Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning vedr. betalinger til en fond i forbindelse med stiftelse af kommandit- og aktieselskaber.

KEN nr 9307 af 06/01/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. juni 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. afskrivning vedr. betalinger

til en fond i forbindelse med stiftelse af kommandit- og aktieselskaber.

Klagen vedrører spørgsmålet om

afskrivningsadgang på betaling af navne- og stemmerettigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsrådet har den 15. juni 2004

truffet afgørelse om, at det enkelte selskabs betaling til fonden A skal

anses

som en etableringsudgift og derfor ikke skal anses som anskaffelsessum for

navne- og stemmerettigheder.

Landsskatteretten stadfæster

Ligningsrådets afgørelse.

Sagens oplysninger

Ved brev af 20. november 2003 anmodede A

Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked på følgende spørgsmål:

”Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at

kommanditister i nyudbudte kommanditselskaber og nyudbudte aktieselskaber kan

foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen for navne- og

stemmerettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 (andre

immaterielle

rettigheder) samt beskatning af fortjenester og tab ved salg eller opgivelse

af

de nævnte rettigheder i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 6 ?”

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende,

hvorledes skal anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen behandles

skattemæssigt

hos henholdsvis erhverver og overdrager.

I anmodningen blev følgende oplyst:

”Datterselskaber i A-koncernen udbyder

Læs alt

løbende og administrerer en række kommanditselskaber, interessentskaber samt

aktieselskaber med ejendomme, skibe og vindmøller.

Investorerne i hovedparten af de gennem

tiden udbudte større kommanditistselskaber og interessentskaber er

repræsenteret i B-koncernens investordemokrati på den måde, at selskabernes

investorer ved selskabsudbudene gennem årene har erhvervet rettigheder til

ved

repræsentanter at deltage i og stemme på A’s generalforsamling.

Gennem de sidste år har udbuddet af

selskabstyper ændret sig i forhold til tidligere og har typisk omfattet

mindre

kommanditistselskaber samt aktieselskaber. Vilkårene for tildeling af navne-

og

stemmerettigheder har været håndteret forskelligt gennem tiden. I nogle af de

senest udbudte projekter er en mindre del af det samlede udbuds- og

formidlingsvederlag, som de udbudte selskaber typisk betaler til et

datterselskab i koncernen, blevet faktureret fra A som betaling for

erhvervelse

af navne- og stemmerettigheder.

Koncernen har følt behov for at indføre

et nyt fast regelsæt for, hvordan nye projekter tildeles rettigheder til at

bære navnet B samt deltagelse i B’s investordemokrati gennem tildeling

af stemmerettigheder,

samt betaling herfor.

A besidder retten til navnet B, bl.a. er

fonden registreret med binavnet ”B (A)”. Ifølge fondens fundats

tildeles retten

til navnet B formelt af A’s bestyrelse.

Tildeling af navneretten og antallet af

stemmer, der fremover skal tildeles nye projekter udbudt af

B-datterselskaber,

planlægges at ske efter følgende kriterier:

Projektsum

Antal stemmer

Mellem DKK 10-20 mio. 500

Mellem DKK 20-30 mio. 600

Mellem DKK 30-40 mio. 700

Mellem DKK 40-50 mio. 800

Mellem DKK 50-60 mio. 900

Over DKK 60 mio. 1.000

For så vidt angår projekter til en

større kreds af investorer, der defineres som projekter til mere end ti

investorer (uanset type – skib, ejendom, vindmølle etc.), skal antallet

af

stemmer afhænge af projektsummen, og tildelingen sker efter følgende

fordelingsnøgle:

Projektsum

Antal stemmer

Under DKK 50 mio 1.500

Mellem DKK 50-100 mio 2000

Mellem DKK 100-150 mio

2.500

Mellem DKK 150-200 mio 3.000

Etc. stigende med 500 stemmer for hver

DKK 50 mio., som projektsummen forøges.

”

Af § 9 i fundatsen for A fremgår

følgende:

”For selskaber, der ikke er omfattet af

§ 4 a samt kommanditselskaber, træffer Fondens bestyrelse i hvert enkelt

tilfælde ved stiftelsen af det enkelte selskab, ved erhvervelsen af aktier,

anparter m.v. i det enkelte selskab eller ved indgåelsen af aftale med det

enkelte selskab om Fondens adgang til at udpege personer til at deltage i

selskabets ledelse bestemmelse om, i hvilket omfang der for selskabet skal

vælges repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet.

Stk. 2.

Det er en betingelse for de af stk. 1

omfattende selskabers adgang til at vælge repræsentanter og suppleanter, at

selskabet på det pågældende tidspunkt retmæssigt efter tilladelse fra Fondens

bestyrelse kan anvende ”B”-navnet, og at Fonden har ret til at

udpege mindst et

bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

De repræsentanter, der er valgt i medfør

af stk. 1, har på Fondens generalforsamling det antal stemmer, som fremkommer

ved blandt disse repræsentanter at dele selskabets samlede stemmer, som

beregnes ved at dividere det for selskabet til Fonden samlede indbetalte

beløb

i kr. med 200. Beløbet kan udgøre et gavebeløb eller betaling for

immaterielle

rettigheder, herunder betaling for navnerettigheder, i forbindelse med

hvilken

betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.”

Ligningsrådets afgørelse

Ligningsrådet har svaret benægtende på

ovennævnte forespørgsel. Følgende indstilling fra Told- og Skattestyrelsens

er

tiltrådt af Ligningsrådet:

”

Særligt om afskrivning på

stemmerettighederne

Afskrivningslovens § 40, stk. 2,

omfatter rettigheder såsom know-how, patentret, forfatter- og kunstnerret og

ret til mønster og varemærke. De omhandlede stemmerettigheder er efter Told-

og

Skattestyrelsens opfattelse en følge af den selskabsretlige aftale i

vedtægterne, og vedrører således ledelsen af selskaberne, og kan som sådan

ikke

karakteriseres som know-how, patentrettighed eller kunsterrettighed som

beskrevet i afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Efter Told- og Skattestyrelsens

opfattelse er stemmerettigheder ikke omfattet af afskrivningslovens § 40,

stk.

2. Styrelsen bemærker i øvrigt, at repræsentanten ikke har forelagt praksis

for, at stemmerettigheder er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Den skattemæssige behandling af navne-

og stemmerettighederne

Efter repræsentantens oplysninger har

betalingen, som nu omfatter stemme- og navnerettighederne, tidligere været en

del af B’s udbyder- og formidlingshonorar. Tidligere har beløbet således

ikke

været anset som betaling for et afskrivningsberettiget aktiv i de udbudte

projekter.

Efter styrelsens opfattelse har betalingen

for rettighederne i øvrigt ikke en sådan sammenhæng med erhvervelsen af

selskabets afskrivningsberettigede aktiver, at det kan anses som en del af

anskaffelsessummen for selskabernes aktiver.

Som nævnt af repræsentanten medfører

betalingen af de omhandlede beløb bl.a. ret til at deltage i B’s

investeringsdemokrati, Repræsentantskabet. Som følge af det beskrevne omkring

finansiering og indflydelse på Repræsentantskabet (manglende ord), at

vederlaget fortrinsvis vedrører muligheden for at stemme og opnå indflydelse

på

B’s Repræsentantskab.

Beløbet hænger sammen med det enkelte

selskabs indflydelse på B’s Repræsentantskab, og dermed B’s

ledelse, hvor der

træffes beslutninger, der påvirker de enkelte selskabers indkomstgrundlag.

Betalingen for navne- og stemmerettigheden har således nær sammenhæng med

B’s

drift og ledelse, ligesom det også har sammenhæng med B’s deltagelse i

de

enkelte selskabers ledelse.

Efter styrelsens opfattelse vedrører

beløbet derfor driftskapitalen for B, og er en del af finansieringsgrundlaget

for B’s formål. Dette er en følge af fundatsens § 2, hvorefter B’s

grundkapital

bl.a. kan forøges ved gaver fra kommanditister og interessenter i selskaber

hvori B er deltager gennem komplementarselskab eller anpartsselskab eller

selskabsdeltagere i andre selskaber, der er eller har været tilknyttet B.

Endvidere skal styrelsen henvise til

Højesterets dom refereret i TfS 1993.49, vedrørende B’s modtagelse af

gaver. I

denne sag bemærkede Højesteret bl.a., at fonden varetog ”den overordnede

styring

af anpartsprojekterne og fastlagde vilkår, som skulle gælde for projekterne,

herunder købspriser, lejeberegning og krav til lejernes økonomiske forhold og

garantistillelse. Fondens bestyrelse har endvidere aktivt deltaget i såvel

iværksættelse som gennemførelse af anpartsprojekterne”. Ifølge det under

sagen

fremlagte tegnings- og udbudsmateriale havde ”en kommanditist ved

tegning af en

anpart pligt til at betale 200 kr. til fonden. Disse ydelser udgør den

økonomiske forudsætning for de fortsatte investeringer i

komplementarselskaber”.

I dommen fastslog Højesteret, at de

omhandlede ydelser var skattepligtig indkomst for B, uanset at ydelserne var

betegnet som gaver.

Som følge heraf finder styrelsen, at

betalingen til B vedrører selve planlægningen, tilrettelæggelsen og

etableringen af de enkelte projekter i B og skal således ikke anses som

anskaffelsessum for aktiverne i projekterne. Da beløbet anses som en

etableringsudgift skal det ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget eller

fradrages som en driftsudgift i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens §

6,

litra a.

Efter styrelsens opfattelse skal B

skattemæssigt behandle gaver/betaling fra andre selskaber som fastsat af

Højesteret i den nævnte dom. B er således skattepligtig af de modtagne

gaver/betalinger.

Styrelsen indstiller til Ligningsrådet,

at der svare ”Nej” til spørgsmål 1, idet der ikke kan ske

afskrivning på

selskabernes betaling for navne- og stemmerettigheder.

Vedrørende spørgsmål 2 indstiller

styrelsen, at beløbet, som betales af selskaberne til B ikke kan fradrages,

samt at B er skattepligtig af de modtagne gaver/betalinger.”

Fondens påstand og argumenter

Fondens repræsentant har fremsat påstand

om, at den omhandlede betaling anses som erhvervelse af varemærke samt

know-how

og således omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Baggrunden for klagen er primært, at

Ligningsrådet ikke tager højde for, at der er tale om en indgået aftale

mellem

uafhængige parter. Ligningsrådet har udelukkende kvalificeret navne- og

stemmerettigheden

ud fra den eksisterende praksis omkring udbudsvederlag, der anses som en

etableringsomkostning. Den økonomiske værdi, som varemærket, udgør har

således

ikke været realitetsbehandlet i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Der er tale om navne- og stemmerettigheder

tildelt projekter udbudt af B-datterselskaber. Det er derfor fundatsens § 9,

der er relevant i denne sammenhæng, da de omhandlede rettigheder ikke

vedrører

selskaber omfattet af fundatsens § 4, stk. 1, litra a.

Ifølge A’s fundats § 9, stk. 1, skal

antallet af stemmer besluttes af Fondens bestyrelse på tidspunktet for 1)

stiftelsen af selskabet, 2) erhvervelsen af aktierne, anparterne m.v. i

selskabet

eller 3 ) på et senere tidspunkt, hvor der træffes aftale med selskabet om

adgang til at udpege personer til selskabets ledelse.

Ifølge fundatsens § 9, stk. 2, er det en

betingelse for at udøve stemmerettigheder, at selskabet har ret til efter

tilladelse fra Fondens bestyrelse at benytte B-navnet, samt at Fonden har ret

til at udpege mindst et bestyrelsesmedlem i det pågældende

kommanditselskab/aktieselskab. Endvidere er det ifølge § 9, stk. 3, en

betingelse, at selskabet har indbetalt 200 kr. pr. stemme som gavebeløb eller

som betaling for immaterielle rettigheder, herunder betaling for

navnerettigheder,

i forbindelse med hvilken betaling Fonden har tildelt selskabet stemmeret.

På det tidspunkt, hvor der skal tildeles

stemmer til selskaber, skal der således indgås en skriftlig aftale mellem

Fonden og selskabet, ifølge hvilken selskabet køber en ret til at anvende

B-navnet mod vederlag på 200 kr. gange det antal stemmer, som selskabet skal

have tildelt (eksempelvis kr. 300.000 kr. ved tildeling af 1.500 stemmer).

Det

anførte vederlag på 200 kr. pr. stemme er fastsat af og opkræves af A og

betales

af det pågældende selskab. Det anførte vederlag anses for skattepligtigt for

A.

Som modydelse for vederlaget opnår de

nye investeringsselskaber (kommandit- eller aktieselskaber) således en

forøget

troværdighed som følge af B’s varemærke igennem såvel navnet som det

forretningskoncept,

der igennem mange år er opbygget. Deltagerne opnår også en ikke uvæsentlig

indflydelse og mulighed for erfaringsudveksling i et større forum af

deltagere

fra lignende projekter.

De pågældende selskabers økonomiske

interesse i at erhverve disse rettigheder er blandt andet båret af fordele

forbundet med B-navnet over for samarbejdspartere og finansieringskilder,

idet

B-konceptet er kendt hos disse og ”garant” for projektets

validitet. Den

økonomiske interesse er endvidere båret af muligheden via stemmeretten for at

øve indflydelse på beslutninger i A, som også indirekte kan påvirke det

selskab, man repræsenterer.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Ud fra de foreliggende oplysninger er

retten enig med Ligningsrådet i, at de omhandlede selskabers betaling til A

ikke kan anses som anskaffelsessum for retten til at anvende B-navnet eller

retten til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s

Repræsentantskab.

Efter rettens opfattelse er selskabernes

ret til at vælge repræsentanter og suppleanter til A’s Repræsentantskab

ikke

omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at

stemmerettighederne ikke direkte er nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 2,

og

at stemmerettighederne ikke kan sidestilles med de eksempler på rettigheder,

der er anført i afskrivningslovens § 40, stk. 2.

For så vidt angår de omhandlede

selskabets ret til at anvende B-navnet fremgår det af fundatsen for A, at det

er Fondens bestyrelse, der træffer afgørelse herom. Det fremgår endvidere, at

det er en betingelse for de omhandlede selskabers adgang til at vælge

repræsentanter og suppleanter til Repræsentantskabet, at selskaberne kan

anvende B-navnet. Af fundatsens § 9, stk. 3, fremgår det yderligere, at

antallet af stemmer beregnes ud fra det beløb, det enkelte selskab har

indbetalt til Fonden, ved at beløbet divideres med 200.

Efter de angivne kriterier vil de

omhandlede selskaber få tildelt stemmer ud fra det enkelte selskabs

projektsum,

og der skal mellem det enkelte selskab og Fonden indgås en aftale om, at

selskabet erhverver ret til at anvende B-navnet mod et vederlag på 200 kr.

gange det antal stemmer, som selskabet skal have tildelt.

På baggrund heraf er det efter rettens

opfattelse ikke dokumenteret, at det beløb, der skal betales til Fonden, er

betaling for erhvervelse af en navneret.

På baggrund af den beskrevne sammenhæng

mellem retten til anvende B-navnet og retten til at vælge repræsentanter og

suppleanter til A’s Repræsentantskab kan det beløb, der betales til

Fonden,

herefter ikke anses som anskaffelsessum for aktiver omfattet af

afskrivningslovens

§ 40, stk. 2.

Ligningsrådets afgørelse af 15. juni

2004 stadfæstes herefter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter