Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. kommanditists andet af udgift til selskabsadministration.

KEN nr 9419 af 15/11/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. kommanditists andet af udgift

til selskabsadministration.

Klagen

vedrører

dels spørgsmålet, om klageren kan fradrage sin andel

af en udgift til ”selskabsadministrationshonorar” i et

investeringsprojekt,

dels fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for ejendommen i projektet.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret

1999

-

Personlig indkomst

Skatteankenævnet

har ikke godkendt fradrag for selskabsadministrationshonorar.

Klageren

har selvangivet fradrag med 28.500 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet

godkendt fradrag for afskrivninger med 280.782 kr. Klageren har selvangivet

fradrag for afskrivninger med 273.160 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2000 -

Personlig indkomst

Skatteankenævnet

har godkendt fradrag for afskrivninger med 280.782 kr. Klageren har

selvangivet

fradrag for afskrivninger med 273.160 kr.

Læs alt

Landsskatteretten

stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved

en slutseddel underskrevet den 7. oktober 1999 og den 12. oktober 1999 og et

tillæg til slutseddelen underskrevet den 12. oktober 1999 og den 14. oktober

1999 købte K/S B ejendommen X. Købesummen udgjorde 76.000.000 kr., og

ejendommen skulle overtages den 31. december 1999. Ifølge slutseddelen skulle

købers advokat udfærdige skøde og berigtige handlen for købers regning,

ligesom

stempelafgift af skøde og udgifter til finansiering skulle betales af køber.

Det fremgår af det betingede skøde, at stempelomkostningerne ved tinglysning

udgjorde 457.400 kr.

Ved

en tegningsaftale dateret den 27. december 1999 tegnede klageren sig for en

anpart i K/S B. Projektet blev udbudt af C I/S, der bekræftede klagerens

tegning den 29. december 1999. Af tegningsaftalen fremgår blandt andet

følgende:

”I

forbindelse med min tegning tiltræder jeg vedhæftede udkast til vedtægter for

kommanditselskabet samt komplementarselskabet og bekræfter, at jeg har gjort

mig bekendt med disse samt det foreliggende prospektmateriale, herunder

revisorerklæring, der er en integreret del af prospektet. Samtlige

bestemmelser

i vedtægterne for kommanditselskabet skal anses som en integreret del af

nærværende

tegningsaftale.

Hver

anpart indbetales kontant med kr. 1.145.250 kr. samt kr. 14.750 for anparter

i

ApS D, i alt kr. 1.160.000 til en konto tilhørende K/S B. Betalingen

forfalder

med kr. 15.000 ved tegningsaftalens underskrift og kr. 65.000 den 1/2 2000.

Resterende beløb, i alt kr. 1.080.000, forfalder månedligt, jævnfør

prospektet,

i årene 2000-2009.

Jeg

er indforstået med at give personlig selvskyldnerkautionserklæring overfor 1.

prioritetshaver med kr. 5.500.000, dog maksimeret til kr. 550.000 og overfor

2.

prioritetshaver med kr. 2.500.000.

Begge

hæftelsesbeløb er pr. tegnet andel. Hæftelserne nedskrives forholdsmæssigt i

takt med kommanditselskabets afdrag på de respektive lån.

”

Af

vedtægterne for K/S B fremgår blandt andet følgende:

Formål

§ 2

Selskabets

formål er at eje og drive virksomhed ved udlejning af ejendommen X.

Kapitalforhold

§ 3

Selskabets

stamkapital udgør kr. 25.000.000 opdelt i 10 kommanditanparter á kr.

2.500.000.

For

hver kommanditanpart á kr. 2.500.000 indbetales kontant kr. 1.160.000,

hvilket

beløb forfalder med kr. 15.000 senest 8 dage efter tegningsaftalens

underskrift

og kr. 65.000 senest den 1. februar 2000. Den kontante indbetaling for 1999

udgør alene kr. 65.250 medens kr. 14.750 vedrører erhvervelsen af anparter i

ApS D.

I

årene 2000-2010 indbetales månedligt, med forfald ultimo i måneden pr.

anpart,

jævnfør budget i prospektet.

Eventuelle

yderligere indbetalinger besluttes af bestyrelsen, og forfalder på

anfordring.

Ejerforhold

§ 5

Selskabet

ejes af kommanditisterne i forhold til deres andel af stamkapitalen.

Komplementaren

ejer ingen andele, og har ikke andel i

kommanditselskabets indkomst eller formue. Antallet af kommanditister kan

ingensinde overstige 10.

Nettoresultatet

af selskabets virksomhed, samt eventuelle yderligere indbetalinger, fordeles

mellem kommanditisterne i forhold til den enkelte kommanditists andel af

kommanditkapitalen, og komplementaren deltager ikke i sin egenskab af

komplementar i overskudsfordelingen. Ved kommanditselskabets opløsning

fordeles

nettoprovenuet ligeledes i samme forhold.

”

Af

regnskabet for K/S B for perioden 2. november 1999 – 31. december 1999

fremgår

det, at ”Driftsomkostninger” udgør 0 kr., og at ”Andre

eksterne omkostninger”

udgør 350.000 kr.

I

to breve af 30. december 1999 til K/S B opkrævede C I/S et

”selskabsadministrationshonorar

for 1999” på 285.000 kr. og ”honorar for udarbejdelse af

årsregnskab og bilag

til selvangivelsen” på 65.000 kr. (ekskl. moms).

Klagerens

repræsentant har oplyst, at selskabsadministrationshonoraret blandt andet

dækkede administration af selskabets bøger, kommanditistfortegnelser,

udarbejdelse af individuelle drifts- og likviditetsbudgetter for

kommanditisterne, ændring af forskudsopgørelse og skattekort for

kommanditisterne

og deltagelse i møde med kommanditisterne vedrørende konsekvenserne af

opstart

af selvstændig virksomhed.

I

to breve af 3. april 2000 til K/S B opkrævede C I/S ”Finansierings- og

stempelomkostninger” på 2.192.350 kr. og ”Projektomkostninger,

rådgivningshonorar,

udbyderhonorar m.v.” på 3.990.000 kr. (ekskl. moms).

Klageren

selvangav i 1999 fradrag for 1/10 af selskabsadministrationshonoraret for

1999,

28.500 kr.

I

klagerens selvangivelse er det lagt til grund, at afskrivningsgrundlaget for

kommanditisterne vedrørende særlige installationer og bygningen udgør

henholdsvis

7.187.938 kr. og 47.444.472 kr., i alt 54.632.072 kr. Klageren har

selvangivet

fradrag for afskrivninger på særlige installationer og bygningen med 5 % af

sin

andel, henholdsvis 35.938 kr. og 237.222 kr., i alt 273.160 kr. i hvert af

indkomstårene

1999 og 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Der

er ikke godkendt fradrag for selskabsadministrationshonoraret for 1999.

Fradrag

for afskrivninger er godkendt med 280.782 kr. for hvert af indkomstårene 1999

og 2000.

Det

er lagt til grund, at afskrivningsgrundlaget vedrørende særlige

installationer

i alt udgør 6.850.830 kr. og vedrørende bygningen i alt 45.194.926 kr. Der er

godkendt afskrivninger med 8 % af klagerens andel af særlige installationer

og

5 % af klagerens andel af bygningen.

Ved

fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget har skatteankenævnet ikke godkendt,

at

projektomkostninger medregnes.

Det

er alene godkendt, at 457.400 kr. medregnes til afskrivningsgrundlaget som

stempelomkostninger.

Afskrivningsgrundlaget

er beregnet som følger:

Anskaffelsessum

ifølge skøde

76.000.000 kr.

Stempelomkostninger

ifølge skøde

457.400 kr.

Advokatomkostninger,

oplyst

50.900 kr.

Skattemæssig

anskaffelsessum

76.508.300 kr.

Heraf

grund

8.000.000 kr.

Bygning

og installationer

68.508.300 kr.

Heraf

afskrivningsgrundlag, installationer

6.850.830 kr.

Anskaffelsessum,

bygning

61.657.470 kr.

Ikke

afskrivningsberettiget andel, 26,7 %

16.462.544 kr.

Afskrivningsgrundlag

for bygning

45.194.926 kr.

Selskabsadministrationshonorar

Selskabsadministrationshonoraret

kan ikke anses for en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, eller en etableringsudgift efter ligningslovens § 8 I, 8 J eller 8

N.

Klageren har købt sin anpart den 29. december 1999, og ejendommen overtages

den

31. december 1999. Driftsregnskabet består kun af denne udgift og udgiften

til

revisor. Udgiften er anset at vedrøre kommanditisternes køb af anparter. Der

er

tale om et accessorium til projektudgifterne på 3.990.000 kr.

Projektomkostninger

Der

er tale om en etableringsomkostning, der hverken er fradragsberettiget eller

afskrivningsberettiget. Udgiften vedrører ikke kommanditselskabets køb af

ejendommen, men kommanditisternes køb af anparterne i kommanditselskabet.

Der

er henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 2000.199.

Stempelomkostninger

Det

er ikke dokumenteret, at stempelomkostningerne ved købet udgør mere end de

457.500 kr., som fremgår af skødekopien.

Klagerens påstand og argumenter

Der

er fremsat påstand om, at de selvangivne fradrag godkendes.

Selskabsadministrationshonorar

Omkostningerne

er fradragsberettigede efter ligningslovens §§ 8 I, 8 J og 8 N.

Projektomkostninger

Det

er utænkeligt, at nogen ville betale 3.990.000 kr. for stiftelse af et

kommanditselskab. Der er ikke noget empirisk grundlag, der kan dokumentere,

at

stiftelsesomkostningerne for et kommanditselskab skulle overstige 10.000 kr.

Det

fremgår af ligningsvejledningen for 1997, afsnit E.C.4.1.9.3., at en

”forholdsmæssig del af handelsomkostningerne, såsom advokat- og

mæglersalærer med

videre kan medregnes i anskaffelsessummen”. I modsætning til

Ligningsrådets

bindende forhåndsbesked i TfS 2000.199 er der her tale om en

afskrivningsberettiget ejendom og ikke en vindmølle.

Afskrivningsgrundlaget

omfatter mæglerhonorar, stempelomkostninger, advokatomkostninger,

projektomkostninger,

rådgivningshonorar m.v. Der er henvist til ligningsvejledningen, afsnit

E.C.4.4.4.1., E.C.4.2.1., E.C.4.3.1. og E.F.2.3. Projektomkostningerne er

bogført i regnskabet som en del af anskaffelsessummen, hvilket har den

konsekvens, at de ved et senere salg indgår som en del af salgssummen og som

en

del af en eventuel skattepligtig avance i form af genvundne afskrivninger.

Det

kan således ikke være hensigten, at en kommanditist skal beskattes af

projektomkostningerne ved salg af kommanditanparten, mens han ikke kan

afskrive

skattemæssigt.

Repræsentanten

har opgjort afskrivningsgrundlaget som følger:

Skøde

76.000.000 kr.

Projektomkostninger

3.990.000 kr.

Stempelomkostninger,

skøde

912.000 kr.

Kurstab,

gældsbrev 2.850.000 kr.

-570.000 kr.

Anskaffelsessum,

31. december 2000

80.332.000 kr.

Grundværdi,

jf. slutseddel og skøde

-8.000.000 kr.

Afskrivningsgrundlag

72.332.000 kr.

Særlige

installationer, 10 %

-7.233.200 kr.

Afskrivningsgrundlag,

bygning

65.098.800 kr.

Ikke

afskrivningsberettiget andel, beboelse

-17.381.380 kr.

Afskrivningsgrundlag,

bygning

47.717.420 kr.

Finansieringsomkostningerne

indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

Stempelomkostninger

Ved

underskrift på slutseddelen den 7. oktober 1999 og ved underskrift på

tegningsaftaler i 1999 har kommanditselskabet og kommanditisterne påtaget sig

både stempelomkostninger og advokatomkostninger. Det grundlæggende

periodiseringsprincip i skatteretten medfører, at disse omkostninger skal

medregnes til den kontante anskaffelsessummen for bygningen i 1999.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Selskabsadministrationshonorar

Klagerens

repræsentant har oplyst, at selskabsadministrationshonoraret blandt andet

dækker administration af selskabets bøger, kommanditistfortegnelser,

udarbejdelse af individuelle drifts- og likviditetsbudgetter for

kommanditisterne, ændring af forskudsopgørelse og skattekort for

kommanditisterne

og deltagelse i møde med kommanditisterne vedrørende konsekvenserne af

opstart

af selvstændig virksomhed.

De

udgifter, repræsentanten har beskrevet, har ikke karakter af udgifter til

drift

af kommanditselskabets virksomhed. Udgifterne kan derfor ikke fradrages efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der

er endvidere ikke tale om udgifter til markedsundersøgelser, advokat og

revisor

eller udarbejdelse af forretningsplan for iværksættere efter ligningslovens

§§

8 I, 8 J eller 8N.

Skatteankenævnets

afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Projektomkostninger og

stempelomkostninger

Af

afskrivningslovens § 17, stk. 1 og 2, og § 45, stk. 1, 1. og 2. pkt. fremgår

følgende:

”§

17, stk. 1. Afskrivning på bygninger og installationer efter §§ 14 og 15 kan

fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen.

Stk.

2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at

bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at

den

trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter

opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct.

og

en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige

store årlige beløb over den antagelige levetid.

§

45, stk. 1. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for

aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at

den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen

med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag

af

den således omregnede anskaffelsessum m.v.”

Efter

praksis indgår omkostninger, der umiddelbart kan henføres til erhvervelsen af

et bestemt aktiv, i afskrivningsgrundlaget for det pågældende aktiv.

Udbydernes

avance ved salget af kommanditanparterne kan ikke tillægges

anskaffelsessummen

for ejendommen. Uanset, at udbyderens arbejde og udgiften i forbindelse med

sammensætningen af det konkrete projekt er begrænset, fordi

projektsammensætningen er systematiseret og bygger på et standardiseret

koncept, anses honoraret at dække udbyderens tilrettelæggelse af det samlede

projekt og den knowhow, der ligger til grund for tilrettelæggelsen.

Projektomkostningerne

er derfor i det hele en etableringsudgift, der ikke kan medregnes i

afskrivningsgrundlaget

for ejendommen eller fradrages ved indkomstopgørelsen.

Det

fremgår af det betingede skøde, at stempelomkostningerne ved tinglysning

udgjorde 457.400 kr. Det er ikke dokumenteret, at kommanditselskabet

herudover

har afholdt udgifter til stempelomkostninger.

Landsskatteretten kan tilslutte sig

skatteankenævnets opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Nævnets afgørelse

stadfæstes derfor på dette punkt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter