Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning vedr. betalinger til en fond i forbindelse med stiftelse af kommandit- og aktieselskaber.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning vedr. betalinger
til en fond i forbindelse med stiftelse af kommandit- og aktieselskaber.
Klagen vedrører spørgsmålet om
afskrivningsadgang på betaling af navne- og stemmerettigheder.
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsrådet har den 15. juni 2004
truffet afgørelse om, at det enkelte selskabs betaling til fonden A skal
anses
som en etableringsudgift og derfor ikke skal anses som anskaffelsessum for
navne- og stemmerettigheder.
Landsskatteretten stadfæster
Ligningsrådets afgørelse.
Sagens oplysninger
Ved brev af 20. november 2003 anmodede A
Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked på følgende spørgsmål:
”Spørgsmål
Kan Ligningsrådet bekræfte, at
kommanditister i nyudbudte kommanditselskaber og nyudbudte aktieselskaber kan
foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for navne- og
stemmerettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 (andre
immaterielle
rettigheder) samt beskatning af fortjenester og tab ved salg eller opgivelse
af
de nævnte rettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 6 ?”
Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende,
hvorledes skal anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen behandles
skattemæssigt
hos henholdsvis erhverver og overdrager.
I anmodningen blev følgende oplyst:
”Datterselskaber i A-koncernen udbyder
Læs alt
løbende og administrerer en række kommanditselskaber, interessentskaber samt
aktieselskaber med ejendomme, skibe og vindmøller.
Investorerne i hovedparten af de gennem
tiden udbudte større kommanditistselskaber og interessentskaber er
repræsenteret i B-koncernens investordemokrati på den måde, at selskabernes
investorer ved selskabsudbudene gennem årene har erhvervet rettigheder til
ved
repræsentanter at deltage i og stemme på A’s generalforsamling.
Gennem de sidste år har udbuddet af
selskabstyper ændret sig i forhold til tidligere og har typisk omfattet
mindre
kommanditistselskaber samt aktieselskaber. Vilkårene for tildeling af navne-
og
stemmerettigheder har været håndteret forskelligt gennem tiden. I nogle af de
senest udbudte projekter er en mindre del af det samlede udbuds- og
formidlingsvederlag, som de udbudte selskaber typisk betaler til et
datterselskab i koncernen, blevet faktureret fra A som betaling for
erhvervelse
af navne- og stemmerettigheder.
Koncernen har følt behov for at indføre
et nyt fast regelsæt for, hvordan nye projekter tildeles rettigheder til at
bære navnet B samt deltagelse i B’s investordemokrati gennem tildeling
af stemmerettigheder,
samt betaling herfor.
A besidder retten til navnet B, bl.a. er
fonden registreret med binavnet ”B (A)”. Ifølge fondens fundats
tildeles retten
til navnet B formelt af A’s bestyrelse.
Tildeling af navneretten og antallet af
stemmer, der fremover skal tildeles nye projekter udbudt af
B-datterselskaber,
planlægges at ske efter følgende kriterier:
Projektsum
Antal stemmer
Mellem DKK 10-20 mio. 500
Mellem DKK 20-30 mio. 600
Mellem DKK 30-40 mio. 700
Mellem DKK 40-50 mio. 800
Mellem DKK 50-60 mio. 900
Over DKK 60 mio. 1.000
For så vidt angår projekter til en
større kreds af investorer, der defineres som projekter til mere end ti
investorer (uanset type – skib, ejendom, vindmølle etc.), skal antallet
af
stemmer afhænge af projektsummen, og tildelingen sker efter følgende
fordelingsnøgle:
Projektsum
Antal stemmer
Under DKK 50 mio 1.500
Mellem DKK 50-100 mio 2000
Mellem DKK 100-150 mio
2.500
Mellem DKK 150-200 mio 3.000
Etc. stigende med 500 stemmer for hver
DKK 50 mio., som projektsummen forøges.
”
Af § 9 i fundatsen for A fremgår
følgende:
”For selskaber, der ikke er omfattet af
§ 4 a samt kommanditselskaber, træffer Fondens bestyrelse i hvert enkelt
tilfælde ved stiftelsen af det enkelte selskab, ved erhvervelsen af aktier,
anparter m.v. i det enkelte selskab eller ved indgåelsen af aftale med det
enkelte selskab om Fondens adgang til at udpege personer til at deltage i
selskabets ledelse bestemmelse om, i hvilket omfang der for selskabet skal
vælges repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for de af stk. 1
omfattende selskabers adgang til at vælge repræsentanter og suppleanter, at
selskabet på det pågældende tidspunkt retmæssigt efter tilladelse fra Fondens
bestyrelse kan anvende ”B”-navnet, og at Fonden har ret til at
udpege mindst et
bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
De repræsentanter, der er valgt i medfør
af stk. 1, har på Fondens generalforsamling det antal stemmer, som fremkommer
ved blandt disse repræsentanter at dele selskabets samlede stemmer, som
beregnes ved at dividere det for selskabet til Fonden samlede indbetalte
beløb
i kr. med 200. Beløbet kan udgøre et gavebeløb eller betaling for
immaterielle
rettigheder, herunder betaling for navnerettigheder, i forbindelse med
hvilken
betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.”
Ligningsrådets afgørelse
Ligningsrådet har svaret benægtende på
ovennævnte forespørgsel. Følgende indstilling fra Told- og Skattestyrelsens
er
tiltrådt af Ligningsrådet:
”
Særligt om afskrivning på
stemmerettighederne
Afskrivningslovens § 40, stk. 2,
omfatter rettigheder såsom know-how, patentret, forfatter- og kunstnerret og
ret til mønster og varemærke. De omhandlede stemmerettigheder er efter Told-
og
Skattestyrelsens opfattelse en følge af den selskabsretlige aftale i
vedtægterne, og vedrører således ledelsen af selskaberne, og kan som sådan
ikke
karakteriseres som know-how, patentrettighed eller kunsterrettighed som
beskrevet i afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Efter Told- og Skattestyrelsens
opfattelse er stemmerettigheder ikke omfattet af afskrivningslovens § 40,
stk.
2. Styrelsen bemærker i øvrigt, at repræsentanten ikke har forelagt praksis
for, at stemmerettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Den skattemæssige behandling af navne-
og stemmerettighederne
Efter repræsentantens oplysninger har
betalingen, som nu omfatter stemme- og navnerettighederne, tidligere været en
del af B’s udbyder- og formidlingshonorar. Tidligere har beløbet således
ikke
været anset som betaling for et afskrivningsberettiget aktiv i de udbudte
projekter.
Efter styrelsens opfattelse har betalingen
for rettighederne i øvrigt ikke en sådan sammenhæng med erhvervelsen af
selskabets afskrivningsberettigede aktiver, at det kan anses som en del af
anskaffelsessummen for selskabernes aktiver.
Som nævnt af repræsentanten medfører
betalingen af de omhandlede beløb bl.a. ret til at deltage i B’s
investeringsdemokrati, Repræsentantskabet. Som følge af det beskrevne omkring
finansiering og indflydelse på Repræsentantskabet (manglende ord), at
vederlaget fortrinsvis vedrører muligheden for at stemme og opnå indflydelse
på
B’s Repræsentantskab.
Beløbet hænger sammen med det enkelte
selskabs indflydelse på B’s Repræsentantskab, og dermed B’s
ledelse, hvor der
træffes beslutninger, der påvirker de enkelte selskabers indkomstgrundlag.
Betalingen for navne- og stemmerettigheden har således nær sammenhæng med
B’s
drift og ledelse, ligesom det også har sammenhæng med B’s deltagelse i
de
enkelte selskabers ledelse.
Efter styrelsens opfattelse vedrører
beløbet derfor driftskapitalen for B, og er en del af finansieringsgrundlaget
for B’s formål. Dette er en følge af fundatsens § 2, hvorefter B’s
grundkapital
bl.a. kan forøges ved gaver fra kommanditister og interessenter i selskaber
hvori B er deltager gennem komplementarselskab eller anpartsselskab eller
selskabsdeltagere i andre selskaber, der er eller har været tilknyttet B.
Endvidere skal styrelsen henvise til
Højesterets dom refereret i TfS 1993.49, vedrørende B’s modtagelse af
gaver. I
denne sag bemærkede Højesteret bl.a., at fonden varetog ”den overordnede
styring
af anpartsprojekterne og fastlagde vilkår, som skulle gælde for projekterne,
herunder købspriser, lejeberegning og krav til lejernes økonomiske forhold og
garantistillelse. Fondens bestyrelse har endvidere aktivt deltaget i såvel
iværksættelse som gennemførelse af anpartsprojekterne”. Ifølge det under
sagen
fremlagte tegnings- og udbudsmateriale havde ”en kommanditist ved
tegning af en
anpart pligt til at betale 200 kr. til fonden. Disse ydelser udgør den
økonomiske forudsætning for de fortsatte investeringer i
komplementarselskaber”.
I dommen fastslog Højesteret, at de
omhandlede ydelser var skattepligtig indkomst for B, uanset at ydelserne var
betegnet som gaver.
Som følge heraf finder styrelsen, at
betalingen til B vedrører selve planlægningen, tilrettelæggelsen og
etableringen af de enkelte projekter i B og skal således ikke anses som
anskaffelsessum for aktiverne i projekterne. Da beløbet anses som en
etableringsudgift skal det ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget eller
fradrages som en driftsudgift i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens §
6,
litra a.
Efter styrelsens opfattelse skal B
skattemæssigt behandle gaver/betaling fra andre selskaber som fastsat af
Højesteret i den nævnte dom. B er således skattepligtig af de modtagne
gaver/betalinger.
Styrelsen indstiller til Ligningsrådet,
at der svare ”Nej” til spørgsmål 1, idet der ikke kan ske
afskrivning på
selskabernes betaling for navne- og stemmerettigheder.
Vedrørende spørgsmål 2 indstiller
styrelsen, at beløbet, som betales af selskaberne til B ikke kan fradrages,
samt at B er skattepligtig af de modtagne gaver/betalinger.”
Fondens påstand og argumenter
Fondens repræsentant har fremsat påstand
om, at den omhandlede betaling anses som erhvervelse af varemærke samt
know-how
og således omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Baggrunden for klagen er primært, at
Ligningsrådet ikke tager højde for, at der er tale om en indgået aftale
mellem
uafhængige parter. Ligningsrådet har udelukkende kvalificeret navne- og
stemmerettigheden
ud fra den eksisterende praksis omkring udbudsvederlag, der anses som en
etableringsomkostning. Den økonomiske værdi, som varemærket, udgør har
således
ikke været realitetsbehandlet i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Der er tale om navne- og stemmerettigheder
tildelt projekter udbudt af B-datterselskaber. Det er derfor fundatsens § 9,
der er relevant i denne sammenhæng, da de omhandlede rettigheder ikke
vedrører
selskaber omfattet af fundatsens § 4, stk. 1, litra a.
Ifølge A’s fundats § 9, stk. 1, skal
antallet af stemmer besluttes af Fondens bestyrelse på tidspunktet for 1)
stiftelsen af selskabet, 2) erhvervelsen af aktierne, anparterne m.v. i
selskabet
eller 3 ) på et senere tidspunkt, hvor der træffes aftale med selskabet om
adgang til at udpege personer til selskabets ledelse.
Ifølge fundatsens § 9, stk. 2, er det en
betingelse for at udøve stemmerettigheder, at selskabet har ret til efter
tilladelse fra Fondens bestyrelse at benytte B-navnet, samt at Fonden har ret
til at udpege mindst et bestyrelsesmedlem i det pågældende
kommanditselskab/aktieselskab. Endvidere er det ifølge § 9, stk. 3, en
betingelse, at selskabet har indbetalt 200 kr. pr. stemme som gavebeløb eller
som betaling for immaterielle rettigheder, herunder betaling for
navnerettigheder,
i forbindelse med hvilken betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.
På det tidspunkt, hvor der skal tildeles
stemmer til selskaber, skal der således indgås en skriftlig aftale mellem
Fonden og selskabet, ifølge hvilken selskabet køber en ret til at anvende
B-navnet mod vederlag på 200 kr. gange det antal stemmer, som selskabet skal
have tildelt (eksempelvis kr. 300.000 kr. ved tildeling af 1.500 stemmer).
Det
anførte vederlag på 200 kr. pr. stemme er fastsat af og opkræves af A og
betales
af det pågældende selskab. Det anførte vederlag anses for skattepligtigt for
A.
Som modydelse for vederlaget opnår de
nye investeringsselskaber (kommandit- eller aktieselskaber) således en
forøget
troværdighed som følge af B’s varemærke igennem såvel navnet som det
forretningskoncept,
der igennem mange år er opbygget. Deltagerne opnår også en ikke uvæsentlig
indflydelse og mulighed for erfaringsudveksling i et større forum af
deltagere
fra lignende projekter.
De pågældende selskabers økonomiske
interesse i at erhverve disse rettigheder er blandt andet båret af fordele
forbundet med B-navnet over for samarbejdspartere og finansieringskilder,
idet
B-konceptet er kendt hos disse og ”garant” for projektets
validitet. Den
økonomiske interesse er endvidere båret af muligheden via stemmeretten for at
øve indflydelse på beslutninger i A, som også indirekte kan påvirke det
selskab, man repræsenterer.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Ud fra de foreliggende oplysninger er
retten enig med Ligningsrådet i, at de omhandlede selskabers betaling til A
ikke kan anses som anskaffelsessum for retten til at anvende B-navnet eller
retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s
Repræsentantskab.
Efter rettens opfattelse er selskabernes
ret til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s Repræsentantskab
ikke
omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Retten har herved lagt vægt på, at
stemmerettighederne ikke direkte er nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 2,
og
at stemmerettighederne ikke kan sidestilles med de eksempler på rettigheder,
der er anført i afskrivningslovens § 40, stk. 2.
For så vidt angår de omhandlede
selskabets ret til at anvende B-navnet fremgår det af fundatsen for A, at det
er Fondens bestyrelse, der træffer afgørelse herom. Det fremgår endvidere, at
det er en betingelse for de omhandlede selskabers adgang til at vælge
repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet, at selskaberne kan
anvende B-navnet. Af fundatsens § 9, stk. 3, fremgår det yderligere, at
antallet af stemmer beregnes ud fra det beløb, det enkelte selskab har
indbetalt til Fonden, ved at beløbet divideres med 200.
Efter de angivne kriterier vil de
omhandlede selskaber få tildelt stemmer ud fra det enkelte selskabs
projektsum,
og der skal mellem det enkelte selskab og Fonden indgås en aftale om, at
selskabet erhverver ret til at anvende B-navnet mod et vederlag på 200 kr.
gange det antal stemmer, som selskabet skal have tildelt.
På baggrund heraf er det efter rettens
opfattelse ikke dokumenteret, at det beløb, der skal betales til Fonden, er
betaling for erhvervelse af en navneret.
På baggrund af den beskrevne sammenhæng
mellem retten til anvende B-navnet og retten til at vælge repræsentanter og
suppleanter til A’s Repræsentantskab kan det beløb, der betales til
Fonden,
herefter ikke anses som anskaffelsessum for aktiver omfattet af
afskrivningslovens
§ 40, stk. 2.
Ligningsrådets afgørelse af 15. juni
2004 stadfæstes herefter.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
- Behandling af modtagne betalinger og modtagne underskud efter UK consortium relief regler under dansk international sambeskatning Retsinformation · 20. december 2017
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Opgørelse af anskaffelsenssummen for edb-software til afskrivning Landsskatteretten · 28. august 2017
- Om selskabet kan afskrive på en rettighed erhvervet fra en fodboldklub efter statsskattelovens § 6, litra a, eller afskrivningslovens § 40, stk. 2 Landsskatteretten · 15. december 2011
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst med avance ved salg af goodwill samt ikke godkendt fradrag for tab på debitorer Landsskatteretten · 8. oktober 2008
Lignende dokumenter
- 97-98.992 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Sag om fastsættelse af det skattemæssige afskrivningsgrundlag for et vindmølleanlæg Domsdatabasen · 15. august 2023
- 97-91.758 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Sagen hjemvises til behandling hos SKAT med henblik på fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 Domsdatabasen · 22. august 2012