligt at kalde hesten kun ved restaurationens navn. Endvidere

annonceres

navnet verbalt for løbspublikum i forbindelse med præsentation af deltagende

heste i løbene, samt i løbsspeakers kommentarer under de enkelte løb, og på

hestens dækken er en tydelig reklame for Restaurationen.

For

at få størst reklameeffekt er det naturligvis hensigten, at hetsten så vidt

muligt skal deltage i løb på væddeløbsbanen i Y. Det kan oplyses, at hesten

rent faktisk har deltaget i alle de løb i Y, som hesten har kvalificeret sig

til, men at den bl.a. på grund af sygdom ikke har løbet så meget som ønsket.

Deltagelsen i løb på de andre baner har været nødvendigt for at kvalificere

sig

til løb i Y.

B

B

og hans familie har aldrig tidligere haft nogen som helst berøring med heste

eller hestesport. Faktisk har B aldrig været på en væddeløbsbane før

anskaffelsen

af travhesten. Det skal bemærkes, at B eller hans familie aldrig har været i

stalden i Y. Når hesten løber i Y møder B og hustru som regel op – dels

for at

promovere restaurationen og dels i tilfælde af at hesten vinder, og der skal

tages pressebillede.

Andre sponsorater

A

A/S har et relativt højt sponsorbudget, idet B mener det er nødvendigt for

restaurantens fortsatte udvikling. Således har selskabet gennem årene

sponsoreret de lokale fodboldhold, ligesom A A/S er sponsor for den lokale

ishockeyklub. A A/S har bl.a. også sponsoreret idrætsklubber (håndbold og

fodbold) i nærområdet.

Herudover

har A A/S haft radiospots på nærradiostationen

samt små reklamespots på lokal-tv. Herudover har restauranten givet

diverse gavekort til sangkoret, bankospil m.v., og endelig har der i

lokalavisen været bragt annoncer for de omtalte ”sommerlørdage med

jazz”.

Lovgrundlag

Efter

ligningslovens § 8, stk. 1 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst foretages fradrag for udgifter, der i forbindelse med den

skattepligtiges

erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål, at opnå

salg

af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det

fremgår endvidere af pkt. 14.2 i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17.

april 1996, at reklameudgifter bl.a. tager sigte på at opretholde en

virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den

kendt og fordelagtigt bemærket.

Endvidere

fremgår af ligningsvejledningens afsnit E.A.3.2, at reklameudgifter kan

fradrages,

hvad enten der ved den afholdte reklameudgift tilsigtes opnået salg i det

pågældende eller senere indkomstår.

Praksis

I

TfS 1996.871 fik indehaveren af et selskab, der drev to

herreekviperingsforretninger, godkendt (ved Landsskatteretten) en andel af

udgift til travhestehold som reklameudgift. Der blev bl.a. lagt vægt på, at

hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var

tilknyttet, at der kørtes med navn og logo. Henset til indehaverens

personlige

interesse i travløb blev 50% af den samlede udgift anset for yderligere løn.

I

TfS 1996.818 fik indehaveren af et mindre, lokalt rengøringsfirma ikke

godkendt

fradrag for andel af udgift til travhest. Der blev bl.a. lagt vægt på, at

hesten deltog i løb så langt fra lokalområdet, at det ikke havde nogen

reklameværdi

for klageren.

I

en bindende forhåndsbesked af 29/8 1989, j.nr. 370-431-3469 påtænkte

virksomheden

at anskaffe nogle travheste i selskabets bestræbelse på at få virksomhedens

navn udbredt. Ligningsrådet fandt, at virksomheden med travheste kan have en

vis reklamemæssig værdi, såfremt hestene bærer virksomhedens navn. Udgifter

kan

derfor fratrækkes som reklameudgifter efter ligningslovens § 8, dog kan den

fradragsberettigede udgift ikke overstige et beløb svarende til, hvad en

tilsvarende ydelse kan købes for i form af en sponsoraftale mellem uafhængige

parter. Den bindende forhåndsbesked er nærmere beskrevet i en artikel trykt i

TfS 1989.587.

Vores opfattelse

A

A/S’ investering i travhesten er udelukkende begrundet i reklamemæssige

overvejelser. B og familie har ikke nævneværdig interesse i hestesport. Til

belysning

heraf vedlægges kopi af brev fra B til travtræneren, hvoraf det fremgår, at

hesten overvejes solgt – primært p.g.a. hestens mange

”sygedage”. Samtidig

fremgår af brevet, at B slet ikke har været i kontakt med træneren i perioden

5. december 2002 – 5. april 2003. Efter vores vurdering er det åbenbart,

at B’s

interesse for hesten udelukkende er forretningsmæssigt begrundet.

B

lægger stor vægt på, at restaurationen bliver endnu mere kendt, og det skal i

den sammenhæng bemærkes, at kendskabet i forvejen vurderes at være meget

udbredt

i Y og for den sags skyld i hele landsdelen.

B

har nøje overvejet,

hvordan han på bedst

mulig måde får markedsført restauranten. I den forbindelse har B vurderet, at

reklameværdien af travhesten i forhold til kostprisen nogenlunde svarer til

restaurantens øvrige sponsorater til fodbold, håndbold og ishockey. Samtidig

har det været af stor betydning for beslutningen om at investere i hesten, at

markedsføringen af restauranten skal foregå på så mange fronter som muligt.

Når

travhesten stiller til start på bane i anden landsdel kan vi være enige med

den

lokale skatteforvaltning i, at reklameværdien må være relativ begrænset

– om

end den ikke skønnes at være helt uden værdi. Restaurationen er placeret så

tilpas tæt på Y Væddeløbsbane, at restauranten flere gange har været besøgt

af

jyske hesteinteresserede – bl.a. har landsbestyrelsen (14 personer) fra

travunionen

været på besøg i restauranten).

Det

har imidlertid aldrig været B’s hensigt, at travhesten skulle vise sin

reklameværdi i forbindelse med løb i amdet end Y – men deltagelsen i

disse løb

har været nødvendige for at få starttilladelser til Y Væddeløbsbane, idet

hesten skal kvalificere sig til disse løb. Det ses også af løbslisten for

2002,

at 9 ud af 13 starter i dette år har været i Y.

Den

lokale skatteforvaltning påpeger, at der maksimalt kan godkendes udgifter,

der

svarer til reklameværdien, og at skatteforvaltningen ikke finder det

dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne til travhestehold har en

reklameværdi

af målelig størrelse.

Efter

vores vurdering er det ikke afgørende for fradragsretten, at reklameeffekten

kan dokumenteres. Derimod må det være afgørende, om de afholdte udgifter har

været egnet til at skabe en reklameværdi, som nogenlunde modsvarer de

afholdte

udgifter.

Det

er vanskeligt at dokumentere reklameværdien af hesten – ligesom det er

vanskeligt at vurdere reklameværdien af sponsorater til fodbold, håndbold og

ishockey. Efter vores vurdering må intentionen eller formålet med udgiftens

afholdelse derfor være afgørende for fradragsretten. Det er i princippet uden

betydning, om udgiften reelt har haft positiv reklameeffekt eller virkning,

når

blot formålet har været det nævnte, og når udgifterne har været egnet til at

skabe en reklameværdi. I den forbindelse skal det bemærkes, at det er uden

betydning for fradragsretten, om der opnås en reklameeffekt i det år, hvor

udgiften

er afholdt.

A

A/S’s udgifter til travhesten er utvivlsomt begrundet i

markedsføringsovervejelser – og anskaffelsen har absolut ingen

sammenhæng med

B’s eller hans families private interesser. Der bør således ikke være

tvivl om,

hvad der er B’s subjektive hensigt med hesten.

Noget

andet er om hesten så rent faktisk giver det forventede og ønskede payback. I

den henseende er det vores vurdering, at nærværende sag er sammenlignelig med

den refererede bindende forhåndsbesked. Nok er A A/S ikke landsdækkende

– men

det må vurderes, at kundepotentialet findes i hele landsdelen. Samtidig er

det

vores vurdering, at tilskuere på Y’s Væddeløbsbane og

hestesportsinteresserede

fra området ikke er i tvivl om forbindelsen mellem A og hesten. B oplever

således

ofte, at kunder henvender sig til ham med spørgsmål om hesten.”

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Fradrag

for udgifter til reklame kan foretages, når de er afholdt i forbindelse med

den

skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer eller

tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, jf. ligningslovens §

8,

stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag

for reklameudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter, at

udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle

kunder. Reklameudgifterne tager endvidere sigte på at opretholde en

virksomheds

almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og

fordelagtigt bemærket. Endvidere gives fradraget, hvad enten salget af varer

m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere,

jf.

pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996.

Spørgsmålet

om fradragsretten må herefter afgøres på grundlag af en konkret vurdering af

reklameværdien for klagerens virksomhed.

Efter

de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at det må antages, at

travhesteholdet har haft en reklameværdi for klagerens virksomhed. Der er

herved bl.a. henset til, at restaurantens navn indgår i hestens navn, og at

restaurantens kunder kommer fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover

i

vidt omfang som sponsor yder bidrag inden for sport. Der er endvidere henset

til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til

hesteholdet. Endvidere kan de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at

overstige udgiften til en sponsoraftale.

Da retten på grundlag af det oplyste må nære betænkelighed ved

at antage, at hovedaktionæren har en privat interesse i travheste, kan der

godkendes fradrag for nettoudgifterne til travhestehold i de påklagede

indkomstår 2000 og 2001 med henholdsvis 50.123 kr. og 76.856 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter