Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelse af aktier i 1993 ved apportindskud - bindende forhåndsbesked

KEN nr 11239 af 13/01/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelse af aktier i 1993

ved apportindskud - bindende forhåndsbesked

Klagen vedrører

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 14. december 2004, ved hvilken

Ligningsrådet

har besvaret følgende spørgsmål:

”Kan anskaffelsessummen for

en aktie, anskaffet af en aktionær i forbindelse med apport-indskud i A A/S i

1993 ansættes til 35.000 kr. ?”

Således:

”Nej”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

afgørelsen.

Sagens oplysninger

A A/S (selskabet) blev

stiftet i 1993, og kommanditisterne i kommanditselskabet B K/S, der blev

stiftet i 1980, fik i forbindelse med stiftelsen af selskabet ret til at

tegne

aktier i forhold til antallet af kommanditselskabsandele. Kommanditisterne

fik

samtidig ret til at indskyde deres kommanditselskabsandele som apportindskud

i

selskabet, der som vederlag herfor udstedte aktier til indskyderne.

En aktie på nominelt 35.000

kr. kunne tegnes til kurs 100 ved indskud af 5.000 kr. kontant og en

kommanditistandel, der blev værdiansat til 30.000 kr. Kommanditselskabets

ejendom, der ved den offentlige vurdering pr. 1. januar 1993 var vurderet til

88 mio. kr., blev i den forbindelse værdiansat til 126.861.767 kr.

I alt 295 kommanditister

Læs alt

indskød i alt 491 af i alt 1.824 kommanditistanparter i det nystiftede

selskab.

Disse fik til brug for selvangivelsen for 1993 tilsendt en redegørelse af 28.

maj 1993 om de skattemæssige konsekvenser, udarbejdet af revisionsfirmaet C.

Det fremgik heraf bl.a., at kommanditister, der havde forskudsafskrevet, ved

et

salg til 30.000 kr. pr. anpart skulle medregne genvundne afskrivninger på

– 414

kr. til beskatning som særlig indkomst og uudnyttede underskud på –

6.593 kr. i

den personlige indkomst til modregning, når der var plads på fradragskontoen,

og at samme poster for kommanditister, som havde forskudsafskrevet og anvendt

investeringsfond/etableringskonto, kunne opgøres til 20.063 kr. og –

19.158

kr.

Efter, at selskabet var

stiftet, vurderede Told- og Skatteregionen 2 kommanditselskabets ejendom til

105 mio. kr., svarende til 57.565 kr. pr anpart. Told- og Skatteregionen

meddelte herefter kommanditisternes hjemkommuner, at mer-prisen på ca. 21,8

mio. kr. for ejendommen var at anse som maskeret udlodning, og dermed

skattepligtig for den enkelte investor. Den maskerede udlodning blev af

regionen opgjort til 11.986 kr. pr. anpart, jf. f.eks. brev af 22. oktober

1996

fra Told- og Skatteregionen til

kommunen.

Told- og Skatteregionen

meddelte imidlertid ved brev af 17. april 1997 de berørte kommuner, at der

ikke

foreligger maskeret udlodning, når der ikke er foretaget kontant udbetaling

til

aktionærerne, men at den merpris, som investorerne har opnået for deres andel

i

forhold til den foretagne vurdering kr. 11.786 pr. anpart, skal reguleres via

aktiernes anskaffelsessum, der herefter efter er 18.814 kr. pr. 30.000

kr.’s

aktie. Regionen oplyste samtidig, at investorer, der har foretaget

forskudsafskrivning,

men ikke har anvendt investeringsfonds- eller etableringskontomidler, pr. 31.

december 1992 havde et uudnyttet skattemæssigt underskud på 6.593 kr.

Told- og Skattestyrelsen har

endvidere i brev af 4. november 2002 til ToldSkat, Regionen, anført:

”Under henvisning til

ToldSkats brev af 21. oktober 2002 kan det oplyses, at Told- og

Skattestyrelsen

er enig i, at eftersom der ikke i 1993 er truffet særskilt ligningsmæssig

afgørelse om aktionærernes anskaffelsessummer, vil ansættelsesfristerne i

skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 først begynde at løbe, når aktierne

afhændes,

henholdsvis at der inden dette tidspunkt er truffet særskilt ligningsmæssig

afgørelse om aktiernes anskaffelsessummer.

Dette betyder, at det

uafhængigt at reglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, er muligt

at

korrigere anskaffelsessummerne, hvis det i forhold til tidspunktet for

afståelsen af aktierne sker inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i

skattestyreslovens § 34.”

Selskabet har bedt

Ligningsrådet om at besvare følgende spørgsmål:

”Kan anskaffelsessummen for

en aktie, anskaffet af en aktionær i forbindelse med apport-indskud i A A/S i

1993 ansættes til 35.000 kr. ?”

Der er i forbindelse med

sagens behandling ved Ligningsrådet indhentet en udtalelse fra

skatteafdelingen

i en Kommune. Kommunen har i den forbindelse udtalt:

”Efter skatteafdelingens

opfattelse skal aktiernes anskaffelsessum ved apportindskud svare til værdien

af de indskudte aktiver og passiver. Der kan henvises til TfS 1990.329 LSR,

jf.

ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.3.6. Skatteafdelingen er derfor enig i den

konklusion, som Told- og Skatteregionen nåede frem til i henhold til

regionens

skrivelse af 17. april 1997, idet man ved værdiansættelsen må henholde sig

til

den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne vurdering af ejendommen.

Anskaffelsessummen

for en 30.000 kr.-aktie er således 18.814 kr.

Indskuddet af

kommanditistanparter i A A/S er under alle omstændigheder ensbetydende med

afståelse

af kommanditistanparterne, ganske uanset værdiansættelsen. Der skal således

ske

en avanceopgørelse for de enkelte aktiver efter skattelovgivningens

almindelige

regler, jf. ligningsvejledningens afsnit E.F.2.3. Undladelse af

ophørsbeskatning kan kun finde sted, når der iflg. særlig hjemmel kan ske

skattefri afståelse, jf. f.eks. skattefri virksomhedsomdannelse. I den

foreliggende situation har der ikke været hjemmel til sådanne skattefri

afståelser, og den skattepligtige har derfor ved indgivelse af selvangivelse

skulle selvangive de skattemæssige konsekvenser af afståelsen af de enkelte

aktiver, hvilket må forudsættes at være sket.

Den ændrede værdiansættelse

angår alene værdien af den faste ejendom. Nedsættelsen af overdragelsessummen

for den faste ejendom havde ikke nogen konsekvenser for avanceopgørelserne

ved afståelse

af kommanditistanparterne, idet konsekvensen alene var en nedsættelse af den

skattefri ejendomsavance. Den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne

værdiansættelse af ejendommen til 57.565 kr. pr. anpart overstiger således

fortsat anskaffelsessummen på 30.820 kr. pr. anpart. De respektive

ligningsmyndigheder har derfor hverken haft anledning til eller mulighed for

at

foretage en ændret avanceopgørelse, idet forholdet ikke indgår i en

skatteansættelse omfattet af skattestyrelseslovens § 2.

Opgørelsen af aktiernes

anskaffelsessum har ikke haft betydning for en skatteansættelse før på det

tidspunkt, da aktierne afstås, og der er derfor kun mulighed for at træffe

ligningsmæssig afgørelse med klageadgang i forbindelse med avanceopgørelsen

ved

afståelsen, jf. også Told- og Skattestyrelsens skrivelse herom af 4. november

2002.

Det er helt normalt, at der i

forbindelse med opgørelse af aktieavance tages stilling til de afståede

aktiers

afståelsessum. I forbindelse med en aktieafståelse påhviler det den

skattepligtige

at godtgøre størrelsen af anskaffelsessummen for de afståede aktier, og de

lignende myndigheder skal i den forbindelse tage stilling til de fremlagte

bevisligheder. Heri kan naturligvis indgå, at anskaffelsessummen kan være

fastslået ved en ligningsmæssig afgørelse i en anden sammenhæng, men dette er

netop ikke sket i det foreliggende tilfælde. Tværtimod må kommanditisterne

antages at være blevet gjort bekendt med – eventuelt via orientering fra

selskabets administrator – at ejendommens værdiansættelse har været

anfægtet.

Der er alene tale om, at der

beskattes den værdistigning af aktierne, der er sket siden anskaffelsen

heraf.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens regler, at en sådan værdistigning

beskattes uanset, at den kan være en følge af en værdistigning af selskabets

faste ejendom. Værdistigninger, der er indtrådt inden afståelsen af andelen

af

ejendommen i selskabet beskattes ikke. Størrelsen af denne værdistigning må

anses for korrekt fastslået ved den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne

vurdering

af ejendommen på overdragelsestidspunktet.

Der må svares nej til det

stillede spørgsmål, idet anskaffelsessummen for en 30.000 kr.-aktie vil være

18.814 kr.”

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har besvaret

spørgsmålet med et ”Nej”.

Der er henvist til udtalelsen

fra Kommunen. Det er i den forbindelse bemærket, at den endelige

skattemæssige

vurdering blev, at der ikke skulle ske beskatning af forskelsbeløbet som

maskeret udlodning, idet forskellen alene skulle få indflydelse på aktiernes

anskaffelsespris, og at der ikke ligningsmæssigt er taget stilling til

aktionærernes anskaffelsessum for aktierne i A A/S, hvorfor

ansættelsesfristerne i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ikke er sat i gang

vedrørende aktiernes anskaffelsessum.

Der er henvist til

retsforlig, indgået ved Vestre Landsret den 22. juni 2000, som er

offentliggjort i TfS 2001.173, ved hvilket skatteministeriet anerkendte, at

den

skattemæssige anskaffelsessum for anparter skal reguleres til den faktiske

værdi, hvis et apportindskud efterfølgende viser sig at være mindre værd end

den værdi, det var optaget til ved anpartsselskabets stiftelse. Der er også

henvist til, at skatteministeriet i en kommentar til forliget, offentliggjort

i

TfS 2001, 181, har anført, at skatteministeriet ikke finder, at

ligningslovens

§ 16A, stk. 1, hjemler udlodningsbeskatning i et tilfælde som det beskrevne,

idet manglende apportindskud aldrig er indgået i selskabet og derfor heller

ikke kan udloddes.

Retsforliget med kommentarer

kan efter styrelsens opfattelse anvendes ved sagens afgørelse, idet praksis

på

området derved er ændret i overensstemmelse med forliget. Forliget er i

henhold

til kommentaren indgået med det nævnte indhold, fordi den tidligere praksis

måtte anses som ulovhjemlet. Aktionærerne kan ikke i forbindelse med

aktieafståelse påberåbe sig, at tidligere års praksis burde have været

gennemført over for disse. Denne praksis blev ikke anvendt, og det vil nu

være

for sent at anvende den på grund af ansættelsesfristerne i

skattestyrelsesloven.

Dette kan ikke betyde, at den i sin tid af aktionærerne angivne

anskaffelsessum

for en aktie ved apportindskud i selskabet binder skattemyndighederne.

Afståelse af aktier i 2004 eller senere skal følge den nye praksis, der

gjaldt

på afståelsestidspunktet. Det er endvidere altid aktionærens risiko at

opbevare

dokumentation for, at et givent apportindskud har den markedsværdi, det

angives

at have på indskudstidspunktet, medmindre skattemyndighedernes særskilt har

bekræftet værdiansættelsen, hvilket ikke er sket i denne sag.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

nedlagt påstand om, at besvarelsen af spørgsmålet må ændres således, at

anskaffelsessummen for en aktie, der er anskaffet af en aktionær i

forbindelse

med apportindskuddet i A A/S i 1993, skal ansættes til 35.000,00 kr.

Han har til støtte herfor

anført:

I forbindelse med afviklingen

af kommanditselskabet B K/S i 1993 skulle kommanditisternes respektive

hjemstedskommuner gennemføre ophørsbeskatning af den enkelte kommanditist.

De enkelte hjemstedskommuner

var udtrykkelig af ToldSkat, Regionen, orienteret om problemstillingerne i

forbindelse med afviklingen af B K/S og stiftelsen af selskabet. En række

kommuner forsøgte også at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning for

indkomståret 1993. Der blev imidlertid aldrig gennemført nogen

ophørsbeskatning

af de enkelte kommanditister, uanset at dette burde være sket. En regulering

af

anskaffelsessummen i forbindelse med afståelse af aktier i f.eks. 2004 eller

2005 vil være det samme som at gennemføre en sådan ophørsbeskatning på

nuværende tidspunkt. Dette vil jo føre til, at den skattepligtige avance ved

salget af ejendommen bliver opgjort på grundlag af en lavere anskaffelsessum

end den overdragelsessum, der i forbindelse med kommanditisternes

skatteansættelser for 1993 blev anvendt som afståelsessum. Man vil dermed

inddrage

en del af den dengang konstaterede skattefri ejendomsavance under den avance,

der nu kan konstateres.

Skattemyndighederne må være

afskåret herfra, da myndighederne på grund af forældelsesreglerne i

skattestyrelsesloven er afskåret fra at ændre den værdiansættelse, der blev

foretaget i 1993. Det kan ikke være rigtigt, at skattemyndighederne, når

først

et selskab selskabsretligt er lovligt stiftet med en bestemt kapital, lang

tid

efter stiftelsen blot kan anfægte aktiernes anskaffelsessum. Efterhånden som

tiden går, og man er ude over de sædvanlige forældelsesfrister i

skattestyrelsesloven, får skatteyder vanskeligere og vanskeligere ved at

dokumentere, at eventuelle aktiver blev indskudt til markedsværdi. Selskabet

må

kunne forvente, at anskaffelsessummen for aktierne ikke vil blive anfægtet,

når

myndighederne ikke har gennemført ophørsbeskatning. Det kan ikke komme

aktionærerne til skade, at myndighederne ikke rettidigt foretog de nødvendige

skattemæssige ændringer af den enkeltes skatteansættelse i forbindelse med

indskuddet. Selskabet og aktionærerne havde ingen grund til at sikre sig

dokumentation for værdiansættelsen, da denne var godkendt af erhvervs- og

selskabsstyrelsen, og da skattemyndighederne også valgte at ”trække

piben ind”

i stedet for at foretage en ændring i overensstemmelse med den dagældende

praksis.

Det bør være praksis på

tidspunktet for apportindskuddet i selskabet, som er afgørende for de

skattemæssige

konsekvenser. En eventuel ændring af praksis mange år efter bør ikke få

indflydelse på de skattemæssige konsekvenser af det oprindelige indskud. Det

må

under henvisning til det i den dagældende ligningsvejledning anførte anses

for

givet, at en sag dengang var blevet afgjort i overensstemmelse med den

dagældende praksis, dvs. havde ført til udlodningsbeskatning.

TfS 1990.329 LSR er ikke er

umiddelbart sammenlignelig med denne sag, da den omhandler reglerne om

skattefri virksomhedsomdannelse, og da det også af den dagældende

ligningsvejledning, afsnit S.B.1.5.1.1 fremgår, at der skal ske beskatning af

maskeret udlodning.

Retsforliget, der er optrykt

i TfS 2001.173 og kommenteret i Tfs 2001.181 kan heller ikke tillægges

betydning. Parterne har ved indgåelse af retsforlig afgjort en konkret sag,

men

de kan ikke derved opnå, at der herefter altid vil skulle ske en regulering

af

anskaffelsessummen i lignende situationer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til den på

tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse gældende aktieavancebeskatningslovs

§

6 og den nugældende aktieavancebeskatningslovs (lov nr. 1413 af 21. december

2005) § 26, stk. 2, skal aktionærernes fortjeneste eller tab ved salg af de i

1993 erhvervede aktier opgøres på grundlag af aktiernes anskaffelsessum.

Aktiernes anskaffelsessum skal under de foreliggende omstændigheder, hvor

aktierne bl.a. er vederlagt ved apportindskud af ejendommen, der tidligere

var

ejet af kommanditselskabet B K/S, ansættes under hensyntagen til ejendommens

handelsværdi på tidspunktet for apportindskuddet.

Selskabet eller aktionærerne

er ikke i 1993 eller senere ved Told og Skatteregionens breve af 22. oktober

1996 eller af 17. april 1997 blevet bibragt en berettiget retsbeskyttet

forventning om, at anskaffelsessummen for én aktie kan værdiansættes til

35.000

kr., når den skattepligtige aktieavance skal opgøres. Reglerne i den på

tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse gældende skattestyrelseslovs §§ 34

og

35 og den nugældende skatteforvaltningslovs §§ 26 og 27 er dermed ikke til

hinder for, at fortjeneste eller tab på aktierne opgøres i overensstemmelse

med

regler og praksis, der er gældende for afståelsesåret.

Det er videre ikke

dokumenteret, at ejendommens handelsværdi på tidspunkt for apportindskuddet

var

126.861.767 kr., således som det er lagt til grund ved værdiansættelsen af én

aktie til 35.000 kr.

At der ikke er gennemført en

ophørsbeskatning af de enkelte kommanditister i 1993 kan ikke føre til et

andet

resultat.

Det stillede spørgsmål må

herefter besvares med ”nej”, og den påklagede afgørelse stadfæstes.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter