Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelse af aktier i 1993 ved apportindskud - bindende forhåndsbesked
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Skattestyrelsesloven § 35 ophævet 732 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 34 ophævet 273 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 2 ophævet 25 afgørelser
- Ligningsloven § 16 a 2.471 afgørelser
- Aktieavancebeskatningsloven § 6 51 afgørelser
- Skatteforvaltningsloven § 26 3.894 afgørelser
- Skatteforvaltningsloven § 27 2.993 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Anskaffelse af aktier i 1993
ved apportindskud - bindende forhåndsbesked
Klagen vedrører
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 14. december 2004, ved hvilken
Ligningsrådet
har besvaret følgende spørgsmål:
”Kan anskaffelsessummen for
en aktie, anskaffet af en aktionær i forbindelse med apport-indskud i A A/S i
1993 ansættes til 35.000 kr. ?”
Således:
”Nej”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster
afgørelsen.
Sagens oplysninger
A A/S (selskabet) blev
stiftet i 1993, og kommanditisterne i kommanditselskabet B K/S, der blev
stiftet i 1980, fik i forbindelse med stiftelsen af selskabet ret til at
tegne
aktier i forhold til antallet af kommanditselskabsandele. Kommanditisterne
fik
samtidig ret til at indskyde deres kommanditselskabsandele som apportindskud
i
selskabet, der som vederlag herfor udstedte aktier til indskyderne.
En aktie på nominelt 35.000
kr. kunne tegnes til kurs 100 ved indskud af 5.000 kr. kontant og en
kommanditistandel, der blev værdiansat til 30.000 kr. Kommanditselskabets
ejendom, der ved den offentlige vurdering pr. 1. januar 1993 var vurderet til
88 mio. kr., blev i den forbindelse værdiansat til 126.861.767 kr.
I alt 295 kommanditister
Læs alt
indskød i alt 491 af i alt 1.824 kommanditistanparter i det nystiftede
selskab.
Disse fik til brug for selvangivelsen for 1993 tilsendt en redegørelse af 28.
maj 1993 om de skattemæssige konsekvenser, udarbejdet af revisionsfirmaet C.
Det fremgik heraf bl.a., at kommanditister, der havde forskudsafskrevet, ved
et
salg til 30.000 kr. pr. anpart skulle medregne genvundne afskrivninger på
– 414
kr. til beskatning som særlig indkomst og uudnyttede underskud på –
6.593 kr. i
den personlige indkomst til modregning, når der var plads på fradragskontoen,
og at samme poster for kommanditister, som havde forskudsafskrevet og anvendt
investeringsfond/etableringskonto, kunne opgøres til 20.063 kr. og –
19.158
kr.
Efter, at selskabet var
stiftet, vurderede Told- og Skatteregionen 2 kommanditselskabets ejendom til
105 mio. kr., svarende til 57.565 kr. pr anpart. Told- og Skatteregionen
meddelte herefter kommanditisternes hjemkommuner, at mer-prisen på ca. 21,8
mio. kr. for ejendommen var at anse som maskeret udlodning, og dermed
skattepligtig for den enkelte investor. Den maskerede udlodning blev af
regionen opgjort til 11.986 kr. pr. anpart, jf. f.eks. brev af 22. oktober
1996
fra Told- og Skatteregionen til
kommunen.
Told- og Skatteregionen
meddelte imidlertid ved brev af 17. april 1997 de berørte kommuner, at der
ikke
foreligger maskeret udlodning, når der ikke er foretaget kontant udbetaling
til
aktionærerne, men at den merpris, som investorerne har opnået for deres andel
i
forhold til den foretagne vurdering kr. 11.786 pr. anpart, skal reguleres via
aktiernes anskaffelsessum, der herefter efter er 18.814 kr. pr. 30.000
kr.’s
aktie. Regionen oplyste samtidig, at investorer, der har foretaget
forskudsafskrivning,
men ikke har anvendt investeringsfonds- eller etableringskontomidler, pr. 31.
december 1992 havde et uudnyttet skattemæssigt underskud på 6.593 kr.
Told- og Skattestyrelsen har
endvidere i brev af 4. november 2002 til ToldSkat, Regionen, anført:
”Under henvisning til
ToldSkats brev af 21. oktober 2002 kan det oplyses, at Told- og
Skattestyrelsen
er enig i, at eftersom der ikke i 1993 er truffet særskilt ligningsmæssig
afgørelse om aktionærernes anskaffelsessummer, vil ansættelsesfristerne i
skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 først begynde at løbe, når aktierne
afhændes,
henholdsvis at der inden dette tidspunkt er truffet særskilt ligningsmæssig
afgørelse om aktiernes anskaffelsessummer.
Dette betyder, at det
uafhængigt at reglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, er muligt
at
korrigere anskaffelsessummerne, hvis det i forhold til tidspunktet for
afståelsen af aktierne sker inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i
skattestyreslovens § 34.”
Selskabet har bedt
Ligningsrådet om at besvare følgende spørgsmål:
”Kan anskaffelsessummen for
en aktie, anskaffet af en aktionær i forbindelse med apport-indskud i A A/S i
1993 ansættes til 35.000 kr. ?”
Der er i forbindelse med
sagens behandling ved Ligningsrådet indhentet en udtalelse fra
skatteafdelingen
i en Kommune. Kommunen har i den forbindelse udtalt:
”Efter skatteafdelingens
opfattelse skal aktiernes anskaffelsessum ved apportindskud svare til værdien
af de indskudte aktiver og passiver. Der kan henvises til TfS 1990.329 LSR,
jf.
ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.3.6. Skatteafdelingen er derfor enig i den
konklusion, som Told- og Skatteregionen nåede frem til i henhold til
regionens
skrivelse af 17. april 1997, idet man ved værdiansættelsen må henholde sig
til
den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne vurdering af ejendommen.
Anskaffelsessummen
for en 30.000 kr.-aktie er således 18.814 kr.
Indskuddet af
kommanditistanparter i A A/S er under alle omstændigheder ensbetydende med
afståelse
af kommanditistanparterne, ganske uanset værdiansættelsen. Der skal således
ske
en avanceopgørelse for de enkelte aktiver efter skattelovgivningens
almindelige
regler, jf. ligningsvejledningens afsnit E.F.2.3. Undladelse af
ophørsbeskatning kan kun finde sted, når der iflg. særlig hjemmel kan ske
skattefri afståelse, jf. f.eks. skattefri virksomhedsomdannelse. I den
foreliggende situation har der ikke været hjemmel til sådanne skattefri
afståelser, og den skattepligtige har derfor ved indgivelse af selvangivelse
skulle selvangive de skattemæssige konsekvenser af afståelsen af de enkelte
aktiver, hvilket må forudsættes at være sket.
Den ændrede værdiansættelse
angår alene værdien af den faste ejendom. Nedsættelsen af overdragelsessummen
for den faste ejendom havde ikke nogen konsekvenser for avanceopgørelserne
ved afståelse
af kommanditistanparterne, idet konsekvensen alene var en nedsættelse af den
skattefri ejendomsavance. Den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne
værdiansættelse af ejendommen til 57.565 kr. pr. anpart overstiger således
fortsat anskaffelsessummen på 30.820 kr. pr. anpart. De respektive
ligningsmyndigheder har derfor hverken haft anledning til eller mulighed for
at
foretage en ændret avanceopgørelse, idet forholdet ikke indgår i en
skatteansættelse omfattet af skattestyrelseslovens § 2.
Opgørelsen af aktiernes
anskaffelsessum har ikke haft betydning for en skatteansættelse før på det
tidspunkt, da aktierne afstås, og der er derfor kun mulighed for at træffe
ligningsmæssig afgørelse med klageadgang i forbindelse med avanceopgørelsen
ved
afståelsen, jf. også Told- og Skattestyrelsens skrivelse herom af 4. november
2002.
Det er helt normalt, at der i
forbindelse med opgørelse af aktieavance tages stilling til de afståede
aktiers
afståelsessum. I forbindelse med en aktieafståelse påhviler det den
skattepligtige
at godtgøre størrelsen af anskaffelsessummen for de afståede aktier, og de
lignende myndigheder skal i den forbindelse tage stilling til de fremlagte
bevisligheder. Heri kan naturligvis indgå, at anskaffelsessummen kan være
fastslået ved en ligningsmæssig afgørelse i en anden sammenhæng, men dette er
netop ikke sket i det foreliggende tilfælde. Tværtimod må kommanditisterne
antages at være blevet gjort bekendt med – eventuelt via orientering fra
selskabets administrator – at ejendommens værdiansættelse har været
anfægtet.
Der er alene tale om, at der
beskattes den værdistigning af aktierne, der er sket siden anskaffelsen
heraf.
Det følger af aktieavancebeskatningslovens regler, at en sådan værdistigning
beskattes uanset, at den kan være en følge af en værdistigning af selskabets
faste ejendom. Værdistigninger, der er indtrådt inden afståelsen af andelen
af
ejendommen i selskabet beskattes ikke. Størrelsen af denne værdistigning må
anses for korrekt fastslået ved den af Told- og Skatteregionen 2 foretagne
vurdering
af ejendommen på overdragelsestidspunktet.
Der må svares nej til det
stillede spørgsmål, idet anskaffelsessummen for en 30.000 kr.-aktie vil være
18.814 kr.”
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har besvaret
spørgsmålet med et ”Nej”.
Der er henvist til udtalelsen
fra Kommunen. Det er i den forbindelse bemærket, at den endelige
skattemæssige
vurdering blev, at der ikke skulle ske beskatning af forskelsbeløbet som
maskeret udlodning, idet forskellen alene skulle få indflydelse på aktiernes
anskaffelsespris, og at der ikke ligningsmæssigt er taget stilling til
aktionærernes anskaffelsessum for aktierne i A A/S, hvorfor
ansættelsesfristerne i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ikke er sat i gang
vedrørende aktiernes anskaffelsessum.
Der er henvist til
retsforlig, indgået ved Vestre Landsret den 22. juni 2000, som er
offentliggjort i TfS 2001.173, ved hvilket skatteministeriet anerkendte, at
den
skattemæssige anskaffelsessum for anparter skal reguleres til den faktiske
værdi, hvis et apportindskud efterfølgende viser sig at være mindre værd end
den værdi, det var optaget til ved anpartsselskabets stiftelse. Der er også
henvist til, at skatteministeriet i en kommentar til forliget, offentliggjort
i
TfS 2001, 181, har anført, at skatteministeriet ikke finder, at
ligningslovens
§ 16A, stk. 1, hjemler udlodningsbeskatning i et tilfælde som det beskrevne,
idet manglende apportindskud aldrig er indgået i selskabet og derfor heller
ikke kan udloddes.
Retsforliget med kommentarer
kan efter styrelsens opfattelse anvendes ved sagens afgørelse, idet praksis
på
området derved er ændret i overensstemmelse med forliget. Forliget er i
henhold
til kommentaren indgået med det nævnte indhold, fordi den tidligere praksis
måtte anses som ulovhjemlet. Aktionærerne kan ikke i forbindelse med
aktieafståelse påberåbe sig, at tidligere års praksis burde have været
gennemført over for disse. Denne praksis blev ikke anvendt, og det vil nu
være
for sent at anvende den på grund af ansættelsesfristerne i
skattestyrelsesloven.
Dette kan ikke betyde, at den i sin tid af aktionærerne angivne
anskaffelsessum
for en aktie ved apportindskud i selskabet binder skattemyndighederne.
Afståelse af aktier i 2004 eller senere skal følge den nye praksis, der
gjaldt
på afståelsestidspunktet. Det er endvidere altid aktionærens risiko at
opbevare
dokumentation for, at et givent apportindskud har den markedsværdi, det
angives
at have på indskudstidspunktet, medmindre skattemyndighedernes særskilt har
bekræftet værdiansættelsen, hvilket ikke er sket i denne sag.
Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har
nedlagt påstand om, at besvarelsen af spørgsmålet må ændres således, at
anskaffelsessummen for en aktie, der er anskaffet af en aktionær i
forbindelse
med apportindskuddet i A A/S i 1993, skal ansættes til 35.000,00 kr.
Han har til støtte herfor
anført:
I forbindelse med afviklingen
af kommanditselskabet B K/S i 1993 skulle kommanditisternes respektive
hjemstedskommuner gennemføre ophørsbeskatning af den enkelte kommanditist.
De enkelte hjemstedskommuner
var udtrykkelig af ToldSkat, Regionen, orienteret om problemstillingerne i
forbindelse med afviklingen af B K/S og stiftelsen af selskabet. En række
kommuner forsøgte også at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning for
indkomståret 1993. Der blev imidlertid aldrig gennemført nogen
ophørsbeskatning
af de enkelte kommanditister, uanset at dette burde være sket. En regulering
af
anskaffelsessummen i forbindelse med afståelse af aktier i f.eks. 2004 eller
2005 vil være det samme som at gennemføre en sådan ophørsbeskatning på
nuværende tidspunkt. Dette vil jo føre til, at den skattepligtige avance ved
salget af ejendommen bliver opgjort på grundlag af en lavere anskaffelsessum
end den overdragelsessum, der i forbindelse med kommanditisternes
skatteansættelser for 1993 blev anvendt som afståelsessum. Man vil dermed
inddrage
en del af den dengang konstaterede skattefri ejendomsavance under den avance,
der nu kan konstateres.
Skattemyndighederne må være
afskåret herfra, da myndighederne på grund af forældelsesreglerne i
skattestyrelsesloven er afskåret fra at ændre den værdiansættelse, der blev
foretaget i 1993. Det kan ikke være rigtigt, at skattemyndighederne, når
først
et selskab selskabsretligt er lovligt stiftet med en bestemt kapital, lang
tid
efter stiftelsen blot kan anfægte aktiernes anskaffelsessum. Efterhånden som
tiden går, og man er ude over de sædvanlige forældelsesfrister i
skattestyrelsesloven, får skatteyder vanskeligere og vanskeligere ved at
dokumentere, at eventuelle aktiver blev indskudt til markedsværdi. Selskabet
må
kunne forvente, at anskaffelsessummen for aktierne ikke vil blive anfægtet,
når
myndighederne ikke har gennemført ophørsbeskatning. Det kan ikke komme
aktionærerne til skade, at myndighederne ikke rettidigt foretog de nødvendige
skattemæssige ændringer af den enkeltes skatteansættelse i forbindelse med
indskuddet. Selskabet og aktionærerne havde ingen grund til at sikre sig
dokumentation for værdiansættelsen, da denne var godkendt af erhvervs- og
selskabsstyrelsen, og da skattemyndighederne også valgte at ”trække
piben ind”
i stedet for at foretage en ændring i overensstemmelse med den dagældende
praksis.
Det bør være praksis på
tidspunktet for apportindskuddet i selskabet, som er afgørende for de
skattemæssige
konsekvenser. En eventuel ændring af praksis mange år efter bør ikke få
indflydelse på de skattemæssige konsekvenser af det oprindelige indskud. Det
må
under henvisning til det i den dagældende ligningsvejledning anførte anses
for
givet, at en sag dengang var blevet afgjort i overensstemmelse med den
dagældende praksis, dvs. havde ført til udlodningsbeskatning.
TfS 1990.329 LSR er ikke er
umiddelbart sammenlignelig med denne sag, da den omhandler reglerne om
skattefri virksomhedsomdannelse, og da det også af den dagældende
ligningsvejledning, afsnit S.B.1.5.1.1 fremgår, at der skal ske beskatning af
maskeret udlodning.
Retsforliget, der er optrykt
i TfS 2001.173 og kommenteret i Tfs 2001.181 kan heller ikke tillægges
betydning. Parterne har ved indgåelse af retsforlig afgjort en konkret sag,
men
de kan ikke derved opnå, at der herefter altid vil skulle ske en regulering
af
anskaffelsessummen i lignende situationer.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til den på
tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse gældende aktieavancebeskatningslovs
§
6 og den nugældende aktieavancebeskatningslovs (lov nr. 1413 af 21. december
2005) § 26, stk. 2, skal aktionærernes fortjeneste eller tab ved salg af de i
1993 erhvervede aktier opgøres på grundlag af aktiernes anskaffelsessum.
Aktiernes anskaffelsessum skal under de foreliggende omstændigheder, hvor
aktierne bl.a. er vederlagt ved apportindskud af ejendommen, der tidligere
var
ejet af kommanditselskabet B K/S, ansættes under hensyntagen til ejendommens
handelsværdi på tidspunktet for apportindskuddet.
Selskabet eller aktionærerne
er ikke i 1993 eller senere ved Told og Skatteregionens breve af 22. oktober
1996 eller af 17. april 1997 blevet bibragt en berettiget retsbeskyttet
forventning om, at anskaffelsessummen for én aktie kan værdiansættes til
35.000
kr., når den skattepligtige aktieavance skal opgøres. Reglerne i den på
tidspunktet for Ligningsrådets afgørelse gældende skattestyrelseslovs §§ 34
og
35 og den nugældende skatteforvaltningslovs §§ 26 og 27 er dermed ikke til
hinder for, at fortjeneste eller tab på aktierne opgøres i overensstemmelse
med
regler og praksis, der er gældende for afståelsesåret.
Det er videre ikke
dokumenteret, at ejendommens handelsværdi på tidspunkt for apportindskuddet
var
126.861.767 kr., således som det er lagt til grund ved værdiansættelsen af én
aktie til 35.000 kr.
At der ikke er gennemført en
ophørsbeskatning af de enkelte kommanditister i 1993 kan ikke føre til et
andet
resultat.
Det stillede spørgsmål må
herefter besvares med ”nej”, og den påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Indkomstskattepligtig gave Landsskatteretten · 20. marts 2018
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Der er ikke godkendt fradrag for befordringsgodtgørelse udbetalt til hovedanpartshaveren Landsskatteretten · 9. juni 2009
- Ekstraordinær genoptagelse, fuld skattepligt og beløbsmæssig opgørelse af indkomsten Landsskatteretten · 4. december 2008
- Skønsmæssig forhøjelse af aktieindkomsten som følge af en skønsmæssig ansættelse af indtægter fra salg af kemikalier hos H1 A/S Landsskatteretten · 20. juli 2009
- Udenlandsk udbytte: Anden udenlandsk personlig indkomst – Anden udenlandsk personlig indkomst m.fl. Landsskatteretten · 15. november 2017
Lignende dokumenter
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- 97-98.992 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning vedr. betalinger til en fond i forbindelse med stiftelse af kommandit- og aktieselskaber. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for bl.a. rådgiverassistance for investor i ejendomskommanditselskab Retsinformation · 19. maj 2004
- Sag om, hvorvidt tinglysningsafgift betalt af gavegiver for kommanditselskabs adkomst til ejendomme kunne fratrækkes i gaveafgift efter boafgiftslovens § 29, stk. 2 Domsdatabasen · 23. juni 2025
- Landsskatteretskendelse vedr. afvisning af klage over en bindende forhåndsbesked Retsinformation · 29. juni 2005